Forslag til Lov om Danmarks Evalueringsinstitut

Bilag 1

1) Lov nr. 142 af 26. april 1972 om fodterapeuter med senere ændringer.

2) Lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre med senere ændringer.

3) Lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere med senere ændringer.

4) Lov om Danmarks Lærerhøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 29. januar 1987.

5) Lov om sygeplejersker, jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990 med senere ændringer.

6) Lov nr. 371 af 6. juni 1991 om landbrugsuddannelser med senere ændringer.

7) Lov om terapiassistenter, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991 med senere ændringer.

8) § 29 i lov nr. 352 af 14. maj 1992 om ændring af forskellige uddannelseslove m.m. med senere ændringer.

9) Lov om statsskoler som forsøgscenter for 8.-10. skoleår, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 29. juli 1992.

10) Lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus, Odense og Esbjerg, jf. lovbekendtgørelse nr. 679 af 29. juli 1992.

11) Lov om universiteter m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 27. maj 1993, for så vidt angår uddannelse og undervisning indtil forskeruddannelsesniveau.

12) Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 508 af 30. juni 1993.

13) Lov nr. 1137 af 22. december 1993 om sundhedspersonalets videreuddannelse m.v.

14) Lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri ungdomsuddannelse med senere ændringer.

15) Lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 495 af 10. juni 1994 med senere ændringer.

16) Lov nr. 447 af 14. juni 1995 om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse med senere ændringer.

17) Lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995 med senere ændringer.

18) Lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 679 af 1. august 1995.

19) Lov om specialundervisning for voksne og læsekurser for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 866 af 7. november 1995 med senere ændringer.

20) Lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 20. december 1995 med senere ændringer.

21) Lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

22) Lov nr. 498 af 12. juni 1996 om tandplejere med senere ændring.

23) Lov nr. 505 af 12. juni 1996 om Danmarks Journalisthøjskole.

24) Lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 17. juni 1996.

25) Lov om almen voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 557 af 20. juni 1996.

26) Lov om støtte til folkeoplysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 20. juni 1996, med senere ændringer, for så vidt angår folkeuniversiteter.

27) Lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 3. september 1996.

28) Lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 3. september 1996.

29) Lov om uddannelse til håndarbejdslærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 3. september 1996.

30) Lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 828 af 17. september 1996 med senere ændringer.

31) Lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 27. september 1996, for så vidt angår handelshøjskoleafdelinger.

32) Lov om teknika, jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 27. september 1996.

33) Lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 5. februar 1997 med senere ændringer.

34) Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 10. juli 1997.

35) Lov nr. 1115 af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser.

36) Lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 61 af 26. januar 1998.

37) Lov nr. 487 af 1. juli 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre.

38) Lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 512 af 2. juli 1998.

39) Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 542 af 16. juli 1998.

40) Lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 18. august 1998.

41) Lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 18. august 1998.

42) Lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 6. oktober 1998.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Som led i udmøntningen af regeringens plan om styrkelse af kvaliteten i det danske uddannelsessystem og iværksættelse af løbende kvalitetsevalueringer af uddannelser og samspillet mellem dem oprettes én fælles evalueringsinstitution for uddannelsesområderne: Grundskolen, ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser og voksen- og efteruddannelserne. Evalueringsinstitutionens virksomhed for hele uddannelsesområdet placeres i én ny, organisatorisk enhed. Det eksisterende Evalueringscenter for de videregående uddannelser integreres i Danmarks Evalueringsinstitut.

Med indførelsen af uafhængige evalueringer introduceres et nyt kvalitetsudviklingsinstrument for det samlede uddannelsessystem. Instituttets virksomhed skal både kunne gå på langs og på tværs af uddannelserne, og det skal kunne foretage detaljerede undersøgelser og vurderinger af undervisning, de enkelte uddannelser og undervisningsfag og sammenhængen mellem dem.

Evalueringer skal spille tæt sammen med og understøtte det fortsatte kvalitetsudviklingsarbejde på alle niveauer i uddannelsessystemet. Resultatet af evalueringer vil således være en god lejlighed til at (re)vurdere reglerne for kvalitetsudvikling inden for såvel de enkelte uddannelsesområder som på tværs af områderne. Visse bestemmelser findes allerede i dag i lovgivningen. Disse bestemmelser er alene knyttet til de enkelte uddannelsesområder. Med henblik på at sikre et tværgående kvalitetsudviklingsaspekt samles alle regler om evaluering, herunder kvalitetsudvikling og opfølgning i den kommende lov om Danmarks Evalueringsinstitut. Efter lovforslaget får ministeren samme hjemmel til på tværs af uddannelsesområderne at udstede generelle regler om evaluering, herunder kvalitetsudvikling, og opfølgning. Sådanne regler kan være at fastslå bestemte lærerkvalifikationer, minimumskrav for udbud af uddannelser m.v.

Evalueringscenteret for de videregående uddannelser blev oprettet i 1992 som et forsøg, oprindeligt for en 5-årig periode, som senere blev forlænget til udgangen af 1999. Evalueringscenteret for de videregående uddannelser har til opgave at stå for den praktiske gennemførelse af evalueringer af de videregående uddannelser, at vejlede og inspirere uddannelsesinstitutioner med hensyn til kvalitetsudvikling af uddannelserne og at opsamle nationale og internationale erfaringer om evaluering.

Modellen for uddannelsesevalueringer, der er gennemført på de videregående uddannelser, er karakteriseret af, at den kombinerer et fagligt miljøs egen vurdering af kvaliteten af uddannelsen (selvevaluering) med de studerendes, de færdiguddannedes og/eller aftagernes vurderinger. Disse vurderinger danner en væsentlig del af grundlaget for den evalueringsrapport, der udarbejdes af en faglig styregruppe. I en evaluering indgår der også et besøg på uddannelsesstedet. Desuden indgår censorkorpsenes tilbagemeldinger (censorrapporter) i grundlaget for uddannelsesevalueringerne.

De hidtil gennemførte evalueringer, der omfatter de fleste lange og mellemlange videregående uddannelser, har givet anledning til en lang række større og mindre ændringer af uddannelserne. Evalueringerne har således haft en betydelig effekt, hvilket også fremgår af den netop gennemførte evaluering af Evalueringscentrets virksomhed. Denne evaluering har også vist, at forhold, der tillægges stor vægt for evalueringssystemet, bl.a. er, at der er en rigtig balance mellem kontrol- og udviklingsaspekter, at erfaringerne med selvevaluering er positive, og at sammensætningen af styregrupperne for de enkelte evalueringer og deres sagkyndighed og anseelse er afgørende for modtagelsen og accepten af evalueringsrapporternes anbefalinger.

2. Formål og opgaver

Det nye institut får til opgave at udføre obligatoriske og systematiske gennemgange af uddannelse, undervisning m.v. Ingen uddannelsesmyndighed, -institution el.lign. under Undervisningsministeriets område kan undslå sig for at deltage i en evaluering. Dog vil evaluering af friskoler og private grundskoler samt efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler ske på frivillig basis for så vidt angår grundskoleuddannelsen.

Sigtet med at gennemføre uafhængige evalueringer er primært at bidrage til yderligere udvikling og sikring af kvaliteten i uddannelserne og sekundært at foretage en egentlig kontrol af uddannelsessystemets målopfyldelse. Evalueringsinstituttets primære aktivitet tager afsæt i evaluering af uddannelse og undervisning - og ikke af enkelte enheders formåen. Det sikres dog, at ministeren har hjemmel til at beslutte, at der kan gennemføres andre former for evalueringer (eksempelvis egentlige institutionsevalueringer). Uddannelsesevalueringerne skal kunne omfatte både horisontale og vertikale elementer af uddannelse. Evalueringer vil som udgangspunkt kunne omfatte én eller flere uddannelser, ét eller flere fag, samspillet mellem uddannelser og undervisning og uddannelsesniveauer, uddannelsesforløb, praktikundervisning, progressionen i uddannelsessystemet, overgang til arbejdsmarkedet, tværgående temaer som fx informations- og kommunikationsteknologi (IKT), internationalisering, svage unge m.v. Men elementer som uddannelsernes organisering, herunder institutionsstrukturen, og uddannelsernes ressourceforbrug vil også kunne indgå. Dermed tager evalueringerne udgangspunkt i såvel resultat som proces, d.v.s. både det faglige indhold og niveau, pædagogiske og andre kvalitetsaspekter i undervisningen samt det uddannelsesmæssige og faglige miljø, organisering m.v.

I denne afgrænsning ligger eksplicit, at evalueringsinstituttets formål ikke er at rangordne specifikke udførende enheder i uddannelsessystemet (institutioner, lærere m.v.).

Ud over den ordinære virksomhed, der er beskrevet ovenfor, kan evalueringsinstituttet påtage sig rekvirerede opgaver. I det omfang en ansvarlig myndighed, eksempelvis et ministerium, en kommunalbestyrelse, et amtsråd, en institutionsbestyrelse el.lign. måtte ønske en evaluering af fx uddannelse, undervisning eller en institution (her forstået som en egentlig evaluering af institutionen som helhed, herunder administration, økonomi og styrelsesforhold), kan dette udføres af instituttet som en rekvireret aktivitet (indtægtsdækket virksomhed). Danmarks Evalueringsinstitut skal derfor også opbygge og udvikle viden og beredskab til at udføre evalueringer, der rækker ud over kerneaktiviteten af uddannelsesevalueringer.

Endvidere får evalueringsinstituttet til opgave at samle erfaringer og viden på området, udvikle metoder og redskaber i evalueringen samt udføre publikationsvirksomhed som statens videncenter på området.

Evalueringsinstituttet får en væsentlig rolle i forbindelse med dialog med relevante uddannelsesinteressenter og forskningsmiljøer, der beskæftiger sig med evalueringsvirksomhed på forskellig måde.

Valg af konceptet for evalueringerne og de metodevalg, der skal træffes, overlades i princippet til evalueringsinstituttet. Instituttet forventes at udvikle et systematisk grundlag herfor. Dog skal selvevaluering indgå som fast element i enhver evaluering. Det forudsættes, at evalueringsinstituttet i sine valg af metoder og koncept tager hensyn til de særlige forhold og den egenart og styreform, der karakteriserer de forskellige uddannelsesområder. Der kan således være forskel på såvel de koncepter som de metoder, der måtte blive anvendt på forskellige uddannelsesområder.

3. Evalueringsområde

Som udgangspunkt skal al uddannelse på grundskoleniveau, ungdomsuddannelsesniveau, videregående uddannelsesniveau, voksen- og efteruddannelsesniveau være omfattet af evalueringsinstituttets obligatoriske virksomhed. På uddannelsesinstitutioner under Forskningsministeriets område har undervisningsministeren kompetencen for så vidt angår evaluering af uddannelse og undervisning indtil forskeruddannelsesniveau. Evaluering, der på disse institutioner går ud over evaluering af uddannelse og undervisning, skal ske efter aftale med forskningsministeren. Evaluering i øvrigt af uddannelsesinstitutioner, der ikke hører under undervisningsministerens område, og som går videre end evalueringer af uddannelser og undervisning, sker efter aftale med vedkommende minister eller anden myndighed.

Da evalueringsområdet er meget bredt og antallet af uddannelser og fag særdeles omfattende, bør evalueringsvirksomheden iværksættes i faser. Det er tanken, at første fase af evalueringerne skal omfatte folkeskolen, kompetencegivende ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser. På folkeskoleområdet indebærer aftalen om »Folkeskolen år 2000«, at evalueringer indtil år 2001 må være baseret på en frivillig medvirken fra skoler og kommunalbestyrelser. I senere faser udvides området til også at omfatte al voksen- og efteruddannelse m.v. inden for Undervisningsministeriets område. Friskoler og private grundskoler samt efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler medvirker på frivillig basis for så vidt angår grundskoleuddannelsen.

Endelig kan evalueringsområdet efter aftale med vedkommende minister udvides til at omfatte uddannelses- og institutionsevalueringer på andre ministeriers område.

4. Organisering

Forslaget om organisering af evalueringsvirksomheden afspejler tre overordnede hensyn

For det første sikres det, at evalueringerne og hermed evalueringernes anbefalinger og konklusioner fremstår som reelt uafhængige i evalueringsvirksomheden af såvel særinteresser som af Undervisningsministeriet. Uvildighed forudsætter en selvstændig ledelse og bestyrelse for instituttet. Endvidere forudsættes, at de udførende evaluerende enheder (evalueringsgrupperne) sammensættes på baggrund af sagkyndig indsigt i det område, der skal evalueres, fremfor ud fra en interessemæssig forankring. Evalueringsfaglig ekspertise og eventuelt almen pædagogisk ekspertise ydes af instituttets faste personale.

For det andet sikres det, at der med respekt for evalueringsinstituttets uafhængige status er et samspil mellem instituttets overordnede prioritering af den ordinære virksomhed og ministeriets virksomhed.

For det tredie sikres det, at uddannelsessystemets interessenter i bred forstand samarbejder med evalueringsinstituttet på en hensigtsmæssig måde.

For at imødekomme disse hensyn bedst muligt foreslås det derfor, at den nye institution oprettes som en selvstændig, statslig institution under Undervisningsministeriet med en bestyrelse.

Da etableringen af en obligatorisk evalueringsordning forudsætter lovgivning på en række områder, samles alle bestemmelserne om evaluering i en fælles lov om Danmarks Evalueringsinstitut.

5. Ledelsen af institutionen

Udpegning og sammensætning af bestyrelsen tager udgangspunkt i rådgivningsstrukturen på Undervisningsministeriets område. Det forudsættes, at der bliver oprettet uddannelsesråd på det gymnasiale område. Indtil da udpeger undervisningsministeren en person til at repræsentere det gymnasiale område i bestyrelsen.

Den foreslåede rådsmodel har til formål at sikre, at bestyrelsen er uafhængig af særinteresser, og endvidere at interessenterne - i større eller mindre omfang uddannelsesområderne imellem - får indflydelse gennem den allerede etablerede rådsstruktur i kraft af, at medlemmerne repræsenterer uddannelsesrådene og dermed uddannelsesområdet i evalueringsinstituttets bestyrelse.

6. De konkrete evalueringer

Til hver evaluering nedsætter bestyrelsen - efter indstilling fra lederen - en evalueringsgruppe, der består af udefra kommende personer med særlig sagkyndig ekspertise. Personer, der er medlemmer af bestyrelsen eller er ansat ved instituttet, kan ikke være medlem af evalueringsgruppen. Evalueringsgruppen afgiver efter hver evaluering en evalueringsrapport.

Evalueringsgrupperne forestår de konkrete evalueringer. Evalueringsgruppens medlemmer bidrager med særlig sagkyndig indsigt i det område, der er genstand for den pågældende evaluering. Det faste personale yder sekretariatsbistand, herunder bidrager med generel evalueringsfaglig og eventuelt med generel almen pædagogisk ekspertise. Evalueringsgrupperne kan også købe ydelser hos relevante eksterne institutter og centre med pædagogisk og samfundsfaglig ekspertise. Evalueringsgruppen er ansvarlig for evalueringsrapporten, og det er evalueringsgruppens vurderinger og anbefalinger, der fremgår af den færdige evalueringsrapport. I evalueringsinstituttets vedtægt fastsættes bl.a. procedurer for, hvordan de involverede parter (institutioner, bestyrelser, lærere m.v.) sikres mulighed for at udtale sig om den konkrete evalueringsproces, metode og resultater, fx ved høringer, konferencer el.lign.

Evalueringsgruppen afgiver den endelige rapport til evalueringsinstituttets bestyrelse, og det sikres i vedtægten, at bestyrelsen ikke kan ændre rapportens indhold og anbefalinger. Inden rapporten offentliggøres, kan bestyrelsen vælge at afgive skriftlige kommentarer i tilknytning til den foretagne evaluering og rapportens anbefalinger og konklusioner. Undervisningsministeren (eller rekvirenten) får lejlighed til at læse rapporten inden offentliggørelsen.

7. Evaluering, herunder kvalitetsudvikling, og opfølgning m.v.

For at sikre, at evalueringerne følges op af uddannelsesmyndigheder, -institutioner m.fl., foreslås det, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om evaluering, herunder kvalitetsudvikling, og opfølgning på evaluering. Denne regel fremgår af forslagets § 10.

Det foreslås endvidere i § 11, stk. 1, at vedkommende minister får hjemmel til at give uddannelsesinstitutionen, den ansvarlige myndighed, den praktikansvarlige myndighed påbud om opfølgning.

Danmarks Lærerhøjskole er omfattet af lovforslagets § 11, stk. 1, idet universitetsloven, som Danmarks Lærerhøjskole også er omfattet af, ikke ændres.

8. Opgave- og kompetencedeling

I nedenstående oversigt er opgavedelingen mellem undervisningsminister/-ministerium, bestyrelse, daglig leder og evalueringsgrupper skitseret.

Undervisningsminister/-ministerium

Bestyrelse

Daglig leder

Evalueringsgruppe

* Udpeger bestyrelsesformand.

* Udpeger bestyrelsesmedlemmer efter indstilling fra uddannelsesrådene.

* Godkender ansættelse og afskedigelse af lederen efter indstilling fra bestyrelsen.

* Godkender indsatsområder, ressourceforbrug og rammen for indtægtsdækket virksomhed efter indstilling fra bestyrelsen.

* Overordnet ansvar for opfølgning.

* Fastsætter vedtægt.

* Overordnet strategisk ledelse af instituttet.

* Indstiller overordnet prioritering af indsatsområder til ministeren.

* Ansætter og afskediger lederen efter ministerens godkendelse.

* Foretager overordnet prioritering af indsatsen mellem hovedområderne.

* Godkender arbejdsplaner, kommissorier og sammensætning af evalueringsgrupper.

* Godkender forslag til budget, indtægtsdækket virksomhed, regnskaber m.v.

* Leder evalueringsgruppernes arbejde.

* Udarbejder kommissorium for de enkelte evalueringer.

* Sammensætter de enkelte evalueringsgrupper, der godkendes af bestyrelsen.

* Daglig ledelse af evalueringsinstituttet.

* Forhandler udkast til budget med ministeriet efter godkendelse af bestyrelsen.

* Gennemfører de konkrete evalueringer.

* Udarbejder evalueringsrapport.

9. Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige

Driftsudgifterne fastsættes årligt på finansloven og afholdes af Undervisningsministeriet.

For 1999 ventes afsat et samlet beløb til evalueringer på 28 mio. kr. En mindre del af disse midler skal imidlertid gå til de evalueringer, der allerede er planlagt af Evalueringscenteret for de videregående uddannelser i 1999. For år 2000 og følgende år ventes afsat et beløb på 43 mio. kr.

Evalueringsinstituttet vil kunne udføre evalueringer som indtægtsdækket virksomhed efter statens regler herom. Undervisningsministeren godkender en ramme for denne aktivitet.

Evalueringsinstituttet vil have mulighed for at lade eksterne udføre evalueringsaktiviteter. Dog vil ansvaret for evalueringerne altid ligge hos evalueringsgruppen, jf. forslagets § 8.

Ønsker andre ministerier eller myndigheder at blive inddraget i ordningen efter forslagets § 2, stk. 1, forudsættes det, at udgifterne for evaluering af områdets institutioner afholdes af det pågældende ministerium eller anden myndighed. Tilsvarende gælder for evalueringer efter aftale fx med forskningsministeren, jf. forslagets § 2, stk. 3.

Forslaget har ingen kommunaløkonomiske konsekvenser.

10. Høring

Udkast til forslag til lov om Danmarks Evalueringsinstitut og om opfølgning på evalueringer og udkast til forslag til lov om ændring af forskellige uddannelses- og institutionslove (Evaluering, kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol) blev med brev af 1. september 1998 sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer m.fl.

Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen, Ankerhus Seminarium, AOF's Landsforbund, Apoteksassistentskolen, Arbejdsministeriet, udvalgte Censorformandskaber, Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation, Danmarks Elevorganisation, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, Danmarks Jordemoderskole i København, Danmarks Jordemoderskole i Ålborg, Danmarks Journalisthøjskole, Danmarks Lærerforening, Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Pædagoghøjskole, Danmarks Pædagogiske Institut, Danmarks Skolelederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Friskoleforening, Dansk Oplysningsforbund, Dansk Teknisk Lærerforbund, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Produktionsskolers Lærerforening, Danske Studerendes Fællesråd, Den Frie Lærerskole, Den Grafiske Højskole, Efterskolernes Lærerforening, Efterskolernes Sekretariat, Ergoterapeuternes Skolelederforsamling, Erhvervsakademirådet, Erhvervsministeriet, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsuddannelsesrådet, Evalueringscenteret, Finansministeriet, Folkeligt Oplysnings Forbund, Folkeskoleelevernes Landsforening, Folkeskolerådet, Foreningen af Daghøjskoler, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Foreningen af Husholdningsskoler og Håndarbejdsskoler, Foreningen af private selvejende gymnasier, studenter- og hf-kurser, Foreningen for danske Landbrugsskoler, Foreningen for Folkehøjskoler, Foreningen for Produktionsskoler, Formandsforsamlingen for koordinerende rådgivning på voksen- og efteruddannelsesområdet, Forskningsministeriet, Forstanderforeningen, Forstandersammenslutningen på tekniske skoler, Frederiksberg Kommune, Frie Grundskolers Fællesråd, Frie Grundskolers Lærerforening, Frie Kostskolers Fællesråd, Frit Oplysningsforbund, Fysioterapeutskolernes Skolelederforsamling, Fællesudvalget for Køkkenlederuddannelsen, Gymnasieelevernes Landsorganisation, Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Handels og Ingeniørhøjskolen i Herning, Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening, Handelskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Bestyrelsesforening, Hospitalslaborantskolen i København, Hospitalslaborantskolen i Århus, Humanistisk Uddannelsesråd, Højskolernes Sekretariat, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Kulturministeriet, Københavns Kommune, Landbrugsuddannelsesrådet, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, Landsforeningen af Moderate Studenter, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Ledernes Hovedorganisation, Liberalt Oplysnings Forbund, Lærerseminarernes Bestyrelsesforening, Lærerseminarernes Rektorforsamling, Lærerstuderendes Landskreds, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Naturvidenskabeligt Uddannelsesråd, Pædagogseminarernes Rektorforsamling, Pædagogstuderendes Landskreds, Rektorforsamlingen for Ingeniørhøjskolerne de danske Teknika, Rektorforsamlingen for de Sociale Højskoler, Rektorforsamlingen for Sygeplejerskeuddannelsen, Rektorforsamlingen ved Håndarbejdsseminarierne, Rektorkollegiet, Rigsrevisionen, Rådet for den fri ungdomsuddannelse, Rådet for social- og sundhedsuddannelser, SALA, Samfundsuddannelsesrådet, Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Seminarierådet for læreruddannelsen, Seminarierådet for pædagoguddannelsen, Skole & Samfund, Skoledirektørforeningen, Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere i København, Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere i Århus, Sløjdlærerskolernes Forstanderforsamling, Statsministeriet, Storstrøms Handelshøjskolecenter, Studierådet ved Danske Teknika, Suhrs Seminarium, Sundhedsministeriet, Sundhedsuddannelsesrådet, Teknisk Skoleforening, Teknisk Uddannelsesråd, Tjenestemændenes Fællesråd, Uddannelsesrådenes Formandskollegium, Vestsjællands Handelshøjskolecenter.

De to lovforslag er efterfølgende blevet sammenskrevet, og bl.a. på baggrund af høringssvarene er der foretaget ændringer af lovforslaget. Undervisningsministeriet har derfor samtidig med lovforslagets fremsættelse sendt en kopi af lovforslaget til de ovennævnte høringsparter med anmodning om at modtage eventuelle bemærkninger snarest.

11. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har hverken administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

12. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

13. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Positive konsekvenser. Færre udgifter

Negative konsekvenser. Merudgifter

Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner

Der forventes afsat et samlet beløb til evalueringer på Finansloven for 1999 på 28 mio. kr. På Finansloven for 2000 og følgende år forventes 43 mio. kr. afsat. Forslaget har ingen kommunal-økonomiske konsekvenser

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for borgerne

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Evalueringsinstituttet skal være et centralt videncenter for evaluering og uddannelseskvalitet, som løbende skal sikre en dialog med uddannelsesinteressenter. Ved den foreslåede bestemmelse sikres, at evalueringer gennemføres af en uafhængig institution, så der skabes størst mulig accept og respekt fra de evaluerede og det øvrige samfund. Instituttet vil således ved løsningen af sine opgaver være uafhængigt af såvel Undervisningsministeriet som af særinteresser. Bestemmelsen fastsætter, at Danmarks Evalueringsinstitut oprettes som en selvstændig, statslig institution.

Det følger heraf, at Evalueringsinstituttet i sin virksomhed bl.a. vil være omfattet af de gældende regler for statslige bevillinger og regnskabsføring. Løn- og ansættelsesforhold følger ligeledes statens regler.

Til § 2

Til stk. 1.

Evalueringsinstituttets kompetence dækker samtlige uddannelses- og institutionsområder under Undervisningsministeriet, fx uddannelser og undervisning m.m. på de højere uddannelsesinstitutioner, erhvervsskolerne, gymnasierne, folkeskolerne, jf. bilag 1 til loven. Evalueringsordningen er obligatorisk, og alle ansvarlige myndigheder og institutioner er forpligtet til at medvirke til evaluering af uddannelser, dele heraf, øvrige aktiviteter, institutionsforhold og andet. Der vil kunne gennemføres evaluering af hele uddannelsesinstitutionens virksomhed, herunder fx institutionens administration, økonomi og styrelsesforhold. Private institutioner er kun omfattet i det omfang, de modtager offentlige tilskud.

Til stk. 2.

Friskolers og private grundskolers samt efterskolers, husholdningsskolers og håndarbejdsskolers deltagelse er frivillig for så vidt angår grundskoleuddannelsen. Formuleringen om frivillighed skal ses på baggrund af traditionen for lovgivningen på friskoleområdet. Men der er i lyset af, at disse skoler modtager betydelige offentlige tilskud, en klar forventning om, at de frie grundskoler indgår i evalueringerne på lige fod med andre skoler og uddannelser. Offentligheden vil have adgang til oplysning om, hvilke skoler der har deltaget i en evaluering, og hvilke skoler der evt. ikke har ønsket at deltage.

Forventningerne om positiv deltagelse i evalueringerne understøttes af tilkendegivelser i høringssvarene fra en lang række interessenter på området.

Det er under hensyn til evalueringsinstituttets formål som et nyt kvalitetsstyringsinstrument for det samlede uddannelsessystem væsentligt, at alle skoleformer og skoler medvirker.

Endvidere vil evalueringsinstituttet være et naturligt supplerende redskab for Undervisningsministeriet i forhold til de gældende regler på de frie skolers område.

Til stk. 3.

Bestemmelsen handler specielt om de lovområder, hvor der er delt kompetence. Der tænkes på områder, hvor uddannelsen hører under Undervisningsministeriets område, men hvor institutionen hører under et andet ministerium eller anden myndighed. Eksempelvis har undervisningsministeren således kompetencen for så vidt angår uddannelse og undervisning indtil forskeruddannelsesniveau på universiteter m.v., mens uddannelsesinstitutionerne hører under Forskningsministeriets område. Evaluering på disse institutioner, der går ud over evaluering af uddannelse og undervisning, skal ske efter aftale med forskningsministeren. Dette gælder også for så vidt angår sektorforskningsinstitutioner. Evaluering af uddannelsesinstitutioner, der ikke hører under undervisningsministerens område, og som går videre end evalueringer af uddannelser og undervisning, sker således efter aftale med vedkommende minister eller anden myndighed.

Til stk. 4.

Bestemmelsen omfatter de lovområder, hvor hverken uddannelsen eller institutionen hører under Undervisningsministeriets område. Det foreslås derfor i § 2, stk. 4, at evalueringsområdet efter aftale med vedkommende minister - og under forudsætning af at vedkommende minister afholder udgiften dertil - kan udvides til at omfatte uddannelses- og institutionsevalueringer på andre ministeriers område.

Til § 3

Ud over systematiske evalueringer kan evalueringsinstituttet inden for en økonomisk ramme, der godkendes af undervisningsministeren, jf. § 4, gennemføre evalueringer som indtægtsdækket virksomhed. Det kan fx være evalueringer af forsøgsuddannelser, nye uddannelser samt »kriseevalueringer«, der typisk rekvireres af den ansvarlige myndighed, fordi der er opstået problemer på et område eller en institution.

Det foreslås endvidere, at også private uddannelser og institutioner kan rekvirere en evaluering.

En særlig opgave er at evaluere privat uddannelse ved en bestemt uddannelsesinstitution med henblik på godkendelse til statens uddannelsesstøtte til de studerende, jf. § 3, stk. 4, i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 31. juli 1998.

Overordnede uddannelsesråd, der er nedsat af undervisningsministeren, vil ligeledes kunne rekvirere evalueringer.

Til § 4

Undervisningsministeren foretager den overordnede, tidsmæssige prioritering af de områder, der skal evalueres efter lovforslagets § 2, stk. 1 og 2. Det er hensigten, at første fase bliver folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Undervisningsministeren fastlægger endvidere rammerne for den indtægtsdækkede virksomhed.

Til § 5

Til stk. 1.

I bestemmelsen foreslås, at evalueringsinstituttet ledes af en bestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren. Den ansvarlighed, bestemmelsen sigter til, er alene en henvisning til de almindelige offentligretlige principper, der gælder i tilfælde af tilsidesættelse af tjenestepligter. Instituttet er således i sin virksomhed uafhængig af undervisningsministeren, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 4 og 5.

Til stk. 2.

Det foreslås, at undervisningsministeren udpeger bestyrelsens formand. Ministeren beskikker de øvrige 10 medlemmer af bestyrelsen efter indstilling fra uddannelsesrådene. Bestyrelsens sammensætning bliver herefter

w Formanden udpeget af undervisningsministeren.

w 3 medlemmer indstillet af Folkeskolerådet.

w 3 medlemmer indstillet af rådene på ungdomsuddannelsesområdet. Indtil et gymnasialt råd er etableret, udpeger undervisningsministeren en person til at repræsentere det gymnasiale område i bestyrelsen.

w 3 medlemmer indstillet af rådene på de videregående uddannelsers område.

w 1 medlem indstillet af formandsforsamlingen for koordinerende rådgivning på voksen- og efteruddannelsesområdet.

Bestemmelserne i lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning gælder for indstilling og beskikkelse.

Til stk. 3.

I det tilfælde, at et af de respektive råd nedlægges, vil det til enhver tid mest relevante råd træde i stedet.

Til stk. 4.

I bestemmelsen foreslås, at bestyrelsen beskikkes for en 3-årig periode, og at der vil kunne ske genbeskikkelse.

Til stk. 5.

Bestemmelsen omhandler fastsættelsen af instituttets vedtægt. Det foreslås, at undervisningsministeren fastsætter vedtægten. Ud over regler, der sikrer, at den evaluerede, jf. §§ 2 og 3, får mulighed for at udtale sig, inden rapporten offentliggøres, skal vedtægten bl.a. nærmere regulere instituttets forhold og arbejdsmåde. Vedtægten skal således præcisere, at der skal etableres kontakter, samarbejde og dialog med relevante eksterne institutter eller centre med pædagogisk og samfundsfaglig ekspertise.

I vedtægten skal præciseres, at bestyrelsen kan etablere netværk til aftagerområder, relevante samarbejdspartnere, forskningsråd m.v. under hensyn til de meget forskellige og varierede uddannelsesområder.

Bestyrelsen kan i sin forretningsorden fx fastsætte mere detaljerede regler om samarbejdsformer med udenforstående ekspertgrupper eller andre.

Til § 6

Til stk. 1.

Det overordnede metodevalg og valg af koncept for evalueringerne foretages af evalueringsinstituttets bestyrelse. Instituttet forventes at udvikle et systematisk grundlag herfor. Dog skal selvevaluering indgå som et fast element i enhver evaluering. Det forudsættes, at evalueringsinstituttet i valg af metoder og koncept under de enkelte evalueringer tager hensyn til de særlige forhold og den egenart og styreform, der karakteriserer de forskellige uddannelsesområder. Dette vil blive reguleret i vedtægten, jf. forslaget § 5, stk. 5.

Evalueringerne kan ske ved hjælp af et bredt spektrum af metoder og elementer. Eksempler på evalueringsmetoder er: Evaluering af uddannelser, auditeringer (afdækning og evaluering af interne kvalitetssikringsmekanismer), akkrediteringer (afdækning af kvalitet og indhold i forhold til en række mindstemål), internationale sammenligninger og institutionsevalueringer (evaluering af institutionen som helhed, herunder administration, økonomi og styrelsesforhold). Kvantitative og kvalitative data hos institutioner og andre bør uden begrænsninger være til rådighed for evalueringerne, jf. lovforslagets § 9, og inddrages i disse, hvor det er relevant.

Til stk. 2.

Bestyrelsen udarbejder forslag til et årsprogram, der indeholder en prioriteret plan for de aktiviteter, der tænkes gennemført i det kommende år - herunder forslag til omfang og prioritering af den indtægtsdækkede virksomhed.

Til stk. 3.

Det er tanken, at evalueringsinstituttets faste medarbejdere yder sekretariatsbistand og bidrager med evalueringsfaglig ekspertise. Instituttet skal tilstræbe at rekruttere personale bredt, dvs. både ansætte personer med evalueringsfaglig ekspertise og personer med almen pædagogisk baggrund.

Til stk. 4.

Evalueringsgrupperne er uafhængige af evalueringsinstituttets bestyrelse, men er en del af evalueringsinstituttet. Det betyder, at fx brevveksling mellem bestyrelsen og evalueringsgruppen er intern, jf. offentlighedslovens § 7. Evalueringsgruppens medlemmer bidrager med særlig sagkyndig indsigt i det område, der er genstand for evalueringen. Bestyrelsen kan, inden den træffer beslutning om evalueringsgruppens sammensætning, eventuelt tage kontakt med sagkyndige inden for det område, der skal evalueres.Ved gennemførelse af evalueringer af uddannelsesinstitutioner under Forskningsministeriets område, som går videre end evaluering af uddannelser og undervisning, og som inddrager evaluering af forskningen eller hele institutionens virksomhed, sikrer bestyrelsen efter aftale med forskningsministeren, at der inddrages forskningsfaglig ekspertise i evalueringsgruppen. Bestyrelsen sikrer, at medlemmerne af evalueringsgrupperne ikke er inhabile, så der ikke er tvivl om en evalueringsgruppes uafhængighed af det område, der skal evalueres.

Bestyrelsen træffer beslutning om evalueringsgruppens sammensætning, godkender evalueringsgruppens kommissorium og fastsætter tidsfrist for gennemførelsen af en evaluering. Evalueringsgruppen er, jf. forslagets § 8, stk. 1, eneansvarlig for evalueringsrapporten, og det er alene evalueringsgruppens vurderinger og eventuelle anbefalinger, der fremgår af den endelige rapport. Instituttets vedtægt, jf. bemærkningerne til § 5, stk. 5, fastlægger procedurer for, hvordan de involverede parter, dvs. institutioner, bestyrelser, lærere m.v., sikres mulighed for at udtale sig om den konkrete evaluering, dens proces, metode, resultater, fx gennem høringer, afholdelse af konferencer o.lign.

Til § 7

Instituttets leder varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af instituttet.

Til § 8

Til stk. 1.

Det foreslås, at evalueringsgruppen har ansvaret for evalueringen og den endelige evalueringsrapport. Rapporten skal afgives af evalueringsgruppen til bestyrelsen. Bestemmelsen foreslår endvidere, at offentliggørelsestidspunktet fastsættes til 14 dage efter, at undervisningsministeren, vedkommende minister eller rekvirent, jf. forslagets § 2, stk. 3 og 4, og § 3, har modtaget evalueringsrapporten.

Til stk. 2.

Ud over at offentliggøre evalueringsrapporterne har evalueringsinstituttet pligt til at informere offentligheden om sin aktivitet. Evalueringsinstituttet offentliggør efter undervisningsministerens godkendelse, jf. § 4, sin plan for det kommende års aktivitet. Instituttet afgiver ved årets afslutning en beretning om årets aktivitet. Herudover offentliggør og videreformidler evalueringsinstituttet som statens videncenter på området løbende i form af fx nyhedsbreve og publikationer, de erfaringer og den viden, der opsamles på området.

Til stk. 3, 1. pkt.

I bestemmelsen foreslås det, at evalueringsrapporter ikke må indeholde oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer eller prøver på en institution eller grupper af institutioner, bortset fra landsgennemsnit. Af evalueringsgruppens færdige rapport skal der ikke kunne udledes eller gengives oplysninger, der kan medføre rangordning af specifikke udførende enheder, og som kan blive til et enkeltstående konkurrenceparameter.

Til stk. 3, 2. pkt.

Af samme grunde foreslås det, at arbejdsmateriale vedrørende de i 1. pkt. nævnte oplysninger er undergivet ubetinget tavshedspligt hos evalueringsinstituttet. Bestemmelsen er en naturlig følge af forslagets 1. pkt. Dette indebærer, at evalueringsinstituttet ikke må udlevere materialet til offentligheden, og at materialet ikke er undergivet aktindsigt efter offentlighedsloven, jf. dennes § 14, 1. pkt. Tavshedspligten er på den anden side ikke til hinder for udlevering i det omfang, det følger af anden lovgivning, fx vil oplysninger kunne udleveres til Folketingets Ombudsmand efter ombudsmandslovens regler herom.

Til stk. 4.

Som udgangspunkt må der udvises tilbageholdenhed og varsomhed med at fravige princippet om offentlighed i forvaltningen. Uanset dette foreslås det i bestemmelsen, at evalueringsinstituttets sager om evaluering først er omfattet af offentlighedsloven, når den endelige rapport er offentliggjort. I denne situation finder Undervisningsministeriet, at der gælder særlige hensyn, idet bestemmelsen først og fremmest er indsat med henblik på at beskytte den/de institution(er), der er undergivet evaluering, og sikre den evaluerede rimelige vilkår. Evalueringsinstrumentet er nyt og relativt uprøvet, og det er derfor nødvendigt at tage særligt hensyn til den evaluerede. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at der i en tidlig fase gives aktindsigt i enkeltforhold eller i dokumenter, der ikke foreligger i den sammenhæng, som evalueringsinstituttets endelige rapport er udtryk for. Der er risiko for, at formålet med loven forskertses, idet det kan medføre, at en eventuel debat om en evaluering kommer til at foregå på et ufærdigt og uprofessionelt grundlag, hvis fragmenter og brudstykker kommer frem før tiden. Imidlertid vil alle oplysninger i materialet, herunder spørgeskemaer m.v., være undergivet bestemmelserne om aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen, når rapporten er offentliggjort, jf. dog bestemmelsens stk. 3.

Det understreges, at begrænsningen af offentlighed kun omfatter sager om evaluering, hvorimod andre typer af sager vil være omfattet af offentlighedsprincippet.

Til stk. 5.

I bestemmelsen foreslås det endvidere, at når evalueringsinstituttet til brug for gennemførelsen af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til offentlighedsloven og forvaltningsloven er interne, ikke som følge af videregivelsen mister deres interne karakter. Bestemmelsen har til formål at sikre, at evauleringsinstituttets behov for at modtage interne arbejdsdokumenter kan opfyldes, uden at den afgivende myndighed mister den beskyttelse af den interne arbejdsproces, som bl.a. offentlighedsloven indebærer.

Til § 9

Det er tanken, at såvel offentlige som private myndigheder, skoler, institutioner, foreninger og kredse medvirker ved evalueringen, idet der gælder en pligt for den evaluerede uddannelsesinstitution til at udlevere oplysninger. Andre forvaltningsmyndigheder er efter anmodning fra evalueringsinstituttet forpligtet til at udlevere oplysninger i overensstemmelse med forvaltningslovens kapitel 8, hvis der er behov herfor.

Også oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer på gymnasier og hf-kurser vil kunne forlanges udleveret, selv om disse oplysninger ifølge lovene på området er fortrolige og ikke er undergivet aktindsigt efter offentlighedsloven. Hensynet bag fortrolighedsreglen i gymnasie- og hf-loven må således vige for at sikre formålet med evalueringerne efter dette lovforslag. Der er derfor ved lovforslagets §§ 15 og 16 foreslået ændringer af lov om gymnasiet m.v. og lov om højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

Det er ikke tanken, at der i forbindelse med evalueringer registreres oplysninger om enkeltpersoner. Når der indhentes oplysninger i forbindelse med en evaluering, vil der være tale om anonymiserede oplysninger, således at de konkrete personer, skoler m.v. ikke kan identificeres. Hvis der rent undtagelsesvist oprettes et personregister, sker det efter reglerne i lovgivningen herom.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger, afsnit 2, er evalueringsinstituttets formål ikke at rangordne specifikke udførende enheder i uddannelsessystemet (institutioner, lærere m.v.) Rangordning vil således ikke indgå i evalueringerne.

Til § 10

Til stk. 1.

Det foreslås, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om evaluering og opfølgning på evaluering, som er gennemført efter § 2, stk. 1. Der tænkes først og fremmest på tværgående regler om procedurer og rammer for, hvad uddannelsesinstitutionen, den ansvarlige myndighed og den praktikansvarlige myndighed skal foretage sig på baggrund af en evaluering. Det kan fx være krav om dialog med elever eller studerende, aftagere, »leverandører«, rådgivende organer, med evalueringsgruppen, der har foretaget evalueringen m.v., krav om, at der udarbejdes tidsplan for opfølgning på de enkelte tiltag, krav om, at der gøres status mv. Det er tanken, at procedureregler m.v. skal udformes med respekt for de meget forskellige og varierede uddannelsesområders egenart og styreform, som evalueringsinstituttets virksomhed omfatter.

Til stk. 2.

Med henblik på at sikre at det fremadrettede, generelle, tværgående kvalitetsudviklingsarbejde kan spille aktivt tæt sammen med evalueringsinstituttets virksomhed, foreslås det, at der for alle uddannelsesområder under Undervisningsministeriets område, jf. bilag 1 til loven, sikres en hjemmel til på tværs af uddannelsesområderne at udstede generelle regler om kvalitetsudvikling. Bestemmelsen vil navnlig kunne anvendes som opfølgning på en gennemført evaluering, men vil også kunne bruges, hvor det på anden måde er dokumenteret, at tværgående hensyn gør det nødvendigt at fastslå bestemte lærerkvalifikationer, minimumskrav for udbud af uddannelser m.v. For uddannelsesinstitutioner under universitetsloven, bortset fra Danmarks Lærerhøjskole, hører personaleområdet dog under forskningsministerens område.

Til § 11

Det forudsættes, at den foreslåede bestemmelse i § 11 om udstedelse af påbud, skal supplere forslagets bestemmelse i § 10 om undervisningsministerens mulighed for at udstede regler om evaluering og opfølgning på evaluering. Det er således tanken, at der først udstedes påbud i det omfang, de regler, der er udstedt i henhold til § 10, ikke følges. Det forudsættes samtidig, at det påbud, der udstedes, ikke er i strid med disse regler.

Til stk. 1.

Den ansvarlige for, at der sker opfølgning på en evalueringsrapport, er som udgangspunkt institutionens overordnede ledelse, institutionsejeren og den pågældende myndighed, der forvalter området. Som ovenfor nævnt kan der fx være tale om udarbejdelse af en tidsplan for opfølgning, krav om dialog med elever eller studerende, aftagere, »leverandører«, rådgivende organer, med evalueringsgruppen m.v. Hvis der imidlertid ikke tages initiativ til opfølgning på en evalueringsrapport, giver den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 1, vedkommende minister den nødvendige bemyndigelse til at give den enkelte uddannelsesinstitution, den ansvarlige myndighed eller den praktikansvarlige myndighed påbud om konkrete tiltag som følge af en evaluering. Det er tanken, at udstedelse af et påbud skal have undtagelseskarakter og kun tages i brug, hvis reglerne om opfølgningsaktiviteter ikke følges.

En evalueringsrapport kan belyse og eventuelt påpege mange forskellige forhold vedrørende uddannelsen, institutionen m.v., som kan give anledning til opfølgning. Det er imidlertid ikke givet, at evalueringsrapportens anbefalinger er den eneste måde, et påpeget problem kan løses på. Institutionen m.fl. har naturligvis mulighed for at vælge andre løsninger. Det afgørende er, at institutionen m.fl. løser problemet. Ministeren får med den foreslåede bestemmelse mulighed for at give påbud om at følge op på en evaluering. Men det er ikke hensigten, at ministeren skal kunne gribe ind i uddannelsesmyndigheders, -institutioners frihedsgrader og dekretere fx bestemte ændringer i studieindhold m.v.

Et sådant påbud kan eksempelvis i første omgang have karakter af, at der inden en given tidsfrist skal være udarbejdet en plan med angivelse af det/de konkrete tiltag, der iværksættes til imødekommelse af det/de konstaterede kvalitetsproblemer. Planen vil detaljeret skulle redegøre for indholdet af tiltagene, herunder hvordan de enkelte aktører inddrages, en tidsplan for gennemførelsen, hvordan man vil måle effekten af tiltagene, samt hvordan man vil forebygge lignende problemer i at opstå fremover.

Planen godkendes af undervisningsministeren, og der vil med givne tidsfrister skulle meldes tilbage til ministeriet med henblik på planens gennemførelse.

I forbindelse med planens godkendelse kan det efter dialog med den enkelte institution, den ansvarlige myndighed eller praktikansvarlige myndighed være nødvendigt at give påbud af mere specifik karakter. Det kan eksempelvis være påbud om samarbejdsrelationer, begrænsning af elevoptag fx i en given periode, tidsfrister for planens gennemførelse, prioritering af elementerne i planen etc.

Et påbud vil også kunne have karakter af en pligt til at videreformidle vidensopsamling og erfaring med gennemførelse af en given uddannelse, af undervisningens tilrettelæggelse og af resultater af forsøgsarbejde.

Følger institutionen eller myndigheden ikke påbuddene, kan de redskaber, der allerede findes i eksisterende lovgivning, tages i anvendelse.

På nogle områder har ministeren i dag bl.a. i forbindelse med opfølgning på evaluering kun mulighed for mere drastiske tiltag, nemlig begrænsning af optag og lukning af uddannelsen. Den forslåede regel om påbud til institutionen, den ansvarlige myndighed og den praktikansvarlige myndighed skal åbne for langt mere nuancerede og mindre indgribende sanktionsmuligheder, der er afpassede til de aktuelle kvalitetsproblemer.

Bestemmelserne i forslagets § 11, stk. 1, berører ikke den eksisterende adgang for vedkommende minister til som tilsynsmyndighed at gribe ind over for institutionen. Viser en evaluering egentlige lovovertrædelser, vil det selvfølgelig være nødvendigt at anvende de sædvanlige procedurer.

Andre former for opfølgning på evalueringsrapporter kan være ændring af de generelle regler, dvs. love og bekendtgørelser, samt almindelig vejledning, fx i form af skriftlige eller mundtlige vejledninger.

Danmarks Lærerhøjskole, der både er omfattet af universitetsloven og lov om Danmarks Lærerhøjskole, er direkte omfattet af bestemmelsen.

I henhold til lov om støtte til folkeoplysning kan undervisningsministeren give påbud for så vidt angår støtte til folkeuniversiteter.

Ved den enkelte uddannelsesinstitution, den ansvarlige myndighed, den praktikansvarlige myndighed forstås den enkelte uddannelsesinstitution, den ansvarlige myndighed, den praktikansvarlige myndighed, der i henhold til de gældende regler for uddannelsesområdet har ansvaret for forvaltningen af det relevante evaluerede uddannelses- og institutionsområde.

Til stk. 2.

Bestemmelsen er en undtagelse fra forslagets § 11, stk. 1, idet der ikke kan gives påbud til uddannelsesinstitutioner under universitetsloven, bortset fra Danmarks Lærerhøjskole.

Til § 12

Bestemmelsen giver vedkommende minister mulighed for at gribe ind, hvis en uddannelsesinstitution, der modtager statstilskud, ikke ønsker at medvirke til gennemførelsen af en evaluering efter § 9 eller ikke efterkommer påbud efter § 11. Den sanktion, der kan komme på tale, er, at ministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde helt eller delvist.

Som nævnt under de almindelige bemærkninger er ministerens sanktionsmuligheder over for private uddannelsesinstitutioner, der ikke vil medvirke i en evalueringsordning, begrænset til institutioner, som modtager statstilskud.

Til § 13

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 1999.

Evalueringsinstituttet overtager Evalueringscentrets evalueringsopgaver i forbindelse med SU-godkendelse af private uddannelser, jf. § 3, stk. 4, i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 31. juli 1998.

Aftalen mellem Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening og Undervisningsministeriet om 8-punktsprogrammet »Folkeskolen år 2000« indebærer, at evalueringer først gøres obligatoriske på folkeskolens område, når aftalen udløber ved udgangen af år 2000. Indtil da kan evalueringer gennemføres på frivillig basis på folkeskoleområdet.

Til § 14

I lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. foreslås det, at ministerens adgang til at begrænse udbud af og optagelse til uddannelser udvides med en henvisning til regler og påbud i henhold til evalueringsloven.

Til §§ 15 og 16

Uanset gymnasie- og hf-lovenes bestemmelse om at oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer på en skole er fortrolige, foreslås det, at Danmarks Evalueringsinstitut kan forlange disse oplysninger udleveret til brug for evaluering.

Kapitel 1

Danmarks Evalueringsinstitut

§ 1. Danmarks Evalueringsinstitut er en selvstændig, statslig institution, der har til formål at medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisning og uddannelse i Danmark.

Stk. 2. Evalueringsinstituttet rådgiver og samarbejder med undervisningsministeren og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner i spørgsmål om evaluering og kvalitetsudvikling af uddannelser m.v.

Stk. 3. Evalueringsinstituttet har til opgave at samle national og international erfaring med uddannelsesevaluering og kvalitetsudvikling samt løbende at udvikle og forny metoder til evaluering og kvalitetsudvikling.

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Kapitel 2

Evaluering, herunder kvalitetsudvikling, og opfølgning m.v.

§ 2. Evalueringsinstituttet gennemfører af egen drift, jf. § 4, systematiske evalueringer af uddannelser og undervisning ved offentlige og private institutioner, der er omfattet af de love, som er nævnt i bilag 1 til loven, jf. dog stk. 2. For private institutioner gælder dette dog kun i det omfang, de modtager offentlige tilskud. Undervisningsministeren kan beslutte, at evalueringsinstituttet over for de institutioner, der er nævnt i 1. pkt., skal gennemføre andre former for evalueringer, herunder evalueringer af en uddannelsesinstitutions samlede virksomhed eller dele heraf.

Stk. 2. Evalueringer af undervisning på grundskoleniveau på friskoler og private grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler gennemføres efter aftale med skolen.

Stk. 3. Evalueringer af uddannelser og undervisning, der er omfattet af de love, som er nævnt i bilag 1 til loven, som foregår ved uddannelsesinstitutioner, der ikke hører under undervisningsministerens område, og som går videre end evalueringer af uddannelser og undervisning, gennemføres efter aftale med vedkommende minister eller anden myndighed.

Stk. 4. Evalueringsområdet kan i øvrigt af undervisningsministeren efter aftale med vedkommende minister udvides til at omfatte uddannelses- og institutionsevalueringer på andre ministeriers område.

Kapitel 3

Ikrafttræden m.v.

§ 3. Evalueringsinstituttet kan endvidere gennemføre evalueringer efter anmodning. Evalueringer kan rekvireres af Undervisningsministeriet, andre ministerier, overordnede uddannelsesråd, amtsråd, kommunalbestyrelser, offentlige uddannelsesinstitutioner, godkendte eller tilskudsberettigede uddannelsesinstitutioner og uddannelsesinstitutioner, der udbyder private uddannelser.

Stk. 2. Evalueringer efter stk. 1 gennemføres som indtægtsdækket virksomhed.

§ 4. Evalueringsinstituttets forslag til det kommende års evalueringsområder samt instituttets budget, herunder rammer for den indtægtsdækkede virksomhed, skal forelægges til undervisningsministerens godkendelse inden den 1. oktober.

§ 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om studentereksamen, herunder om fordringer og eksamensopgivelser, prøver, censur, karakterer og vidnesbyrd.

1. I § 4, stk. 2, indsættes efter »fortrolige«: », jf. dog stk. 4«.

Stk. 2. Oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer på en skole eller grupper af skoler, bortset fra landsgennemsnit, er fortrolige.

Stk. 3. Oplysninger som nævnt i stk. 2 er ikke undergivet aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

2. I § 4 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan Danmarks Evalueringsinstitut forlange disse oplysninger udleveret til brug for evalueringer.«.

§ 5. Danmarks Evalueringsinstitut ledes af en bestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren.

Stk. 2. Bestyrelsen består af en formand, der udpeges af undervisningsministeren, og 10 andre medlemmer, der beskikkes af undervisningsministeren på følgende måde

1) 3 medlemmer, der beskikkes efter indstilling af Folkeskolerådet.

2) 3 medlemmer, der beskikkes efter indstilling af rådene på ungdomsuddannelsesområdet, således at der er en repræsentant fra Erhvervsuddannelsesrådet, en repræsentant for det gymnasiale område og en repræsentant, der går på skift eller aftales mellem Landbrugsuddannelsesrådet, Rådet for social- og sundhedsuddannelser og Fællesrådet for den Fri Ungdomsuddannelse m.fl.

3) 3 medlemmer, der beskikkes efter indstilling af rådene på de videregående uddannelsers område, således at der er en repræsentant fra Formandskollegiet for de fem råd for de videregående uddannelser, en repræsentant fra Erhvervsakademirådet og en repræsentant, der går på skift eller aftales mellem seminarierådene.

4) 1 medlem, der beskikkes efter indstilling af formandsforsamlingen for koordinerende rådgivning på voksen- og efteruddannelsesområdet.

Stk. 3. I det tilfælde, at et af de i stk. 2 nævnte råd nedlægges, træder det til enhver tid mest relevante råd i stedet.

Stk. 4. Bestyrelsen beskikkes for en 3-årig periode. Der kan ske genbeskikkelse.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter instituttets vedtægt, herunder regler, der sikrer, at den evaluerede institution får mulighed for at udtale sig, inden rapporten offentliggøres. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 6. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af evalueringsinstituttet og fastlægger instituttets virksomhed.

Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder efter indstilling fra lederen årsprogrammet for instituttet, herunder forslag til rammer for den indtægtsdækkede virksomhed.

Stk. 3. Instituttets leder ansættes og afskediges af bestyrelsen efter undervisningsministerens godkendelse. Bestyrelsen ansætter og afskediger instituttets øvrige personale. Bestyrelsen kan bemyndige lederen til at ansætte og afskedige instituttets øvrige personale.

Stk. 4. Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra lederen en evalueringsgruppe for hver evaluering. Evalueringsgruppen består af personer med særlig sagkyndig ekspertise på det område, der skal evalueres. Medlemmer af bestyrelsen eller ansatte ved instituttet kan ikke indgå i evalueringsgruppen. Bestyrelsen sikrer, at medlemmerne af evalueringsgruppen ikke er inhabile.

§ 6. Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne og om adgang til uddannelserne.

Stk. 2. Kræves autorisation, som ikke meddeles af undervisningsministeren, fastsættes reglerne efter forhandling med vedkommende minister.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om

I lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. foretages følgende ændring

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2) Ansættelse af ledere og lærere.

3) Klager til institutionen fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.

Stk. 4. Undervisningsministeren godkender institutionens udbud af uddannelser, for hvilke der er fastsat regler, jf. stk. 1 og 3. Hvis uddannelsernes kvalitet og faglige niveau ikke svarer til kravene i uddannelsesreglerne, kan undervisningsministeren begrænse institutionsudbud af og optagelse til uddannelser.

1. § 6, stk. 4, 2. pkt., affattes således

»Hvis uddannelsernes kvalitet og faglige niveau ikke svarer til kravene i uddannelsesreglerne, eller hvis institutionen ikke følger regler fastsat i henhold til § 10 og påbud givet i henhold til § 11 i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, kan ministeren begrænse institutionens udbud af og optagelse til uddannelser.«.

§ 7. Evalueringsinstituttets leder varetager den daglige ledelse af instituttet.

§ 7. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om eksamen, herunder om fordringer og eksamensopgivelser, prøver, censur og karakter samt om udstedelse af eksamensbevis.

Stk. 2. Oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer på et kursus, der tilbyder undervisning i henhold til denne lov, eller grupper af sådanne kurser, bortset fra landsgennemsnit, er fortrolige.

Stk. 3. Oplysninger som nævnt i stk. 2 er ikke undergivet aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

2. I § 7 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan Danmarks Evalueringsinstitut forlange disse oplysninger udleveret til brug for evalueringer.«.

§ 8. Evalueringsgruppen, jf. § 6, stk. 4, har ansvaret for evalueringen og den evalueringsrapport, der skal afslutte evalueringen. Rapporten afgives til bestyrelsen. Evalueringsrapporter vedrørende evalueringer under Undervisningsministeriets område afleveres af bestyrelsen til undervisningsministeren senest 14 dage før offentliggørelsen. Andre evalueringsrapporter afleveres til vedkommende minister m.v., jf. § 2, stk. 3 og 4, eller vedkommende rekvirent, jf. § 3, senest 14 dage før offentliggørelsen.

Stk. 2. Evalueringsinstituttet offentliggør alle evalueringsrapporter og orienterer offentligheden om sin aktivitet. Instituttet afgiver ved årets afslutning en beretning om årets aktivitet.

Stk. 3. Evalueringsrapporter må ikke indeholde oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer eller prøver på en institution eller grupper af institutioner, bortset fra landsgennemsnit. Arbejdsmateriale vedrørende de i 1. pkt. nævnte oplysninger er undergivet ubetinget tavshedspligt hos evalueringsinstituttet.

Stk. 4. Evalueringsinstituttets sager om evaluering er omfattet af offentlighedsloven, når den endelige rapport er offentliggjort, jf. stk. 1.

Stk. 5. Når evalueringsinstituttet til brug for gennemførelsen af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen deres interne karakter.

§ 9. Evalueringsinstituttet kan i forbindelse med evaluering, der gennemføres efter § 2, af vedkommende evaluerede uddannelsesinstitution forlange alle oplysninger, der skønnes af betydning for evalueringen. Oplysninger kan indhentes i elektronisk form.

§ 10. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om evaluering og om opfølgning på evaluering, som er gennemført efter § 2, stk. 1.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan endvidere bl.a. på baggrund af en evaluering fastsætte regler om kvalitetsudvikling, herunder lærerkvalifikationer m.v.

§ 11. Vedkommende minister eller anden myndighed kan på baggrund af en afsluttet evaluering efter § 2 give uddannelsesinstitutionen, den ansvarlige myndighed og den praktikansvarlige myndighed påbud om opfølgning på evalueringsrapporten.

Stk. 2. Påbud i henhold til stk. 1 kan ikke gives uddannelsesinstitutioner under universitetsloven, bortset fra Danmarks Lærerhøjskole.

§ 12. Hvis en uddannelsesinstitution, der modtager statstilskud, ikke udleverer oplysninger efter § 9 eller ikke efterkommer påbud efter § 11, kan vedkommende minister tilbageholde tilskud, eller lade tilskud bortfalde helt eller delvist.

§ 13. Loven træder i kraft den 1. juni 1999.

Stk. 2. For folkeskolens område gennemføres evalueringer i perioden indtil den 31. december 2000 efter aftale med vedkommende kommunalbestyrelse.

§ 14. I lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. foretages følgende ændring

1. § 6, stk. 4, 2. pkt., affattes således

»Hvis uddannelsernes kvalitet og faglige niveau ikke svarer til kravene i uddannelsesreglerne, eller hvis institutionen ikke følger regler fastsat i henhold til § 10 og påbud givet i henhold til § 11 i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, kan ministeren begrænse institutionens udbud af og optagelse til uddannelser.«.

§ 14

§ 15. I lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 18. august 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 2, indsættes efter »fortrolige«: », jf. dog stk. 4«.

2. I § 4 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan Danmarks Evalueringsinstitut forlange disse oplysninger udleveret til brug for evalueringer.«.

§ 15

I lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 18. august 1998, foretages følgende ændringer

§ 16. I lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 18. august 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 7, stk. 2, indsættes efter »fortrolige«: «, jf. dog stk. 4«.

2. I § 7 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan Danmarks Evalueringsinstitut forlange disse oplysninger udleveret til brug for evalueringer.«.

§ 16

I lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 18. august 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 7, stk. 2, indsættes efter »fortrolige«: », jf. dog stk. 4.«.

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Fremsat den 5. november 1998 af undervisningsministeren (Margrethe Vestager)

Forslag

til

Lov om Danmarks Evalueringsinstitut