Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998, foretages følgende ændringer

1. § 25, stk. 3, 2. punktum ophæves.

2. I § 25, stk. 4, udgår: »eller stk. 3, 2. pkt.,«.

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998, foretages følgende ændringer

1. § 25, stk. 3, 2. punktum ophæves.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2. Personer under 25 år, der ved lovens ikrafttræden er berettiget til kontanthjælp efter § 25, stk. 3, 2. pkt., som følge af en ændring af deres forhold, jf. § 11, stk. 2, nr. 1, bevarer retten til kontanthjælp efter de hidtidige regler.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Forslaget skal ses som led i regeringens bestræbelser på at begrænse væksten i overførselsindkomsterne og som en generel justering af kontanthjælpsreglerne.

Unge under 25 år er som hovedregel berettiget til kontanthjælp efter de særlige ungesatser, jf. § 25, stk. 1, nr. 3 og 4.

Der er dog visse undtagelser, hvor unge under 25 år er berettiget til kontanthjælp efter de regler, der gælder for de over 25-årige.

En af disse undtagelser er, at unge under 25 år, der i en sammenhængende periode på 18 måneder har haft indtægter, der hver måned overstiger 6.998 kr., er berettiget til hjælp efter reglerne for personer over 25 år.

Regeringen foreslår, at denne undtagelse bortfalder.

Da unge med en sammenhængende arbejdsperiode på 18 måneder har mulighed for at blive berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, har de mulighed for ved at lade sig forsikre mod arbejdsløshed at få et højere beløb end ungesatserne i kontanthjælpen.

Det skal bemærkes, at det er en konsekvens af lovforslaget, at dagpengeberettigede unge under 25 år, der ikke har en erhvervsuddannelse og som følge heraf efter 6 måneders ledighed skal have et tilbud om uddannelse efter § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, ikke vil få mulighed for på grundlag af tidligere arbejdsindtægter at få beregnet en kontanthjælp efter reglerne for personer over 25 år. Denne mulighed har hidtil bevirket, at personer, der får tilbud efter denne bestemmelse, i visse tilfælde har kunnet få udbetalt et supplerende kontanthjælpsbeløb, idet kontanthjælpen for personer over 25 år er højere end uddannelsesgodtgørelsen, som udgør 50 pct. af højeste dagpengesats. Forslaget vil dog kun have konsekvenser for unge dagpengeberettigede, der har haft en arbejdsperiode på mellem 18 og 24 måneder. Hvis arbejdsperioden er kortere end 18 måneder, har den unge efter den gældende lov ikke ret til kontanthjælp efter reglerne for personer over 25 år, og hvis arbejdsperioden er længere end 24 måneder, kan den unge efter reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik vælge mellem et uddannelsestilbud og et tilbud om anden aktivering.

Unge dagpengeberettigede, der forsørger eget barn i hjemmet eller er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge, vil fortsat få beregnet kontanthjælpen efter reglerne for personer over 25 år, og vil dermed bevare muligheden for at få udbetalt et kontanthjælpsbeløb, der supplerer uddannelsesgodtgørelsen på 50 pct. af dagpengemax.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Der skønnes at være ca. 1500 personer, beregnet på helårsbasis, som efter de gældende regler er berettiget til ikke-forsørgersatsen, fordi de umiddelbart før, at den sociale begivenhed indtraf, har haft et erhvervsarbejde i en sammenhængende periode på 18 måneder med en månedlig indtægt på 6.998 kr.

Forslaget om, at erhvervsarbejde ikke længere berettiger til ikke-forsørgersatsen, skønnes at medføre en mindreudgift på 28 mill. kr. i 1999 og på 35 mill. kr. i årene fremover.

Mindreudgiften fordeles mellem kommune og stat med halvdelen til hver. Mindreudgiften er omfattet af budgetgarantien.

De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Forslaget vil medføre en forenkling af den kommunale administration, idet det ikke fremover vil være nødvendigt at indhente oplysninger om de unges tidligere indtægter.

Andre konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Der forventes heller ikke at være administrative konsekvenser af betydning for borgerne.

Der er ingen EU-retslige aspekter af lovforslaget.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Forslaget skønnes at give en mindreudgift i 1999 på 28 mill. kr. og på 35 mill. kr. i de følgende år.

Mindreudgiften deles med halvdelen til staten og halvdelen til kommunerne.

Kommunernes mindreudgift er omfattet af budgetgarantien.

-

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslaget forenkler den kommunale administration, da det ikke længere vil være nødvendigt at indhente oplysninger om de unges tidligere indtægter.

-

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen EU-retslige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende lov modtager unge under 25 år kontanthjælp efter reglerne for over 25-årige, hvis de i en sammenhængende periode på 18 måneder har haft månedlige arbejdsindtægter, der overstiger 6.998 kr. pr. måned. Da unge, der har haft en sådan arbejdsperiode, har haft mulighed for at forsikre sig mod arbejdsløshed, skønnes det ikke nødvendigt, at disse unge får ret til en højere kontanthjælp end unge, der har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Til nr. 2

Der er her alene tale om en konsekvensrettelse.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 1999, idet det foreslås, at unge, der på dette tidspunkt er berettiget til kontanthjælp, fortsat vil kunne få kontanthjælp efter de hidtil gældende regler.

Hvis den ændring i forholdene, der har bevirket, at den unge ved lovændringens ikrafttræden har været berettiget til kontanthjælp, ophører, og den unge senere på grundlag af en ny ændring i forholdene søger kontanthjælp, vil hjælpen blive beregnet efter de nye regler.

Det bemærkes, at det afgørende for, om en kontanthjælpsperiode betragtes som ophørt, ikke er, om der rent faktisk udbetales kontanthjælp, men om betingelserne for at udbetale kontanthjælp er til stede. Dette har betydning i situationer, hvor der er ret til kontanthjælp, men hvor denne ikke udbetales, f.eks. fordi den berettigede modtager arbejdsløshedsdagpenge eller under aktivering modtager en anden forsørgelsesydelse end kontanthjælp.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 25. - - -

2. I § 25, stk. 4, udgår: »eller stk. 3, 2. pkt.,«.

Stk. 3. En kvinde under 25 år får 6.825 kr., når hun er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge. Personer under 25 år får ligeledes 6.825 kr., når de i en sammenhængende periode på 18 måneder umiddelbart før ændring i forholdene ved ustøttet arbejde hver måned har haft indtægter, der overstiger 6.825 kr.

Stk. 4. En person under 25 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager hjælp efter stk. 1, nr. 3 eller 4, eller stk. 3, 2. pkt., får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højest normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Hjælpen inkl. tillæg kan højest udgøre 9.100 kr.

Fremsat den 2. december 1998 af socialministeren (Karen Jespersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

(Ændring af reglerne om kontanthjælp til unge)