Legislator Case Law & Legislation
199812L00124 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om stempelafgift samt lov om stempelafgift

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Lovforslag som fremsat 1998 124 Valid

§ 1

I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 591 af 11. august 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 21 indsættes som stk. 5 og 6

»Stk. 5. Betales afgiftstilsvaret ikke rettidigt af de i stk. 1 nævnte særlige stempelmærkeforhandlere eller af de i stk. 3 nævnte virksomheder, der har tilladelse til selv at stemple dokumenter, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente, for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales, dog mindst 50 kr.

Stk. 6. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.«

2. I § 57 A indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Der stemples efter § 57, når dokumentet udstedes i forbindelse med en efter-levende ægtefælles erhvervelse af den afdøde ægtefælles andel af ejerbolig eller fritidshus. Der stemples på samme måde efter § 57, såfremt det udstedte dokument er vedtægter for en ejerforening, og vedtægten tinglyses til sikkerhed for gæld til ejerforeningen.«

Stk. 3- 6 bliver herefter stk. 4 - 7.

3. I § 57, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til »stk. 4«.

4. § 77 affattes således

»§ 77. Dokumenter om udlæg af formuegoder i dødsboer er stempelfri, hvis boet udleveres til behandling af bobestyrer, og dokumenterne udstedes inden 24 måneder fra dødsdagen. Er boet udleveret til arvingerne til privat skifte uden bobestyrer eller til forenklet privat skifte, er dokumenter om udlæg af formuegoder ligeledes stempelfri, hvis dokumenterne udstedes inden 15 måneder fra dødsdagen. Det samme gælder dokumenter om overdragelse af formuegoder til en lodtager i boet eller en legatar. Dokumenter, som modtageren af formuegodet udsteder til boet, lodtagere i boet eller legatarer til gennemførelse af udlægget eller overdragelsen, er stempelfri. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan skatteministeren fritage dokumentet for stempelafgift, uanset at det er udstedt efter fristens udløb.«

Lovforslag som fremsat 1998 124 Valid

§ 1

I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 591 af 11. august 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 21 indsættes efter stk. 4 som stk. 5 og 6

»Stk. 5. Betales afgiftstilsvaret ikke rettidigt af de i stk. 1 nævnte særlige stempelmærkeforhandlere eller af de i stk. 3 nævnte virksomheder, der har tilladelse til selv at stemple dokumenter, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente, for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales, dog mindst 50 kr.

Stk. 6. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.«

Lovforslag som fremsat 1998 124 Valid

§ 2

I lov nr. 804 af 24. oktober 1997 om ændring af lov om stempelafgift foretages følgende ændring

1. I § 2 ophæves stk. 2 og i stedet indsættes som nye stykker

»Stk. 2. Loven har virkning for dokumenter, hvis stempelpligt indtræder i perioden fra og med den 23. oktober til og med den 30. november 1999.

Stk. 3. Transport af pantebreve, der er udstedt i perioden fra og med den 23. oktober 1997 til og med den 30. november 1999, og som er stemplet med 5 pct. efter stempelafgiftslovens § 57 A, stemples med 5 pct, så længe den midlertidige forhøjelse er gældende, dvs. til og med den 30. november 1999. Transport af pantebreve, der er udstedt i perioden fra og med 23. oktober 1997 og til og med 30. november 1999, og som er stemplet med 1,5 pct. som følge af fritagelse efter § 57 A, stk. 2 eller stk. 3, stemples med 1,5 pct. Transport af pantebreve, der er udstedt før den 23. oktober 1997, stemples med 1,5 pct.«

Lovforslag som fremsat 1998 124 Valid

§ 2

I lov nr. 804 af 24. oktober 1997 om ændring af lov om stempelafgift foretages følgende ændring

Lovforslag som fremsat 1998 124 Valid

§ 2. - - -

Stk. 2. Loven har virkning for dokumenter, hvis stempelpligt indtræder i perioden fra og med den 23. oktober 1997 til og med den 31. december 1998.

1. I § 2 ophæves stk. 2 og i stedet indsættes som nye stykker

»Stk. 2. Loven har virkning for dokumenter, hvis stempelpligtigt indtræder i perioden fra og med den 23. oktober til og med den 30. november 1999.

Stk. 3. Transport af pantebreve, der er udstedt i perioden fra og med den 23. oktober 1997 til og med den 30. november 1999, og som er stemplet med 5 pct. efter stempelafgiftslovens § 57 A, stemples med 5 pct, så længe den midlertidige forhøjelse er gældende, dvs. til og med den 30. november 1999. Transport af pantebreve, der er udstedt i perioden fra og med 23. oktober 1997 og til og med 30. november 1999, og som er stemplet med 1,5 pct. som følge af fritagelse efter § 57 A, stk. 2 eller stk. 3, stemples med 1,5 pct. Transport af pantebreve, der er udstedt før den 23. oktober 1997, stemples med 1,5 pct.«

Lovforslag som fremsat 1998 124 Valid

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1, har virkning for afregning af afgift, der forfalder den 1. januar 1999 eller senere.

Stk. 3. Lovens § 1, nr. 2-3, har virkning for dokumenter, hvis stempelpligt indtræder i perioden fra den 1. januar 1999 til den 1. december 1999.

Stk. 4. Lovens § 1, nr. 4, har virkning fra den 1. januar 1997 for boer, der behandles efter dødsboskifteloven.

Stk. 5. Lovens § 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Der er behov for at dæmpe aktiviteten på bygge- og anlægsområdet. Der er fortsat en større risiko for flaskehalsproblemer i byggeriet end i andre erhverv, uanset at boligpriserne har vist et vist fald i efteråret og at boliginvesteringerne er svagt vigende som følge af pinsepakken. Et mindre fald i aktiviteten fra det nuværende meget høje niveau er imidlertid stadig ensbetydende med en meget høj aktivitet. Flere virksomheder har således tilkendegivet, at deres produktion begrænses af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Der er derfor behov for finanspolitiske initiativer til at normalisere forholdene i byggesektoren.

Det foreslås derfor som led i i aftalen om Finansloven for 1999 mellem Regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti at videreføre den midlertidige forhøjelse af stempelafgiften på i alt 5 pct. for pantebreve i ejerboliger og fritidshuse. Den midlertidige forhøjelse skulle være ophørt ved udgangen af 1998. Forlængelsen foreslås at vare indtil den 1. december 1999.

Herudover er der behov for at afhjælpe nogle situationer, hvor den forhøjede afgift har givet utilsigtede virkninger ved dødsboskifte og fællesudgifter. Der er endvidere behov for nogle mindre justeringer, når stempelafgiftsloven i øvrigt skal fortsætte uændret i 1999.

Provenumæssige konsekvenser

Ved gennemførelsen af den midlertidige forhøjelse af stempelafgiften på tillægslån i ejerboliger blev det anslået, at merprovenuet ville andrage ca. 250 mill. kr. på årsbasis. Det vurderes med stor usikkerhed at merprovenuet bliver større, måske op mod 350 - 400 mill. kr. Merprovenuet ved en forlængelse af forhøjelsen må på helårsbasis antages at blive mindre, da en del personer må antages at have optaget tillægslån for at sikre sig den lave rente trods de forhøjede stempelomkostninger. Det skønnes med stor usikkerhed, at merprovenuet ved forlængelsen indtil den 1. december 1999 vil andrage ca 300 mill. kr.

Administrative forhold

Forslaget om at videreføre den forhøjede stempelafgift på pantebreve skønnes at medføre et begrænset merarbejde for tinglysningskontorerne og kommunerne.

Erhvervsadministrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om den forhøjede stempelafgift på pantebreve vil ikke få nævneværdige konsekvenser for erhvervslivet. Pant i erhvervsejendomme og i de såkaldt »blandede ejendomme« friholdes fortsat for stempelforhøjelsen.

Forholdet til miljøretten

Forslaget indebærer ingen konsekvenser for miljøet.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Finansårsvirkning

Merprovenu ca. 300 mill. kr. i 1999

Nej

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

Ja

Merarbejde for tinglysningskontorer og kommuner.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ja

Erklæringer om stempel

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ja

Erklæringer om stempel

Forholdet til EU-retten

Ingen

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Med lovforslaget forlænges den midlertidige forhøjelse af pantebrevsstemplet indtil den 1. december 1999. De gældende regler er, at alle pantebreve i fast ejendom generelt stemples med 1,5 pct. Fra den 23. oktober 1997 og indtil 1. december 1998 er satsen forhøjet med 3,5 pct. til i alt 5 pct. for pantebreve i ejerboliger og fritidshuse. Dog er de pantebreve fritaget for forhøjelsen, som er udstedt i forbindelse med finansiering af køb af ejendommen efter § 57 A, stk. 2, eller til finansiering af en nybygning, tilbygning eller ombygning af ejerboligen, hvortil der kræves byggetilladelse efter § 57 A, stk. 4.

Efter de gældende regler er det i det væsentlige nybyggeriet, der er fritaget for den forhøjede afgift, medens langt de fleste tilbygninger og ombygninger omfattes af forhøjelsen. Det er derfor muligt at dæmpe den økonomiske aktivitet i byggesektoren ved at forlænge den forhøjede afgift. Eksempelvis er tilbygninger af visse udestuer og ombygninger af køkkener og badeværelser omfattet af den forhøjede afgift da der ikke skal søges byggetilladelse til disse byggearbejder, men alene foretages en anmeldelse heraf til bygningsmyndighederne.

Den midlertidige forhøjelse af afgiften på 5 pct. gælder i princippet alle dokumenter, hvorved der stiftes underpant i ejerboliger eller fritidshuse. Uanset baggrunden for indgrebet, er det ikke låneformålet med det underliggende lån, men ejendomskategorien, der er afgørende for, om dokumentet er omfattet af den forhøjede stempelafgift.

Der er behov for at justere den gældende fritagelsesbestemmelse i § 57 A, stk. 2. Det gælder ved ejerskifte i forbindelse med dødsboskifte og ved sikkerhed for fællesudgifter.

Fritagelsesbestemmelsen i § 57 A, stk. 2, 2. pkt. gælder kun skifte i levende live mellem ægtefæller. Ifølge 2. pkt. er dokumenter til finansiering af boslodskrav som led i separation eller skilsmisse stempelpligtige efter § 57. Bestemmelsen i 2. pkt. er indsat under 2. behandling af lovforslag L 12 1997-98 for at ligestille den ægtefælle, der udtager ejerboligen, med den anden ægtefælle, der køber en ny ejerbolig. Den omfatter også dokumenter, der udstedes til andre end ægtefællerne, f.eks. et realkreditinstitut. § 57 A, stk. 2, 2. pkt. udgør derved en særbestemmelse i forhold til § 75 og § 77, der kun omhandler fritagelse for stempelafgift til dokumenter, der udstedes til lodtagere i boer. Ved lovforslagets § 1, nr. 2, rettes der op på denne forskel ved skifte ved død i denne situation.

Den forhøjede stempelafgift gælder også en ejerforenings vedtægter om sikkerhed i hver enkelt ejerlejlighed for gæld til ejerforeningen, når vedtægterne tinglyses pantstiftende i ejerboligen. Det er en følge af, at fritagelsesbestemmelsen i § 57 A, stk. 2, 1. pkt. kun gælder dokumenter, der stifter pant til sikkerhed for en aktuel gæld i forbindelse med berigtigelse af købesummen ved ejerskifte. Fritagelsen omfatter herefter ikke pant til sikkerhed for fremtidig gæld i forbindelse med betaling af fællesudgifter. Ved lovforslagets § 1, nr. 2, frafaldes kravet om en aktuel gæld, men kun i den situation, hvor det er vedtægterne, der tinglyses pantstiftende. Tinglyses der eksempelvis et ejerpantebrev til sikkerhed, betales den forhøjede afgift.

Der er endvidere behov for en justering af § 21 i den gældende stempellov, så stempelloven svarer til de øvrige afgiftslove for så vidt angår renter og gebyrer, jf. forslaget under § 1, nr. 1. Betalingstidspunktet er reguleret i Vilkår og regler for afregning af stempelafgift samt Vejledning om salg m.v. af stempelmærker og stempelpapir (private stempelmærkeforhandlere).

Der er endelig behov for en justering af § 77 i den gældende stempellov. Den nuværende formulering af § 77 er blevet utidssvarende og det gælder også tiden før ændring af dødsboskifteloven. Det har således ikke været tidspunktet for indsendelse af arveanmeldelsen, men fristen for rettidig indsendelse af boopgørelsen, der har været afgørende for stempelfriheden. Denne tidsfrist har i praksis været regnet 15 måneder fra dødsdagen ved privat skifte. Der har ikke været en tidsfrist ved offentligt skifte. Efter skiftereformen kan et bo, der er udleveret til forenklet privat skifte, anses for afsluttet ved udleveringen. I relation til en række processuelle og materielle regler i dødsboskifteloven anses et sådant bo først for afsluttet på 15-måneders dagen for dødsfaldet, og der er bør derfor være stempelfrihed for dokumenter, der er udstedt inden 15 måneder fra dødsdagen for et bo, der er udleveret til forenklet privat skifte. Skifte ved bobestyrer er et udvidet privat skifte, hvor skæringsdagen er 2- årsdagen efter dødsfaldet. Der gælder fortsat ikke tidsfrister for stempelfrihed for dokumenter, der udstedes af boer, der behandles som offentligt skiftede boer ved skifteretten eller ved executor efter de tidligere skifteregler, jf. forslaget under § 1, nr. 4.

Til § 2

Det foreslås, at forlængelsen af den midlertidig forhøjede stempelafgift skal have virkning fra den 1. januar 1999 og indtil den 1. december 1999.

Dokumenter om overdragelse af de i § 57 og § 57 A nævnte pantebreve mv. stemples efter reglerne for stiftelse af nyt retsforhold vedrørende den ret, der overdrages efter § 72, stk. 1. Transport af pantebreve, der i forbindelse med udstedelsen er stemplet med 5 pct. efter stempelafgiftslovens § 57 A, stemples derfor med 5 pct., så længe den midlertidige forhøjelse er gældende, dvs. til og med den 30. november 1999. Transport af pantebreve, der i forbindelse med udgivelsen er stemplet med 1,5 pct. som følge af fritagelse efter § 57 A, stk. 2-4, stemples med 1,5 pct. Det er således hensigten med forslaget at tage hensyn til det stempel, der er anvendt til det tidligere oprettede dokument, og det skal herefter betragtes som stemplet efter § 57 A. Transport af pantebreve, der er udstedt før den 23. oktober 1997, stemples derfor med 1,5 pct. Ved bestemmelsen i § 2, stk. 3 er der tale om en præcisering af, hvad der allerede er gældende.

Til § 3

Det foreslås, at bestemmelsen i § 3, stk. 4, skal have virkning fra den 1. januar 1997 for boer, hvor dødsfaldet er indtrådt efter 1. januar 1997, eller begæring om skifte af uskiftet bo er indgivet efter 1. januar 1997. Er dødsfaldet indtrådt inden 1. januar 1997, eller indgives begæring om skifte af uskiftet bo før den 1. januar 1997 anvendes de hidtil gældende regler. Ved at sætte fristen til 15 måneder også for boer, der skiftes som forenklet privat skifte, der efter de hidtil gældende regler ellers var udelukket fra stempelfriheden, medmindre dokumenterne blev udstedt samtidig med udleveringen af boet, er der tale om en begunstigende bestemmelse.

Lovforslag som fremsat 1998 124 Valid

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

Gældende formulering

Lovforslaget

Lovforslag som fremsat 1998 124 Valid

§ 57 A.4) Dokumenter, herunder ejerpantebreve, hvorved der stiftes underpant i en ejerbolig, stemples med 5 pct. af det pantesikrede beløb, jf. dog stk. 2 og 3. Ejerboliger omfatter ejendomme til helårsbeboelse til brug for ejeren samt fritidshuse.

2. I § 57 A indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Der stemples efter § 57, når dokumentet udstedes i forbindelse med en efter-levende ægtefælles erhvervelse af den afdøde ægtefælles andel af ejerbolig eller fritidshus. Der stemples på samme måde efter § 57, såfremt det udstedte dokument er vedtægter for en ejerforening, og vedtægten tinglyses til sikkerhed for fremtidig gæld til ejerforeningen i forbindelse med erhvervelse af ejerboligen.«

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Udstedes dokumentet til sikkerhed for lån til finansiering af en nybygning, tilbygning eller ombygning af ejerboligen, og kræver dette byggetilladelse, stemples dog efter § 57.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler for påtegning på dokumenter og anden dokumentation som betingelse for, at dokumentet ikke omfattes af stk. 1, og kan herunder fastsætte regler for kommunens påtegning vedrørende betingelserne i stk. 1 og 3.

Stk. 3- 6 bliver herefter stk. 4 - 7.

3. I § 57, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til »stk. 4«.

Stk. 5. Pantebreve, der inden den 25. oktober 1997 er anmeldt i tingbogen, skal ikke inden tilbagesendelsen anholdes for manglende stempling efter § 57 A eller § 59.

Stk. 6. Stempelmyndigheden kan på begæring uden betaling fra tinglysningskontorerne få udleveret kopi af journalen over pantebreve, der er anmeldt til indførelse i tingbogen i perioden fra og med den 23. oktober 1997 til den 25. oktober 1997. Stempelmyndigheden kan på baggrund af disse kopier af journalen pålægge den, der er i besiddelse af pantebrevet, at indsende dette inden en nærmere angiven frist. § 24, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

4. § 77 affattes således

Lovforslag som fremsat 1998 124 Valid

§ 77. Dokumenter om udlæg af formuegoder i dødsboer og i fællesboer, der skiftes i ægtefællernes levende live, er stempelfri, når boet behandles af skifteret eller eksekutorer. Det samme gælder dokumenter om overdragelse af formuegoder til en lodtager i boet eller en legatar. Dokumenter, som modtageren af formuegodet udsteder til boet, lodtagere i boet eller legatarer til gennemførelse af udlægget eller overdragelsen, er stempelfri.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i dødsboer, der er udleveret til arvingerne til privat skifte, hvis dokumenterne udstedes inden udløbet af fristen for indgivelse af arveanmeldelsen. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan skatteministeren fritage dokumentet for stempelafgift, uanset at det er udstedt efter fristens udløb.

»§ 77. Dokumenter om udlæg af formuegoder i dødsboer er stempelfri, hvis boet udleveres til behandling af bobestyrer, og dokumenterne udstedes inden 24 måneder fra dødsdagen. Er boet udleveret til arvingerne til privat skifte uden bobestyrer eller til forenklet privat skifte, er dokumenter om udlæg af formuegoder ligeledes stempelfri, hvis dokumenterne udstedes inden 15 måneder fra dødsdagen. Det samme gælder dokumenter om overdragelse af formuegoder til en lodtager i boet eller en legatar. Dokumenter, som modtageren af formuegodet udsteder til boet, lodtagere i boet eller legatarer til gennemførelse af udlægget eller overdragelsen, er stempelfri. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan skatteministeren fritage dokumentet for stempelafgift, uanset at det er udstedt efter fristens udløb.«

Lovforslag som fremsat 1998 124 Valid

Fremsat den 2. december 1998 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om stempelafgift samt lov om stempelafgift

(Forlængelse af den midlertidige forhøjelse af pantebrevsstempel for ejerboliger og fritidshuse mv.)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →