Forslag til Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet

§ 1

I lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk.1, ændres »og Den Danske Filmskole« til: »Den Danske Filmskole, Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen på Bornholm.«

2. I § 4 indsættes efter »Konservatorskole har«: »som højere uddannelsesinstitution«.

3. Efter § 7 indsættes

»§ 7 a. Danmarks Designskole har til opgave at give uddannelse inden for kunsthåndværk, design og beslægtede fag.

§ 2

Stk. 1. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Kulturministeren kan herunder fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 2. På det tidspunkt, hvor loven træder i kraft for Danmarks Designskole, Glas- og Keramikskolen på Bornholm og Designskolen Kolding, finder lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner m.v. ikke anvendelse for de nævnte institutioner.

Stk. 3. Regler for Danmarks Designskole, Glas- og Keramikskolen på Bornholm og Designskolen Kolding udstedt i medfør af de hidtil gældende regler finder fortsat anvendelse på de nævnte institutioner, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet som ændret ved denne lov, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 1173 af 16. december 1996 om tilskud og regnskab m.v. ved selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v, som ændret ved bekendtgørelse nr. 962 af 12. december 1997, bekendtgørelse nr. 1172 af 16. december 1996 om institutionsrevision ved selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., samt bekendtgørelse nr. 573 af 4. juli 1997 om evaluering af visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet finder ikke anvendelse på Danmarks Designskole, Glas- og Keramikskolen på Bornholm og Designskolen i Kolding.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Ved kongelig resolution af 23. marts 1998 blev det bestemt, at sager vedrørende designuddannelse overføres fra Undervisningsministeriet til Kulturministeriet. Ressortomlægningen indebar, at Danmarks Designskole, Glas- og Keramikskolen på Bornholm og Kunthåndværkerskolen i Kolding (nu Designskolen Kolding) blev overført til Kulturministeriets ressort.

Det primære formål med lovforslaget er at indarbejde de tre designskoler under de regler, der i øvrigt gælder for de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet. Derfor foreslås det, at designskolerne flyttes fra Undervisningsministeriets lovgivning, lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., til lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

Lovforslaget indebærer, at Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen på Bornholm omdannes fra selvejende institutioner til statsinstitutioner, og således får samme status som de øvrige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet omfattet af lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Designskolen Kolding bevarer efter eget ønske sin status som selvejende institution.

2. Hovedpunkterne i lovforslaget

Lovforslaget består af 2 hovedelementer: For det første omfattes Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen af lovens almindelige bestemmelser, der gælder for de statslige institutioner under Kulturministeriet, der giver uddannelse på det kunstneriske område. For det andet indsættes i loven et nyt kapitel, der regulerer selvejende uddannelsesinstitutioners virksomhed. Reglerne gælder for selvejende institutioner, der overvejende finansieres af staten. Designskolen Kolding omfattes af disse regler.

Herudover foreslås det, at Kunstakademiets Konservatorskole bliver en højere uddannelsesinstitution med henblik på at kunne indføre samme uddannelsesstruktur, som gælder for universiteterne og andre højere uddannelsesinstitutioner.

Endelig indeholder lovforslaget hjemmel til, at de enkelte uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet kan fastsætte regler om bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger over for studerende. Der henvises her til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

3. Redegørelse for designskolernes forhold

3.1. Selvejende institutioner med en bestyrelse som øverste ledelse

Danmarks Designskole, Glas- og Keramikskolen på Bornholm og Designskolen Kolding er selvejende institutioner.

Designskolerne ledes hver især af en bestyrelse, der således varetager den overordnede ledelse af institutionen. Bestyrelsen fastsætter institutionens vedtægt, varetager institutionens interesser som uddannelsesinstitution og fastlægger retningslinjerne for institutionens virksomhed og for dens udvikling. Efter indstilling fra lederen af institutionen (rektor) godkender bestyrelsen studieordninger og fastlægger det årlige budget. Bestyrelsen ansætter og afskediger institutionens rektor og øvrige personale.

Bestyrelsen er endvidere ansvarlig over for ressortministeriet for institutionens virksomhed, herunder for forvaltningen af det statslige tilskud.

Glas- og Keramikskolen på Bornholm er pr. 1. august 1997 oprettet som en forsøgsuddannelse under Undervisningsministeriet. Forsøgsperioden løber i 4 år, hvorefter der skal tages stilling til skolens fortsatte virke.

3.2. Det nugældende regelgrundlag for designskolerne

Designskolernes virksomhed er særligt reguleret i lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. I loven er bl.a. fastsat regler om tilskud og lån, drifts- og anlægstilskud, kapitalforvaltning, regnskab og revision. Endvidere er der med hjemmel i loven udstedt to bekendtgørelser om tilskud og regnskab samt revision, jf. bekendtgørelse nr. 1173 af 16. december 1996 om tilskud og regnskab m.v. ved selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., og bekendtgørelse nr. 1172 af 16. december 1996 om institutionsrevision ved selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

Institutionernes uddannelsesvirksomhed er for Danmarks Designskole og Designskolen Koldings vedkommende nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 424 af 16. juni 1989 om uddannelse inden for design, og for Glas- og Keramikskolen på Bornholms vedkommende i bekendtgørelse nr. 669 af 19. august 1997 om kunsthåndværkeruddannelsen inden for glas og keramik. I disse bekendtgørelser fastlægges uddannelsesstruktur og indhold.

Endelig er institutionernes virksomhed reguleret i institutionens vedtægt. Vedtægten indeholder rammerne for institutionens virksomhed og forvaltning, og angiver bl.a. institutionens navn, hjemsted, formål samt reglerne om bestyrelsens sammensætning og kompetence. Skolens vedtægt og senere ændringer heri skal godkendes af ressortministeriet.

3.3. Uddannelse inden for design og kunsthåndværk

På Danmarks Designskole og Designskolen Kolding udbydes uddannelse inden for kunsthåndværk og design. Formålet med uddannelserne er nærmere beskrevet i bekendtgørelse nr. 424 af 16. juni 1989 om uddannelse inden for design. Det hedder i § 2 heri, at formålet med uddannelsen er at give de studerende kvalifikationer på et videregående niveau inden for kunsthåndværk, industriel design, indretning/planlægning og kommunikation med henblik på professionel beskæftigelse inden for disse områder. Herunder er formålet at give de studerende de nødvendige tekniske, æstetiske og analytiske forudsætninger for at kunne løse opgaver på et kunstnerisk og humanistisk grundlag.

Uddannelserne varer fra mellem 3« til 5 år. På Designskolen Kolding omfatter den en 1. del bestående af en fælles grundskole af 1 års varighed, en linierettet 2. del af 2 års varighed, og en 3. del af et « til 2 års varighed. På 2. del vælger den studerende linie inden for keramik og glas, møbel og redskab, indretning, tekstil, beklædning, grafik eller mulitimedie. På 3. del vælger den studerende et af følgende institutter: institut for unika, industriel design, rum, ædelmetal eller visuel kommunikation. På Danmarks Designskole omfatter uddannelsen en 1. del bestående af en fælles grundskole af 1 års varighed, en 2. del af 2 års varighed på et af institutterne rum og møbel, produkt og visuel kommunikation, og en 3. del af et « til 2 års varighed, hvor den studerende videreuddanner sig inden for et af de nævnte institutområder.

Der er i studieåret 1998-1999 optaget ca. 636 elever på Danmarks Designskole. På Designskolen Kolding er der optaget ca. 360 elever i studieåret 1998-1999.

På Glas- og Keramikskolen udbydes uddannelse inden for kunsthåndværk. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 669 af 19. august 1997 om kunsthåndværkeruddannelsen inden for glas og keramik, at glas- og keramikuddannelsen har til formål på baggrund af et solidt håndværksmæssigt kendskab til arbejdet med teknik og materiale at give de studerende kvalifikationer til på et højt kunstnerisk niveau at udforme og udvikle glas- og keramikkunsthåndværket. Gennem en personlig indleven i håndværkets konkrete arbejde med materialer, teknik, form og gennem en teoretisk skoling skal de studerende gives de nødvendige tekniske, æstetiske og analytiske forudsætninger for at kunne løse opgaver inden for glas eller keramik og hermed beslægtede materialer.

Uddannelsen varer 3 år og består af 3 moduler af hver 1 års varighed. De studerende vælger linie ved optagelsen. Glas- og keramikuddannelsen består af fællesfag samt en række specialiseringsfag afhængig af specialiseringsretning (glas eller keramik). Fælles for alle studerende er fagene kunst, design og formidling.

Der er i studieåret 1998-1999 i alt optaget 51 elever. Dette tal ventes at stige ved fuldt optag på uddannelsen i år 2000.

3.4. Designskolernes finansiering

Danmarks Designskole, Glas- og Keramikskolen på Bornholm og Designskolen Kolding er for så vidt angår driften af uddannelserne 100% statsfinansierede.

Der er i forbindelse med ressortomlægningen af designuddannelserne indgået en aftale om bevillingsoverførsel m.v. fra Undervisningsministeriet til Kulturministeriet for perioden 1998-2002.

Danmarks Designskole har ifølge finanslovsforslaget for 1999 en bevilling på 67,4 mio. kr. i 1999. Designskolen Kolding (Kunsthåndværkerskolen i Kolding) har i samme år en bevilling på 33,9 mio. kr., mens Glas- og Keramikskolen har en bevilling på 6,1 mio. kr. i 1999 stigende til 7,1 mio. kr. i år 2000 og de følgende år, idet kunsthåndværkerskolen fra år 2000 er oppe på fuldt optag. Bevillingen findes på § 21.42.25 på finanslovforslaget for 1999.

4. Kulturministeriets lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Lovforslaget indebærer, at de tre designskoler omfattes af lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Loven beskriver de overordnede rammer for institutionernes virksomhed, herunder spørgsmål om opgaver, uddannelser, styrelse og økonomiske forhold.

Loven gælder for de statslige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriets område, der giver uddannelse på de kunstneriske uddannelsesområder. Det drejer sig om Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole, Arkitektskolen i Aarhus, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Vestjysk Musikkonservatorium, Det Fynske Musikkonservatorium, Nordjysk Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium, Statens Teaterskole og Den Danske Filmskole.

I lovens nuværende udformning er det ifølge § 1, stk. 1, alene statsinstitutioner, der er omfattet af loven.

5. Overgang fra selvejende institution til statsinstitution

Kulturministeriet har forud for fremsættelsen af lovforslaget bedt institutionernes bestyrelser tage stilling til skolernes fremtidige status som henholdsvis selvejende institution og statsinstitution. De selvejende institutioner Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen på Bornholm har i den forbindelse besluttet at anmode Kulturministeriet om at overgå til statsinstitution på linie med de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, der er omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Den selvejende institution Designskolen Kolding ønsker fortsat at være selvejende institution.

På baggrund heraf fremsætter kulturministeren dette lovforslag, der indebærer at Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen på Bornholm overgår til statsinstitution. Kulturministeriet finder det hensigtsmæssigt, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner, som ministeriet administrerer, har samme bevillingsmæssige status og er undergivet et fælles sæt af regler.

Rent teknisk sker omdannelsen fra selvejende institution til statsinstitution ved, at bestyrelsen i henhold til institutionens vedtægt beslutter at likvidere (nedlægge) institutionen med henblik på videreførsel som statsinstitution.

Ifølge skolernes vedtægter nedsætter bestyrelserne et likvidationsudvalg, der foretager opgørelsen af boet. Kulturministeriet vil anmode kammeradvokaten om at bistå likvidationsudvalgene for Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen på Bornholm med boopgørelsen.

Ved væsentlige ændringer af en selvejende institutions vedtægter (permutation) kræves Civilretsdirektoratets godkendelse. Tilladelse hertil gives i almindelighed, hvis institutionen er solvent. Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen vil derfor som led i likvidationen anmode om Civilretsdirektoratets godkendelse hertil.

6. Særligt om selvejende uddannelsesinstitutioner

Designskolen Kolding ønsker fortsat at være en selvejende institution. Da lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet i sin nuværende skikkelse alene finder anvendelse på statsinstitutioner, indebærer det, at der i loven skal indarbejdes regler, der tager sigte på selvejende uddannelsesinstitutioner. Det foreslås derfor, at loven ændres, således at der indsættes et nyt kapitel om selvejende uddannelsesinstitutioner, der overvejende finansieres af staten. Reglerne træder i stedet for de regler, der gælder i lov nr. 311 af 24. april 1996 i Undervisningsministeriets lovgivning.

Sigtet med en regulering af de selvejende uddannelsesinstitutioner er at fastsætte rammerne for de selvejende institutioners virksomhed og Kulturministeriets styringsbeføjelser. Da forholdet mellem en selvejende institution og et ministerium ikke er undergivet det almindelige over-underordnelsesforhold, hvilket bl.a. indebærer, at ministeriet ikke kan udstede generelle og konkrete tjenestebefalinger til en selvejende institution, er det nødvendigt at tilvejebringe et hjemmelsmæssigt grundlag for tilsyn, kontrol, styring og udvikling af sådanne institutioner.

De selvejende uddannelsesinstitutioners virksomhed foreslås reguleret i et selvstændigt kapitel i loven, nemlig kapitel 7 a. I kapitlet er en henvisning til kapitel 3, 6 og 7 om statsinstitutioner, hvorved bestemmelserne heri tillige finder anvendelse på de selvejende institutioner. Det drejer sig om reglerne om uddannelse, økonomiske forhold samt forskellige bestemmelser, herunder bl.a. regler om administrativ rekurs.

Reglerne indeholder endvidere hjemmel for kulturministeren til i bekendtgørelsesform nærmere at fastsætte regler om vilkår for statstilskud til selvejende institutioner, budgetter, regnskaber, kontrol og tilsyn m.v.

Hjemmelsbestemmelsen har til hensigt at sikre, at ministeren overfor Folketinget kan indfri den overordnede tilsynsforpligtelse med ministerens ressort, herunder føre tilsyn og kontrol med, at selvejende institutioner anvender deres tilskud i overensstemmelse med forudsætningerne for tilskuddet.

Hjemmelsbestemmelsen sigter endvidere mod at sikre, at ministerens forvaltning lever op til de krav, der i øvrigt fremgår af Budgetvejledningen og andre statslige administrative ordensforskrifter m.v.

Endelig indeholder kapitlet bl.a. forslag til regler om vedtægter, styrelse, søgsmålskompetence og ophør af den selvejende institution. Der henvises her til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Statens selvforsikring omfatter selvejende institutioner, der overvejende finansieres af staten, hvorfor institutionerne ikke vil have merudgifter til forsikring.

For så vidt angår Designskolen Kolding, er den i øvrigt omfattet af lov om revision af statens regnskaber m.m., jf. Finansministeriets lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997. Det indebærer bl.a., at institutionen revideres af Rigsrevisor.

7. Styrelsesregler for statsinstitutioner

Ved overgang til statsinstitution skal der fastsættes styrelsesregler for Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen på Bornholm. Kulturministeren vil fastsætte reglerne med hjemmel i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. § 11, stk. 1. Loven omfatter meget forskellige institutioner, og fastlægger derfor alene de overordnede principper for institutionernes styrelse.

Fælles for Kulturministeriets institutioner er, at hver institution ledes af en rektor, der enten vælges eller ansættes af institutionen eller kulturministeren. Rektor træffer afgørelse i alle sager, som ikke i loven eller styrelsesbekendtgørelsen er henlagt til kulturministeren eller institutionens kollegiale organer.

Endvidere nedsættes der et eller flere kollegiale organer. Institutionens øverste kollegiale organ inddrages i sager, der vedrører institutionens overordnede interesser som uddannelsesinstitution, og medvirker ved fastlæggelsen af retningslinjer for dens langsigtede virksomhed og udvikling.

Styrelsesreglerne vil blive fastsat efter forudgående høring af uddannelsesinstitutionen og vil blive tilpasset den enkelte institutions særlige forhold for så vidt angår størrelse og karakter.

8. Kunstakademiets Konservatorskole som højere uddannelsesinstitution

Formålet med at gøre Kunstakademiets Konservatorskole til en højere uddannelsesinstitution er at give skolen samme uddannelsesstruktur, som gælder for universiteterne og andre højere uddannelsesinstitutioner, dvs. bachelor- og kandidatuddannelser samt ph.d-graden, med henblik på at fremme konservatorskolens muligheder for merit både nationalt og internationalt.

9. Lovforslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige

Det er Kulturministeriets forventning, at lovforslaget ikke har økonomiske konsekvenser for staten, idet det vurderes, at Danmarks Designskoles og Glas- og Keramikskolen på Bornholms overgang til statsinstitution vil være udgiftsneutral. En endelig opgørelse heraf vil dog først kunne foreligge, når likvidationen af institutionerne er gennemført. Kulturministeren vil til den tid orientere kultur- og finansudvalget herom.

For så vidt angår skolernes driftsbevillinger, vil disse blive fastsat på de årlige bevillingslove under § 21.41.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommuner eller amtskommuner.

10. Øvrige konsekvenser af lovforslaget og forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative, erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser, ligesom forslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

Nej

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Miljømæssige konsekvenser

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for borgerne

Nej

Nej

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

11. Høring over lovforslaget

Lovforsalget er sendt til høring hos Danmarks Designskole, Glas- og Keramikskolen på Bornholm, Designskolen Kolding, Københavns Kommune, Bornholms Amt, Nexø Kommune, Vejle Amt, Kolding Kommune, Undervisningsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet, Rigsrevisionen og Statsministeriet.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen på Bornholm omfattes af loven, der gælder for alle statslige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, bortset fra Danmarks Biblioteksskole, der er omfattet af lov nr.17 af 14. januar 1998 om Danmarks Biblioteksskole. Fælles for de omfattede institutioner er, at de giver uddannelse på de kunstneriske fagområder. Det drejer sig om institutionerne Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole, Arkitektskolen i Aarhus, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Vestjysk Musikkonservatorium, Det Fynske Musikkonservatorium, Nordjysk Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium, Statens Teaterskole og Den Danske Filmskole.

Til nr. 2.

Den nuværende formulering af bestemmelsen i § 4 lyder således: »Kunstakademiets Konservatorskole har til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i konservering og restaurering indtil det højeste niveau samt på videnskabeligt grundlag at drive forskning indenfor disse fagområder.«

Bestemmelsen foreslås ændret til: »Kunstkakademiets Konservatorskole har som højere uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i konservering og restaurering indtil det højeste niveau samt på videnskabeligt grundlag at drive forskning indenfor disse fagområder.«

Som højere uddannelsesinstitution skal Kunstakademiets Konservatorskole give uddannelse til det højeste videnskabelige niveau inden for skolens fagområde. Det er kendetegnende for en højere uddannelsesinstitution, at undervisningen er baseret på en løbende forsknings- og udviklingsproces, hvilket er nødvendigt for at fastholde det høje faglige niveau i undervisningen.

Der foregår i dag en betydelig og anerkendt forskning på konservatorskolen, og skolen indgår i et tæt samarbejde med en række store forskningsinstitutioner og universiteter både i Danmark og i udlandet. På trods af konservatorskolens relativt beskedne størrelse er det faglige miljø derfor i realiteten stort.

Det er hensigten, at konservatorskolen først får officiel status af højere uddannelsesinstitution efter at der er gennemført en ekstern faglig vurdering af skolens forskningsvirksomhed, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 1.

Konservatorskolens nuværende uddannelsesstruktur, som trådte i kraft den 1. september 1998, omfatter en 3-årig grunduddannelse og en 2-årig overbygningsuddannelse. Ændringen indebar især en opstramning af kravene til afgangsopgaver, specialer og bedømmelse, således at uddannelsesstrukturen i realiteten allerede i form og i indhold svarer til bachelor- og kandidatstrukturen på Undervisningsministeriets område.

Kulturministeriet vil derfor allerede nu ændre den 3-årige grunduddannelse og 2-årige overbygningsuddannelse til en 3-årig bacheloruddannelse og en 2-årig kandidatuddannelse. Indførelsen af ph.d.-niveauet på konservatorskolen og den officielle status af højere uddannelsesinstitution vil derimod først kunne gennemføres, efter der har været foretaget en ekstern faglig vurdering af skolens forskningsvirksomhed.

Konservatorskolens nuværende styrelsesregler svarer til styrelsesreglerne på andre højere uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område.

Til nr. 3.

I overensstemmelse med lovens systematik fastsættes det overordnede formål for de to institutioner Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen på Bornholm.

Formålet med uddannelsen, der udbydes på Danmarks Designskole, er i bekendtgørelse nr. 426 af 16. juni 1989 om uddannelse inden for design beskrevet således i § 2: »Formålet med uddannelsen er at give de studerende kvalifikationer på et videregående niveau inden for kunsthåndværk, industriel design, indretning/planlægning og kommunikation med henblik på professionel beskæftigelse inden for disse områder. Herunder er formålet at give de studerende de nødvendige tekniske, æstetiske og analytiske forudsætninger for at kunne løse opgaver på et kunstnerisk og humanistisk grundlag.«

Formålet med uddannelsen, der udbydes på Glas- og Keramikskolen på Bornholm, er i bekendtgørelse nr. 669 af 19. august 1997 om kunsthåndværkeruddannelsen inden for glas og keramik beskrevet således i § 2: »Glas- og Keramikuddannelsen har til formål på baggrund af et solidt håndværksmæssigt kendskab til arbejdet med teknik og materialer at give de studerende kvalifikationer til på et højt kunstnerisk niveau at udforme og udvikle glas- og keramikhåndværket. Gennem en personlig indleven i håndværkets konkrete arbejde med materialer, teknik, form og gennem en teoretisk skoling skal de studerende gives de nødvendige tekniske, æstetiske og analytiske forudsætninger for at kunne løse opgaver inden for glas eller keramik og hermed beslægtede materialer.«

Formålsbestemmelserne er af hensyn til indpasningen i loven mere overordnet formuleret i lovforslaget end i bekendtgørelsen, men der er ikke tilsigtet nogen ændring i institutionernes nuværende virksomhed.

Til nr. 4.

Bestemmelsen svarer til reglen i § 4, stk. 2, i lov nr. 1089 af 23. december 1992 om universiteter m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 27. maj 1993.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er at sikre udtrykkelig lovhjemmel for bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger over for de studerende. Bestemmelsen giver institutionen bemyndigelse til at fastsætte regler herom.

Bemyndigelsen kan udnyttes til at fastsætte regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende, der groft tilsidesætter almindelige regler om hensynsfuld optræden, f.eks. i tilfælde af hærværk eller i tilfælde, hvor en studerende gentagne gange udebliver fra undervisning, herunder prøver og forestillinger, til skade for medstuderende. Ved udtrykket "andre disciplinære foranstaltninger" tænkes først og fremmest på brug af advarsel som sanktion.

Regler herom skal udformes i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, hvilket indebærer, at der skal være overensstemmelse mellem den studerendes forseelse og den disciplinære sanktion.

En afgørelse om bortvisning eller anden disciplinær foranstaltning vil kunne påklages til kulturministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet § 15, stk. 1.

Til nr. 5.

Til den foreslåede § 16 a.

Lovforslaget indebærer, at der indsættes et nyt kapitel (kapitel 7 a) i loven om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, der nærmere fastsætter de lovgivningsmæssige rammer for Designskolen Koldings virksomhed. Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen på Bornholm omfattes af lovens almindelige regler for statsinstitutioner, jf. den foreslåede ændring af lovens § 1, stk. 1.

I § 16 a, stk. 2, gives kulturministeren bemyndigelse til at bestemme, at andre selvejende uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet omfattes af reglerne om selvejende institutioner. En forudsætning herfor er, at der er tale om en selvejende institution, der overvejende finansieres af staten. Herved skal forstås, at mindst 50% af institutionens bruttodriftsudgifter dækkes ved tilskud fra staten.

I § 16 a, stk. 3, foreslås indført en bestemmelse, hvorved lovens regler om uddannelse (kapitel 3), økonomiske forhold (kapitel 6) og forskellige bestemmelser, herunder bl.a. regler om administrativ rekurs (kapitel 7) tillige finder anvendelse på selvejende uddannelsesinstitutioner.

I lovens kapitel 3 bestemmes det bl.a., at kulturministeren efter samråd med institutionen beslutter, hvilke uddannelser institutionen skal udbyde, jf. § 9, stk. 1. Der gives endvidere hjemmel i § 10 for kulturministeren til at fastsætte regler om uddannelsens indhold og varighed, eksaminer og prøver, adgang til uddannelserne, ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere, erhvervelse af doktorgrader og klager til institutionen fra studerende i forbindelse med eksaminer og prøver samt procedurer for behandlingen heraf. Hjemmelen er udnyttet til at fastsætte uddannelsesbekendtgørelser for institutionerne. Forinden fastsættelsen heraf skal den pågældende institution høres.

I lovens kapitel 6 om økonomiske forhold bestemmes det særligt, at statens bevillinger til institutionerne fastsættes på de årlige bevillingslove.

I lovens kapitel 7 er fastsat regler om administrativ rekurs. Det bestemmes i § 15, stk. 1, at en institutions afgørelser kan påklages til kulturministeren for så vidt angår klager over retlige spørgsmål. Dette indebærer, at f.eks. klager over afgørelser, der indeholder en faglig vurdering af en studerende, i almindelighed ikke kan indbringes for Kulturministeriet.

I § 16 a, stk. 4, gives kulturministeren bemyndigelse til at bestemme, at en selvejende institution omfattet af det foreslåede kapitel 7 a, kan omfattes af lovens almindelige bestemmelser om statsinstitutioner. Det er en forudsætning, at institutionen ansøger kulturministeren om at overgå til statsinstitution, og at de bevilligende myndigheder giver godkendelse hertil.

Til den foreslåede § 16 b.

§ 7 b. Glas- og Keramikskolen på Bornholm har til opgave at give uddannelse inden for glas og keramik. Skolen kan herudover give uddannelse i andre fag inden for kunsthåndværk.«

4. I § 10 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Institutionen kan fastsætte regler om bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger over for de studerende.«

5. I Efter § 16 indsættes

»Kapitel 7a.

Selvejende uddannelsesinstitutioner, der overvejende finansieres af staten

§ 16 a. Reglerne i dette kapitel gælder for Designskolen Kolding.

Stk. 2. Kulturministeren kan efter ansøgning fra den pågældende institution bestemme, at andre selvejende uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, der overvejende finansieres af staten og som giver uddannelse på de kunstneriske fagområder, omfattes af dette kapitels bestemmelser.

Stk. 3. Denne lovs kapitel 3, kapitel 6 og kapitel 7 finder tillige anvendelse på institutioner omfattet af dette kapitel.

Stk. 4. Under forudsætning af godkendelse fra de bevilligende myndigheder kan kulturministeren efter ansøgning fra en selvejende institution omfattet af dette kapitel bestemme, at institutionen overgår til at blive statsinstitution og omfattes af denne lovs bestemmelser om statsinstitutioner.

§ 16 b skaber hjemmelsgrundlaget for, at kulturministeren kan iværksætte en evaluering af selvejende institutioner. Ifølge regeringens designredegørelse fra 1997, skal der gennemføres en evaluering af designuddannelserne som led i en opprioritering af indsatsen på designområdet. Evalueringen ventes påbegyndt i 1999 og vil danne grundlag for Kulturministeriets overvejelser om en profilering af uddannelserne inden for design, der udbydes på design- og arkitektuddannelserne, og en arbejdsdeling mellem institutionerne på området.

Til den foreslåede § 16 c.

§ 16 c, stk. 1, skaber hjemmelsgrundlaget for, at ministeren kan føre tilsyn med den selvejende institution som forudsat i Budgetvejledningen og andre interne statslige administrative ordensforskrifter og vejledninger.

Eksempelvis fremgår det af budgetvejledningens punkt 20.1.21, at selvejende institutioner, hvis drift dækkes med halvdelen eller mere af statslige tilskud, skal udarbejde årsbudgetter med budgetoverslagsår og at indgåelse af lejemål og anlægsudgiftslignende investeringer skal godkendes af ressortmyndigheden.

§ 16 c, stk. 2. indebærer, at selvejende institutioner skal følge statens regler på løn- og personaleområdet. Det drejer sig om de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold. Bestemmelsen svarer til reglen i § 20 i lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

§ 16 c, stk. 3, giver kulturministeren hjemmel til at bestemme, at tilskud til den selvejende institution bortfalder helt eller delvist, hvis det skønnes, at der ikke er behov for uddannelsen eller dele heraf. Det kan f.eks. være i tilfælde af, at institutionen ikke lever op til de krav om kvalitet i uddannelserne, som må stilles til en videregående kunstnerisk uddannelsesinstitution. Bestemmelsen svarer til reglen i § 3, stk. 2, i lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

Til den foreslåede § 16 d.

I § 16 d bestemmes det, at institutionens forhold reguleres i en vedtægt, der skal godkendes af kulturministeren. Reglen svarer til § 7, stk. 1, i lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

Vedtægten vil for at opnå kulturministerens godkendelse skulle opfylde de standardkrav, som Kulturministeriet almindeligvis stiller til selvejende institutioner, der modtager statsligt driftstilskud fra Kulturministeriet på mindst 50% af bruttodriftsudgifterne. Dette indebærer, at der som minimum skal fastsættes bestemmelser om institutionens navn og hjemsted, institutionens formål, bestyrelsens sammensætning, udpegning og beskikkelsesperiode, bestyrelsens opgaver, den daglige ledelse af institutionen, tegningsret, finansiering, budget, regnskab og revision og opløsning.

Til den foreslåede § 16 e.

Bestemmelsen svarer til reglerne i § 8, stk. 1, og § 9, stk. 1, i lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. Bestyrelsens sammensætning og opgaver fastsættes i institutionens vedtægt, jf. ovenfor om bemærkningen til den foreslåede § 16 d.

Til den foreslåede § 16 f.

Bestemmelsen svarer til reglen i § 10 i lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. Det fastslås helt overordnet, at bestyrelsen er ansvarlig for skolens virksomhed over for kulturministeren.

Reglen i stk. 2 giver kulturministeren hjemmel til at udstede påbud om berigtigelse af nærmere angivne forhold, hvis institutionen tilsidesætter regler, der er fastsat om uddannelsen, herunder bl.a. uddannelsesindhold, eksaminer og optagelse, samt hvis institutionen ikke forvalter statslige tilskud i overensstemmelse med de givne regler, jf. herved den foreslåede § 16 c, stk. 1.

Efterkommer bestyrelsen ikke et påbud som nævnt ovenfor, kan kulturministeren sætte institutionen under administration og dermed fratage bestyrelsen dens opgaver eller dele heraf.

Hvis institutionens økonomiske situation på grund af bestyrelsens handlinger eller undladelser er således, at institutionen trues af en lukning, kan kulturministeren uden varsel omgående gribe ind og afsætte bestyrelsen. Ministeren har i en sådan situation mulighed for at sætte institutionen under direkte administration, indtil en ny bestyrelse er nedsat, eller kan benytte den i stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte fremgangsmåde.

Til den foreslåede § 16 g.

Bestemmelsen svarer til reglen i § 11 i lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. Institutionens vedtægt skal indeholde bestemmelser om den daglige ledelse, jf. ovenfor om bemærkningen til den foreslåede § 16 d.

Til den foreslåede § 16 h.

Bestemmelsen svarer til reglen i § 12 i lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. Reglen er alene en processuel regel, og har derfor ingen indflydelse på vurderingen af bestyrelsens erstatningsansvar.

I beretning 11/90 fra De af Folketinget Valgte Statsrevisorer om selvejende institutioners retlige stilling påpeges det, at der bør etableres lovhjemmel for ministeren til at gøre erstatningsansvar gældende over for bestyrelsesmedlemmer eller andre, der har påført den selvejende institution et økonomisk tab. Efter gældende lovgivning er der uden særlig lovhjemmel ikke andre søgsmålsberettigede end institutionens egen bestyrelse. En sådan særlig hjemmel findes i fondslovene, der ikke gælder for uddannelsesinstitutioner. Her har fondsmyndigheden en hjemmel til at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer m.fl.

Til den foreslåede § 16 i.

Bestemmelsen svarer til reglen i § 5, stk. 1, i lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. Bestemmelsen sikrer staten dispositionsret over tiloversbleven formue, når samtlige kreditorer er fyldestgjort. Dispositionsretten forudsættes udøvet under hensyn til, hvor stor en del af nettoformuen der hidrører fra offentlige tilskud.

Til § 2

Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til kulturministeren til at fastsætte lovens ikrafttræden.

Ikrafttrædelsen af lovforslaget indebærer, at Danmarks Designskole, Glas- og Keramikskolen på Bornholm og Designskolen Kolding flyttes fra Undervisningsministeriets lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

For så vidt angår § 1, nr. 2, om Kunstakademiets Konservatorskole, er det hensigten, at konservatorskolen først får status af højere uddannelsesinstitution, efter at der er gennemført en ekstern faglig vurdering af skolens forskningsvirksomhed.

De bekendtgørelser, der er gældende for designskolerne, skal, når der bortses fra de i stk. 4 nævnte bekendtgørelser, fortsat være gældende for institutionerne, indtil andet bestemmes. Dette betyder bl.a., at bekendtgørelse nr. 424 af 16. juni 1989 om uddannelse inden for design og bekendtgørelse nr. 669 af 19. august 1997 om kunsthåndværkeruddannelsen inden for glas og keramik fortsat gælder, indtil en revision af uddannelsesbekendtgørelserne bliver gennemført.

§ 16 b. Institutionen er forpligtet til at medvirke til gennemførsel af en evaluering af institutionens virksomhed, hvis kulturministeren beslutter at iværksætte en sådan.

§ 16 c. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkår for statstilskud, herunder antallet af studerende, samt regler om budgetter, regnskaber, kontrol og tilsyn m.v. for institutionen.

Stk. 2.Institutionen skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved institutionen.

Stk. 3. Kulturministeren kan bestemme, at statens tilskud til institutionen bortfalder helt eller delvist, såfremt kulturministeren skønner, at der ikke længere er behov for institutionen eller dele af dens virksomhed, eller såfremt institutionen tilsidesætter gældende regler eller vilkår fastsat for statstilskud.

§ 16 d. Den selvejende institutions forhold reguleres i en vedtægt, der godkendes af kulturministeren.

§ 16 e. Institutionens bestyrelse varetager den overordnede ledelse af institutionen.

§ 16 f. Bestyrelsen er over for kulturministeren ansvarlig for institutionens virksomhed, herunder forvaltningen af de statslige tilskud.

Stk. 2. Kulturministeren kan give bestyrelsen påbud om berigtigelse af nærmere angivne forhold vedrørende uddannelsen og forvaltningen af de statslige tilskud. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud efter 1. punktum, kan kulturministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af kulturministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges efter reglerne i institutionens vedtægt.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fare, kan kulturministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte en midlertidig bestyrelse, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.

§ 16 g. Institutionens rektor har ansvaret for tilrettelæggelsen af institutionens undervisning og har desuden den daglige pædagogiske, administrative og økonomiske ledelse af institutionen.

§ 16 h. Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, rektor, revisorer eller andre i anledning af tab påført institutionen kan træffes af bestyrelsen eller af kulturministeren.

§ 16 i. I tilfælde af institutionens ophør anvendes eventuel nettoformue til undervisnings- og uddannelsesformål efter kulturministerens bestemmelse.«

Fremsat den 25. november 1998 af kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet