Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om social pension

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998, foretages følgende ændringer

1. Overskriften til kapitel 6 affattes således

»Revalidering, herunder virksomhedsrevalidering«.

2. I § 46, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Revalidering«: »i form af virksomhedsrevalidering eller anden revalidering«.

3. § 47 affattes således

»§ 47. Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde med revalidenden således, at tilbudet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov. Ved virksomhedsrevalidering tilrettelægges revalideringen i samarbejde med både revalidenden og virksomheden, og revalideringen sigter mod en efterfølgende varig beskæftigelse i virksomheden eller en virksomhed med tilsvarende funktioner.

Stk. 2. En revalidering kan bl.a. bestå af en eller flere af følgende aktiviteter

1) Arbejdsprøvning, herunder arbejdsprøvning som led i virksomhedsrevalidering i offentlige eller private virksomheder.

2) Erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter, herunder aktiviteter som led i virksomhedsrevalidering i offentlige eller private virksomheder.

3) Virksomhedsrevalidering i form af optræning eller oplæring i offentlige eller private virksomheder.

4) Uddannelse.

5) Hjælp til etablering af selvstændig virksomhed.

Stk. 3. Økonomisk hjælp til revalidering kan omfatte

1) Revalideringsydelse efter § 52, dog med fradrag af eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf. §§ 58-59.

2) Helt eller delvis løntilskud efter § 62.

3) Særlig støtte efter §§ 63 og 64.

4) Støtte til at etablere selvstændig virksomhed efter § 65.

Stk. 4. Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen både i virksomhedsrevalidering og i anden revalidering. «.

4. Efter § 47 indsættes

»§ 47 a. Kommunen skal udvikle og styrke indsatsen for at fremme virksomhedsrevalidering samt andre virksomhedsrettede tilbud. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i lokale forhold, herunder lokale ressourcer og behov.

Stk. 2. Kommunen kan indgå aftaler med private virksomheder, foreninger, organisationer, enkeltpersoner eller andre om at varetage formidling af virksomhedsrevalidering eller andre virksomhedsrettede tilbud, om at foretage opfølgning af forløbet samt om at bidrage til en efterfølgende erhvervsmæssig placering.

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998, foretages følgende ændringer

Revalidering

1. Overskriften til kapitel 6 affattes således: »Revalidering, herunder virksomhedsrevalidering«.

§ 2

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 468 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

1. § 8, stk. 1, affattes således

»Retten til dagpenge bortfalder,

1) så længe den sikrede mod lægens opfordring hertil nægter at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens opfordring at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen,

2) hvis den sikrede ved sin adfærd forhaler helbredelsen, eller

3) hvis den sikrede uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. § 24, stk.1 og 2.«

2. § 10, stk. 4, 2. pkt., affattes således

»Personer, der har sikret sig ret til dagpenge fra første eller fra tredje fraværsdag, skal anmelde sygdomstilfældet senest en uge efter dagpengerettens indtræden.«

3. I § 22, stk. 1, nr.3, ændres »lov om forsikring mod følger af en arbejdsskade« til: »lov om sikring mod følger af arbejdsskade«.

4. § 22, stk. 1, nr. 4, affattes således

»4) der er påbegyndt en sag om førtidspension, eller«

5. § 32, stk. 1, affattes således

»Kommunens afgørelse kan indbringes for det sociale nævn, jf. kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

6. § 37, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes

»Personer, der modtager ydelser efter denne lov, skal underrette arbejdsgiveren om forandringer i deres forhold eller andre omstændigheder, der kan medføre ændring i eller bortfald af dagpengene, herunder arbejdsgiverens mulighed for at kunne modtage refusion.

Stk.2. En person, der har tilsidesat sin oplysningspligt efter stk.1 eller efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

7. § 39, stk.2, affattes således

»Stk. 2. Hvis en person modtager dagpenge fra kommunen, jf. §§ 4, 10, 21 og 26, som følge af en lidelse forvoldt af en ansvarlig skadevolder, kan kommunen gøre regreskrav gældende for de udbetalte dagpenge, i det omfang de erstatningsretlige betingelser herfor er opfyldt.«

§ 2

1) hvis den sikrede mod lægens opfordring hertil nægter at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens og kommunens opfordring at deltage i hensigtsmæssig optræning for at generhverve arbejdsevnen, eller

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 468 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

2) hvis den sikrede ved sin adfærd forhaler helbredelsen.

1. § 8, stk. 1, affattes således

»Retten til dagpenge bortfalder,

1) så længe den sikrede mod lægens opfordring hertil nægter at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens opfordring at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen,

2) hvis den sikrede ved sin adfærd forhaler helbredelsen, eller

3) hvis den sikrede uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. § 24, stk.1 og 2.«

Stk. 4. Sygdomstilfælde skal anmeldes til kommunen senest en uge efter 3 ugers sygdom. Personer, der har sikret sig dagpenge fra første fraværsdag, skal anmelde sygdomstilfældet senest en uge efter denne dag.

2. § 10, stk. 4, 2. pkt., affattes således

3) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om forsikring mod følger af en arbejdsskade, eller

»Personer, der har sikret sig ret til dagpenge fra første eller fra tredje fraværsdag, skal anmelde sygdomstilfældet senest en uge efter dagpengerettens indtræden.«

4) der er indgivet ansøgning om førtidspension efter lov om social pension, eller

3. I § 22, stk. 1, nr.3, ændres »lov om forsikring mod følger af en arbejdsskade« til: »lov om sikring mod følger af arbejdsskade«.

4. § 22, stk. 1, nr. 4, affattes således

§ 3

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998, foretages følgende ændring

1. § 59, stk. 3, affattes således

»Stk.3. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til pension efter § 14 skal være hvilende. En eventuel fastsat frist for genoptagelse af sagen efter lovens § 59, stk. 1, nr. 4, gælder uafhængigt af afgørelsen om hvilende pension.«.

§ 3

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at retten til pension efter § 14 skal være hvilende, dog højst for et tidsrum af 3 år. Kommunalbestyrelsen skal senest ved hvileperiodens afslutning tage sagen op til fornyet vurdering.

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998, foretages følgende ændring

1. § 59, stk. 3, affattes således

»Stk.3. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til pension efter § 14 skal være hvilende. En eventuel fastsat frist for genoptagelse af sagen efter lovens § 59, stk. 1, nr. 4, gælder uafhængigt af afgørelsen om hvilende pension.«.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Forslaget er et led i regeringens bestræbelser på at styrke den forebyggende indsats og fremme et rummeligt arbejdsmarked.

Det vigtigste er, at der satses stærkt på den forebyggende indsats, således, at personer, der ville kunne få eller har vanskeligheder med at opretholde eller opnå en placering på arbejdsmarkedet, så tidligt som muligt får tilbud af aktiverende karakter. Indsatsen kan afhængig af behovet og situationen bestå i tidlig sygedagpengeopfølgning, aktivering af kontanthjælpsmodtagere eller revalidering af personer med begrænsninger i arbejdsevnen af fysiske, psykiske eller sociale grunde. En følge heraf vil være en opbremsning i tilkendelsen af førtidspension.

Med forslaget søges den virksomhedsrettede indsats generelt styrket. Det gælder som led i aktivering af kontanthjælpsmodtagere, som led i opfølgning i sygedagpengesager og som led i revalidering.

Det forudsættes, at en øget revalidering i virksomheder i vidt omfang vil kunne føre til, at flere revalideringsberettigede persongrupper - dvs. personer med nedsat arbejdsevne af fysiske, psykiske eller sociale grunde - såvel personer med uddannelse som personer uden uddannelse herved vil kunne omplaceres eller opnå en placering på arbejdsmarkedet, herunder i fleksjob. Indsatsen kan bl.a. bestå i arbejdsprøvning, erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter, optræning eller uddannelse i en virksomhed og kan være af varierende omfang fra få måneder og op til flere år afhængig af revalidendens forudsætninger og behov. Indsatsen kan være tilbud om forrevalidering eller revalidering med en erhvervsplan. Viften af virksomhedsrettede tilbud som led i revalidering kan anvendes således

Arbejdsprøvning på en virksomhed kan bruges til at vurdere om en revalidend med sit helbred og ressourcer kan optrænes til at udføre et bestemt arbejde på virksomheden eller på en anden virksomhed. Arbejdsprøvning vil som udgangspunkt være kortvarig og kan f.eks. indgå som led i sygedagpengeopfølgning.

Forrevalidering er den erhvervsmodnende og afklarende indsats, der ydes, før det er muligt at fastlægge det konkrete erhvervsmæssige sigte med en revalidering. Typisk uddannelsesaktiviteter og projekter, men også arbejdsprøvning. Forrevalidering anvendes ofte i forbindelse med kommunernes opfølgning i sygedagpengesager, men også ved revalidering af kontanthjælpsmodtagere, f.eks. personer med manglende almene skolekundskaber og sent udviklede.

Optræning finder sted som led i en erhvervsplan, dvs. det erhvervsmæssig sigte er klarlagt. Optræningen skal bibringe revalidenden de færdigheder, som er nødvendige for, at der kan ske en omplacering eller en ansættelse i virksomheden eller i en anden virksomhed med tilsvarende funktioner. Optræning kan være opfølgning på en arbejdsprøvning. Optræning kan finde anvendelse for gruppen af revalidender, som ikke skal have tilbud om en egentlig uddannelse, enten fordi de allerede har en uddannelse, eller fordi deres forudsætninger og behov ikke betinger, at de skal uddannes.

Uddannelse kan f.eks. være en faglig uddannelse, som har udgangspunkt i en virksomhed.

Virksomhedsrettede tilbud kan herudover gives til kontanthjælpsmodtagere som led i aktivering. Først og fremmest kan der gives tilbud om jobtræning og individuel jobtræning i offentlige og private virksomheder. Der er endvidere mulighed for at elementer i særligt tilrettelagte aktiverende forløb, som typisk anvendes til aktivering af kontanthjælpsmodtagere med behov for en særlig indsat, foregår på en offentlig eller privat virksomhed. Endelig er der mulighed for at godkende aktivering i frivillige organisationer.

Uanset, at en tidlig aktiverende indsats vil opfange mange, der ellers vil være i fare for at udvikle mere permanente problemer, vil der fortsat være personer med varig nedsat arbejdsevne. De kan afhængigt af omfanget af arbejdsevnen i stedet revalideres til fleksjob, eller hvis revalideringen ikke kan forbedre arbejdsevnen, kan der direkte tilbydes ansættelse i fleksjob.

På længere sigt er perspektivet i en styrkelse af den forebyggende og aktiverende indsats, at der kan komme et mere sammenhængende system, hvor målet for indsatsen først er, at bringe personer i stand til at arbejde på ordinære vilkår. Hvis dette ikke kan lade sig gøre er målsætningen dernæst at bringe dem i stand til at påtage sig et aftalebaseret skånejob eller et fleksjob.

Samtidig med fremsættelsen vil lovforslaget blive sendt til høring hos de kommunale parter m.fl.

Lov om aktiv socialpolitik

Virksomhedsrevalidering

Som led i en fortsat styrkelse af aktivlinien i socialpolitikken, hvor der senest er sket en udbygning af aktiveringsindsatsen og indsatsen for at øge antal personer på fleksjob, viser udviklingen, at der er behov for at udvide og forbedre effekten af revalideringsindsatsen for at sikre en fortsat nedgang i antal personer, der får behov for passiv forsørgelse fra det offentlige.

Formålet med lovforslaget er derfor at styrke indsatsen og effekten af revalideringen ved at fremme virksomhedsrevalidering og andre lokale virksomhedsrettede initiativer.

Forslaget indeholder i hovedtræk følgende

· indførelse af begrebet virksomhedsrevalidering

· pligt for kommunerne til at udvikle og styrke den virksomhedsrettede revalideringsindsats samt andre virksomhedsrettede tilbud

· præcisering af kommunernes adgang til at inddrage private m.fl. i formidlingen af virksomhedsrevalidering eller andre virksomhedsrettede tilbud

· afsættelse af 145 mill. kr. årligt (i 1999 dog 95 mill. kr.) til koordinationsudvalgene for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer

· en præcisering af, at revalideringen skal tilrettelægges ud fra revalidendens forudsætninger og behov

· en præcisering af omfang og størrelse af løntilskud samt virksomhedens bidrag til aflønning

· konsekvensændringer og enkelte redaktionelle ændringer.

Som led i styrkelsen af den virksomhedsrettede revalidering foreslås begrebet virksomhedsrevalidering indarbejdet i lovgivningen. Ved virksomhedsrevalidering forstås den revalidering, der primært foregår i offentlige og private virksomheder i form af arbejdsprøvning, erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter, optræning eller oplæring, herunder uddannelsesforløb, der har udgangspunkt i virksomheden.

Med forslaget forpligtes kommunerne til at udvikle og styrke den virksomhedsrettede revalideringsindsats samt andre virksomhedsrettede tilbud. Indsatsen foreslås tilrettelagt ud fra lokale forhold, dvs. ud fra de lokale ressourcer og behov. Det præciseres, at styrkelsen kan ske ved at inddrage private organisationer, foreninger, lokale ildsjæle og andre i varetagelsen af formidling af tilbud samt udvikling af den virksomhedsrettede indsats m.v.

Koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats skal samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Formålet med udvalgets arbejde er at øge beskæftigelsesmulighederne for borgere, der er i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet eller borgere, der ikke eller kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår.

Det foreslås derfor, at koordinationsudvalgene bistår kommunerne i udviklingen og udbygningen af den virksomhedsrettede indsats, idet der foreslås afsat 145 mill. kr. årligt til udvalgene til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer. Under hensyntagen til, at 1999 er opstartsåret, afsættes der alene i dette år 95 mill. kr. Midlerne fordeles til de lokale koordinationsudvalg efter samme fordelingsnøgle, som anvendes ved tildeling af bloktilskud til kommuner.

Det foreslås, at kommunen skal tilvejebringe grundlaget for, at koordinationsudvalget kan løse opgaven med at træffe beslutning om, hvorledes midlerne skal anvendes.

Som led heri forudsættes det, at kommunen fastsætter overordnende rammer for indsats, udvikling m.v. inden for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats. Det foreslås, at koordinationsudvalget inden for disse rammer beslutter til hvilke formål, midlerne anvendes. Det forudsættes, at der er en dialog mellem kommunen og udvalget både inden de overordnede rammer fastsættes af kommunen og i forbindelse med midlernes anvendelse. I det sidstnævnte tilfælde kan det f.eks. ske ved, at udvalget udarbejder et forslag til midlernes anvendelse og drøfter dette med kommunen, og herunder kan kommunen stille forslag til udvalget om justeringer. Det anbefales, at det ved beslutningen om midlernes anvendelse sikres, at den erfaring og ekspertice, som det amtslige revalideringsområde har om virksomhedsrettet revalidering, nyttiggøres.

Det foreslås, at kommunen skal udføre koordinationsudvalgets beslutning. Såfremt der er uenighed mellem kommunen og koordinationsudvalget om, hvorvidt koordinationsudvalgets beslutning om anvendelsen af midlerne ligger inden for de afstukne rammer, og hvis uenigheden ikke kan løses gennem forhandling, kan midlerne ikke anvendes. Ikke anvendte midler foreslås tilbageført og indgår i midlerne for det efterfølgende finansår.

Det anbefales, at flere kommuner går sammen om at oprette et fælles koordinationsudvalg, hvor dette vil være hensigtsmæssigt for at opnå et naturligt erhvervsmæssigt opland. Herved kan den virksomhedsrettede indsats fremmes inden for et naturligt opland. Videre anbefales, at koordinationsudvalg går sammen om at etablere formidlingshuse eller andre initiativer, som fremmer den virksomhedsrettede indsats inden for et naturligt erhvervsmæssigt opland.

I disse tilfælde anbefales det, at der udarbejdes en skriftlig samarbejdsaftale, hvoraf det fremgår, hvilke forpligtigelser den enkelte kommune har i samarbejdet, herunder hvilken kommune, der er ansvarlig for det tekniske, regnskabs- og revisionsmæssige m.v.

Det foreslås, at midlerne anvendes til lokalt at udvikle og udbygge virksomhedsrevalidering samt andre virksomhedsrettede tilbud f.eks. ved at formidling af tilbud sker gennem særlige formidlingshuse eller -centre, som dækker et naturligt erhvervsmæssigt opland. Som model for formidlingshuse kan bl.a. nævnes Virksomheden Holbæk eller Næsborgfonden. Formidlingshuse kan bl.a. tænkes at formidle aktiveringstilbud, revalideringstilbud samt forestå efterfølgende placering i ordinære job eller fleksjob.

Midlerne foreslås endvidere at kunne anvendes til udvikling af nye metoder i virksomhedsrevalideringen, nye samarbejdsformer, som kan bidrage til at udvide udbuddet af revalideringspladser, herunder pladser for en bredere målgruppe, end det i dag er tilfældet, samt nye jobtyper til personer med begrænsninger i arbejdsevnen. Midlerne kan f.eks. anvendes til virksomheder, som varetager særlige funktioner i forbindelse med vejledning, arbejdsprøvning, optræning, uddannelse, formidling af job m.v.

Herudover foreslås, at midlerne kan anvendes til opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere, evaluering og formidling som led i udviklingsprojekter.

Rapportering af midlernes anvendelsen foreslås at ske gennem koordinationsudvalgets årlige redegørelse. Det Centrale Koordinationsudvalg kan i sin indkaldelse af redegørelsen opstille retningslinier for hvilke informationer, der forventes at indgå i redegørelsen. Det Centrale Koordinationsudvalg foreslås at samle erfaringerne og videreformidle dem. Det Centrale Koordinationsudvalgs formidling kan tage udgangspunkt i de gode eksempler og kan herudover tematiseres. Efter en 2-årig periode foretages der dog en større erfaringsopsamling/evaluering af midlernes anvendelse. Evalueringen danner grundlag for en drøftelse af ordningen med satspuljepartierne.

Det foreslås, at socialministeren fastsætter regler om midlernes fordeling mellem koordinationsudvalgene, regler om tilbageførsel af uforbrugte midler og om uforbrugte midlers overførsel til senere finansår samt om administration og regnskabsaflæggelse m.v. af de tildelte midler. Det foreslås, at administrationen, regnskabsaflæggelse m.v. varetages af kommunen.

Ud over de 145 mill. kr. årligt, der forslås afsat til koordinationsudvalgene til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer og de øvrige initiativer i lovforslaget, er der i forbindelse med aftalen om udmøntningen af satsreguleringspuljen for 1999 afsat yderligere 15 mill. kr. til puljen for det rummelige arbejdsmarked (konto 15.13.13.20). Pengene reserveres til landsdækkende initiativer for særlig truede gruppers integration på arbejdsmarkedet. Tiltag, der ligger ud over, hvad de lokale koordinationsudvalg kan forventes at have fokus på.

Midlerne anvendes til f.eks. Handicapidrættens Videnscenter, som har gode resultater med at integrere svage grupper på arbejdsmarkedet, til en indsats for, at de socialt udsatte unge kan få en chance på en arbejdsplads f.eks. i en form for praktik med henblik på, at de lærer at begå sig blandt andre mennesker, til mindre handicapgrupper som hørehæmmede m.v.

Det foreslås herudover præciseret, at al revalidering skal tilrettelægges ikke kun ud fra revalidendens forudsætninger, men også ud fra revalidendens behov. Hermed forstås, at revalideringen skal være så omfattende og af en sådan karakter, at det reelt er muligt for revalidenden efterfølgende at få et job. Er der tale om personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen kan målet med en revalidering være ansættelse i fleksjob. Det er revalidendens forudsætninger og behov, som er afgørende for, om der iværksættes en virksomhedsrevalidering eller en anden form for revalidering. Samtidig foreslås det præciseret, at virksomhedsrevalideringen skal tilrettelægges i samarbejde med revalidenden og virksomheden, idet det vurderes som vigtigt for gennemførelsen af forløbet, at der skabes et åbent og tillidsfuldt samarbejde direkte mellem virksomheden, revalidenden og kommunen. I forbindelse med tilrettelæggelsen af sådanne forløb vil kommunen med fordel kunne benytte personer/foreninger eller lignende uden for det kommunale system.

Videre foreslås en præcisering af adgangen til, at revalidender kan placeres i private virksomheder uden udgift for arbejdsgiveren til aflønning. Hermed vurderes der at kunne ydes en indsats for en bred kreds af personer bl.a. for nogle af de persongrupper, som der i dag er problemer med at få tilbage til arbejdsmarkedet, f.eks. ufaglærte personer i 40 - 50 års alderen, hvor begrænsningen i arbejdsevnen skyldes nedslidning, belastningsbetingede lidelser i bevægeapparatet, ofte kombineret med manglende eller dårlig uddannelse eller psykiske lidelser, men også unge med ringe boglige forudsætninger og ønsker. Af andre grupper, hvor mødet mellem virksomhed og den enkelte kunne tænkes at fremme en efterfølgende beskæftigelse, er personer med belastede sociale forhold i form af misbrugsproblemer og/eller kriminalitetsproblemer samt flygtninge og indvandrere.

Med forslag om virksomhedsrevalidering vil revalideringsindsatsen i højere grad kunne sammenkædes med erhvervslivets aktuelle behov for arbejdskraft, og vil i højere grad tilskynde virksomhederne til at aftage den arbejdskraft, som virksomheden selv er med til at oplære/uddanne. Forslaget skal således ses i sammenhæng med øvrige initiativer, der har til formål at fremme virksomhedernes sociale medansvar.

Forslaget indebærer endvidere, at med virksomhedsrevalideringen vil indsatsen i højere grad kunne tilpasses den enkeltes behov - både hvad angår tidspunktet for indsatsen, og hvad angår indholdet. Kapaciteten med hensyn til arbejdsprøvning vil i mindre grad blive afhængig af de amtslige revalideringstilbud og de ventelister, der er her.

En tilpasning til den enkeltes behov indebærer også, at der sideløbende med revalideringen med fordel kan foretages en social og/eller behandlingsmæssig indsats - f.eks. misbrugsafvænning - således at indsatserne kan støtte hinanden.

Ydelserne til personer i virksomhedsrevalidering består som hidtil i revalideringsydelse, løntilskud og særlig støtte.

Revalideringsydelse: Revalidender i virksomhedsrevalidering modtager revalideringsydelse, hvori fradrages en evt. elev-, praktik-, eller lærlingeløn eller en løn som led i optræning/oplæring. Det foreslås præciseret, at revalidender med omfattende problemer, der som følge heraf yder en meget begrænset arbejdsindsats, i indtil 1 år kan være under optræning eller oplæring i en privat virksomhed uden løn fra virksomheden, dvs. de modtager alene revalideringsydelse. Efter gældende regler er der ikke fastsat en tidsbegrænsning, men det ligger forudsætningsvis i regelsættet, at der er tale om en kortere periode. I ganske særlige tilfælde foreslås perioden uden løn at kunne forlænges med op til 1 år, såfremt der herved skønnes mulighed for, at revalidenden på længere sigt kan opnå beskæftigelse.

Herudover foreslås af konkurrencemæssige hensyn for så vidt angår de revalideringsforløb eller dele af forløb, hvor arbejdgiveren betaler løn til revalidenden, at denne løn som udgangspunkt mindst skal udgøre et beløb, der svarer til 50 pct. af revalideringsydelsen, beregnet i den del af revalideringsforløbet, hvor der udbetales løn.

Forslaget indeholder ikke tilsvarende begrænsninger ved revalidering i offentlige virksomheder.

Løntilskud: Tilskuddet såvel til uddannelse som optræning hos private arbejdsgivere foreslås at kunne svare til hele lønnen m.v. i indtil 1 år, når revalidenden som følge af omfattende fysiske, psykiske eller sociale problemer yder en meget begrænset arbejdsindsats. Efter gældende regler er der ikke fastsat en tidsbegrænsning, men det ligger forudsætningsvis i regelsættet, at der er tale om en kortere periode. I ganske særlige tilfælde foreslås perioden med fuldt løntilskud at kunne forlænges med op til 1 år, såfremt der herved skønnes mulighed for, at revalidenden på længere sigt kan opnå beskæftigelse. Det foreslås endvidere af konkurrencemæssige hensyn, at det samlede løntilskud som udgangspunkt ikke kan udgøre mere end 50 pct. af lønnen i revalideringsperioden. Perioder med fuldt løntilskud medregnes dog ikke. Forslaget indeholder ikke tilsvarende begrænsninger ved revalidering i offentlige virksomheder.

Særlig støtte: Det foreslås, at revalidender i virksomhedsrevalidering kan få særlig støtte efter §§ 63 og 64 svarende til gældende regler.

Forslagene om fleksjob og skånejob er af teknisk karakter.

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

Det foreliggende lovforslag indebærer, at gældende praksis, hvorefter udbetalingen af dagpenge fra kommunen bortfalder, når den sygemeldte undlader at medvirke ved den kommunale sygedagpengeopfølgning, direkte kommer til at fremgå af selve loven. Herudover indebærer lovforslaget ensartede anmeldelsesfrister for selvstændige erhvervsdrivende i forbindelse med anmeldelsen af den enkeltes sygefravær til de kommunale dagpengemyndigheder.

Endvidere indeholder forslaget nogle mindre ændringer af overvejende teknisk karakter.

Lov om social pension

Med henblik på at understøtte regeringens bestræbelser på at styrke den forebyggende indsats og fremme et rummeligt arbejdsmarked foreslås samtidig, at tidsbegrænsningen for hvilende pension ophæves.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Virksomhedsrevalidering

Indførelsen af virksomhedsrevalidering som selvstændigt begreb giver ikke i sig selv anledning til øgede udgifter for det offentlige, da muligheden allerede eksisterer i dag. Det forventes imidlertid, at det samlede lovforslag vil medføre et øget aktivitetsniveau inden for de gældende rammer, således at antallet af personer i virksomhedsrevalidering efter en indfasning på nogle år vil nå et balancepunkt svarende til en samlet aktivitetsudvidelse på ca. 4.000 personer beregnet på årsbasis (helårspersoner).

De afledte offentlige merudgifter til revalideringsydelse og løntilskud til personer i virksomhedsrevalidering i offentligt og privat regi skønnes at udgøre henholdsvis ca. 36,4 mill. kr. i 1999, ca. 109,3 mill. kr. i 2000, ca. 218,7 mill. kr. i 2001 og ca. 291,6 mill. kr. i 2002. Merudgifterne til revalideringsydelse og løntilskud vil imidlertid blive modsvaret af besparelser på de offentlige udgifter til hovedsageligt sygedagpenge, kontanthjælp og førtidspension. De samlede afledte besparelser skønnes at udgøre ca. 24,4 mill. kr. i 1999, ca. 73,3 mill. kr. i 2000, ca. 146,7 mill. kr. i 2001 og ca. 195,6 mill. kr. i 2002. Samlet vil den forventede aktivitetsudvidelse medføre en offentlig merudgift på ca. 12,0 mill. kr. i 1999, ca. 36,0 mill. kr. i 2000, ca. 72,0 mill. kr. i 2001 og ca. 96,0 mill. kr. i 2002.

Til forslaget om at fremme særlige virksomhedsrettede lokale initiativer afsættes et beløb på 95 mill. kr. i 1999 og 145 mill. kr. i 2000 og årene fremefter til koordinationsudvalgene.

Sygedagpenge

Forslaget om at retten til sygedagpenge bortfalder, sålænge den sygemeldte nægter at modtage nødvendig behandling, skønnes at medføre en ubetydelig merudgift på ca. 0,1 mill. kr. årligt. Efter gældende praksis kan der ikke ydes dagpenge fra det tidspunkt, hvor dagpengemodtageren undlader at modtage nødvendig behandling. Forslaget medfører en mindre lempelse, således at dagpengeretten kan generhverves, hvis den sygemeldte på et senere tidspunkt skifter mening.

De øvrige forslag på sygedagpengeområdet skønnes ikke at medføre økonomiske konsekvenser.

Førtidspension

Ophævelsen af tidsbegrænsningen på 3 år for hvilende pension skønnes ikke at være forbundet med nævneværdige administative eller økonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser

Det samlede forslag skønnes at ville medføre administrative merudgifter, herunder administration af de midler der tilføres koordinationsudvalgene efter § 47 b, i størrelsesordenen 10 mill. kr. årligt.

Samlet udgiftsvirkning

Den samlede udgiftsvirkning af lovforslaget skønnes således til en merudgift for det offentlige under ét på ca. 117,1 mill. kr. i 1999, ca. 191,1 mill. kr. i 2000, ca. 227,1 mill. kr. i 2001 og ca. 251,1 mill. kr. i 2002.

De økonomiske og administrative konsekvenser af det samlede forslag skal forhandles med de kommunale parter.

Finansiering

Det er i forbindelse med udmøntningen af satsreguleringspuljen for 1999 aftalt, at de samlede merudgifter til lovforslaget afholdes af satspuljemidler.

Erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser m.v.

Forslaget har ingen erhvervs- eller miljømæssige konsekvenser eller administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Den del af lovforslaget, som vedrører virksomhedsrevalidering, vurderes at ligge inden for rammerne af den godkendelse, som blev givet af EU-Kommissionen i statstøttesag nr. N 117/98, anmeldelse af lov om aktiv socialpolitik. I forbindelse med årsrapporten om støtteordningen for 1998 vil EU-Kommissionen blive orienteret om ændringerne i forslaget.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Lovforslaget sigter på at styrke indsatsen og effekten af revalidering ved at øge samt udvikle den virksomhedsrettede revalideringsindsats. På sigt forventes forslaget at medvirke til at reducere antallet af personer med behov for passiv forsørgelse fra det offentlige.

Det samlede forslag skønnes at medføre en merudgift for det offentlige under et på ca. 107,1 mill. kr. i 1999, ca. 181,1 mill. kr. i 2000, ca. 217,1 mill. kr. i 2001 og ca. 241,1 mill. kr. i 2002.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

På sigt forventes forslaget at medvirke til at reducere de administrative omkostninger for kommunerne som konsekvens af et reduceret antal personer med passivt forsørgelsesgrundlag

Forslaget forventes samlet at medføre en administrativ merudgift på omkring 10 mill. kr. herunder til administration af de puljemidler, der tilføres koordinationsudvalgene

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ligger inden for rammerne af statstøttesag nr. N 117/98.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Her præsenteres lovens nye begreb »virksomhedsrevalidering«. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Revalideringbegrebet foreslås fremover opdelt i virksomhedsrevalidering og anden revalidering.

Til nr. 3

Det foreslås i stk. 1 præciseret, at al revalidering skal tilrettelægges ikke kun ud fra revalidendens forudsætninger, mens også ud fra revalidendens behov. Det præciseres hermed, at revalideringen skal være så omfattende og af en sådan karakter, at det reelt er muligt for revalidenden efterfølgende at få et job, herunder et fleksjob.I den samlede behovsvurdering kan også indgå revalidendens ønsker.

Det præciseres endvidere, at virksomhedsrevalidering tilrettelægges i samarbejde med såvel revalidenden som virksomheden målrettet mod en efterfølgende varig beskæftigelse i virksomheden eller en virksomhed med tilsvarende funktioner evt. i form af beskæftigelse på særlige vilkår.

Det foreslås i stk. 2, at virksomhedsrevalidering bl.a. kan bestå i arbejdsprøvning, erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter, oplæring eller optræning. Redskaberne svarer til de redskaber, der findes i den gældende lovgivning.

Det foreslås i stk. 3, at den økonomisk hjælp til virksomhedsrevalidering som efter gældende regler kan omfatte revalideringsydelse, helt eller delvist løntilskud og særlig støtte.

I stk. 4 foreslås, at revalidenden som hidtil bevarer det hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det foreslås i § 47 a, at kommunerne skal udvikle og udbygge virksomhedsrevalideringen og andre virksomhedsrettede tilbud. Det præciseres, at kommunerne kan inddrage, f.eks. organisationer, foreninger eller private personer til at varetage formidling af den virksomhedsrettede revalidering m.v.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 47 b, at der afsættes 145 mill. kr. årligt til koordinationsudvalgene for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer. Dog foreslås, at der i 1999 alene afsættes 95 mill. kr.

Der henvises til de almindelige bemærkninger om virksomhedsrevalidering.

Til nr. 5 og 6

Forslagene er en konsekvens af, at der indføres et nyt begreb nemlig »virksomhedsrevalidering«.

Til nr. 7

Det foreslås præciseret, at revalidender, der modtager virksomhedsrevalidering, når der er lagt en erhvervsplan, får revalideringsydelse samt en løn, som fradrages i revalideringsydelsen. Lønnen udgør under uddannelse praktik-, elev- eller lærlingeløn og ved optræning eller oplæring en løn, der er fastsat under hensyntagen til revalidendens arbejdsindsats. Af konkurrencehensyn skal den private arbejdsgivers løn ved optræning og oplæring som udgangspunkt udgøre mindst 50 pct. af revalideringsydelsen beregnet i den samlede revalideringsperiode. Det betyder, at lønnen evt. kan være lavere i revalideringsforløbets begyndelse og optrappes i takt med, at revalidendens arbejdsindsats forbedres.

Herudover foreslås, at revalidender med omfattende fysiske, psykiske eller sociale problemer - herunder personer med særlige optræningsbehov - der som følge heraf yder en meget begrænset arbejdsindsats, i indtil 1 år kan være under optræning eller oplæring i en privat virksomhed uden løn. I ganske særlige tilfælde kan perioden forlænges med op til 1 år, såfremt der herved skønnes mulighed for, at revalidenden på længere sigt kan opnå beskæftigelse. Der kan f.eks. være tale om sent udviklede. Ved revalideringsforløb herudover skal den private arbejdsgivers løn som udgangspunkt mindst udgøre 50 pct. af revalideringsydelsen beregnet i den resterende del af revalideringsforløbet.

Til nr. 8

Forslaget er en konsekvens af forslaget om at indføre begrebet »virksomhedsrevalidering«.

Til nr. 9

Med forslaget præciseres i overensstemmelse med retstilstanden før 1. juli 1998, at revalidering kun skal tilrettelægges som virksomhedsrevalidering med løntilskud, når særlige forhold begrunder, at netop den revalidering vælges. Med forslaget er udgangspunktet som hidtil, at revalidering som hovedregel sker med revalideringsydelse, medmindre der er særlige forhold, der begrunder virksomhedsrevalidering med løntilskud. Ved virksomhedsrevalidering med revalideringsydelse fratrækkes lønnen i revalideringsydelsen.

Til nr. 10

Det foreslås af konkurrencemæssige hensyn at fastsætte et loft for størrelsen af tilskuddet til revalidering hos private virksomheder, således at det samlede tilskud til private arbejdsgivere som udgangspunkt ikke kan udgøre mere end 50 pct. af lønnen i hele revalideringsperioden. Det er således muligt at give et højt tilskud ved revalideringens begyndelse og nedtrappe dette tilskud, herunder til 0 kr. i den sidste del af perioden. Tilskuddet skal dog altid svare til revalidendens nedsatte arbejdsindsats.

Til nr. 11

Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i § 62, stk. 4, nr. 1.

Til nr. 12

Med forslaget sker der en præcisering af den målgruppe, som kan begrunde, at der ydes fuldt tilskud til optræning eller uddannelse i private virksomheder. Samtidig foreslås perioden for tilskuddet fastsat til 1 år, hvilket er en udvidelse i forhold til de forudsætninger, der ligger til grund for gældende lovgivning, nemlig at fuldt tilskud kun ydes i en kortvarig periode. Udvidelse skal bidrage til, at virksomhederne i højere grad bliver i stand til at medvirke til revalidering af nogle af de persongrupper, som der i dag er problemer med at få revalideret, f.eks. alkoholikere, personer med sindslidelser, indvandrere og flygtninge m.fl. Det foreslås, at perioden kan forlænges med op til 1 år, hvis en forlænget optræning eller oplæring kan medvirke til, at revalidenden herved skønnes at kunne blive i stand til at opnå varig beskæftigelse og dermed blive hel eller delvis selvforsørgende. Det foreslås samtidig af konkurrencehensyn, at tilskuddet som udgangspunkt kun må udgøre højst 50 pct. af lønnen i den samlede revalideringsperiode, dog undtaget den del af perioden, hvor der evt. er ydet fuldt tilskud.

Til nr. 13

Med forslaget sker der en præcisering svarende til retstilstanden før 1. juli 1998 af, at støtte til etablering af selvstændig virksomhed forudsætter, at det ud fra en samlet vurdering af revalidendens situation skønnes at være den mest velegnede form for revalidering til at bringe personen tilbage til selvforsørgelse.

Til nr. 14

Det foreslås, at den amtskommunale revalideringsindsats kan tilrettelægges som virksomhedsrevalidering eller som anden revalidering.

Til nr. 15

Forslaget skal tydeliggøre, at personer der er berettigede til invaliditetsydelse efter lov om social pension også kan være berettiget til fleksjob.

Til nr. 16

Det præciseres, at der kun kan ydes refusion af kommunens udgifter til tilskud til fleksjob og skånejob. Ændringen er redaktionel.

Til § 2

Til nr. 1.

Efter gældende regler bortfalder retten til sygedagpenge, når den sygemeldte nægter at modtage nødvendig behandling eller at deltage i hensigtsmæssig behandling eller optræning for at genvinde erhvervsevnen.

Forslaget om, at sygedagpengeudbetalingen også skal bortfalde, når den sygemeldte undlader at medvirke ved den kommunale sygedagpengeopfølgning, skal ses som en understregning af vigtigheden af den kommunale opfølgning - herunder den sygemeldtes medvirken ved denne opfølgning.

Det er en forudsætning for bortfald af dagpengeretten, at kommunen har underrettet den sygemeldte om konsekvensen af den pågældendes nægtelse/undladelse.

Efter gældende praksis kan der som nævnt ikke udbetales dagpenge fra det tidspunkt, hvor dagpengemodtageren undlader at modtage nødvendig behandling. Der foreslås en mindre lempelse af denne regel, således at dagpengeretten generhverves, når den sygemeldte på et senere tidspunkt skifter mening.

Til nr. 2.

Efter forslaget skal selvstændige erhvervsdrivende, der har sikret sig ret til dagpenge fra 3. fraværsdag i lighed med selvstændige, der har sikret sig ret til dagpenge fra 1. fraværsdag, anmelde deres sygefravær til kommunen inden en uge efter dagpengerettens indtræden.

Til nr. 3.

Der er tale om en ren teknisk ændring i anledning af, at lov om forsikring mod følger af en arbejdsskade fra den 1. januar 1999 ændres til lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Til nr. 4.

Forslaget skyldes, at begrebet »ansøgning om førtidspension« ikke findes efter den 1. juli 1998. Den gældende formulering af § 22, stk. 1, nr. 4, harmonerer ikke med reglerne i lov om social pension. Der er tale om en ren teknisk ændring.

Til nr. 5.

Der er tale om en ren teknisk ændring svarende til de allerede foretagne ændringer på det øvrige sociale område som følge af ikrafttrædelsen af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Til nr. 6.

Efter forslaget skal den sygemeldte underrette arbejdsgiveren om omstændigheder, der kan få betydning for arbejdsgiverens muligheder for at kunne modtage refusion fra den sygemeldtes kommune. Dette svarer til den retstilstand, der var gældende før den 1. juli 1998.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den skete udbygning igennem de senere år af ordninger, hvor arbejdsgiveren betaler løn i en vis periode ud over de 2 første uger af et sygefravær for timelønnede ansatte på det private område.

Efter den gældende formulering af § 37 skal den person, der har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette. Dette betyder, at der kun kan kræves tilbagebetaling, når dagpengemodtageren direkte har tilsidesat sin oplysningspligt. En sådan tilbagebetaling kan inddrives efter reglerne for personlige skatter. Derimod er en tidligere regel om obligatorisk tilbagebetaling, når dagpengemodtageren i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp efter loven, faldet ud af loven i forbindelse med udarbejdelsen af loven om retssikkerhed og administration på det sociale område. Med den foreslåede ændring vil der være hjemmel til at kræve dagpengebeløb, der er modtaget mod bedre vidende tilbage, ligesom beløbet vil kunne inddrives efter reglerne for personlige skatter. Med forslaget genoprettes den retstilstand, der var gældende før den 1. juli 1998, jf. den dagældende lovs § 37, stk.2.

Til nr. 7

Bestemmelsen forslås ændret med henblik på at tydeliggøre noget, der var intentionen med lovforslaget, og som fremgår af den vejledning, der er udarbejdet om bestemmelsen. For det første, at der også er grundlag for refusion i de tilfælde, hvor kommunen udbetaler refusion til en arbejdsgiver, der udbetaler løn til skadelidte. For det andet, at kommunen kun har ret til refusion i det omfang de erstatningsretlige regler, herunder betingelserne i erstatningsansvarsloven er opfyldt.

Til § 3

Med forslaget ønskes det tydeliggjort, at alle førtidspensionister skal behandles lige - uafhængigt af om pågældendes førtidspension er gjort hvilende eller ej. Det følger således af forslaget, at en hvileperiodes ophør ikke i sig selv giver anledning til, at kommunen skal tage pensionsberettigelsen op til fornyet vurdering.

Førtidspensionen kan efter de gældende regler højst gøres hvilende i 3 år. Med henblik på at støtte førtidspensionisters forsøg på at få og fastholde et arbejde, herunder et evt. fleksjob, foreslås at ophæve denne tidsbegrænsning i pensionsloven. Ved at ophæve tidsbegrænsningen skabes der sikkerhed for, at en førtidspensionist altid har et stabilt forsørgelsesgrundlag at falde tilbage på, hvis beskæftigelsen ikke kan fastholdes.

Det foreslås endvidere at ophæve den gældende regel, hvorefter kommunalbestyrelsen senest ved hvileperiodens afslutning skal tage sagen op til fornyet vurdering. Det følger således af forslaget, at et evt. ophør med f.eks. et fleksjobtilbud ikke i sig selv skal give anledning til sagens genoptagelse på ophørstidspunktet.

Kommunen kan allerede i dag - når den skønner det relevant i det enkelte tilfælde - fastsætte en frist for genoptagelse af en sag, jf. lovens § 59, stk. 1, nr. 4. Forslaget medfører, at en evt. tidligere fastsat frist fastholdes uafhængigt af, om pensionen er gjort hvilende. Udløber fristen i den periode, hvori pågældende f.eks. har beskæftigelse i et fleksjobtilbud, fastsættes en evt. ny frist på baggrund af en samlet vurdering af sagen.

Udover muligheden for at fastsætte frist for genoptagelse har kommunen en generelt pligt til at holde sig underrettet om pensionistens forhold, dvs. en pligt til at undersøge, om der fortsat er ret til den tilkendte pension.

Til § 4

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 1999.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende formulering

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 8. Retten til dagpenge bortfalder,

§ 32. Kommunens afgørelse kan indbringes for det sociale nævn.

»4) der er påbegyndt en sag om førtidspension, eller«

5. § 32, stk. 1, affattes således

»Kommunens afgørelse kan indbringes for det sociale nævn, jf. kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

§ 37. Hvis en person har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal denne tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

6. § 37, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes

»Personer, der modtager ydelser efter denne lov, skal underrette arbejdsgiveren om forandringer i deres forhold eller andre omstændigheder, der kan medføre ændring i eller bortfald af dagpengene, herunder arbejdsgiverens mulighed for at kunne modtage refusion.

Stk.2. En person, der har tilsidesat sin oplysningspligt efter stk.1 eller efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

Stk. 2. Hvis en person modtager dagpenge fra kommunen, jf. §§ 4,10 og 21, som følge af en lidelse, der er forvoldt af en ansvarlig skadevolder, kan kommunen gøre regreskrav gældende mod skadevolderen for de udbetalte dagpenge.

7. § 39, stk.2, affattes således

»Stk. 2. Hvis en person modtager dagpenge fra kommunen, jf. §§ 4, 10, 21 og 26, som følge af en lidelse forvoldt af en ansvarlig skadevolder, kan kommunen gøre regreskrav gældende for de udbetalte dagpenge, i det omfang de erstatningsretlige betingelser herfor er opfyldt.«

§ 46. Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres.

2. I § 46, stk. 1, 1. pkt. indsættes efter »Revalidering«: »i form af virksomhedsrevalidering eller anden revalidering«.

3. § 47 affattes således

§ 47 b. Der afsættes 95 mill. kr. i 1999 og herefter 145 mill. kr. årligt til koordinationsudvalgene for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale initiativer og initiativer i samarbejde med organisationer, selvejende institutioner m.fl.

Stk. 2. Midlerne anvendes til efter lokale forhold at udvikle og udbygge virksomhedsrevalideringen samt andre virksomhedsrettede tilbud, f.eks. ved formidling af tilbud gennem særlige formidlingshuse eller -centre, som dækker et naturligt erhvervsmæssigt opland samt udvikling af nye tilbud og nye jobtyper til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, eller som i øvrigt har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Midlerne kan herudover anvendes til opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere, evaluering og formidling som led i et udviklingsprojekt.

Stk. 3. Koordinationsudvalget beslutter inden for de overordnede rammer, som kommunen har afstukket for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats, til hvilke formål midlerne anvendes. Kommunen sørger for at tilvejebringe grundlaget for, at koordinationsudvalget kan løse denne opgave. Kommunen udfører udvalgets beslutning om anvendelsen af midlerne. Administration, regnskab m.v. varetages af kommunen. Er der uenighed mellem koordinationsudvalg og kommunen, om anvendelsen af midlerne ligger inden for de overordnede rammer, kan midlerne ikke anvendes.

Stk. 4. Der rapporteres om midlernes anvendelse gennem koordinationsudvalgets årlige redegørelse til kommunen og til Det Centrale Koordinationsudvalg. Det Centrale Koordinationsudvalg samler og formidler erfaringerne fra de enkelte udvalg.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter regler om midlernes fordeling mellem koordinationsudvalgene, regler om tilbageførsel af uforbrugte midler og om uforbrugte midlers overførsel til senere finansår samt om administration og regnskabsaflæggelse m.v. af de tildelte midler.«.

5. I § 50, stk. 1, indsættes som 3. pkt.

«Ved virksomhedsrevalidering angiver planen tillige, hvordan virksomheden deltager i revalideringsforløbet samt kommunens bistand til virksomheden.«

6. I § 50, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »Optræning«: »eller oplæring«.

7. § 51, stk. 1, affattes således

»Kommunen giver revalidenden revalideringsydelse efter § 52, når der er iværksat en revalidering, herunder virksomhedsrevalidering i overensstemmelse med en fastlagt erhvervsplan. I virksomhedsrevalidering udbetaler arbejdsgiveren under uddannelse praktik-, elev- eller lærlingeløn til revalidenden og under optræning eller oplæring en løn, der svarer til revalidendens arbejdsindsats. Lønnen trækkes fra i revalideringsydelsen, jf. § 58. Den løn, som den private arbejdsgiver betaler, skal ved optræning og oplæring som udgangspunkt udgøre mindst 50 pct. af revalideringsydelsen beregnet i den samlede revalideringsperiode. Dog kan revalidender med omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer, der som følge heraf yder en meget begrænset arbejdsindsats, i indtil 1 år være under optræning eller oplæring i en privat virksomhed uden løn. I ganske særlige tilfælde kan perioden uden løn forlænges med op til 1 år, hvis der er udsigt til, at revalidenden på længere sigt kan opnå beskæftigelse. I den resterende del af revalideringsperioden skal den løn, som den private arbejdsgiver udbetaler, som udgangspunkt mindst udgøre 50 pct. af revalideringsydelsen.«.

8. Overskriften før § 60 affattes således

»Virksomhedsrevalidering med helt eller delvis løntilskud«.

9. § 60 affattes således

» § 60. Revalidender kan få tilbud om at blive optrænet eller uddannet hos private eller offentlige arbejdsgivere med løn efter § 61, hvis der foreligger særlige forhold, som begrunder virksomhedsrevalidering med løntilskud. Det er en betingelse, at revalidenden

1) er over den sædvanlige uddannelsesalder,

2) tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller

3) har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn.«.

10. I § 62, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Det samlede tilskud til private arbejdsgivere kan dog som udgangspunkt ikke udgøre mere end 50 pct. af lønnen i revalideringsperioden.«

11. § 62, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 2 og 3 kan dog svare til hele den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v., når beskæftigelsen finder sted hos offentlige eller dermed sidestillede arbejdsgivere.«

12. I § 62 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Tilskuddet efter stk. 2 og 3 kan dog i indtil 1 år svare til hele den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v., når beskæftigelsen finder sted hos private arbejdsgivere, og revalidenden som følge af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer yder en meget begrænset arbejdsindsats. I ganske særlige tilfælde kan perioden forlænges med op til 1 år, hvis der skønnes mulighed for, at revalidenden på længere sigt kan opnå beskæftigelse. Ved revalideringsforløb herudover kan det samlede tilskud som udgangspunkt ikke udgøre mere end 50 pct. af lønnen i revalideringsperioden.«

13. § 65, stk. 1, affattes således

»Kommunen kan give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden, og denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin familie.«

14. I 68, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Amtskommunen kan tilrettelægge revalideringen som virksomhedsrevalidering eller som anden revalidering.«

15. I § 71 ændres »social pension« til: »førtidspension efter lov om social pension«.

16. I § 104, ændres i stk. 1, »løntilskud« til: »tilskud«, og i stk. 2 ændres »til skånejob med løntilskud» til: »tilskud til skånejob«.

§ 47. Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde med revalidenden således, at tilbudet er tilpasset den enkeltes forudsætninger.

» § 47. Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde med revalidenden således, at tilbudet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov. Ved virksomhedsrevalidering tilrettelægges revalideringen i samarbejde med både revalidenden og virksomheden, og revalideringen sigter mod en efterfølgende varig beskæftigelse i virksomheden eller en virksomhed med tilsvarende funktioner.

Stk. 2. En revalidering kan bl.a. bestå af en eller flere af følgende aktiviteter

Stk. 2. En revalidering kan bl.a. bestå af en eller flere af følgende aktiviteter

1) Arbejdsprøvning.

1) Arbejdsprøvning, herunder arbejdsprøvning som led i virksomhedsrevalidering i offentlige eller private virksomheder.

2) Erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter.

2) Erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter, herunder aktiviteter som led i virksomhedsrevalidering i offentlige eller private virksomheder.

3) Uddannelse.

3) Virksomhedsrevalidering i form af optræning eller oplæring i offentlige eller private virksomheder.

4) Optræning hos private eller offentlige arbejdsgivere.

4) Uddannelse.

5) Hjælp til selvstændig virksomhed.

5) Hjælp til etablering af selvstændig virksomhed.

Stk. 3. Økonomisk hjælp til revalidering kan omfatte

Stk. 3. Økonomisk hjælp til revalidering kan omfatte

1) revalideringsydelse efter § 52,

1) Revalideringsydelse efter § 52, dog med fradrag af eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf. §§ 58-59.

2) helt eller delvis løntilskud efter § 62,

2) Helt eller delvis løntilskud efter § 62.

3) særlig støtte efter §§ 63 og 64 og

3) Særlig støtte efter §§ 63 og 64.

4) støtte til at etablere selvstændig virksomhed efter § 65.

4) Støtte til at etablere selvstændig virksomhed efter § 65.

Stk. 4. Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen.

Stk. 4. Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen både i virksomhedsrevalidering og i anden revalidering. «.

4. Efter § 47 indsættes

»§ 47 a. Kommunen skal udvikle og styrke indsatsen for at fremme virksomhedsrevalidering samt andre virksomhedsrettede tilbud. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i lokale forhold, herunder lokale ressourcer og behov.

Stk. 2. Kommunen kan indgå aftaler med private virksomheder, foreninger, organisationer, enkeltpersoner eller andre om at varetage formidling af virksomhedsrevalidering eller andre virksomhedsrettede tilbud, om at foretage opfølgning af forløbet samt om at bidrage til en efterfølgende erhvervsmæssig placering.

§ 47 b. Der afsættes 95 mill. kr. i 1999 og herefter 145 mill. kr. årligt til koordinationsudvalgene for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale initiativer og initiativer i samarbejde med organisationer, selvejende institutioner m.fl.

Stk. 2. Midlerne anvendes til efter lokale forhold at udvikle og udbygge virksomhedsrevalideringen samt andre virksomhedsrettede tilbud, f.eks. ved formidling af tilbud gennem særlige formidlingshuse eller -centre, som dækker et naturligt erhvervsmæssigt opland samt udvikling af nye tilbud og nye jobtyper til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, eller som i øvrigt har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Midlerne kan herudover anvendes til opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere, evaluering og formidling som led i et udviklingsprojekt.

Stk. 3. Koordinationsudvalget beslutter inden for de overordnede rammer, som kommunen har afstukket for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats, til hvilke formål midlerne anvendes. Kommunen sørger for at tilvejebringe grundlaget for, at koordinationsudvalget kan løse denne opgave. Kommunen udfører udvalgets beslutning om anvendelsen af midlerne. Administration, regnskab m.v. varetages af kommunen. Er der uenighed mellem koordinationsudvalg og kommunen, om anvendelsen af midlerne ligger inden for de overordnede rammer, kan midlerne ikke anvendes.

Stk. 4. Der rapporteres om midlernes anvendelse gennem koordinationsudvalgets årlige redegørelse til kommunen og til Det Centrale Koordinationsudvalg. Det Centrale Koordinationsudvalg samler og formidler erfaringerne fra de enkelte udvalg.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter regler om midlernes fordeling mellem koordinationsudvalgene, regler om tilbageførsel af uforbrugte midler og om uforbrugte midlers overførsel til senere finansår samt om administration og regnskabsaflæggelse m.v. af de tildelte midler.«.

5. I § 50, stk. 1, indsættes som 3. pkt.

§ 50. Kommunen udarbejder i samarbejde med revalidenden en erhvervsplan, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende. Planen skal angive mål, tidsrammer og indhold.

»Ved virksomhedsrevalidering angiver planen tillige, hvordan virksomheden deltager i revalideringsforløbet samt kommunens bistand til virksomheden.«

6. I § 50, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »Optræning«: »eller oplæring«.

Stk. 2. Erhvervsplanen kan indeholde et eller flere af følgende elementer

1) Arbejdsprøvning.

2) Optræning.

3) Nødvendig forberedende undervisning.

4) Kurser og projekter.

5) Uddannelse.

7. § 51, stk. 1, affattes således

§ 51. Kommunen giver revalidenden revalideringsydelse efter § 52, når der er iværksat en revalidering i overensstemmelse med en fastlagt erhvervsplan.

»Kommunen giver revalidenden revalideringsydelse efter § 52, når der er iværksat en revalidering, herunder virksomhedsrevalidering i overensstemmelse med en fastlagt erhvervsplan. I virksomhedsrevalidering udbetaler arbejdsgiveren under uddannelse praktik-, elev- eller lærlingeløn til revalidenden og under optræning eller oplæring en løn, der svarer til revalidendens arbejdsindsats. Lønnen trækkes fra i revalideringsydelsen, jf. § 58. Den løn, som den private arbejdsgiver betaler, skal ved optræning og oplæring som udgangspunkt udgøre mindst 50 pct. af revalideringsydelsen beregnet i den samlede revalideringsperiode. Dog kan revalidender med omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer, der som følge heraf yder en meget begrænset arbejdsindsats, i indtil 1 år være under optræning eller oplæring i en privat virksomhed uden løn. I ganske særlige tilfælde kan perioden uden løn forlænges med op til 1 år, hvis der er udsigt til, at revalidenden på længere sigt kan opnå beskæftigelse. I den resterende del af revalideringsperioden skal den løn, som den private arbejdsgiver udbetaler, som udgangspunkt mindst udgøre 50 pct. af revalideringsydelsen.«.

8. Overskriften før § 60 affattes således

Revalidering med helt eller delvis løntilskud

»Virksomhedsrevalidering med helt eller delvis løntilskud«.

9. § 60 affattes således

§ 60. Revalidender kan få tilbud om at blive optrænet eller uddannet hos private eller offentlige arbejdsgivere med løn efter § 61, hvis de

» § 60. Revalidender kan få tilbud om at blive optrænet eller uddannet hos private eller offentlige arbejdsgivere med løn efter § 61, hvis der foreligger særlige forhold, som begrunder virksomhedsrevalidering med løntilskud. Det er en betingelse, at revalidenden

1) er over den sædvanlige uddannelsesalder,

1) er over den sædvanlige uddannelsesalder,

2) tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller

2) tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller

3) har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn.

3) har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn.«.

10. I § 62, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

Stk. 3. Ved anden optræning er tilskuddet forskellen mellem en løn, der svarer til revalidendens arbejdsindsats og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.

»Det samlede tilskud til private arbejdsgivere kan dog som udgangspunkt ikke udgøre mere end 50 pct. af lønnen i revalideringsperioden.«

11. § 62, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 2 og 3 kan dog svare til hele den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v., når beskæftigelsen finder sted hos offentlige eller dermed sidestillede arbejdsgivere.«

12. I § 62 indsættes som stk. 5

Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 2 og 3 kan dog svare til hele den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v., når

1) beskæftigelsen finder sted hos offentlige eller dermed sidestillede arbejdsgivere eller

»Stk. 5. Tilskuddet efter stk. 2 og 3 kan dog i indtil 1 år svare til hele den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v., når beskæftigelsen finder sted hos private arbejdsgivere, og revalidenden som følge af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer yder en meget begrænset arbejdsindsats. I ganske særlige tilfælde kan perioden forlænges med op til 1 år, hvis der skønnes mulighed for, at revalidenden på længere sigt kan opnå beskæftigelse. Ved revalideringsforløb herudover kan det samlede tilskud som udgangspunkt ikke udgøre mere end 50 pct. af lønnen i revalideringsperioden.«

2) beskæftigelsen finder sted hos private arbejdsgivere og der foreligger særlige forhold hos revalidenden.

13. § 65, stk. 1, affattes således

§ 65. Kommunen kan give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden.

»Kommunen kan give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, når den pågældende har faglige og forretningsmæssige forudsætninger for at drive virksomheden, og denne støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe den pågældende i stand til at forsørge sig selv og sin familie.«

Stk. 2. De amtskommunale tilbud kan bl.a. omfatte arbejdsprøvning, erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter, optræning og uddannelse.

14. I 68, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Amtskommunen kan tilrettelægge revalideringen som virksomhedsrevalidering eller som anden revalidering.«

§ 71. Kommunen sørger for, at personer, der ikke modtager social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, har mulighed for at blive ansat i fleksjob. Mulighederne for revalidering til beskæftigelse på normale vilkår skal være udtømte, før der kan tilbydes et fleksjob.

§ 104. Staten refunderer 100 pct. af en kommunes udgifter til fleksjob efter § 72.

15. I § 71 ændres »social pension« til: »førtidspension efter lov om social pension«.

16. I § 104, ændres i stk. 1 »løntilskud« til: »tilskud«, og i stk. 2 ændres »til skånejob med løntilskud» til: »tilskud til skånejob«.

Fremsat den 2. december 1998 af socialministeren (Karen Jespersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om social pension

(Styrkelse af den virksomhedsrettede revalidering m.v.)