Forslag til Lov om ændring af lov om en arbejdsmarkedsfond, kildeskatteloven, ligningsloven og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 1

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. oktober 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 2, litra a, udgår: »arbejdsgivere,«.

2. I § 2, litra c, ændres »fødsel og« til: »fødsel,«, og efter litra c indsættes som nyt litra

»d) overførsel fra staten af et beløb på 3.300 mill. kr., som reguleres efter stk. 2 og«.

Litra d bliver herefter litra e.

3. I § 2 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Beløbet i stk. 1, litra d, opgøres som det foregående finansårs budgetterede beløb tillagt eller fratrukket et beløb beregnet med en procent, der svarer til den procentvise ændring i det budgetterede grundlag for lønmodtagerbidraget, jf. § 8, stk. 1, fra det foregående finansår til det kommende finansår. Den i 1. pkt. nævnte procent beregnes med én decimal, og det regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1 mill. Beløbet i stk. 1, litra d, beregnes én gang om året, og beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for Arbejdsmarkedsfonden i finanslovforslaget.«.

4. § 3, stk. 2, ophæves.

5. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »bidragssatserne« til: »bidragssatsen«.

6. § 4, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Regulering af bidragssatsen sker første gang, når der med den i § 3 anførte bidragssats i henhold til budgettet opstår overskud i Arbejdsmarkedsfonden uden overførsler fra staten efter § 2, stk. 1, litra e.«.

7. § 4, stk. 3, litra a, affattes således

»a) fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra arbejdsmarkedsbidrag beregnet med finansårets bidragssats efter § 3 eller i tilfælde af regulering med det foregående finansårs bidragssats tillagt fondens andre indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten svarende til det foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden efter § 2, stk. 1, litra e, opregnet med 2 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og«.

8. § 4, stk. 4-6, affattes således

»Stk. 4. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 2 og 5

a) Halvdelen gennem ændring af satsen for lønmodtagerbidraget og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

b) Halvdelen ved ændring af statens overførsel til fonden efter § 2, stk. 1, litra e, således at overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

Stk. 5. Hvis beregningen i henhold til stk. 4 medfører, at satsen for lønmodtagernes og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det pågældende finansår. Den del af reguleringen som på grund heraf ikke bliver fordelt, anvendes til at nedsætte statens overførsel efter § 2, stk. 1, litra e.

Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes den bidragssats for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatsen fastsættes i procent med 1 decimal.«.

9. § 7, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

10. I § 7, stk. 4, som bliver stk. 3, ændres »efter stk. 1-3« til: »efter stk. 1-2«.

11. I § 7, stk. 5, som bliver stk. 4, ændres »efter stk. 1-3« til: »efter stk. 1-2«.

12. I § 7, stk. 6, som bliver stk. 5, ændres »efter stk. 4 og 5« til: »efter stk. 3 og 4«.

13. § 9 affattes således

»§ 9. Arbejdsgivere her i landet, der har ansatte omfattet af § 7, stk. 1, er bidragspligtige af indbetalinger, som ikke kan henføres til den enkelte ansatte, til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser eller en pensionsfond godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52.

Stk. 2. Arbejdsgivere opgør et særskilt bidragsgrundlag for indbetalinger til et pensionsinstitut som nævnt i stk. 1.«.

14. I § 10, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. § 7, stk. 3« til: »jf. § 7, stk. 2«.

15. § 11, stk. 9, ophæves.

Stk. 10 bliver herefter stk. 9.

16. § 13, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-12 bliver herefter stk. 4-11.

17. I § 13, stk. 6, der bliver stk. 5, ophæves 3. pkt.

18. I § 13, stk. 8, der bliver stk. 7, 1 pkt., ændres »og stk. 3« til: »og stk. 2«.

19. I § 13, stk. 10, der bliver stk. 9, 1. pkt., udgår: »og bidragspligtige efter § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 9,«.

20. I § 13, stk. 12, der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »§ 7, stk. 1 eller 3« til: »§ 7, stk. 1 eller 2«.

21. § 13 A, stk. 1, affattes således

»Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal de indeholdelsespligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder indgive angivelse for indeholdelserne og for bidrag opgjort efter § 9, stk. 2.«.

22. I § 13 A, stk. 2, 1. pkt., udgår: »og bidragspligtige«.

23. I § 14, stk. 1, ændres »§ 7, stk. 2 og 3, og indeholdelsespligtige som nævnt i § 11, stk. 10« til: »§ 7, stk. 2, og indeholdelsespligtige som nævnt i § 11, stk. 9«.

24. I § 15, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 7, stk. 1 eller 3« til: »§ 7, stk. 1 eller 2«.

25. I § 15, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 7, stk. 1 og 3« til: »§ 7, stk. 1 og 2«.

26. § 15, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

27. § 18, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, som er pligtig at være registreret som indeholdelsespligtig for bidrag efter § 11, stk. 1 og 6, uanset at registrering som indeholdelsespligtig er nægtet i medfør af § 13, stk. 9, 1. pkt., jf. kildeskattelovens § 56 A, stk. 2. En indeholdelsespligtig kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og kontraktforhold med kortest muligt varsel, herunder i fornødent omfang foretage indeholdelse og afregning af bidrag, jf. § 13, stk. 9, 2. pkt.«.

28. I § 21, stk. 1, ændres »registrering af indeholdelsespligtige og bidragspligtige« til: »registrering af indeholdelsespligtige«.

§ 1

§ 2

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 10. oktober 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 5 B, stk. 1, nr. 6, ændres »jf. § 7, stk. 4 eller 5, i lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond«.

2. I § 56, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 11, stk. 1, 6 og 9« til: »§ 11, stk. 1 og 6«.

3. I § 63, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 13, stk. 6« til: »§ 13, stk. 5«.

§ 2. Arbejdsmarkedsfonden oppebærer indtægter fra

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. oktober 1998, foretages følgende ændringer

a) arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere, lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende,

1. I § 2, litra a, udgår: »arbejdsgivere,«.

b) indbetalt medlemsbidrag fra arbejdsløshedskasser, jf. § 76 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

c) selvstændiges og forsikrede arbejdsgiveres forsikringsbidrag efter §§ 20 og 27 i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel og

2. I § 2, litra c, ændres »fødsel og« til: »fødsel,«, og efter litra c indsættes som nyt litra

d) overførsler fra staten, herunder i tilfælde af regulering, jf. § 4.

»d) overførsel fra staten af et beløb på 3.300 mill. kr., som reguleres efter stk. 2 og«.

Litra d bliver herefter litra e.

3. I § 2 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Beløbet i stk. 1, litra d, opgøres som det foregående finansårs budgetterede beløb tillagt eller fratrukket et beløb beregnet med en procent, der svarer til den procentvise ændring i det budgetterede grundlag for lønmodtagerbidraget, jf. § 8, stk. 1, fra det foregående finansår til det kommende finansår. Den i 1. pkt. nævnte procent beregnes med én decimal, og det regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 1 mill. Beløbet i stk. 1, litra d, beregnes én gang om året, og beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for Arbejdsmarkedsfonden i finanslovforslaget.«.

§ 2

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1104 af 29. december 1997, § 8 i lov nr. 468 af 1. juli 1998 og senest ved § 30 i lov nr. 485 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 7 L, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 10« til: »§ 11, stk. 9«.

2. I § 8 M, stk. 2, ændres »jf. § 7, stk. 4 eller 5, i lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond«.

§ 3.

- - -

Stk. 2. Arbejdsmarkedsbidraget for arbejdsgivere til Arbejdsmarkedsfonden er 0,6 pct. af bidragsgrundlaget, jf. dog § 4. Arbejdsgiverbidraget efter 1. pkt. nedsættes ved opkrævningen med 0,32 procentenheder i 1999 og med 0,53 procentenheder i 2000 og senere år. Der kan dog højst ske nedsættelse af bidragssatsen til 0 pct. ved opkrævningen.

4. § 3, stk. 2, ophæves.

§ 3

§ 4

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober 1998, foretages følgende ændringer

1. § 17 f, stk. 1, affattes således

»For 1999 og senere år opkræves der en særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2, i samme lov, jf. dog stk. 2. Lov om en arbejdsmarkedsfonds regler om opkrævning, angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. finder tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2.«.

2. I § 17 f, stk. 2, ændres 2 steder »lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«, og i 2. pkt. ændres »§ 7, stk. 3« til: »§ 7, stk. 2«.

§ 4. Behovet for regulering af bidragssatserne beregnes én gang om året. Beregningerne optages i anmærkningerne til paragraffen for Arbejdsmarkedsfonden i finanslovforslaget.

5. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »bidragssatserne« til: »bidragssatsen«.

6. § 4, stk. 2, affattes således

Stk. 2. Regulering af bidragssatserne sker første gang, når der med de i § 3 anførte bidragssatser i henhold til budgettet opstår overskud i Arbejdsmarkedsfonden uden overførsler fra staten.

»Stk. 2. Regulering af bidragssatsen sker første gang, når der med den i § 3 anførte bidragssats i henhold til budgettet opstår overskud i Arbejdsmarkedsfonden uden overførsler fra staten efter § 2, stk. 1, litra e.«.

Stk. 3. Reguleringsbehovet for Arbejdsmarkedsfonden beregnes på grundlag af forskellen mellem

7. § 4, stk. 3, litra a, affattes således

a) fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra arbejdsmarkedsbidrag beregnet med finansårets bidragssatser efter § 3 eller i tilfælde af regulering med det foregående finansårs bidragssatser efter nedsættelse som nævnt i § 3, stk. 2, 2. pkt., tillagt fondens andre indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten svarende til det foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden, opregnet med 2 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og

»a) fondens budgetterede indtægter i det kommende finansår fra arbejdsmarkedsbidrag beregnet med finansårets bidragssats efter § 3 eller i tilfælde af regulering med det foregående finansårs bidragssats tillagt fondens andre indtægter, herunder en beregnet overførsel fra staten svarende til det foregående finansårs budgetterede overførsel til fonden efter § 2, stk. 1, litra e, opregnet med 2 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og«.

b) fondens budgetterede udgifter i det kommende finansår.

8. § 4, stk. 4-6, affattes således

Stk. 4. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 2 og 5

»Stk. 4. Reguleringsbehovet dækkes således, jf. dog stk. 2 og 5

a) En tredjedel gennem ændringer af satsen for lønmodtagerbidraget og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

a) Halvdelen gennem ændring af satsen for lønmodtagerbidraget og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

b) En tredjedel gennem ændringer af satsen for arbejdsgiverbidraget, således at bidragssatsen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

b) Halvdelen ved ændring af statens overførsel til fonden efter § 2, stk. 1, litra e, således at overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

c) En tredjedel ved ændringer af statens overførsel til fonden, således at overførslen forhøjes, hvis reguleringsbehovet er positivt, og nedsættes, hvis reguleringsbehovet er negativt.

Stk. 5. Hvis beregningen i henhold til stk. 4 medfører, at satsen for lønmodtagernes og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag eller arbejdsgivernes bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det pågældende finansår. Den del af reguleringen, som på grund heraf ikke bliver fordelt, anvendes med halvdelen til at nedsætte satsen for det øvrige bidrag og med halvdelen til at nedsætte statens overførsel.

Stk. 5. Hvis beregningen i henhold til stk. 4 medfører, at satsen for lønmodtagernes og de selvstændigt erhvervsdrivendes bidrag skal være negativ, sættes satsen til nul for det pågældende finansår. Den del af reguleringen som på grund heraf ikke bliver fordelt, anvendes til at nedsætte statens overførsel efter § 2, stk. 1, litra e.

Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes de bidragssatser for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og arbejdsgivere, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatserne fastsættes i procent med 1 decimal.

Stk. 6. På grundlag af den beregnede regulering fastsættes den bidragssats for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, hvormed bidragene opkræves. Bidragssatsen fastsættes i procent med 1 decimal.«.

§ 4

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 2000, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 2-8, har virkning for beregningen af reguleringsbehov og fastsættelse af bidragssatsen for 2000 og senere år.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af finanslovaftalen for 1999 mellem regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti.

Det foreslås, at det arbejdsmarkedsbidrag, som påhviler arbejdsgiverne (arbejdsgivernes eget arbejdsmarkedsbidrag), ophæves med virkning fra 1. januar 2000.

Efter gældende regler er arbejdsgivere her i landet pligtige til at betale arbejdsgiverbidrag i det omfang, de har ansat bidragspligtige lønmodtagere.

Bidragsgrundlaget er løn mv. incl. den skattepligtige værdi af fri kost og logi, fri telefon og fri bil, der er A-indkomst, indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 og ikke personhenførbare indbetalinger til firmapensionskasser og hjælpe- og understøttelsesfonde samt udbetalinger af pensionslignende ydelser til tidligere ansatte m.fl. Bidraget afregnes månedligt sammen med indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag (lønmodtagerbidrag).

Arbejdsgiverbidraget udgør i 1998 og senere år brutto 0,6 pct. af bidragsgrundlaget. Som led i afgifts- og aftaleinitiativerne over for erhvervene på energiområdet i 1995 blev arbejdsgiverne kompenseret for de grønne afgifter bl.a. gennem en nedsættelse af bruttoprocenterne ved opkrævningen. Bidragssatsen nedsættes med 0,27 pct.-enheder i 1998, 0,32 pct.-enheder i 1999 og med 0,53 pct.-enheder i 2000 og senere år. Det betyder, at arbejdsgiverbidraget netto er på 0,33 pct. i 1998, 0,28 pct. i 1999 og 0,07 pct. i 2000 og senere år.

Lovforslaget indebærer således, at den resterende del af arbejdsgiverbidraget efter tilbageførsel af provenu fra grønne afgifter ophæves svarende til 0,07 pct. af bidragsgrundlaget. I konsekvens heraf ophæves tillige de opkrævningsregler mv., som knytter sig til administrationen af arbejdsgiverbidraget. Der er således ikke blot tale om en nulstilling af arbejdsgiverbidraget, men en fuldstændig ophævelse af arbejdsgivernes pligt til at betale arbejdsgiverbidrag.

Dog er det af hensyn til opretholdelsen af balancen på pensionsområdet nødvendigt, at der fortsat er hjemmel til at opkræve arbejdsmarkedsbidrag med bidragssatsen for lønmodtagere af ikke personhenførbare indbetalinger til pensionskasser omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser og pensionsfonde godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52.

I modsætning til arbejdsgiveres indbetalinger til traditionelle arbejdsmarkedspensionsordninger for de enkelte ansatte, er arbejdsgiveres indbetalinger til de nævnte firmapensionskasser og pensionsfonde ikke personhenførbare. Det betyder, at sådanne pensionsindbetalinger i sagens natur ikke er omfattet af lønmodtagerbidraget. Efter gældende regler påhviler bidragspligten derimod arbejdsgiverne, der betaler arbejdsmarkedsbidrag af de omhandlede pensionsindbetalinger med både bidragssatsen for lønmodtagere og arbejdsgivere.

For ikke at favorisere denne type pensionsopsparing i forhold til arbejdsmarkedspensionsordningerne, hvor arbejdsmarkedsbidraget (lønmodtagerbidraget) af indbetalingerne for den enkelte ansatte indeholdes af pensionsinstituttet, foreslås det, at arbejdsgivere fortsat er pligtige til at opgøre et særskilt bidragsgrundlag af de omhandlede ikke personhenførbare pensionsindbetalinger. Det foreslås, at arbejdsmarkedsbidraget af disse beløb som hidtil afregnes sammen med indeholdte lønmodtagerbidrag og med samme sats. Arbejdsgiverbidraget af disse pensionsindbetalinger bortfalder på linie med det øvrige arbejdsgiverbidrag af lønsummen mv., herunder indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger.

Da lovforslaget også ophæver den del af arbejdsgiverbidraget på 0,53 pct. af bidragsgrundlaget, som principielt skulle have været opkrævet, såfremt der ikke skulle ske nedsættelse ved opkrævningen af bidragssatsen på 0,6 pct. som led i tilbageførelsen af provenu fra grønne afgifter fra erhvervene, foreslås det, at Arbejdsmarkedsfonden fra og med 2000 godskrives en årlig indtægt via statsoverførsel af et beløb svarende til 0,53 pct. af bidragsgrundlaget. Beløbet foreslås reguleret årligt i overensstemmelse med den procentvise ændring i det budgetterede grundlag for lønmodtagerbidraget.

I FFL99 er arbejdsgivernes bidragsgrundlag i 1999 opgjort til 631,6 mia. kr. svarende til, at en overførsel til Arbejdsmarkedsfonden på 0,53 pct. udgør 3,3 mia. kr. Det foreslås derfor, at beløbet fra og med 2000 reguleres i overensstemmelse med den procentvise ændring i det budgetterede grundlag for lønmodtagerbidraget målt i forhold til det budgetterede grundlag for det foregående finansår.

Med den foreslåede udmåling af en særskilt overførsel fra staten til Arbejdsmarkedsfonden skabes der grundlag for, at der ved fastsættelsen af tilbageførelsen af provenu fra de grønne afgifter fortsat tages højde for den i 1995 vedtagne reduktion af arbejdsgivernes arbejdsmarkedsbidrag på 0,53 procentenheder således, at der forlods sker en reduktion svarende til provenutabet herfra.

Provenumæssige konsekvenser

Ophævelse af indbetalingen af arbejdsgivernes arbejdsmarkedsbidrag på 0,07 pct. fra og med år 2000 skønnes at medføre en mindre indbetaling til Arbejdsmarkedsfonden på ca. 440 mill. kr. (1999-niveau). Heraf skønnes ca. 40 mill. kr. at vedrøre den statslige sektor, ca. 100 mill. kr. den kommunale sektor og ca. 300 mill. kr. den private sektor. Med fradragsret skønnes nettoprovenutabet vedrørende den private sektor at udgøre knap 200 mill. kr.

Lovforslaget har ingen finansårsvirkning i 1999.

Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter for Told Skat - hovedsagligt til information og edb-tilretninger - i 1999 på 1,3 mill. kr. Herudover vil forslaget medføre løbende administrative lettelser for Told Skat, der anslås til ca. 10 årsværk.

For offentlige arbejdsgivere medfører ophævelsen af arbejdsgiverbidraget en række administrative lettelser svarende til de under de administrative konsekvenser for erhvervslivet beskrevne virkninger for arbejdsgivere i den private sektor.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget medfører en økonomisk lettelse for erhvervslivet fra og med år 2000 på knap 200 mill. kr. årligt.

Arbejdsgiverbidraget udgør 0,6 pct. af lønsummen, hvoraf 0,53 pct. dækkes af tilbageførsel af grønne afgifter for erhvervene. Det private erhvervslivs andel heraf svarer til et bidrag på ca. 2,26 mia. kr. eller ca. 1,45 mia. kr. efter skat (1999-niveau). Efter ophævelsen af det fulde bidrag anses grønne afgifter vedrørende erhvervene svarende til 0,53 pct. af lønsummen for forlods tilbageført som en del af den særskilte overførsel fra staten til Arbejdsmarkedsfonden på ca. 3,3 mia. kr. årligt.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den foreslåede ophævelse af arbejdsgivernes eget arbejdsmarkedsbidrag indebærer en række administrative lettelser for arbejdsgiverne.

Arbejdsgiverne skal således ikke længere månedligt opgøre et særskilt bidragsgrundlag mv. for arbejdsgiverbidraget, der på visse punkter afviger fra det bidragsgrundlag arbejdsgiverne skal opgøre i forbindelse med indeholdelse af lønmodtagerbidrag. Arbejdsgiverne vil heller ikke længere skulle angive arbejdsgiverbidraget på den månedlige angivelse over indeholdt A-skat og lønmodtagerbidrag. Endvidere vil der ikke længere være behov for at korrigere angivelserne som følge af en efterfølgende ændring af de ansattes arbejdsmarkedsbidrag, der har afledede virkninger for arbejdsgiverbidraget.

I det omfang virksomhederne benytter sig af lønservicebureauer eller revisorer m.fl., må virksomhederne formodes at opnå en besparelse. De virksomheder, der benytter sig af bogføringssystemer, vil formentlig få en mindre engangsudgift i forbindelse med den fornødne tilpasning af systemerne.

Det bemærkes i øvrigt, at ønske om ophævelse af arbejdsgiverbidraget gentagne gange har været rejst af erhvervslivets organisationer med henvisning til, at sådan ophævelse vil udgøre et betydeligt bidrag i bestræbelserne på at lette de administrative byrder for arbejdsgiverne. Set i dette lys er lovforslaget udtryk for en væsentlig imødekommelse af erhvervslivet.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser.

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Mindreindbetaling til Arbejdsmarkedsfonden på ca. 40 mill. kr. fra den statslige sektor og ca. 100 mill. kr. fra den kommunale sektor fra og med år 2000.

Årligt provenutab for Arbejdsmarkedsfonden på ca. 440 mill. kr. fra 2000.

Ekskl. den statslige og kommunale sektor udgør provenutabet netto efter skat knap 200 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Løbende administrative lettelser for Told Skat på ca. 10 årsværk.

Lettelser for offentlige arbejdsgivere.

Engangsudgifter på 1,3 mill. kr. i Told Skat

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Økonomisk lettelse på knap 200 mill kr. årligt fra og med år 2000.

Fortsat tilbageførsel af grønne afgifter vedr. det private erhvervsliv svarende til 0,53 pct. af lønsummen ved særskilt overførsel fra staten til Arbejdsmarkedsfonden svarende til 2,26 mia. kr. eller netto ca. 1,45 mia. kr. årligt efter skat.

Ingen.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Mærkbare lettelser, navnlig for virksomheder med egen lønadministration mv.

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1, 9-12 og 14-28

Med de foreslåede ændringer ophæves arbejdsgivernes pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag, jf. dog bemærkningerne til § 1, nr. 13, og de hertil knyttede regler om opgørelse, beregning, opkrævning og afregning, indgivelse af angivelser, forrentning, registrering og straf mv. vedr. arbejdsgiverbidraget.

I forlængelse heraf foreslås en række redaktionelle konsekvensændringer.

Til nr. 2 og 3

Med den foreslåede indføjelse af § 2, stk. 1, litra d, tilføres Arbejdsmarkedsfonden via en statsoverførsel en indtægt, som reguleres årligt efter den foreslåede regel i § 2, stk. 2, svarende til det provenu fra grønne afgifter fra erhvervene, som efter de hidtidige regler skulle tilbageføres til erhvervene gennem nedsættelse af arbejdsgivernes bidragssats med 0,53 pct.-enheder fra og med 2000.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4-8

I konsekvens af at arbejdsgiverne efter forslaget fra og med 2000 ikke længere via arbejdsmarkedsbidrag bidrager til finansiering af de udgifter på arbejdsmarkedet, som finansieres gennem Arbejdsmarkedsfonden, foreslås reglerne om beregning og fordeling af reguleringsbehovet ændret.

Den gældende tredjedelsfordeling af reguleringsbehovet mellem lønmodtagere incl. selvstændigt erhvervsdrivende, arbejdsgivere og staten foreslås ændret til en topartsfordeling således, at reguleringsbehovet for halvdelens vedkommende dækkes gennem ændring af bidragssatsen for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende og den anden halvdel gennem ændring af statens overførsler efter § 2, stk. 1, litra e, til Arbejdsmarkedsfonden.

Betingelsen om, at der først kan ske regulering af bidragssatsen, når fondens udgifter og indtægter balancerer uden statsoverførsler efter § 2, stk. 1, litra e, videreføres i øvrigt uændret. Dog indgår den særlige statsoverførsel efter den foreslåede § 2, stk. 1, litra d, som en indtægt på linie med lønmodtagernes og de selvstændigt erhvervsdrivendes arbejdsmarkedsbidrag og Arbejdsmarkedsfondens øvrige finansieringskilder ved beregningen af reguleringsbehovet.

Til nr. 13

Med den foreslåede ændrede affattelse af arbejdsmarkedsfondslovens § 9 opretholdes bidragspligten for arbejdsgivere for så vidt angår indbetalinger, som ikke kan henføres til den enkelte ansatte, til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser eller en pensionsfond godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52.

Det er som nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger nødvendigt at opretholde arbejdsgivernes bidragspligt på dette punkt for at sikre en ensartet bidragsmæssig behandling af pensionsområdet.

Forslaget sikrer således, at uanset pensionsopsparing som led i et ansættelsesforhold sker i en arbejdsgiveradministreret arbejdsmarkedspensionsordning med personhenførbare indbetalinger eller i en firmapensionskasse eller pensionsfond som nævnt reduceres opsparingen på indbetalingstidspunktet med lønmodtagerbidragssatsen svarende til 8 pct.

Arbejdsgiverne vil herefter som hidtil skulle opgøre et særligt bidragsgrundlag af de nævnte pensionsindbetalinger og i medfør af arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 2, medregnes indbetalingerne - ligeledes uændret - i det bidragsgrundlag, som arbejdsgiverne skal opgøre vedrørende den del af lønmodtagerbidraget, som de er pligtige til at indeholde. Det vil sige, at bidragspligten påhviler arbejdsgiverne, og arbejdsmarkedsbidraget beregnes og afregnes over for de statslige told- og skattemyndigheder med samme sats og frister og efter samme regler i øvrigt, som gælder for indeholdte lønmodtagerbidrag. Dog angives arbejdsmarkedsbidrag (arbejdsgiverbidrag) af pensionsindbetalingerne med lønmodtagersatsen i et særskilt felt på angivelsen af hensyn til udsondringen og afstemningen af det indeholdte lønmodtagerbidrag af løn mv. i forhold til den enkelte lønmodtager.

Til §§ 2-4

Forslagene er redaktionelle konsekvensændringer i henholdsvis kildeskatteloven, ligningsloven og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som følge af forslaget om at ophæve arbejdsgivernes eget arbejdsmarkedsbidrag.

Til § 5

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og at ophævelsen af arbejdsgivernes pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag har virkning fra den 1. januar 2000.

Til stk. 2

Det foreslås, at den særlige statsoverførsel til Arbejdsmarkedsfonden på 3,3 mia. kr. reguleret med den procentvise ændring i det budgetterede grundlag for lønmodtagerbidraget fra og med 2000 skal medregnes som en indtægt i fonden ved beregningen af reguleringsbehovet og fastsættelse af bidragssatsen for 2000 og senere år.

Samtidig foreslås topartsfordelingen af reguleringsbehovet gennem fastsættelse af bidragssatsen for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende på den ene side og ændring af statens overførsel til Arbejdsmarkedsfonden på den anden side at få virkning fra og med 2000.

§ 5 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler for skattepligtige efter § 1, stk. 1, for følgende udgifter, der vedrører den skattepligtiges familiemæssige og personlige forhold

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 10. oktober 1998, foretages følgende ændringer

- - -

6) Obligatoriske udenlandske sociale bidrag, forudsat at den pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 4 eller 5, i lov om arbejdsmarkedsfonde.

1. I § 5 B, stk. 1, nr. 6, ændres »jf. § 7, stk. 4 eller 5, i lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond«.

- - -

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 7.

- - -

9. § 7, stk. 2, ophæves.

Stk. 2 .For arbejdsgiverbidraget påhviler bidragspligten arbejdsgivere her i landet, der har ansatte omfattet af stk. 1.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

Stk. 3. For bidraget for selvstændigt erhvervsdrivende påhviler bidragspligten personer, som er hjemmehørende her i landet og driver selvstændig erhvervsvirksomhed, samt personer, der er hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne og driver selvstændig erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet.

Stk. 4. Personer, som er omfattet af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, er dog kun bidragspligtige efter stk. 1-3, i det omfang det følger af forordningerne, at de pågældende er undergivet dansk lovgivning.

10. I § 7, stk. 4, som bliver stk. 3, ændres »efter stk. 1-3« til: »efter stk. 1-2«.

Stk. 5. Bidragspligt efter stk. 1-3 bortfalder, hvor dette for en eller flere af de i §§ 2, 3 og 4 nævnte ydelser følger af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale.

11. I § 7, stk. 5, som bliver stk. 4, ændres »efter stk. 1-3« til: »efter stk. 1-2«.

Stk. 6. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med socialministeren nærmere regler for bortfaldet af bidragspligt efter stk. 4 og 5.

12. I § 7, stk. 6, som bliver stk. 5, ændres »efter stk. 4 og 5« til: »efter stk. 3 og 4«.

13. § 9 affattes således

§ 7 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke beregnede bidrag omfattet af indeholdelsespligten i § 11, stk. 10, i lov om en arbejdsmarkedsfond for personer, der er omfattet af bidragspligten efter lovens § 7, stk. 1, jf. § 8, stk. 1.

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1104 af 29. december 1997, § 8 i lov nr. 468 af 1. juli 1998 og senest ved § 30 i lov nr. 485 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

- - -

1. I § 7 L, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 10« til: »§ 11, stk. 9« .

§ 8 M.

- - -

Stk. 2. For personer omfattet af kildeskattelovens § 1, der efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne, og som er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 4 eller 5, i lov om arbejdsmarkedsfonde, fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører.

2. I § 8 M, stk. 2, ændres »jf. § 7, stk. 4 eller 5, i lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond«.

- - -

§ 9. For arbejdsgivere omfattet af arbejdsgiverbidraget, jf. § 7, stk. 2, udgør bidragsgrundlaget vederlag i penge m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra a-d, bortset fra vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst.

»§ 9. Arbejdsgivere her i landet, der har ansatte omfattet af § 7, stk. 1, er bidragspligtige af indbetalinger, som ikke kan henføres til den enkelte ansatte, til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser eller en pensionsfond godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52.

Stk. 2. Foretager arbejdsgiveren indbetalinger, som ikke kan henføres til den enkelte ansatte, til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser eller en pensionsfond godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52, opgøres et særskilt bidragsgrundlag.

Stk. 2. Arbejdsgivere opgør et særskilt bidragsgrundlag for indbetalinger til et pensionsinstitut som nævnt i stk. 1.«.

Stk. 3. § 8, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for de i stk. 1 og 2 nævnte vederlag m.v.

§ 10. For personer omfattet af bidraget for selvstændigt erhvervsdrivende, jf. § 7, stk. 3, udgør bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende uden for virksomhedsordningen personlig indkomst vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. personskattelovens § 3. I samme omfang som der fremføres negativ personlig indkomst til fradrag i den selvstændigt erhvervsdrivendes personlige indkomst efter personskattelovens § 13, stk. 3 og 4, kan beløbet fradrages i bidragsgrundlaget. Bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 18 samt bidrag efter nærværende lov fragår ikke ved opgørelsen af bidragsgrundlaget.

14. I § 10, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. § 7, stk. 3« til: »jf. § 7, stk. 2«.

- - -

§ 11.

- - -

Stk. 9. Arbejdsgivere omfattet af § 7, stk. 2, opgør bidragsgrundlag af vederlag i penge m.v. til den ansatte m. fl. som nævnt i § 8, stk. 1, litra a-d, bortset fra vederlag, der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er gjort til B-indkomst, jf. § 9, stk. 1, og opgør et særskilt bidragsgrundlag for indbetalinger til et pensionsinstitut som nævnt i § 9, stk. 2.

15. § 11, stk. 9, ophæves.

Stk. 10 bliver herefter stk. 9.

- - -

§ 13.

- - -

Stk. 4. Bidrag opgjort efter § 11, stk. 9, forfalder til betaling den 1. i den følgende kalendermåned med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. For bidrag, der forfalder den 1. januar, er sidste rettidige betalingsdag dog den 17. januar. Bidraget indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder.

16. § 13, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-12 bliver herefter stk. 4-11.

Stk. 5. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag, lørdag eller søndag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 6. Er bidragsbeløb, som en indeholdelsespligtig skal betale, ikke betalt rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Betales bidrag efter stk. 3 ikke rettidigt, skal der betales 0,6 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Betales bidrag efter stk. 4 ikke rettidigt, skal der betales 1 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende indeholdelsespligtiges manglende indbetaling af sådanne beløb.

17. I § 13, stk. 6, der bliver stk. 5, ophæves 3. pkt.

Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om foreløbige fastsættelser for indeholdelsespligtige som nævnt i § 11. Der skal betales et gebyr på 150 kr. for en sådan foreløbig fastsættelse.

Stk. 8. Bidragsbeløb, bortset fra foreløbige beløb efter § 12, under 100 kr. for personer som nævnt i § 7, stk. 1, litra c, og stk. 3, opkræves ikke. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, når arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig. Skatteministeren kan fastsætte regler om mindstegrænser for andre indbetalinger eller tilbagebetalinger af beløb efter denne lov.

18. I § 13, stk. 8, der bliver stk. 7, 1 pkt., ændres: »og stk. 3« til: »og stk. 2«.

Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regler om indbetalinger af bidrag i tilfælde, hvor indeholdelsespligten ophører.

Stk. 10. For indeholdelsespligtige efter § 11, stk. 1 og 6, og bidragspligtige efter § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 9, der er registreringspligtige efter § 21, stk. 1, finder reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 2-6, § 56, stk. 8, § 56 A og § 85, stk. 1, 2. pkt., om forkortet afregningsperiode for angivelse og indbetaling af A-skat, sikkerhedsstillelse for restancer med A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms samt registreringsnægtelse i medfør af manglende sikkerhedsstillelse af indeholdelsespligtige virksomheder, der anmelder sig til registrering, tilsvarende anvendelse for arbejdsmarkedsbidrag. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter 1. pkt. samt fastsætte regler om indbetalingen af bidrag, herunder om forkortet afregningsperiode og indbetalingsfrist, når en indeholdelsespligtig er nægtet registrering efter 1. pkt., jf. kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, men nødvendige afviklingsdispositioner gør det påkrævet at indeholde bidrag.

19. I § 13, stk. 10, der bliver stk. 9, 1. pkt., udgår: »og bidragspligtige efter § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 9,«.

Stk. 11. Reglerne om eftergivelse og henstand i kildeskattelovens §§ 73 B og D finder tilsvarende anvendelse på bidrag, afgifter, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der ikke beregnes afgifter eller gebyrer efter denne lov i tilfælde, hvor der over for den indeholdelsespligtige beregnes tilsvarende afgifter eller gebyrer efter kildeskatteloven.

Stk. 12. Afgår en person omfattet af § 7, stk. 1 eller 3, ved døden, anses betalingen af indeholdte bidrag efter stk. 1 og betalingen af foreløbige bidrag efter § 12, som forfaldt før dødsfaldet, for endelige for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Bidrag efter § 11, stk. 4 og 8, jf. stk. 3, opkræves ikke for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted. Er der ikke sket betaling af foreløbige bidrag efter 1. pkt., finder reglerne om hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse. For krav vedrørende skyldige bidrag for indkomstår, der ligger forud for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, finder reglerne om efterbetaling og hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 87, stk. 1-3 og 5, og § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse.

20. I § 13, stk. 12, der bliver stk. 11, 1. pkt., ændres »§ 7, stk. 1 eller 3« til: »§ 7, stk. 1 eller 2«.

21. § 13 A, stk. 1, affattes således

§ 13 A. Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal de indeholdelsespligtige og bidragspligtige efter § 7, stk. 2, over for de statslige told- og skattemyndigheder indgive angivelse for indeholdelserne og for bidrag opgjort efter § 11, stk. 9.

»Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal de indeholdelsespligtige over for de statslige told- og skattemyndigheder indgive angivelse for indeholdelserne og for bidrag opgjort efter § 9, stk. 2.«.

Stk. 2. Såfremt den i stk. 1 nævnte angivelse ikke er indgivet rettidigt og bidragstilsvaret er positivt, skal den indeholdelsespligtige og bidragspligtige betale en staten tilfaldende afgift på 1 pct. af det beløb, som skal indbetales for den pågældende periode. Afgiften skal sammen med afgift efter § 57, stk. 2, 2. pkt., i kildeskatteloven dog mindst udgøre 500 kr. og kan højst udgøre 1.100 kr. I tilfælde, hvor bidragstilsvaret og A-skattetilsvaret er nul, skal der i gentagelsestilfælde betales en afgift på 500 kr. Der betales dog ikke afgift i tilfælde, hvor bidragstilsvaret og A-skattetilsvaret er nul og der er forløbet mere end 2 år, siden en nulangivelse er indkommet for sent.

22. I § 13 A, stk. 2, 1. pkt., udgår: »og bidragspligtige«.

§ 14. De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage kontrol og efterse regnskabsmateriale m.v. om opgørelse af bidragsgrundlag m.v. hos bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 2 og 3, og indeholdelsespligtige som nævnt i § 11, stk. 10.

23. I § 14, stk. 1, ændres »§ 7, stk. 2 og 3, og indeholdelsespligtige som nævnt i § 11, stk. 10« til: »§ 7, stk. 2, og indeholdelsespligtige som nævnt i § 11, stk. 9«.

- - -

§ 15. Er der ikke sket indeholdelse af bidrag efter § 11, stk. 1, 5 eller 6, eller er indeholdelse sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige efter § 7, stk. 1, indbetale det manglende beløb til de statslige told- og skattemyndigheder. Det samme gælder for bidragspligtige efter § 7, stk. 1 eller 3, såfremt der af anden indkomst ikke er betalt bidrag eller betaling af bidrag er sket med et for lavt beløb. Er der indbetalt bidrag med et for stort beløb, modregnes eventuel uforfalden restskat efter kildeskattelovens §§ 61, stk. 3-6, og 62 A, stk. 1, 1. og 3. pkt., samt eventuelle tilbagebetalingspligtige beløb efter kildeskattelovens § 62 A, stk. 2, forinden udbetaling af beløbet til den bidragspligtige. Der foretages dog ikke modregning i uforfalden restskat, hvis det vil berøre en overførsel af restskat til det følgende år, der er sket efter kildeskattelovens § 61, stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om modregning samt om indbetaling, udbetaling og forrentning af sådanne beløb, herunder regler om, at indbetaling, udbetaling og forrentning sker efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven i tilfælde, hvor bidragsgrundlaget ændres som følge af ændringer i den skattepligtige indkomst.

24. I § 15, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 7, stk. 1 eller 3« til: »§ 7, stk. 1 eller 2«.

Stk. 2. For bidragspligtige efter § 7, stk. 1 og 3, finder skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, og § 35, stk. 1, tilsvarende anvendelse for begæring om genoptagelse, henholdsvis de statslige told- og skattemyndigheders afsendelse af varsel om forhøjelse af en bidragsopgørelse. Afgørelser efter 1. pkt. kan påklages efter reglerne i § 16. En ændring af en bidragsopgørelse som nævnt i 1 pkt. kan, uanset fristreglerne i skattestyrelseslovens §§ 4 og 35, lægges til grund ved en konsekvensændring af den bidragspligtiges skattepligtige indkomst. Hvis ændringen af bidragsopgørelsen påklages, kan ændringen i den skattepligtige indkomst efter anmodning fra den bidragspligtige afvente udfaldet af den administrative klage.

25. I § 15, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 7, stk. 1 og 3« til: »§ 7, stk. 1 og 2«.

Stk. 3. Konstateres det, at der er indgivet urigtig angivelse for bidrag opgjort efter § 11, stk. 9, således, at der ikke er betalt bidrag eller betaling er sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige efter § 7, stk. 2, indbetale det manglende beløb til de statslige told- og skattemyndigheder. Er der indbetalt bidrag med et for stort beløb, udbetales beløbet til den bidragspligtige. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om angivelse, modregning, indbetaling, udbetaling og forrentning af sådanne beløb.

26. § 15, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

- - -

§ 17 f. For 1999 og senere år opkræves der en særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsfonde for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 3, i samme lov, jf. dog stk. 2. Lov om arbejdsmarkedsfondes regler om opkrævning, angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. finder tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2.

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober 1998, foretages følgende ændringer

1. § 17 f, stk. 1, affattes således

»For 1999 og senere år opkræves der en særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2, i samme lov, jf. dog stk. 2. Lov om en arbejdsmarkedsfonds regler om opkrævning, angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. finder tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2.«.

Stk. 2. For personer omfattet af bidragsdragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra a og b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves pensionsopsparing efter stk. 1, 1. pkt., første gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 66 år. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, og § 7, stk. 3, opkræves pensionsopsparing første gang for det indkomstår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang for det indkomstår, hvor personen fylder 66 år.

2. I § 17 f, stk. 2, ændres 2 steder »lov om arbejdsmarkedsfonde« til: »lov om en arbejdsmarkedsfond«, og i 2. pkt. ændres »§ 7, stk. 3« til: »§ 7, stk. 2 «.

§ 18.

27. § 18, stk. 5, affattes således

- - -

Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, som er pligtig at være registreret som indeholdelsespligtig for bidrag efter § 11, stk. 1 og 6, og som bidragspligtig efter § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 9, uanset at registrering som indeholdelsespligtig og bidragspligtig er nægtet i medfør af § 13, stk. 10, 1. pkt., jf. kildeskattelovens § 56 A, stk. 2. En indeholdelsespligtig kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og kontraktforhold med kortest muligt varsel, herunder i fornødent omfang foretage indeholdelse og afregning af bidrag, jf. § 13, stk. 10, 2. pkt.

»Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, som er pligtig at være registreret som indeholdelsespligtig for bidrag efter § 11, stk. 1 og 6, uanset at registrering som indeholdelsespligtig er nægtet i medfør af § 13, stk. 9, 1. pkt., jf. kildeskattelovens § 56 A, stk. 2. En indeholdelsespligtig kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og kontraktforhold med kortest muligt varsel, herunder i fornødent omfang foretage indeholdelse og afregning af bidrag, jf. § 13, stk. 9, 2. pkt.«.

§ 21. Skatteministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om lovens administration, herunder regler om registrering af indeholdelsespligtige og bidragspligtige, regnskabsaflæggelse, indberetning og indbetaling til de statslige told- og skattemyndigheder, oplysningspligt over for de statslige told- og skattemyndigheder, de statslige told- og skattemyndigheders oplysningspligt over for de bidragspligtige, samt om de statslige told- og skattemyndigheders foretagelse af nødvendig kontrol.

28. I § 21, stk. 1, ændres »registrering af indeholdelsespligtige og bidragspligtige« til: »registrering af indeholdelsespligtige«.

- - -

§ 56. De beløb, som den indeholdelsespligtige har indeholdt i en kalendermåned, skal han indbetale til det offentlige i den påfølgende måned inden for nærmere af skatteministeren fastsatte frister, der kan være forskellige for forskellige grupper af indeholdelsespligtige. Udgør det indeholdte beløb med tillæg af bidrag, som skal indbetales efter § 11, stk. 1, 6 og 9, i lov om en arbejdsmarkedsfond, under 25 kr., kan indbetaling undlades.

2. I § 56, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 11, stk. 1, 6 og 9« til: »§ 11, stk. 1 og 6«.

- - -

§ 63.

- - -

Stk. 2. Er et skattebeløb, som en indeholdelsespligtig efter denne lov skal indbetale til det offentlige, ikke betalt rettidigt, skal den indeholdelsespligtige betale en statskassen tilfaldende rente, der udgør 1,3 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renten udgør dog sammen med rente beregnet efter § 13, stk. 6, i lov om en arbejdsmarkedsfond mindst 25 kr. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende indeholdelsespligtiges indbetaling af sådanne beløb.

3. I § 63, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 13, stk. 6« til: »§ 13, stk. 5«.

Fremsat den 2. december 1998 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en arbejdsmarkedsfond, kildeskatteloven, ligningsloven og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

(Ophævelse af arbejdsgivernes eget arbejdsmarkedsbidrag m.v.)