Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

§ 1

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 26. februar 1998, foretages følgende ændringer

1. Overalt i loven ændres »Hypotekbanken (Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning)« til: » Finansstyrelsen«, »Hypotekbanken« til: »Finansstyrelsen «, »Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning« til: » Finansstyrelsen« og »Hypotekbankens« til: »Finansstyrelsens «.

2. I § 160 c, stk. 1, ændres »indekslån (IS35)« til: »realkreditlån med en løbetid på 30 år«.

3. I § 160 c, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»By- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om lån som nævnt i 1. pkt.«

4. I § 160 c, stk. 2 og 4, ændres »indekslånet« til: » realkreditlånet«.

5. § 160 c, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Låntagers betaling af ydelser på realkreditlån som nævnt i stk. 1 reguleres i overensstemmelse med § 129, dog udgør låntagers betaling 4,48 pct. p.a. af anskaffelsessummen. Regulering sker, indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.«

6. I § 160 c, stk. 5, ændres »indekslånets« til: »realkreditlånets «.

7. I § 160 c, stk. 6, 1. pkt., og i § 160 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »indekslån« til: »realkreditlån«.

8. § 160 c, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Ydelsesstøtte kan kun gives, hvis kommunalbestyrelsen godtgør staten en andel af udgifterne hertil, jf. stk. 9.«

9. Efter § 160 c, stk. 9, indsættes som nyt stykke

»Stk. 10. By- og boligministeren fastsætter størrelsen af den andel, der er nævnt i stk. 7.«

§ 1

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 26. februar 1998, foretages følgende ændringer

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2. Private andelsboliger, hvortil der i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1998 er meddelt tilsagn om støtte efter den tidligere lov om boligbyggeri eller efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., kan efter ansøgning med kommunalbestyrelsens godkendelse finansiere den del af den godkendte anskaffelsessum med fradrag af andelsindskuddet, der ikke inden den 1. januar 1999 er finansieret med indekslån, med realkreditlån som nævnt i § 160 c, stk. 1, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2. § 160 c, stk. 7, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, finder tilsvarende anvendelse. Ansøgning om godkendelse indsendes af bestyrelsen for andelsboligforeningen til kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Låntagers betaling af ydelser på realkreditlån som nævnt i stk. 2 reguleres i overensstemmelse med § 160 c, stk. 3, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, dog udgør låntagers betaling 5,6 pct. p.a. af den bogførte hovedstol.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I de almindelige bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., L 46, Folketingsåret 1998-99, blev det oplyst, at der senere vil blive fremsat forslag med henblik på, at der på tilsvarende måde som foreslået for almene boliger skulle ændres i finansieringen af støttede private andelsboliger. Et sådant forslag fremsættes hermed. Forslaget indebærer dels en ændret finansiering for det fremtidige byggeri med tilsagn fra den 1 januar 1999, dels etableres der en frivillig overgangsordning for finansieringen af projekter med tilsagn før den 1. januar 1999.

Baggrunden for forslaget er, at den nugældende indeksfinansiering af grunde, som er nævnt i de almindelige bemærkninger til L 46, på en række punkter er uhensigtsmæssige. Hertil kommer, at afskaffelsen af realrentefritagelsen for indeksobligationer udstedt efter den 31. december 1998 må forventes at få negative konsekvenser for andelshaverne først og fremmest i form af en længere opregulering af beboerbetalingen og dermed en højere samlet boligafgift set over indekslåneforløbet.

Finansiering af byggeri med tilsagn fra den 1. januar 1999

Det foreslås, at støttede private andelsboliger fremover skal finansieres med et realkreditlån med en fast løbetid på 30 år. Samtidig foreslås beboerbetalingen hævet fra det nuværende niveau svarende til 4 pct. årligt af anskaffelsessummen til årligt 4,48 pct. af anskaffelsessummen. Endelig foreslås en tilpasning af den kommunale godtgørelse af en del af ydelsesstøtteudgifterne til den foreslåede nye finansiering.

Udgangspunktet for den foreslåede finansieringsmodel for de støttede private andelsboliger er en uændret balance for beboerbetalingen i forhold til det almene byggeri.

For det almene byggeri indebærer de foreslåede ændringer i L 46 en stigning i beboerbetalingen målt i nutidsværdi med 3,3 pct. set i forhold til de nugældende afgiftsfrie indekslåns godt 40 års løbetid. Stigningen fremkommer ved, at opreguleringen af beboerbetalingen efter forslaget altid skal ske i 35 år og ikke i de ca. 25 år, der under de nugældende inflations- og renteforhold vil være tilfældet ved anvendelse af indekslån.

I den foreslåede finansieringsmodel for de støttede private andelsboliger sikres forhøjelsen af den samlede beboerbetaling over 40 år på 3,3 pct. ved en opregulering af beboerbetalingsprocenten fra de nugældende 4 pct. af anskaffelsessummen (2,5 pct. halvårligt af lånets hovedstol) til 4,48 pct. årligt. Der er herved også taget højde for, at beboerbetalingsperioden fremover afkortes fra godt 40 år til 30 år.

Beboerbetalingen fastsættes i forhold til anskaffelsessummen, således at den ikke berøres af en eventuel senere ændring af lånetype. Reguleringen af beboerbetalingen vil uændret ske med 3/4 af prisudviklingen (valsetakten), og reguleringen ophører, når beboerbetalingen svarer til ydelsen på lånet.

Forhøjelsen af beboerbetalingen ledsages som nævnt af, at andelshaver opnår en væsentlig afkortning af løbetiden fra de nugældende godt 40 år (variabel løbetid på mellem 35 og 50 år) til fremover en fast løbetid på 30 år. Dermed afdrages restgælden i ejendommen hurtigere, hvilket igen slår positivt igennem på andelsværdien.

Med de foreslåede regler for finansiering og beboerbetaling for støttede private andelsboliger er det ikke muligt at opnå helt samme fleksibilitet for så vidt angår valg af lånetyper for andelsboliger, som det er foreslået for almene boliger, idet det er afgørende, at løbetiden ligger fast på 30 år.

Imidlertid foreslås muligheden for bl.a. variabelt forrentede lån bibeholdt, idet den nærmere fastsættelse af lånetypen overlades til by- og boligministeren.

For det almene byggeri indebærer L 46 endvidere, at de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med, at lånene udamortiseres, eller i forbindelse med at beboerbetalingen overstiger ydelserne på lånene, på forskellig måde opsamles centralt og anvendes enten som støtte til nybyggeri eller som støtte til renovering m.v. i det eksisterende byggeri.

For de støttede private andelsboliger vurderes det ikke hensigtsmæssigt med en tilsvarende konstruktion med en beregnet beboerbetaling/betalingsforpligtelse ud over lånets løbetid og udover den faktiske ydelse på lånet. Dette skyldes primært, at hvor selvfinansieringskonstruktionen ikke indebærer ændringer i beboerbetalingen i det almene byggeri (idet huslejen her efter de gældende regler ikke nedsættes ved udamortisering af de indestående lån), vil en sådan konstruktion for de støttede private andelsboliger indebære en ny væsentlig forpligtelse, der ikke mindst må forventes at få væsentlige konsekvenser for andelsværdien.

Hertil kommer, at de private andelsboliger er en mere ejerboliglignende boligform uden tradition for centrale, solidariske foranstaltninger, der dækker hele andelsboligsektoren.

Efter § 160 c, stk. 7, i almenboligloven godtgør kommunen statens udgifter til ydelsesstøtte til støttede private andelsboliger med et beløb svarende til 10 pct. af renterne på indekslånet samt administrations- og reservefondsbidraget. I forbindelse med omlægningen af finansieringen foreslås det at fastsætte godtgørelsen som en andel af den samlede ydelsesstøtte, dvs. en harmonisering i forhold til de foreslåede regler for fastsættelse af den kommunale godtgørelsesandel i forbindelse med støtte efter lovens § 73, stk. 3, (beboerindskud i lette kollektivboliger) og lovens § 100 (renovering af ungdomsboliger). I lighed med disse låneformål foreslås det, at by- og boligministeren fastsætter andelen i forbindelse med fastsættelsen af den lånetype, der skal anvendes ved finansieringen.

Overgangsordning for tilsagn afgivet 1994-1998

Der foreslås endvidere en overgangsordning gældende for private andelsboliger, hvortil der i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1998 er meddelt tilsagn om støtte. Der er tale om en frivillig ordning, hvor andelsboligforeningernes bestyrelse kan søge om kommunalbestyrelsens godkendelse af, at finansieringer sker efter de nye regler.

Det foreslås, at den del af den godkendte anskaffelsessum, - bortset fra andelsindskuddet - som ikke pr. 31. december 1998 er finansieret med indekslån, kan omlægges til finansiering med realkreditlån med en løbetid på 30 år. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler herom, således som det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 3. Det understreges, at allerede optagne indekslån således ikke er omfattet, men at det alene er den ikke-finansierede del af anskaffelsessummen bortset fra andelsindskuddet, der kan omlægges.

De nye regler vedr. beboerbetalingen skal efter forslaget tillige gælde for den del af anskaffelsessummen, som omfattes af overgangsbestemmelsen. Beboerbetalingsprocenten fastsættes i forhold til lånets bogførte hovedstol til 5,6 pct. p.a.

Beboerbetalingsprocenten for tilsagn om støtte meddelt i 1994 og 1995 er efter gældende regler 2,807 pct. pr. termin af den regulerede bogførte hovedstol, mens den for tilsagn fra 1996 og frem er 2,5 pct. pr. termin svarende til henholdsvis 4,49 og 4,0 pct. p.a. af anskaffelsessummen. Denne forskel videreføres ikke i ændringsforslaget, idet beboerbetalingen for alle tilsagn fra 1994 og frem fastsættes til 4,48 pct. af anskaffelsessummen svarende til 5,6 pct. p.a. af lånets bogførte hovedstol. For tilsagn meddelt i 1994 og 1995 betyder forslaget således en uændret beboerbetaling. Baggrunden herfor er, at en yderligere stigning vurderes som for belastende for de pågældende andelshavere. Der kan i den forbindelse peges på, at baggrunden for nedsættelsen i sin tid var stigende vanskeligheder for andelshaverne, bl.a. begrundet i den høje boligudgift.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til høring. Følgende organisationer vil blive hørt

Kommunernes Landsforening, Købehavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Boligselskabernes Landsforening, Byggeskadefonden, Realkreditrådet, Hypotekbanken, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation og Advokatrådet.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (L 46), det fremsatte ændringsforslag til L 46 samt økonomiministerens forslag til ændring af realkreditloven (L 49).

Forslaget indeholder to elementer med økonomiske konsekvenser

I. Ændrede finansieringsregler for støttede private andelsboliger med tilsagn fra den 1. januar 1999.

II. Overgangsordning for støttede private andelsboliger med tilsagn 1994-1998.

I beregningerne heraf indgår konsekvenserne af den i ændringsforslag til L 46 foreslåede reduktion af kvoten for andelsboliger i 1999 fra 1.000 boliger til 750 boliger.

Virkningerne på de offentlige udgifter er beregnet med udgangspunkt i afgiftsbelagte indekslån, idet realrenteafgiftsfritagelsen for disse er foreslået ophævet i det allerede fremsatte L 49.

Ad I: Ændrede finansieringsregler for nye tilsagn fra den 1. januar 1999

Omlægningen af finansieringen fra indekslån til nominallån vil få økonomiske konsekvenser for beboerbetalingen og for de offentlige udgifter til ydelsesstøtte.

Med henblik på at fastholde balancen mellem de forskellige støttede boligtyper foreslås beboerbetalingsprocenten forhøjet fra 4,0 pct. af anskaffelsessummen til 4,48 pct. af anskaffelsessummen, jf. de almindelige bemærkninger. Opgjort som nutidsværdien af de samlede beboerbetalinger over lånenes løbetid vil beboerbetalingen ligesom i det almene byggeri blive forøget med cirka 3,3 pct.

Kommunerne har hidtil refunderet en del af den samlede støtte på IS-lån, som svarer til 10 pct. af de årlige renter inkl. bidrag. Med de nye lån, der forudsættes benyttet efter den 1. januar 1999, er det valgt at fastlægge refusionen på samme måde som på andre områder, dvs. som en procentdel af den samlede støtte. Ved fastsættelsen heraf er det forudsat, at den kommunale støtte, opgjort som nutidsværdi, bliver den samme, som ved finansiering med de nye afgiftsbelagte indekslån. På den baggrund vil kommunernes refusion af den statslige ydelsesstøtte til andelsboliger, finansieret med 30-årige fastforrentede nominallån, fremover udgøre 33 pct. Ved en evt. senere ændring af lånetypen, vil den kommunale refusion blive fastsat efter samme princip.

Endelig betyder lovforslaget, at statens udgifter til ydelsesstøtte falder efter få år. Dette fald skyldes naturligvis især den øgede beboerbetaling, men også at kommunernes andel af støtten hæves lidt på kort sigt uden at dette dog samlet set fører til større kommunale udgifter.

Figur 1: Beboerbetalingen i andelsboliger opført med tilsagn i 1999 to alternative lånetyper.

Anm. Indekslån til kurs 76, inflation 2 % p.a. Effektiv rente på nominallån 6,3 %.

Samlet set betyder de nye nominallån således offentlige merudgifter til ydelsesstøtte på helt kort sigt, men at der forholdsvis hurtigt bliver tale om mindreudgifter. Merudgiften på kort sigt skyldes, at den årlige begyndelsesydelse på nominallån ligger over den ydelse, som kan forventes ved benyttelse af realrenteafgiftsbelagte indekslån. Mindreudgifterne opstår pga. forhøjelsen af beboerbetalingerne til 4,48 pct. af anskaffelsessummen. Uden denne forhøjelse ville der blive tale om merudgifter på kort såvel som på langt sigt.

Ad II: Overgangsordning for tilsagn afgivet 1994-1998

For de støttede private andelsboliger, der har fået tilsagn i perioden 1994-1998, og som endnu ikke er fuldt belånt ved udgangen af 1998, foreslås en overgangsordning. Det foreslås, at andelsboliger frivilligt skal kunne vælge at finansiere byggeriet eller dele heraf med den nye lånetype i stedet for indekslån. Dette forslag er fuldstændigt parallelt med det fremsatte ændringsforslag til L 46.

Valg af de nye lån i stedet for indekslån indebærer forhøjet beboerbetaling på 4,48 pct. af anskaffelsessummen såvel som ændret beregning af den kommunale refusion af ydelsesstøtten.

Beregningsmæssigt forudsættes, at halvdelen af de ikke-belånte byggerier pr. 1. januar 1999 vælger at benytte overgangsordningen. Grundlaget for de økonomiske konsekvenser er dermed et lånevolumen for tilsagn fra 1997 eller tidligere på godt 225 mio. kr. og et lånevolumen for tilsagn i 1998 på godt 375 mio. kr.

III. Samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige

I nedenstående tabel er vist de samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget. Det bemærkes, at lovforslagets hovedelement ændret finansiering for nye andelsboliger er indregnet under forudsætning af vedtagelse af ændringsforslaget til L 46. I dette ændringsforslag er foreslået, at kvoten for andelsboliger i 1999 nedsættes til 750 boliger. Konsekvenserne af overgangsordningen berører kun tilsagn fra før 1999.

Der er anvendt en kurs på indekslån på 76« og en effektiv rente på 6,3 pct. p.a. for nominallån. Den fremtidige inflation er sat til 2 pct. p.a.

Tabel 1: Offentlige merudgifter som følge af lovforslaget. Faste 1999-priser i mio. kr.

1999

2000

2001

2002

Kvotereduktion på 250 boliger i 1999: (indekslån, kurs 76)

Merudgifter til ydelsesstøtte

0,0

-1,8

-4,5

-4,3

Heraf stat

0,0

-1,5

-3,8

-3,3

Heraf kommune

0,0

-0,3

-0,7

-1,0

Ny låneform (1999-kvoten og frem)

Merudgifter til ydelsesstøtte

0,0

3,4

6,8

7,6

Heraf stat

0,0

1,3

0,9

-0,7

Heraf kommune

0,0

2,1

5,9

8,3

Overgangsordning for gamle tilsagn

Merudgifter til ydelsesstøtte

1,9

1,2

0,4

0,4

Heraf stat

0,0

-0,8

-1,0

-1,0

Heraf kommune

1,9

2,0

1,4

1,4

Boligstøttekonsekvenser

0,2

0,5

0,9

1,2

Heraf staten

0,1

0,4

0,7

0,9

Heraf kommune

0,1

0,1

0,2

0,3

Ændringsforslagets nettovirkninger

2,1

3,3

3,7

4,9

Heraf stat

0,1

-0,6

-3,2

-4,1

Heraf kommune

2,0

3,9

6,9

9,0

Som det fremgår skønnes forslaget at medføre statslige merudgifter på 0,1 mio. kr. i 1999 og mindreudgifter på 0,6 mio. kr. i år 2000, 3,2 mio. kr. i år 2001 og 4,1 mio. kr. i år 2002. De statslige mindreudgifter skyldes den øgede beboerbetaling på 4,48 pct. af anskaffelsessummen i stedet for 4,0 pct. samt, at kommunernes refusion bliver højere på kort sigt. Kommunernes merudgifter på kort opvejes af mindreudgifter på længere sigt, således at der over hele låneforløbet bliver tale om uændrede udgifter for kommunerne.

I beregningen af de økonomiske konsekvenser er i øvrigt set bort fra de provenumæssige virkninger på realrenteafgiften i 1999 og kapitalafkastbeskatningen, der erstatter denne afgift fra 2000. Det skønnes, at der på kort sigt kun vil være tale om marginale forskelle i det afgifts- / skatteprovenu, der fås på IS-lån og nominallån.

Lovforslaget vil betyde merudgifter for kommunerne på 2 mio. kr., 3,9 mio. kr., 6,9 mio. kr. og 9,0 mio. kr. i de første fire år. Fra cirka det 9. år og frem til det 28. år vil kommunernes udgifter dog falde, jf. ovenfor.

Forhøjelse af beboerbetalingen fører til gradvis stigende merudgifter til boligydelse, således at disse skønsmæssigt vil ligge på godt 1 mio. kr. i 2002.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for det offentlige.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Forslaget om en reduceret kvote vil alt andet lige medføre en begrænset nedgang i byggeaktiviteten og dermed virke dæmpende på risikoen for flaskehalse.

Forslaget skønnes ikke herudover at få væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke konsekvenser for miljøet.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Samlet vurdering af konsekvenser

Positive konsekvenser/ mindreudgifter

Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

- Reducerede statslige udgifter

- Uændrede kommunale udgifter på lang sigt

- Dæmpning af byggeomfanget i 1999/2000 og dermed også af risikoen for flaskehalse

- Kommunale merudgifter i år 1999 på 2, 4, 7 og 9 mio. kr. i år 1999-2002.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

-----

-----

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

-----

-----

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

-----

-----

Miljømæssige konsekvenser

-----

-----

Administrative konsekvenser for borgerne

-----

-----

Forholdet til EU-retten

-----

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af Lov om afvikling af Kongeriget Damarks Hypotekbank og Finansforvaltning, som blev vedtaget den 24. november 1998.

Til nr. 2 og 3

Forslaget vedrører fastsættelsen af den lånetype, der skal anvendes ved finansiering af private andelsboliger. Det foreslås, at finansiering skal ske med realkreditlån med en fast løbetid på 30 år.

Med henblik på at sikre muligheden for variabelt forrentede lån, er det foreslået, at den nærmere fastsættelse af lånetypen overlades til by- og boligministeren.

Til nr. 4, 6 og 7

Der er tale konsekvensændringer som følge af den ændrede finansiering, jf. § 1, nr. 2.

Til nr. 5

Forslaget omhandler fastsættelsen af beboerbetalingen i de støttede private andelsboliger. Det foreslås, at låntagers betaling fastsættes til 4,48 pct. p.a. af anskaffelsessummen. Reguleringen af beboerbetalingen foreslås at forgå på samme måde som foreslået i L 46 for det almene byggeri, idet reguleringen dog ophører, når betalingen svarer til de samlede ydelse på lånet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 og 9

Efter de gældende regler godtgør kommunen statens udgifter til ydelsesstøtte til private andelsboliger med et beløb, der svarer til 10 pct. af udgifterne til renter samt administrations- og reservefondsbidrag på indekslånet. Det foreslås for det første, at fastsætte godtgørelsen som en andel af ydelsesstøtten, således at der også på dette område opnås parallelitet med det almene byggeri.

Det foreslås endvidere, at andelen fastsættes af by- og boligministeren i forbindelse med fastsættelse af lånetype. Der henvises til de økonomiske bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Der foreslås endvidere etableret en overgangsordning omfattende støttede private andelsboliger, hvortil der i 1998 er meddelt tilsagn om støtte i medfør af § 160 b i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 145 af 26. februar 1998, eller hvortil der i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1997 er meddelt tilsagn om støtte i medfør af § 63 i lov om boligbyggeri, jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 512 af 19. juni 1997, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 380 af 10. juni 1997.

Om ordningens nærmere udformning henvises til omtalen under de almindelige bemærkninger.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2. Private andelsboliger, hvortil der i perioden 1. januar 1994 til 31. december 1998 er meddelt tilsagn om støtte efter den tidligere lov om boligbyggeri eller efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., kan efter ansøgning med kommunalbestyrelsens godkendelse finansiere den del af den godkendte anskaffelsessum med fradrag af andelsindskuddet, der ikke inden den 1. januar 1999 er finansieret med indekslån, med realkreditlån som nævnt i § 160 c, stk. 1, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2. § 160 c, stk. 7, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, finder tilsvarende anvendelse. Ansøgning om godkendelse indsendes af bestyrelsen for andelsboligforeningen til kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Låntagers betaling af ydelser på realkreditlån som nævnt i stk. 2 reguleres i overensstemmelse med § 160 c, stk. 3, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, dog udgør låntagers betaling 5,6 pct. p.a. af den bogførte hovedstol.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 160 c. Anskaffelsessummen for private støttede andelsboliger efter § 160 b finansieres med 80 pct. indekslån (IS35) og 20 pct. andelsindskud.

2. I § 160 c, stk. 1, ændres »indekslån (IS35)« til: »realkreditlån med en løbetid på 30 år.«

3. I § 160 c, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»By- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om lån som nævnt i 1. pkt.«

Stk. 2. Støtte efter § 160 b kan kun gives, hvis låntager betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i stk. 3.

4. I § 160 c, stk. 2 og 4, ændres »indekslånet« til: »realkreditlånet«.

Stk. 4. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.

5. § 160 c, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker først gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 2,500 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar og 1. juli efter samme retningslinjer, som gælder for regulering af afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.

»Stk. 3. Låntagers betaling af ydelser på realkreditlån som nævnt i stk. 1 reguleres i overensstemmelse med § 129, dog udgør låntagers betaling 4,48 pct. p.a. af anskaffelsessummen. Regulering sker, indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.«

Stk. 5. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse dog tidligst fra den enkelte andelshavers ibrugtagning af boligen og ydes med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte for ejendommen.

6. I § 160 c, stk. 5, ændres »indekslånets« til: »realkreditlånets«.

Stk. 6. Udbetaling af ydelsesstøtte kan påbegyndes, når den samlede bebyggelse er finansieret med indekslån og 75 pct. af boligerne er taget i brug af andelshaverne. Ydelsesstøtte udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet.

7. I § 160 c, stk. 6, 1. pkt., og i § 160 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »indekslån « til: »realkreditlån«.

§ 160 d. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for indekslån for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

8. § 160 c, stk. 7, affattes således

Stk. 7. Ydelsesstøtte kan kun gives, hvis kommunen godtgør statens udgifter til ydelsesstøtten med et beløb på 10 pct. af udgifterne til renter samt administrations- og reservefondsbidrag på indekslånet. Kommunens betaling kan dog aldrig være større end den samlede ydelsstøtte, jf. stk. 4.

»Stk. 7. Ydelsesstøtte kan kun gives, hvis kommunalbestyrelsen godtgør staten en andel af udgifterne hertil, jf. stk. 9. «

9. Efter § 160 c, stk. 9, indsættes som nyt stykke

»Stk. 10. By- og boligministeren fastsætter størrelsen af den andel, der er nævnt i stk. 7.«

Fremsat den 2. december 1998 af by- og boligministeren (Jytte Andersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

(Ændrede finansieringsregler for støttede private andelsboliger)