Forslag til Lov om ændring af lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven)

§ 1

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 28. september 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 36 stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »fysisk person«: »eller en fond, forening, stiftelse eller institution m.v., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer,«

2. I § 36 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Ved afståelse af aktier, der er erhvervet ved udlodning med succession, skal en modtager, der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, eller 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven, uanset aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, 1. pkt., opgøre gevinst eller tab efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4.«

3. I § 36 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 6. Skatteministeren er bemyndiget til efter ansøgning at bevilge succession efter stk. 1 for arv, legat m.v. til offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse samfund, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål.«

§ 1

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 28. september 1998, foretages følgende ændringer

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende og finder anvendelse på boer vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 1999 eller senere, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 1999 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Med lov nr. 431 af 26. juni 1998 om ændring af lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven) og lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) (successionsregler), som var en del af pinsepakken, blev adgangen for succession ved arv til juridiske personer fjernet. Dette betyder, at der ved arveovergang af aktier, fast ejendom og andre aktiver til anparts- og aktieselskaber, fonde og foreninger m.v. bl.a. skal betales avanceskat i boet, som om aktiverne var blevet solgt.

Hovedsigtet med lovændringen, som ganske vist ikke klart fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag nr. L 100, 1997-98, 2. samling, § 9), har formentlig været at sikre, at generationsskifter inden for familien ikke løses gennem fondsdannelser, hvor samtlige aktier m.v. bliver placeret i en familiefond, så der ikke fremover skal gennemføres generationsskifter.

Lovændringen har imidlertid haft den virkning, at også arv til velgørende foreninger m.v. udløser avancebeskatning, hvorved der sker en betragtelig beskatning - og dermed forringelse - af det beløb, som tilfalder den velgørende forening, fond eller lignende. I andre skattelove er arv og gave, som tilfalder velgørende formål, bevilget lempeligere beskatning eller fuldstændig skatte- og afgiftsfritagelse. Således er gaver til godgørende formål inden for visse rammer fradragsberettiget hos giveren efter reglerne i ligningslovens § 8 A, ligesom skatteministeren efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, er bemyndiget til at afgiftsfritage arv, som tilfalder fonde og foreninger m.v. med almenvelgørende eller almennyttigt formål.

Det foreslås at arv, som tilfalder fonde og foreninger m.v. med almenvelgørende eller almennyttigt formål sidestilles med arv, som tilfalder fysiske personer, og dermed på helt tilsvarende vis stilles skattemæssigt lempeligere end arv til andre juridiske personer, således at arv til f.eks. Kræftens Bekæmpelse, Dansk Blindesamfund, Hjerteforeningen, Dansk Røde Kors eller lignende kan ske med succession, så arven kan gå ubeskåret til de pågældende fonde eller foreninger og være med til at styrke den pågældende fonds eller forenings velgørende arbejde.

Der testamenteres hvert år mange millioner kroner til velgørende formål. Da langt de fleste private formuer er anbragt i aktiver, som f.eks. aktier, har fonde og foreninger ofte adgang til at overtage disse porteføljer og tillægge disse til fondens eller foreningens grundkapital, således at afkastet kan sikre det fortsatte arbejde. Konsekvensen af pinsepakkens begrænsning af successionsadgangen vil være, at det efter den 1. januar 1999 vil være nødvendigt at realisere en del af aktiverne og dermed formindske tilskuddet til grundkapitalen og følgelig også det årlige afkast heraf.

I et konkret eksempel, som forslagsstillerne er blevet gjort bekendt med, vil ophævelsen af adgangen til succession betyde, at der ved arv til en efter ligningslovens § 8 A godkendt forening på 17 mio. kr. skal betales en avanceskat på ca. 3,2 mio. kr., som således reelt set bliver fratrukket i den pågældende velgørende forenings grundkapital.

Forslagsstillerne har med tidligere forslag søgt at indrette lovgivningen sådan, at der er større incitament for virksomheder og private til at tage et socialt ansvar. Dette forslag ligger helt på linje hermed. Der er efter forslagsstillernes opfattelse en klar samfundsmæssig interesse i, at der på privat initiativ stiftes og opretholdes fonde og foreninger med et almenvelgørende formål, som kan supplere de offentlige tilbud. Dette har da også været den bærende tanke ved indførelsen af adgangen til fradrag for gaver til velgørende formål i ligningslovens § 8 A. Som baggrund for fritagelsen for betaling af boafgift efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, anføres det endda i bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 1994-95, till. A 3847), at de krav, som told- og skatteregionerne stiller til godkendelse for arveafgiftsfritagelse, er noget lempeligere end de krav, der stilles til en godkendelse efter ligningslovens § 8 A, og dette må tages som udtryk for, at man har ønsket at styrke de almenvelgørende formål i arvesituationen.

Det er således allerede et bærende princip i skatte- og afgiftslovgivningen, at arv og gave til almenvelgørende formål behandles lempeligt for derigennem at give incitament til at styrke det sociale ansvar for private. Det forudsættes derfor også, at der ved administration af skatteministerens bemyndigelsesbestemmelse efter forslagets § 1, nr. 3, skal lægges samme lempelige administrative praksis til grund.

Forslagsstillerne går ud fra, at det ikke har været hensigten med ændringen af successionsreglerne i forårets pinsepakke at ramme de almenvelgørende formål, og er derfor af den opfattelse, at det vil være nødvendigt at foretage den foreslåede ændring, hvis ikke man vil lægge hindringer i vejen for den positive udvikling, som i de seneste år har styrket de pågældende foreningers arbejde.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at arv, som tilfalder fonde og foreninger m.v. med almenvelgørende eller almennyttigt formål sidestilles med arv, som tilfalder fysiske personer og dermed på helt tilsvarende vis stilles skattemæssigt lempeligere end arv til andre juridiske personer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, om at genindføre successionsadgangen, for så vidt angår arv til fonde og foreninger m.v. med almenvelgørende eller almennyttigt formål, foreslås det at genindføre den bestemmelse i dødsboskattelovens § 36, stk. 3, der blev ophævet ved § 1, nr. 3, i lov nr. 431 af 26. juni 1998, som konsekvens af lovens samtidige afskaffelse af juridiske personers successionsadgang.

Med den foreslåede konsekvensændring er udelukkende tilsigtet, at fonde og foreninger m.v. med almenvelgørende eller almennyttigt formål får samme skattemæssige stilling, når de efter forslaget arver med succession, som der gjaldt før pinsepakkens afskaffelse af successionsadgangen.

Den foreslåede bestemmelse begrænser ikke den foreslåede adgang til udlodning med succession for fonde og foreninger m.v. med almenvelgørende eller almennyttigt formål. Bestemmelsen angår alene den efterfølgende beskatning, når fonde og foreninger m.v. med almenvelgørende eller almennyttigt formål har erhvervet aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven ved udlodning med succession.

Efter den gældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, 1. pkt., gælder en særregel for juridiske personer, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2c, eller 3a-5b, eller fondsbeskatningsloven, der gør fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. efter mere end tre års besiddelsestid skattefri. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at særreglen i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, 1. pkt., tilsvarende hvad der gjaldt før pinsepakkens generelle afskaffelse af juridiske personers successionsadgang, ikke finder anvendelse, når fonde og foreninger m.v. med almenvelgørende eller almennyttigt formål har erhvervet aktierne m.v. ved udlodning med succession fra et bo. I disse tilfælde skal opgøres gevinst eller tab efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3, og 4.

Til nr. 3

Det foreslås endvidere, at skatteministeren bemyndiges til efter ansøgning at bevilge succession til fonde og foreninger m.v. med almenvelgørende eller almennyttigt formål.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven får virkning fra den 1. januar 1999. Den ændring af successionsreglerne, som blev vedtaget i forbindelse med pinsepakken, jf. de almindelige bemærkninger, har ligeledes virkning fra 1. januar 1999, og vedtagelsen af det her fremsatte lovforslag indebærer således, at pinsepakkens begrænsning af kredsen af udlodningsmodtagere, der kan succedere i boets skattemæssig stilling, ikke får konsekvenser for fonde, foreninger, stiftelser eller institutioner m.v. med et almenvelgørende eller almennyttigt formål, der er omfattet af nærværende lovforslag, jf. de almindelige bemærkninger.

Skriftlig fremsættelse

Sonja Albrink (CD)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven). (Successionsadgang til fonde og foreninger m.v. med almenvelgørende formål).

(Lovforslag nr. L 56).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 36. Konstateres der ved udlodning af aktiver fra et bo, der ikke er fritaget for beskatning efter § 6, en gevinst, indtræder modtageren, såfremt denne er en fysisk person, i boets skattemæssige stilling (succederer), medmindre andet følger af §§ 37 og 38. Indtræden i boets skattemæssige stilling (succession) kan dog ikke ske i det omfang, gevinsten skal beskattes i boet efter § 28, stk. 3, eller § 29.

1. I § 36 stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »fysisk person«: »eller en fond, forening, stiftelse eller institution m.v., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer,«

Stk. 2-4. ---

2. I § 36 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Ved afståelse af aktier, der er erhvervet ved udlodning med succession, skal en modtager, der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, eller 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven, uanset aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, 1. pkt., opgøre gevinst eller tab efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4.«

3. I § 36 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 6. Skatteministeren er bemyndiget til efter ansøgning at bevilge succession efter stk. 1 for arv, legat m.v. til offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse samfund, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål.«

Fremsat den 22. oktober 1998 af Sonja Albrink (CD), Peter Duetoft (CD) og Mimi Jakobsen (CD)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven)

(Successionsadgang til fonde og foreninger m.v. med almenvelgørende formål)