Forslag til Lov om ændring af lov om universiteter m.fl. (universitetsloven)

§ 1

I lov om universiteter m.fl.(universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 27. maj 1993, foretages følgende ændring

1. I § 1, stk.3, udgår ordene: »og hvilke studerende den vil optage,«.

§ 1

§ 1. - - -

Stk. 3. En højere uddannelsesinstitution beslutter, hvilke uddannelser, den vil udbyde, og hvilke studerende, den vil optage, jf. dog § 2, stk. 4, og § 9, stk. 5. Institutionens udbud skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

I § 1, stk. 3, udgår ordene: »og hvilke studerende, den vil optage«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 1999.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrunden for lovforslaget

Med lovforslaget ønskes der mulighed for i lighed med de øvrige videregående uddannelser at kunne fastsætte centrale regler for optagelsen på universiteterne, så de uddannelsessøgende kan sikres en mere direkte adgang til en videregående uddannelse.

Mange unge venter flere år med at starte på en videregående uddannelse, efter at de har afsluttet en ungdomsuddannelse. Noget af ventetiden skyldes de unges egne valg, men ventetiden skyldes også uddannelsessystemets indretning. Intentionerne bag dette lovforslag er ikke at begrænse de unges muligheder for forud for valget af videregående uddannelse at udvide deres personlige erfaringsgrundlag gennem for eksempel erhvervserfaring, højskoleophold, udlandsophold mv. Det kan for mange unge være både udbytterigt og fornuftigt at anvende en begrænset periode til dette.

Men den nuværende anvendelse af kvote-systemet lægger i høj grad op til, at kvalificerede uddannelsessøgende uden grund finder det nødvendigt også at bruge tid på at kvalificere sig yderligere til optagelse gennem kvote II. Derfor er der behov for at revurdere anvendelsen af optagelsessystemet i praksis, således at det ikke er systemet, der får de unge til at vente flere år med at starte på en videregående uddannelse.

Problemet kan først og fremmest skyldes fordelingen mellem pladserne i kvote I og kvote II. Hvor kvote II udgør en stor del af optagelseskapaciteten, vil karaktergennemsnittet og dermed grænsekvotienten for kvote I-ansøgere ofte blive meget højere end nødvendigt og derfor i længden tvinge de uddannelsessøgende til at udskyde deres uddannelsesstart for at søge optagelse via kvote II.

Det er vigtigt, at ansøgere stadig har mulighed for at forbedre deres faglige og personlige kvalifikationer ud over det oprindelige karaktergennemsnit, men det må ikke være en hindring for kvalificerede uddannelsessøgende, der gerne vil i gang med et studium.

Ved fremover at øge optagelseskapaciteten i kvote I vil grænsekvotienten alt andet lige falde og dermed gøre det lettere for flere at komme direkte ind på den ønskede uddannelse. Det gælder både de ansøgere, der kommer direkte fra deres adgangsgivende eksamen, og dem der har ventet med at søge ind. Ved at ændre på fordelingen af optagelseskapaciteten i kvote I og kvote II i retning af et øget optag på kvote I kan der skabes en mere synlig og uhindret adgang til endnu flere uddannelser.

Det generelle formål med lovforslaget

Et bredt flertal i Folketinget besluttede i 1992 (Flerårsaftalen 1993-96 om de videregående uddannelser) at decentralisere kompetencen vedr. udvælgelsen af ansøgerne til institutionerne. For universitetsuddannelserne blev dette direkte lovfæstet i § 1 i Universitetsloven fra 1993, mens decentraliseringen for de øvrige videregående uddannelsers vedkommende gennemførtes via bemyndigelsen i § 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering, sådan at det med udstedelse af bekendtgørelse nr. 137 af 27. februar 1995 om adgang, indskrivning, orlov m.v. ved videregående uddannelser, nu erstattet af bekendtgørelse nr. 606 af 10. juli 1997, blev overladt til alle institutioner selv at bestemme, hvilken udvælgelsesmetode de ville bruge, herunder også anvendelse af kvotesystemet.

Med den foreslåede ændring af universitetsloven og en tilbagekaldelse af den delegerede kompetence til de øvrige videregående uddannelser, jf. adgangsbekendtgørelsens § 55, falder ministerens kompetence tilbage til den generelle bemyndigelse til at regulere optagelsen, dvs. til at fastsætte regler om adgangsregulering. Efter denne bemyndigelse, som fremgår af adgangsreguleringslovens § 1 (fra 1990), kan ministeren fastsætte regler for samtlige elementer i adgangsreguleringen, dvs. udvælgelsen blandt kvalificerede ansøgere. Sådanne regler kunne f.eks. være regler om, hvilke kriterier der skal lægges vægt på (omfang af erhvervsarbejde, højskoleophold osv.), hvordan et pointsystem skal indrettes, at der skal anvendes optagelsesprøver, optagelsesinterviews etc. Desuden kan der fastsættes regler om anvendelse af kvoter, kvotestørrelser mv.

De obligatoriske adgangskrav fastsættes altid af ministeren, jf. universitetslovens § 2, stk. 1.

Det er som nævnt ikke tanken at afskaffe kvote II. Der skal fortsat være plads til kvalificering udover eksamenskarakteren, ligesom optagelse af ansøgere med udenlandsk adgangsgivende grundlag og ansøgere, der ikke opfylder de formelle adgangskrav, skal foregå via kvote II som hidtil.

Det er kun tanken at benytte lovforslagets bemyndigelse i begrænset omfang. Den primære hensigt er, at ministeren i bekendtgørelsesform skal kunne fastsætte regler om brug af kvoter (hvis det er relevant - det er det f.eks. ikke på uddannelserne på Danmarks Journalisthøjskole, hvor hele udvælgelsen sker via optagelsesprøver), fordeling af optagelseskapaciteten mellem kvoterne og evt. regler, der tidsbegrænser medtællende kvalifikationer i udvælgelsen.

Det er ikke tanken at fastsætte regler for den egentlige udvælgelse i kvote II. Det skal institutionerne som hidtil selv forestå. Institutionerne vil blive opfordret til at overveje/udvikle optagelsesprøver eller interviews som udvælgelsesmetoder i kvote II, men det skal i øvrigt overlades til institutionerne selv at udvælge blandt kvalificerede ansøgere. Vilkåret vil alene være, at udvælgelseskriterierne ikke i sig selv må virke unødigt forsinkende for de uddannelsessøgende.

Det hidtidige optagelsessystem

Hensigten med at ændre det hidtidige optagelsessystem i 1991 og indføre kvote I og II, som de kendes i dag, var at sikre en forbedringsmulighed uafhængig af ansøgerens karaktergennemsnit og samtidig lade aktiviteter som faglig forbedring ved f.eks. gymnasiale suppleringskurser, sprogforbedringer etc. indgå i en individuel vurdering sammen med ansøgerens motivation. Det blev overladt til de enkelte institutioner at fastsætte såvel kvalifikationskriterierne som den indbyrdes fordeling af pladserne i de to kvoter.

Optagelsessystemet har imidlertid udviklet sig til at have et meget omfattende optag via kvote II. Resultatet er blevet, at kvote II i dag kan være en forsinkende faktor for de uddannelsessøgende.

I det nuværende optagelsessystem på de videregående uddannelser ender hovedparten af de unge, ca. 70 pct. hvert år, med at søge optagelse via kvote II.

Fremfor at være en alternativ mulighed for et særligt kvalificeret optag af ansøgere, der har faglige kvalifikationer ud over karaktergennemsnittet på den adgangsgivende eksamen, kan et relativt stort optag via kvote II tilskynde de uddannelsessøgende til en unødvendig og uhensigtsmæssig udskydelse af deres studiestart. Den omfattende brug af kvote II kan efterlade et indtryk af, at det i sig selv er en fordel at udskyde sin uddannelse.

Af de unge, der blev optaget på en videregående uddannelse i 1997, havde godt 60 pct. ventet i mindst 2 år efter deres adgangsgivende eksamen. 40 pct. havde ventet mindst 3 år, og 20 pct. havde ventet mindst 5 år.

Ifølge Den Koordinerede Tilmelding optages ca. 50 pct. reelt via kvotesystemet. Nedenfor er oplistet fordelingen mellem kvote I og II i 1998 for de relevante optagelsesområder/uddannelser, som meldes ud inden optagelsen. Oversigten viser den generelle fordeling inden for et hovedområde, men der kan dog være enkelte undtagelser.

Optagelsesområde/uddannelse

Kvote I

Kvote II

De sundhedsvidenskabelige universitetsuddannelser

50 pct.

50 pct.

De humanistiske universitetsuddannelser

70 pct.

30 pct.

De samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser

60 pct.

40 pct.

Den Kgl. Veterinære og Landbohøjskole

50 pct.

50 pct.

Skovskolen

50 pct.

50 pct.

Farmaceut

75 pct.

25 pct.

Bibliotekar

70 pct.

30 pct.

Jordemoder

30 pct.

70 pct.

Ergoterapeut

50 pct.

50 pct.

Fysioterapeut

20 pct.

80 pct.

De sociale højskoler

20 pct.

80 pct.

60 pct. af lærerseminarierne

25 pct.

75 pct.

30 pct. af pædagogseminarierne

20 pct.

80 pct.

Optagelsen via kvote II udgør således eksempelvis 30 pct. på psykologistudiet men 50 pct. på medievidenskab på Århus Universitet (De humanistiske universitetsuddannelser) og 50 pct. på tandlægestudiet (De sundhedsvidenskabelige universitetsuddannelser). Inden for de samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser udgør optaget via kvote II eksempelvis 30 pct. på jura, mens det på sociologi udgør 40 pct. Som det fremgår, er kvote II størst på de mellemlange videregående uddannelser, hvorfor den største reduktion er relevant her.

De resterende 50 pct. optages på uddannelser, hvor der enten ingen adgangsbegrænsning er (og kvotesystemet derfor ikke kommer til anvendelse), eller hvor hele optaget foregår via kvote II eller på anden måde, f.eks. ved optagelsesprøver. Af eksempler på uddannelser, der kun optager gennem kvote II, kan nævnes de korte videregående uddannelser. Når disse uddannelser optager via kvote II, skyldes det de særlige adgangsveje (herunder en bestået erhvervsuddannelse), der gør kvote I-optaget uanvendeligt. De korte videregående uddannelser er imidlertid under revision, og der vil i forbindelse med etableringen af nye uddannelser samtidig blive taget stilling til et optagelsessystem, der ikke tvinger de uddannelsessøgende til unødigt at udskyde deres studiestart.

Journalistuddannelsen er et eksempel på en uddannelse, der ikke optager efter kvotesystemet, men udelukkende udvælger ansøgere efter en optagelsesprøve. Det er ikke hensigten at ændre på dette.

Arkitektuddannelsen under Kulturministeriet er et eksempel på en uddannelse, hvor kvote II-andelen af optaget foregår via en optagelsesprøve.

Det faktiske antal optagne i henholdsvis kvote I og II kendes ikke præcist. Det skyldes, at mange ansøgere, der søger optagelse via kvote II, faktisk bliver optaget via kvote I. På baggrund af institutionernes udmeldte procentvise kapacitetsfordeling i kvoterne skønner Den Koordinerede Tilmelding, at ca. 21.000 optages på uddannelser, der er omfattet af kvotesystemet. Det svarer til ca. 50 pct. af det samlede optag. Af disse 50 pct. skønnes det, at der optages ca. 11.000 via kvote II svarende til ca. 50 pct. af optaget på uddannelser omfattet af kvotesystemet.

Målsætningen for den fremtidige størrelse af kvote I og II

Ved at ændre reglerne om optagelse til de videregående uddannelser vil der generelt blive mulighed for centralt at fastsætte regler om kvotestørrelser, og målet er en reduktion af kvote II i forhold til i dag. Reduktionen tænkes at ske over tre år og at indebære et fald i størrelsen af kvote II til - generelt - ca. 20 - 25 pct. af pladserne i kvotesystemet, men ikke med ens kvotestørrelser for alle uddannelser. Der vil være enkelte udvalgte uddannelser, der har en større kvote II end de 25 pct., men hovedsigtet er samlet set at bringe kvote II-andelen af optaget væsentligt ned.

Målsætningen om, at der maximalt skal optages 20-25 pct. via kvote II, skønnes således at svare til et optag på mellem ca. 4.200 og ca. 5.300 i kvote II og dermed en konvertering af mellem ca. 6.800 og ca. 5.700 pladser fra kvote II til kvote I over en årrække.

Den endelige fastlæggelse af kvotestørrelserne på de enkelte uddannelser kommer til at ske i dialog med uddannelsesinstitutionerne, således at fordelingen af kvote II-kapaciteten differentieres i forhold til de enkelte uddannelsers faglige behov. Men der må under alle omstændigheder ske en væsentlig konvertering.

Det vil fortsat være institutionerne selv, der fastsætter optagelseskriterierne for de ansøgere, der optages via kvote II. Det er ikke hensigten at gennemregulere optagelsen med centrale regler. De obligatoriske adgangskrav fastsættes dog som hidtil centralt.

Det er ikke muligt at forudsige effekten på grænsekvotienten af den ekstra kapacitet, der konverteres til kvote I. Det afhænger af omfanget af søgningen og ansøgernes eksamenskvotienter; men det er helt overvejende sandsynligt, at den ekstra kapacitet også vil resultere i lavere grænsekvotienter.

Gennemførelsen

Det er hensigten, at Undervisningsministeriet umiddelbart efter lovforslagets vedtagelse vil gå i gang med drøftelser med de enkelte uddannelsesområder. Først og fremmest gælder det en tilrettelæggelse af takten i reduktionen af kvoterne allerede fra 1999. Dernæst om institutionerne agter - mhp. år 2000 - at etablere optagelsesprøver mv. For visse uddannelser kan det også komme på tale at ændre adgangskravene (1 års erfaringskrav som led i adgangskravene, evt. karakterkrav osv.). Dette kan også tidligst træde i kraft år 2000.

Økonomiske og administrative konsekvenser

De foreslåede ændringer i kvotestørrelserne indgår i en samlet handlingsplan for optagelsessystemet til videregående uddannelser, der giver uddannelsessøgende mulighed for hurtigere at blive optaget på en videregående uddannelse. Det skønnes, at der i 1999 vil ske et meroptag på ca. 3000 studerende, hvilket skønnes at beløbe sig til ca. 135 mio. kr. inkl. udgifter til SU i 1999 stigende til ca. 880 mio. kr. i år 2003. Heraf forventes et meroptag på ca. 1200 studerende på uddannelser på institutioner omfattet af universitetsloven, hvilket skønnes at medføre merudgifter i størrelsesordenen 30 mio. kr. inkl. udgifter til SU i 1999 stigende til 420 mio. kr. i år 2003.

I udgiftsberegningerne er der taget hensyn til, at der i det nuværende søgningsmønster er uddannelsespladser, som ikke udnyttes. På de lange videregående uddannelser (LVU) er det bl.a. muligt og ønskeligt, at optagelsen øges på naturvidenskab ved Københavns Universitet og Århus Universitet, på DTU og det merkantile område (erhvervsøkonomi, erhvervssprog og SPRØK). På de mellemlange videregående uddannelser (MVU), der har den største kvote II-andel, er umiddelbart mulighed for at øge optagelsen på lærerseminarierne uden for København og Århus og på ingeniørhøjskoler og handelshøjskoleafdelinger. På de korte videregående uddannelser (KVU) er der generelt gode muligheder for udvidelser. Undervisningsministeriets initiativer til at styrke søgningen til bl.a. naturvidenskabelige og tekniske uddannelser vil i sig selv kunne føre til en større optagelse. En tilsvarende virkning forventes opnået efter dannelsen af Syddansk universitet, ligesom oprettelsen af IT-højskolen vil øge kapaciteten på de videregående uddannelser og hermed mulighederne for øget optagelse.

I beregningerne er der afsat ressourcer pr. studerende, svarende til et skønnet gennemsnitligt bygningstaxameter til kapacitetsudvidelser i form af bl.a. nye lejemål. Der er derimod ikke regnet med merudgifter til nybyggeri, hvilket begrundes med den midlertidige karakter af bestandsforøgelsen.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne.

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Se tekst

Se tekst

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

-

-

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Miljømæssige konsekvenser

-

-

Administrative konsekvenser for borgerne

-

-

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Høring

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen for Folketinget sendt til høring hos berørte myndigheder, organisationer, institutioner mv.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ændringsforslaget indebærer, at undervisningsministeren får mulighed for at fastsætte regler om udvælgelse og optagelse på universitetsuddannelserne i lighed med de øvrige videregående uddannelser med hjemmel i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregeulering ved videregående uddannelser.

Hensigten er først og fremmest at kunne fastsætte centrale regler om kvoter, kvotestørrelser mv., som kan medvirke til at sikre de uddannelsessøgende en mere direkte adgang til en videregående uddannelse og dermed nedbringe tiden mellem afslutning på en ungdomsuddannelse og optaget på en videregående uddannelse.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Fremsat den 2. december 1998 af fg. undervisningsminister (Marianne Jelved)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om universiteter m.fl. (universitetsloven)

(Bemyndigelse til at fastsætte regler for udvælgelse af kvalificerede ansøgere til universiteterne)