Legislator Case Law & Legislation
199812L00059 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

24 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (24)

§ 1 § 1. Landbrugs- og fiskeriministeren bemyndiges til at fastsætte de regler og iværksætte de øvrige foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse § 1. Landbrugs- og fiskeriministeren bemyndiges til at fastsætte de regler og iværksætte de øvrige foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse § 2 § 2. Landbrugs- og fiskeriministeren nedsætter to udvalg, det ene vedrørende frugt og gartneriprodukter og det andet vedrørende øvrige landbrugsvarer, § 2. Landbrugs- og fiskeriministeren nedsætter to udvalg, det ene vedrørende frugt og gartneriprodukter og det andet vedrørende øvrige landbrugsvarer, § 4, stk. 2. De kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til ethvert sted, hv § 4, stk. 2. De kontrollerende myndigheder har til enhver tid, såfremt det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til e § 4, stk. 8. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af kontrol- og analyseresultater. § 4 a. ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater af og sanktioner på gru § 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan efter indstilling fra de i § 8, stk. 1, nævnte bestyrelser og efter indhentet udtagelse fra de i § 2 nævnte u § 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan efter indstilling fra de i § 8, stk. 1, nævnte bestyrelser og efter indhentet udtagelse fra de i § 2 nævnte u § 7. Fondenes midler anvendes til finansiering af foranstaltninger i forbindelse med afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivni § 7. Fondenes midler anvendes til finansiering af foranstaltninger i forbindelse med afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivni § 10, stk. 4. De kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til enhver virksomh § 10, stk. 4. De kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til enhver virksomh § 12. Landbrugs- og fiskeriministeren meddeler ved hvert finansårs udløb Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg, hvilke midler der er indgået i fond § 12. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddeler ved hvert finansårs udløb et af Folketinget nedsat udvalg, hvilke midler der er indgået i § 22, stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan henlægge sine beføjelser efter loven til en institution under ministeriet eller en anden statslig in § 22, stk. 2. Ministeren kan henlægge sine beføjelser efter loven til en institution under ministeriet eller en anden statslig institution. Ministeren § 27. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. § 27. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. Kapitel. § 29 a. Forældelsesfristen for strafansvaret er i intet tilfælde mindre end 5 år for overtrædelser, der medfører eller er egnede til at medføre, at no Den fulde tekst

Statutory Text (24 Articles)

Lovforslag som fremsat 1998 59 Valid

§ 1

I lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. (bemyndigelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 65 af 9. februar 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

»Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om supplerende betingelser for udbetaling af støttebeløb i henhold til de i stk. 1 nævnte forordninger samt regler om reduktion eller bortfald af støtten ved manglende overholdelse af disse supplerende betingelser.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om støttebetingelser m.v. samt regler om reduktion eller bortfald af støtten ved manglende overholdelse af disse støttebetingelser m.v. i forbindelse med udnyttelsen her i landet af muligheder for etablering af støtteordninger i henhold til de i stk. 1 nævnte forordninger.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

2. I § 2, stk. 1, ændres »16« til: »18«

3. I § 2, stk. 2 og 3, ændres »og Forbrugerrådet 1 medlem« til

», Forbrugerrådet 1, Danmarks Naturfredningsforening 1 og Friluftsrådet 1 medlem.«

4. § 4, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. De kontrollerende myndigheder har til enhver tid, såfremt det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til ethvert sted, hvor de i stk. 1 nævnte varer i erhvervsmæssigt øjemed befinder sig, samt til enhver af de i stk. 1 nævnte virksomheder. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

5. I § 4, stk. 3, indsættes efter »korrespondance m.v.«: », herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form.«

6. § 4, stk. 8, ophæves.

7. Efter § 4 indsættes

»§ 4 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater af og sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggørelse kan ske elektronisk. Ministeren kan bestemme, at visse resultater ikke skal offentliggøres.

Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af ministeren oprettet edb-informationssystem vedrørende kontrolresultater. Ministeren kan på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har adgang til fra informationssystemet at få meddelt oplysninger, som enten har været offentliggjort, eller som skal offentliggøres. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.«

8. § 6, stk. 1, 2. punktum, affattes således

»Afgifterne indgår i en produktionsafgiftsfond for hver sektor, hvor opkrævning finder sted.«

9. I § 6 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Ministeren kan tillade, at produktionsafgiftsfondene og promilleafgiftsfondene modtager andre indtægter end de i stk. 1 og 2 anførte.«

10. I § 7 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Ministeren kan tillade, at promilleafgiftsfondene afholder udgifter direkte til de i stk. 1 nævnte formål samt til øvrige generelle formål på hele området for landbrug, gartneri og frugtavl.«

11. § 10, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. De kontrollerende myndigheder har til enhver tid, såfremt det skønnes nødvendigt, mod behørig legimitation uden retskendelse adgang til enhver virksomhed eller organisation, der skal betale afgifter i henhold til § 6. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom. De kontrollerende myndigheder er berettiget til at efterse de pågældende virksomheders eller organisationers varebeholdninger, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale, ledsagedokumenter, recepter, analysemateriale samt korrespondance m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form. Virksomhedernes indehavere eller organisationerne og de i virksomhederne eller organisationerne beskæftigede personer skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved foretagelse af ovennævnte eftersyn, og ovennævnte materiale skal på de kontrollerende myndigheders begæring udleveres eller indsendes til de kontrollerende myndigheder.«

12. I § 12 ændres »Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg« til: »et af Folketinget nedsat udvalg.«

13. I § 20, stk. 1, ændres » tillægges en rente på 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, med mindre andet er fastsat ved forordning.« til: »tillægges, medmindre andet er fastsat ved forordning, en årlig rente svarende til den rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, fra forfaldsdagen at regne.«

14. § 22, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ministeren kan henlægge sine beføjelser efter loven til en institution under ministeriet eller en anden statslig institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over denne myndigheds afgørelser, herunder om at klage ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed og om myndighedens adgang til at genoptage en sag efter, at der er indgivet klage.«

15. § 27 affattes således

»§ 27. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

16. Efter § 29 indsættes i kapitel 5

»§ 29 a. Forældelsesfristen for strafansvaret er i intet tilfælde mindre end 5 år for overtrædelser, der medfører eller er egnede til at medføre, at nogen uberettiget fritages for betaling af afgifter i henhold til de i § 1 nævnte forordninger, i henhold til denne lov eller i henhold til regler fastsat i medfør af loven, eller at nogen opnår uberettigede udbetalinger i henhold til førnævnte bestemmelser.«

Lovforslag som fremsat 1998 59 Valid

§ 1. Landbrugs- og fiskeriministeren bemyndiges til at fastsætte de regler og iværksætte de øvrige foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse her i landet af Det Europæiske Fællesskab (EF) s forordninger om

Lovforslag som fremsat 1998 59 Valid

§ 1. Landbrugs- og fiskeriministeren bemyndiges til at fastsætte de regler og iværksætte de øvrige foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse her i landet af Det Europæiske Fællesskab (EF) s forordninger om

1) Markedsordninger for landbrugsvarer,

1) Markedsordninger for landbrugsvarer,

2) ordninger for landbrugsvarer omfattet af EF-traktatens bilag II uden at være omfattet af en markedsordning,

2) ordninger for landbrugsvarer omfattet af EF-traktatens bilag II uden at være omfattet af en markedsordning,

3) ordninger for varer, ved hvis fremstilling der er anvendt landbrugsvarer,

3) ordninger for varer, ved hvis fremstilling der er anvendt landbrugsvarer,

4) oplysninger om indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget og

4) oplysninger om indkomstforhold og driftsøkonomiske forhold i landbruget og

5) foranstaltninger som følge af anvendelsen af særlige omregningskurser inden for den fælles landbrugspolitik.

5) foranstaltninger som følge af anvendelsen af særlige omregningskurser inden for den fælles landbrugspolitik.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om fravigelse af regler i forordningerne i det omfang, disse indeholder adgang hertil.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om fravigelse af regler i forordningerne i det omfang, disse indeholder adgang hertil.

Stk. 3. Landbrugsvarer i denne lov omfatter også frugt og gartneriprodukter, ligesom landbruget også omfatter frugtavlen og gartneribruget.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om supplerende betingelser for udbetaling af støttebeløb i henhold til de i stk. 1 nævnte forordninger, samt regler om reduktion eller bortfald af støtten ved manglende overholdelse af disse supplerende betingelser.

Stk. 4. For så vidt angår spørgsmål, som henhører under andre ministres ressort, udøves beføjelserne i henhold til denne lov af den pågældende minister.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om støttebetingelser m.v. samt regler om reduktion eller bortfald af støtten ved manglende overholdelse af disse støttebetingelser m.v. i forbindelse med udnyttelsen her i landet af muligheder for etablering af støtteordninger i henhold til de i stk. 1 nævnte forordninger.

Stk. 5. Landbrugsvarer i denne lov omfatter også frugt og gartneriprodukter, ligesom landbruget også omfatter frugtavlen og gartneribruget.

Stk. 6. For så vidt angår spørgsmål, som henhører under andre ministres ressort, udøves beføjelserne i henhold til denne lov af den pågældende minister.

Lovforslag som fremsat 1998 59 Valid

§ 2

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger.

Nærværende forslag til ændring af lov om administration af det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. (i det følgende kaldet bemyndigelsesloven) vedrører primært en bemyndigelse for fødevareministeren til at foreskrive, at udbetaling af EU-præmier på det vegetabilske og animalske område kan gøres afhængig af overholdelse af nationale regler om natur og miljø.

I sammenhæng hermed indeholder lovforslaget en bemyndigelse for ministeren til at fastlægge de nærmere støttebetingelser m.v. bl.a. i forbindelse med de i Kommissionens forslag til Agenda 2000 på landbrugsområdet forudsete ordninger, hvor der inden for visse rammer stilles et beløb fra Landbrugsfonden til rådighed for hvert land, hvor de nærmere støttebetingelser m.v. skal udformes af hvert land.

Derudover indeholder lovforslaget en bestemmelse om forældelsesfristen for strafansvar på lovens område, idet bestemmelsen tilsigter at ligestille forældelsesfristen for overtrædelser, der er egnede til at medføre, at nogen opnår uberettigede udbetalinger i medfør af bemyndigelsesloven, med forældelsesfristen for strafansvaret for overtrædelser, hvorved nogen unddrager sig betaling af nationale afgifter og told til det offentlige.

Endvidere vedrører lovforslaget en udvidelse af anvendelsesområdet for promilleafgiftsfondenes midler, således at disse kan anvendes direkte til specifikke og generelle formål på landbrugs-, frugtavls- og gartneriområdet på tværs af sektorerne og til andre og bredere formål end de hidtidigt forudsatte. Samtidigt indeholder forslaget en udvidelse og præcisering af promille- og produktionsafgiftsfondenes muligheder for at modtage andre indtægter end de hidtil i loven nævnte promillemidler (pesticidafgiftsprovenu) og produktionsafgifter, f.eks. andre grønne afgifter, tilskud til specifikke formål m.v.

Endelig indeholder lovforslaget enkelte andre ændringer, som er nærmere omtalt i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Økonomiske og administrative konsekvenser.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for staten eller kommuner. Det har heller ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for borgere eller erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser.

Det forventes, at muligheden for at gøre udbetaling af EU-præmier afhængig af overholdelse af de nationale regler om natur og miljø vil føre til en højere grad af overholdelse af disse regler til gavn for miljøet, men omfanget kan ikke angives.

Forholdet til EU-retten.

Lovforslaget vedrører den danske administration af det Europæiske Fællesskabs markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

De foreslåede ændringer vedrørende produktions- og promilleafgiftsfondene skal efter statsstøttereglerne notificeres for og godkendes af Europa-Kommissionen.

Høring.

Følgende organisationer m.v. har været hørt over lovforslaget

Dansk Industri

Det danske Handelskammer

Landbrugsraadet

De danske Landboforeninger

Dansk Familielandbrug

Dansk Erhvervsgartnerforening

Dansk Erhvervsfrugtavl

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Forbrugerrådet

Danmarks Naturfredningsforening

Friluftsrådet

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Til § 1

Til nr. 1

Ved indsættelsen af denne bestemmelse (nyt stk. 3) muliggøres en integration af nationale regler om natur og miljø i EF s præmieordninger på det vegetabilske og animalske område. Dette er i overensstemmelse med den generelle tendens til en øget respekt for miljøet, som fremgår af Fællesskabets målsætninger, jf. Traktaten om Det Europæiske Fællesskab (TEF) art. 2 og 130r, jf. Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) art. B.

Der er allerede forordningsmæssig hjemmel hertil for så vidt angår præmier til oksekødsproducenter, jf. forordning (EØF) nr. 805/68 med senere ændringer, art. 4g, stk. 4a. Det må påregnes, at der vil blive indsat tilsvarende bestemmelser på blandt andet hektarstøtteområdet. Et sådant forslag er indeholdt i Kommissionens forslag til Agenda 2000 på landbrugsområdet. Disse bestemmelser tilvejebringer mulighed for, at den enkelte medlemsstat kan gøre udbetalingen af præmier på det vegetabilske og animalske område afhængig af, at den pågældende producent efterkommer de regler om natur og miljø, som medlemsstaten har fastsat. Disse betingelser kan omfatte støtte til gengæld for at drive miljøvenligt landbrug, generelle obligatoriske miljøkrav og særlige miljøkrav, der udgør en betingelse for direkte betalinger.

Landbrugerne bliver ikke herved pålagt nye forpligtelser, men der opnås en øget sikkerhed for overholdelse af de gældende regler om natur og miljø.

Herudover vil der med det nye stk. 3 bl.a. blive skabt en klar hjemmel til i det omfang det er muligt bl.a. ifølge EU-bestemmelserne at gøre udbetaling af landbrugsstøtte i henhold til EF s markedsordninger for landbrugsvarer m.v. betinget af, at støttemodtageren overholder landbrugslovens regler om eje eller drift af landbrugsejendomme.

Forslaget tilsigter endvidere ved indsættelsen af et nyt stk. 4 at skabe klar hjemmel for ministeren til at fastlægge støttebetingelser m.v. i de tilfælde, hvor der fra EF s Landbrugsfond, inden for visse rammer, stilles et beløb til rådighed for hvert land, men hvor de nærmere støttebetingelser m.v. skal fastlægges nationalt.

Sådanne delvist nationalt fastlagte støtteordninger, kaldet »nationale konvolutter«, er indeholdt i Kommissionens forslag til Agenda 2000 på landbrugsområdet.

Kommissionens forslag om nationale konvolutter består i, at kompensationen for de foreslåede reduktioner af priserne på mælk og oksekød kun delvis udbetales i form af faste EU-præmier. Det resterende beløb stilles til rådighed som en fast pulje for hvert medlemsland, som fastsætter nærmere nationale støttekriterier for mælk og oksekød. Beløbet skal dog ifølge forslaget anvendes enten som supplerende præmier pr. dyr eller som en støtte pr. hektar foderareal. Det er muligt, at de fælles EU-kriterier vil blive ændret under forhandlingerne, ligesom princippet om større national medbestemmelse evt. vil blive udvidet til andre områder.

Bestemmelsen omfatter alene støtteordninger som led i markedsordningerne, som er fuldt ud EU-finansierede. Hvis der forudsættes en national medfinansiering, vil gennemførelsen forudsætte et særskilt lovgrundlag.

Til nr. 2 og 3

Med bestemmelsen udvides medlemskredsen i de to rådgivende udvalg på EU-området med repræsentanter for Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Under hensyn til den voksende integration af miljøhensyn i den fælles landbrugspolitk vil det være hensigtsmæssigt, at miljøorganisationer repræsenteres direkte i § 2-udvalgene. De to organisationer deltog i Udvalget om Natur, Miljø og EU s landbrugspolitik, der i januar 1996 afgav betænkning (nr. 1309).

Til nr. 4

Bestemmelsen tilsigter at præcisere, at kontrollen i givet fald kan ske uanmeldt, og at politiet om nødvendigt skal yde de kontrollerende myndigheder bistand ved kontrol med overholdelse af de i § 1 nævnte forordninger. Dette har ikke hidtil fremgået eksplicit af lovens tekst, men bestemmelserne har stedse været praktiseret således.

Der er ved ændringen således ikke tilsigtet nogen realitetsændring på området.

Det har været overvejet at indskrænke anvendelsesområdet for bestemmelserne om kontrolbesøg m.v. Det er imidlertid ikke fundet hensigtsmæssigt, idet kontrollen i så fald ikke vil kunne opnå det tilsigtede formål. Det bemærkes i denne forbindelse, at kontrollen i henhold til flere EU-bestemmelser skal kunne ske uanmeldt.

Med hensyn til de lokaliteter, hvor de af loven omfattede varer kan kontrolleres, gælder det, at kontroladgangen i henhold til loven omfatter de steder, hvor varerne i erhvervsmæssigt øjemed befinder sig. Det er ikke muligt at indskrænke lokaliteteterne yderligere, såfremt en meningsfuld kontrol skal opretholdes.

Med hensyn til de lokaliteter, hvor de kontrollerende myndigheder har adgang til at efterse dokumenter m.v., gælder det, at de af loven omfattede virksomheder ofte er landbrugsbedrifter, hvor en opdeling i en forretningsmæssig del og en privat del ikke er muligt. Det er derfor ikke muligt at begrænse adgangen til at gennemse dokumenter m.v. til den forretningsmæssige del af virksomheden/bedriften.

Til nr. 5

Der er ved ændringen ikke tilsigtet nogen realitetsændring, idet det har stedse været antaget, at også elektroniske data kunne efterses af de kontrollerende myndigheder, men disse data er i forslaget af præciseringsårsager medtaget i opremsningen af det regnskabsmateriale m.v., som de kontrollerende myndigheder er berettiget til at efterse.

Bestemmelsen om eftersyn af dokumenter m.v. bringes ved forslaget på tekstmæssig linie med den tilsvarende bestemmelse i Fødevareloven.

Til nr. 6 og 7

Ordlyden af bestemmelsen om offentliggørelse af kontrolresultater m.v. foreslås ændret, så den svarer til reglerne i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.v. (fødevareloven).

Der er ikke med ændringen tilsigtet nogen realitetsændring på området.

Til nr. 8

Af præciseringsårsager er ordet »fond« erstattet af »produktionsafgiftsfond« i § 6, stk. 1, sidste punktum.

Til nr. 9

Der er siden 1996 med bevillingsmyndighedernes særskilte tilslutning foretaget en række overførsler af særlige midler til fondene ud over de forudsatte promillemidler og produktionsafgifter. Således er der tilført agromonetær kompensation fra EU, grønne afgifter, CO2-midler, overskydende pesticidafgiftsprovenu, særlige tilskud til burophugning m.v.

For at skabe udtrykkelig, generel hjemmel hertil foreslås derfor indsat et nyt stk. 5.

Til nr. 10

Midlerne fra promilleafgiftsfonden vedrørende landbruget er hidtil for størstedelens vedkommende udbetalt til produktionsafgiftsfondene, mens den resterende del af praktiske, administrative årsager udbetales fra promilleafgiftsfonden direkte til Landbrugets Rådgivningscenter, Landbrugets Eksportfremmeudvalg og Økologisk Landscenter. Det er hidtil forudsat, at disse tilskud fra promilleafgiftsfonden indirekte medvirker til nedsættelse af produktionsafgifterne, idet tilskuddene alternativt har været forudsat også at kunne være kanaliseret via produktionsafgiftsfondene.

Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget udbetaler ligeledes midler direkte til tilskudsmodtagere, der også modtager udbetalinger fra produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter.

Den hidtidige praksis med udbetaling til tilskudsmodtagere direkte fra promilleafgiftsfondene foreslås hjemlet i loven, således at det i fremtiden sikres, at der kan ydes tilskud også til formål, der ikke dækkes af produktionsafgiftsfondene.

Der er således konstateret et stigende behov for, at fondene kan medvirke til at supplere tilskud fra generelle erhvervsfremmeordninger, herunder forsknings- og udviklingsordningerne. Den nationale strategi for jordbrugsforskningen forudsætter direkte et sådant øget engagement fra fondenes side.

Forslaget indebærer, at den hidtidige forudsætning om, at hovedparten af fondenes midler skal anvendes i den animalske sektor, som senest er optaget i bemærkningerne til lovforslag nr. 399 af 14. juni 1995 og i redegørelse af 15. november 1995 til Folketinget, bortfalder. Dette vil blandt andet betyde, at der i større udstrækning vil kunne gives tilskud til formål for eksempel inden for økologi, non food, dyrevelfærd og planteproduktion.

Herudover tilsiger den forventede udvikling i fødevarepolitikken generelt en mere smidig anvendelse af fondenes midler, også på tværs af sektorerne.

Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at fondenes midler kan anvendes til generelle formål på hele området for landbruget, gartneriet og frugtavlen.

Midlerne forudsættes anvendt i overensstemmelse med EU s regler.

Til nr. 11

Der er tale om de samme ændringer som under nr. 4 og 5, hvortil der henvises.

Også vedrørende kontrollen med betaling af produktionsafgifter har det været overvejet at indskrænke anvendelsesområdet for bestemmelserne om kontrolbesøg m.v. Det er imidlertid ikke fundet hensigtsmæssigt, idet kontrollen i så fald ikke vil kunne opnå det tilsigtede formål.

Med hensyn til de lokaliteter, hvor de kontrollerende myndigheder har adgang til at efterse varebeholdninger og dokumenter m.v., gælder det, at de af loven omfattede virksomheder ofte er landbrugsbedrifter, hvor en opdeling i en forretningsmæssig del og en privat del ikke er muligt. Det er derfor ikke muligt at begrænse adgangen til at gennemse dokumenter m.v. til den forretningsmæssige del af virksomheden/bedriften, idet disse varebeholdninger og dokumenter m.v. nødvendigvis må kontrolleres, der hvor de befinder sig.

Til nr. 12

Det følger af § 12, at ministeren hvert år skal meddele Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg, hvilke midler der er indgået i fondene, og hvorledes midlerne er anvendt.

Det er Folketinget, som bestemmer, hvilke udvalg, som skal nedsættes, og fordelingen af sagerne imellem udvalgene. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at det fremgår af en lov, hvilket udvalg de nævnte meddelelser skal tilgå.

Til nr. 13

Bestemmelsen vedrører primært renter af forordningsbestemte afgifter m.v. samt renter af uberettiget udbetalte støttebeløb m.v., som geninddrives.

De inddrevne rentebeløb tilfalder EU s landbrugsfond.

Den gældende rentesats på lovens område er en fast rente på 1,3 pct. månedlig. Denne rente har i lang tid været betydeligt højere end såvel pengeinstitutternes almindelige udlånsrenter som den rentesats, der gælder for almindelige krav på formuerettens område.

Den rentesats, som gælder for sådanne krav, er i henhold til lov nr. 583 af 1. september 1986 (renteloven) og den tilknyttede bekendtgørelse nr. 896 af 20. december 1990 fastsat til en årlig rentesats, svarende til den enhver tid fastsatte officielle diskonto med tillæg af 5 pct., svarende til en samlet rentesats p.t. (1.10.1998) på 9,25 pct. p.a.

Ved ændringen tilsigtes at bringe lovens rentesats på linie med den almindelige rentesats i henhold til renteloven med tilknyttede forskrifter, således at rentesatsen bliver variabel, så den fremover følger renteniveauet på samme måde som renten i henhold til renteloven.

Til nr. 14

Der er i slutningen af stykket tilføjet en adgang for myndigheden i 1. instans til at genoptage en sag, selvom der er indgivet klage (remonstration).

Remonstration kan være en mere hensigtsmæssig måde at få sagen prøvet på ny frem for en formel klage til en anden instans. Remonstration vil således i mange tilfælde være en hurtigere måde at få vurderet sagen på ny.

Det har hidtil været vurderingen, at remonstration kunne ske i alle tilfælde uden formel hjemmel.

Folketingets Ombudsmand har imidlertid givet udtryk for, at remonstration i tilfælde, hvor der er indgivet klage, efter hans opfattelse kræver udtrykkelig hjemmel. Denne udtrykkelige hjemmel skaffes ved forslaget.

Med hensyn til eventuel afskæring af klageadgang vil dette ikke ske, såfremt væsentlige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder taler herimod.

Med ændringen fraviges den hidtidige forudsætning, der fremgår af de generelle bemærkninger til § 22, stk. 2, i den eksisterende lov om, at der på lovens område i alle tilfælde skal gælde et to-instans princip.

Til nr. 15

Efter ikrafttrædelsen den 1. juli 1996 af lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven, jf. Straffelovsrådets betænkning nr. 1298/1995 om juridiske personers bødeansvar, ændres bestemmelsen vedrørende strafansvar for juridiske personer, så den er i overensstemmelse med straffelovens almindelige regler.

Til nr. 16

Bestemmelsen tilsigter at bringe forældelsesfristen for strafansvaret for overtrædelser, der medfører eller er egnede til at medføre, at nogen opnår uberettigede udbetalinger i medfør af bemyndigelsesloven, på linie med forældelsesfristen for strafansvaret for overtrædelser, hvorved nogen unddrager sig betaling af nationale afgifter og told til det offentlige.

I straffelovens §§ 92-94 findes reglerne om forældelse af strafansvar. I almindelighed er forældelsesfristen 2 år, hvor strafferammen ikke er højere end fængsel i 1 år, eller hvor straffen for overtrædelsen ikke vil overstige bøde, jf. § 93, stk. 1, nr. 1.

I henhold til § 93, stk. 1, nr. 2, er forældelsesfristen dog 5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år. Ifølge § 93, stk. 2, gælder der endvidere en forældelsesfrist på mindst 5 år for strafansvaret for overtrædelser, hvorved nogen unddrager sig betaling af told eller afgifter til det offentlige, eller som er egnede til at medføre, at nogen uberettiget fritages for betaling af sådanne beløb.

Strafansvaret for overtrædelser, som fører til eller er egnede til at føre til uberettiget unddragelse af betaling af landbrusafgifter m.v. eller andre afgifter til det offentlige fastsat i medfør af loven, er allerede omfattet af den særlige forældelse i medfør af straffelovens § 93, stk. 2. Forældelsen af strafansvaret for sådanne overtrædelser berøres således ikke af lovændringen, men er medtaget af pædagogiske årsager.

Den særlige forældelse i henhold til straffelovens § 93, stk. 2, omfatter imidlertid ikke overtrædelser, som fører til uberettiget udbetaling af støttebeløb.

Med hensyn til forældelsen af strafansvaret i forbindelse med uberettiget udbetalte støttebeløb er det for så vidt angår straffebestemmelserne i bemyndigelseslovens kapitel 5 dermed den 2-årige forældelsesfrist, der stort set finder anvendelse, idet loven kun i ganske få tilfælde, nemlig hvor § 23, stk. 1, og § 24 forsætligt er overtrådt, foreskriver fængselsstraf, der overstiger strafferammen på 1 år. Forældelsesfristen er endvidere altid 2 år, hvis strafansvaret påhviler de i § 26 nævnte personer eller de i § 27 nævnte juridiske personer.

Den 2-årige forældelsesfrist har i praksis forvoldt myndighederne store problemer. Mange af uregelmæssighederne opdages ved den efterfølgende regnskabskontrol, og en stor del af de 2 år er ofte forløbet, inden de kontrollerende myndigheder opdager, at der foreligger uregelmæssigheder eller overtrædelser, idet opklarings- og efterforskningsarbejdet ofte er ganske vanskeligt og tidsrøvende. Det, at konstaterede overtrædelser kun vanskeligt kan forfølges på grund af forældelse, strider endvidere imod intentionen i den efterfølgende regnskabskontrol, jf. Rådets Forordning EØF nr. 4045/89 af 21. december 1989 om medlemsstaternes kontrol med foranstaltninger, der indgår i ordningen for finansiering gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen, og om ophævelse af direktiv 77/435/EØF.

Regler om længere forældelsesfrister er løbende blevet indsat flere steder i særlovgivningen, som eksempler kan nævnes monopolloven (§ 23, stk. 4), bank- og sparekasseloven (§ 54, stk. 8), realkreditloven (§ 101, stk. 7) samt forslaget til ny bogføringslov (§ 16, stk. 4). Inden for Fødevareministeriets eget område kan nævnes lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (§ 29, stk. 4).

Til § 2

De foreslåede ændringer vedrørende produktionsafgifts- og promilleafgiftsfondene skal notificeres for og godkendes af Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Kommissionens godkendelse skal foreligge inden ikrafttrædelsen.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov.

Gældende formulering

Lovforslaget

Lovforslag som fremsat 1998 59 Valid

§ 2. Landbrugs- og fiskeriministeren nedsætter to udvalg, det ene vedrørende frugt og gartneriprodukter og det andet vedrørende øvrige landbrugsvarer, med den opgave at rådgive med hensyn til stillingtagen til Det Europæiske Fællesskabs landbrugspolitik samt med hensyn til tilrettelæggelse af administrationen heraf. Hvert af udvalgene består af 16 af landbrugs- og fiskeriministeren udnævnte medlemmer.

Lovforslag som fremsat 1998 59 Valid

§ 2. Landbrugs- og fiskeriministeren nedsætter to udvalg, det ene vedrørende frugt og gartneriprodukter og det andet vedrørende øvrige landbrugsvarer, med den opgave at rådgive med hensyn til stillingtagen til Det Europæiske Fællesskabs landbrugspolitik samt med hensyn til tilrettelæggelse af administrationen heraf. Hvert af udvalgene består af 18 af landbrugs- og fiskeriministeren udnævnte medlemmer.

Stk. 2. Til udvalget vedrørende frugt og gartneriprodukter udpeger landbrugs- og fiskeriministeren 2, erhvervsministeren 1, Dansk Industri 2, Det danske Handelskammer 2, Dansk Erhvervsgartnerforening 4, Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug i fællesskab 2, Dansk Erhvervsfrugtavl 1, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1 og Forbrugerrådet 1 medlem.

Stk. 2. Til udvalget vedrørende frugt og gartneriprodukter udpeger landbrugs- og fiskeriministeren 2, erhvervsministeren 1, Dansk Industri 2, Det danske Handelskammer 2, Dansk Erhvervsgartnerforening 4, Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug i fællesskab 2, Dansk Erhvervsfrugtavl 1, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1, Forbrugerrådet 1, Danmarks Naturfredningsforening 1 og Friluftsrådet 1 medlem.

Stk. 3. Til udvalget vedrørende øvrige landbrugsvarer udpeger landbrugs- og fiskeriministeren 2, erhvervsministeren 1, Dansk Industri 2, Det danske Handelskammer 2, Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug i fællesskab 7, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1 og Forbrugerrådet 1 medlem.

Stk. 3. Til udvalget vedrørende øvrige landbrugsvarer udpeger landbrugs- og fiskeriministeren 2, erhvervsministeren 1, Dansk Industri 2, Det danske Handelskammer 2, Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug i fællesskab 7, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 1, Forbrugerrådet 1, Danmarks Naturfredningsforening 1 og Friluftsrådet 1 medlem.

Lovforslag som fremsat 1998 59 Valid

§ 4, stk. 2. De kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til ethvert sted, hvor de i stk. 1 nævnte varer i erhvervsmæssigt øjemed befinder sig, samt til enhver af de i stk. 1 nævnte virksomheder.

Lovforslag som fremsat 1998 59 Valid

§ 4, stk. 2. De kontrollerende myndigheder har til enhver tid, såfremt det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til ethvert sted, hvor de i stk. 1 nævnte varer i erhvervsmæssigt øjemed befinder sig, samt til enhver af de i stk. 1 nævnte virksomheder. Politiet yder om nødvendig bistand hertil. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. De kontrollerende myndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varerne og uden erstatning udtage prøver af varerne i det omfang, det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffenhed. Vedkommende myndighed er endvidere berettiget til at efterse de i stk. 1 nævnte virksomheders varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale, ledsagedokumenter, recepter, analysemateriale samt korrespondance m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved foretagelse af ovennævnte eftersyn, og ovennævnte materiale skal på de kontrollerende myndigheders begæring udleveres eller indsendes til de kontrollerende myndigheder.

Stk. 3. De kontrollerende myndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varerne og uden erstatning udtage prøver af varerne i det omfang, det er nødvendigt for at undersøge deres beskaffenhed. Vedkommende myndighed er endvidere berettiget til at efterse de i stk. 1 nævnte virksomheders varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale, ledsagedokumenter, recepter, analysemateriale samt korrespondance m.v., herunder også materiale der opbevares i elektronisk form. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved foretagelse af ovennævnte eftersyn, og ovennævnte materiale skal på de kontrollerende myndigheders begæring udleveres eller indsendes til de kontrollerende myndigheder.

Lovforslag som fremsat 1998 59 Valid

§ 4 a. ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater af og sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggørelse kan ske elektronisk. Ministeren kan bestemme, at visse resultater ikke skal offentliggøres.

Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af ministeren oprettet edb-informationssystem vedrørende kontrolresultater. Ministeren kan på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har adgang til fra informationssystemet at få meddelt oplysninger, som enten har været offentliggjort, eller som skal offentliggøres. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.

Lovforslag som fremsat 1998 59 Valid

§ 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan efter indstilling fra de i § 8, stk. 1, nævnte bestyrelser og efter indhentet udtagelse fra de i § 2 nævnte udvalg fastsætte regler om betaling af afgifter af landbrugsvarer, der fremstilles her i landet, og om betaling af de samme afgifter af tilsvarende landbrugsvarer, der indføres her til landet, samt om, i hvilket omfang sådanne afgifter skal refunderes for landbrugsvarer, når disse indgår som materiale i industrielt fremstillede varer. Afgifterne indgår i en fond for hver sektor, hvor opkrævning finder sted.

Lovforslag som fremsat 1998 59 Valid

§ 6. Landbrugs- og fiskeriministeren kan efter indstilling fra de i § 8, stk. 1, nævnte bestyrelser og efter indhentet udtagelse fra de i § 2 nævnte udvalg fastsætte regler om betaling af afgifter af landbrugsvarer, der fremstilles her i landet, og om betaling af de samme afgifter af tilsvarende landbrugsvarer, der indføres her til landet, samt om, i hvilket omfang sådanne afgifter skal refunderes for landbrugsvarer, når disse indgår som materiale i industrielt fremstillede varer. Afgifterne indgår i en produktionsafgiftsfond for hver sektor, hvor opkrævning finder sted.

Stk. 2. Landbrugs- og Fiskeriministeriet modtager fra Skatteministeriet en andel af de midler, som indbetales til statskassen i henhold til lov om afgift af bekæmpelsesmidler. Midlerne indgår i to promilleafgiftsfonde henholdsvis for landbruget og for gartneribruget og frugtavlen, jf. dog § 7, stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme fordelingen mellem promilleafgiftsfondene af den del af afgiftsmidlerne, som skal indgå i fondene.

Stk. 2. Landbrugs- og Fiskeriministeriet modtager fra Skatteministeriet en andel af de midler, som indbetales til statskassen i henhold til lov om afgift af bekæmpelsesmidler. Midlerne indgår i to promilleafgiftsfonde henholdsvis for landbruget og for gartneribruget og frugtavlen, jf. dog § 7, stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme fordelingen mellem promilleafgiftsfondene af den del af afgiftsmidlerne, som skal indgå i fondene.

Stk. 3. Andelen af de i stk. 2 nævnte offentlige midler fastsættes af Skatteministeriet for det kommende finansår som et årligt beløb, der svarer til 4,3 promille af den afgiftspligtige grundværdi på landbrugs- og gartneriejendomme m.v. bortset fra de afgiftspligtige grundværdier, der er fastsat for stuehuse med tilhørende grund og have.

Stk. 3. Andelen af de i stk. 2 nævnte offentlige midler fastsættes af Skatteministeriet for det kommende finansår som et årligt beløb, der svarer til 4,3 promille af den afgiftspligtige grundværdi på landbrugs- og gartneriejendomme m.v. bortset fra de afgiftspligtige grundværdier, der er fastsat for stuehuse med tilhørende grund og have.

Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter de nærmere regler om indbetalingen af de i stk. 1 omhandlede offentlige midler.

Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter de nærmere regler om indbetalingen af de i stk. 1 omhandlede offentlige midler.

Stk. 5. Ministeren kan tillade, at produktionsafgiftsfondene og promilleafgiftsfondene modtager andre indtægter end de i stk. 1 og 2 anførte.

Lovforslag som fremsat 1998 59 Valid

§ 7. Fondenes midler anvendes til finansiering af foranstaltninger i forbindelse med afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse og kontrol samt i øvrigt til foranstaltninger, som landbrugsministeren giver tilladelse til. Midlerne anvendes endvidere til dækning af omkostningerne ved kontrol med midlernes korrekte anvendelse. De i § 6, stk. 1 nævnte midler skal anvendes indenfor de sektorer, hvor de er opkrævet.

Lovforslag som fremsat 1998 59 Valid

§ 7. Fondenes midler anvendes til finansiering af foranstaltninger i forbindelse med afsætningsfremme, forskning og forsøg, produktudvikling, rådgivning, uddannelse, sygdomsforebyggelse, sygdomsbekæmpelse og kontrol samt i øvrigt til foranstaltninger, som landbrugsministeren giver tilladelse til. Midlerne anvendes endvidere til dækning af omkostningerne ved kontrol med midlernes korrekte anvendelse. De i § 6, stk. 1 nævnte midler skal anvendes indenfor de sektorer, hvor de er opkrævet.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at en del af de i § 6, stk. 2, nævnte midler kan anvendes til miljøforbedrende investeringer i landbruget. Ministeren kan endvidere bestemme, at en del af disse midler kan anvendes til betaling af omkostningerne ved kontrollen med overholdelsen af de i § 1 nævnte forordninger.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at en del af de i § 6, stk. 2, nævnte midler kan anvendes til miljøforbedrende investeringer i landbruget. Ministeren kan endvidere bestemme, at en del af disse midler kan anvendes til betaling af omkostningerne ved kontrollen med overholdelsen af de i § 1 nævnte forordninger.

Stk. 3. Ministeren kan tillade, at promilleafgiftsfondene afholder udgifter direkte til de i stk. 1 nævnte formål samt til øvrige generelle formål på hele området for landbrug, gartneri og frugtavl.

Lovforslag som fremsat 1998 59 Valid

§ 10, stk. 4. De kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til enhver virksomhed eller organisation, der skal betale afgifter i henhold til § 6. De kontrollerende myndigheder er berettiget til at efterse de pågældende virksomheders eller organisationers varebeholdninger, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale, ledsagedokumenter samt korrespondance m.v. Virksomhedernes indehavere eller organisationerne og de i virksomhederne eller organisationerne beskæftigede personer skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved foretagelse af ovennævnte eftersyn, og ovennævnte materiale skal på de kontrollerende myndighedernes begæring udleveres eller indsendes til de kontrollerende myndigheder.

Lovforslag som fremsat 1998 59 Valid

§ 10, stk. 4. De kontrollerende myndigheder har, såfremt det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til enhver virksomhed eller organisation, der skal betale afgifter i henhold til § 6. De kontrollerende myndigheder er berettiget til at efterse de pågældende virksomheders eller organisationers varebeholdninger, forretningsbøger, øvrigt regnskabsmateriale, ledsagedokumenter samt korrespondance m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form. Virksomhedernes indehavere eller organisationerne og de i virksomhederne eller organisationerne beskæftigede personer skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved foretagelse af ovennævnte eftersyn, og ovennævnte materiale skal på de kontrollerende myndighedernes begæring udleveres eller indsendes til de kontrollerende myndigheder.

Lovforslag som fremsat 1998 59 Valid

§ 12. Landbrugs- og fiskeriministeren meddeler ved hvert finansårs udløb Folketingets Landbrugs- og Fiskeriudvalg, hvilke midler der er indgået i fondene, og hvorledes midlerne er anvendt.

Lovforslag som fremsat 1998 59 Valid

§ 12. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddeler ved hvert finansårs udløb et af Folketinget nedsat udvalg, hvilke midler der er indgået i fondene, og hvorledes midlerne er anvendt.

Lovforslag som fremsat 1998 59 Valid

§ 22, stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan henlægge sine beføjelser efter loven til en institution under ministeriet eller en anden statslig institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over denne myndigheds afgørelser, herunder om at klage ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Lovforslag som fremsat 1998 59 Valid

§ 22, stk. 2. Ministeren kan henlægge sine beføjelser efter loven til en institution under ministeriet eller en anden statslig institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over denne myndigheds afgørelser, herunder om at klage ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed og om myndighedens adgang til at genoptage en sag efter, at der er indgivet klage.

Lovforslag som fremsat 1998 59 Valid

§ 27. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. Kapitel.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Lovforslag som fremsat 1998 59 Valid

§ 29 a. Forældelsesfristen for strafansvaret er i intet tilfælde mindre end 5 år for overtrædelser, der medfører eller er egnede til at medføre, at nogen uberettiget fritages for betaling af afgifter i henhold til de i § 1 nævnte forordninger, i henhold til denne lov eller i henhold til regler fastsat i medfør af loven, eller at nogen opnår uberettigede udbetalinger i henhold til førnævnte bestemmelser.

Lovforslag som fremsat 1998 59 Valid

Fremsat den 28. oktober 1998 af fødevareministeren (Henrik Dam Kristensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

(Ændring af bemyndigelserne, rentesatsen, forældelse af strafansvar m.v.)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →