Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas

§ 1

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 450 af 10. juni 1997 og senest ved §§ 2 og 3 i lov nr. 437 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 31 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Ved opgørelsen af den godtgørelsesberettigede gasmængde medgået til fremstilling af elektricitet kan den gasmængde anvendes, som efter kontrakten mellem gasleverandøren og kraftvarmeværket er henført til fremstilling af elektricitet, uanset bestemmelserne i § 8, stk. 2, i denne lov og § 34, stk. 2, i lov om afgift af svovl. Til fremstilling af elektricitet kan der dog højst henregnes en gasmængde, der svarer til energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,835. Denne bestemmelse omfatter kun andre kraftvarmeværker end dem, som er omfattet af bilaget til denne lov, og bestemmelsen kan kun anvendes indtil 31. december 1999.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets indhold

Det foreslås, at den midlertidige lempelse af reglerne for fordeling af naturgas mellem afgiftsfri gas til elfremstilling og afgiftspligtig gas til varmefremstilling for decentrale kraftvarmeværker videreføres uændret i perioden fra 1. januar 1999 til 31. december 1999. Den gældende lempelse udløber den 31. december 1998.

Lempelsen forlænges med henblik på at undgå højere varmepriser for kunder tilsluttet naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker.

Det foreslås, at lempelsen videreføres uændret og fortsat er midlertidig, da det er regeringens målsætning at finde en permanent og sammenhængende løsning, der kan balancere de mange komplicerede hensyn, der findes på gas- og kraftvarmeområdet.

Lempelsen blev vedtaget i forbindelse med forhøjelsen af afgiften på naturgas fra 1 øre/Nm3 til 123 øre/Nm3. Forhøjelsen af afgiften på naturgas blev vedtaget i sommeren 1997 og efter EU-Kommissionens godkendelse sat i kraft 1. september 1998.

Det var hensigten, at forhøjelsen af afgiftssatserne for naturgas ikke skulle have virkning på forbrugerpriserne for gas solgt via de regionale gasselskaber, men at den højere afgift på gas alene skulle reducere gasselskabernes ekstraordinært store dækningsbidrag ved salg af gas.

Det ekstraordinært store dækningsbidrag ? den såkaldte »skyggeafgift « ? fremkom ved, at gas tidligere var belagt med ingen eller lav afgift. Dette var ikke kommet forbrugerne til gode, fordi gasselskaberne kunne sælge gassen til en pris, som om der var afgift på uden, at man mistede konkurrenceevne i forhold til afgiftsbelagt olie mv. Forbrugerne oplevede derfor ingen prisforskel mellem gas og olie. I modsætning til en egentlig afgift gik »skyggeafgiften« imidlertid ikke i statens kasse, men i gasselskabernes kasse.

Det viste sig imidlertid, at der kan være forskel i den måde, gasmængderne bliver fordelt mellem eltarif og varmetarif i kontrakterne mellem kraftvarmeværkerne og gassælgerne, og den måde gassen i afgiftsmæssig henseende fordeles mellem afgiftsfri gas til elfremstilling og afgiftspligtig gas til varmefremstilling.

Der var derfor et ønske om, at der ikke kunne opkræves afgift af en større gasmængde end den, gasselskaberne havde opkrævet »skyggeafgift « af.

Før afgiftsforhøjelsen 1. september 1998 var afgifterne så små, at forskellene mellem fordelingen efter afgiftsreglerne og gaskontrakterne ikke spillede den store rolle.

Hvis lempelsen ikke var blevet gennemført, ville ændringerne i gasafgiftssatsen kunne have ført til, at varmepriserne var steget, hvilket som nævnt ikke var hensigten med afgiftsforhøjelsen, der alene sigtede på at reducere »skyggeafgiften«.

Lempelsen blev gjort midlertidig, da den teknisk ikke var optimal og ikke nødvendigvis ville passe ind i et mere sammenhængende afgiftssystem.

Teknisk set virker afgiftssystemet således, at der betales afgift af hele gasforbruget, hvorefter de decentrale kraftvarmeværker godtgøres den del af forbruget, som er medgået til elfremstilling.

Lempelsen sker i form af, at kraftvarmeværkerne kan vælge at betale afgift af den gasmængde, der efter gaskontrakterne henregnes til varmefremstilling uanset lovens hovedregel. Der er dog fastsat en grænse, således at gassselskaberne og varmeværket ikke ved en ændring af gaskontrakten kan aftale sig til en lavere afgift end svarende til det, der fulgte af den daværende og stadigt mest brugte kontrakt.

Ved vedtagelsen af lempelsen i 1997 blev det understreget, at den midlertidige lempelse skulle erstattes af et mere sammenhængende system, der ikke ville give dårligere økonomiske vilkår for den decentrale gasbaserede kraftvarme, end den midlertidige lempelse indebar.

Regeringen har endnu ikke afsluttet overvejelserne herom, og derfor foreslås den midlertidige lempelse videreført i yderligere et år.

Lempelsen vil dog blive bragt til ophør i den nuværende form, hvis en mere permanent løsning findes inden udgangen af 1999.

Lempelsens omfang er på i gennemsnit 3-4 pct., dog med variation. For et gennemsnitligt værk nedsættes afgiften med svarende til ca. 250 kr. inklusive moms for en kunde i et parcelhus.

Provenumæssige konsekvenser

I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 443 af 10. juni 1997 tilkendegav regeringen, at den ville indføre permanente regler, der svarer til den gældende midlertidige lempelse. Set i forhold til denne tilkendegivelse giver det lovforslag, hvor den gældende lempelse blot forlænges med 1 år, ikke noget provenutab. En videreførelse af lempelsen er endvidere allerede indbudgetteret på FFL 99.

Hvis lempelsen ikke videreføres, vil statens provenu stige med ca. 40 mill. kr. i 1999.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervene af betydning.

Administrative konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervene af betydning.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser af betydning

Forholdet til EU-retten

Det vurderes ikke, at en forlængelse af lempelsen vil være omfattet af notifikationspligten efter EU s statsstøtteregler. Der er tale om en generel lempelse for alle aftagere af varme, og virksomheder stilles således kun bedre i det omfang, de aftager varme fra gasbaserede decentrale kraftvarmeværker, hvor lempelsen har virkning. Det vurderes, at lempelsen i sådanne tilfælde vil holde sig indenfor grænsen i »de minimis-reglen«, særligt, da lempelsen højst løber et år. De minimis-reglen indebærer, at en enkelt virksomhed må modtage op til 100.000 ECU i statsstøtte over en periode på 3 år uden, at dette skal anmeldes til Kommissionen.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at den midlertidige lempelse for gasbaseret decentral kraftvarme forlænges for perioden 1. januar 1999 til 31. december 1999. Med lempelsen tillades, at de decentrale kraftvarmeværker ved opgørelsen af den godtgørelsesberettigede gasmængde kan anvende den fordelingsnøgle, varmeværket og gassælgeren har fordelt gasmængderne efter i gaskontrakterne.

Ved lempelsen gives dog valgfrihed, således at de decentrale kraftvarmeværker også kan anvende de almindelige regler efter naturgasafgiftsloven, der i visse tilfælde indebærer en mildere beskatning end den fordelingsnøgle, varmeværket og gassælgeren har fordelt gasmængderne efter i gaskontrakterne. For at undgå, at parterne måtte aftale sig til en anden fordeling end den nuværende gængse fordelingsnøgle med henblik på at reducere afgiften, foreslås det dog, at der i tilfælde, hvor man anvender den mellem parterne aftalte fordeling, højst kan opnå godtgørelse for en gasmængde svarende til den producerede elmængde delt med 0,835.

Til § 2

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft 1. januar 1999.

Fremsat den 25. november 1998 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af naturgas og bygas

(Forlængelse af den midlertidige lempelse for gasbaseret decentral kraftvarme)