Forslag til Lov om ophævelse af lov om voldgift i tvistigheder angående handel med husdyr

§ 1

Lov nr. 94 af 15. marts 1939 om voldgift i tvistigheder angående handel med husdyr ophæves.

§ 1. Når tvistigheder opstår mellem parterne i køb eller bytte af levende kvæg, heste, svin, får, geder eller sådanne husdyrs levende afkom, skal ethvert spørgsmål om handelens tilbagegang i anledning af mangler ved det afhændede og om erstatning eller afslag i købe- eller byttesummen i anledning af sådanne mangler høre under afgørelse af en voldgiftsret efter de i det følgende indeholdte nærmere regler. Under køb er indbefattet såvel handel mellem mand og mand som køb på auktion og auktionslignende vilkår. Afgørelsen af, om en sag henhører under voldgiftsret, træffes ved kendelse.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 1999.

Stk. 2. Er anmodning om udmelding af voldgiftsmænd indgivet til dommeren inden lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Side

1. Indledning 2

2. Gældende ret 2

2.1. Lovens forhistorie ........................... 2

2.2.Voldgiftsrettens sammensætning .................. 3

2.3.Voldgiftsrettens kompetence ..................... 3

2.4.Behandlingen af voldgiftssagerne ................ 3

2.5.Sagsomkostninger ................................ 4

2.6.Sagsantal ....................................... 4

3. Justitsministeriets overvejelser 4

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser m.v. 5

5. Hørte myndigheder m.v. 5

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at ophæve husdyrvoldgiftsretterne, idet der ikke længere ses at være et behov for at opretholde særlige voldgiftsretter til behandling af sager om mangler ved husdyr, og idet det administrative arbejde, der er forbundet med at udpege sagkyndige voldgiftsmænd, står i misforhold til det begrænsede antal sager, der behandles af husdyrvoldgiftsretterne.

Forslaget vil medføre, at sager om mangler ved husdyr fremover skal behandles af de almindelige domstole.

2. Gældende ret

2.1. Lovens forhistorie

Den første husdyrvoldgiftslov blev gennemført ved lov nr. 84 af 19. april 1907. Loven blev gennemført på baggrund af et ønske fra landbrugets repræsentanter om at få tvister om mangler ved husdyr afgjort hurtigere og billigere end ved de almindelige domstole, og om at tvisterne blev afgjort af personer, der havde praktisk kendskab til handel med husdyr.

Efter 1907-loven bestod husdyrvoldgiftsretterne alene af lægmænd, og da der kun sjældent medvirkede advokater, blev sagerne således afgjort uden medvirken af juridisk sagkundskab. Dette gav anledning til en del kritik af systemet, og efter gennemførelsen af retsplejeloven i 1916 blev det gjort gældende, at loven havde mistet sin eksistensberettigelse, idet voldgiftsinstitutionen kun kunne forsvares som en nødordning, sålænge den ældre retsplejes langsomhed og omstændelighed medførte, at retssager ved de almindelige domstole trak urimeligt længe ud.

På denne baggrund blev der i 1936 nedsat et udvalg bestående af jurister, veterinærer og landbrugsrepræsentanter med professor, dr.jur. Stephan Hurwitz som formand til at gennemgå de gældende regler. Udvalget afgav betænkning i 1938 (optrykt i Rigsdagstidende 1938-39, tillæg A, sp. 2855-2928). Af betænkningen fremgår, at de juridiske medlemmer af udvalget gik ind for at afskaffe husdyrvoldgiftsretterne og i stedet lade de almindelige domstole behandle sagerne. Da de øvrige medlemmer af udvalget imidlertid ønskede at bevare husdyrvoldgiftsretterne, foreslog udvalget, at voldgiftsretterne skulle tiltrædes af den stedlige byretsdommer, således at voldgiftsretten kom til at bestå af en juridisk uddannet dommer og to sagkyndige voldgiftsmænd.

Udvalgets forslag blev gennemført ved lov nr. 94 af 15. marts 1939, der med få ændringer gælder i dag. Der henvises til lovbekendtgørelse nr. 621 af 15. september 1986 og senere ændringer i § 12 i lov nr. 396 af 13. juni 1990, § 21 i lov nr. 389 af 14. juni 1995 og § 4 i lov nr. 402 af 26. juni 1998. En sammenskrivning af den gældende lov er optaget som bilag til lovforslaget.

2.2. Voldgiftsrettens sammensætning

Hver af landets 82 retskredse udgør en voldgiftskreds, og i hver voldgiftskreds beskikkes 7 til 11 i kredsen boende voldgiftsmænd, som skal være kyndige og uberygtede, villige til at påtage sig hvervet og have praktisk kendskab til handel med husdyr. Af disse beskikkes én til formand og én til som næstformand at træde i dennes sted i tilfælde af forfald. Beskikkelsen foretages af amtsrådet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, i København og Frederiksberg dog af kommunalbestyrelsen. Beskikkelsen gælder for 5 år ad gangen, og de pågældende kan genbeskikkes.

I den enkelte sag består voldgiftsretten af en af retskredsens dommere samt voldgiftsformanden og yderligere en voldgiftsmand.

2.3. Voldgiftsrettens kompetence

I henhold til lovens § 1 behandler husdyrvoldgiftsretterne tvistigheder mellem parterne i køb eller bytte af levende kvæg, heste, svin, får, geder og disse dyrs levende afkom, for så vidt angår spørgsmål om handelens tilbagegang eller om erstatning eller afslag i købesummen i anledning af mangler ved det solgte.

Disse sager kan som udgangspunkt ikke indbringes for de almindelige domstole. Selv hvor der er tale om et forbrugerkøb, kan en klage over en mangel ved et af de nævnte dyr heller ikke behandles af Forbrugerklagenævnet, jf. lov om Forbrugerklagenævnet § 3, stk. 1.

Husdyrvoldgiftsretterne kan ikke behandle klager vedrørende andre dyr end de udtrykkeligt nævnte, og de kan heller ikke tage stilling til andre former for misligholdelse af en købsaftale som f.eks. forsinkelse eller vanhjemmel (dvs. at overdragerens ejendomsret til dyret er mangelfuld). Husdyrvoldgiftsretterne kan heller ikke tage stilling til erstatningskrav, der udspringer af produktansvar, f.eks. hvor et sygt dyr forvolder skade ved at smitte køberens besætning.

2.4. Behandlingen af voldgiftssagerne

Den, der vil klage til voldgiftsretten, skal inden 30 dage fra leveringen af dyret skriftligt anmode dommeren om at udmelde voldgiftsmænd. Voldgiftsretten kan dog i visse tilfælde, navnlig når der er tale om skjulte fejl, tillade, at en klage indgives efter udløbet af 30-dages fristen.

Ved siden af 30-dages fristen gælder de almindelige reklamationsregler i købeloven. Det vil sige, at køber overfor sælger skal reklamere - i handelskøb straks og i forbrugerkøb inden rimelig tid - efter at køberen har eller burde have opdaget mangelen. Køber mister endvidere sit krav mod sælger, hvis han ikke har reklameret inden 1 år efter leveringen, medmindre sælger har givet en garanti eller har handlet svigagtigt.

Når dommeren har modtaget klagen, videresender dommeren den til voldgiftsformanden. Dommeren udmelder endvidere den voldgiftsmand, der sammen med voldgiftsformanden og dommeren skal behandle sagen. Voldgiftsformanden giver ved anbefalet brev indklagede besked om sagen og opfordrer indklagede til, såfremt denne ønsker det, at inddrage (adcitere) sin hjemmelsmand (den, fra hvem indklagede har erhvervet dyret), ved inden 4 dage at indgive klage mod hjemmelsmanden til voldgiftsformanden. Den adciterede kan så igen inden 4 dage adcitere sin hjemmelsmand og så fremdeles. Hvis en indklaget ikke adciterer sin hjemmelsmand, kan indklagede ikke senere rejse voldgiftssag mod denne, medmindre det på grund af særlige omstændigheder har været umuligt at overholde 4-dages fristen.

Når en 4-dages frist er udløbet, uden at den sidst indklagede har adciteret en tidligere ejer af dyret, indkalder voldgiftsformanden med 5 dages varsel alle parterne til et forligsmøde. Såfremt det ikke lykkes at opnå forlig, tilkaldes den juridiske dommer samt voldgiftsmanden. Under den videre behandling af sagen, fungerer dommeren som voldgiftsrettens formand, og vidneførelse og anden bevisførelse foregår efter retsplejelovens regler.

Voldgiftsrettens afgørelse træffes ved stemmeflerhed, og kendelsen skal tage særskilt stilling til retsforholdet mellem hver enkelt klager og dennes hjemmelsmand. Kendelsen skal som regel afsiges inden 8 uger fra den dag, hvor voldgiftsmanden er udmeldt. Hvis der skal afgives udtalelse af Det Veterinære Sundhedsråd, eller det i øvrigt ikke er muligt at tilvejebringe de nødvendige oplysninger tids nok til, at fristen kan overholdes, kan fristen forlænges med indtil 8 uger. Forlængelsen kan gentages én gang. Sagen skal således være afsluttet inden 24 uger. Det antages dog, at fristen for afsigelse af kendelse kan forlænges yderligere, hvis parterne giver samtykke. Hvis fristen ikke overholdes, kan klageren i stedet indbringe sagen for de almindelige domstole.

Voldgiftsrettens kendelser kan som hovedregel ikke ankes. Statsamtet kan dog i særlige tilfælde efter samråd med en af amtsrådet udpeget person, der har praktisk kendskab til handel med husdyr, tillade, at sagen indbringes for overvoldgiftsretten. Tilladelsen skal gives, hvis det skønnes, at der i handler med samme husdyr er afsagt modstridende kendelser, eller hvis sagen har omfattet flere parter.

Der findes en overvoldgiftsret for hvert amt. Overvoldgiftsretten består af en formand, som er dommer eller undtagelsesvis en anden juridisk uddannet person, samt 4 sagkyndige medlemmer. I behandlingen af den enkelte ankesag deltager formanden samt 2 af de sagkyndige medlemmer. Sagerne behandles efter samme regler som i første instans. Overvoldgiftsrettens afgørelser kan ikke indbringes for nogen højere instans.

2.5. Sagsomkostninger

Der skal ikke betales retsafgift for behandling af sager ved husdyrvoldgiftsretterne.

Der skal derimod betales vederlag og rejsegodtgørelse til voldgiftsmændene. Vederlaget udgør 750 kr. til voldgiftsformanden for det skriftlige arbejde og den indledende forligsprøve samt 600 kr. til hver af voldgiftsmændene for hvert afholdt møde, jf. bekendtgørelse nr. 252 af 14. april 1988 som ændret ved bekendtgørelse nr. 256 af 9. april 1996.

Før sagen påbegyndes, kan voldgiftsretten kræve, at en klager betaler et forskud til dækning af disse udgifter eller stiller sikkerhed herfor. Statsamtet kan dog meddele en klager fri proces med den virkning, at der ikke kan kræves forskudsbetaling eller sikkerhedsstillelse for omkostningerne.

Ved voldgiftsrettens kendelse tages der stilling til, hvem der endeligt skal betale sagsomkostningerne.

2.6. Sagsantal

Antallet af sager behandlet ved husdyrvoldgiftsretterne har de seneste år været følgende

1984: 252 sager

1985: 237 «

1986: 272 «

1987: 254 «

1988: 365 «

1989: 265 «

1990: 226 «

1991: 259 «

1992: 224 «

1993: 216 «

1994: 188 «

1995: 185 «

1996: 144 «

1997: 124 «

Til sammenligning kan det oplyses, at sagsantallet i 1930'erne, hvor den nugældende lov blev udarbejdet, var ca. 2.000 årligt.

3. Justitsministeriets overvejelser

Beskikkelse af voldgiftsmænd medfører et ganske betydeligt administrativt arbejde for amterne, som efter Justitsministeriets opfattelse står i misforhold til det beskedne sagsantal. F.eks. skal Københavns Amt, som har ca. 2 husdyrvoldgiftssager årligt, hvert femte år beskikke mindst 70 voldgiftsmænd og i denne forbindelse indhente indstillinger fra kommunalbestyrelserne om, hvem der skal beskikkes, indhente samtykke fra de pågældende til indhentelse af straffeattester, indhente straffeattester, forelægge indstillingerne for amtsrådet, offentliggøre navnene på de beskikkede samt indhente skriftlige erklæringer fra de pågældende om, at de vil udføre deres hverv efter bedste evne og overbevisning. Hertil kommer nybeskikkelser ved fratræden i funktionsperioden. Amtsrådsforeningen har på denne baggrund anmodet Justitsministeriet om at gennemføre en lovændring, der fritager amterne for disse opgaver.

En afskaffelse af husdyrvoldgiftsretterne vil medføre, at sager om mangler ved de i loven nævnte husdyr fremover skal behandles ved de almindelige domstole. Sagsbehandlingen ved husdyrvoldgiftsretterne adskiller sig på en række punkter fra behandlingen ved domstolene. Som de væsentligste kan nævnes medvirken af sagkyndige voldgiftsmænd, 30-dages fristen for indbringelse af klager, den særlige forligsprøve ved sagens begyndelse og det særlige adcitationssystem.

Når sagerne behandles ved de almindelige domstole, vil der ikke skulle medvirke sagkyndige dommere. Behovet for sagkundskab kan imidlertid tilgodeses på samme måde som i andre sager, ved at der foretages syn og skøn ved en sagkyndig syns- og skønsmand, som udmeldes af retten. Syns- og skønsmanden afgiver så en skriftlig erklæring, som om nødvendigt uddybes ved en forklaring i retten. Det er vanskeligt at begrunde, at der skulle være et større behov for særligt sagkyndige dommere i sager om mangler ved husdyr end ved sager om mangler ved f.eks. biler, edb-anlæg eller fast ejendom. Hertil kommer, at sager om mangler ved landbrugsdyr i dag kan være særdeles komplicerede. I sådanne sager er det ikke tilstrækkeligt, at rettens medlemmer har et generelt kendskab til handel med husdyr.

Forslaget om ophævelse af husdyrvoldgiftsloven vil medføre, at der ikke længere gælder en særlig frist på 30 dage for at klage over mangler ved husdyr. Efter Justitsministeriets opfattelse er der ikke nogen begrundelse for at opretholde en særlig kort frist for anlæggelse af sådanne sager. Fristen kan især i forbrugerkøb forekomme urimeligt kort, og den begrænser endvidere den tid, parterne har til eventuelt at komme frem til en forligsmæssig løsning uden at involvere retten. De almindelige reklamationsregler i købeloven, som er omtalt ovenfor under pkt. 2.4, må anses for at være et tilstrækkeligt værn for sælger mod at blive mødt med erstatningskrav længe efter salget af et dyr.

Ifølge retsplejelovens § 268 skal retten mægle forlig i alle borgerlige sager i 1. instans. Den forligsmægling, der sker i retten, vil således erstatte den særlige forligsprøvelse, der finder sted efter husdyrvoldgiftsloven.

Også ved behandling ved de almindelige domstole vil en sagsøgt sælger af et husdyr have mulighed for at adcitere den, der har solgt ham dyret, idet dette kan ske i medfør af retsplejelovens § 250, stk. 2. Sagsøgte kan imidlertid også vente og først anlægge sag mod dyrets tidligere ejer, hvis han selv bliver dømt og derved undgå unødvendige sagsomkostninger. Det må antages, at 4-dages fristen i husdyrvoldgiftsloven medfører en del unødvendige adcitationer, da fristen ikke levner tid til at overveje sagen nærmere eller rådføre sig med en advokat, og da undladelse af adcitation medfører, at kravet ikke senere kan gøres gældende. Desuden er der sket en ændring i handelen med husdyr, siden loven blev vedtaget, således at det på grund af faren for sygdomssmitte ikke længere er sædvanligt, at en husdyr gennemgår en lang række handler inden for kort tid. Der er således ikke det samme behov for adcitation som tidligere.

Når sagerne skal behandles ved de almindelige domstole, skal der ikke længere betales vederlag til voldgiftsmænd. Sagsøger skal derimod betale retsafgift. I sager, der drejer sig om mindre værdier, vil dette være billigere for parterne. Som eksempel kan nævnes en sag, der drejer sig om 10.000 kr., og som ved husdyrvoldgiftsretten kræver et møde med voldgiftsformanden til forligsprøvelse og et møde med den samlede voldgiftsret. En sådan sag ville koste 650 kr. i retsafgift, hvis den anlægges ved de almindelige domstole, mens der ved behandling ved husdyrvoldgiftsretterne mindst ville skulle betales 2.550 kr. i vederlag til voldgiftsmændene, hvortil kommer voldgiftsmændenes transportgodtgørelse.

Justitsministeriet finder herefter, at en overførsel af husdyrvoldgiftsretternes kompetence til de almindelige domstole vil medføre en forbedring af parternes retsstilling på flere punkter, samtidig med at behovet for sagkundskab vil blive tilgodeset.

En ophævelse af husdyrvoldgiftsloven vil umiddelbart indebære, at sager om mangler ved husdyr, hvor der er tale om forbrugerkøb, vil kunne indbringes for Forbrugerklagenævnet. Erhvervsministeriet har oplyst, at man efter en vedtagelse af lovforslaget vil overveje, om de sager, der hidtil har været behandlet af husdyrvoldgiftsretterne, skal være omfattet af Forbrugerklagenævnets kompetence.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

Lovforslaget indebærer en administrativ lettelse for navnlig amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg kommuner, der beskikker de sagkyndige voldgiftsmænd.

Forslaget skønnes endvidere at medføre en beskeden merindtægt i form af retsafgifter som følge af, at de sager, der hidtil har været behandlet ved husdyrvoldgiftsretterne, skal anlægges ved de almindelige domstole.

Da dommerne i forvejen medvirker som formænd for husdyrvoldgiftsretterne, skønnes forslaget ikke at kræve øgede ressourcer til domstolene.

Herudover skønnes lovforslaget ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter. Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har været sendt til høring hos

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Foreningen af Statsamtmænd, Forbrugerklagenævnet, Forbrugerrådet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Landbrugsrådet, De Danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug, Danmarks Landboungdom, Dansk Rideforbund, Landsudvalget for Heste, Dansk Travsports Centralforbund, Foreningen til den Ædle Hesteavls Fremme og Dansk Varmblod.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

En sammenskrivning af den gældende lov om voldgift i tvistigheder angående handel med husdyr er optaget som bilag til lovforslaget.

Til § 1

Det foreslås, at lov om voldgift i tvistigheder angående handel med husdyr ophæves. Dette vil medføre, at sager om mangler ved husdyr fremover skal anlægges ved de almindelige domstole.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 2

Det foreslås, at de sager, hvor klage med anmodning om udmeldelse af voldgiftsmænd er indleveret til dommeren før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Det følger af almindelige retsprincipper, at en klage over mangler ved husdyr, der efter husdyrvoldgiftsloven ikke ville kunne behandles af husdyrvoldgiftsretten (eller de almindelige domstole), fordi klagen ikke er indgivet rettidigt - jf. ovenfor under pkt. 2.4. i de almindelige bemærkninger - ikke efter ophævelsen af loven kan indbringes for de almindelige domstole. Er således f.eks. 30-dages fristen for klage over mangler ved husdyr udløbet den 31. marts 1999 eller tidligere, kan sagen ikke efter den 1. april 1999 indbringes for de almindelige domstole.

§ 2. Hver retskreds udgør en voldgiftskreds; voldgiftsretten består af 2 voldgiftsmænd samt af retskredsens civildommer (i København en af præsidenten for Københavns byret udpeget dommer og på Frederiksberg dommeren i Frederiksberg birks 3. afdeling). I hver voldgiftskreds beskikkes fra syv til elleve i kredsen boende uberygtede og kyndige mænd, som er villige dertil, og som har praktisk kendskab til handel med husdyr, til voldgiftsmænd. Af voldgiftsmændene beskikkes en til formand (voldgiftsformanden) og en til som næstformand at træde i hans sted i tilfælde af forfald. Med Domstolsstyrelsens samtykke kan antallet af voldgiftsmænd for en voldgiftskreds fastsættes enten højere eller lavere. Beskikkelsen foretages i København og på Frederiksberg af kommunalbestyrelsen, men ellers af amtsrådet efter indstilling fra kommunalbestyrelserne. Domstolsstyrelsen fastsætter de nærmere regler om fremgangsmåden ved beskikkelsen i de tilfælde, hvor en retskreds henhører til flere amtsrådskredse. Beskikkelsen gælder for fem år ad gangen, i tilfælde af afgang før tidens udløb dog for den tilbageværende del af den afgåedes tjenestetid. Sager, som er indbragt for voldgiftsretten, kan tilendebringes af de ved indbringelsen beskikkede voldgiftsmænd, uanset om disses tjenestetid udløber under behandlingen.

Stk. 2. Den, der første gang beskikkes, afgiver til den beskikkende myndighed skriftlig forsikring, hvorved han på ære og samvittighed forpligter sig til at udføre sit hverv efter bedste evne og overbevisning.

Stk. 3. Beskikkelsen bekendtgøres ved den beskikkende myndigheds foranstaltning i de mest udbredte stedlige blade.

Stk. 4. Hvervet som voldgiftsmand bortfalder, når vedkommende bliver umyndig, eller kommer under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, kommer ud af rådighed over sit bo eller ved dom findes skyldig i en handling, der gør ham uværdig til fortsat at beklæde hvervet. Endvidere fratræder enhver voldgiftsmand med udgangen af den måned, i hvilken han fylder 70 år.

§ 3. Sagen hører, når ikke anderledes er bestemt ved aftale mellem parterne, under påkendelse af voldgiftsretten i den voldgiftskreds, hvor den person, mod hvilken der først indgives klage, havde sin bopæl ved handelens afslutning. Er der tvivl om, hvilken voldgiftskreds sagen vil henhøre under, kan hver af parterne begære justitsministerens afgørelse på dette punkt.

Bilag

Husdyrvoldgiftsloven

Sammenskrivning af lov om voldgift i tvistigheder angående handel med husdyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 621 af 15. september 1986, med de ændringer, der følger af § 12 i lov nr. 396 af 13. juni 1990, § 21 i lov nr. 389 af 14. juni 1995 og § 4 i lov nr. 402 af 26. juni 1998.

§ 4. Den, der vil fremføre klage angående handel med husdyr for den i denne lov omhandlede voldgiftsret, skal under behørig iagttagelse af de i lov nr. 102 af 6. april 1906 om køb indeholdte reklamationsregler henvende sig skriftlig til dommeren med sin begæring om voldgiftsmænds udmeldelse inden 30 dage fra leveringsdagen. Når tvisten drejer sig om tuberkulose, drægtighed, salg på vilkår og andre tilfælde, hvor forholdenes natur medfører, at klage ikke har kunnet indgives inden for nævnte tidsfrist, kan klagen dog indgives senere. Voldgiftsretten skal da først afgøre, om klagen har været holdt unødvendig længe tilbage; finder man, at dette er tilfældet afsiges der kendelse gående ud på, at klagen ikke kan tages til følge.

Stk. 2. Når en sag skal afgøres ved voldgift, meddeler dommeren det til voldgiftsformanden og tilstiller ham klagen og alle foreliggende oplysninger om sagen.

Stk. 3. Snarest muligt, efter at voldgiftsformanden har modtaget sagen, giver han den, mod hvem klagen rejses, meddelelse - ved anbefalet brev - om klagens indhold og opfordrer ham - under tilkendegivelse om hans rets fortabelse i overensstemmelse med regelen i stk. 5 - til, såfremt han ønsker den, fra hvem han har erhvervet dyret, inddraget som part i sagen, at indgive klage mod ham til voldgiftsformanden inden 4 dage. Indgives sådan klage, giver voldgiftsformanden på tilsvarende måde hjemmelsmanden meddelelse om klagen og opfordrer ham - under tilkendegivelse som foran anført - til inden 4 dage at rejse klage mod sin hjemmelsmand, og så fremdeles.

Stk. 4. Når den af voldgiftsformanden stillede 4 dages frist, der løber fra meddelelsens modtagelse, er udløbet, uden at en indklaget har begæret sin hjemmelsmand inddraget i sagen, indkalder voldgiftsformanden med 5 dages varsel alle parterne til at møde med angivelse af mødetid og mødested. Tilsigelsen, der sker ved anbefalet brev, skal indeholde angivelse af alle de personer, der er begæret inddraget i sagen, og en tilkendegivelse om, at en klager, der udebliver, udsætter sig for at ifalde godtgørelse til enhver mødende person, hvis inddragelse i sagen er forårsaget af den udeblivendes klage.

Stk. 5. Inddragelse af tidligere ejere af dyret i den foreliggende sag kan ikke finde sted efter voldgiftsformandens afsendelse af tilsigelsen, medmindre alle parterne samtykker deri. En indklaget, der ikke benytter adgangen til at inddrage sin hjemmelsmand i sagen, kan ikke senere rejse voldgiftssag mod hjemmelsmanden, medmindre det på grund af særlige, den indklagede utilregnelige omstændigheder har været umuligt for ham at overholde den i stk. 3 fastsatte frist; i sidste tilfælde kan sagen forfølges ved indgivelse af klage mod hjemmelsmanden på dennes hjemsted inden 8 dage, efter at hindringen er bortfaldet, hvorefter vedkommende hjemmelsmand kan føre sagen videre under iagttagelse af reglerne i stk. 3; afgørelsen af, om der har foreligget utilregnelige omstændigheder, der har gjort det umuligt for den indklagede at overholde fristen, træffes ved kendelse.

Stk. 6. Til voldgiftsmand kan ikke udmeldes nogen, der er beslægtet med en af parterne så nær som søskendebarn eller i tilsvarende grad besvogret med nogen af dem, eller som har personlig interesse i sagen; ej heller kan forretningerne som voldgiftsformand udføres af nogen, med hvem dette er tilfældet. Opstår der uenighed i så henseende førend voldgiftskendelsens afsigelse, træffes afgørelsen af dommeren.

Stk. 7. Afgørelser, hvorved indsigelser mod dommerens eller en voldgiftsmands habilitet forkastes, kan indbringes for vedkommende landsret efter retsplejelovens regler om kæremål mod underrettens afgørelser.

§ 5. Sagens behandling indledes af voldgiftsformanden med forligsprøve, som også kan optages senere, når anledning dertil gives. Såfremt forlig ikke opnås ved sagens påbegyndelse, tilkaldes den udmeldte voldgiftsmand samt dommeren i vedkommende retskreds, jfr. § 2, stk. 1. Dommeren indtræder fra nu af som formand for voldgiftsretten, ligesom han også fungerer som formand, hvis voldgiftsretten samles forinden dette tidspunkt for at afsige kendelse. Voldgiftsafgørelser træffes ved stemmeflerhed. Er der ikke flertal for nogen afgørelse af den foreliggende tvistighed, gør formandens stemme udslaget. Såfremt flere hjemmelsmænd er inddraget under sagen, vil retsforholdet mellem alle de inddragne være at afgøre ved samme kendelse, medmindre voldgiftsretten finder anledning til at udskille et eller flere af forholdene til særskilt påkendelse; ved kendelsen skal retsforholdet mellem hver enkelt klager og hans hjemmelsmand særskilt fastslås.

Stk. 2. Til forligsmødet skal parterne give personligt møde, medmindre de har lovligt forfald, i hvilket tilfælde vedkommende part kan lade møde ved en anden myndig og uberygtet person, der er forsynet med tilstrækkelig fuldmagt. Den part, som ikke blot bor uden for vedkommende voldgiftskreds, men tillige 25 km borte fra det sted, hvor retsmødet holdes, skal dog være fritaget for personlig mødepligt. Den part, som er mødt ved fuldmægtig under mødet, bliver ved kendelsen i sagen at ikende en bøde af 4 kr., når han efter dertil at være opfordret af modparten ikke oplyser at have været berettiget dertil.

Stk. 3. Udebliver den klager, der har rejst sagen, uden oplyst lovligt forfald fra mødet, afvises sagen, og voldgiftsretten kan da efter enhver mødendes påstand ved kendelse tillægge ham en passende godtgørelse hos den udeblevne klager for det forgæves møde. Udebliver en indklaget uden lovligt forfald, afsiges kendelse i henhold til klagerens fremstilling, for så vidt denne ikke strider mod det i sagen i øvrigt oplyste; hvis den udeblevne har rejst klage mod sin hjemmelsmand, afvises denne klage, og der kan i overensstemmelse med de foran angivne regler tillægges hjemmelsmanden og enhver anden mødende, hvis inddragelse i sagen er forårsaget af den udeblevnes klage, godtgørelse hos ham for det forgæves møde. Udebliver alle parter, hæves sagen. Godtgør en udebleven part inden 8 dage, at hans udeblivelse fra det beramme de møde skyldes en ham utilregnelig årsag, kan han forlange sagens behandling genoptaget, som om han ikke var udeblevet; afgørelsen om genoptagelse træffes ved kendelse.

Stk. 4. Parterne er berettigede til at indgive skriftlige fremstillinger af sagens omstændigheder til voldgiftsretten. Parterne er pligtige til på forlangende af voldgiftsretten at meddele denne enhver oplysning vedrørende sagen og at overlevere den samtlige sagens dokumenter. Tilsidesættelse af denne forpligtelse medfører, at modpartens angivelser på det pågældende punkt kan lægges til grund ved sagens afgørelse. Vidneførsel og anden bevisførelse til brug ved voldgiftsafgørelsen sker ved voldgiftsretten efter retsplejelovens almindelige regler om bevisførelse og under ansvar efter borgerlig straffelov kapitel 17. Af alle forespørgsler til rådgivende institutioner skal der samtidig med forespørgselens indsendelse tilsendes parterne genpart; af alle skriftlige fremstillinger og erklæringer til brug for voldgiftsretten skal der meddeles parterne genpart inden voldgiftsmødet.

Stk. 5. Voldgiftsmændene er under det samme ansvar, som efter den almindelige straffelovgivning påhviler personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, for uberettiget åbenbaring af tjenestehemmeligheder, forpligtede til ikke at meddele uvedkommende underretning om, hvad de i medfør af deres hverv erfarer om de pågældende forhold ud over, hvad der indeholdes i den af dem afsagte kendelse.

Stk. 6. Forlig, forgæves mægling og kendelser indføres i en af den udmeldende myndighed autoriseret voldgiftsbog; i denne underskrives forlig af parterne og voldgiftsformanden, forgæves mægling af voldgiftsformanden og kendelser af den samlede voldgiftsret. Voldgiftsbøgerne, af hvilke der for hver voldgiftskreds efter fornødenhed anskaffes en eller flere, opbevares hos voldgiftsformanden. Parterne kan efter anmodning få en gratis udskrift af forliget, den forgæves mægling eller kendelsen. For yderligere udskrifter, for udskrifter af forhandlingerne og for kopier af fremlagte dokumenter og lignende betales retsafgift i overensstemmelse med retsafgiftslovens regler. Udfærdiges udskriften eller kopien af voldgiftsformanden, tilfalder afgiften denne.

Stk. 7. Kendelsen skal indeholde afgørelse af, hvem af parterne det påhviler at afholde de med voldgiften forbundne omkostninger, eller hvorledes disse skal fordeles mellem parterne.

Stk. 8. Justitsministeren fastsætter regler om vederlag og rejsegodtgørelse til voldgiftsmændene. Voldgiftsretten er, forinden forretningen påbegyndes, berettiget til af enhver klager, hvem der ikke er meddelt fri proces, at forlange enten sikkerhed for eller et passende forskud til dækning af omkostningerne ved behandlingen af den af ham rejste klage. Der haves udpantningsret for omkostningerne hos den part, som det ved kendelse pålægges at udrede disse.

§ 6. Begrundet kendelse bør afsiges snarest muligt og som regel inden 8 ugers forløb fra den dag, da voldgiftsmanden er udmeldt. Men er spørgsmål sagen vedrørende indbragt til det veterinære sundhedsråds betænkning, eller er det af anden grund ugørligt at tilvejebringe de nødvendige oplysninger så betids, at fornævnte frist kan overholdes, kan formanden inden fristens udløb ved begrundet kendelse fastsætte en forlængelse af denne, dog ikke ud over 8 uger. Sådan forlængelse kan gentages een gang.

Stk. 2. Er kendelse ikke afsagt inden udløbet af disse frister, har voldgiftsrettens medlemmer intet krav på salær, dagpenge eller befordringsgodtgørelse, ligesom de er pligtige at tilbagebetale det mulig forud erlagte forskud, og det står derhos vedkommende frit for at foranstalte sagen behandlet ved domstolene.

§ 7. De i medfør af denne lov afsagte kendelser kan som regel ikke påankes. Under særlige omstændigheder kan dog statsamtet efter samråd med en af amtsrådet - i København og på Frederiksberg kommunalbestyrelsen - dertil udpeget mand, der har praktisk kendskab til handel med husdyr, tillade, at en tvistighed indbringes til fornyet foretagelse for en overvoldgiftsret, der i dette øjemed oprettes i hvert statsamt. Sådan tilladelse skal gives, såfremt det skønnes, at der i handler om det samme husdyr er afsagt modstridende kendelser, eller såfremt sagen har omfattet flere parter.

Stk. 2. Overvoldgiftsretten, hvis medlemmer beskikkes for 5 år ad gangen, består af en formand og 4 sagkyndige medlemmer. Formanden, der skal være en fast dommer i en ordinær ret eller undtagelsesvis en anden juridisk uddannet person, der opfylder lovens betingelser for beskikkelse til fast dommer, beskikkes af Domstolsstyrelsen efter indstilling af amtmanden (i København overpræsidenten); endvidere beskikkes der efter de samme regler en stedfortræder for formanden; stedfortræderen overtager forman dens hverv, såfremt denne har deltaget i sagens behandling i 1. instans, og i øvrigt i tilfælde af hans forfald. De sagkyndige medlemmer beskikkes af amtmanden (i København overpræsidenten). I hver enkelt sags påkendelse deltager formanden og 2 sagkyndige medlemmer. Reglerne i § 2, stk. 2-4 finder tilsvarende anvendelse på medlemmerne af overvoldgiftsretten.

§ 8. Andragende om en kendelses prøvelse ved den i forrige paragraf omhandlede overvoldgiftsret indgives skriftlig til vedkommende statsamt i løbet af 14 dage fra kendelsens afsigelse og må være ledsaget af en udskrift af den afsagte kendelse samt sagens dokumenter, der i dette øjemed skal udlånes parten. Såfremt det skønnes, at der i handler om det samme husdyr er afsagt modstridende kendelser, kan det dog tillades, at disse indbringes til fornyet foretagelse efter den nævnte frist, når andragende derom indgives snarest muligt efter vedkommende kendelses afsigelse. Iøvrigt kan statsamtet indtil 6 måneder efter kendelsens afsigelse undtagelsesvis tillade fornyet foretagelse af sagen for voldgiftsretten, når ganske særegne omstændigheder retfærdiggør, at parten ikke i rette tid har indgivet andragende.

Stk. 2. Såfremt påanke finder sted, tilstiller statsamtet formanden for overvoldgiftsretten andragendet og de øvrige foreliggende oplysninger samt meddeler ham, hvilke to af de sagkyndige medlemmer den har udmeldt til at medvirke ved sagens påkendelse.

Stk. 3. For sagens behandling ved overvoldgiftsretten finder reglerne i § 4, stk. 3-7, §§ 5 og 6 tilsvarende anvendelse, således at formanden for overvoldgiftsretten opfordrer til at inddrage i ankesagen alle de af voldgiftskendelsen omfattede mellemværender, for hvilke en ændring af voldgiftskendelsen vil være af betydning; ny forligsprøve kan undlades. Parterne er ikke bundet ved proceduren for voldgiftsretten; nye oplysninger og anbringender kan fremføres.

Stk. 4. Fornyet prøvelse af kendelser om samme husdyr, der undtagelsesvis måtte være afsagt i andre voldgiftskredse, skal ligeledes så vidt muligt ske ved samme overvoldgiftsret. Den, der andrager om en kendelses prøvelse, skal derfor i andragendet oplyse, hvorvidt andre kendelser om samme husdyr ham bekendt allerede er tilladt indanket for en anden overvoldgiftsret. Såfremt det oplyses, efter at en sag er indbragt for en overvoldgiftsret, at sagen allerede er indbragt for en anden overvoldgiftsret skal førstnævnte overvoldgiftsret straks slutte sagen og henvise vedkommende til at indgive andragende om fornyet prøvelse til det statsamt, der allerede har tilladt prøvelse af den tidligere kendelse. Når sagen på denne måde sluttes af overvoldgiftsretten, kan denne ved kendelse pålægge den, der har andraget om fornyet prøvelse, at betale de påløbne omkostninger.

§ 9. De i medfør af denne lov indgåede forlig og afsagte kendelser kan tvangsfuldbyrdes efter lovgivningens almindelige regler om fuldbyrdelse af forlig og domme, for de af overvoldgiftsretten afsagte kendelsers vedkommende dog først, efter at de er forkyndt efter reglerne for dommes forkyndelse, og 5 dage fra forkyndelsen er forløbet, og for andre kendelsers vedkommende først, når 3 uger fra sådan forkyndelse er forløbet, og rekvisitus ikke kan forevise attest fra vedkommende statsamt for, at et andragende om fornyet foretagelse for overvoldgiftsretten er indgivet og ikke afslået.

§ 10. I de af denne lov omfattede sager kan der meddeles fri proces såvel for voldgiftsretten som for overvoldgiftsretten i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 31. De i denne lov omhandlede honorarer og rejsegodtgørelser udredes i så fald af det offentlige, jfr. dog retsplejelovens §§ 333 og 334.

§ 11. Det en dommer efter borgerlig straffelovs §§ 144 og 146 for bestikkelighed eller forsætlig uretfærdighed påhvilende ansvar skal også påhvile voldgiftsmænd efter nærværende lov. En kendelse eller et forlig, der er tilvejebragt på forbryderisk måde, er ugyldigt, og det forhold, som kendelsen efter forliget angik, kan søges afgjort ad almindelig retsvej.

§ 12. Udgifterne ved bekendtgørelsen om voldgiftsmændenes beskikkelse, § 2, stk. 3, og ved anskaffelsen af voldgiftsbøgerne, § 5, stk. 6, afholdes, for så vidt angår København og Frederiksberg, af kommunens kasse og ellers af amtsfonden for den amtsrådskreds, hvor beskikkelsen af voldgiftsmændene er sket.

§ 13. Denne lov, der med de fornødne lempelser ved kongelig anordning kan udvides til at gælde for Færøerne, træder i kraft den 1. juli 1939. Samtidig ophæves lov nr. 234 af 12. juni 1922 om voldgift i tvistigheder angående handel med husdyr. Dog bliver behandlingen af sager, i hvilke voldgiftsmænd er udmeldt inden nævnte tidspunkt, at tilendebringe i overensstemmelse med de hidtil gældende regler.

Fremsat den 28. oktober 1998 af justitsministeren (Frank Jensen)

Forslag

til

Lov om ophævelse af lov om voldgift i tvistigheder angående han del med husdyr