Forslag til Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken Malta

Artikel 1

De af overenskomsten omfattende personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 1. De af overenskomsten omfattede personer

Overenskomsten skal være gældende for fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende (dvs. fuldt skattepligtige) i en af eller begge stater. Typisk vil situationen være den, at en person er fuldt skattepligtig til den ene stat (bopælsstaten) og samtidig begrænset skattepligtig til den anden stat (kildestaten) af indkomst fra denne. Overenskomsten vil derimod ikke gælde for personer, der kun er begrænset skattepligtige i begge stater.

§ 1. Overenskomst af 13. juli 1998 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken Malta til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter kan tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten med tilhørende Protokol og Noteveksling er optaget som bilag til denne lov.

Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 30.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på skatter på indkomst, der udskrives på vegne af en kontraherende stat eller af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

2. Som skatter på indkomst skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten, eller dele af indkomsten, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af rørlig eller fast ejendom, skatter på den samlede lønsum der betales af foretagender, samt skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er især

a) I Danmark

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat;

(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;

(herefter omtalt som »dansk skat«);

b) I Malta

indkomstskatten;

(herefter omtalt som »maltesisk skat«).

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter datoen for overenskomstens undertegnelse udskrives som tillæg til, eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal underrette hinanden om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel 2. De af overenskomsten omfattede skatter

Artiklen opregner de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Overenskomsten omfatter kun indkomstskatter. Alle danske indkomstskatter er omfattet, uanset om de pålignes af staten, amterne eller kommunerne.

I stk. 4 er bestemt, at overenskomsten også vil omfatte alle skatter af samme eller væsentlig samme art, som efter overenskomstens undertegnelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter.

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne betydning

a) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat« betyder Danmark eller Malta, alt efter sammenhængen;

b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med folkeretten og ifølge dansk lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på efterforskning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

c) udtrykket »Malta« betyder Republikken Malta og betyder, når det bruges i geografisk sammenhæng, øen Malta, øen Gozo og de andre øer i det maltesiske øhav, herunder det dertil hørende territorialfarvand, samt ethvert område af havbunden, dens undergrund og den overliggende vandsøjle grænsende op til territorialfarvandet, i hvilket Republikken Malta udøver suverænitetsrettigheder, myndighed, eller kontrol i overensstemmelse med folkeretten og dens nationale lovgivning, herunder dens lovgivning vedrørende efterforskningen af kontinentalsoklen og udnyttelse af dens naturforekomster;

d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende i en kontraherende stat, undtagen hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;

h) udtrykket »kompetent myndighed« betyder

(i) i Danmark

Skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

(ii) i Malta

Den ansvarlige finansminister eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

i) udtrykket »statsborger« betyder

(i) enhver fysisk person, der har indfødsret i en kontraherende stat;

(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i en kontraherende stat.

2. Ved en kontraherende stats anvendelse af overenskomsten til hver en tid skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som det har på dette tidspunkt i denne stats lovgivning med henblik på de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, idet enhver betydning i de skattelove, der anvendes i denne stat, skal gå forud for den betydning, dette udtryk er tillagt i andre love, der anvendes i denne stat.

Artikel 3. Almindelige definitioner

Artiklen definerer i stk. 1 en række generelle udtryk, der anvendes i overenskomsten, og som overalt i overenskomsten skal forstås i den anførte betydning. I artiklen defineres bl.a., hvad der skal forstås ved Danmark og Malta, dvs. hvilke geografiske områder overenskomsten er gældende for. Udtrykket Danmark omfatter i denne forbindelse også de havområder, hvor Danmark i overensstemmelse med international ret kan udnytte naturforekomster. Færøerne og Grønland er ikke omfattet af definitionen.

Udtrykket »person« omfatter fysiske personer og selskaber samt enhver anden sammenslutning af personer, medens udtrykket »selskab« omfatter juridiske personer samt enhver anden sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person.

Artiklen definerer endvidere udtrykkene »kontraherende stat«,» foretagende i en kontraherende stat«,» international trafik«,» kompetent myndighed« og »statsborger«.

Udtrykket »international trafik« defineres ud fra et bopælskriterium, modsat OECD-modellen der anvender kriteriet om ledelsens sæde.

Udtrykket »statsborger« har ikke blot den traditionelle betydning vedrørende fysiske personer. Efter litra i) (ii) omfatter udtrykket statsborger også juridiske personer, der består i kraft af lovgivningen i de to stater. Man vil således i overenskomstens forstand betragte et dansk selskab som en dansk statsborger.

I stk. 2 fastsættes, at medmindre andet følger af sammenhængen, skal alle udtryk, som ikke er defineret i overenskomsten, have den betydning, som de på det pågældende tidspunkt har i skattelovgivningen i den stat, der skal anvende overenskomsten, ligesom denne betydning skal have forrang over for betydningen i andre af denne stats love.

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed. Dette udtryk omfatter imidlertid ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler

a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;

d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge kontraherende stater, skal den anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 4. Skattemæssigt hjemsted

Artiklen fastsætter, hvornår en person i skattemæssig henseende anses for at være hjemmehørende i en af de kontraherende stater. Efter stk. 1 betyder udtrykket en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, en person, der er fuldt skattepligtig til den pågældende stat på grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde el. lign. af indkomster, hvad enten de hidrører fra bopælslandet eller fra udlandet (globalbeskatning).

En person kan imidlertid udmærket være fuldt skattepligtig til begge stater i medfør af de respektive landes interne lovgivning. Hvis en person derfor anses for at være hjemmehørende i begge stater, er det nødvendigt at afgøre, i hvilken stat personen er hjemmehørende i overenskomstens forstand. Dette hænger sammen med, at beskatningsretten til de forskellige typer indkomst, der er nævnt i overenskomsten, tillægges henholdsvis bopælsstaten eller kildestaten. Beskatningsretten kan også være delt mellem bopæls- og kildestat. Også i de tilfælde er det af afgørende betydning at vide, hvilken status hver af staterne har. En person kan i overenskomstens forstand aldrig være hjemmehørende i mere end én stat.

For fysiske personer afgøres spørgsmålet i henhold til kriterierne i stk. 2, litra a) - d), der anvendes i den rækkefølge, de står anført i overenskomsten. Synspunktet er, at skatteyderen er hjemmehørende der, hvor tilknytningskriterierne er de stærkeste.

For selskaber m.v. anvendes bestemmelserne i stk. 3. Herefter vil en »ikke-fysisk« person, som er fuldt skattepligtig i begge stater, blive anset for at være hjemmehørende i den stat, hvor den virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted; og

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. Udtrykket »fast driftssted« omfatter ligeledes en byggeplads, et anlægs-, montage- eller monteringsarbejde eller tilsynsførende virksomhed i forbindelse dermed, men kun når sådan plads, arbejde eller virksomhed varer i en periode på mere end 6 måneder.

4. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte

a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller hjælpende karakter for foretagendet;

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver kombination af de i litra a) til e) nævnte aktiviteter, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende karakter.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, i tilfælde hvor en person - der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandlet i stykke 6 - handler på et foretagendes vegne, og som har og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, skal dette foretagende anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådan virksomhed, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis den var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne i dette stykke.

6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden uafhængig repræsentant, forudsat at sådanne personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde), skal ikke i sig selv medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 5. Fast driftssted

Artiklen fastsætter, hvornår erhvervsvirksomhed, som et foretagende i den ene stat udøver i den anden stat, er af en sådan beskaffenhed, at denne virksomhed skal anses for at udgøre et fast driftssted. Foreligger der således et fast driftssted, vil kildestaten kunne beskatte den fortjeneste, som det faste driftssted opnår. Ellers er hovedreglen den, at fortjeneste, som et foretagende har haft i den anden stat, kun kan beskattes i bopælsstaten, jf. artikel 7.

Begrebet »fast driftssted« omfatter efter stk. 2 især et sted, hvorfra et foretagende ledes, en filial, et kontor, en fabrik, et værksted, en mine, en olie- eller gaskilde eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

I stk. 3 er bestemt, at en byggeplads og et anlægs-, montage- eller monteringsarbejde samt tilsynsførende virksomhed i forbindelse dermed kun skal udgøre et fast driftssted, hvis arbejdet varer mere end 6 måneder. Bestemmelsen stammer fra FN-modellen, og afviger fra OECD-modellen ved også at omfatte tilsynsførende virksomhed samt en tidsgrænse på 6 måneder modsat OECD-modellens 12 måneder. 6-måneders perioden er udtryk for en kompromisløsning efter maltesisk ønske.

I stk. 4 opregnes en række aktiviteter, der ikke udgør et fast driftssted.

I stk. 5 bestemmes, at en ikke-uafhængig agent i kildestaten udgør et fast driftssted, hvis han har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler på vegne af et foretagende i den anden stat, medmindre hans aktiviteter er begrænset til de aktiviteter, der er nævnt i stk. 4.

I stk. 6 bestemmes, at virksomhed udøvet af en uafhængig agent i kildestaten ikke medfører, at der derved opstår et fast driftssted for det foretagende, der driver virksomhed der gennem en sådan uafhængig repræsentant.

Endelig er det i stk. 7 bestemt, at det forhold, at et moderselskab i en af staterne har et datterselskab i den anden stat, ikke i sig selv skal medføre, at det ene selskab anses som et fast driftssted for det andet.

Bilag

(oversættelse)

Overenskomst

mellem

regeringen i Kongeriget Danmark

og regeringen i Republikken Malta

til undgåelse af dobbeltbeskatning

og forhindring af skatteunddragelse

for så vidt angår indkomstskatter

Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken Malta,der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomstskatter, er blevet enige om følgende

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke bestemmelserne i civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom og retten til variable eller faste betalinger som vederlag for udnyttelsen af, eller retten til at udnytte, eller til at efterforske, mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udleje eller benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 6. Indkomst af fast ejendom

Artiklen bestemmer, at når en person, der er hjemmehørende i den ene stat, ejer fast ejendom i den anden stat, kan indkomst fra ejendommen altid beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende. Artiklen indeholder en bestemmelse, der definerer, hvad der skal forstås ved fast ejendom. Definitionen omfatter også rettigheder til udnyttelse eller efterforskning af mineral- og andre naturforekomster.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver førnævnte erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Såfremt bestemmelserne i stykke 3 ikke medfører andet, skal der, i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at opnå, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, der var beskæftiget med den samme eller lignende virksomhed på de samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold gjorde forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til ledelse og administration, enten i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende, eller andetsteds.

4. Hvis det har været sædvane i en kontraherende stat at ansætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende stat fra at ansætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, ansættes efter samme metode år for år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

7. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 7. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Stk. 1 fastslår som hovedregel, at fortjeneste ved erhvervsvirksomhed kun kan beskattes i bopælsstaten, medmindre virksomheden udøves gennem et fast driftssted i kildestaten. Hvis dette er tilfældet, kan kildestaten beskatte, men kun den del af foretagendets fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted.

Stykkerne 2 - 6 indeholder bestemmelser om opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det faste driftssted.

Stk. 7 fastlægger denne artikels forhold til andre artikler, der særskilt behandler indkomster, der også indgår i den i denne artikel nævnte fortjeneste.

Artikel 8

Skibs- og lufttransport

1. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat ved driften af skibe og luftfartøjer i international trafik, kan kun beskattes i denne stat.

2. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, fra brug, overliggetid eller udleje af containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere), der anvendes til transport af varer, kan kun beskattes i denne stat, undtagen hvor sådanne containere, anhængere, pramme og lignende udstyr udelukkende anvendes til transport mellem pladser i den anden kontraherende stat.

4. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation.

5. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), skal bestemmelserne i stykke 1 og 4 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af SAS Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

Artikel 8. Skibs- og lufttransport

I stk. 1 bestemmes, at indkomst ved driften af skibe og luftfarttøjer i international trafik kun kan beskattes i bopælsstaten.

Stk. 2, der er en dansk særbestemmelse, fastsætter, at fortjeneste ved udleje m.v. af containere beregnet til varetransport, kun kan beskattes i bopælsstaten.

Efter stk. 3 finder reglen i stk. 1 også anvendelse ved deltagelse i konsortier m.v.

Endelig er der i stk. 4 indsat en anden dansk særbestemmelse vedrørende den danske del af SAS, nemlig SAS Danmark A/S. Det bestemmes heri, at overenskomsten kun finder anvendelse på den del, der svarer til SAS Danmark s ejerandel i SAS. Bestemmelsen går igen i alle danske dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Artikel 9

Forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til et foretagendes fortjeneste i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede for tjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene, der er aftalt mellem de to foretagender, havde været de samme, som ville have været aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en passende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten. Ved fastsættelsen af sådan regulering skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

Artikel 9. Forbundne foretagender

Det bestemmes i stk. 1, at såfremt forbundne foretagender handler indbyrdes til andre priser eller under andre vilkår end de vilkår, der gælder mellem uafhængige parter, kan hver stat justere indkomstansættelsen for foretagendet i den pågældende stat efter arms længde-princippet. Ved dette forstås, at indkomsten fastsættes som den ville have været, hvis der var handlet på almindelige markedsvilkår.

I henhold til stk. 2 skal den anden stat foretage en korresponderende justering af den skat, der er pålignet der af den omhandlede fortjeneste, dog forudsat at denne stat er enig i, at der ikke er handlet på markedsmæssige vilkår.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men

a) når udbyttet udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, til en i Malta hjemmehørende person, som er den retmæssige ejer deraf, må den således pålignede danske skat ikke overstige

(i) 0 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab), der direkte ejer og har ejet mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet, i en 12-måneders periode forud for den dato udbyttet er fastsat;

(ii) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde;

b) når udbyttet udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Malta, til en i Danmark hjemmehørende person, som er den retmæssige ejer deraf, må den maltesiske skat af udbyttets bruttobeløb ikke overstige den skat, der kan pålignes den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, samt indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, hvor det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat af udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste en skat af selskabets ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra denne anden stat.

6. I tilfælde, hvor en kontraherende stat har opkrævet kildeskat med et højere beløb end den skat, der kan pålignes i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst, skal ansøgning om refusion af det overskydende beløb indsendes til den kompetente myndighed i denne stat inden for en periode på fire år efter udløbet af det kalenderår, i hvilket skatten er blevet opkrævet. Refusionen skal gives inden for en 6-måneders periode fra den dato, på hvilken anmodningen om refusion blev forelagt den kompetente myndighed. 6-måneders perioden kan forlænges, hvis begge de kontraherende stater er enige om, at fornøden dokumentation ikke er blevet forelagt den kompetente myndighed i den førstnævnte stat.

7. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse, hvis det var hovedformålet eller et af hovedformålene hos enhver person med tilknytning til stiftelsen eller overdragelsen af de aktier eller andre rettigheder, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, at drage fordel af denne artikel ved hjælp af denne stiftelse eller overdragelse.

I tilfælde af at en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, nægtes skattelempelse i den anden kontraherende stat som følge af bestemmelserne i den første sætning i dette stykke, skal den kompetente myndighed i denne anden stat underrette den kompetente myndighed i den førstnævnte stat.

Artikel 10. Udbytte

Beskatningsretten til udbytte er delt mellem bopælsstat og kildestat.

Udbytte kan som udgangspunkt beskattes i bopælsstaten, hvis modtageren er den retmæssige ejer, jf. stk. 1.

Udbytte kan efter stk. 2 imidlertid også beskattes i den stat, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende. Kildestaten beskatter udbyttet på bruttobasis.

I de tilfælde, hvor Danmark er kildestat, jf. litra a), kan Danmark dog ikke beskatte udbytte i moder-/datterselskabsforhold, dvs. hvis modtageren af udbyttet er et selskab, der direkte ejer og har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttebetalende selskab i en 12-måneders periode forud for den dato udbyttet er betalt.

I andre tilfælde kan Danmark beskatte udbyttet med 15 pct.

OECD-modellen foreslår 5 pct. i moder-/datterselskabsforhold (ejerandel mindst 25 pct.) og 15 pct. i alle andre tilfælde.

Litra b) er udformet under hensyntagen til det særlige maltesiske skattegodtgørelsessystem.

Efter bestemmelsen må den maltesiske skat af udbyttets bruttobeløb ikke overstige den skat, der kan pålignes den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

Udbytteskatten og skattegodtgørelsen beregnes på følgende måde

En aktionær medregner såvel det udloddede udbyttebeløb som den underliggende selskabsskat til sin skattepligtige indkomst. Der beregnes herefter skat af udbyttets bruttobeløb. I denne skat refunderes den betalte selskabsskat helt, hvis der er tale om moder-/datterselskabsforhold, og med 2/3 i andre tilfælde, når aktionæren er udenlandsk.

I moder-/datterselskabsforhold bliver den reelle skattebetaling således 0. Malta tager et beløb, der svarer til den underliggende selskabsskat af udbyttets bruttobeløb, modregner den selskabsskat, som det udloddende selskab allerede har betalt, og aktionæren modtager et udbytte efter skat, der svarer til det udloddede.

For aktionærer, der ikke er hovedaktionærer, sker beregningen ligeledes på bruttobasis. Herefter refunderes 2/3 af den underliggende selskabsskat. Såfremt man antager, at aktionæren er et selskab, skal der herefter betales »udbytteskat« med 1/3 af selskabsskatten på 35 pct.

Stk. 3 definerer, hvad der skal forstås ved udbytte.

Heraf fremgår, at udbytte ud over den gængse forståelse af begrebet også omfatter »indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, hvor det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende«.

Dette betyder, at når Danmark er kildestat, er det dansk lovgivning, der styrer, hvad der skal anses for udbytte. Når visse aktieavancer undergives »samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier«, behandles de også som udbytte i relation til denne bestemmelse. Danmark kan derfor i medfør af stk. 2 beskatte udbyttets bruttobeløb med henholdsvis 0 og 15 pct.

Såfremt udbytter indgår i indkomsten i et fast driftssted eller i et fast sted i kildestaten, og aktiebesiddelsen, som ligger til grund for udlodningerne, har direkte forbindelse med det faste driftssted eller faste sted, skal sådanne udbytter i henhold til stk. 4 beskattes som fortjeneste ved erhvervsvirksomhed eller frit erhverv og følgelig behandles efter bestemmelserne i artikel 7 eller artikel 14.

Stk. 5 indeholder et forbud mod, at en stat beskatter udbytter, der udloddes af et selskab i den anden stat, med henvisning til at hovedparten af fortjenesten eller indkomsten er opstået i den førstnævnte stat. Dette gælder også ikke-udloddet fortjeneste. Dog kan udbytter udloddet til en aktionær, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat, eller udbytter der tilfalder et fast driftssted eller fast sted i denne stat, naturligvis beskattes af deres del af udbyttet.

I stk. 6 er der på dansk foranledning indsat en bestemmelse om, hvordan der skal forholdes, hvis kildestaten har opkrævet kildeskat med et højere beløb end det overenskomsten giver mulighed for.

Stk. 7 indeholder en bestemmelse til imødegåelse af misbrug ved udlodning af udbytte fra et selskab i den ene stat til en aktionær i den anden stat. Efter dette stykke skal kildestaten ikke nedsætte eller frafalde sin beskatning efter reglerne i stk. 2, hvis det var hovedformålet eller et af hovedformålene med aktierne at drage fordel af artikel 10. En tilsvarende antimisbrugsregel er indsat i rente- og royaltyartiklerne, jf. artikel 11, stk. 5 og artikel 12, stk. 5.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat, hvis denne person er den retmæssige ejer af renterne.

2. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især, indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Strafrenter ved for sen betaling skal ikke anses som renter for så vidt angår denne artikel.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for den betalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renten, set i forhold til den gældsfordring for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

5. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse, hvis det var hovedformålet eller et af hovedformålene hos enhver person med tilknytning til stiftelsen eller overdragelsen af den gældsfordring, som ligger til grund for betalingen af renten, at drage fordel af denne artikel ved hjælp af denne stiftelse eller overdragelse.

I tilfælde af at en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, nægtes skattelempelse i den anden kontraherende stat som følge af bestemmelserne i den første sætning i dette stykke, skal den kompetente myndighed i denne anden stat underrette den kompetente myndighed i den førstnævnte stat.

Artikel 11. Renter

Beskatningsretten til renter er tillagt bopælsstaten.

Bestemmelsen er i overensstemmelse med det danske forhandlingsoplæg, der afspejler, at der i Danmark så at sige ikke eksisterer begrænset skattepligt for renter, hvorved vi kun yderst sjældent er i stand til at beskatte i egenskab af kildestat.

Baggrunden for den manglende danske skattepligt på dette område er den, at kildestatens skat væltes over på låntagerne som øgede omkostninger. Efter Nationalbankens vurdering ville dansk kildeskat på renter påføre dansk erhvervsliv uacceptable meromkostninger.

Malta har ingen skattepligt for renter, der betales til ikke-hjemmehørende personer.

Bestemmelsen er en fravigelse fra OECD-modellen, som deler beskatningsretten mellem bopælsstat og kildestat.

Stk. 2 definerer, hvad der skal forstås ved renter.

Stk. 3 bestemmer, at såfremt renter indgår i indkomsten i et fast driftssted eller fast sted i kildestaten, og den gældsfordring, som ligger til grund for renteindtægten, har direkte forbindelse med det faste driftssted eller faste sted, skal sådanne renter beskattes som fortjeneste ved erhvervsvirksomhed eller frit erhverv og følgelig behandles efter bestemmelserne i artikel 7 eller artikel 14.

Stk. 4 bestemmer, at hvis der er en særlig forbindelse mellem debitor og kreditor eller mellem dem begge og en tredjemand, og der i den forbindelse er aftalt for høj rente på gældsfordringen, skal bestemmelserne i denne artikel kun anvendes på det reelle rentebeløb. Det overskydende beløb skal herefter beskattes i overensstemmelse med, hvilken indkomsttype der faktisk er tale om.

I stk. 5 er der indsat en antimisbrugsregel med samme ordlyd som antimisbrugsreglen for udbytter i artikel 10, stk. 7 og royalties, artikel 12, stk. 5..

Artikel 12

Royalites

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat, hvis denne person er den retmæssige ejer af royaltybeløbet.

2. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af, eller retten til at anvende, enhver ophavsret til litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for oplysninger om industriel, kommerciel eller videnskabelig erfaring.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at royaltybeløbet, set i forhold til den anvendelse, rettighed eller oplysning for hvilken det er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

5. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse, hvis det var hovedformålet eller et af hovedformålene hos enhver person med tilknytning til stiftelsen eller overdragelsen af de rettigheder, som ligger til grund for udbetalingen af royaltybeløbet, at drage fordel af denne artikel ved hjælp af denne stiftelse eller overdragelse.

I tilfælde af at en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, nægtes skattelempelse i den anden kontraherende stat som følge af bestemmelserne i første sætning i dette stykke, skal den kompetente myndighed i denne anden stat underrette den kompetente myndighed i den førstnævnte stat.

Artikel 12. Royalties

Beskatningsretten til royalties er tillagt bopælsstaten.

Stk. 2 definerer, hvad der skal forstås ved royalties. Definitionen er i overensstemmelse med OECD-modellen. Dette indebærer, at leasing-betalinger ikke beskattes som royalties.

Såfremt royalties indgår i indkomsten i et fast driftssted eller fast sted i kildestaten, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for royaltyindtægten, har direkte forbindelse med det faste driftssted eller faste sted, skal sådanne royalties i henhold til stk. 3 beskattes som fortjeneste ved erhvervsvirksomhed eller frit erhverv og følgelig behandles efter bestemmelserne i artikel 7 eller artikel 14.

Stk. 4 bestemmer, at hvis der er en særlig forbindelse mellem debitor og kreditor. eller mellem dem begge og en tredjemand, og der i den forbindelse er aftalt et for højt royaltybeløb, i betragtning af den anvendelse, rettighed eller oplysninger, for hvilket det er betalt, skal bestemmelserne i denne artikel kun anvendes på det reelle royaltybeløb. Det overskydende beløb skal herefter beskattes i overensstemmelse med, hvilken indkomsttype der faktisk er tale om.

I stk. 5 er indsat en antimisbrugsregel med samme ordlyd som antimisbrugsreglen for udbytter i artikel 10, stk. 7 og renter i artikel 11, stk. 5.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste ved afhændelse af aktier eller sammenlignelige rettigheder i et selskab, hvis aktiver direkte eller indirekte består af fast ejendom, der er beliggende i en kontraherende stat, kan beskattes i denne stat.

3. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller af rørlig ejendom, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

4. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig ejendom, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i denne stat.

5. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, ved afhændelse af containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere), der anvendes til transport af varer, kan kun beskattes i denne stat, undtagen hvor sådanne containere, anhængere, pramme og lignende udstyr udelukkende anvendes til transport mellem pladser i den anden kontraherende stat.

6. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre formuegoder end de i stykke 1, 2, 3, 4 og 5 nævnte kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.

7. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), skal bestemmelserne i stykke 4 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af SAS Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

Artikel 13. Kapitalgevinster

Artiklen omhandler fortjeneste ved salg af alle former for aktiver.

Efter stk. 1 tillægges beskatningsretten til fortjeneste ved salg af fast ejendom kildestaten, dvs. den stat hvor ejendommen er beliggende.

Ifølge stk. 2 gælder dette også fortjeneste ved salg af aktier eller sammenlignelige rettigheder i et selskab m.v., hvis aktiver direkte eller indirekte består af fast ejendom.

Bestemmelsen stammer fra FN-modellen og ses hyppigere og hyppigere i dobbeltbeskatningsoverenskomster både med udviklingslande og industrialiserede lande. Uden en sådan bestemmelse er det muligt at omgå kildestatens beskatningsret til fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom ved at lade et selskab eje den faste ejendom og i stedet afhænde aktierne, som efter reglen i stk. 6 kun kan beskattes i sælgerens bopælsstat. Selskabets ejendom handles derimod ikke. Den stat hvor den faste ejendom er beliggende kan herefter se sit skatteprovenu fra ejendomsavancer forsvinde til udlandet.

Danmark kan ikke udnytte denne beskatningsret, da der ikke er begrænset skattepligt for så vidt angår aktieavancer.

Stk. 3 tillægger beskatningsretten til fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted eller fast sted, eller fortjeneste ved afhændelse af selve det faste driftssted eller faste sted, den stat hvor formuegenstandene eller de faste steder er beliggende, dvs. kildestaten.

Efter stk. 4 tilkommer beskatningsretten til fortjeneste ved salg af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, bopælsstaten.

Til denne bestemmelse knytter sig en Protokol til Overenskomsten, der præciserer, at beskatningsretten til fortjeneste ved afhændelse af skibe og luftfartøjer tilfalder ejerens bopælsstat, også i de tilfælde hvor driften af skibet eller luftfartøjet udøves af en person, der er hjemmehørende i en tredjestat.

Efter stk. 5 tilkommer beskatningsretten til fortjeneste ved salg af containere m.v., der anvendes til varetransport i international trafik, ligeledes bopælsstaten.

Efter stk. 6 tillægges bopælsstaten beskatningsretten til al anden slags fortjeneste.

Stk. 7 indeholder en særbestemmelse, der sikrer, at Danmark kan beskatte de kapitalgevinster, der opnås ved salg af luftfartøjer, svarende til SAS Danmark A/S s andel af SAS.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved frit erhverv eller ved anden virksomhed af selvstændig karakter, kan kun beskattes i denne stat. Sådan indkomst kan imidlertid beskattes i den anden kontraherende stat i følgende tilfælde

a) hvis han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed; i så fald kan indkomsten, men kun den del som kan henføres til dette faste sted, beskattes i denne anden kontraherende stat; eller

b) hvis hans ophold i den anden kontraherende stat varer i en periode eller perioder, der beløber sig til eller tilsammen overstiger 183 dage i enhver 12-måneders periode, der begynder eller ender i det pågældende skatteår; i så fald kan indkomsten, men kun den del som oppebæres fra virksomhed udøvet i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannelses- eller undervisningsmæssig virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 14. Frit erhverv

Indkomst fra frit (liberalt) erhverv af selvstændig karakter, som en person, f.eks. en læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge eller revisor, fra den ene stat udøver i den anden stat, kan beskattes i sidstnævnte stat under forudsætning af, at den pågældende til stadighed har et fast sted til rådighed til udøvelse af sin virksomhed i denne stat.

Det samme gælder, hvis den pågældende opholder sig i den anden stat i en periode eller i perioder, der tilsammen overstiger 183 dage i enhver 12-måneders periode.

Den sidste bestemmelse, der er indsat efter maltesisk ønske, har sin oprindelse i FN-modellen.

Begrebet »fast sted« er ikke defineret i selve overenskomsten i modsætning til begrebet »fast driftssted«. Normalt vil der til et fast sted blive krævet, at der er en lokalitet, hvor kunder kan henvende sig, f.eks. en klinik, tegnestue el.lign.. Frit erhverv kan imidlertid i en række tilfælde udøves, uden at der er en sådan lokalitet. Her er det fundet rimeligt at anse udøvere af frit erhverv, der tilbringer mere end 183 dage i enhver 12-måneders periode i den anden stat, for at have en så nær tilknytning til denne stat, at beskatning af den der optjente indkomst kan finde sted der.

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 ikke medfører andet, kan gage, løn og andre lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i enhver 12-måneders periode, der begynder eller ender i det pågældende skatteår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat, og

c) vederlaget ikke påhviler et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde udført om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik af et foretagende i en kontraherende stat, beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendet, der driver skibet eller luftfartøjet, er hjemmehørende, under forudsætning af at sådant vederlag er undergivet beskatning i denne kontraherende stat.

I tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer vederlag for personligt arbejde udført om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik af Scandinavian Airlines System (SAS), kan sådant vederlag kun beskattes i Danmark.

Artikel 15. Personligt arbejde i tjenesteforhold

Artiklen omhandler beskatning af lønindkomst, der som hovedregel kun kan beskattes i bopælsstaten, medmindre arbejdet er udført i den anden stat. I så fald kan kildestaten beskatte indkomsten.

Det sidste gælder dog ikke, dels hvis en medarbejder er udsendt af en arbejdsgiver i den ene stat til midlertidigt arbejde i den anden stat i en eller flere perioder i under tilsammen 183 dage i en 12-måneders periode, der begynder eller ender i det pågældende skatteår, dels må arbejdsgiveren ikke være hjemmehørende i den anden stat, og endelig må lønnen ikke skulle udredes af et fast driftssted eller fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

Denne bestemmelse er i overensstemmelse med OECD-modellen.

I henhold til stk. 3 kan løn ved arbejde ombord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, beskattes i den stat, hvor foretagendet, der driver skibet eller luftfartøjet, er hjemmehørende, forudsat at lønnen er undergivet beskatning i denne stat. Sidste sætning er en afvigelse fra OECD-modellen.

Uagtet de danske bestræbelser for det modsatte, medfører bestemmelsen, at Malta kan beskatte maltesiske søfolk at deres vederlag for arbejde udført på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, selv om lønnen derfra udbetales som en nettoløn.

Endelig indeholder stk. 3, 2. afsnit, en særbestemmelse om, at ansatte i SAS, der er hjemmehørende i Danmark, kun kan beskattes her.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og andre lignende betalinger, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen i et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 16. Bestyrelseshonorarer

I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i den ene stat, modtager honorar som medlem af bestyrelsen i et selskab i den anden stat, kan kildestaten beskatte sådant honorar.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker eller som sportsmand, ved hans personligt udøvede virksomhed som sådan i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde hvor indkomst ved personlig virksomhed udøvet af en optrædende kunstner eller sportsmand i sådan egenskab, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens eller sportsmandens virksomhed er udøvet.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse på indkomst, der oppebæres ved virksomhed, som udøves i en kontraherende stat af kunstnere eller sportsmænd, hvis besøget i denne stat er væsentligt støttet af offentlige midler fra den anden kontraherende stat eller en dertil hørende politisk underafdeling eller en lokal myndighed.

Artikel 17. Kunstnere og sportsfolk

Efter stk. 1 kan den stat, hvor en optrædende kunstner, musiker eller sportsmand fra den anden stat udøver sin virksomhed, beskatte vederlaget.

Kildestaten tillægges ligeledes beskatningsretten, hvis vederlaget tilfalder en anden end kunstneren, musikeren eller sportsmanden selv; det vil ofte være et selskab, der beherskes af den pågældende person.

Danmark har kun ringe mulighed for at udnytte denne beskatningsret, idet dette kræver, at den udenlandske kunstner, musiker eller sportsmand har et så langvarigt engagement med en dansk arbejdsgiver, at der opstår et egentligt lønmodtagerforhold.

Stk. 3 bestemmer, at en stat ikke kan beskatte, hvis den pågældendes besøg i denne stat i væsentligt omfang er støttet af offentlige midler fra den anden stat.

Denne bestemmelse optræder hverken i OECD- eller FN-modellen, men er en meget praktisk regel, der sikrer, at beskatningsretten ikke tilfalder den stat, hvor et officielt kulturarrangement, som i det væsentligste er finansieret af den anden stat, finder sted.

Artikel 18

Pensioner og lignende betalinger

1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke medfører andet, kan pensioner, livrenter og andre lignende vederlag, der udbetales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan betalinger, som modtages af en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i henhold til den sociale sikringslovgivning i den anden kontraherende stat, eller i henhold til enhver anden ordning fra midler tilvejebragt af denne anden stat eller en dertil hørende politisk underafdeling eller en lokal myndighed, kun beskattes i denne anden stat.

3. I tilfælde hvor en fysisk person, der var hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er blevet hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal bestemmelserne i stykke 1 ikke berøre den førstnævnte stats ret til i henhold til dens nationale lovgivning at beskatte pensioner, livrenter og andre lignende vederlag, der tilfalder en sådan fysisk person fra kilder i den førstnævnte stat.

4. Udtrykket »livrente« betyder en fastsat sum, der er periodisk betalbar til fastsatte tidspunkter, enten for livstid eller for et bestemt eller konstaterbart tidsrum i henhold til en forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi.

Artikel 18. Pensioner og lignende betalinger.

Stk. 1 følger til dels OECD-modellen, dog således, at bopælsstaten tillægges beskatningsretten til alle pensioner, livrenter og andre lignende ydelser, og ikke kun sådanne, der står i forbindelse med tidligere tjenesteydelser.

Bestemmelsen i stk. 1 skal sammenholdes med den særlige danske bestemmelse i stk. 3, efter hvilken kildestaten ikke fratages retten til også at beskatte sådanne pensioner.

Bestemmelsen medfører, at Danmark fuldt ud kan beskatte løbende pensioner, uanset om modtagerne måtte have bosat sig i Malta. Bestemmelsen harmonerer med det danske ønske om i videst muligt omfang at få adgang til at kildebeskatte pensioner, hvor der har været fradragsret for indbetalinger til ordningerne.

Efter stk. 2, der ligeledes er en særlig dansk bestemmelse, er det kun kildestaten, der kan beskatte pensioner, som udbetales i medfør af den sociale sikringslovgivning i en stat. Hermed er Danmark sikret ret til at beskatte folkepensioner, førtidspensioner og lign., der udbetales til personer, der har bosat sig i Malta.

Da der ikke er nogen overenskomst mellem Danmark og Malta, ændrer denne overenskomst ikke forholdene for personer bosiddende i Malta, der modtager pension m.v. fra Danmark.

Stk. 4 definerer hvad der forstås ved »livrenter«.

Artikel 19

Offentligt hverv

1.

a) Løn, gage og andre lignende vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat, eller en dertil hørende politisk underafdeling eller en lokal myndighed til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende person, som

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii)ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

2.

a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat eller en dertil hørende politisk underafdeling eller en lokal myndighed, eller fra midler tilvejebragt af disse, til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger i denne stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16, 17 og 18 skal finde anvendelse på gage, løn og andre lignende vederlag, og på pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, eller en dertil hørende politisk underafdeling eller en lokal myndighed.

Artikel 19. Offentligt hverv

Vederlag m.v., der udbetales af en stat, amter, kommuner til offentligt ansatte for hverv udført for denne stat m.v. beskattes som hovedregel i kildestaten.

Hvis derimod vederlag udbetales for hverv udført i den anden stat, og modtageren er både statsborger og hjemmehørende i den anden stat, og ikke er blevet hjemmehørende i denne stat alene for at udføre hvervet, kan bopælsstaten dog beskatte vederlaget.

Bestemmelsen følger OECD-modellen og har sædvanligvis betydning for lokalansat ambassadepersonnel.

Offentlige pensioner (f.eks. tjenestemandspensioner), der betales som følge af et tidligere bestående tjenesteforhold, kan efter stk. 2 kun beskattes i kildestaten. Ligesom i stk. 1 gælder der imidlertid også her en undtagelse, idet bopælsstaten kan beskatte sådanne pensioner, hvis modtageren er statsborger og hjemmehørende der.

Bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2 gælder ikke for vederlag og pensioner, der udbetales af en stat m.v. for varetagelse af hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, som denne stat driver. I så fald skal bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 finde anvendelse.

Hvis en stat således optræder som erhvervsdrivende, er den undergivet de samme regler om beskatningsret til løn, bestyrelseshonorarer og pensioner, der gælder for ikke-offentligt ansatte.

Artikel 20

Studerende

Beløb, som en studerende eller lærling, der er, eller som umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager med henblik på sit underhold, studium eller uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat, under forudsætning af at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

Artikel 20. Studerende

Bestemmelsen svarer til OECD-modellen.

Efter denne beskattes studerende og praktikanter ikke i den stat, hvor de midlertidigt opholder sig for at studere, af de midler de modtager fra udlandet til deres ophold eller oplæring.

Den stat, hvori studierne m.v. foregår, kan altså ikke beskatte beløb som den studerende modtager til dækning af underhold og studier fra f.eks. forældre, udenlandske legater, eller udenlandske offentlige myndigheder.

Artikel 21

Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser,

efterforskning eller udvinding af kulbrinter

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14 skal en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som udøver virksomhed i den anden kontraherende stat i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter beliggende i denne anden stat, med hensyn til sådanne aktiviteter anses for at udøve virksomhed i denne anden stat gennem et fast driftssted eller at udøve frit erhverv fra et der beliggende fast sted.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor virksomheden udøves i en periode eller perioder, der tilsammen ikke overstiger 30 dage inden for enhver 12-måneders periode. Ved anvendelsen af dette stykke skal imidlertid virksomhed udøvet af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9, anses som udøvet af det foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den pågældende virksomhed er væsentlig den samme som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal boreplatform-virksomhed udøvet ud for kysten kun udgøre et fast driftssted, hvis virksomheden udøves i en periode eller perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for enhver 12-måneders periode. Ved anvendelsen af dette stykke skal imidlertid virksomhed udøvet af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9, anses som udøvet af det foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den pågældende virksomhed er væsentlig den samme som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.

4. Uanset bestemmelserne i artikel 13 skal fortjeneste på boreplatforme, der anvendes i forbindelse med den i stykke 3 nævnte virksomhed, og som anses for oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, når virksomheden ophører med at være skattepligtig i den anden kontraherende stat, være fritaget for beskatning i denne anden stat. Ved anvendelsen af dette stykke betyder udtrykket »fortjeneste« det beløb, hvormed salgsværdien på tidspunktet for overførslen overstiger restværdien på dette tidspunkt, forhøjet med enhver foretagen nedskrivning.

Artikel 21. Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter

Denne artikel findes ikke i modeloverenskomsterne men er indsat efter dansk ønske og dækker aktiviteter både til lands og til vands.

Medens udvinding af naturforekomster altid udgør et fast driftssted efter OECD-modellen, er der ingen særregler for, hvornår forundersøgelses- og efterforskningsvirksomhed udgør et fast driftssted. Dette afgøres efter den almindelige hovedregel i artikel 5, stk.1. Dette betyder, at der skal gå et vist tidsrum, før sådan virksomhed kan anses for at være »fast«. Efter dansk lovgivning udgør denne type virksomhed fast driftssted fra 1. dag. Denne type aktivitet involverer ofte betydelige beløb, og det er dansk forhandlingspolitik, at kildestaten bør have adgang til at beskatte disse aktiviteter på et tidligt tidspunkt.

Efter stk. 1 skal enhver form for virksomhed omkring forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinteforekomster i den anden stat altid anses for at foregå gennem et fast driftssted eller fast sted.

I henhold til stk. 2 gælder dette dog ikke for virksomhed, der udøves i mindre end 30 dage inden for en 12-måneders periode. Denne bestemmelse er fordelagtig i administrativ henseende. Der er i stykket yderligere indsat en bestemmelse, der tilsigter at hindre at 30-dages reglen bliver omgået.

Hvis aktiviteterne alene består i boreplatform-virksomhed, bliver der efter bestemmelsen i stk. 3 dog først fast driftssted, når virksomheden strækker sig over 183 dage inden for en 12-måneders periode.

Bestemmelsen afspejler, at Danmark ønsker at sidestille denne type aktiviteter med bygge- og anlægsarbejder.

Ligesom i stk. 2 er der indsat en bestemmelse, der skal forhindre, at 183-dages reglen bliver omgået.

I stk. 4 er der indsat en bestemmelse om fritagelse for fraflytningsbeskatning af fortjeneste på boreplatforme, når der sker overflytning af en platform fra den ene stat til en anden stat. Ved fortjeneste forstås det beløb, handelsværdien på tidspunktet for overflytningen overstiger restværdien på dette tidspunkt med tillæg af foretagne afskrivninger.

Artikel 22

Andre indkomster

1. Indkomster, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er behandlet i de forudgående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2, hvis den i en kontraherende stat hjemmehørende modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

Artikel 22. Andre indkomster

Der er tale om en opsamlingsbestemmelse, der fastsætter, hvorledes indkomsttyper, der ikke udtrykkeligt er nævnt i de forudgående artikler, skal behandles.

Bestemmelsens rækkevidde kan derfor kun fastlægges ved en nøjere gennemlæsning af de forudgående artikler.

I overensstemmelse med OECD-modellen er det i stk. 1 bestemt, at sådanne indkomster kun kan beskattes i den stat, hvori den person, der oppebærer indkomsten er hjemmehørende.

Stk. 2 indeholder den modifikation, at hvis denne type indkomst har direkte forbindelse med et fast driftssted eller fast sted, som skatteyderen har i den anden stat, et det dog denne stat, der har beskatningsretten. Som eksempel kan nævnes en dansk bankfilial i Malta, der modtager renteindkomst fra en kunde i en tredje stat, og denne renteindkomst har direkte forbindelse med filialen. I så fald kan filialstaten beskatte disse renter.

Bestemmelsen i stk. 2 omfatter dog ikke indkomst af fast ejendom, idet sådan indkomst efter artikel 6 altid kan beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende.

Artikel 23

Ophævelse af dobbeltbeskatning

Dobbeltbeskatning skal undgås således

1. For Danmarks vedkommende

a) Medmindre bestemmelserne i litra c) medfører andet, skal Danmark i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan beskattes i Malta, indrømme fradrag i den pågældende persons skat af indkomsten med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Malta;

b) fradraget skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af indkomstskatten, som beregnet inden fradraget er givet, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Malta;

c) i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Malta, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade fradraget den del af indkomstskatten, som kan henføres til den indkomst, der hidrører fra Malta.

2. For Maltas vedkommende

Under forbehold af bestemmelserne i den maltesiske lovgivning vedrørende indrømmelse af lempelse i maltesisk skat for så vidt angår udenlandsk skat, hvor der, i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, i den maltesiske beskatning medregnes indkomst fra kilder i Danmark, skal der for den danske skat af sådan indkomst indrømmes lempelse i den forholdsmæssige maltesiske skat, der skal betales deraf.

Artikel 23. Ophævelse af dobbeltbeskatning

Artiklen fastlægger, efter hvilken metode der skal lempes, når der foreligger et tilfælde af dobbeltbeskatning.

Det påhviler bopælsstaten at lempe i alle de tilfælde, hvor kildestaten efter overenskomsten har beskatningsretten.

Danmarks lempelsesmetode er ordinær credit, svarende til den lempelsesmetode, der er indeholdt i ligningslovens § 33, jf. stk. 1, litra a) og b).

Efter creditmetoden sker lempelsen ved, at den maltesiske skat, der er betalt af en indkomst, som Malta har beskatningsretten til, fratrækkes i den danske skatteyders danske skat af den samme indkomst. Der kan dog ikke lempes med et højere beløb end den del af den danske skat, som falder på den udenlandske indkomst.

Metodebestemmelsen i artikel 23 indeholder foruden den ordinære creditbestemmelse også en bestemmelse om eksemption, jf. stk. 1, litra c).

Ved eksemption lempes skatten i bopælsstaten med den del af denne stats skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Lempelsen er således uafhængig af størrelsen af den udenlandske skat.

Eksemptionslempelse gives i de tilfælde, hvor en indkomst kun kan beskattes i den stat, hvorfra den stammer (kildestaten).

Dette er f.eks. tilfældet, når der er tale om sociale pensioner og med visse undtagelser lønninger fra offentlige myndigheder for udførelse af hverv for disse, samt for pensioner, der udbetales af disse offentlige myndigheder efter ophøret af tjenesteforholdet, jf. bestemmelserne i artiklerne 18 og 19.

Der er tale om den såkaldte »eksemption med progressionsforbehold efter ny metode«. Heri ligger, at selv om bopælsstaten ikke kan beskatte sådanne lønninger eller pensioner, indgår de i indkomstgrundlaget. Ved den skatteberegning, der herefter skal foretages, får disse indkomster derfor progressionsvirkning for beskatningen som helhed.

Dette lempelsesprincip svarer til lempelsen for udenlandsk indkomst i henhold til ligningslovens § 33A.

Maltas lempelsesmetode er ligeledes credit, jf. stk. 2 Lempelsen sker ved, at dansk skat betalt af en indkomst, som Danmark har beskatningsretten til, fratrækkes i den maltesiske skatteyders maltesiske skat af samme indkomst.

Artikel 24

Begrænsning af begunstigelser

1. I tilfælde hvor enhver indkomst efter bestemmelserne i denne overenskomst er fritaget for skat i en kontraherende stat, og hvor en person, i henhold til den gældende lovgivning i den anden kontraherende stat, for så vidt angår denne indkomst er skattepligtig i henseende til den del af beløbet, som er overført til eller modtaget i denne anden kontraherende stat og ikke i henseende til det fulde beløb, skal den fritagelse, der skal gives i den førstnævnte stat ifølge denne overenskomst, kun omfatte den del af indkomsten, som er beskattet i den anden kontraherende stat.

2. Bestemmelserne i denne overenskomst skal ikke finde anvendelse på personer, som er berettigede til enhver speciel skattebegunstigelse i henhold til

a) en lov i hver af de kontraherende stater som er blevet fastslået i en Noteveksling mellem de kontraherende stater; eller

b) enhver væsentligt lignende lov som efterfølgende vedtages.

Artikel 24. Begunstigelsesbegrænsning

Artikel 24 er en særbestemmelse, som ikke findes i modeloverenskomsterne.

Stk. 1 angår tilfælde, hvor en person i Malta oppebærer indkomst fra Danmark, som Danmark efter overenskomsten skal fritage for beskatning, men hvor Malta efter sin interne lovgivning kun beskatter den del, der overføres til Malta. Malta globalbeskatter egne statsborgere og selskaber (såkaldte »domiciled« og »ordinarily residents«), men afstår fra beskatning af ikke-overført indkomst i de tilfælde, hvor indkomstmodtagerne nok er »residents«, men ikke »domiciled« (selskaber registreret i udlandet eller udenlandske statsborgere med permanent opholdstilladelse). Bestemmelsen bevirker, at fritagelse for beskatning af indkomst her fra landet, som Danmark skal indrømme efter overenskomstens andre artikler, kun gælder for den del af indkomsten, som bliver beskattet i Malta. Bestemmelsen er medtaget efter dansk ønske, og tillægger således Danmark en såkaldt subsidiær beskatningsret.

Stk. 2 bestemmer, at overenskomsten ikke finder anvendelse på personer, der er berettigede til visse af de omfattende skattebegunstigelser, som indrømmes efter maltesisk lov. I en noteveksling i tilknytning til overenskomsten er opregnet den lovgivning, nuværende som fremtidig, der omfattes af stk. 2.

Artikel 25

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, særligt med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

2. Statsløse personer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i den pågældende stat under samme forhold, særligt med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet.

3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat ved udøvelse af samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 4, eller artikel 12, stykke 4, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre udbetalinger, der betales af et foretagende i en kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, ved ansættelsen af et sådant foretagendes skattepligtige fortjeneste være fradragsberettigede under samme betingelser, som hvis de var blevet betalt til en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat.

5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

6. Bestemmelserne i denne artikel skal finde anvendelse på de skatter, som er omfattet af denne overenskomst.

Artikel 25. Ikke-diskriminering

Artiklen følger OECD-modellen.

Efter artiklens bestemmelser må de to stater ikke diskriminere hinandens statsborgere i skattemæssig henseende. Dette gælder både for personer og selskaber. Forbudet gælder såvel beskatning som de vilkår der er knyttet hertil, f.eks. regnskabskrav, frister m.v.

Statsløse personer, der er hjemmehørende i en af staterne, kan også påberåbe sig bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 26

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være foreskrevet i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende eller, hvis hans sag er omfattet af artikel 25, stykke 1, for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er statsborger. Sagen skal indbringes inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham den første underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå frem til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til, hvilke tidsfrister der er fastsat i de kontraherende staters interne lovgivning.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale søge at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.

4. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan træde i direkte forbindelse med hinanden, herunder gennem en fælles kommission bestående af dem selv eller deres repræsentanter, med henblik på indgåelse af en aftale i overensstemmelse med de foregående stykker.

Artikel 26. Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

Artiklen foreskriver den fremgangsmåde, der skal anvendes, hvis en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, mener sig udsat for en beskatning, som er i strid med overenskomsten.

Indsigelse over beskatningen skal fremsættes over for myndighederne i bopælsstaten, som først selv skal søge at løse problemet. Hvis dette ikke er muligt, skal problemet søges løst ved gensidig aftale med den anden stat.

I stk. 3 er det bestemt, at de kompetente myndigheder ved gensidig aftale skal søge at løse vanskeligheder og tvivlsspørgsmål vedrørende fortolkning eller anvendelse af overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning, som ikke er omhandlet i overenskomsten.

Overenskomsten pålægger imidlertid ikke de to staters kompetente myndigheder nogen pligt til at blive enige. I praksis når man dog i de fleste tilfælde frem til en løsning, som er acceptabel for alle parter, men overenskomsten rummer ingen garanti for, at alle dobbeltbeskatningskonflikter vil kunne løses.

Artikel 27

Udveksling af oplysninger

1. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, for så vidt som denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der er opnået i henhold til denne stats interne lovgivning og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgning med hensyn til, eller klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat en pligt til

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 27. Udveksling af oplysninger

Overenskomsten pålægger de to staters kompetente myndigheder at udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for, at overenskomstens bestemmelser kan føres ud i livet. En kontraherende stat er dog ikke forpligtet til at meddele oplysninger eller udføre forvaltningsakter, som strider mod denne stats lovgivning eller forvaltningspraksis, eller som vil røbe forretningshemmeligheder eller stride mod almene interesser. Udvekslede oplysninger skal behandles som fortrolige.

Artikel 28

Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og konsulære embeder

Intet i denne overenskomst skal berøre de skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske repræsentationer eller konsulære embeder nyder i henhold til folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 28. Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer

Overenskomsten berører ikke diplomaters og lignende personers skattemæssige begunstigelser i henhold til internationale konventioner og aftaler.

Artikel 29

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de fornødne ændringer udvides til enhver del af Danmarks område, som udtrykkelig er holdt ude fra anvendelsen af denne overenskomst, og som påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra den dato og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej.

2. Medmindre de kontraherende stater aftaler andet, skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 31, på den måde som er angivet i nævnte artikel, også bringe anvendelsen af overenskomsten til ophør på ethvert område, til hvilket den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 29. Territorial udvidelse

Artiklen giver Danmark hjemmel til en geografisk udvidelse af overenskomstens anvendelsesområde.

I praksis betyder det, at overenskomsten kan udvides til at gælde for Færøerne og Grønland, der udtrykkelig er holdt uden for definitionen af Danmark i artikel 3.

En sådan udvidelse forudsætter, at den ønskes af Færøernes eller Grønlands hjemmestyrer. En eventuel udvidelse vil ikke blive forelagt Folketinget, da skattekompetencen hører under hjemmestyrerne.

Artikel 30

Ikrafttræden

1. De kontraherende staters regeringer skal ad diplomatisk vej give hinanden underretning om, at de lovmæssige betingelser for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt.

2. Overenskomsten skal træde i kraft på datoen for den seneste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal have virkning

a) i Danmark

for så vidt angår skatter for det indkomstår, som følger umiddelbart efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft, og følgende indkomstår;

b) i Malta

for så vidt angår skatter af indkomst, der er oppebåret i henholdsvis ethvert kalenderår eller enhver regnskabsperiode, som begynder den 1. januar, der følger umiddelbart efter den dato, på hvilken overenskomsten træder i kraft, eller senere.

Artikel 30. Ikrafttræden

Overenskomsten træder i kraft ved modtagelsen af underretning om, at de lovmæssige betingelser herfor er opfyldt i begge stater.

Overenskomsten får virkning for Danmarks vedkommende fra det indkomstår, der følger umiddelbart efter det år, hvor overenskomsten træder i kraft, og følgende indkomstår.

For Maltas vedkommende for ethvert kalenderår eller regnskabsperiode der begynder den 1. januar i det år, der følger efter den dato, hvor overenskomsten træder i kraft, eller senere.

Artikel 31

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give meddelelse om opsigelsen mindst 6 måneder før udgangen af ethvert kalenderår, der begynder efter udløbet af et tidsrum på 5 år fra datoen for dens ikrafttræden. I så fald skal overenskomsten ophøre med at have virkning

a) i Danmark

for så vidt angår skatter for det indkomstår, som følger umiddelbart efter det år, i hvilket meddelelsen om opsigelsen er givet, og følgende indkomstår.

b) i Malta

for så vidt angår skatter af indkomst, der er oppebåret i henholdsvis ethvert kalenderår eller enhver regnskabsperiode, som begynder den 1. januar, der følger umiddelbart efter den dato, på hvilken meddelelsen er givet, eller senere.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i to eksemplarer i Bryssel, den 13. juli 1998, på engelsk.

For regeringen i For regeringen i

Kongeriget Danmark Republikken Malta

Ole Philipson Victor Camilleri

Protokol

Ved undertegnelsen af denne overenskomst mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken Malta til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, har de undertegnede aftalt at følgende bestemmelse skal udgøre en integrerende del af overenskomsten

For så vidt angår artikel 13, stykke 4, er der enighed om, at kapitalgevinster, som nævnt i denne bestemmelse, kun kan beskattes i den stat, hvor ejeren er hjemmehørende, også hvor skibet eller luftfartøjet anvendes af en person, der er hjemmehørende i en tredje stat.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i to eksemplarer i Bryssel, den 13. juli 1998, på engelsk.

For regeringen i For regeringen i

Kongeriget Danmark Republikken Malta

Ole Philipson Victor Camilleri

Noteveksling

Bryssel, den 13. juli 1998

Hans Excellence Victor Camilleri

Maltas ambassadør

Deres Excellence,

Jeg har den ære at henvise til den i dag undertegnede overenskomst og at foreslå på vegne af regeringen i Kongeriget Danmark, at

Under henvisning til artikel 24, stykke 2, skal bestemmelserne i denne overenskomst ikke finde anvendelse på personer, som er berettigede til

(i) en speciel skattebegunstigelse i henhold til Malta Financial Services Centre Act (kap. 330), bortset fra de personer, som i henhold til afsnit 41 i den nævnte lov vælger at være undergivet de normale bestemmelser i the Income Tax Act (kap. 123) og i the Income Tax Management Act, 1994; eller

(ii) fritagelse eller enhver anden speciel skattebegunstigelse i henhold til bestemmelserne i the Merchant Shipping Act, 1973, med ændringer. Dette gælder imidlertid ikke indkomst, som er undergivet den normale maltesiske indkomstskat; eller

(iii) enhver speciel skattebegunstigelse for så vidt angår udlodninger fra en trust, der er omfattet af bestemmelserne i the Trusts Act, eftersom en trust som foreskrevet i denne lov ikke har status som en juridisk person og derfor ikke selvstændigt kan drage fordel af overenskomsten; eller

(iv) enhver speciel skattebegunstigelse i henhold til enhver væsentligt lignende lov, som efterfølgende vedtages, og som det er aftalt mellem de kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal være omfattet af betingelserne i artikel 24, stykke 2.

Hvis det forudgående forslag kan godkendes af regeringen i Republikken Malta, har jeg den ære at henstille, at nærværende Note og Deres Excellences svar i den henseende skal anses for at udgøre en aftale mellem de to regeringer i dette anliggende, som skal træde i kraft samtidig med overenskomstens ikrafttræden.

Jeg benytter denne lejlighed til at forsikre Deres Excellence om min udmærkede højagtelse.

Ole Philipson

Ambassadør

Bryssel den 13. juli 1998

Hans Excellence Ole Philipson

Danmarks ambassadør

Deres Excellence,

Jeg har den ære at anerkende modtagelse af Deres Excellences Note af dags dato, der lyder som følger

»Jeg har den ære at henvise til den i dag undertegnede overenskomst og at foreslå på vegne af regeringen i Kongeriget Danmark, at

Under henvisning til artikel 24, stykke 2, skal bestemmelserne i denne overenskomst ikke finde anvendelse på personer, som er berettigede til

(i) en speciel skattebegunstigelse i henhold til Malta Financial Services Centre Act (kap. 330), bortset fra de personer, som i henhold til afsnit 41 i den nævnte lov vælger at være undergivet de normale bestemmelser i the Income Tax Act (kap. 123) og i the Income Tax Management Act, 1994; eller

(ii) fritagelse eller enhver anden speciel skattebegunstigelse i henhold til bestemmelserne i the Merchant Shipping Act, 1973, med ændringer. Dette gælder imidlertid ikke indkomst, som er undergivet den normale maltesiske indkomstskat; eller

(iii) enhver speciel skattebegunstigelse for så vidt angår udlodninger fra en trust, der er omfattet af bestemmelserne i the Trusts Act, eftersom en trust som foreskrevet i denne lov ikke har status som en juridisk person og derfor ikke selvstændigt kan drage fordel af overenskomsten; eller

(iv) enhver speciel skattebegunstigelse i henhold til enhver væsentligt lignende lov, som efterfølgende vedtages, og som det er aftalt mellem de kompetente myndigheder i de kontraherende stater som værende omfattet af betingelserne i artikel 24, stykke 2.

Hvis det forudgående forslag kan godkendes af regeringen i Republikken Malta, har jeg den ære at henstille, at nærværende Note og Deres Excellences svar i den henseende skal anses for at udgøre en aftale mellem de to regeringer i dette anliggende, som skal træde i kraft samtidig med overenskomstens ikrafttræden.«

Eftersom det forudgående forslag kan godkendes af regeringen i Republikken Malta, har jeg den ære at bekræfte, at Deres Excellences Note og dette svar skal anses for at udgøre en aftale mellem de to regeringer i dette anliggende, som skal træde i kraft samtidig med overenskomstens ikrafttræden.

Jeg benytter denne lejlighed til at forsikre Deres Excellence om min udmærkede højagtelse.

Victor Camilleri

Ambassadør

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget går ud på at bemyndige regeringen til at tiltræde en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Malta og dermed gennemføre dens bestemmelser i Danmark, når overenskomstens betingelser herfor er opfyldt.

Overenskomsten har til formål at undgå international dobbeltbeskatning som følge af, at de to stater beskatter den samme person eller det samme selskab af den samme indkomst. Dette sker typisk, når en person eller et selskab, der er hjemmehørende i den ene stat, modtager indkomst fra den anden stat.

Overenskomsten indeholder derfor bestemmelser, som regulerer, hvilken stat, der kan beskatte forskellige typer indkomst, som en person, der er hjemmehørende i den ene stat (bopælsstaten), modtager fra den anden stat (kildestaten). Desuden indeholder overenskomsten i artikel 23 bestemmelser om, hvorledes bopælsstaten skal lempe dobbeltbeskatningen, når overenskomsten tillægger kildestaten beskatningsretten til en given type indkomst. Denne såkaldte »metodebestemmelse« er nødvendig som følge af, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke afskærer bopælsstaten fra at medregne indkomsten i sit beskatningsgrundlag. Dobbeltbeskatningen ophæves således »efterfølgende«.

Hovedprincippet i metodebestemmelsen er ordinær credit. Dette vil sige, at i de tilfælde, hvor Danmark som bopælsstat skal lempe i dansk skat for skat betalt i Malta, sker lempelsen ved, at Danmark nedsætter sin skat af den indkomst, der hidrører fra Malta, med den skat, der er betalt i Malta. Nedsættelsen kan dog ikke overstige den danske skat af den pågældende indkomst.

Lempelsen sker således efter helt det samme princip, som findes i de interne danske regler om creditlempelse, jf. Ligningslovens § 33.

Overenskomsten indeholder desuden bestemmelser om begunstigelsesbegrænsning, der dels giver Danmark en subsidiær beskatningsret, dels begrænser anvendelsen af overenskomsten.

Den subsidiære beskatningsret bliver aktuel i de tilfælde, hvor Malta efter overenskomsten har ret til at beskatte indkomst fra kilder i Danmark, men hvor Malta kun beskatter sådan indkomst, hvis den overføres til Malta.

Bestemmelsen om begrænsning i anvendelsen af overenskomsten skal ses på baggrund af, at Danmark i 1992 opsagde den dengang eksisterende dobbeltbeskatningsoverenskomst med Malta som følge af, at Malta i slutningen af firserne havde indført offshore- og anden skattebegunstigende lovgivning, der muliggjorde, at de personer, der var omfattet af overenskomsten, helt eller delvis kunne unddrage sig beskatning; en lovgivning, der stadig er gældende, omend der på nogle områder er sket visse ændringer i et forsøg på at imødekomme massiv udenlandsk kritik.

Forudsætningen for at indgå en ny overenskomst med Malta har derfor været, at overenskomstens bestemmelser ikke må give personer, der er hjemmehørende i Danmark, mulighed for at udnytte overenskomsten med hel eller delvis skattefritagelse til følge.

Overenskomsten indeholder derfor en særlig begunstigelsesbegrænsning i artikel 24, således at overenskomsten ikke omfatter personer, der er dækket af specifikke maltesiske skattebegunstigelsesregler.

Overenskomsten følger i meget vidt omfang det danske forhandlingsoplæg, der, bortset fra bestemmelserne om renter, pensioner, virksomhed i forbindelse med efterforskning og udvinding af kulbrinter samt begunstigelsesbegrænsning baserer sig på den af OECD udarbejdede modeloverenskomst (OECD-modellen). Overenskomsten indeholder desuden et par elementer fra en model udarbejdet i FN-regi (FN-modellen). Disse modeller er på ingen måde bindende for de kontraherende stater, og i praksis ses mange afvigelser herfra.

Under gennemgangen af overenskomstens bestemmelser nedenfor vil der blive redegjort for de væsentligste afvigelser fra OECD-modellen.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Lovforslagets økonomiske- og erhvervsmæssige konsekvenser

Formålet med dobbeltbeskatningsoverenskomster er at fjerne de hindringer, som dobbeltbeskatning medfører for udviklingen af de økonomiske relationer mellem aftalelandene. Hermed får virksomheder og personer i den ene stat bedre skattemæssige betingelser for investering, etablering eller arbejde i den anden stat, både som følge af minimering af dobbeltbeskatning og som følge af større klarhed om de skattemæssige konsekvenser af økonomiske dispositioner. Dertil kommer, at en dobbeltbeskatningsoverenskomst direkte kan medføre skattebesparelser for danske virksomheder.

På den anden side bør en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke åbne mulighed for hel eller delvis undgåelse af beskatning. I den nye overenskomst med Malta er der derfor efter dansk ønske indsat en særbestemmelse, så personer, der er omfattet af Maltas omfattende skattebegunstigelsesordninger, ikke kan påberåbe sig overenskomstens lempelsesregler.

Der foreligger ikke data som understøtter et skøn over de provenumæssige konsekvenser af overenskomsten, men de samlede konsekvenser skønnes at være ubetydelige. Det kan nævnes, at Nationalbanken ikke de sidste tre år har registeret betalinger af renter, udbytter og royalties mellem Danmark og Malta, som enkeltvis overstiger 2 mill. kr.

Samlet skønnes overenskomsten ikke at have nævneværdige konsekvenser for dansk erhvervsliv, men giver dog en klarhed over skattemæssige konsekvenser af økonomiske dispositioner.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Lovforslaget skønnes ikke at have

nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Klarhed om skattemæssige konsekvenser af økonomiske dispositioner

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen EU-aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1.

Den foreslåede § 1, stk. 1, foreskriver, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten skal gælde som lov her i landet. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med tilhørende protokol og noteveksling er derfor optaget som bilag til loven.

a. Dette medfører, at beskatningen efter den almindelige skattelovgivning kun kan gennemføres i det omfang, den er i overensstemmelse med dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

b. Overenskomstens artikel 25 indeholder forbud mod diskrimination på skatteområdet baseret på skatteyderens statsborgerskab. Dette gælder for såvel fysiske personer som selskaber. Der kan således ikke gennemføres dansk skattelovgivning, der diskriminerer maltesiske statsborgere eller foretagender her i landet eller maltesiske foretagenders faste driftssteder her i landet. Reglen omfatter også statsløse personer.

Bestemmelserne forpligter dog ikke den ene stat til at indrømme personer, der bor i den anden stat, de personlige begunstigelser, lempelser eller nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

c. § 1, stk. 1, medfører desuden, at de danske og maltesiske myndigheder er berettigede til at yde og modtage administrativ bistand efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 27. Dette omfatter administrativ bistand i form af udveksling af sådanne oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i overenskomsten eller i de to staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten.

Ingen af de to stater kan pålægges forpligtelser, der strider mod staternes lovgivning og forvaltningspraksis. De er heller ikke forpligtet til at udlevere oplysninger, når disse ville afsløre forretningshemmeligheder m.v.

Efter § 1, stk. 2, træder overenskomsten i kraft og får virkning i overensstemmelse med bestemmelsen i artikel 30.

I henhold til artikel 30, stk. 1, skal de to staters regeringer underrette hinanden, når de lovmæssige betingelser for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt. For Danmarks vedkommende vil dette sige, når det foreliggende lovforslag er endelig vedtaget.

I henhold til artikel 30, stk. 2, træder overenskomsten i kraft den dag, udvekslingen af den sidste af de to i stk. 1 omhandlede underretninger sker.

For Danmarks vedkommende skal overenskomsten derefter have virkning for så vidt angår de skatter, der er omfattet af overenskomsten, for det indkomstår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft, og følgende indkomstår.

For Maltas vedkommende for ethvert kalenderår eller regnskabsperiode, som begynder den 1. januar i det år, der følger efter den dato, på hvilken overenskomsten træder i kraft, eller senere.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil herefter indgå som en del af de to landes skattelovgivning.

Indholdet af dobbeltbeskatningsoverenskomstens enkelte artikler.

Artikel 31. Opsigelse

Overenskomsten kan tidligst opsiges 5 år efter dens ikrafttræden, hvorefter den kan opsiges med 6 måneders varsel.

Protokol

Til overenskomsten er knyttet en protokol i forbindelse med stk. 4 i artikel 13 (Kapitalgevinster).

Bestemmelsen præciserer, at beskatningsretten til fortjeneste ved afhændelse af skibe og luftfartøjer m.v. tilfalder ejerens bopælsstat, også i de tilfælde hvor driften af skibet eller luftfartøjet udøves af en person, der er hjemmehørende i en tredjestat.

Noteveksling

I tilknytning til stk. 2 i artikel 24 (Begrænsning af begunstigelser) er udvekslet noter, hvorefter Malta har accepteret, at personer, der er berettiget til skattefritagelse og/eller skattenedsættelse efter maltesisk lov, ikke omfattes af overenskomsten. I noten er angivet den lovgivning, nuværende som fremtidig, som udelukker anvendelse af overenskomstens bestemmelser.

Til § 2.

Efter § 2 træder denne lov i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til § 3.

Efter § 3 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.

Skatter er et område, der er undergivet hjemmestyrernes kompetence. Denne overenskomst vil således ikke gælde for disse dele af rigsfællesskabet. Imidlertid kan Færøerne og/eller Grønland efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 29 blive omfattet af overenskomsten, enten i sin helhed eller med de fornødne ændringer, hvis de måtte ønske dette, og der kan opnås enighed herom med Malta.

Fremsat den 25. november 1998 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem

regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken Malta