Forslag til Lov om ændring af lov om selskab til varetagelse af aktiviteter vedrørende mineralske råstoffer i Grønland m.v.

§ 1

I lov nr. 595 af 12. december 1984 om etablering af et selskab til varetagelse af kulbrinteaktiviteter i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 21. januar 1994, foretages følgende ændringer

1. Lovens titel affattes således

»Lov om selskab til varetagelse af kulbrinteaktiviteter i Grønland m.v.«

2. § 1 a affattes således

»§ 1 a. Miljø- og energiministeren bemyndiges til at indgå aftale med Grønlands Hjemmestyre om, at selskabets virksomhedsområde ændres til kulbrinteaktiviteter i Grønland samt opgaver uden for Grønland, der står i naturlig forbindelse hermed.«

3. § 2, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Miljø- og energiministeren og Grønlands Hjemmestyre kan hver for sig efter indbyrdes aftale overdrage de i stk. 1 nævnte aktieposter samt adgangen til nytegning af aktier til et aktie- eller anpartsselskab, der direkte eller indirekte fuldt ud ejes af staten eller hjemmestyret.«

4. I § 2 indsættes som nyt stk. 3

»Stk. 3. Indtægter, der tilfalder aktionærer i selskabet, er omfattet af § 22 i lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 18. juni 1998. Dette gælder dog ikke indtægter ved overdragelse af aktieposter, jf. § 2, stk. 2.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Generelt om Nunaoil A/S

Nunaoil A/S blev etableret i 1984 med den opgave at varetage fælles dansk/grønlandsk offentlig deltagelse i kulbrinteaktiviteter i Grønland. I 1987 blev selskabets virksomhed udvidet til også at omfatte mineralaktiviteter og i 1993 til yderligere at omfatte opgaver uden for Grønland, der står i naturlig forbindelse hermed.

Nunaoil A/S ejes af staten og Grønlands hjemmestyre med hver halvdelen. Selskabet er etableret i henhold til følgende danske og grønlandske lovgivning

a. lov nr. 595 af 12. december 1984 om etablering af et selskab til varetagelse af kulbrinteaktiviteter i Grønland som ændret ved lov nr. 106 af 11. marts 1987 og lov nr. 1076 af 22. december 1993;

b. landstingslov nr. 10 af 22. november 1984 om etablering af et aktieselskab til varetagelse af kulbrinteaktiviteter i Grønland som ændret ved landstingslov nr. 2 af 2. april 1987 og landstingslov nr. 12 af 28. oktober 1993.

Det overordnede sigte for selskabets virksomhed er at medvirke til, at udviklingen på råstofområdet i Grønland fremmes i overensstemmelse med de beslutninger, der efter drøftelser i det dansk/grønlandske Fællesråd vedrørende Mineralske Råstoffer i Grønland træffes af Grønlands Landsstyre og miljø- og energiministeren. Selskabet er således en ramme for kommercielt orienterede råstofaktiviteter som supplement til de aktiviteter, der udføres i myndighedsregi.

I henhold til ovennævnte lovgivning udarbejder selskabet en årlig redegørelse for selskabets virksomhed i det forløbne år og for planlagte aktiviteter såvel i det kommende år som på længere sigt samt planerne for finansiering heraf. Redegørelsen fremsendes af miljø- og energiministeren og Grønlands Landsstyre til henholdsvis Folketinget og Grønlands Landsting til orientering tillige med selskabets årsregnskab og årsberetning. Endvidere skal selskabet gennem henholdsvis miljø- og energiministeren og landsstyret orientere henholdsvis Folketinget og landstinget om dispositioner i selskabet, som findes at være af væsentlig samfundsmæssig betydning eller af en karakter, der medfører væsentlige ændringer i organisationen af selskabets virksomhed.

Selskabets aktiekapital ultimo 1997 var 99 mill. kr. Som følge af et akkumuleret underskud fra tidligere år på 29,7 mill. kr. var selskabets egenkapital ultimo 1997 69,3 mill. kr.

Selskabets nuværende mineral- og kulbrintevirksomhed

Nunaoil A/S er p.t. meddelt en række forundersøgelses- og efterforskningstilladelser i henhold til lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven).

På mineralområdet er selskabet således meddelt 3 forundersøgelses- og 9 efterforskningstilladelser. Selskabet har i en årrække på kommercielle vilkår udført en del mineralefterforskning og har også i 1998 haft et større efterforskningsprogram. Selskabet har i den forbindelse indgået optionsaftaler og samarbejdsaftaler med andre mineralselskaber om konkrete efterforskningsprojekter.

Det længst fremskredne efterforskningsprojekt er det såkaldte Nalunaq-projekt, der omfatter guldefterforskning i Kirkespirdalen ved Nanortalik i Sydvestgrønland. Nunaoil A/S har i 1997 indgået en optionsaftale med det norske selskab Mindex ASA om, at dette selskab kan opnå en andel på 50% af Nalunaq-projektet mod at afholde efterforskningsudgifter af en nærmere aftalt størrelse. Dette beløb blev afholdt i 1998, således at Nunaoil A/S og Mindex ASA nu hver har en andel på 50% af projektet. Endvidere har Nunaoil A/S og Mindex ASA etableret et fælles interessentskab Nalunaq I/S, hvor de hver har en andel på 50% af rettigheder og forpligtelser vedrørende projektet. I 1998 er der i Nalunaq-projektet udført et større efterforskningsprogram, hvor der er etableret en 300 m tunnel, der følger den guldholdige kvartsåre, og udtaget en prøve herfra på 120 t med henblik på oparbejdningsforsøg, dvs. forsøg der er rettet mod at finde den mest optimale måde at udskille guldet fra malmen. Endvidere er der udført et større boreprogram på ca. 5.300 m. Det er hensigten, at der efter 1998-efterforskningen skal foreligge grundlag for at udføre en præfeasibility-undersøgelse (undersøgelser, der beskriver og vurderer geologiske, udvindingstekniske, økonomiske, miljømæssige m.v. forhold i forbindelse med en eventuel udvinding forud for en egentlig feasibility-undersøgelse).

Selskabets øvrige efterforskningsprojekter omfatter 7 efterforskningstilladelser for områder i Vestgrønland (i Disko Bugt, ved Maniitsoq, ved Malene nær Nuuk, ved Ivisaartoq, ved Bjørnesund, ved Storø nær Nuuk og ved Isukasia) og 1 efterforskningstilladelse for områder i Østgrønland (ved Kulusuk). Arbejdet i efterforskningsprojekterne - der er rettet mod guld, sølv, platin, basismetaller (bly, zink, kobber), molybdæn, vanadium, nikkel samt diamanter - har omfattet geologiske og geofysiske undersøgelser samt for enkelte projekter tillige boreprogrammer. Ingen af efterforskningsprojekterne er dog på nuværende tidspunkt nået i nærheden af det efterforskningsstadie, som i løbet af 1998 er nået i Nalunaq-projektet.

På kulbrinteområdet er selskabet meddelt 3 forundersøgelsestilladelser med henblik på seismiske undersøgelser. Selskabet har således gennem 1990'erne været aktiv med henblik på at indsamle seismik i Vestgrønland dels for egen regning med henblik på senere salg til olieindustrien (såkaldt spec-seismik), dels som entreprenør for myndigheder eller olieselskaber ved disses indsamling af seismik.

Endvidere har selskabet været operatør for det såkaldte KANUMAS-projekt, hvor selskabet sammen med 6 større internationale olieselskaber har udført indledende regionale seismiske undersøgelser i Nordvest- og Nordøstgrønland. Dataindsamlingen i projektet er nu ophørt og den meddelte forundersøgelsestilladelse er udløbet, men der er fortsat arbejdsopgaver vedrørende de indsamlede seismiske data.

Selskabet deltager endvidere med en andel på 15% i de 2 efterforsknings- og udnyttelsestilladelser, der er meddelt for havområder i Vestgrønland. Dette omfatter dels en tilladelse meddelt i 1996 til Statoil-gruppen for det såkaldte Fylla-område i Sydvestgrønland, dels en tilladelse meddelt i 1998 til Phillips Greenland-gruppen for et havområde vest for Sisimiut. I begge tilladelser er selskabet i efterforskningsfasen økonomisk båret af de øvrige selskaber i gruppen. Begge grupper består udover Nunaoil A/S af Statoil, Phillips og DONG. I Statoil-gruppen er Statoil operatør, mens Phillips er operatør i Phillips Greenland-gruppen.

Baggrunden for de planlagte ændringer vedrørende Nunaoil A/S

I forbindelse med overførelsen af forvaltningen på råstofområdet fra staten til Grønlands Hjemmestyre pr. 1. juli 1998, jf. lov nr. 317 af 3. juni 1998 om ændring af lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven), er der mellem Grønlands Landsstyre og regeringen i september 1998 aftalt ændringer vedrørende det fællesejede selskab Nunaoil A/S.

Ændringerne vedrører to forhold.

For det første ønskes selskabets virksomhedsområde indskrænket til kulbrinteområdet. Dette vil i princippet svare til det oprindelige virksomhedsområde efter loven fra 1984.

Baggrunden herfor er, at staten ønsker at udtræde af den kommercielle del af efterforskningsvirksomheden m.v. på mineralområdet. Dette må ses i sammenhæng med, at der - i modsætning til hvad der er tilfældet for kulbrintevirksomhed - ikke opereres med en dansk/grønlandsk offentlig deltagelse i de vilkår, der anvendes for mineraltilladelser i Grønland. På myndighedssiden vil staten dog fortsat sammen med Grønlands Hjemmestyre i henhold til råstofloven træffe beslutninger vedrørende meddelelse af tilladelser (koncessioner) til forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland og om principielle spørgsmål i forbindelse hermed, herunder regulering af mere omfattende aktiviteter, der udføres i henhold til sådanne tilladelser.

Som konsekvens af denne indskrænkning af det fælles selskabs virksomhed til kulbrinteaktiviteter er det nødvendigt at udskille selskabets virksomhed på mineralområdet. Hensigten er, at den del af selskabets mineralvirksomhed, som Grønlands Hjemmestyre ønsker at overtage, overføres til hjemmestyret, og at den resterende del af mineralvirksomheden snarest afvikles af Nunaoil A/S. Den mineralvirksomhed, som overtages af hjemmestyret, planlægges derefter af hjemmestyret overført til et nyt selskab NunaMinerals A/S, der vil blive ejet fuldt ud af hjemmestyret.

For det andet ønskes der skabt hjemmel til, at Grønlands Hjemmestyre og staten hver for sig kan overdrage deres respektive aktieposter i Nunaoil A/S til et selskab, der direkte eller indirekte fuldt ud ejes af henholdsvis hjemmestyret eller staten, forudsat at Grønlands Hjemmestyre og staten i givet fald er enige om en sådan overdragelse.

Baggrunden herfor er, at staten ønsker at overdrage sin aktiepost i Nunaoil A/S til DONG-koncernen, som i kraft af sine aktiviteter på dansk område har betydelige og relevante erfaringer med kulbrinteaktiviteter og offentlig deltagelse heri. Nunaoil A/S' rolle på kulbrinteområdet i Grønland svarer således til den rolle, DOPAS (Dansk Olie & Gasproduktion A/S) har i Danmark. Der er i begge tilfælde tale om at varetage den offentlige deltagelse i efterforskning efter og udvinding af olie og gas i henholdsvis den grønlandske og den danske undergrund. DONG-koncernens indtræden som aktionær vil derfor medføre en betydelig styrkelse af det faglige grundlag i Nunaoil A/S.

Der foreligger ikke fra hjemmestyrets side aktuelle planer om en ændret placering af hjemmestyrets aktiepost i Nunaoil A/S. I givet fald vil dette forudsætte aftale mellem hjemmestyret og staten herom.

De aftalte hovedændringer vedrørende Nunaoil A/S

På dette grundlag er Grønlands Landsstyre og regeringen enige om at fremsætte lovforslag overfor henholdsvis Grønlands Landsting og Folketinget med henblik på, at følgende hovedændringer vedrørende Nunaoil A/S gennemføres så vidt muligt pr. 1. januar 1999

a. Selskabets virksomhedsområde indskrænkes til kulbrinteaktiviteter.

b. Selskabets mineralvirksomhed udskilles. Den del, som hjemmestyret ønsker at overtage, overføres til hjemmestyret. Den resterende del afvikles af Nunaoil A/S.

c. Der foretages en kapitaludlodning fra Nunaoil A/S i henhold til en foreløbig balance pr. 31. december 1998 med henblik på at tilpasse selskabets kapitalforhold m.m til det nye virksomhedsområde. Kapitaludlodningen sker ved nedsættelse af aktiekapitalen til 10 mill. kr., og således at egenkapitalen pr. 1. januar 1999 tilstræbes at udgøre ca. 20 mill. kr.

d. Hjemmestyrets og statens aktieposter i Nunaoil A/S skal hver for sig kunne overdrages til et selskab, der direkte eller indirekte fuldt ud ejes af henholdsvis hjemmestyret eller staten.

e. Statens aktiepost i Nunaoils A/S overdrages til DONG-koncernen.

f. Den daglige ledelse af Nunaoil A/S placeres i Grønland.

Vederlag for Grønlands Hjemmestyres overtagelse af mineralvirksomhed fra Nunaoil A/S

Nunaoil A/S har som nævnt ovenfor p.t. et antal mineralefterforskningsprojekter igang på forskellige udviklingsstadier. For alle projekter gælder, at der ikke på nuværende tidspunkt er udført feasibility-undersøgelser, og at der dermed ikke foreligger et grundlag for at vurdere mulighederne for iværksættelse af kommerciel udvinding og dermed for stillingtagen hertil. For det såkaldte Nalunaq-projekt vil der, som beskrevet ovenfor, imidlertid formentlig inden for en kortere tidsramme blive tale om stillingtagen til, om der skal iværksættes en guldudvinding. Andre af selskabets efterforskningsprojekter kan muligvis nå dette stadium på længere sigt, men dette vil forudsætte dels betydelige investeringer i yderligere efterforskning, dels at denne yderligere efterforskning løbende fører til tilstrækkelig positive resultater til at berettige videre efterforskning. Alle selskabets efterforskningstilladelser har således mulighed for i et eller andet tidsperspektiv at kunne resultere i en udvinding, som kan være profitabel, men sammenlignet med Nalunaq-projektet er der for de øvrige projekter en betydelig usikkerhed herom - således som det generelt gælder i mineindustrien - og betydelige efterforskningsudgifter vil i givet fald skulle afholdes for at afklare, om der er grundlag for en kommerciel udnyttelse.

For både staten og hjemmestyret har det været af væsentlig betydning at undgå, at den aftalte afvikling af mineralvirksomheden i Nunaoil A/S resulterer i, at de efterforskningsprojekter på mineralområdet, som staten og hjemmestyret i fællesskab har opbygget gennem Nunaoil A/S, bringes til umiddelbart ophør. Grønlands Hjemmestyre har således tilkendegivet, at for de tilladelser, optionsaftaler m.m., der overtages af hjemmestyret, er hjemmestyret indstillet på at videreføre tilladelserne i overensstemmelse med tilladelsesvilkårene, i første omgang frem til udgangen af 1999. Denne videreførelse af projekterne påregnes foretaget af NunaMinerals A/S, der etableres af hjemmestyret til denne opgave. Videreførelsen vil omfatte løbende vurderinger dels af projekternes mineralpotentiale på det foreliggende datagrundlag, dels af mulighederne for at etablere samarbejde med andre mineralselskaber om projekterne. Endvidere vil det løbende skulle vurderes, i hvilket omfang tilladelsesområder skal reduceres eller søges udvidet og om der er tilladelser, der skal opgives. Det er således hjemmestyrets hensigt gennem NunaMinerals A/S at søge videreført den aktivitet på mineralområdet, som staten og hjemmestyret i fællesskab har udført gennem Nunaoil A/S. Denne videreførelse vil ske indenfor de økonomiske rammer i NunaMinerals A/S og under hensyntagen til de løbende vurderinger af de enkelte projekter.

Overdragelsen af mineralvirksomheden i Nunaoil A/S til hjemmestyret er således del af en aftale mellem regeringen og landsstyret i forlængelse af overførelsen af forvaltningen på råstofområdet til hjemmestyret. Ved aftalen udtræder staten af selskabets mineralvirksomhed, som derefter videreføres alene af hjemmestyret. Hovedprincippet for overførelsen af mineralvirksomheden er, at der alene fastsættes et særskilt vederlag for materielle aktiver såsom bygninger, materiel og udstyr. For rettigheder i henhold til tilladelser og optionsaftaler (projekter) og hertil knyttede forpligtelser, er det aftalt, at disse (dog bortset fra Nalunaq-projektet) overføres uden særskilt vederlag udover, at hjemmestyret påtager sig de hertil knyttede forpligtelser. For Nalunaq-projektet er der indgået en særlig aftale, hvorved staten på grundlag af de hidtil afholdte efterforskningsudgifter får andel i hjemmestyrets eventuelle fremtidige indtægter vedrørende projektet, jf. nedenfor.

I forbindelse med udskillelsen af mineralvirksomheden fra Nunaoil A/S, der planlægges foretaget ved en udlodning af disse rettigheder til Grønlands Hjemmestyre, har det af selskabsretlige og skattemæssige årsager været nødvendigt, at der af Nunaoil A/S foretages en værdiansættelse af selskabets tilladelser, optionsaftaler m.m. Denne værdiansættelse, som er beskrevet nærmere nedenfor, har resulteret i, at det fællesejede selskabs tilladelser, optionsaftaler m.m. pr. 26. oktober 1998 samlet er vurderet til 4,3 mill. USD svarende til 26,9 mill. kr., heraf Nalunaq-projektet 10,1 mill. kr. og øvrige rettigheder 16,8 mill. kr. Værdiansættelsen må anses for at være behæftet med en betydelig usikkerhed, og er iøvrigt foretaget på et tidspunkt, hvor resultaterne af efterforskningen i 1998 kun i mindre omfang har kunnet indgå i værdiansættelsen. Der henvises herom til det senere afsnit om arbejdet i Nunaoil A/S vedrørende udskillelse af mineralvirksomheden m.m.

For Nalunaq-projektet er det som nævnt aftalt, at staten modtager en ret til andel i hjemmestyrets eventuelle fremtidige indtægter vedrørende projektet. Denne indtægtsret udgør vederlaget for overdragelsen af statens andel af projektet til hjemmestyret.

For statens andel af selskabets øvrige tilladelser, optionsaftaler m.m. (vurderet til 8,4 mill. kr. svarende til 50 % af de 16,8 mill. kr.) er der som nævnt aftalt en overdragelse til hjemmestyret uden særskilt vederlag. Dette er ikke udtryk for, at disse rettigheder m.v. er uden værdi, men må derimod ses i sammenhæng med, at aftalen mellem regeringen og landsstyret ikke er baseret på kommercielle hensyn, og med hensynet til, at projekterne så vidt muligt videreføres som beskrevet. Dertil kommer en vurdering af, at det ikke anses for realistisk indenfor en kortere tidsramme at afhænde projekterne til anden side.

På dette grundlag har hjemmestyret meddelt, at man ønsker at overtage alle tilladelser, optionsaftaler m.m., som er i kraft ultimo 1998. Det er en forudsætning for hjemmestyrets overtagelse af de pågældende tilladelser, optionsaftaler m.m., at dette sker på de i aftalen angivne vilkår. I modsat fald ønsker hjemmestyret ikke at overtage disse tilladelser, optionsaftaler m.m. og de bør i så fald efter hjemmestyrets opfattelse afvikles af Nunaoil A/S i overensstemmelse med aftalen mellem regeringen og Grønlands Landsstyre.

Udskillelse af mineralvirksomheden fra Nunaoil A/S

I aftalen (af september 1998) mellem regeringen og Grønlands Landsstyre indgår, at udskillelsen af mineralvirksomheden fra Nunaoil A/S planlægges foretaget således

a. Grønlands Hjemmestyre vil i samarbejde med Nunaoil A/S senest den 1. november 1998 fastlægge i hvilket omfang, hjemmestyret ønsker at overtage selskabets forundersøgelses- og efterforskningstilladelser for mineraler, hertil knyttede optionsaftaler med andre selskaber samt bygninger, materiel, udstyr m.m. vedrørende mineralvirksomheden. Dertil kommer en afklaring af beskæftigelsesmulighederne i hjemmestyrets regi for medarbejderne i mineralvirksomheden.

b. Tilladelser, optionsaftaler, bygninger, materiel, udstyr m.m., som hjemmestyret ønsker at overtage, overføres incl. alle rettigheder og forpligtelser pr. 1. januar 1999 fra Nunaoil A/S til Grønlands Hjemmestyre. Hjemmestyret kan i givet fald efterfølgende videreoverdrage disse aktiver og passiver til et af hjemmestyret udpeget selskab.

c. Den del af mineralvirksomheden, som ikke ønskes overtaget af hjemmestyret, afvikles af Nunaoil A/S så vidt muligt inden 1. januar 1999. Ultimo 1998 foretager selskabet, om nødvendigt, hensættelser i årsregnskabet for 1998 vedrørende afviklingsopgaver, som ikke har kunnet udføres inden 1. januar 1999.

d. Overførelsen fra Nunaoil A/S til Grønlands Hjemmestyre af mineralvirksomheden sker på følgende vilkår

(1) Rettigheder og forpligtelser vedrørende tilladelser og optionsaftaler overføres uden særskilt vederlag udover de overtagne forpligtelser, jf. dog for Nalunaq-projektet punkt e-f nedenfor. Der har ikke hidtil i selskabets regnskab været opgjort en regnskabsmæssig værdi af disse aktiver og passiver. Overførelsen gennemføres ved en udlodning af disse rettigheder m.v. til Grønlands Hjemmestyre.

(2) Rettigheder og forpligtelser vedrørende bygninger, materiel, udstyr m.m. overdrages for et vederlag fastsat ved nærmere aftale baseret bl.a. på den regnskabsmæssigt opgjorte værdi ultimo 1998.

e. For Nalunaq-projektet opgøres de efterforskningsudgifter, der i perioden før 1. januar 1999 er afholdt af Nunaoil A/S vedrørende projektet (efterforskningstilladelse nr. 04/97 og tidligere efterforskningstilladelser). Tilsvarende opgør hjemmestyret hvert år efter 1. januar 1999 de af hjemmestyret afholdte efterforskningsudgifter vedrørende projektet. Ved begge opgørelser anvendes de efterforskningsudgifter, der af Råstofforvaltningen for Grønland (indtil 1. juli 1998) henholdsvis Grønlands Hjemmestyres Råstofdirektorat (efter 1. juli 1998) er godkendt til opfyldelse af efterforskningsforpligtelserne i henhold til tilladelsesvilkårene, og som er afholdt af henholdsvis Nunaoil A/S eller hjemmestyret. På grundlag af disse opgørelser beregnes

(1) de af hjemmestyret afholdte udgifter i Nalunaq-efterforskningen som halvdelen af de af Nunaoil A/S før 1. januar 1999 afholdte udgifter med tillæg af alle de af hjemmestyret efter 1. januar 1999 afholdte udgifter; og

(2) de af staten afholdte udgifter i Nalunaq-efterforskningen som halvdelen af de af Nunaoil A/S før 1. januar 1999 afholdte udgifter.

f. I tilfælde af at hjemmestyret eller et af hjemmestyret ejet selskab modtager indtægter vedrørende Nalunaq-projektet - såsom vederlag ved overdragelse af rettigheder og forpligtelser vedrørende projektet til tredjemand eller udbyttebetalinger og kapitaludlodninger på grundlag af en udvinding - skal disse indtægter anvendes således

(1) Først dækkes de udgifter, der efter 1. januar 1999 er afholdt af hjemmestyret vedrørende Nalunaq-efterforskningen (uden forrentning).

(2) Derefter dækkes de udgifter, der før 1. januar 1999 er afholdt af staten og hjemmestyret gennem Nunaoil A/S vedrørende Nalunaq-efterforskningen (uden forrentning).

(3) De resterende indtægter deles mellem hjemmestyret og staten efter de forholdstal, der beregnes på grundlag af de regnskabsmæssigt afholdte udgifter i punkt e.1-2.

g. Overførelsen af tilladelser, optionsaftaler m.m. forudsættes vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling i Nunaoil A/S i efteråret 1998.

Den ovennævnte særlige aftale om en statslig andel af eventuelle fremtidige indtægter til hjemmestyret fra Nalunaq-projektet vedrører kun dette konkrete projekt. Denne mulige overskudsandel fra et konkret projekt har ingen sammenhæng med den overordnede fordeling mellem staten og hjemmestyret i henhold til råstoflovens § 22 af offentlige indtægter fra råstofvirksomhed som f.ex. selskabsskatter og produktionsafgift. Denne indtægtsfordeling er fortsat gældende for både mineral- og kulbrintevirksomhed.

Arbejdet i Nunaoil A/S vedrørende udskillelse af mineralvirksomheden og kapitaludlodning samt kapitalnedsættelse

Som nævnt er det hensigten at foretage en kapitaludlodning fra Nunaoil A/S til staten og hjemmestyret, således at selskabets egenkapital pr. 1. januar 1999 tilstræbes at udgøre ca. 20 mill. kr. Samtidig nedsættes aktiekapitalen til 10 mill. kr.

Endvidere er det hensigten at gennemføre overførelsen af tilladelser, optionsaftaler m.m. på mineralområdet fra Nunaoil A/S til Grønlands Hjemmestyre ved en udlodning af disse rettigheder m.v. til hjemmestyret.

I forbindelse hermed har det som nævnt af selskabsretlige og skattemæssige årsager været nødvendigt, at der af Nunaoil A/S foretages en værdiansættelse af selskabets tilladelser, optionsaftaler m.m. incl. Nalunaq-projektet. Værdiansættelsen er baseret på en sagkyndig vurdering, som for Nunaoil A/S er foretaget af et i branchen anerkendt konsulentfirma, der gennem tidligere arbejde som konsulent for Nunaoil A/S kender selskabets efterforskningsprojekter. Konsulentfirmaet har således i 1997 foretaget en tilsvarende vurdering af selskabets tilladelser, optionsaftaler m.m. Værdiansættelsen, som er foretaget pr. 26. oktober 1998, har resulteret i, at selskabets tilladelser, optionsaftaler m.m. samlet er vurderet til 4,3 mill. USD svarende til 26,9 mill. kr., heraf Nalunaq-projektet 10,1 mill. kr. og øvrige rettigheder 16,8 mill.kr.

Værdiansættelsen må anses for at være behæftet med en betydelig usikkerhed bl.a. som følge af vanskelighederne med at estimere en markedspris for denne type immaterielle aktiver i en situation, hvor der ikke har været gennemført en markedsføring med henblik på at finde en køber til de pågældende tilladelser, optionsaftaler m.m.

Værdiansættelsen er baseret på de data og andre oplysninger, som var tilgængelige for selskabet pr. 26. oktober 1998. Da der indtil nu kun er modtaget analyser af ca. 50% af de prøver, der er udtaget ved de i 1998 udførte efterforskningsprogrammer, vil hovedparten af analyser m.m. vedrørende efterforskningen i 1998 først foreligge efter, at værdiansættelsen blev foretaget. Resultaterne af efterforskningen i 1998 har derfor kun i mindre omfang kunnet indgå i værdiansættelsen, da det er nødvendigt at se alle analyseresultater i sammenhæng, før deres betydning kan vurderes. Der kan således senere fremkomme efterforskningsresultater fra 1998, som kan ændre opfattelsen af efterforskningsprojekternes potentiale, formentlig især i positiv retning. Dette gælder ikke mindst Nalunaq-projektet, hvor der som nævnt er udført et større efterforskningsprogram i 1998, og hvor der først senere, når den store mængde analyseresultater er modtaget og vurderet, kan foretages en nærmere vurdering af projektet. Også efterforskningsprojekterne i Disko Bugt og Bjørnesund vil i særlig grad kunne påvirkes af de efterforskningsresultater og andre data, der fremkommer i den kommende tid.

De ovennævnte udlodninger samt kapitalnedsættelsen blev vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling i Nunaoil A/S den 26. oktober 1998. Umiddelbart derefter er der indrykket proklama med den lovmæssige frist på 3 måneder for selskabets kreditorer m.fl. til at anmelde deres krav. Udlodning og kapitalnedsættelse (bortset fra den del af kapitalnedsættelsen, der dækker underskud fra tidligere år) er betinget af, at de lovændringer, der er indeholdt i nærværende lovforslag og det parallelle grønlandske lovforslag, er trådt i kraft.

Grønlands Landstings vedtagelse af ændringer af landstingsloven om Nunaoil A/S

Ændringerne af landstingsloven om Nunaoil A/S er vedtaget af Grønlands Landsting ultimo oktober 1998. Ændringerne svarer til de ændringer, der er indeholdt i nærværende lovforslag.

Økonomiske konsekvenser

Der foretages en kapitaludlodning fra Nunaoil A/S i henhold til en foreløbig balance pr. 31. december 1998, således at egenkapitalen pr. 1. januar 1999 tilstræbes at udgøre ca. 20 mill. kr.

Kapitaludlodningen, som sker ved nedsættelse af aktiekapitalen, indebærer en indtægt for aktionærerne i Nunaoil A/S, dvs. staten og Grønlands Hjemmestyre, på forventet ca. 7 mill. kr. til hver. Derudover udloddes selskabets tilladelser, optionsaftaler m.m. til Grønlands Hjemmestyre in natura.

Som led i udlodningen overfører staten sin andel af tilladelser, optionsaftaler m.m. til Grønlands Hjemmestyre. For Nalunaq-projektet sker dette mod en andel af eventuelle fremtidige indtægter vedrørende projektet, mens statens andel af de øvrige tilladelser, optionsaftaler m.m. (svarende til 50% af værdiansættelsen på 16,8 mill. kr.) overføres uden særskilt vederlag.

Staten vil som følge af aftalen mellem regeringen og Grønlands Landsstyre i fremtiden ikke skulle afholde udgifter til kommerciel mineralefterforskning i Grønland.

Overdragelsen af statens aktiepost i Nunaoil A/S til DONG indebærer en salgsindtægt for staten. Salgsindtægtens størrelse samt de nærmere betingelser i forbindelse med overdragelsen vil blive forelagt for Folketingets Finansudvalg ved aktstykke. I salgsindtægten fragår statens udgifter til juridisk bistand o.lign. i forbindelse med transaktionerne.

Statens indtægter og udgifter ved transaktionerne optages på tillægsbevillingsloven for 1999.

Som nævnt ovenfor kan der på et senere tidspunkt blive tale om indtægter for staten i kraft af den særlige aftale vedrørende en statslig andel af hjemmestyrets eventuelle fremtidige indtægter vedrørende Nalunaq-projektet. Det vurderes at være meget usikkert, hvorvidt der kan blive tale om indtægter.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for kommuner og amtskommuner.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget har ingen væsentlige administrative konsekvenser for staten, kommuner og amtskommuner.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser og har ej heller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Miljømæssige forhold i forbindelse med råstofaktiviteter i Grønland reguleres ikke i henhold den her omhandlede lov, men på grundlag af lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven) og tilladelser meddelt i medfør af denne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget har været sendt til høring hos Statsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Erhvervsministeriet og Rigsrevisionen.

Lovforslaget har endvidere været forelagt for Grønlands Hjemmestyre, som har anbefalet lovforslaget.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Som følge af det indskrænkede virksomhedsområde, jf. § 1, nr. 2, foreslås lovens titel ændret.

Til nr. 2

Da selskabets mineralaktiviteter foreslås udskilt af selskabets virksomhedsområde, således at dette indskrænkes til kulbrinteaktiviteter i Grønland samt opgaver uden for Grønland, der står i naturlig forbindelse hermed, foreslås lovens § 1 a, som blev indsat i forbindelse med udvidelsen af selskabets virksomhedsområde i 1987, erstattet af en ny § 1 a, som angiver det nye virksomhedsområde.

Til nr. 3

Bestemmelsen om ejer- og aktiekapitalforholdene i lovens § 2, stk. 1, foreslås udvidet, således at Grønlands Hjemmestyre og miljø- og energiministeren hver for sig kan overdrage deres aktieposter samt adgangen til nytegning af aktier til et af Grønlands Hjemmestyre eller staten, direkte eller indirekte, helejet aktie- eller anpartsselskab. Parterne skal i givet fald være enige om en sådan overdragelse, herunder eventuel videreoverdragelse til et andet selskab. Sker en sådan videreoverdragelse til et andet 100% ejet selskab i samme koncern, eksempelvis i forbindelse med en organisatorisk omstrukturering, vil det være naturligt, at parterne samtykker i en sådan videreoverdragelse. Staten og hjemmestyret kan uden aftale mellem parterne tilbageføre en overdraget aktiepost til placering hos henholdsvis staten og hjemmestyret.

Ved indirekte ejerskab forstås ejerskab gennem et eller flere helejede aktie- eller anpartsselskaber.

Som anført i de generelle bemærkninger er Grønlands Landsstyre og regeringen enige om, at statens aktiepost i Nunaoil A/S overdrages til DONG-koncernen.

Med henblik på at undgå habilitetsproblemer eller interessekonflikter i forholdet mellem DONG-koncernens rolle som aktionær i Nunaoil A/S og eventuelle øvrige fremtidige kulbrinteaktiviteter vedrørende Grønland i DONG-koncernen, vil der fremover være begrænsninger for sådanne øvrige kulbrinteaktiviteter vedrørende Grønland i DONG-koncernen, herunder koncernens indtræden i nye selskabsgrupper vedrørende Grønland. Disse begrænsninger kan fastlægges nærmere af landsstyret og miljø- og energiministeren, efter drøftelser med DONG, baseret på de konkrete situationer, der måtte opstå.

Til nr. 4

I henhold til lovens § 2, stk. 2, indgår de indtægter, der tilfalder staten og hjemmestyret som aktionærer i Nunaoil A/S, i den samlede indtægtsfordeling mellem staten og hjemmestyret, som foretages i henhold til § 22 i lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven). Statens og hjemmestyrets indtægter som aktionærer i selskabet omfatter primært udbytte og kapitaludlodninger fra selskabet. Indtægter ved overdragelser i henhold til § 1, nr. 3, er ikke omfattet af indtægtsfordelingen.

I konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 3, om muligheden for at overdrage statens og hjemmestyrets aktieposter foreslås lovens § 2, stk. 2, som bliver et nyt stk. 3, præciseret således, at det fremgår, at uanset om en sådan overdragelse er foretaget, vil de indtægter, der tilfalder aktionærerne i Nunaoil A/S, og som således direkte eller indirekte tilfalder staten og hjemmestyret, fortsat indgå i opgørelsen af den samlede indtægtsfordeling i henhold til råstoflovens § 22, uanset at indtægterne tilkommer det selskab, aktierne er overdraget til.

BILAG

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommune

Merindtægt for staten på 7 mill. kr. i 1999. Eventuelt merindtægter for staten på længere sigt. En overdragelse af statens aktiepost til DONG vil give en salgsindtægt. Overdragelsen vil blive forelagt ved aktstykke. Ingen konsekvenser for kommuner og amtskommuner.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner.

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen

Ingen

Fremsat den 4. november 1998 af miljø- og energiministeren (Svend Auken)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om selskab til varetagelse af aktiviteter vedrørende mineralske råstoffer i Grønland m.v.

(Ændring af virksomhedsområde m.v.)