Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om seniorydelse (199812L00125) | DK

Lovforslag som fremsat 1998 125 Valid

§ 1 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om seniorydelse Open official source

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998, foretages følgende ændringer

1. § 75 b, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) som har været medlem og indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. stk. 5, i 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog stk. 2,«

2. § 75 b, stk. 1, nr. 3, udgår: »ved overgang til efterløn«.

3. § 75 b, stk. 2 og 3, affattes således

»Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. For medlemmer født før den 1. januar 1959 skal efterlønsbidraget være indbetalt fra den 1. januar 1999.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan undtagelsesvis bestemme, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2, 1. og 3. pkt., er opfyldt«.

4. Efter § 75 b, stk. 3, indsættes som nye stykker

»Stk. 4. Et medlem, der opfylder betingelserne for ret til efterløn i stk. 1-3, har ret til at få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedkassen. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.

Stk. 5. Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62. Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i stk. 1-3.«.

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 6-11.

5. I § 75 b, stk. 7, der bliver stk. 9, ændres i 1. pkt. »stk. 8« til: »stk. 10«, og i 3. pkt. efter »§ 53« indsættes: »og rådighedsbetingelsen efter § 62«.

6. I § 75 b, stk. 8, der bliver stk. 10, ændres »stk. 7« til: »stk. 9«.

7. I § 75 d indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Medlemmer, der har fået udstedt et efterlønsbevis, har uanset stk. 1 ret til at få beregnet efterløn på mindst det beregningsgrundlag, som medlemmet havde ved udstedelsen af efterlønsbeviset. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

8. I § 75 e indsættes som stk. 6

»Stk. 6. Medlemmer, der har fået udstedt et efterlønsbevis, har uanset stk. 1 ret til at få beregnet efterløn på mindst det beregningsgrundlag, som medlemmet havde ved udstedelsen af efterlønsbeviset. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

9. § 76 affattes således

»§ 76. Arbejdsløshedskassen indbetaler til staten for hvert medlem, bortset fra medlemmer der fritages for at betale bidrag efter § 77, stk. 9, et beløb svarende til de bidrag, der skal indbetales efter § 77, stk. 2-4. Kassen tilvejebringer beløbet ved opkrævning af bidrag fra medlemmerne.

Stk. 2. Beløb efter stk. 1 indbetales månedsvis bagud og udgør for hver måned 1/12 af det årlige beløb afrundet til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Sker indbetaling af beløbet efter stk.1 ikke rettidigt, skal kassen betale renter af beløbet for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen med 1/12 af den aktuelt gældende morarente, der er fastsat efter rentelovens § 5.«.

10. § 77 affattes således

»§ 77. Medlemsbidraget omfatter et obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, et frivilligt bidrag til efterlønsordningen, jf. stk. 4, et administrationsbidrag, jf. stk. 6, samt et bidrag til finansiering af indbetalinger til ATP, jf. stk. 7.

Stk. 2. Bidraget til arbejdsløshedsforsikringen udgør på årsbasis 6 gange dagpengenes størrelse, jf. § 47 og § 70, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Bidraget til arbejdsløshedsforsikringen fastsættes på årsbasis for følgende grupper således

1) Medlemmer under 25 år, der deltager i, eller har modtaget og igen skal modtage tilbud om uddannelse efter § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og som under uddannelsen modtager uddannelsesgodtgørelse eller godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed eller elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, skal indbetale bidrag på 3 gange dagpengenes størrelse, jf. § 47 og § 70.

2) Medlemmer, der er på overgangsydelse eller på seniorydelse efter lov om seniorydelse, skal indbetale bidrag på 1,81 gange dagpengenes størrelse, jf. § 47 og § 70.

3) Medlemmer, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, og som modtager efterløn, jf. dog nr. 6, eller som har fået udstedt efterlønsbevis, skal i 1999 indbetale bidrag på 4 gange og i 2000 på 5 gange dagpengenes størrelse, jf. § 47 og § 70. Fra 2001 betales bidrag efter stk. 2.

4) Medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og som ikke er overgået til efterløn, delefterløn eller overgangsydelse, skal indbetale bidrag på 7,24 gange dagpengenes størrelse, jf. § 47 og § 70.

5) Medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og som modtager delefterløn eller efterløn, jf. dog nr. 6, skal indbetale bidrag på 3,62 gange dagpengenes størrelse, jf. § 47 og § 70. Medlemmer, som modtager efterløn efter § 75 d, stk. 3, 2. pkt., § 75 d, stk. 5, § 75 e, stk. 2, 2. pkt., eller § 75 e, stk. 4, skal indbetale bidrag på 1,81 gange dagpengenes størrelse, jf. § 47 og § 70.

6) Medlemmer, som er overgået til efterløn fra overgangsydelse, skal indbetale bidrag på 1,81 gange dagpengenes størrelse, jf. § 47 og § 70.

Stk. 4. Bidraget til efterlønsordningen udgør på årsbasis 7 gange dagpengenes størrelse, jf. § 47 og § 70. Bidraget udgør dog 4 gange dagpengenes størrelse i 1999 og 5,5 gange dagpengenes størrelse i 2000. Bidraget opkræves af alle medlemmer, jf. dog stk. 5, som ikke skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at fravælge bidraget.

Stk. 5. Bidrag til efterlønsordningen skal ikke indbetales af følgende grupper

1) Medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999.

2) Medlemmer, som er på overgangsydelse.

3) Medlemmer, som er overgået til efterløn eller har fået udstedt efterlønsbevis, eller som er overgået til seniorydelse efter lov om seniorydelse.

4) Medlemmer, som er fyldt 50 år, og som er omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 6. Kassen kan fastsætte et særligt bidrag til dækning af administrationsudgifter.

Stk. 7. Til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af dagpenge m.v., jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2 a, stk. 1 og 3, kan kasser for lønmodtagere opkræve et særligt bidrag. Bidraget kan ikke opkræves af efterlønsmodtagere, delefterlønsmodtagere og seniorydelsesmodtagere samt af medlemmer, der er fritaget for betaling af bidrag efter stk. 9.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler for medlemmernes betaling af bidrag efter stk. 2-7, herunder om efterbetaling og tilbagebetaling af bidrag til efterlønsordningen.

Stk. 9. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om, at medlemmer, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet deres frihed, kan blive fritaget for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3. Der kan endvidere fastsættes regler om, at andre grupper af medlemmer kan fritages for at betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. stk. 2 og 3, når særlige omstændigheder taler herfor.

Stk. 10. Det skal fremgå af arbejdsløshedskassens bidragsopkrævning, hvilke bidrag det enkelte medlem skal indbetale til henholdsvis arbejdsløshedsforsikring, efterlønsordning, administrationsudgifter og bidrag til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.«.

11. § 78 affattes således

»§ 78. Et medlem skal betale medlemsbidrag efter § 77 til de af kassen fastsatte tidspunkter. Medlemsbidraget skal vedrøre en nærmere angiven periode.

Stk. 2. Et medlem, der undlader at betale det fulde medlemsbidrag rettidigt, bortset fra frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, slettes som medlem af kassen med virkning fra det tidspunkt, indtil hvilket medlemmet har betalt bidrag, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Slettelse kan kun finde sted, hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige medlemsbidrag senest 3 uger efter, at kassen skriftligt har rykket medlemmet for restancen. Rykkerskrivelsen skal afsendes til de medlemmer, der ved den forudgående måneds afslutning ikke har betalt det fulde medlemsbidrag, der forfalder i denne måned. Skrivelsen skal udtrykkeligt angive, at medlemmet vil blive slettet, hvis det skyldige medlemsbidrag ikke bliver betalt.

Stk. 4. Hvis det skyldige medlemsbidrag, jf. stk. 2-3, samt senere forfaldent medlemsbidrag betales senest 4 uger efter, at medlemmet er blevet skriftligt underrettet om slettelsen, hæves slettelsen.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at fristen efter stk. 3, 1. pkt., forlænges for en kasse eller en gruppe af medlemmer af kassen, når særlige forhold medfører væsentlige vanskeligheder for medlemmerne ved at overholde fristen.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5, herunder regler om udelukkelse fra ret til dagpenge m.v. for medlemmer, der har undladt at betale medlemsbidrag rettidigt, og om tilbagebetaling af medlemsbidrag.

Stk. 7. Undlader et medlem at betale frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, rettidigt, skal kassen rykke medlemmet for restancen. I rykkerbrevet skal det udtrykkeligt anføres, at undladelse af at betale efterlønsbidraget kan medføre, at medlemmet mister retten til efterløn. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.

Stk. 8. Arbejdsløshedskassen kan i forbindelse med udsendelse af rykkerskrivelse, jf. stk. 3 og 7, opkræve et restancegebyr. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.«.

Lovforslag som fremsat 1998 125 Valid

§ 1 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om seniorydelse Open official source

§ 1

Lovforslag som fremsat 1998 125 Valid

§ 2 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om seniorydelse Open official source

§ 2

I lov om seniorydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 258 af 2. maj 1998, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) som har været medlem i mindst 20 år inden for de sidste 25 år, og som har betalt efterlønsbidrag efter § 77, stk. 4, jf. dog stk. 5, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dog stk. 2,«

2. I § 2 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke

»Stk. 2. For medlemmer født før den 1. januar 1959 skal efterlønsbidraget være indbetalt fra den 1. januar 1999.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

3. § 12 ophæves.

Lovforslag som fremsat 1998 125 Valid

§ 2 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om seniorydelse Open official source

§ 2

1. § 2, stk. 1, nr. 2, affattes således

Lovforslag som fremsat 1998 125 Valid

§ 2. Ret til at overgå til seniorydelsesordningen har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser, Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om seniorydelse Open official source

§ 2. Ret til at overgå til seniorydelsesordningen har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,

1) som er fyldt 60 år,

»2) som har været medlem i mindst 20 år inden for de sidste 25 år, og som har betalt efterlønsbidrag fra den 1. januar 1999 efter § 77, stk. 4, jf. dog stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dog stk. 2.«

2) som har været medlem i mindst 20 år inden for de sidste 25 år,

3) som i medlemsperioden har været i beskæftigelse eller har kunnet opfylde betingelserne for at være berettiget til dagpenge efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indtil det fyldte 50. år,

4) som ved overgangen er ansat i et fleksjob, eller som modtager ledighedsydelse efter § 49 d i lov om social bistand, og

5) som har bopæl her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.

2. I § 2 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke

»Stk. 2. For medlemmer født før den 1. januar 1959 skal efterlønsbidraget være indbetalt fra den 1. januar 1999. «.

Stk. 2. - - -

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

Lovforslag som fremsat 1998 125 Valid

§ 3 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om seniorydelse Open official source

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en opfølgning på den del af aftalen om Finansloven for 1999 indgået mellem Regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti om et nyt tilbagetrækningssystem, der skal træde i kraft den 1. januar 1999 (kontingentregler). Herudover foreslås et af elementerne i det nye tilbagetrækningssystem, der først skal træde i kraft den 1. juli 1999, indført med virkning allerede fra 1. januar 1999 (efterlønsbevis). Det bemærkes, at der senere vil blive fremsat lovforslag om det nye tilbagetrækningssystem, der skal træde i kraft den 1. juli 1999. Lovforslaget indeholder endelig forslag om ændring af lov om seniorydelse.

I. Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF. sp. 3222, 3605 og 4473, tillæg A sp. 2369, tillæg B sp. 673, tillæg C sp. 321) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998.

Det bemærkes, at der den 8. oktober 1998 er fremsat lovforslag nr. L 32 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Nærværende forslag indeholder 2 elementer

1. Regler om efterlønsbevis

2. Nye regler om medlemsbidrag

Ad 1

Efter aftalen om Finansloven for 1999 skal der med virkning for personer, der fylder 60 år efter den 30. juni 1999, indføres en efterlønsgaranti for medlemmer med efterlønsret. Det foreslås, at efterlønsgarantien indføres allerede i den gældende efterlønsordning i form af et efterlønsbevis med virkning fra den 1. januar 1999. Der vil senere som opfølgning på finanslovsaftalen for 1999 blive fremsat lovforslag om en ny efterlønsordning. Forslaget vil indeholde nye regler om efterlønsbevis tilpasset den nye efterlønsordning.

Efter de gældende regler tages der stilling til det enkelte medlems efterlønsret ved overgangen til efterløn. En af betingelserne for ret til efterløn er, at man opfylder retten til dagpenge, herunder kravet om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. En udskydelse af udnyttelsen af efterlønsretten indebærer således en risiko for, at retten til efterløn mistes på grund af sygdom. Ligeledes indebærer en udskydelse risiko for, at en vedvarende nedgang i indtægt vil give et lavere beregningsgrundlag for beregning af efterlønnen ved overgang til efterløn. Med efterlønsbeviset fjernes disse risici.

Alle medlemmer, der opfylder betingelserne for ret til efterløn, får ret til at få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedskassen.

Efterlønsbeviset sikrer det enkelte medlem retten til at overgå til efterløn på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på grund af sygdom ikke på overgangstidspunktet opfylder betingelsen i lovens § 62 om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Udstedelsen af efterlønsbeviset sikrer også, at medlemmet får ret til at få beregnet efterlønnens størrelse på grundlag af mindst det beregningsgrundlag, medlemmet har på tidspunktet for udstedelsen af efterlønsbeviset. Hvis beregningsgrundlaget er højere på tidspunktet for overgangen til efterløn, vil dette kunne danne grundlag for beregning af efterlønnen.

Ad 2

I de første ca. 10 år efter efterlønsordningens indførelse blev lønmodtagernes og arbejdsgivernes bidrag til arbejdsløshedsforsikringen forhøjet flere gange under henvisning til den kraftige stigning i antallet af efterlønsmodtagere og forbedringer i efterlønsordningen.

Medlemsbidraget har i en årrække ligget fast på 7,24 gange dagpengenes højeste beløb. Frem til år 2010 forventes imidlertid en demografisk betinget stigning i antallet af potentielle efterlønsmodtagere.

For at fremtidssikre efterlønsordningen og under henvisning til den forventede stigning i antallet af potentielle efterlønsmodtagere foreslås det at hæve medlemsbidragene til forsikringssystemet fra 1. januar 1999. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med muligheden for skattenedslag for efterlønsberettigede, der i stedet for at gå på efterløn vælger at fortsætte med at arbejde, således som det fremgår at finanslovsaftalen for 1999. Der vil senere blive fremsat lovforslag herom.

Det foreslås, at bidraget til forsikringssystemet fremover opdeles i to dele: Et obligatorisk bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og et frivilligt bidrag til efterlønsordningen. Det betyder, at et medlem kan fravælge sin fremtidige mulighed for at gå på efterløn eller først betale efterlønsbidrag senest fra det 35. år og dermed i en periode spare bidraget til efterlønsordningen. Dette skal ses i lyset af, at det i finanslovsaftalen for 1999 er aftalt, at det skal være en betingelse for at opnå ret til efterløn, at medlemmet har betalt både det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og bidraget til efterlønsordningen i 25 år inden for de sidste 30 år forud for efterlønsberettigelsen. Det skærpede anciennitetskrav indføres gradvist således, at alle, der med de gældende regler ville kunne nå at optjene ret til efterløn, også vil kunne nå det fremover. Der vil senere blive fremsat lovforslag herom.

Omlægningen af bidragsstrukturen vil medføre, at medlemmernes samlede bidrag for ret til efterløn vokser. Samtidig bliver det billigere kun at forsikre sig mod ledighed.

Det samlede bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsordningen foreslås hævet til 10 gange dagpengenes størrelse i 1999. Heraf udgør bidraget til arbejdsløshedsforsikringen 6 gange og bidraget til efterlønsordningen 4 gange dagpengenes størrelse. I år 2000 og 2001 hæves bidraget til efterlønsordningen til henholdsvis 5,5 gange og 7 gange højeste dagpenge, således at det samlede bidrag herefter udgør 13 gange dagpengenes højeste beløb.

Herudover indeholder lovforslaget regler om andre bidragssatser for særlige grupper.

Beløbs- og bidragssatserne efter gældende regler og efter dette forslag samt den ny efterlønsordning pr. 1999 fremgår samlet af nedenstående skema. Tallene er anført i 1999- niveau.

Beløbs- og bidragssatser. Gældende regler og ny ordning 1999

Gældende regler

1999

2000

2001

Dagpenge pr. dag: 552 kr.

Generelle regler

1. Arbejdsløshedsforsikring

2. Efterlønsbidrag

3. Overgangsydelsesmodtagere

4. Unge under uddannelse eller omfattet af særlig fremrykning

Personer, som er fyldt 60 år inden 1. juli 1999

5. Delefterløns- og efterlønsmodtagere, trin 1

6. Efterlønsmodtagere, trin 2

7. På arbejdsmarkedet

Personer over 60 år i fremtiden (med efterlønsbevis)

8. Efterlønsmodtagere, ny enstrenget efterlønordning

9. I beskæftigelse

___________

10. Personer overgået til efterløn fra overgangsydelse

3.996 (7,24)

999 (1,81)

1.998 (3,62)

999 (1,81)

3.996 (7,24)

999 (1,81)

3.312 (6) 3.312 (6) 3.312 (6)

2.208 (4) 3.036 (5,5) 3.864 (7)

999 (1,81) 999 (1,81) 999 (1,81)

1.656 (3) 1.656 (3) 1.656 (3)

1.998 (3,62) 1.998 (3,62) 1.998 (3,62)

999 (1,81) 999 (1,81) 999 (1,81) 3.996 (7,24) 3.996 (7,24) 3.996 (7,24)

2.208 (4) 2.760 (5) 3.312 (6)

999 (1,81) 999 (1,81) 999 (1,81)

Det foreslås endvidere, at medlemmer, der er fyldt 50 år, og som er omfattet af reglerne om fleksjob i lov om aktiv socialpolitik, ikke skal betale bidrag til efterlønsordningen. Disse medlemmer skal betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen efter forslaget til § 77, stk. 2.

Det foreslås, at der som udgangspunkt ikke kan ske efterbetaling af efterlønsbidraget.

Der vil dog være behov for at åbne mulighed for efterbetaling i en overgangsperiode efter lovens ikrafttræden, indtil de nye kontingentregler er kørt ind i arbejdsløshedskasserne. Der kan endvidere være behov for at åbne mulighed for ret til efterbetaling - evt. for kortere perioder - i andre tilfælde.

Et medlem, der tager arbejde i et andet EU/EØS-land, bliver overflyttet til dette lands arbejdsløshedsforsikring og vil kunne modtage dagpenge der. Efterløn er derimod en særlig dansk arbejdsmarkedsydelse, som ikke er omfattet af forordning 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.

Efter de gældende regler kan et medlem, der - efter at have været arbejdsløshedsforsikret et år med bopæl og ophold i Danmark - tager arbejde i et andet EU/EØS-land, medregne forsikrings- og beskæftigelsesperioder i et vist omfang til opfyldelse af anciennitetskravet for ret til efterløn.

Medlemmer, der arbejder eller opholder sig uden for EU/EØS-området, kan bevare medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse under udlandsopholdet, og dermed kan det fulde bidrag til arbejdsløshedskassen betales kontinuerligt. Det foreslås derfor, at der åbnes mulighed for efterbetaling af efterlønsbidrag for de medlemsperioder i andre EU/EØS-lande, som efter de gældende regler kan medregnes til opfyldelse af anciennitetskravet.

Det fremgår af finanslovsaftalen, at personer, hvis dagpengeret udløber efter det fyldte 50. år, og som vil kunne opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn ved det fyldte 60. år, gennem fortsat kontingentbetaling - såvel arbejdsløshedsforsikrings- som efterlønsbidrag - kan bevare muligheden for efterløn, selvom beskæftigelseskravet ikke er opfyldt på overgangstidspunktet. Det er en forudsætning, at medlemmet ikke tilkendes førtidspension eller opnår ret til seniorydelse. Der vil i et kommende lovforslag om indførelse af en ny efterlønsordning indgå regler om denne gruppes adgang til efterløn.

Arbejdsministerens lovforslag nr. L 32 om forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet ungeindsats, afkortning af dagpengeperioden, fremrykning af aktivperioden m.v.), fremsat den 8. oktober 1998 og 1. behandlet den 22. oktober 1998, indeholder i § 1, nr. 22-25 forslag til visse ændringer af gældende lovs § 76, stk. 1, 1. og sidste pkt., stk. 6, 2. pkt., og stk. 7 og 8.

Af tekniske og samordningsmæssige grunde foreslås det, at denne del af L 32 overflyttes til nærværende lovforslag. I forhold til L 32 er ændringerne af de nævnte bestemmelser konsekvensrettet i overensstemmelse med finanslovsaftalen for 1999.

Der henvises i øvrigt til det af arbejdsministeren foreslåede ændringsforslag til § 1, nr. 22-25 i L 32.

Af de almindelige bemærkninger til L 32, specielt ad § 1, nr. 25, fremgår, at gældende lovs bestemmelser om fritagelse for betaling af medlemsbidrag, jf. § 76, stk. 7 og 8, foreslås ophævet og erstattet af en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter medlemmer, der er frihedsberøvet, kan fritages for at betale medlemsbidrag. Endvidere fremgår, at andre medlemmer kan fritages for at betale medlemsbidrag, når særlige omstændigheder taler for det. I forhold hertil præciseres det i nærværende forslag, jf. § 1, nr. 10, ad § 77, stk. 9, at fritagelse for betaling af bidrag kun omfatter bidrag til arbejdsløshedsforsikringen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Herudover indeholder denne del af lovforslaget en række sproglige og tekniske ændringer.

II. Lov om seniorydelse

Lov nr. 376 af 10. juni 1997 om seniorydelse (Folketingstidende 1996-97, FF sp. 4435, 7073 og 7666, tillæg A sp. 3389, tillæg B sp. 873, tillæg C sp. 474) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 258 af 2. maj 1998.

Forslaget indeholder konsekvensændringer som følge af de i § 1 foreslåede ændrede medlemsbidrag. Reglerne om indbetaling af kontingent for modtagere af seniorydelse overflyttes til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har bl.a. til formål at øge medlemsbidraget til finansieringen af efterlønsordningen, samt at skabe medfinansiering af en præmieringsordning i form af skattenedslag for udskudt overgang til efterløn. Der vil senere blive fremsat lovforslag vedrørende den nye efterlønsordning og herunder skattenedslagsreglerne.

Samlet skønnes det, at medlemsbidraget til staten stiger fra 8,9 til 10,6 mia. kr. i 1999, fra 8,9 til 11,9 mia. kr. i år 2000, og fra 9 til 13,2 mia. kr. i de efterfølgende år. Det samlede merprovenue udgør således 1,7 mia. kr. i 1999, 3 mia. kr. i år 2000 og 4,2 mia. kr. i år 2001 og frem.

I beregningerne er det forudsat, at i gennemsnit 65 pct. af de under 60 årige arbejdsløshedsforsikrede lønmodtagere og samtlige forsikrede selvstændige vil vælge at betale det særlige efterlønsbidrag.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget vil indebære en merbelastning af a-kasserne på grund af de nye regler om efterlønsbevis. De foreslåede nye regler om medlemsbidrag, med mulighed for fravalg af efterlønsbidraget og mulighed for efter- og tilbagebetaling heraf, samt de mange forskellige bidragssatser, vil ligeledes belaste kassernes administration og øge kassernes vejledningsindsats.

Forslaget vil endvidere indebære en administrativ merbelastning af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, navnlig i implementeringsfasen. Der må ligeledes forventes et forøget antal klagesager.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke ligestillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

I 1999: 1,7 mia. kr.

I 2000: 3 mia. kr.

I 2001 og frem: 4,2 mia. kr.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Merbelastning af a-kasserne og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af, at der pr. 1. januar 1999 indføres nye regler om medlemsbidrag, og at det bliver muligt at fravælge indbetaling af efterlønsbidraget. Der henvises til de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 1, nr. 9-11.

Til nr. 2

Forslaget er en konsekvens af indførelsen af et efterlønsbevis. Betingelserne for ret til efterløn skal således være opfyldt ved udstedelsen af efterlønsbeviset. Det vil fremgå af den i § 1, nr. 5, foreslåede affattelse af § 75 b, stk. 5, at alle betingelser, bortset fra rådighedsbetingelsen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 62, også skal være opfyldt ved overgangen til efterløn.

Til nr. 3

Den ændrede formulering af § 75 b, stk. 2, 1. pkt., er en konsekvens af indførelsen af et efterlønsbevis. Anciennitetskravet vil for denne gruppe således kunne opfyldes ved indbetaling til det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog fortsat mindst udgøre 10 år inden for 15 år, hvilket betyder, at der vil være medlemmer, der først opfylder anciennitetskravet og dermed retten til at få udstedt et efterlønsbevis, efter det fyldte 60. år. Der fastsættes i 3. pkt. en særlig overgangsregel for medlemmer, der ikke vil kunne opfylde kravet om indbetaling af efterlønsbidrag efter stk. 1, nr. 2. For medlemmer født før den 1. januar 1959 skal efterlønsbidraget således være betalt fra 1. januar 1999. Ændringen i § 75, stk. 3, er en konsekvens af, at der også skal indbetales efterlønsbidrag. Det gældende 2. pkt. er blevet overflødigt.

Til nr. 4, 7 og 8

Det foreslås, at medlemmer, der opfylder betingelserne for efterløn, får ret til af få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedskassen. Retsvirkningerne af efterlønsbeviset fremgår af den foreslåede affattelse af § 75 b, stk. 4, § 75 d, stk. 7, og § 75 e, stk. 6. Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om udstedelsen af efterlønsbeviset. Der vil herunder blive fastsat specifikke krav til indholdet af efterlønsbeviset, der skal udformes efter en standardformular. Efterlønsbeviset vil indeholde oplysning om, at medlemmet opfylder betingelserne for ret til efterløn på tidspunktet for udstedelsen af efterlønsbeviset. Efterlønsbeviset indeholder tillige oplysning om medlemmets beregningsgrundlag på dette tidspunkt. Beregningsgrundlaget er den indtægt, der danner grundlag for beregningen af efterlønnen. Af efterlønsbeviset vil fremgå følgende

1) At medlemmet har ret til at overgå til efterløn, selvom medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 på tidspunktet for overgang til efterløn,

2) at medlemmet på tidspunktet for overgang til efterløn skal opfylde alle øvrige betingelser for efterløn ved overgangen til efterløn, og

3) at medlemmet mindst har ret til at få beregnet efterløn på baggrund af det beregningsgrundlag, medlemmet havde ved udstedelsen af efterlønsbeviset.

Beviset vil endelig indeholde en klagevejledning.

Udstedelsen af efterlønsbeviset giver også ret til at overgå til delefterløn, jf. kapitel 11 d, idet det bemærkes, at betingelserne for delefterløn er de samme som for efterløn. Retten til at overgå til delefterløn vil dog kun gælde frem til 1. juli 1999, hvor delefterlønsordningen tænkes afløst af en mere fleksibel efterlønsordning efter de principper, som er aftalt for en helt ny efterlønsordning i finanslovsaftalen for 1999. Der vil senere blive fremsat lovforslag herom.

Til nr. 5 og 6

Det foreslås, at medlemmer, der er udtrådt af efterlønsordningen for at genindtræde på arbejdsmarkedet, kan genindtræde i efterlønsordningen én gang, selv om betingelsen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 ikke længere er til stede.

Herudover er der tale om konsekvensændringer.

Til nr. 9

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til dele af gældende lovs § 76, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4.

Det fremgår af bestemmelsen i den foreslåede § 76, stk. 2, sammenholdt med stk. 1, at medlemmernes arbejdsløshedsforsikringsbidrag og efterlønsbidrag efter forslaget til § 77, stk. 2-4, opgøres pr. måned og afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås endvidere i stk. 3, at rentesatsen i gældende lovs § 76, stk. 3, på 1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen i forbindelse med kassens restance ved indbetaling af bidrag til staten ændres til 1/12 af den aktuelt gældende morarente, der er fastsat efter rentelovens § 5, p.t. diskontoen + 5 pct. Renteniveauet bringes hermed i overensstemmelse med det til enhver tid gældende renteniveau.

Endelig foreslås det, at bestemmelsen i den gældende § 76, stk. 4, om, at kassen kan tilvejebringe dækning af sine udgifter til indbetaling til staten af medlemsbidrag ved forbrug af andre indtægter end bidrag fra medlemmerne eller formue, udgår. Baggrunden for forslaget er, at kasserne altid opkræver det fulde beløb hos medlemmerne. Samtidig sikres en bedre sammenhæng mellem retten til efterløn, og det enkelte medlems forpligtelse til at indbetale bidrag til efterlønsordningen.

Til nr. 10

Ad § 77, stk. 1-5

I den gældende lov fremgår bidragssatserne for forskellige medlemsgrupper af § 76, stk.1. Det foreslås, at reglerne om medlemmernes betaling af bidrag, herunder om bidragets enkeltelementer, om bidragssatserne for de enkelte medlemsgrupper samt regler om indfasning af visse bidragsforhøjelser, samles i en ny § 77.

Når bidragsforhøjelserne er fuldt indfaset i 2001, bliver hovedreglen, at det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen på årsbasis udgør et beløb svarende til 6 gange højeste dagpenge pr. dag, og det frivillige efterlønsbidrag udgør 7 gange højeste dagpenge. Deltidsforsikrede skal efter forslaget som hidtil betale 2/3 af bidragene for fuldtidsforsikrede.

Det bemærkes særligt til stk. 3, nr. 1, at for unge under 25 år, som deltager i uddannelse efter § 32 a, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller som befinder sig i en periode mellem to uddannelsestilbud efter § 32 a, fastsættes medlemskontingent til halvdelen af det normale kontingent. Kontingentnedsættelsen er en videreførsel af de gældende regler.

Medlemmer, der overgår eller er overgået til den gældende efterlønsordning, og alle medlemmer, der er på overgangsydelse eller senere overgår til efterløn fra overgangsydelse, skal betale samme bidrag som efter gældende lov. Dvs, at de ikke bliver omfattet af reglerne om det nye frivillige efterlønsbidrag.

Fremtidige efterlønsmodtagere, herunder medlemmer der har fået udstedt et efterlønsbevis, skal ikke betale efterlønsbidrag, men alene det obligatoriske arbejdsløshedsforsikringsbidrag. Det gælder medlemmer, der fylder 60 år fra og med den 1. juli 1999.

Medlemmer, der er fyldt 50 år, og som herefter er blevet omfattet af reglerne om fleksjob i lov om aktiv socialpolitik, har mulighed for at gå på seniorydelse som 60 årige. Det foreslås, at denne medlemsgruppe ikke skal betale det særlige efterlønsbidrag, og at de efter overgangen til seniorydelse skal betale samme arbejdsløshedsforsikringsbidrag som efter gældende regler.

Det foreslås, at medlemmet skal betale det frivillige efterlønsbidrag, medmindre medlemmet skriftligt meddeler kassen, at pågældende ønsker at fravælge bidraget. Det vil navnlig være relevant for unge medlemmer eller for medlemmer, der melder sig ind i kassen så sent, at de ikke kan nå at optjene anciennitetskravet for ret til efterløn.

Der hevises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Ad § 77, stk. 6

Bestemmelsen svarer med visse redaktionelle ændringer til gældende lovs § 76, stk. 5.

Der henvises endvidere til bemærkningerne ad stk. 10.

Ad § 77, stk. 7

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 76, stk. 6, med enkelte konsekvensrettelser.

Ad § 77, stk. 8

Bestemmelsen er ny.

Det foreslås, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler om medlemmernes betaling af bidrag, jf. bestemmelsens stk. 2-5. Der kan herunder fastsættes regler om, at kassen har pligt til at vejlede medlemmer, som ikke indbetaler efterlønsbidrag, om, at de kan miste muligheden for at gå på efterløn, hvis de ikke indbetaler efterlønsbidrag i 25 år inden for 30 år forud for overgang til efterløn. Der kan endvidere fastsættes regler om, at nuværende medlemmer, der automatisk overgår til at betale såvel bidrag til arbejdsløshedsforsikringen som efterlønsbidrag, og medlemmer, der fremover optages i en a-kasse og opkræves efterlønsbidrag, får mulighed for at fravælge efterlønsbidraget med tilbagevirkende kraft. Af administrative grunde bør der kun kunne ske fravalg med tilbagevirkende kraft for en kortere periode, fx 3 måneder.

Det foreslås endvidere, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan udstede regler om, at der i særlige tilfælde kan ske efterbetaling af bidrag til efterlønsordningen. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Ad § 77, stk. 9

Bestemmelsen er en ændring i forhold til gældende regler i § 76, stk. 7 og 8, og skal ses i sammenhæng med det anførte under de almindelige bemærkninger om overflytning af visse dele af arbejdsministerens lovforslag nr. L 32 om forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet ungeindsats, afkortning af dagpengeperioden, fremrykning af aktivperioden m.v.) fremsat den 8. oktober 1998 og 1. behandlet den 22. oktober 1998.

Ad § 77, stk. 10

Det foreslås, at det skal fremgå tydeligt af bidragsopkrævningen fra arbejdsløshedskassen, hvilke bidrag det enkelte medlem skal indbetale til henholdsvis arbejdsløshedsforsikringen, efterlønsordningen, administrationsudgifter og bidrag til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af dagpenge og kursusgodtgørelse, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2 a, stk. 1 og 3.

Hvis arbejdsløshedskassebidragene opkræves sammen med kontingentet til en faglig organisation, er det en konsekvens af bestemmelsen, at også størrelsen af dette kontingent fremgår af opkrævningen.

Til nr. 11

Bestemmelsen svarer i det væsentlige til gældende lovs § 78.

De gældende regler om fremgangsmåden ved kontingentrestance, herunder udsendelse af rykkerskrivelse, slettelse af medlemskabet og betingelserne herfor, ophævelse af slettelse og sanktion i forbindelse hermed foreslås ved forslagets § 78, stk. 2-6, opretholdt uændret for så vidt angår restance, der vedrører det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, administrationsbidraget og bidraget til kassens udgifter til ATP-ordningen, jf. dog nedenfor om restancegebyr.

Det følger derimod af de nævnte bestemmelser i forslagets stk. 2- 6, at medlemskabet ikke kan slettes på grund af manglende betaling af det frivillige bidrag til efterlønsordningen. Ved restance med denne del af bidraget påhviler det efter forslagets § 78, stk. 7, arbejdsløshedskassen at fremsende en rykkerskrivelse, hvori medlemmet gøres opmærksom på, at undladelse af betaling kan medføre, at medlemmet mister retten til efterløn.

Den gældende bestemmelse i lovens § 78, stk. 4, hvorefter et af kassen fastsat restancegebyr betragtes som en del af det skyldige medlemsbidrag, foreslås ophævet. Reglen betyder, at medlemskabet kan slettes, hvis medlemmet undlader at betale restancegebyret, selv om restancen vedrørende det egentlige medlemsbidrag betales. Denne konsekvens vil ikke være rimelig, når medlemskabet ikke kan slettes på grund af manglende betaling af det frivillige medlemsbidrag til efterlønsordningen. På den anden side bør medlemmet fortsat kunne pålægges et restancegebyr, også når det er nødvendigt at udsende rykkerskrivelse som følge af restance med det frivillige efterlønsbidrag.

Efter forslaget til § 78, stk. 8, gives der derfor hjemmel for arbejdsløshedskassen til at opkræve et restancegebyr, når der udsendes rykkerskrivelse, uanset hvilke dele af medlemsbidragene restancen vedrører, men medlemskabet kan herefter ikke slettes alene på grund af manglende betaling af restancegebyr.

Til § 2

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af de ændrede regler for betaling af medlemsbidrag. Det foreslås derfor, at det er en betingelse for seniorydelse, at medlemmer skal have betalt såvel bidrag til arbejdsløshedsforsikringen som til efterlønsordningen, indtil de overgår til fleksjob efter det 50. år.

Til nr. 2

Der fastsættes en særlig overgangsregel for medlemmer, der ikke vil kunne opfylde kravet om indbetaling af efterlønsbidrag efter stk. 1, nr. 2. For medlemmer født før den 1. januar 1959 skal efterlønsbidrag således være betalt fra 1. januar 1999.

Til nr. 3

Det foreslås, at reglen om betaling af bidrag for medlemmer på seniorydelse i § 12 i lov om seniorydelse ophæves og overflyttes til den ny § 77, stk. 3, nr. 2, og stk.5, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. nærværende forslags § 1, nr. 11. Ændringen medfører ikke ændring af bidragets størrelse.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Lovforslag som fremsat 1998 125 Valid

Bilag Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om seniorydelse Open official source

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Lovforslag som fremsat 1998 125 Valid

§ 12. For medlemmer, der er overgået til seniorydelsesordningen, indbetaler arbejdsløshedskassen til staten en fjerdedel af det beløb, som er fastsat Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om seniorydelse Open official source

§ 12. For medlemmer, der er overgået til seniorydelsesordningen, indbetaler arbejdsløshedskassen til staten en fjerdedel af det beløb, som er fastsat i § 76, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

3. § 12 ophæves.

Lovforslag som fremsat 1998 125 Valid

§ 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser, Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om seniorydelse Open official source

§ 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,

1. § 75 b, stk. 1, nr. 2, affattes således.

1) som er fyldt 60 år,

2) som har været medlem i mindst 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog stk. 2,

»2) som har været medlem og indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. stk. 5, i 20 år inden for 25 år, jf. dog stk. 2,«

3) som ved overgang til efterløn opfylder betingelserne for ret til dagpenge, modtager dagpenge efter § 55, stk. 4, modtager delefterløn eller modtager overgangsydelse, og

2. I § 75 b, stk. 1, nr. 3, udgår: »ved overgang til efterløn«.

4) som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til overgangen til efterløn. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år.

3. § 75 b, stk. 2 og 3, affattes således

»Stk. 2. Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan tillige opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992 til det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. For medlemmer født før den 1. januar 1959 skal efterlønsbidraget være indbetalt fra den 1. januar 1999.

Stk. 3. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan undtagelsesvis bestemme, at der ved afgørelsen af, om kravet om medlemskab efter stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, ses bort fra afbrydelser i medlemskabet. Indtil udgangen af 1992 kan direktøren undtagelsesvis bestemme, at en person, der på grund af kortvarigt fravær fra arbejdsmarkedet har været forhindret i at blive optaget i en kasse senest den 31. marts 1992, kan stilles, som om optagelsen var sket den 31. marts 1992.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan undtagelsesvis bestemme, at der ses bort fra afbrydelser i medlemsskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2, 1. og 3. pkt., er opfyldt.«

4. Efter § 75 b, stk. 3, indsættes som nye stykker

»Stk. 4. Et medlem, der opfylder betingelserne for ret til efterløn i stk. 1-3, har ret til at få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedkassen. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.

Stk. 5. Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62. Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i stk. 1-3.«.

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 6-11.

Stk. 4. - 6. - - -

Stk. 7. Medlemmer, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke på ny overgå til efterløn, jf. dog stk. 8. Dog kan et medlem, der udtræder af efterlønsordningen på grund af tilbagevenden til arbejdslivet, én gang genindtræde i efterlønsordningen. Ved genindtrædelsen skal medlemmet opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, dog bortset fra arbejdskravet efter § 53, samt have bopæl her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.

5. I § 75 b, stk. 7, der bliver stk. 9, ændres i 1. pkt. »stk. 8« til: »stk. 10«, og i 3. pkt. efter »§ 53« indsættes: »og rådighedsbetingelsen efter § 62«.

Stk. 8. Uanset stk. 7 kan medlemmer, der har været udtrådt af efterlønsordningen for at gå på delefterløn, genindtræde i efterlønsordningen.

6. I § 75 b, stk. 8, der bliver stk. 10, ændres »stk. 7« til: »stk. 9«.

Stk. 9. - - -

Lovforslag som fremsat 1998 125 Valid

§ 75 d Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om seniorydelse Open official source

§ 75 d

7. I § 75 d indsættes som stk. 7

Stk. 1. - 6. - - -

»Stk. 7. Medlemmer, der har fået udstedt et efterlønsbevis, har uanset stk. 1 ret til at få beregnet efterløn på mindst det beregningsgrundlag, som medlemmet havde ved udstedelsen af efterlønsbeviset. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

Lovforslag som fremsat 1998 125 Valid

§ 75 e Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om seniorydelse Open official source

§ 75 e

8. I § 75 e indsættes som stk. 6

Stk. 1. - 5. - - -

»Stk. 6. Medlemmer, der har fået udstedt et efterlønsbevis, har uanset stk. 1 ret til at få beregnet efterløn på mindst det beregningsgrundlag, som medlemmet havde ved udstedelsen af efterlønsbeviset. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.«.

Lovforslag som fremsat 1998 125 Valid

§ 76. Arbejdsløshedskassen indbetaler for hvert medlem bortset fra medlemmer, der ikke kan pålægges bidrag efter stk. 7 og 8, et beløb til staten, der Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om seniorydelse Open official source

§ 76. Arbejdsløshedskassen indbetaler for hvert medlem bortset fra medlemmer, der ikke kan pålægges bidrag efter stk. 7 og 8, et beløb til staten, der på årsbasis svarer til 7,24 gange dagpengenes størrelse, jf. § 47 og § 70. For medlemmer, der er overgået til overgangsydelse, indbetales kun en fjerdedel af det beløb, som er fastsat i medfør af 1. pkt. For efterlønsmodtagere og delefterlønsmodtagere indbetales kun halvdelen af det beløb, som er fastsat i medfør af 1. pkt. For efterlønsmodtagere, der er omfattet af § 75 d, stk. 3, 2. pkt., § 75 d, stk. 5, § 75 e, stk. 2, 2. pkt. eller § 75 e, stk. 4, indbetales dog kun en fjerdedel af det beløb, som er fastsat efter 1. pkt. For unge under 25 år, der modtager dagpenge efter § 52 c, stk. 2, eller som er omfattet af § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og deltager i uddannelse med uddannelsesgodtgørelse eller med godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed eller elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, indbetales kun halvdelen af det beløb, der er fastsat efter 1. pkt.

9. § 76 affattes således

»§ 76. Arbejdsløshedskassen indbetaler til staten for hvert medlem, bortset fra medlemmer der fritages for at betale bidrag efter § 77, stk. 9, et beløb svarende til de bidrag, der skal indbetales efter § 77, stk. 2-4. Kassen tilvejebringer beløbet ved opkrævning af bidrag fra medlemmerne.

Stk. 2. Beløb efter stk. 1 indbetales månedsvis bagud og udgør for hver måned 1/12 af det årlige beløb afrundet til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Sker indbetaling af medlemsbidrag ikke rettidigt, skal kassen betale renter af bidraget med 1 1/2 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

Stk. 3. Sker indbetaling af beløbet efter stk.1 ikke rettidigt, skal kassen betale renter af beløbet for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen med 1/12 af den aktuelt gældende morarente, der er fastsat efter rentelovens § 5.«.

Stk. 4. Beløb, som skal indbetales til staten efter stk. 1 og 2, tilvejebringer kassen ved opkrævning af bidrag fra medlemmerne eller ved forbrug af andre indtægter eller formue.

Stk. 5. Til dækning af administrationsudgifter kan kassen fastsætte et særligt medlemsbidrag. Beløbets størrelse skal fremgå af kontingentopkrævningen. direktøren for arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandlinger med Landsarbejdsrådet nærmere regler herom.

Stk. 6. Til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af dagpenge og kursusgodtgørelse, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2 a, stk. 1 og 3, kan kasser for lønmodtagere opkræve et særligt bidrag, jf. § 85 c, stk. 5. Bidraget kan ikke opkræves af efterlønsmodtagere og delefterlønsmodtagere og medlemmer, der ikke kan pålægges bidrag efter stk. 7 og 8. Bidraget betragtes som en del af medlemsbidraget, jf. § 78.

Stk. 7. Medlemsbidrag efter stk. 4 kan ikke pålægges et medlem, som deltager i et fagligt dagkursus eller i et godkendt kursus på en folkehøjskole, landbrugsskole eller husholdningsskole, eller som med tilskud fra det offentlige er elev på en folkehøjskole eller landbrugsskole i et andet nordisk land. Medlemsbidrag kan dog pålægges, hvis medlemmet under deltagelsen får udbetalt ydelser fra kassen eller løn i forbindelse med orlov efter lov om orlov, eller hvis han under deltagelsen har ret til en godtgørelse, som mindst svarer til dagpengene eller efterlønnen.

Stk. 8. Direktøren for arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler, hvorefter andre end de i stk. 7 nævnte medlemmer ikke kan pålægges medlemsbidrag efter stk. 4, når særlige omstændigheder taler derfor.

Lovforslag som fremsat 1998 125 Valid

§ 77. (Ophævet) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om seniorydelse Open official source

§ 77. (Ophævet)