Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.

Bilag 1

Paralleltekst

I dette bilag citeres i venstre spalte indholdet af de bestemmelser, der foreslås ændret ved lovforslag nr. 71 om ændring af udlændingeloven fremsat den 29. oktober 1998. I højre spalte anføres de foreslåede ændringer.

De under lovforslagets § 2 gengivne bestemmelser i lov nr. 473 af 1. juli 1998 træder i kraft den 1. januar 1999, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 473 af 1. juli 1998.

De under lovforslagets § 3 gengivne bestemmelser i lov nr. 410 af 10. juni 1997 træder først i kraft efter indenrigsministerens bestemmelse, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 410 af 10. juni 1997.

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 557 af 30. juli 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at stk. 1-3 og de i medfør af stk. 4 fastsatte bestemmelser med de nødvendige ændringer også skal anvendes i forhold til et tredjeland, der har indgået overenskomst eller et hertil svarende arrangement om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger med Det Europæiske Fællesskab eller dets medlemsstater.«

2. I § 6 ændres »jf. § 2« til: »jf. § 2, stk. 4 og 5«.

3. I § 27 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Beregningen af de i stk. 1 nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse udløber eller inddrages af Udlændingestyrelsen. Forlænges opholdstilladelsen, eller omgøres afgørelsen om inddragelse, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra de tidspunkter, der er angivet i stk. 1 3, i forhold til den tidligere meddelte opholdstilladelse.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

4. I § 27, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter« til: »anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf.«

5. § 29, stk. 1, affattes således

En ikke-nordisk udlænding skal afvises ved indrejsen, hvis udlændingen har modtaget indrejseforbud fra et andet nordisk land og ikke har opnået særlig tilladelse til at indrejse i Danmark og det eller de andre nordiske lande, hvortil den pågældende udlænding må antages at ville rejse.«

6. I § 38, stk. 3, ændres »kontrolmyndigheden« til: »politiet«.

7. I § 39, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Indenrigsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om visum, herunder om adgangen hertil, om visummets varighed og om de betingelser, der kan fastsættes for visummet.«

8. § 40 a, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»Indenrigsministeren fastsætter efter den lovgivning, der gælder for førelsen af offentlige myndigheders registre, nærmere regler eller forskrifter for registret.«

9. § 40 b, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes

»Stk. 3. Personfotografi optaget i medfør af stk. 1 eller 2 kan registreres i et særligt edb-register, der føres af Rigspolitichefen. Politiet og Udlændingestyrelsen kan anvende registret i forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Indenrigsministeren fastsætter efter den lovgivning, der gælder for førelsen af offentlige myndigheders registre, nærmere regler eller forskrifter for registret.

Stk. 4. Personfotografi, der er modtaget fra udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager, kan registreres i det i stk. 3 nævnte edb-register.

Stk. 5. Personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, slettes 10 år efter registreringen af personfotografiet i registret.

Stk. 6. Personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, kan til brug for identifikation af den pågældende udlænding manuelt eller elektronisk sammenholdes med personfotografi optaget efter retsplejelovens bestemmelser herom.

Stk. 7. Søgning og videregivelse af oplysninger fra registret til politiet til brug for efterforskningen af et strafbart forhold eller til brug for en international efterlysning kan foretages under de i § 40 a, stk. 7, anførte betingelser. § 40 a, stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, kan uden udlændingens samtykke manuelt eller elektronisk videregives til indenlandske og udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager.«

10. I § 42 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte fortegnelser over udenlandske gæster, herunder om fortegnelsernes udformning, indhold og førelse, om de oplysninger, som udlændinge efter stk. 2 skal meddele, om de dokumenter, udlændinge skal fremvise, og om de udgifter, der påhviler den, der efter stk. 1 har pligt til at føre fortegnelsen.«

11. I § 43, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »kapitel 5«: »eller overført eller tilbageført efter reglerne i kapitel 5 a«.

12. § 47 a affattes således

»§ 47 a. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Udlændingestyrelsen og i helt særlige tilfælde politiet kan udstede visum ved indrejsen i landet samt udstede tilbagerejsetilladelse til en udlænding, der lovligt opholder sig her i landet.«

13. I § 48, 2. pkt., ændres »og § 40 b« til: »§ 40 b, stk. 1 og 2, § 40 b, stk. 3, 1. pkt., § 40 b, stk. 4 - 6 og 8,«

14. I § 53 a, stk. 1, nr. 2, ændres »Bortfald efter § 17« til: »Bortfald efter §§ 17 og 17 a«.

15. I § 60, stk. 2, ændres »§ 2, stk. 3,« til: »§ 2, stk. 4 og 5,«.

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 557 af 30. juli 1998, foretages følgende ændringer

§ 1

§ 1

Bilag 2

Spaltehenvisninger til Folketingstidende vedrørende behandlingen i Folketinget af den oprindelige lov og senere relevante ændringslove m.v.

Lov nr. 226 af 8. juni 1983 (Udlændingeloven) (Lovforslag nr. 105)

Skriftlig fremsættelse den 20. januar 1983: Folketingstidende 1982/83 sp. 4502

Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 1982/83 Tillæg A sp. 2027

1. behandling den 2. februar 1983: Folketingstidende 1982/83 sp. 5316

Betænkning afgivet 27. maj 1983: Folketingstidende 1982/83 Tillæg B sp. 1935

1. del af

2. behandling den 30. maj 1983: Folketingstidende 1982/83 sp. 12152

Tilføjelse til betænkning den 31. maj 1983: Folketingstidende 1982/83 Tillæg B sp. 2775

2. del af

2. behandling den 2. juni 1983: Folketingstidende 1982/83 sp. 12587

Tillægsbetænkning den 2. juni 1983:Folketingstidende 1982/83 Tillæg B sp. 2845

3. behandling den 3. juni 1983: Folketingstidende 1982/83 sp. 12847

Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1982/83 Tillæg C sp. 609

Lov nr. 933 af 28. november 1992 (Lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.) (Lovforslag nr. 41)

Fremsat skriftligt den 8. oktober 1992: Folketingstidende 1992/93 sp. 151

Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 1992/93 Tillæg A sp. 1237

1. behandling den 21. oktober 1992: Folketingstidende 1992/93 sp. 517

Betænkning den 17. november 1992:Folketingstidende 1992/93 Tillæg B sp. 105

2. behandling den 19. november 1992:Folketingstidende 1992/93 sp. 2143

Tillægsbetænkning den 20. november 1992: Folketingstidende 1992/93 Tillæg B sp. 131

3. behandling den 24. november 1992:Folketingstidende 1992/93 sp. 2325

Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1992/93 Tillæg C sp. 75

Lov nr. 425 af 1. juni 1994 (Lov om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.) (Lovforslag nr. 258)

Fremsat skriftligt den 10. maj 1994:Folketingstidende 1993/94 sp. 10871

Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 1993/94 Tillæg A sp. 8793

1. behandling den 11. maj 1994: Folketingstidende 1993/94 sp. 10981

Betænkning den 20. maj 1994: Folketingstidende 1993/94 Tillæg B sp. 1777

2. behandling den 24. maj 1994: Folketingstidende 1993/94 sp. 11784

3. behandling den 27. maj 1994: Folketingstidende 1993/94 sp. 12332

Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1993/94 Tillæg C sp. 1419

Lov nr. 382 af 14. juni 1995 (Lov om ændring af udlændingeloven) (Lovforslag nr. 194)

Fremsat skriftligt den 4. april 1995:Folketingstidende 1994/95 sp. 4516

Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 1994/95 Tillæg A sp. 2599

1. behandling den 18. april 1995: Folketingstidende 1994/95 sp. 4731

Betænkning den 23. maj 1995: Folketingstidende 1994/95 Tillæg B sp. 728

2. behandling den 31. maj 1995: Folketingstidende 1994/95 sp. 6347

Tillægsbetænkning den 31. maj 1995:Folketingstidende 1994/95 Tillæg B sp. 991

3. behandling den 2. juni 1995: Folketingstidende 1994/95 sp. 6627

Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1994/95 Tillæg C sp. 608

Lov nr. 290 af 24. april 1996 (Lov om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. og lov om social bistand) (Lovforslag nr. 41)

Fremsat skriftligt den 11. oktober 1995: Folketingstidende 1995/96 sp. 188

Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 1995/96 Tillæg A sp. 1423

1. behandling den 26. oktober 1995: Folketingstidende 1995/96 sp. 464

Betænkning den 12. marts 1996: Folketingstidende 1995/96 Tillæg B sp. 376

2. behandling den 26. marts 1996: Folketingstidende 1995/96 sp. 4866

Tillægsbetænkning den 11. april 1996: Folketingstidende 1995/96 Tillæg B sp. 486

3. behandling den 18. april 1996: Folketingstidende 1995/96 sp. 5606

Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1995/96 Tillæg C sp. 406

Lov nr. 407 af 10. juni 1997 (Lov om ændring af udlændingeloven) (Lovforslag nr. 190)

Fremsat skriftligt den 12. marts 1997: Folketingstidende 1996/97 Tillæg A sp. 3996

Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 1996/97 Tillæg A sp. 3976

1. behandling den 2. april 1997: Folketingstidende 1996/97 sp. 5210

Betænkning den 26. maj 1997: Folketingstidende 1996/97 Tillæg B sp. 1301

2. behandling den 28. maj 1997: Folketingstidende 1996/97 sp. 8022

3. behandling den 30. maj 1997: Folketingstidende 1996/97 sp. 8288

Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1996/97 Tillæg C sp. 636

Lov nr. 410 af 10. juni 1997 (Lov om ændring af udlændingeloven) (Lovforslag nr. 222)

Fremsat skriftligt den 10. april 1997:Folketingstidende 1996/97 Tillæg A sp. 4804

Lovforslag som fremsat: Folketingstidende 1996/97 Tillæg A sp. 4757

1. behandling 17. april 1997: Folketingstidende 1996/97 sp. 5812

Betænkning den 20. maj 1997: Folketingstidende 1996/97 Tillæg B sp. 1061

2. behandling den 22. maj 1997: Folketingstidende 1996/97 sp. 7580

Tillægsbetænkning den 28. maj 1997:Folketingstidende 1996/97 Tillæg B sp. 1414

3. behandling den 30. maj 1997: Folketingstidende 1996/97 sp. 8288

Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1996/97 Tillæg C sp. 809

§ 2

I lov nr. 473 af 1. juli 1998 om ændring af udlændingeloven og straffeloven (Tidsubegrænset opholdstilladelse, asyl, familiesammenføring og udvisning m.v.) foretages følgende ændringer

1. I § 1, nr. 11, indsættes i § 11, stk. 5, nr. 2, efter »frihedsberøvelse,«: »for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,«.

2. I § 1, nr. 11, ændres i § 11, stk. 7, 1. pkt., »stk. 5« til: »stk. 3-6, herunder for kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52«.

§ 2. Udlændinge, der er statsborgere i et land, der er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, kan indrejse og opholde sig her i landet i indtil 3 måneder fra indrejsen eller, såfremt de pågældende er arbejdssøgende, i indtil 6 måneder fra indrejsen.

Stk. 2. Udlændinge, der er omfattet af de regler, der er nævnt i stk. 4 (EF-reglerne), men som ikke er statsborgere i et af de i stk. 1 nævnte lande (tredjelandsstatsborgere), kan indrejse og opholde sig her i landet i samme tidsrum som de i stk. 1 nævnte personer. Tredjelandsstatsborgere skal dog have deres pas eller anden rejselegitimation viseret før indrejsen, medmindre de pågældende er fritaget for visum, jf. § 39, stk. 2.

Stk. 3. De begrænsninger, der følger af kapitlerne 3-5, finder kun anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EF-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler.

Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter nærmere bestemmelser til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v.

1. I § 2 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at stk. 1-3 og de i medfør af stk. 4 fastsatte bestemmelser med de nødvendige ændringer også skal anvendes i forhold til et tredjeland, der har indgået overenskomst eller et hertil svarende arrangement om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger med Det Europæiske Fællesskab eller dets medlemsstater.«

§ 2

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 13. august 1997, som ændret ved § 14 i lov nr. 980 af 17. december 1997, foretages følgende ændringer

I lov nr. 473 af 1. juli 1998 om ændring af udlændingeloven foretages følgende ændringer

11. § 11, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4.- - -

Stk. 5. Medmindre særlige grunde taler derimod, er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse betinget af, at den pågældende udlænding

1) har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter lov om integration af udlændinge i Danmark eller, hvis dette ikke er tilfældet, har gennemført et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, jf. stk. 7,

2) under sit ophold her i landet inden for en af indenrigsministeren fastsat periode ikke er idømt en betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, jf. stk. 7, og

1. I § 1, nr. 11, indsættes i § 11, stk. 5, nr. 2, efter »frihedsberøvelse,«: »for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,«.

3) ikke har forfalden gæld på over 50.000 kr. til det offentlige, jf. stk. 6 og 7.

Stk. 6. Uanset bestemmelsen i stk. 5, nr. 3, kan der dog meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis den pågældende udlænding har indgået aftale om afvikling af gælden og overholder en sådan aftale.

Stk. 7. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler for anvendelsen af stk. 5. Det i stk. 5, nr. 3, angivne beløb er fastsat i 1998-niveau og reguleres fra og med 1999 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

2. I § 1, nr. 11, ændres i § 11, stk. 7, 1. pkt., »stk. 5« til : »stk. 3-6, herunder for kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52«.

Stk. 8. - - - «

Stk. 3 bliver herefter stk. 9.

§ 3

I lov nr. 410 af 10. juni 1997 om ændring af udlændingeloven (Schengenkonventionen m.v.), som ændret ved § 2 i lov nr. 473 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 1, nr. 11, ændres »Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5« til: »Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6«.

2. I § 1, nr. 13, affattes § 28, stk. 4, således

»Stk. 4. En udlænding, der ikke er nordisk statsborger og ikke er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan endvidere afvises ved indrejsen i Danmark, hvis

1) den pågældende har modtaget indrejseforbud fra et andet nordisk land og ikke har opnået særlig tilladelse til at indrejse i Danmark og det eller de andre nordiske lande, hvortil den pågældende udlænding må antages at ville rejse, eller

2) den pågældende udlænding kan afvises efter de regler, der gælder i et andet nordisk land, hvortil den pågældende udlænding må antages at ville rejse.«

3. I § 1, nr. 13, indsættes i § 28, stk. 5, som 3. pkt.

»Har Danmark fremsat anmodning over for et andet land om overtagelse eller tilbagetagelse af udlændingen efter EF-asylkonventionen, jf. § 29 a, regnes fristen i 1. pkt. fra det tidspunkt, da det andet land har besvaret anmodningen.«

4. § 1, nr. 15, ophæves.

5. I § 1, nr. 32, indsættes i § 58 g, 2. pkt., efter »frihedsberøvelse«: », for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed«.

§ 3

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 22. januar 1997, foretages følgende ændringer

I lov nr. 410 af 10. juni 1997 om ændring af udlændingeloven (Schengenkonventionen m.v.) som ændret ved § 2 i lov nr. 473 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

11. I § 19 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. En tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse kan altid inddrages, såfremt en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet De Europæiske Fællesskaber, er indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket i medfør af Schengenkonventionen på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medføre udvisning efter udlændingelovens kapitel 4. Inddragelse efter 1. pkt. sker i forbindelse med konsultationer i medfør af Schengenkonventionens artikel 25 med myndighederne i et andet Schengenland.«.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5

1. I § 1, nr. 11, ændres »Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5« til: »Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6«.

(Som ændret ved lov nr. 473 af 1. juli 1998, § 2, nr. 2, der træder i kraft den 1. januar 1999).

13. § 28 affattes således

Ȥ 28. - - -

1) - - -

2) - - -

3) - - -

4) - - -

5) - - -

6) - - -

7) - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

2. I § 1, nr. 13, affattes § 28, stk. 4, således

Stk. 4. En udlænding, der ikke er nordisk statsborger og ikke er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, og som må antages at ville rejse videre til et andet nordisk land, kan endvidere afvises ved indrejsen i Danmark, hvis

»Stk. 4. En udlænding, der ikke er nordisk statsborger og ikke er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan endvidere afvises ved indrejsen i Danmark, hvis

1) den pågældende har modtaget indrejseforbud fra et nordisk land og ikke har opnået særlig tilladelse til at indrejse i Danmark og det eller de nordiske lande, hvortil den pågældende udlænding må antages at ville rejse, eller

1) den pågældende har modtaget indrejseforbud fra et andet nordisk land og ikke har opnået særlig tilladelse til at indrejse i Danmark og det eller de andre nordiske lande, hvortil den pågældende udlænding må antages at ville rejse, eller

2) den pågældende udlænding kan afvises efter de regler, der gælder i det nordiske land, hvortil den pågældende udlænding må antages at ville rejse.

2) den pågældende udlænding kan afvises efter de regler, der gælder i et andet nordisk land, hvortil den pågældende udlænding må antages at ville rejse.«

Stk. 5. Afvisning efter stk. 1-4 kan endvidere ske indtil 3 måneder efter indrejsen. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog efter indrejsen kun afvises efter stk. 1, nr. 1 og nr. 7, og, såfremt det offentlige må bekoste udlændingens rejse ud af landet, tillige efter stk. 1, nr. 5.

3. I § 1, nr. 13, indsættes i § 28, stk. 5, som 3. pkt.

»Har Danmark fremsat anmodning over for et andet land om overtagelse eller tilbagetagelse af udlændingen efter EF-asylkonventionen, jf. § 29 a, regnes fristen i 1. pkt. fra det tidspunkt, da det andet land har besvaret anmodningen.«

Stk. 6.- - -

Stk. 7.- - -

Stk. 8. - - -

Stk. 9. - - -«

15. I § 28, stk. 5, indsættes som 3. pkt.

4. § 1, nr. 15, ophæves.

»Har Danmark fremsat anmodning over for et andet land om overtagelse af udlændingen efter EF-asylkonventionen, jf. § 29, regnes fristen i 1. pkt. fra det tidspunkt, da det andet land har besvaret anmodningen.«

32. Kapitel 8 a affattes således

»Kapitel 8 a

Videregivelse af oplysninger i medfør af EF-asylkonventionen og Schengen-konventionen m.v.

§ 4

I lov nr. 382 af 14. juni 1995 om ændring af udlændingeloven foretages følgende ændring

1. § 4 ophæves.

§ 4

I lov nr. 382 af 14. juni 1995 om ændring af udlændingeloven foretages følgende ændring

§ 4

1. § 4 ophæves.

Indenrigsministeren fremsætter i folketingsåret 1998-99 forslag for Folketinget til revision af § 1, nr. 5, 6, 9, 11, 13 og 15-20, og § 2.

§ 5

I lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1995, som ændret ved § 2 i lov nr. 290 af 24. april 1996 og lov nr. 327 af 30. april 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 5 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

»Stk. 6. Udlændingestyrelsen tilrettelægger den undervisning, der tilbydes i medfør af stk. 1 og 2, og de uddannelser og aktiviteter, der tilbydes i medfør af stk. 3 og 5. Dette kan ske i samarbejde med Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp eller andre private organisationer eller selskaber, som er godkendt hertil af indenrigsministeren. Statslige styrelser, som er godkendt hertil af indenrigsministeren, eller kommuner kan endvidere efter aftale med Udlændingestyrelsen tilrettelægge undervisning, uddannelser og aktiviteter.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

2. I § 5, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 1 6« til: »stk. 1 7«.

§ 5

I lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1995 som ændret ved lov nr. 290 af 24. april 1996 og lov nr. 327 af 30. april 1996, foretages følgende ændringer

§ 5. Børn i den undervisningspligtige alder, der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, skal modtage særskilt tilrettelagt undervisning.

Stk. 2. For andre personer, der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, tilrettelægges tilbud om undervisning og kurser i fag af betydning for tilbagevenden til hjemlandet. Gennemførelsen af undervisningen vil være afhængig af, at personer med opholdstilladelse efter denne lov medvirker hertil som undervisere, instruktører og lignende.

Stk. 3. Den af stk. 1 og 2 omfattede undervisning kan ske i samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner under Arbejdsministeriet, Kulturministeriet og Undervisningsministeriet eller kan erstattes af undervisning udbudt af disse.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter forhandling med indenrigsministeren fastsætte regler om, at børn i den undervisningspligtige alder, der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, kan deltage i folkeskolens undervisning.

Stk. 5. En person med opholdstilladelse efter denne lov kan deltage i almen folkeoplysende virksomhed, som udbydes af oplysningsforbund og andre folkeoplysende kredse, af foreninger samt fritids- og ungdomsklubber m.v.

1. I § 5 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

»Stk. 6. Udlændingestyrelsen tilrettelægger den undervisning, der tilbydes i medfør af stk. 1 og 2, og de uddannelser og aktiviteter, der tilbydes i medfør af stk. 3 og 5. Dette kan ske i samarbejde med Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp eller andre private organisationer eller selskaber, som er godkendt hertil af indenrigsministeren. Statslige styrelser, som er godkendt hertil af indenrigsministeren, eller kommuner kan endvidere efter aftale med Udlændingestyrelsen tilrettelægge undervisning, uddannelser og aktiviteter.«

Stk. 6. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om den undervisning, som tilbydes i medfør af stk. 1 og 2. Indenrigsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte nærmere regler for, hvilke uddannelser og aktiviteter der tilbydes i medfør af stk. 3 og 5. Indenrigsministeren kan herunder fravige § 13, stk. 1.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

Stk. 7. De af stk. 1 6 omfattede personer har ikke krav på at modtage anden form for undervisning eller uddannelse.

2. I stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 1 6« til: »stk. 1 7«.

§ 6

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, § 2, nr. 1, dog først den 2. januar 1999.

§ 6. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til udlændinge, der er omfattet af EF-reglerne, jf. § 2.

2. I § 6 ændres »jf. § 2« til: »jf. § 2, stk. 4 og 5«.

§ 7

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. §§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets indhold

Efter § 4 i lov nr. 382 af 14. juni 1995 om ændring af udlændingeloven fremsætter indenrigsministeren i folketingsåret 1998 - 1999 lovforslag til revision af visse bestemmelser i udlændingeloven. Bestemmelserne vedrører frihedsberøvelse af asylansøgere i den særligt fremskyndede åbenbart grundløs-procedure, optagelse, registrering og udveksling af fingeraftryk af asylansøgere m.v., udlægning af Udlændingestyrelsens kompetence til statsamterne til i visse sager at træffe afgørelser om opholdstilladelse, Dansk Flygtningehjælps rådgivning af asylansøgere i Dublin-proceduren og i ud- eller afvisningsposition, overførsel af afhøringsopgaven i asylsager fra Rigspolitiet til Udlændingestyrelsen samt forskellige ændringer i Flygtningenævnets sammensætning og procedurer.

Flygtningenævnet, Dansk Flygtningehjælp, Udlændingestyrelsen, Rigspolitiet og statsamterne er blevet anmodet om at evaluere de omhandlede ordninger. De pågældende myndigheder m.v. har ikke bemærkninger til lovgrundlaget i udlændingeloven for de omhandlede ordninger.

Derfor foreslås revisionsbestemmelsen i § 4 i lov nr. 382 af 14. juni 1995 ophævet og ordningerne videreført uændret, jf. afsnit 2 og lovforslagets § 4.

Derudover foreslås udlændingelovens § 40 b ændret således, at bestemmelsen suppleres med bestemmelser om registrering, udveksling, sammenholdelse og sletning af personfotografier, svarende til bestemmelserne i udlændingelovens § 40 a om optagelse af fingeraftryk, jf. afsnit 3.

Endvidere foreslås jugoslaverloven ændret, således at der skabes mulighed for, at ansvaret for undervisning m.v. af personer med opholdstilladelse efter reglerne i jugoslaverloven kan overføres fra Dansk Flygtningehjælp til andre aktører på udlændingeområdet - f.eks. Dansk Røde Kors og Beredskabsstyrelsen, der i dag varetager indkvarteringsopgaven på centerområdet, og som har ansvaret for undervisning m.v. af de øvrige asylansøgere, jf. afsnit 4.

Herudover indeholder forslaget en række fortrinsvis tekniske justeringer og redaktionelle ændringer af andre bestemmelser i udlændingeloven, jf. afsnit 5.

2. Ophævelse af revisionsbestemmelsen i lov nr. 382 af 14. juni 1995

2.1. Frihedsberøvelse af asylansøgere i den særligt fremskyndede åbenbart grundløs-procedure

Ved lovændringen i 1995 indførtes bestemmelsen i udlændingelovens § 36, stk. 1, 3. pkt., hvorefter en udlænding, hvis ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 forventes eller er udtaget til behandling efter åbenbart grundløs-proceduren i udlændingelovens § 53 a, stk. 3, efter en konkret, individuel vurdering kan frihedsberøves, såfremt det er påkrævet for at fastholde udlændingens tilstedeværelse under asylsagsbehandlingen, medmindre de i § 34 nævnte foranstaltninger er tilstrækkelige hertil. Samtidig indførtes bestemmelsen i udlændingelovens § 37, stk. 3, 3. og 4. pkt., der - ud over parallelt med retsplejelovens regler om varetægtsfængsling at fastsætte, at en frihedsberøvelse, der er iværksat i medfør af udlændingelovens § 36, højst kan forlænges af retten med 4 uger ad gangen - indebærer, at en frihedsberøvelse iværksat i medfør af udlændingelovens § 36, stk. 1, 3. pkt., kan opretholdes på dette grundlag i højst 7 dage fra politiets iværksættelse af frihedsberøvelsen.

Formålet med ordningen var bl.a. at sikre asylansøgernes tilstedeværelse under sagens behandling og derved at fastholde den korte sagsbehandlingstid, at hindre kriminalitet og uro på asylcentrene og at skabe en sådan signaleffekt, at færre asylansøgere med helt udsigtsløse sager forsøger at få ophold i Danmark.

Siden lovændringen i 1995 er denne særlige adgang til frihedsberøvelse efter en konkret og individuel vurdering blevet anvendt over for asylansøgere, der kommer fra lande, hvor der er en stærk forhåndsformodning for, at de ikke opfylder betingelserne for at opnå asyl, og hvis asylansøgninger er blevet behandlet i en særlig fremskyndet åbenbart grundløs-procedure.

Indenrigsministeriet finder, at ordningen har fungeret efter hensigten og har ført til de ønskede resultater.

2.2. Optagelse af asylansøgeres fingeraftryk

Ved lovændringen i 1995 indsattes endvidere på baggrund af overvejelserne i Per Sørensen-udvalgets 3. delbetænkning (betænkning nr. 1288/1995) en række bestemmelser i udlændingelovens § 40 a om optagelse, registrering og videregivelse af fingeraftryk vedrørende asylansøgere.

Der blev således givet adgang til at optage fingeraftryk af alle spontane asylansøgere, der søger om asyl i Danmark, jf. udlændingelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1 og 2.

Der blev endvidere givet adgang til, at de optagne fingeraftryk kan registreres i et særligt edb-register, som indenrigsministeren har fastsat forskrifter for, jf. udlændingelovens § 40 a, stk. 3.

Endvidere indeholdt lovændringen en række bestemmelser om, at der efter en retskendelse under visse nærmere betingelser vil kunne foretages søgning i registret til brug for en strafferetlig efterforskning, jf. nu udlændingelovens § 40 a, stk. 7 og 9.

Ændringen indeholdt herudover en bestemmelse om, at de optagne fingeraftryk uden udlændingens samtykke manuelt eller elektronisk vil kunne videregives til udlændingemyndigheder i andre lande, jf. nu udlændingelovens § 40 a, stk. 10. Efter bemærkningerne til lovforslaget vil videregivelse kun kunne ske, hvis disse oplysninger alene benyttes til brug for behandlingen af udlændingesager, og elektronisk videregivelse vil kun kunne ske til de nordiske lande, EU-landene samt lande, der ved hjælp af en parallelkonvention kan forventes at tilslutte sig Dublin-konventionen.

Ved lov nr. 407 af 10. juni 1997 blev ordningen udvidet, idet der blandt andet blev givet adgang til at optage fingeraftryk af en udlænding, der ikke søger om asyl, og som skal afvises eller udvises, såfremt der på baggrund af den pågældendes personlige forhold er bestemte grunde til at antage, at den pågældende vil indrejse på ny og søge om asyl, jf. udlændingelovens § 40 a, stk. 1, nr. 3.

Der blev samtidig tilvejebragt mulighed for, at fingeraftryk, der modtages fra udenlandske myndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager, kan lagres i Det Centrale Fingeraftryksregister over Asylansøgere og Uidentificerede Udlændinge mv. (B-filen), jf. udlændingelovens § 40 a, stk. 4. Endvidere indførtes en slettefrist på 10 år for oplysninger i B-filen, jf. udlændingelovens § 40 a, stk. 5. Tidligere var slettefristen 5 år.

Der indførtes herudover hjemmel til manuelt eller elektronisk rutinemæssigt at sammenholde oplysninger i B-filen med Det Centrale Fingeraftryksregister over fingeraftryk optaget i medfør af retsplejeloven (A-filen) til brug for identifikation af den pågældende udlænding, jf. udlændingelovens § 40 a, stk. 6. Desuden indførtes mulighed for, at der efter en retskendelse under visse nærmere betingelser kan foretages søgning i B-filen for internationalt efterlyste personer, jf. udlændingelovens § 40 a, stk. 8 og 9.

Det er Indenrigsministeriets opfattelse, at bestemmelserne i udlændingelovens § 40 a har medført langt bedre muligheder for at foretage en korrekt og fuldstændig oplysning af sagerne, herunder mulighed for at fastslå rejserute, afsløre dobbeltansøgninger, falsk identitet og tidligere begået kriminalitet. Hertil kommer, at bestemmelserne om optagelse, registrering og videregivelse af fingeraftryk er en afgørende forudsætning for, at Danmark kan leve op til forpligtelserne efter Dublin-konventionen.

Indenrigsministeriet finder på denne baggrund, at udlændingelovens § 40 a bør videreføres uændret.

2.3. Udlægning af Udlændingestyrelsens kompetence til statsamterne til i visse sager at træffe afgørelse om opholdstilladelse

Ved lovændringen i 1995 indsattes herudover bestemmelsen i udlændingelovens § 46 c, hvorefter indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang afgørelser vedrørende meddelelse, forlængelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 6 (udlændinge omfattet af EF-reglerne) eller § 9, stk. 2, nr. 1 (personer med nær familiemæssig eller lignende tilknytning til en fastboende i Danmark, der ikke er omfattet af udlændingelovens § 9, stk. 1), kan træffes af andre myndigheder end Direktoratet for Udlændinge (nu Udlændingestyrelsen). Ved lov nr. 290 af 24. april 1996 blev bestemmelsen suppleret med bestemmelsen i udlændingelovens § 46 d, hvorefter indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om udveksling af fortrolige sagsakter mellem Udlændingestyrelsen og statsamterne og mellem statsamterne.

Indenrigsministeren har i medfør af udlændingelovens § 46 c udstedt bekendtgørelse nr. 689 af 17. august 1995 om ændring af udlændingebekendtgørelsen og bekendtgørelse nr. 690 af 17. august 1995 om ændring af EF/EØS-bekendtgørelsen og i medfør af udlændingelovens § 46 d udstedt bekendtgørelse nr. 683 af 12. juli 1996 om ændring af udlændingebekendtgørelsen og bekendtgørelse nr. 684 af 12. juli 1996.

Indenrigsministeriet finder, at udlægningen af afgørelseskompetencen til statsamterne har fungeret tilfredsstillende. Det foreslås derfor, at ordningen videreføres uændret.

2.4. Dansk Flygtningehjælps rådgivning af asylansøgere i Dublin-proceduren og i ud- eller afvisningsposition

Lovændringen i 1995 indeholdt desuden en ændring af bestemmelsen i udlændingelovens § 48, stk. 2, 7. pkt. (nu § 48 a, stk. 4), således at politiet skal gøre asylansøgere bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp, uanset om Udlændingestyrelsen (endnu) ikke har truffet afgørelse om, at den pågældende kan opholde sig her i landet under asylsagens behandling. Der blev herved skabt mulighed for at udvide den hidtidige rådgivningsordning til at omfatte asylansøgere, som Udlændingestyrelsen har besluttet skal af- eller udvises til et sikkert første asylland, eller som afventer en sådan beslutning.

Ved lov nr. 410 af 10. juni 1997 er bestemmelsens ordlyd præciseret, således at politiet skal gøre asylansøgeren bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp, hvis Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om undladelse af afvisning eller udvisning og udsendelse, dvs. hvis Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, at den pågældende kan opholde sig her i landet under asylsagens behandling. Indenrigsministeren kan herudover fastsætte regler, hvorefter politiet forud for Udlændingestyrelsens afgørelse herom skal gøre asylansøgere bekendt med rådgivningsadgangen.

Indenrigsministeren har i medfør af den pågældende bestemmelse udstedt bekendtgørelse nr. 682 af 17. august 1995 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af udlændingeloven, der senere er erstattet af bekendtgørelse nr. 696 af 29. august 1997 om Dansk Flygtningehjælps rådgivning af asylansøgere. Rådgivningsordningen omfatter i overensstemmelse med bemærkningerne til bestemmelsen alene asylansøgere, der indgiver ansøgning om asyl i Københavns Lufthavn i Kastrup.

Uanset at ikrafttrædelsen af Dublin-konventionen den 1. september 1997 har mindsket behovet for Dansk Flygtningehjælps rådgivning til asylansøgere i Københavns Lufthavn i Kastrup, finder Indenrigsministeriet, at der fortsat bør være mulighed for, at asylansøgere kan blive rådgivet af Dansk Flygtningehjælp, uanset om Udlændingestyrelsen (endnu) ikke har truffet afgørelse om, at den pågældende kan opholde sig her i landet under asylsagens behandling. Indenrigsministeriet finder derfor, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse i udlændingelovens § 48 a, stk. 4, 2. pkt, bør videreføres.

Det bemærkes, at Indenrigsministeriet i samarbejde med Rigspolitichefen, Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp vil udarbejde nye retningslinjer for omfanget og indholdet af rådgivningsordningen og i den forbindelse overveje, hvorvidt der er behov for at udvide ordningen til at omfatte andre grænseovergange end Københavns Lufthavn i Kastrup, og om, hvilke sagstyper rådgivningsordningen fremover skal omfatte. Disse nødvendige tilpasninger af rådgivningsordningen vil kunne ske ved bekendtgørelse udstedt i henhold til den gældende bemyndigelsesbestemmelse i udlændingelovens § 48 a, stk. 4, 2. pkt.

2.5. Overførsel af afhøringsopgaven i asylsager fra politiet til Udlændingestyrelsen

Ved lovændringen i 1995 indsattes endvidere bestemmelserne i udlændingelovens § 48, stk. 3 og 4 (nu § 48 e, stk. 1 og 2), hvorefter politiet, når Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at en asylansøger kan opholde sig her i landet under asylsagens behandling, registrerer den pågældende som asylansøger, medens Udlændingestyrelsen i øvrigt forestår sagens oplysning og herunder træffer bestemmelse om udfyldelse af ansøgningsskema og afhøring af udlændingen. Herved er opgaven med at forestå udfyldelse af asylansøgningsskema og at afhøre asylansøgere, hvis asylansøgning behandles i normalproceduren, om asylmotiv m.v. overgået fra politiet til Udlændingestyrelsen.

Udlændingestyrelsen har oplyst, at overførslen har medført en række administrative fordele, herunder bedre muligheder for planlægning af sagsbehandlingen - og deraf følgende forkortelse af sagsbehandlingstiderne - og for tilvejebringelse af relevante oplysninger på et så tidligt tidspunkt som muligt, hvorved genafhøringer i højere grad er undgået.

Indenrigsministeriet finder derfor, at ordningen bør videreføres.

2.6. Ændringer i Flygtningenævnets sammensætning og procedurer

Ved lovændringen i 1995 blev der desuden indført en række ændringer i Flygtningenævnets sammensætning og procedurer, som havde til formål at effektivisere sagsbehandlingen i Flygtningenævnet.

Nævnets sammensætning blev ændret således, at der ved alle sager i Flygtningenævnet skal medvirke fem medlemmer. Nævnet sammensættes af en dommer som formand, et medlem udpeget af indenrigsministeren, et medlem beskikket efter indstilling fra Dansk Flygtningehjælp, et medlem beskikket efter indstilling fra Advokatrådet og et medlem beskikket efter indstilling fra udenrigsministeren, jf. udlændingelovens § 53, stk. 2. Tidligere skulle principielle sager behandles i et nævn med syv medlemmer, mens andre sager skulle behandles i et nævn med tre medlemmer.

Nævnsformandens og næstformændenes kompetence til alene at træffe afgørelser blev på en række punkter udvidet. Nævnets formand eller en af næstformændene kan således uden deltagelse af andre af nævnets medlemmer behandle klager over afslag efter udlændingelovens § 7, stk. 4, på ansøgninger om asyl indgivet på en dansk repræsentation i udlandet, hvis afslaget er meddelt under henvisning til, at den i § 7, stk. 4, nævnte betingelse om, at Danmark må anses for nærmest til at yde ansøgeren beskyttelse, ikke er opfyldt, jf. udlændingelovens § 53, stk. 4. Formanden eller en af næstformændene vil endvidere kunne meddele afslag på en anmodning om genoptagelse ikke blot som hidtil, hvor der ikke forelå væsentlige nye oplysninger, men også i tilfælde, hvor der foreligger nye oplysninger, men ikke holdepunkter for at antage, at nævnet vil ændre sin afgørelse, jf. udlændingelovens § 53, stk. 6.

Endvidere indsattes udlændingelovens § 54, stk. 2, hvorefter Flygtningenævnets formand eller en af næstformændene kan bestemme, at en asylansøger under nævnets behandling af sagen ikke kan fremlægge bevismidler, som kunne være fremlagt under sagens behandling i Direktoratet for Udlændinge (nu Udlændingestyrelsen). Tilsvarende kan det i forbindelse med behandling om ansøgning om genoptagelse besluttes, at der ikke kan fremlægges bevismidler, som kunne være fremlagt under behandlingen i Direktoratet for Udlændinge (nu Udlændingestyrelsen) eller under nævnets tidligere behandling af sagen.

Nævnets adgang til at behandle sager på skriftligt grundlag blev endvidere udvidet, jf. nærmere udlændingelovens § 56, stk. 3 og 4. Fremover vil sager kunne behandles på skriftligt grundlag, hvis forholdene taler for anvendelse af denne behandlingsform, herunder bl.a. hvis klagen må anses for grundløs, klagen vedrører afslag efter udlændingelovens § 7, stk. 4, på en ansøgning om asyl indgivet på en dansk repræsentation i udlandet, klageren ønsker konventionsstatus i stedet for de facto-status, eller klageren ønsker asyl meddelt som konsekvens af, at et familiemedlem har fået asyl i Danmark. Det samme gælder sager, som ellers vil kunne behandles af formanden eller en af næstformændene alene.

Som noget nyt fastsattes det i udlændingelovens § 56, stk. 1, at Flygtningenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, henviser en sag til skriftlig eller mundtlig behandling eller til behandling af formanden eller en af næstformændene alene. Denne beslutning kan ikke omgøres af andre. En sag, der er henvist til skriftlig behandling, fordi klagen må anses for grundløs, kan dog henvises til mundtlig behandling af det nævn, der behandler eller skal behandle sagen, jf. udlændingelovens § 56, stk. 5. Tidligere kunne koordinationsudvalget fastsætte retningslinjer for denne visitationsordning.

Flygtningenævnet har udtalt, at erfaringerne viser, at sammensætningen af det enkelte nævn, som sket ved affattelsen af lovens § 53, stk. 2, (fem-mands nævn) fungerer godt og efter hensigten. Den påtænkte lovrevision giver ikke i øvrigt Flygtningenævnet anledning til bemærkninger.

Indenrigsministeriet finder på denne baggrund, at de gældende bestemmelser om Flygtningenævnets sammensætning og procedurer bør videreføres uændret.

3. Forslag til ændringer af udlændingeloven vedrørende politiets virksomhed i sager vedrørende udlændingeloven: Registrering m.v. af personfotografi

Udlændingelovens § 40 b indeholder i stk. 1 og 2 regler om optagelse af personfotografi i en udlændingeretlig sammenhæng og i stk. 3 regler om videregivelse af sådanne personfotografier til inden- og udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager.

Bestemmelsen indeholder derimod ikke - således som det er tilfældet med fingeraftryk, jf. udlændingelovens § 40 a, stk. 3, - regler om registrering af de optagne personfotografier i et særligt edb-register.

Efter Indenrigsministeriets opfattelse er der behov for at supplere bestemmelserne i udlændingelovens § 40 b om optagelse og videregivelse af personfotografier af udlændinge med regler om registrering, udveksling, sammenholdelse og sletning af sådanne fotografier, svarende til de regler, der findes i udlændingelovens § 40 a, stk. 3-10, om fingeraftryk.

Et edb-register over personfotografier, der er optaget i henhold til udlændingelovens regler, vil forbedre politiets muligheder for at fastlægge asylansøgeres identitet. Erfaringen viser, at mange udlændinge i forbindelse med indgivelse af ansøgning om asyl forsøger at sløre deres identitet - typisk ved ikke at være i besiddelse af identitetspapirer. En adgang til at fastlægge identiteten på flere asylansøgere end i dag vil i givet fald kunne nedsætte politiets sagsbehandlingstid såvel i den indledende fase af asylsagsbehandlingen som i udsendelsessituationen, ligesom det vil kunne modvirke, at der træffes urigtige afgørelser i asylsager.

Et sådant edb-register vil endvidere kunne gøre det muligt at gemme disse fotos elektronisk, således at fotografiet kan genbruges. Herved vil udlændingemyndighedernes sagsbehandling blive betydeligt lettet, og udlændingen skal ikke ulejliges med at rejse til Modtagecenter Sandholm med henblik på optagelse af (nye) fotos.

Det bemærkes herved, at behovet for at kunne optage personfotografier opstår på forskellige stadier af asylsagsbehandlingen. Der optages således fotos af alle asylansøgere med henblik på udstedelse af legitimationskort. Der er endvidere behov for anvendelse af fotos i forbindelse med behandlingen af sager efter Dublin-konventionen, ligesom fotos er nødvendige i udsendelsesfasen med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af rejsedokumenter. Det bemærkes herved, at personfotografier ifølge beslutning truffet af medlemsstaterne den 29. maj 1998 i henhold til Dublin-konventionens artikel 18 er et anerkendt bevismiddel efter konventionens artikel 15, stk. 2.

Det skal understreges, at det foreslåede register vil være et særskilt register over asylansøgeres og uidentificerede udlændinges personfotografier optaget i medfør af udlændingeloven og ikke vil indeholde personfotografier optaget i medfør af retsplejelovens regler herom.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9.

4. Ændring af placeringen af ansvaret for undervisning m.v. for personer med opholdstilladelse efter jugoslaverloven

Det følger af § 5 i lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. (jugoslaverloven), at der efter de nærmere regler i denne bestemmelse tilrettelægges undervisning og aktiviteter for personer med midlertidig opholdstilladelse efter jugoslaverloven.

Af forarbejderne til loven (lovforslag nr. L 41 af 8. oktober 1992) fremgår det, at tilbud om undervisning, kurser samt gennemførelse af forskellige kulturelle og sociale aktiviteter forudsættes varetaget af Dansk Flygtningehjælp. Tilsvarende fremgår det af forarbejderne til lov nr. 425 af 1. juni 1994 om ændring af jugoslaverloven (lovforslag nr. L 258 af 10. maj 1994), at Dansk Flygtningehjælp også fremover skal stå som den hovedansvarlige for undervisningsindsatsen.

Der er i dag kun ganske få (pr. 2. oktober 1998: 65) personer med opholdstilladelse efter jugoslaverloven i det danske centersystem. Det skyldes, at hovedsagelig asylansøgere fra Bosnien-Hercegovina får opholdstilladelse efter jugoslaverloven, og kun hvis Udlændingestyrelsen har meddelt de pågældende afslag på asyl.

Dansk Røde Kors og Beredskabsstyrelsen, som i dag drager omsorg for indkvarteringsopgaven for asylansøgere, varetager i dag undervisning af asylansøgere på et niveau, som i hovedtræk svarer til undervisningen af personer med opholdstilladelse efter jugoslaverloven. Denne ordning blev indført ved lov nr. 290 af 24. april 1996. Dansk Røde Kors har således for tiden ansvaret for undervisning af mere end 4.200 asylansøgere.

Det foreslås på denne baggrund, at placeringen af undervisningsopgaven efter bestemmelsen i jugoslaverlovens § 5 ændres, således at der skabes mulighed for, at undervisning af og aktiviteter for personer med opholdstilladelse efter jugoslaverloven fremover efter aftale med Udlændingestyrelsen kan tilbydes af Dansk Røde Kors, en kommune eller andre organisationer m.v., som er godkendt af indenrigsministeren hertil.

Med henblik på at opnå en så høj grad af fleksibilitet som muligt i tilrettelæggelsen af undervisningsopgaven gives der mulighed for, at den samme organisation m.v., der driver et indkvarteringssted, også kan tilrettelægge undervisning m.v. på indkvarteringsstedet, men der gives også mulighed for, at disse opgaver vil kunne udbydes særskilt.

Bestemmelsen giver således bl.a. mulighed for, at undervisningsopgaven varetages af samme organisation, som varetager denne opgave for de øvrige asylansøgere, at undervisningsopgaven fremover varetages af organisationer, som har den fornødne ekspertise til at varetage denne opgave, samt at det bliver samme organisation m.v., som varetager både indkvarteringsopgaven og undervisningsopgaven.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 1.

5. Andre forslag til ændringer af udlændingeloven

5.1. Forslag til ny § 2, stk. 5, om anvendelse af reglerne om EU-borgeres indrejse og ophold i Danmark til også at gælde visse andre udlændinge

Efter de gældende regler i udlændingelovens § 2, stk. 1 3, og den i medfør af udlændingelovens § 2, stk. 4, udstedte EF/EØS-bekendtgørelse har statsborgere i et EU-land eller EØS-land (Island, Liechtenstein og Norge) en særlig adgang til at indrejse og opholde sig i Danmark i et nærmere angivet omfang. Det samme gælder andre udlændinge, som er i nær familie med EU- eller EØS-borgere. Udlændingeloven indeholder disse regler for, at Danmark kan opfylde EU-rettens regler om fri bevægelighed.

EU har for tiden forhandlinger med Schweiz om indgåelse af en aftale, der vil kunne indebære, at schweiziske statsborgere og deres nære familiemedlemmer på en række punkter skal have samme ret til indrejse og ophold som EU-borgere.

Der foreslås derfor indføjet en bestemmelse i udlændingelovens § 2, stk. 5, der giver indenrigsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, at bestemmelserne om EU- og EØS-borgeres (og deres nære familiemedlemmers) indrejse og ophold med de nødvendige ændringer også skal finde anvendelse i forhold til statsborgere fra andre lande, der har indgået overenskomst herom med Det Europæiske Fællesskab eller dets medlemsstater.

Det forventes, at det i praksis kun vil være lande med meget tæt tilknytning til EU, som f.eks. Schweiz, EU vil indgå sådanne aftaler med.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.

5.2. Forslag til ny § 27, stk. 4, om afbrydelse af beregningen af 3-årsfristen for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

Efter udlændingelovens § 19, stk. 2, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse efter asyl- eller familiesammenføringsreglerne ikke inddrages, når udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 3 år. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen har opnået opholdstilladelsen ved svig, jf. udlændingelovens § 19, stk. 3.

Det fremgår af Indenrigsministeriets besvarelse den 15. maj 1995 af spørgsmål nr. 11 fra Folketingets Retsudvalg i forbindelse med behandlingen forud for vedtagelsen af lov nr. 382 af 14. juni 1995 om ændring af udlændingeloven, at førstegangsopholdstilladelser efter udlændingelovens §§ 7, 8 og 9, stk. 1, udløber 2 måneder før 3-årsfristens udløb, og at 3-årsfristen suspenderes ved udløbet af opholdstilladelsen. Dette indebærer, at en opholdstilladelse vil kunne nægtes forlænget, selv om sagsbehandlingstiden i en sag skulle strække sig ud over det tidspunkt, hvor 3-årsfristen ville være udløbet, såfremt der ikke var indtrådt suspension.

Denne forståelse af 3-årsfristen har Folketingets Ombudsmand i en udtalelse af 25. november 1992 ikke fundet anledning til at kritisere.

Flygtningenævnet har imidlertid i en afgørelse af 6. august 1998 ophævet Udlændingestyrelsens inddragelse af en opholdstilladelse med henvisning til, at udløbet af opholdstilladelsen (efter 2 år og 10 måneder) ikke kan bevirke en suspension af 3-årsfristen.

Med henblik på at tydeliggøre retsgrundlaget på dette område foreslås der indsat en ny bestemmelse som udlændingelovens § 27, stk. 4, hvorefter beregningen af 3-årsfristen afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse udløber eller inddrages af Udlændingestyrelsen. Det foreslås endvidere, at 3-årsfristen beregnes fra det oprindelige tidspunkt, hvis opholdstilladelsen forlænges, eller hvis inddragelsen ophæves af Udlændingestyrelsen eller i klageinstansen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.

5.3. Tekniske justeringer af udlændingeloven

Herudover indeholder forslaget en række tekniske justeringer og redaktionelle ændringer af andre bestemmelser i udlændingeloven. Der henvises herom til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslaget, jf. § 1, nr. 2, 4 8 og 10 15, § 2, § 3 og § 5, nr. 2.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget

Lovforslaget forventes ikke at medføre væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, amt eller kommuner. Eventuelle merudgifter som følge af det under pkt. 3 nævnte forslag forudsættes afholdt inden for politiets eksisterende bevillingsramme. Hvad angår det under pkt. 4 nævnte forslag bemærkes, at der eventuelt kan blive tale om merudgifter i forbindelse med overdragelsen af opgaven med undervisning m.v. til andre organisationer end Dansk Flygtningehjælp samt i forbindelse med nedlukningen af Dansk Flygtningehjælps nuværende program. Merudgifterne er dog begrænsede som følge af den endog meget beskedne aktivitet på området. I oktober 1998 var således 65 personer omfattet af reglerne om undervisning m.v. af personer med opholdstilladelse efter jugoslaverloven. Eventuelle merudgifter i forbindelse med nedlukning og overdragelse af opgaven fra Dansk Flygtningehjælp vil blive afholdt inden for Indenrigsministeriets udlændingeramme på finansloven.

7. Erhvervsadministrative, erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser af lovforslaget og lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne samt forholdet til EU-retten

Lovforslaget forventes ikke at medføre erhvervsadministrative eller erhvervsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for borgerne, ligesom lovforslaget ikke forventes at have miljømæssige konsekvenser.

Den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede ændring af udlændingelovens § 2, stk. 5, giver mulighed for i dansk ret at gennemføre en overenskomst eller et hertil svarende arrangement om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger mellem Det Europæiske Fællesskab eller dets medlemsstater og et eller flere tredjelande.

8. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen for Folketinget sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer

Advokatrådet, Amnesty International, Amtsrådsforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Kriminalpolitiforening, Dansk Politiforbund, Dansk Røde Kors, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Den Danske Dommerforening, Dokumentations- og Rådgivnings-centeret for Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Flygtningenævnet, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Statsamtmænd, Frederiksberg Kommune, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landsorganisationen i Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Politidirektøren i København, Politifuldmægtigforeningen, præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, retterne i København, Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Registertilsynet, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rådet for Etniske Minoriteter, Statsamtsjuristforeningen samt Udlændingestyrelsen.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive konsekvenser / mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser / merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

Eventuelle merudgifter forudsættes afholdt inden for politiets eksisterende bevillingsramme og inden for Indenrigsministeriets udlændingeramme på finansloven

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

Nej

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Miljømæssige konsekvenser

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for borgerne

Nej

Nej

Forholdet til EU-retten

Den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede ændring af udlændingelovens § 2, stk. 5, giver mulighed for i dansk ret at gennemføre en overenskomst eller et hertil svarende arrangement om visumfritagelse og om ophævelse af inderejse- og opholdsbegrænsninger mellem Det Europæiske Fællesskab eller dets medlemsstater og et eller flere tredjelande

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 2, stk. 1 - 3, og den i medfør af udlændingelovens § 2, stk. 4, udstedte EF/EØS-bekendtgørelse har statsborgere i et land, der er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt udlændinge, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., ret til at indrejse og opholde sig i Danmark i et nærmere angivet omfang.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 5, giver indenrigsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, at disse bestemmelser med de nødvendige ændringer også skal anvendes i forhold til statsborgere (og deres nære familiemedlemmer) fra et tredjeland, der har indgået overenskomst eller et hertil svarende arrangement med Det Europæiske Fællesskab eller dets medlemsstater. Herved sikres det, at indenrigsministeren i dansk ret kan gennemføre de aftaler m.v., Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater måtte indgå med tredjelande.

Den foreslåede bestemmelse vedrører bi- eller multilaterale aftaler eller hertil svarende arrangementer indgået med EU og/eller dets medlemsstater. Bestemmelsen vedrører alene aftaler m.v. om visumfritagelse og ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger, som giver statsborgere i et tredjeland (og deres nære familiemedlemmer) ret til indrejse og ophold i EU-landene i et nærmere angivet omfang. Bestemmelsen indeholder bemyndigelse til, at de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 2, stk. 1 - 3, og de i medfør af § 2, stk. 4, fastsatte forskrifter anvendes med de nødvendige ændringer, der følger af de indgåede aftaler m.v.

De rettigheder, udlændinge omfattet af § 2, stk. 1 - 4, nyder i medfør af udlændingelovens øvrige bestemmelser, gælder også for udlændinge, som efter indenrigsministerens nærmere bestemmelse i henhold til den foreslåede bemyndigelse i § 2, stk. 5, er omfattet af § 2, stk. 1 - 4.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 5.1.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 6 gives der opholdstilladelse til udlændinge, der er omfattet af EF-reglerne, jf. lovens § 2.

Med den foreslåede ændring af § 6 præciseres det, at opholdstilladelse gives til de i § 2, stk. 4, nævnte udlændinge, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v.

Tilsvarende gives opholdstilladelse til udlændinge, som efter indenrigsministerens nærmere bestemmelse i henhold til den foreslåede bemyndigelse i § 2, stk. 5, er omfattet af § 2, stk. 4.

Til nr. 3

Det tydeliggøres med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 27, stk. 4, at beregningen af 3-årsfristen i overensstemmelse med Indenrigsministeriets praksis suspenderes, når en meddelt opholdstilladelse udløber eller inddrages af Udlændingestyrelsen. Efter Indenrigsministeriets praksis udløber førstegangsopholdstilladelser efter asyl- eller familiesammenføringsreglerne 2 måneder før 3-årsfristens udløb. Dette indebærer, at en opholdstilladelse vil kunne nægtes forlænget, selv om sagsbehandlingstiden ved en ansøgning om forlængelse skulle strække sig ud over det tidspunkt, hvor 3-årsfristen ville være udløbet, såfremt der ikke var indtrådt suspension. Tilsvarende vil en opholdstilladelse kunne inddrages eller nægtes forlænget af klageinstansen, selv om klageinstansens sagsbehandlingstid skulle strække sig ud over det tidspunkt, hvor 3-årsfristen ville være udløbet, såfremt der ikke var indtrådt suspension.

Det foreslås endvidere, at 3-årsfristen beregnes fra det oprindelige tidspunkt, jf. § 27, stk. 1 - 3, hvis opholdstilladelsen forlænges, eller hvis inddragelsen ophæves af Udlændingestyrelsen eller i klageinstansen. 3-årsfristen vil normalt kun kunne beregnes fra det oprindelige tidspunkt, hvis meddelelse af opholdstilladelse sker på grundlag af en ansøgning om forlængelse, der er indgivet rettidigt i forbindelse med opholdstilladelsens udløb, eller hvis inddragelsen ophæves på grundlag af en klage, der er indgivet inden udrejsefristens udløb. Hvis ansøgningen om forlængelse eller klagen over inddragelsen er indgivet for sent, beregnes 3-årsfristen således normalt i forhold til den ny opholdstilladelse. Efter en samlet konkret vurdering vil 3-årsfristen dog kunne beregnes i forhold til den oprindeligt meddelte opholdstilladelse. Ved denne vurdering kan der bl.a. lægges vægt på, hvor sent ansøgningen eller klagen er indgivet, baggrunden for forsinkelsen samt på varigheden af tidligere meddelte opholdstilladelser.

Afbrydes 3-årsfristen ved udløbet af en meddelt opholdstilladelse eller ved Udlændingestyrelsens inddragelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 27, stk. 4, 1. pkt., og meddeles der senere opholdstilladelse på et nyt grundlag, herunder på grundlag af tilknytning til en ny herboende person, beregnes der en ny 3-årsfrist fra det tidspunkt, der er angivet i stk. 1-3, i forhold til den ny opholdstilladelse. Det betyder, at i tilfælde, hvor en udlænding har opholdt sig her i landet med to eller flere på hinanden følgende forskellige opholdsgrundlag - f.eks. indgåelse af flere på hinanden følgende ægteskaber - beregnes 3-årsfristen som hidtil i forhold til den senest meddelte opholdstilladelse. Den samlede varighed af udlændingens ophold her i landet og den hermed forbundne tilknytning til landet vil imidlertid efter omstændighederne kunne indgå som et hensyn i afvejningen af, hvorvidt de i § 26, stk. 1, nævnte humanitære hensyn fører til, at inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse undlades.

Inddrages en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, under henvisning til, at samlivet på fælles bopæl er ophævet, og genoptager de pågældende efterfølgende samlivet, hvorefter der på ny meddeles opholdstilladelse, vil 3-årsfristen således normalt skulle beregnes fra tidspunktet for indgivelsen af ansøgning om opholdstilladelse på grund af det genoptagne samliv. Efter en samlet konkret vurdering vil fristen dog kunne beregnes fra tidspunktet for indgivelse af den første ansøgning om opholdstilladelse. Ved denne vurdering kan der bl.a. lægges vægt på, om samlivsophævelsen har været af korterevarende karakter, samt på baggrunden for samlivsophævelsen og varigheden af det forudgående samliv.

Det vil fortsat være en forudsætning for inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse, at grundlaget herfor, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, skal være indtrådt, inden der er forløbet 3 år efter det i § 27, stk. 1 - 3, angivne, oprindelige tidspunkt for beregningen af 3-årsfristen.

Den foreslåede beregningsregel gælder alle de i § 27, stk. 1, nævnte frister og finder anvendelse på alle sager, som de i § 27, stk. 1, nævnte frister gælder for, herunder de sager, som efter udlændingelovens § 53 a afgøres med Flygtningenævnet som klageinstans, og de sager, som efter udlændingelovens § 49 afgøres af domstolene.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 5.2.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af de ved § 1, nr. 16-18 og 25, i lov nr. 473 af 1. juli 1998 vedtagne ændringer af udlændingelovens §§ 22-24 og 32.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 29, stk. 1, skal en ikke-nordisk udlænding, som må antages at ville rejse videre til et andet nordisk land, afvises ved indrejsen, hvis den pågældende har modtaget indrejseforbud fra et sådant land og ikke har opnået særlig tilladelse til at indrejse i Danmark og det eller de andre nordiske lande, hvortil den pågældende udlænding må antages at ville rejse.

I bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslag nr. L 105 af 20. januar 1983 henvises der til § 22 i lovudkastet i betænkning nr. 968/1982 om udlændingelovgivningen, side 181, hvoraf det fremgår, at bestemmelsen er en følge af Den Nordiske Paskontroloverenskomst. Det nordiske land, over hvis grænse indrejsen finder sted, udfører paskontrol på de øvrige nordiske landes vegne.

Ifølge artikel 9, stk. 1, 1. pkt., i Den Nordiske Paskontroloverenskomst må en kontraherende stat ikke tillade en udlænding, som er udvist af en anden kontraherende stat, at indrejse uden særlig tilladelse.

Med den foreslåede affattelse af § 29, stk. 1, præciseres det, at en ikke-nordisk statsborger, der har modtaget indrejseforbud fra et andet nordisk land, skal afvises ved indrejsen, hvis vedkommende ikke har særlig tilladelse til at indrejse i Danmark. Har en ikke-nordisk statsborger således indrejseforbud til et andet nordisk land, skal den pågældende herefter afvises ved indrejsen til Danmark, medmindre den pågældende har visum til Danmark. Dette gælder, uanset om vedkommende må antages ikke at ville rejse videre til det andet nordiske land, hvortil vedkommende har indrejseforbud. Der vil endvidere skulle ske afvisning af den pågældende udlænding, hvis denne må antages at ville rejse videre til et andet nordisk land, hvortil den pågældende ikke har visum.

Til nr. 6

Der er tale om en redaktionel ændring. Ændringen er begrundet i, at toldvæsenet ikke længere varetager indrejsekontrolopgaver.

Til nr. 7

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 39, stk. 2, kan indenrigsministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang passet eller rejselegitimationen skal være påtegnet visum til indrejse i eller udrejse af landet.

I udlændingebekendtgørelsens §§ 13 18 (bekendtgørelse nr. 19 af 18. januar 1984 som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 683 af 12. juli 1996) er bl.a. fastsat nærmere regler om udstedelse af visum, varigheden heraf samt betingelserne herfor.

Ved den foreslåede ændring af bestemmelsen i udlændingelovens § 39, stk. 2, præciseres det, at indenrigsministeren - udover at fastsætte regler om, i hvilket omfang pas eller rejselegitimation skal være påtegnet visum ved indrejse i eller udrejse af landet - tillige kan fastsætte nærmere regler om visum, herunder om adgangen til visum, om visummets varighed og om de betingelser, der kan fastsættes for visummet.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i § 40 a, stk. 3, 3. pkt., fastsætter indenrigsministeren efter lovgivningen om offentlige registre forskrifter for registret for fingeraftryk optaget efter udlændingelovens regler. Bestemmelsen forslås ændret, således at indenrigsministeren efter den lovgivning, der gælder for førelsen af offentlige myndigheders registre, fastsætter nærmere regler eller forskrifter for registret.

Ved den ændrede affattelse af bestemmelsen tages der højde for Folketingets eventuelle vedtagelse af justitsministerens forslag til lov om behandling af personoplysninger (lovforslag nr. L 44). Forslaget, der fremsættes med henblik på gennemførelse af et EU-direktiv herom, indeholder generelle regler for behandlingen, herunder registreringen af personoplysninger, og indebærer derfor, at registerlovgivningen ophæves, jf. lovforslagets § 76, stk. 2. Lovforslaget indebærer endvidere, at den nuværende ordning med fastsættelse af registerforskrifter i den offentlige forvaltning afskaffes. Vedkommende minister kan dog efter lovforslagets § 72 i særlige tilfælde fastsætte nærmere regler for behandlinger, som udføres for den offentlige forvaltning. Den foreslåede bestemmelse indeholder den fornødne bemyndigelse til, at indenrigsministeren i tilfælde af vedtagelse af justitsministerens lovforslag i henhold til den herefter gældende lov om behandlingen af personoplysninger kan fastsætte nærmere regler for behandlingen af de personoplysninger, der registreres i registret.

Til nr. 9

De foreslåede ændringer af § 40 b har til formål at sikre, at der så vidt muligt gælder de samme betingelser for registrering, sletning og videregivelse af personfotografi, som gælder for fingeraftryk. De foreslåede bestemmelser og bemærkningerne hertil er derfor så vidt muligt udformet i overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i § 40 a.

Det foreslås, at der som § 40 b, stk. 3, 1. pkt., indsættes en særlig bestemmelse om, at de i medfør af § 40 b, stk. 1 og 2, optagne personfotografier kan registreres i et særligt edb-register, der føres af Rigspolitichefen. Registret vil ikke omfatte andre personfotografier end dem, der efter udlændingelovens bestemmelser må registreres i registret. Registret vil således ikke omfatte personfotografier optaget i medfør af retsplejelovens regler herom. Det i dette lovforslag foreslåede register vil være forskelligt fra et eventuelt register over personfotografier optaget i medfør af retsplejelovens regler herom. Der findes ikke i dag et sådant edb-register.

Politiet og Udlændingestyrelsen kan ifølge § 40 b, stk. 3, 2. pkt., i den foreslåede bestemmelse rutinemæssigt anvende registret i forbindelse med behandlingen af udlændingesager, herunder sager om ud- og afvisning, overførsel og tilbageførsel af udlændinge, der har ansøgt om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Anvendelsen af registret indebærer bl.a. adgang til rutinemæssigt at sammenholde et optaget personfotografi med allerede registrerede personfotografier.

Edb-registret over personfotografier vil være omfattet af lov om offentlige registre (lovbekendtgørelse nr. 654 af 20. september 1991 med senere ændringer).

Efter § 4, stk. 2, i lov om offentlige registre skal der - forinden et register tages i brug - af vedkommende minister eller den, som ministeren bemyndiger dertil, være fastsat forskrifter for det pågældende registers opbygning og drift, der opfylder en række nærmere angivne betingelser i loven.

Med henblik på at præcisere, at Indenrigsministeriet er ressortmyndighed for Rigspolitiets edb-register over optagne personfotografier, foreslås der derfor som § 40 b, stk. 3, 3. pkt., indsat en bestemmelse om, at indenrigsministeren efter den lovgivning, der gælder for førelsen af offentlige myndigheders registre, fastsætter nærmere regler eller forskrifter for registret. Ved affattelsen af bestemmelsen tages der højde for Folketingets eventuelle vedtagelse af justitsministerens forslag til lov om behandling af personoplysninger (lovforslag nr. L 44), jf. bemærkningerne til § 1, nr. 8.

Der foreslås indsat en bestemmelse som § 40 b, stk. 4, hvorefter personfotografi, der er modtaget fra udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager, kan registreres i det i stk. 3 nævnte edb-register. Med forslaget til § 40 b, stk. 4, indføres der således mulighed for elektronisk at lagre personfotografier modtaget fra udenlandske udlændingemyndigheder i udlændingesager.

Da det må formodes, at forespørgslen fra den pågældende udlændingemyndighed er begrundet i en mistanke om, at udlændingen har ansøgt om asyl i andre lande (dobbeltansøger) og dermed også kan anses som en mulig senere asylansøger i Danmark, vil en sådan lagring af potentielle asylansøgeres personfotografi kunne føre til, at den pågældende ved en senere ansøgning om asyl i Danmark hurtigt vil kunne identificeres.

Det er en betingelse, at personfotografiet er modtaget fra udenlandske udlændingemyndigheder, det vil sige myndigheder, som efter det pågældende lands ressortfordeling har ansvaret for indsamling af oplysninger om optagne personfotografier fra udlændinge og eventuelt ansvaret for et oprettet register herom.

Det er endvidere en betingelse, at personfotografiet er modtaget i forbindelse med behandlingen af en udlændingesag, det vil sige modtaget til søgning i det foreslåede register over asylansøgeres og uidentificerede udlændinges personfotografier.

Rigspolitiet vil endvidere oplyse den udenlandske udlændingemyndighed om, at personfotografiet lagres i det foreslåede register over asylansøgere og uidentificerede udlændinges personfotografier. Rigspolitiet vil gøre den udenlandske udlændingemyndighed opmærksom på, at den pågældende udlænding så vidt muligt bør underrettes om registreringen i det foreslåede register.

Der foreslås indsat en bestemmelse som § 40 b, stk. 5, hvorefter personfotografier, der i medfør af stk. 3 og 4, er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, slettes 10 år efter registreringen. Slettefristen regnes fra registreringen og ikke fra optagelsen, jf. herved den foreslåede adgang i § 40 b, stk. 4, til at registrere personfotografier optaget i udlandet.

Der foreslås som § 40 b, stk. 6, indsat en bestemmelse, hvorefter personfotografier, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register til brug for identifikation af den pågældende udlænding, manuelt eller elektronisk kan sammenholdes med personfotografier optaget efter retsplejelovens bestemmelser herom.

Med den foreslåede bestemmelse i § 40 b, stk. 6, skabes der mulighed for, at en udlændings personfotografi i forbindelse med lagring i det i stk. 3 nævnte edb-register rutinemæssigt kan sammenholdes med personfotografier optaget efter retsplejelovens bestemmelser herom, således at det herved er muligt at afsløre, om en udlænding, der indgiver ansøgning om asyl i Danmark, tidligere under en anden identitet er blevet dømt og udvist for kriminalitet her i landet.

Forslaget tilsigter at modvirke, at der kan blive truffet urigtige afgørelser i asylsager som følge af mangelfuld identifikation af asylansøgere.

Bestemmelsen giver mulighed for en elektronisk sammenholdelse med personfotografier optaget efter retsplejelovens regler herom, når et register over disse personfotografier foreligger.

I forbindelse med optagelse af personfotografi vil Rigspolitiet underrette den enkelte udlænding om, at fotografiet vil kunne sammenholdes med personfotografier optaget efter retsplejelovens bestemmelser herom. Er personfotografiet allerede optaget efter de gældende bestemmelser i udlændingeloven, og opholder udlændingen sig stadig her i landet, vil Rigspolitiet underrette den pågældende udlænding, forinden der sker sammenholdelse af dette personfotografi med personfotografier optaget efter retsplejeloven.

Det er en betingelse, at den manuelle eller elektroniske sammenholdelse af personfotografi sker til brug for identifikation af den pågældende udlænding, det vil sige til identifikation af et foto, der er registreret i det foreslåede register over asylansøgeres og uidentificerede udlændinges personfotografier. Sammenholdelse kan således ikke finde sted til brug for identifikation af et personfotografi i forbindelse med efterforskningen af et strafbart forhold. En sådan søgning forudsætter, at betingelserne i den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 40 b, stk. 7, er opfyldt.

Endvidere foreslås der som § 40 b, stk. 7, indsat en bestemmelse, hvorefter søgning og videregivelse af oplysninger fra det i stk. 3 nævnte edb-register til politiet til brug for efterforskningen af et strafbart forhold eller til brug for en international efterlysning kan foretages under de i § 40 a, stk. 7, anførte betingelser. § 40 a, stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.

Bestemmelsen indebærer, at der gælder de samme betingelser for søgning og videregivelse af personfotografi til brug for efterforskningen af et strafbart forhold eller til brug for en international efterlysning, som gælder for søgning og videregivelse af fingeraftryk, og at afgørelse herom træffes af retten, jf. § 40 a, stk. 7 - 9.

Det er således en betingelse, at efterforskningen eller efterlysningen vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og at søgningen må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen eller efterlysningen, jf. udlændingelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1 og 2.

Forslaget giver mulighed for, at der til brug for efterforskningen af et strafbart forhold kan søges i det foreslåede register over asylansøgere og uidentificerede udlændinges personfotografier og vil dermed hindre, at den situation opstår, at et foto eller en person i forbindelse med efterforskning af strafbart forhold ikke kan identificeres, uanset at vedkommende har indgivet ansøgning om asyl i Danmark.

Forslaget giver endvidere mulighed for, at internationalt efterlyste personers fotos kan søges i det foreslåede register over asylansøgere og uidentificerede udlændinges personfotografier og vil dermed hindre, at den situation opstår, at Danmark må meddele et land, som har udsendt en international efterlysning, at en efterlyst person er ukendt, uanset at vedkommende har indgivet ansøgning om asyl i Danmark.

Med forslaget til § 40 b, stk. 8, ændres den nugældende bestemmelse i § 40 b, stk. 3, således at personfotografi, der er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, uden udlændingens samtykke kan videregives manuelt eller elektronisk til indenlandske og udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager.

Det præciseres med ændringen, at denne videregivelsesadgang gælder for alle personfotografier, der er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, og ikke kun personfotografier optaget efter stk. 1 og 2, det vil sige at denne adgang også gælder personfotos modtaget fra udenlandske udlændingemyndigheder, jf. § 40 b, stk. 4.

Det præciseres endvidere med ændringen, at denne adgang også gælder elektronisk videregivelse. Elektronisk videregivelse vil dog alene kunne ske til de nordiske lande, EU-landene og til lande, som ved hjælp af parallelkonvention tilslutter sig den ordning, der med EF-asylkonventionen gælder inden for EU. Elektronisk videregivelse forudsætter endvidere, at det pågældende land har ratificeret Europarådets databeskyttelseskonvention fra 1981, eller at der i øvrigt er gennemført betryggende lovgivning vedrørende datasikkerheden.

Som efter den gældende bestemmelse er det en betingelse, at den manuelle eller elektroniske sammenholdelse af personfotografi sker til brug for de danske udlændingemyndigheders behandling af en udlændingesag, det vil sige med henblik på en udlændingeretlig anvendelse og ikke med henblik på anvendelse i en strafferetlig sammenhæng.

Der er ikke med bestemmelsen tilsigtet nogen indskrænkning i den eksisterende adgang til i identifikationsøjemed at videregive personfotografier til udenlandske myndigheder.

Videregivelse af personfotos eller oplysninger fra det foreslåede register i medfør af bestemmelserne i § 40 b, stk. 3 8, til en udenlandsk udlændingemyndighed vil indeholde oplysninger om, hvor og hvornår billedet er taget. Det vil i den forbindelse blive oplyst, hvorvidt vedkommende er asylansøger, medmindre forespørgslen kommer fra hjemlandet eller det angivne forfølgelsesland.

Videregivelse af personfotos eller oplysninger fra det foreslåede register i medfør af bestemmelserne i § 40 b, stk. 3 8, vil ikke kunne ske til hjemlandets eller det angivne forfølgelseslands myndigheder, førend der er truffet endelig afgørelse om afslag på asyl. Videregivelse vil heller ikke ske, hvis asylsagen er genoptaget. Oplysning om ansøgningen om og afslaget på asyl vil ikke blive videregivet til hjemlandets eller det angivne forfølgelseslands myndigheder.

Bestemmelserne i § 40 b, stk. 3 8, finder tillige anvendelse på personfotografier, der er optaget forud for lovens ikrafttræden.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.

Til nr. 10

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42, stk. 1, kan indenrigsministeren fastsætte regler, hvorefter den, der mod eller uden vederlag yder logi til eller stiller lejrplads til rådighed for udlændinge, skal føre fortegnelse over udenlandske gæster og give politiet underretning om deres ankomst og afrejse. Denne fortegnelse skal til enhver tid kunne forevises politiet. Efter bestemmelsens stk. 2 skal udlændinge meddele de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af pligten efter stk. 1.

I udlændingebekendtgørelsens §§ 43 47 er der fastsat nærmere regler om førelsen af de omhandlede fortegnelser over udenlandske gæster.

Med den foreslåede bestemmelse præciseres det, at indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om de nævnte fortegnelser over udenlandske gæster, herunder om fortegnelsernes udformning, indhold og førelse, om de oplysninger, som udlændinge efter stk. 2 skal meddele, om de dokumenter, udlændinge skal fremvise, og om de udgifter, der påhviler den, der har pligt til at føre fortegnelsen.

Til nr. 11

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 43, stk. 2, 1. pkt., har føreren og den, der har rådighed over et skib eller luftfartøj, som har bragt en udlænding her til landet, samt dennes herværende repræsentant, pligt til uden udgift for staten at sørge for udlændingens udrejse, såfremt udlændingen bliver afvist efter reglerne i udlændingelovens kapitel 5.

Den foreslåede ændring medfører, at denne pligt også kommer til at gælde i de tilfælde, hvor en udlænding overføres eller tilbageføres til et andet EU-land efter reglerne i Dublin-konventionen, jf. udlændingelovens § 29 a.

Til nr. 12

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 47 a kan indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om, at politiet i helt særlige tilfælde kan udstede visum ved indrejsen i landet samt udstede tilbagerejsetilladelse til en udlænding, der lovligt opholder sig her i landet.

En tilbagerejsetilladelse indebærer tilladelse til at indrejse og opholde sig her i landet uden det i udlændingelovens § 4, stk. 1, krævede visum og den i udlændingelovens § 39 krævede rejselegitimation.

Efter udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 3, kan Udlændingestyrelsen eller efter dennes bemyndigelse politiet meddele tilbagerejsetilladelser til en udlænding, der opholder sig i Danmark.

På denne baggrund foreslås bestemmelsen i udlændingelovens § 47 a præciseret, således at indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at visum og tilbagerejsetilladelser kan udstedes af Udlændingestyrelsen, og at politiet i helt særlige tilfælde kan udstede visum ved indrejsen her i landet samt udstede tilbagerejsetilladelse til en udlænding, der opholder sig lovligt her i landet.

Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensændring som følge af de i § 1, nr. 9, foreslåede ændringer af udlændingelovens § 40 b.

Til nr. 14

Udlændingelovens § 17 indeholder nærmere bestemmelser om, under hvilke betingelser en opholdstilladelse, herunder som flygtning, bortfalder.

Udlændingelovens § 17 a indeholder nærmere bestemmelser om, at opholdstilladelsen, herunder som flygtning, for de grupper af udlændinge, der efter lov om aktiv socialpolitik kan modtage repatrieringsstøtte, ikke bortfalder i en nærmere angivet periode (fortrydelsesret).

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 2, kan bl.a. afgørelser, som Udlændingestyrelsen har truffet om bortfald efter § 17 af en opholdstilladelse som flygtning efter udlændingelovens §§ 7-8 indbringes for Flygtningenævnet. Det præciseres med ændringen, at også klager over Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende bortfald efter § 17 a af en opholdstilladelse som flygtning efter udlændingelovens §§ 7-8 kan indbringes for Flygtningenævnet.

Til nr. 15

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den ved § 1, nr. 1, i lov nr. 33 af 18. januar 1995 vedtagne ændring af udlændingelovens § 2.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af de ved § 1, nr. 16-18 og 25, i lov nr. 473 af 1. juli 1998 vedtagne ændringer af udlændingelovens §§ 22-24 og 32.

Til nr. 2

Efter bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 7, 1. pkt., der træder i kraft den 1. januar 1999, fastsætter indenrigsministeren nærmere regler for anvendelsen af § 11, stk. 5.

Med den foreslåede bestemmelse præciseres det, at indenrigsministeren fastsætter nærmere regler for anvendelsen af § 11, stk. 3-6, om tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder for det nærmere indhold af kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52 til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse om tidsubegrænset opholdstilladelse.

Til § 3

Til nr. 1

Der er tale om en lovteknisk justering som følge af den ved § 1, nr. 14, i lov nr. 473 af 1. juli 1998 vedtagne ophævelse af udlændingelovens § 19, stk. 2.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede præcisering af udlændingelovens § 29, stk. 1.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om lovtekniske justeringer som følge af Dublin-konventionens ikrafttræden den 1. september 1997. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 1, nr. 14 og 15, i lov nr. 410 af 10. juni 1997 om ændring af udlændingeloven (Schengenkonventionen m.v.).

Ved den foreslåede ændring af § 1, nr. 13, præciseres det endvidere, at udlændingelovens § 28, stk. 5, 3. pkt., også omfatter anmodninger om tilbagetagelse af en udlænding efter Dublin-konventionen, jf. udlændingelovens § 29 a.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af de ved § 1, nr. 16-18 og 25, i lov nr. 473 af 1. juli 1998 vedtagne ændringer af udlændingelovens §§ 22-24 og 32.

Til § 4

Efter § 4 i lov nr. 382 af 14. juni 1995 om ændring af udlændingeloven fremsætter indenrigsministeren i folketingsåret 1998 - 1999 lovforslag til revision af visse bestemmelser i udlændingeloven. Bestemmelserne vedrører frihedsberøvelse af asylansøgere i den særligt fremskyndede åbenbart grundløs-procedure, optagelse, registrering og udveksling af fingeraftryk af asylansøgere m.v., udlægning af Udlændingestyrelsens kompetence til statsamterne til i visse sager at træffe afgørelser om opholdstilladelse, Dansk Flygtningehjælps rådgivning af asylansøgere i Dublin-proceduren og i ud- eller afvisningsposition, overførsel af afhøringsopgaven i asylsager fra Rigspolitiet til Udlændingestyrelsen samt forskellige ændringer i Flygtningenævnets sammensætning og procedurer.

Der foreslås ikke ændringer i de pågældende bestemmelser, og revisionsbestemmelsen i § 4 i lov nr. 382 af 14. juni 1995 foreslås ophævet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.

Til § 5

Til nr. 1

Med den foreslåede bestemmelse i jugoslaverlovens § 5, stk. 6, overføres ansvaret for tilrettelæggelsen af undervisning af og uddannelser og aktiviteter for personer med opholdstilladelse efter jugoslaverlovens § 5, stk. 1 og 2, 3 og 5, fra Dansk Flygtningehjælp til Udlændingestyrelsen.

Tilrettelæggelsen af disse opgaver vil kunne ske i samarbejde med Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, andre private organisationer eller selskaber, statslige styrelser eller kommuner. Bestemmelsen giver det fornødne hjemmelsgrundlag til, at statslige styrelser eller kommuner kan tilrettelægge de nævnte opgaver.

I overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper vil ansvaret for tilrettelæggelsen af opgaverne fortsat påhvile Udlændingestyrelsen, ligesom det er Udlændingestyrelsen, der afgør, hvilke organisationer m.v. der fremover skal varetage de nævnte opgaver.

Indenrigsministeren skal som i § 7, stk. 2, godkende dels andre private organisationer eller selskaber end Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp dels statslige styrelser, som ønsker at udføre de pågældende opgaver. De nævnte organisationer, kommuner m.v. kan som i § 7, stk. 2, kun tilrettelægge de pågældende opgaver efter aftale med Udlændingestyrelsen. Bestemmelsen giver mulighed for, at den samme organisation m.v., der driver et indkvarteringssted, også kan tilrettelægge undervisning, uddannelser og aktiviteter på indkvarteringsstedet, men der gives også mulighed for, at disse opgaver vil kunne udbydes særskilt. Indenrigsministeren vil i medfør af jugoslaverlovens § 5, stk. 6, der bliver stk. 7, kunne fastsætte nærmere regler herfor.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 1.

Til § 6

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås endvidere, at lovforslagets § 2, nr. 1, tidligst træder i kraft den 2. januar 1999, idet ændringen skyldes en lovteknisk rettelse af § 2, nr. 2, i lov nr. 473 af 1. juli 1998, hvorved § 1, nr. 11, i lov nr. 410 af 10. juni 1997 ændres. § 2, nr. 2, i lov nr. 473 af 1. juli 1998 træder i kraft den 1. januar 1999.

Til § 7

Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttræden på Færøerne og i Grønland.

§ 27. De i §§ 11, stk. 3, 17, stk. 1, 3. pkt., 18, stk. 2, 22, 23 og 25 a nævnte tidsrum regnes fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse.

(Som ændret ved lov nr. 473 af 1. juli 1998, § 1, nr. 21, der træder i kraft den 1. januar 1998)

Stk. 2. For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelsen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 og § 9, stk. 2, nr. 5, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v., regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse. Fristen regnes fra det tidligste af de i 1. pkt. nævnte begyndelsestidspunkter.

3. I § 27 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Beregningen af de i stk. 1 nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse udløber eller inddrages af Udlændingestyrelsen. Forlænges opholdstilladelsen, eller omgøres afgørelsen om inddragelse, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra de tidspunkter, der er angivet i stk. 1 3, i forhold til den tidligere meddelte opholdstilladelse.«

Stk. 4. Ophold med en opholdstilladelse, der er opnået ved svig, anses ikke for lovligt ophold.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

Stk. 5. Den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, medregnes ikke i de i stk. 1 nævnte tidsrum.

4. I § 27, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter« til: »anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf.«

5. § 29, stk. 1, affattes således

§ 29. En ikke-nordisk udlænding, som må antages at ville rejse videre til et andet nordisk land, skal afvises ved indrejsen, hvis den pågældende har modtaget indrejseforbud fra et sådant land og ikke har opnået særlig tilladelse til at indrejse i Danmark og det eller de andre nordiske lande, hvortil den pågældende udlænding må antages at ville rejse.

»§ 29. En ikke-nordisk udlænding skal afvises ved indrejsen, hvis udlændingen har modtaget indrejseforbud fra et andet nordisk land og ikke har opnået særlig tilladelse til at indrejse i Danmark og det eller de andre nordiske lande, hvortil den pågældende udlænding må antages at ville rejse.«

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

§ 38. Indenrigsministeren fastsætter regler om, ved hvilke grænseovergangssteder, havne og lufthavne ind- og udrejse kan finde sted.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om ind- og udrejsekontrol, herunder om udenlandske besætningsmedlemmers ophold her i landet, om på- og afmønstring her i landet af udenlandske besætningsmedlemmer og om de pligter, der påhviler skibsførere og luftfartøjschefer.

Stk. 3. I forbindelse med indrejse- og udrejsekontrol har kontrolmyndigheden ret til at undersøge bagagerum og andre lukkede rum i køretøjer, skibe og luftfartøjer for at sikre, at ulovlig ind- og udrejse ikke finder sted.

6. I § 38, stk. 3, ændres »kontrolmyndigheden« til: »politiet«.

§ 39. En udlænding skal ved indrejse, under ophold her i landet og ved udrejse herfra være i besiddelse af pas eller andet dokument, der efter indenrigsministerens bestemmelse kan godkendes som rejselegitimation.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang passet eller rejselegitimationen skal være påtegnet visum til indrejse i eller udrejse af landet.

7. I § 39, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Indenrigsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om visum, herunder om adgangen hertil, om visummets varighed og om de betingelser, der kan fastsættes for visummet.«

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

Stk. 5. - - -

§ 40 a. Der kan optages fingeraftryk af en udlænding,

1) som søger om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2,

2) som søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, og som kan afvises, udvises, overføres eller tilbageføres efter § 48 a, stk. 1, eller

3) som ikke søger om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, og som skal afvises, udvises eller udrejse af landet, jf. § 30, stk. 1, såfremt der på baggrund af pågældendes dokumenter, ejendele, økonomiske midler og andre personlige forhold er bestemte grunde til at antage, at den pågældende vil indrejse på ny og ansøge om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Der kan endvidere optages fingeraftryk af en udlænding, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på identifikation af den pågældende eller med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument.

Stk. 3. Fingeraftryk, der optages i medfør af stk. 1 eller 2, kan registreres i et særligt edb-register, der føres af Rigspolitichefen. Politiet og Udlændingestyrelsen kan anvende registret i forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Indenrigsministeren fastsætter efter lovgivningen om offentlige registre forskrifter for registret.

8. § 40 a, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»Indenrigsministeren fastsætter efter den lovgivning, der gælder for førelsen af offentlige myndigheders registre, nærmere regler eller forskrifter for registret.«

Stk. 4. - - -

Stk. 5. - - -

Stk. 6. - - -

Stk. 7. - - -

Stk. 8. - - -

Stk. 9. - - -

Stk. 10. - - -

§ 40 b. Der kan optages personfotografi af en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter § 7.

Stk. 2. Der kan optages personfotografi af en udlænding, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på identifikation af den pågældende, med henblik på udstedelse af identitetskort eller andet legitimationsdokument eller med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument.

Stk. 3. Personfotografi optaget i medfør af stk. 1 og 2 kan uden udlændingens samtykke videregives til indenlandske og udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager.

9. § 40 b, stk. 3, ophæves og i stedet indsættes

»Stk. 3. Personfotografi optaget i medfør af stk. 1 eller 2 kan registreres i et særligt edb-register, der føres af Rigspolitichefen. Politiet og Udlændingestyrelsen kan anvende registret i forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Indenrigsministeren fastsætter efter den lovgivning, der gælder for førelsen af offentlige myndigheders registre, nærmere regler eller forskrifter for registret.

Stk. 4. Personfotografi, der er modtaget fra udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager, kan registreres i det i stk. 3 nævnte edb-register.

Stk. 5. Personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, slettes 10 år efter registreringen af personfotografiet i registret.

Stk. 6. Personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, kan til brug for identifikation af den pågældende udlænding manuelt eller elektronisk sammenholdes med personfotografi optaget efter retsplejelovens bestemmelser herom.

Stk. 7. Søgning og videregivelse af oplysninger fra registret til politiet til brug for efterforskningen af et strafbart forhold eller til brug for en international efterlysning kan foretages under de i § 40 a, stk. 7, anførte betingelser. § 40 a, stk. 9, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. Personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, kan uden udlændingens samtykke manuelt eller elektronisk videregives til indenlandske og udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager.«

§ 42. Indenrigsministeren kan fastsætte regler, hvorefter den, der mod eller uden vederlag yder logi til eller stiller lejrplads til rådighed for udlændinge, skal føre fortegnelse over udenlandske gæster og give politiet underretning om deres ankomst og afrejse. Fortegnelsen skal til enhver tid kunne forevises politiet.

Stk. 2. Udlændinge skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af pligten efter stk. 1.

10. I § 42 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte fortegnelser over udenlandske gæster, herunder om fortegnelsernes udformning, indhold og førelse, om de oplysninger, som udlændinge efter stk. 2 skal meddele, om de dokumenter, udlændinge skal fremvise, og om de udgifter, der påhviler den, der efter stk. 1 har pligt til at føre fortegnelsen.«

§ 43. Såfremt politiet drager omsorg for en udlændings ophold og udrejse, skal udlændingen afholde de udgifter, der for udlændingens eget vedkommende er forbundet hermed. Har udlændingen ikke tilstrækkelige midler, afholdes udgifterne foreløbig af statskassen.

Stk. 2. Føreren og den, der har rådighed over et skib eller luftfartøj, som har bragt en udlænding her til landet, samt dennes herværende repræsentant har pligt til uden udgift for staten at sørge for udlændingens udrejse, såfremt udlændingen bliver afvist efter reglerne i kapitel 5. De har endvidere pligt til at erstatte statens udgifter ved rømte eller agterudsejlede besætningsmedlemmer og blindpassagerers ophold, tilbageførelse til skibet eller luftfartøjet eller udsendelse. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om størrelsen af den i 2. pkt. nævnte erstatning.

11. I § 43, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »kapitel 5«: »eller overført eller tilbageført efter reglerne i kapitel 5 a«.

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

12. § 47 a affattes således

§ 47 a. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at politiet i helt særlige tilfælde kan udstede visum ved indrejsen i landet samt udstede tilbagerejsetilladelse til en udlænding, der lovligt opholder sig her i landet.

»§ 47 a. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Udlændingestyrelsen og i helt særlige tilfælde politiet kan udstede visum ved indrejsen i landet samt udstede tilbagerejsetilladelse til en udlænding, der lovligt opholder sig her i landet.«

§ 48. Afgørelse om afvisning ved indrejsen, jf. §§ 28, stk. 1, og 29, stk. 1 og 2, kan træffes af vedkommende politimester eller politidirektøren. Afgørelser efter § 30, § 33, stk. 8, § 34, § 36, § 37 c, stk. 5, § 37 d, stk. 1 og 3, § 37 e, stk. 1 og 4, § 40, stk. 6 og 7, § 40 a, stk. 1 og 2, § 40 a, stk. 3, 1. pkt., § 40 a, stk. 4-6 og 10, og § 40 b og § 43, stk. 1 og 2, kan træffes af Rigspolitichefen, vedkommende politimester eller politidirektøren. Afgørelser om ydelse af hjælp efter § 43 a kan træffes af Rigspolitichefen. De i 1.-3. pkt. nævnte afgørelser kan påklages til indenrigsministeren. Klagen har ikke opsættende virkning. Politiets afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger efter § 36 og §§ 37 c-37 e kan dog kun påklages til indenrigsministeren, såfremt afgørelsen ikke kan indbringes for domstolene efter § 37 eller §§ 37 c-37 e. Politiets afgørelser efter § 33, stk. 8, kan ikke indbringes for indenrigsministeren.

13. I § 48, 2. pkt., ændres »og § 40 b« til: »§ 40 b, stk. 1 og 2, § 40 b, stk. 3, 1. pkt., § 40 b, stk. 4 - 6 og 8,«

§ 53 a. For Flygtningenævnet kan indbringes klager over afgørelser, som Udlændingestyrelsen har truffet om følgende spørgsmål, jf. dog stk. 3

1) Nægtelse af opholdstilladelse til en udlænding, der påberåber sig at være omfattet af §§ 7 eller 8.

2) Bortfald efter § 17 og inddragelse efter §§ 19 eller 20 af en opholdstilladelse, der er givet efter §§ 7 eller 8.

14. I § 53 a, stk. 1, nr. 2, ændres »Bortfald efter § 17« til: »Bortfald efter §§ 17 og 17 a«.

3) - - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

Stk. 5. - - -

§ 58 b. - - -

§ 58 c. - - -

§ 58 d. - - -

§ 58 e. - - -

§ 58 f. - - -

§ 58 g. Rigspolitichefen indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet De Europæiske Fællesskaber, som uønsket til Schengeninformationssystemet, hvis den pågældende er udvist af landet i medfør af §§ 22 eller 23. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, der er udvist af landet i medfør af § 24, såfremt den pågældende er idømt ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

5. I § 1, nr. 32, indsættes i § 58 g, 2. pkt., efter »frihedsberøvelse«: »,for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed«.

§ 58 h. - - -«

§ 60. - - -

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. I forskrifter, der udstedes i medfør af §§ 2, stk. 3, 12, 15, stk. 2, 16, stk. 1, og 38, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde eller af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

15. I § 60, stk. 2, ændres »§ 2, stk. 3,« til: »§ 2, stk. 4 og 5,«.

Fremsat den 29. oktober 1998 af indenrigsministeren (Thorkild Simonsen)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.

(Ophævelse af revisionsbestemmelse, registrering af personfotografi m.v.)