Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om forsikring mod følger af arbejdsskade

§ 1

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 18. september 1997 som ændret ved § 2 i lov nr. 490 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

1. Efter § 6 indsættes

»§ 6 a. Pensionskassevirksomhed og anden virksomhed, der omfattes af § 5, stk. 1, og § 6, skal drives i overensstemmelse med god pensionskassepraksis. Finanstilsynet kan i tilfælde, hvor virksomheden drives i strid hermed, give pålæg om, at sådan virksomhed bringes til ophør.«.

2. Overskriften til kapitel 6 affattes således

»Investeringsregler«.

3. Kapitel 6 affattes således

»§ 46. Pensionskasser skal ud over aktiver, der modsvarer solvensmargenen, til enhver tid have aktiver som nævnt i § 46 a til en samlet værdi, der mindst modsvarer størrelsen af pensionskassens samlede pensionsmæssige hensættelser. Det påhviler en pensionskasses ledelse at sikre, at disse aktiver inden for de begrænsninger, der er fastlagt i § 46 a, § 47 og i medfør af § 48, er udvalgt således, at de i forhold til arten af pensionskassens forpligtelser med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en art og sammensætning, så de er egnede til at fyldestgøre de sikrede, herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssig stor afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt investering.

Stk. 2. Til brug for bestemmelserne i dette kapitel opgøres de pensionsmæssige hensættelser i overensstemmelse med § 42.

Stk. 3. Aktivernes værdi opgøres til brug for bestemmelserne i dette kapitel efter følgende regler

1) Aktivernes værdi opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved pensionskassens aflæggelse af årsregnskab.

2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af modregnelige forpligtelser over for låntager.

3) Har pensionskassen indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække de pensionsmæssige forpligtelser, medregnes værdien af sådanne kontrakter i aktivernes værdi.

4) Tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer som nævnt i § 46 a, stk. 1, nr. 1-4, og 6, medregnes i værdipapirernes værdi.

§ 1, § 2, stk. 1, og § 4 fastlægger lovens anvendelsesområde (§1 og § 2, stk. 1) og krav om, at en pensionskasses navn skal angive dets egenskab af pensionskasse (§ 4).

Finanstilsynet træffer afgørelse om en virksomhed anses for at drive pensionskassevirksomhed. Det kan medføre, at virksomheden får pålæg af tilsynet om at ophøre med at drive den form for virksomhed og eventuel påtale for at overtræde bestemmelserne. Det synes rimeligt - og i øvrigt i overensstemmelse med hidtidig praksis - at tillægge virksomheden partsstatus.

Af § 9 fremgår reglerne om forældelse af krav, der er grundede i pensionsløfter. Det synes rimeligt at give partsstatus til personer, der over for Finanstilsynet rejser spørgsmål om eventuel forældelse af sådanne krav.

Ligeledes har en virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed, partsstatus, selvom virksomheden endnu ikke har fået koncession og derfor ikke er en pensionskasse.

I pensionskasser skal der være en aktuar godkendt af Finanstilsynet, jf. § 26. Det præciseres i lovteksten, at den pågældende aktuar har partsstatus, hvor Finanstilsynet har nægtet at godkende aktuaren.

En revisor i en pensionskasse får partsstatus, hvis Finanstilsynet afskediger revisor, pålægger denne at give oplysninger om pensionskassens forhold, eller der opstår sager vedrørende forbuddet mod, at revisor har et engagement m.v. i den pensionskasse som denne reviderer, jf. den foreslåede § 52, stk. 1. Tilsvarende gælder, hvis Finanstilsynet påtaler, at de valgte revisorer og aktuaren ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 26, stk. 3, 4. pkt. samt den foreslåede § 52, stk. 1.

Efter stk. 3 får en person med særlig tilknytning til pensionskassen partsstatus i sin egen sag, hvis Finanstilsynet udsteder pålæg eller påtaler forhold, der retter sig mod den pågældende.

Til nr. 9

Ændringen er en konsekvens af forslagets nr. 4 og 5.

Til nr. 10

Ændringen er en konsekvens af forslagets nr. 1.

Til nr. 11

Ændringen er en konsekvens af kongelig resolution af 30. december 1996, hvorved det bl.a. blev besluttet, at lovgivning og sager vedrørende regulering og tilsyn med de finansielle virksomheder overføres fra Erhvervsministeriet til Økonomiministeriet.

Forslaget indebærer, at Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan pålægge en pensionskasses bestyrelse, direktion, likvidator, revisor, eller aktuar tvangsbøder for ikke at efterkomme pligter, der efter loven eller bestemmelser udstedt i medfør af loven påhviler den pågældende.

Finanstilsynet har hidtil udøvet denne beføjelse i henhold til bekendtgørelse nr. 436 af 19. juli 1988 om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet.

Til nr. 12

Det foreslås, at de mindre firmapensionskasser, der er under afvikling, og som omfattes af stk. 1, gives mulighed for at opnå fritagelse for at anvende de ændrede investeringsregler, men fortsat kan besidde de aktiver, som de ved lovens ikrafttræden lovligt ejede.

Til § 2

Arbejdsmarkedets Tillægspension

Til nr. 1

Der er tale om en ændring af redaktionel karakter.

Til nr. 2

Den gældende § 26, stk. 2, nr. 7, indeholder hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler kan placeres i andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF.

Bestemmelsen foreslås udvidet til også at omfatte specialforeninger, som er omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Det drejer sig om pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og placeringsforeninger.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler kan herefter placeres i de 3 typer specialforeninger efter samme regler, som gælder efter de gældende bestemmelser for investeringsforeninger.

Erhvervsudviklingsforeninger, der har til formål fortrinsvis at placere formuen i unoterede aktier eller anparter, omfattes derimod af den foreslåede § 26, stk. 2, nr. 12. Sådanne investeringer må efter den foreslåede § 26, stk. 11, højst udgøre 10 pct. af midlerne. Investeringer omfattet af den foreslåede § 26, stk. 2, nr. 7, kan efter den gældende § 26, stk. 8, udgøre op til 50 pct. af midlerne.

Til nr. 3

Som følge af den foretagne harmonisering af investeringsreglerne med lov om forsikringsvirksomhed foreslås de særlige regler om begrænsninger på investeringer i aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske undergrund ophævet.

Til nr. 4-9

Der er dels tale om konsekvensændringer som følge af, at § 26, stk. 2, nr. 12, ophæves, dels tale om, at bestemmelsen harmoniseres med lov om forsikringsvirksomhed. Ændringen af § 26, stk. 2, nr. 13, der bliver nr. 12, tilsigter at tydeliggøre Arbejdsmarkedets Tillægspensions mulighed for at erhverve unoterede kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads.

Et autoriseret marked er en reguleret markedsplads, der er kendetegnet ved, at der udelukkende omsættes unoterede værdipapirer. Den er desuden offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åben for offentligheden.

Bestemmelsen omfatter den handel, der foregår på et marked, der regelmæssigt offentliggør oplysninger om til hvilke priser, der er handlet værdipapirer på markedet, og som er underlagt offentligt tilsyn.

Der vil efter forslaget ikke kun være adgang til at investere i unoterede værdipapirer fra et kommende autoriseret marked i Danmark. Der vil også kunne placeres midler i unoterede værdipapirer, der omsættes på et reguleret marked inden for Den Europæiske Union. Både i EU-regi samt i øvrigt i internationalt regi påtænkes udarbejdet og offentliggjort fortegnelser over sådanne markeder.

Dette er hensigtsmæssigt set i lyset af, at kapitalandele i flere danske virksomheder allerede i dag handles som unoterede værdipapirer på regulerede markeder rundt om i Europa - f.eks. i England. Børser og andre regulerede markeder er desuden et område, hvor der i EU-regi er fastsat visse retningslinier for så vidt angår gensidig anerkendelse.

Bestemmelsen opretholder i øvrigt adgangen til at investere i unoterede kapitalandele, værdipapirer m.v., der ikke er omfattet af nr. 1-11.

Tilføjelsen til § 26, stk. 11, tilsigter at øge Arbejdsmarkedets Tillægspensions mulighed for investeringer i unoterede kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, fra 10 pct. af aktiverne til 20 pct. af aktiverne. Forhøjelsen finder sted i lyset af den allerede stedfundne forhøjelse af aktieloftet. Begrænsningen i den gældende lovs § 26 a, stk. 1, om at højst 2 (3 pct.) af aktiverne i Arbejdsmarkedets Tillægspension må anbringes i en enkelt virksomhed gælder også for sådanne investeringer.

Andre udlån og værdipapirer og kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads må tilsammen højst udgøre 20 pct. af aktiverne. Andre udlån og værdipapirer omfattet af § 26, stk. 2, nr. 12, kan fortsat højst udgøre 10 pct. af aktiverne.

Til nr. 10

De gældende regler indeholder ingen dispensationsmuligheder. Da investeringsreglerne for Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslås harmoniseret med de tilsvarende regler i lov om forsikringsvirksomhed er det fundet hensigtsmæssigt også at medtage en dispensationsadgang for Finanstilsynet.

Som det er forudsat i lov om forsikringsvirksomhed kan der opstå behov for at dispensere fra investeringsreglerne, der erfaringsmæssigt ikke i detaljer kan udformes, så de i alle tilfælde virker rimelige og hensigtsmæssige. Finanstilsynets gældende dispensationspraksis efter lov om forsikringsvirksomhed vil herefter også omfatte Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Investeringer foretaget i medfør af de gældende investeringsregler vil kunne opretholdes.

Det forudsættes, at nye dispensationer gives ud fra en konkret vurdering. Dispensationerne kan tidsbegrænses.

Til nr. 11

Se bemærkningerne til nr. 4-9.

Til nr. 12

For at sikre overensstemmelse med reglerne i den øvrige finansielle lovgivning foreslås definitionen af zone A-lande ændret tilsvarende. Ændringen medtages således for at tage højde for OECD's øgede medlemskreds.

Til § 3

Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Til nr. 1

Der er tale om en ændring af redaktionel karakter.

Til nr. 2

Den gældende § 6, stk. 2, nr. 7, indeholder hjemmel til, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds midler kan placeres i andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF.

Bestemmelsen foreslås udvidet til også at omfatte specialforeninger, som er omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Det drejer sig om pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og placeringsforeninger.

Lønmodtagernes Dyrtidsfonds midler kan herefter placeres i de 3 typer specialforeninger efter samme regler, som gælder efter de gældende bestemmelser for investeringsforeninger.

Erhvervsudviklingsforeninger, der har til formål fortrinsvis at placere formuen i unoterede aktier eller anparter, omfattes derimod af den foreslåede § 6, stk. 2, nr. 13. Sådanne investeringer må efter den gældende lovs § 6, stk. 9, højst udgøre 10 pct. af midlerne. Investeringer omfattet af den foreslåede § 6, stk. 2, nr. 7, kan efter den gældende lovs § 6, stk. 6, udgøre op til 50 pct. af midlerne

Til nr. 3 og 4

Bestemmelserne harmoniseres med lov om forsikringsvirksomhed, således at adgangen til at erhverve unoterede kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads præciseres og forøges fra 10 pct. til 20 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 4-9.

Til nr. 5

De gældende regler indeholder ingen dispensationsmuligheder. Da investeringsreglerne for Lønmodtagernes Dyrtidsfond foreslås harmoniseret med de tilsvarende regler i lov om forsikringsvirksomhed er det fundet hensigtsmæssigt også at medtage en dispensationsadgang for Finanstilsynet.

Som det er forudsat i lov om forsikringsvirksomhed kan der opstå behov for at dispensere fra investeringsreglerne, der erfaringsmæssigt ikke i detaljer kan udformes, så de i alle tilfælde virker rimelige og hensigtsmæssige. Finanstilsynets gældende dispensationspraksis efter lov om forsikringsvirksomhed vil herefter også omfatte Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Investeringer foretaget i medfør af de gældende investeringsregler vil kunne opretholdes.

Det forudsættes, at nye dispensationer gives ud fra en konkret vurdering. Dispensationerne kan tidsbegrænses.

Til nr. 6

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 7

Stk. 1 introducerer begrebet investeringspuljer, hvorved lønmodtagerne tilbydes medindflydelse på valget af investeringer. Hensigten er, at de enkelte lønmodtagere skal gives mulighed for at vælge, om en del af den enkelte lønmodtagers indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal indgå i puljer, der investeres i nærmere fastsatte kategorier af værdipapirer. Eksempelvis kan oprettes en pulje, der investerer i danske børsnoterede aktier baseret på KFX-indeks, en pulje for europæiske aktier, en pulje, der investerer i bioteknologi, en pulje for børsnoterede obligationer og en pulje, der investerer i aktier i mindre og mellemstore danske virksomheder.

Bestemmelsen giver også bestyrelsen hjemmel til at administrere en del af alle lønmodtageres midler i en pulje, der som hidtil investeres efter Lønmodtagernes Dyrtidsfonds valg.

Det er Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse, der træffer afgørelse om antallet af puljer og karakteren af disse. Det er ligeledes bestyrelsen, der beslutter omfanget af midler, der kan anvendes til investering i puljer. Det forudsættes dog, at omfanget af midler er af en vis størrelse, op til 40 pct. af hver lønmodtagers indestående. Der er ikke med lovforslaget tiltænkt en ændring af de aktivkategorier, der kan investeres i.

I stk. 2 er det forudsat, at midler, der investeres i puljer, forvaltes og placeres i overensstemmelse med lovens § 6, stk. 2-5. Med indførslen af puljer ændres der ikke i de generelt fastsatte principper om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal overholde lovens investeringsgrænser, og at grænserne gælder på investeringstidspunktet. Overskridelser, der forårsages af eksempelvis værdistigninger, fusioner eller virksomhedsoverdragelser, nødvendiggør ikke i sig selv en nedbringelse af investeringen.

Lovforslaget giver i stk. 3 Finanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte regler for investeringspuljer, herunder regler om administration, regnskab og revision samt om kundeinformation. Som generelle regler for investeringspuljer vil indgå, at lønmodtagerne vil få et valg mellem de forskellige puljer, tidspunktet for valg af puljer og fravalg af disse.

Opgørelsen af den enkelte lønmodtagers konto sker en gang årligt. Det betyder, at lønmodtageren hvert år skal vælge, i hvilke puljer der skal investeres i, idet lovens placeringsregler skal være opfyldt ved næste års puljevalg.

Reglerne skal i øvrigt give mulighed for at føre kontrol med, at puljemidlerne holdes adskilt fra fondens øvrige midler, så der ikke sker en sammenblanding af disse, herunder regler for handel mellem egenbeholdningen og puljebeholdningen. Det vil i denne sammenhæng blive gjort til et krav, at puljemidlerne udgør et selvstændigt depot i Værdipapircentralen. Endvidere skal det være et krav, at fondens bestyrelse udarbejder retningslinier for, hvorledes porteføljeplejen foretages, herunder hvem der kan handle og hvorledes, der handles med puljemidler. Der vil desuden blive fastsat regler om, at der skal udarbejdes en investeringsstrategi for hver enkelt pulje.

For at den enkelte lønmodtager skal kunne få et grundlag for at kunne træffe beslutning om investering i puljer, vil der i bekendtgørelsen blive fastsat regler for omfanget af den information, som lønmodtagerne skal have, inden beslutningen om placering af midler i puljer træffes, ligesom der vil blive fastsat regler for den information, der løbende skal gives, når puljeinvesteringen er etableret.

Endelig vil der blive fastsat nærmere regler for revision og regnskabsaflæggelse for investeringspuljerne. Disse vil blive indarbejdet i de gældende regler om revision og årsregnskab for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1011 af 15. december 1995 om revision og årsregnskab for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Til nr. 8

Fondens overskud tilskrives i dag hver enkelt lønmodtagers konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond i forhold til deres andel af den samlede formue.

Oprettelse af investeringspuljer nødvendiggør en ændring af denne praksis, da afkastet i de enkelte investeringspuljer vil være forskelligt i størrelse. Lige som i dag vil der kunne forekomme negative afkast. De enkelte lønmodtagere, der har valgt at placere en del af midlerne i puljer, tilskrives derfor den enkelte puljes overskud i forhold til deres andel af pulje.

De lønmodtagere, der vælger at investere i puljer, vil derfor fremover få tilskrevet overskud både fra puljer og fra den del af deres indestående, der investeres generelt af fonden. Det må påregnes, at investering i puljer medfører forøgede omkostninger til administration. Disse omkostninger vil blive fratrukket i den enkeltes overskud på kontoen.

For de lønmodtagere, der ikke vælger at placere midler i investeringspuljer, vil lovforslaget ikke medføre ændringer i forhold til de nugældende bestemmelser om overskudsfordeling.

Da investeringspuljer først forventes at blive etableret i løbet af 1999, er det i stk. 2 forudsat, at det første år, hvor puljerne kan give afkast, er i år 2000.

Med indførelsen af investeringspuljer vil det være nødvendigt at operere med flere forskellige forrentninger fra årets begyndelse til udbetalingstidspunktet, på grund af kontohavernes mulige forskellige fordeling af indeståendet. Stk. 3 er ændret i overensstemmelse hermed.

Til nr. 9

For at sikre overensstemmelse med reglerne i den øvrige finansielle lovgivning foreslås definitionen af zone A-lande ændret tilsvarende. Ændringen medtages således for at tage højde for OECD's øgede medlemskreds.

Til § 4

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

Til nr. 1

Der er tale om en ændring af redaktionel karakter.

Til nr. 2

Den gældende § 57 I, stk. 1, nr. 7, indeholder hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings midler kan placeres i andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF.

Bestemmelsen foreslås udvidet til også at omfatte specialforeninger, som er omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Det drejer sig om pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og placeringsforeninger.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings midler kan herefter placeres i de 3 typer specialforeninger efter samme regler, som gælder efter de gældende bestemmelser for investeringsforeninger.

Erhvervsudviklingsforeninger, der har til formål fortrinsvis at placere formuen i unoterede aktiver eller anparter, omfattes derimod af den foreslåede § 57 I, stk. 1, nr. 12. Sådanne investeringer må efter den gældende lovs § 57, stk. 7, højst udgøre 10 pct. af midlerne. Investeringer omfattet af den foreslåede § 57 I, stk. 1, nr. 7, kan efter den gældende lovs § 57 I, stk. 4, udgøre op til 50 pct. af midlerne.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om, at bestemmelserne harmoniseres med de tilsvarende bestemmelser i lov om forsikringsvirksomhed, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 4-9.

Til nr. 5

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 10.

Til § 5

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Til § 6

Det foreslås, at lovens §§ 1 og 4 kan sættes i kraft på Grønland.

§ 1

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 18. september 1997 som ændret ved § 2 i lov nr. 490 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

1. Efter § 6 indsættes

»§ 6 a. Pensionskassevirksomhed og anden virksomhed, der omfattes af § 5, stk. 1, og § 6, skal drives i overensstemmelse med god pensionskassepraksis. Finanstilsynet kan i tilfælde, hvor virksomheden drives i strid hermed, give pålæg om, at sådan virksomhed bringes til ophør.«.

2. Overskriften til kapitel 6 affattes således

»Investeringsregler«.

3. Kapitel 6 affattes således

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 30. januar 1998 som ændret ved § 5 i lov nr. 414 af 26. juni 1998, § 8 i lov nr. 424 af 26. juni 1998, § 1 i lov nr. 468 af 1. juli 1998 og § 4 i lov nr. 490 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 26, stk. 2, nr. 3, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

2. § 26, stk. 2, nr. 7, affattes således

»7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF, andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger, «.

3. § 26, stk. 2, nr. 12, ophæves.

Nr. 13 bliver herefter nr. 12.

4. § 26, stk. 2, nr. 13, der bliver nr. 12, affattes således

»12) unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, samt andre udlån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-11. «.

5. I § 26, stk. 8, ændres »stk. 2, nr. 7-13« til: »stk. 2, nr. 7-12«.

6. § 26, stk. 10, ophæves.

Stk. 11-13 bliver herefter stk. 10-12.

7. I § 26, stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »stk. 2, nr. 13« til: »stk. 2, nr. 12«.

8. § 26, stk. 12, der bliver stk. 11, affattes således

»Stk. 11. Højst 20 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 12. Heraf må andre udlån og værdipapirer, som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, højst udgøre 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.«.

9. I § 26, stk. 13, der bliver stk. 12, ændres »stk. 2, nr. 1-13« til: »stk. 2, nr. 1-12«.

10. I § 26 indsættes som stk. 13

»Stk. 13. Finanstilsynet kan dispensere fra dette kapitels bestemmelser.«.

11. I § 26 a, stk. 9, 2. pkt. ændres »§ 26, stk. 7, 10 og 11« til: »§ 26, stk. 7 og 10«.

12. Lovens Bilag A affattes således

»Følgende lande er omfattet af zone A: Medlemsstaterne i EU/EØS og alle andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) samt Saudi-Arabien. «.

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 30. januar 1998 som ændret ved § 5 i lov nr. 414 af 26. juni 1998, § 8 i lov nr. 424 af 26. juni 1998, § 1 i lov nr. 468 af 1. juli 1998 og § 4 i lov nr. 490 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

§ 3

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 1. maj 1995, som ændret ved § 40 i lov nr. 1071 af 20. december 1995, § 7 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, § 5 i lov nr. 414 af 26. juni 1998 og § 3 i lov nr. 490 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 6, stk. 2, nr. 3, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

2. § 6, stk. 2, nr. 7, affattes således

»7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF, andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger, «.

3. § 6, stk. 2, nr. 13, affattes således

»13) unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, samt andre udlån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-12. «.

4. § 6, stk. 10, affattes således

»Stk. 10. Højst 20 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 13. Heraf må andre udlån og værdipapirer, som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, højst udgøre 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver.«.

5. I § 6 indsættes som stk. 12

»Stk. 12. Finanstilsynet kan dispensere fra dette kapitels bestemmelser.«.

6. I § 6 a, stk. 7, 3. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 4«.

7. Efter § 6 a indsættes

»§ 6 b. Bestyrelsen kan oprette investeringspuljer og kan tilbyde lønmodtagere, at indeståender på den enkelte lønmodtagers konto kan placeres heri.

Stk. 2. Investeringspuljerne skal sammen med fondens øvrige midler forvaltes og placeres i overensstemmelse med § 6, stk. 2-5.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for investeringspuljer, herunder regler om administration, regnskab og revision samt om kundeinformation.«.

8. § 7 affattes således

»§ 7. Fondens overskud tilskrives én gang årligt de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i den samlede formue. Dette gælder dog ikke den del af Fondens overskud, der hidrører fra investeringspuljer, jf. § 6 b.

Stk. 2. Overskud fra investeringspuljer tilskrives én gang årligt de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i de respektive investeringspuljers formue, første gang for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2000.

Stk. 3. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår fastsætter bestyrelsen forrentning fra årets begyndelse til udbetalingstidspunktet.«.

9. Lovens Bilag A affattes således

»Følgende lande er omfattet af zone A: Medlemsstaterne i EU/EØS og alle andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) samt Saudi-Arabien. «.

§ 3

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 1. maj 1995, som ændret ved § 40 i lov nr. 1071 af 20. december 1995, § 7 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, § 5 i lov nr. 414 af 26. juni 1998 og § 3 i lov nr. 490 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

§ 4

I lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996, som ændret ved § 35 i lov nr. 980 af 17. december 1997, § 1 i lov nr. 278 af 13. maj 1998 og § 5 i lov nr. 490 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 57 I, stk. 1, nr. 3, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

2. § 57 I, stk. 1, nr. 7, affattes således

»7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF, andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, jf. § 1, og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger,«.

3. § 57 I, stk. 1, nr. 12, affattes således

»12) unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1 i lov om værdipapirhandel m.v. eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, samt andre udlån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-11.«.

4. § 57 I, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Højst 20 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 12. Heraf må andre udlån og værdipapirer, som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, højst udgøre 10 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver.«.

5. I § 57 J indsættes som stk. 11

»Stk. 11. Finanstilsynet kan dispensere fra bestemmelserne i §§ 57 I og J.«.

§ 4

I lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996, som ændret ved § 35 i lov nr. 980 af 17. december 1997, § 1 i lov nr. 278 af 13. maj 1998 og § 5 i lov nr. 490 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

1. I § 57 I, stk. 1, nr. 3, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder tilsvarende sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under tilsyn i lande omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste ejendomsvurdering,

7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF,

8) andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A,

2. § 57 I, stk. 1, nr. 7, affattes således

»7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF, andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, jf. § 1, og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger,«.

9) aktier og andre kapitalandele noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A,

10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A,

12) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er omfattet af nr. 1-11.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

§ 6

Stk. 1. §§ 1 og 4 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en genfremsættelse af L 183, forslag til lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Forslaget blev fremsat den 5. februar 1998, men nåede ikke til 1. behandling inden folketingsvalgets afholdelse den 11. marts 1998.

Ved genfremsættelsen er der udover ændringer af § 1, nr. 8, der bl.a. præciserer begrebet »Finanstilsynets ansatte«, i § 2, nr. 3-11, i § 3, nr. 3 og 4 samt i § 4 tilføjet ændringer i investeringsreglerne for Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Endvidere indeholder lovforslaget regler om investeringspuljer i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, samt enkelte redaktionelle ændringer.

1. Firmapensionskasser

Reglerne for firmapensionskasser foreslås justeret med henblik på, at firmapensionskasser undergives de samme regler for investering af midler, som gælder for livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Ved at lade revisionsbestemmelserne i årsregnskabsloven og lov om forsikringsvirksomhed gælde for firmapensionskasser øges harmoniseringen af revisionsbestemmelserne i den finansielle lovgivning.

I de øvrige finansielle love er der regler om tavshedspligt og partsbegreb. Det foreslås, at der indsættes tilsvarende regler i lov om tilsyn med firmapensionskasser, der hidtil har været omfattet af reglerne i offentlighedsloven og forvaltningsloven.

På baggrund af Folketingets ønske om en undersøgelse af de gældende regler om Finanstilsynets tavshedspligt m.v. har advokat, dr. jur. Jan Schans Christensen udarbejdet en eneudredning om tavshedspligt og partsbegreb i den finansielle tilsynslovgivning.

På baggrund af eneudredningen har der været en række møder med deltagelse af eneudrederen, Finanstilsynet, repræsentanter fra den finansielle sektor samt Økonomiministeriet. Det er i vid udstrækning resultatet af disse drøftelser, der nu fremlægges.

Tavshedspligt

Det foreslås, at Finanstilsynets ansatte forpligtes til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

Der foreslås indsat en bestemmelse om adgangen til at videregive fortrolige oplysninger svarende til, hvad der gælder for de øvrige tilsynslove. For eksempel foreslås det, at fortrolige oplysninger kan videregives til Fondsrådet, når rådet har behov for oplysningerne til varetagelse af dets opgaver. Det foreslås endvidere, at fortrolige oplysninger kan videregives som led i efterforskning og strafforfølgning både i relation til straffeloven og tilsynslovgivningen.

Det foreslås, at Folketingets stående udvalg kan gives fortrolige oplysninger i visse situationer, og det foreslås at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter fortrolige oplysninger videregives til Rigsrevisionen på grund af de opgaver, som Rigsrevisionen er tillagt i medfør af grundloven.

I eneudredningen anfører eneudrederen, at man kan overveje at indsætte et krav om samtykke fra de relevante myndigheder, når fortrolige oplysninger, der hidrører fra myndigheder i et andet medlemsland, ønskes videregivet til de særlige danske institutioner m.v., som ikke er direkte omtalt i direktivteksten; dvs. Rigsrevisionen, Folketingets Ombudsmand og Folketingets stående udvalg.

Spørgsmålet har været undergivet grundige overvejelser. Konklusionen på disse overvejelser er, at et sådan samtykke-krav ikke bør indføres.

Baggrunden herfor er, at indførelsen af et krav om samtykke vil medføre, at der kan opstå situationer, hvor Finanstilsynet ville være tvunget til at nægte at udlevere oplysninger til de nævnte institutioner m.v.. En sådan nægtelse af at udlevere oplysninger, der beror hos en offentlig forvaltningsmyndighed, synes at være i afgørende modstrid med de rettigheder, som de pågældende myndigheder m.v. er tillagt som led i varetagelsen af deres opgaver i medfør af grundloven og organiseringen af det parlametariske system.

Der foreslås endvidere indsat en hjemmel til at videregive oplysninger til institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger, idet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 97/9/EF om investorgarantiordninger er gennemført i dansk ret med vedtagelsen af lov nr. 415 af 26. juni 1998.

Endelig foreslås der indsat en bestemmelse, hvorefter samtykke ikke ophæver tilsynets tavshedspligt.

I eneudredningen om tavshedspligt og partsbegreb i den finansielle sektor konkluderer eneudrederen, at den nuværende lovgivning medfører, at Finanstilsynets tavshedspligt bortfalder, når den, der er part i en sag, har givet sit samtykke til, at fortrolige oplysninger videregives af Finanstilsynet.

Bestemmelsen er begrundet i flere forhold, herunder hensynet til pensionskassens medlemmer, fortroligheden omkring pensionskassens forretningsmæssige forhold og Finanstilsynets effektivitet. Da de fortrolige oplysninger i langt overvejende grad hidrører fra pensionskasserne, vil det være mest korrekt og sikrest, at det er den pågældende pensionskasse selv, der videregiver fortrolige oplysninger til tredjemand. Såfremt det drejer sig om medlemsoplysninger, skal medlemmets samtykke indhentes.

Partsbegreb

Der foreslås indsat en særskilt bestemmelse, der fastslår, hvem der har partsstatus i forhold til Finanstilsynet. Partsstatus har bl.a. betydning for retten til aktindsigt og retten til at indbringe Finanstilsynets afgørelser for Erhvervsankenævnet.

Som udgangspunkt anses alene den pensionskasse, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet vedrører, som part i forhold til Finanstilsynet.

Det foreslås, at bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører, aktuaren, likvidatorer og andre ledende medarbejdere også kan blive part i forhold til Finanstilsynet, såfremt tilsynets påtale eller pålæg er rettet direkte mod den pågældende.

Det foreslås endvidere, at andre - f.eks. ved undersøgelse af, hvorvidt et løfte om pension i forbindelse med et ansættelsesforhold er afdækket - får partsstatus, når tilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende.

Eneudrederen anbefalede endvidere, at det bør overvejes, hvorvidt kunder i visse situationer skal kunne opnå partsstatus. I forbindelse med lov om firmapensionskasser må det overvejes, om en pensionskasses medlemmer skal kunne opnå partsstatus.

Da Finanstilsynets afgørelser imidlertid alene vil være rettet mod pensionskassen, hvorefter det er op til pensionskassen selv at afgøre, hvorvidt der skal træffes foranstaltninger over for medlemmet, er det ikke fundet relevant at udvide muligheden for at opnå partsstatus til at omfatte pensionskassens medlemmer.

2. Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

Arbejdsmarkedets Tillægspensions, Lønmodtagernes Dyrtidsfonds og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings adgang til at placere midler i andele og beviser i investeringsinstitutter udvides til også at omfatte placeringer i specialforeninger omfattet af lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Samme ændring er foreslået i lov om tilsyn med firmapensionskasser og i det fremsatte forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed (L 28). I lighed med, hvad der gør sig gældende i følge de foreslåede ændringer af lov om forsikringsvirksomhed, foreslås adgangen til at erhverve kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, præciseret. Endvidere ophæves bestemmelsen om Arbejdsmarkedets Tillægspensions adgang til at foretage investeringer i aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske undergrund.

3. Investeringspuljer i Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Debatten om pensionssystemets indretning er blevet stadig mere intens i løbet af 1990'erne. Det skyldes den stigende udbredelse af arbejdsmarkedspensioner, og at pensionsbeslutninger er vigtige, fordi mange års levevilkår afhænger heraf.

Det danske pensionsmarked udgør tilsammen et mangfoldigt system til supplement til det offentlige sociale forsørgelsessystem.

Den enkeltes direkte indflydelse på investeringsbeslutningerne er begrænset, ligesom ordningernes struktur medfører, at de er svære at forstå for den enkelte og derfor forekommer uigennemsigtige.

I Pensionsmarkedsrådets rapport fra august 1998 udtaler rådet, at det er vigtigt, at der til stadighed er fokus på lønmodtagernes holdninger og ønsker til arbejdsmarkedspensionsordningerne med henblik på at skabe det størst mulige engagement i pensionsordningerne.

Ligeledes i lyset af pensionsdebatten udsendte Lønmodtagernes Dyrtidsfond i foråret 1998 et spørgeskema til 15.000 tilfældigt udvalgte lønmodtagere, svarende til 1 pct. af samtlige kontohavere, der har indestående i fonden. Spørgeskemaet skulle kortlægge lønmodtagernes interesse for og ønsker om valg af investeringspuljer og afdække holdninger til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds nuværende investeringsstrategier og informationsniveau. Svarprocenten var på godt 21 pct.

30 pct. af dem, der besvarede skemaet, var positive over for ideen om selv at have medindflydelse på investeringerne via investeringspuljer. Denne tilkendegivelse falder fint i tråd med Regeringens bestræbelser på at fremme medlemsindflydelsen og demokratiet på pensionsopsparingsområdet.

Formålet med dette lovforslag er derfor at give bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond mulighed for at tilbyde lønmodtagere i fonden medindflydelse på investeringerne ved at kunne oprette investeringspuljer.

Tanken er, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond allerede i foråret 1999 vil rette henvendelse til den enkelte lønmodtager for at høre, om denne ønsker at anvende en del af sit indestående i fonden til at investere i nogle udvalgte investeringspuljer, således at puljerne kan være oprettet den 1. januar 2000. Det forventes, at andelen, som den enkelte lønmodtager får mulighed for at vælge at placere i investeringspuljer, vil være op til 40 pct. af indeståendet. Dette betyder, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond fortsat selv forestår investeringen af minimum 60 pct. af de enkelte lønmodtageres indeståender i fonden. Det er op til bestyrelsen at fastlægge, hvor mange puljer der vil blive tilbudt. For tiden er planen, at den enkelte lønmodtager vil blive tilbudt, at der kan investeres f.eks. i danske børsnoterede aktier, udenlandske børsnoterede aktier, børsnoterede danske og udenlandske obligationer, bioteknologiske aktier og aktier i små og mellemstore virksomheder.

Det gælder fortsat, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond uagtet investeringspuljernes indførelse skal overholde de gældende investeringsregler, dvs. at højst 50 pct. af midlerne kan anbringes i aktier, ligesom enkeltinvesteringsgrænserne i lovens § 6 a skal overholdes. Ligeledes vil det fortsat være Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse og direktion, der har ansvaret for at forvalte midlerne, således at de bliver til størst mulig gavn for de berettigede lønmodtagere. I lovforslaget er der givet Finanstilsynet en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om investeringspuljer, herunder regler om kundeinformation.

Lovforslaget ændrer på den nuværende overskudsfordeling, idet det slås fast, at de lønmodtagere, der vælger at investere i puljer, dels vil få tilskrevet sin konto en del af overskuddet i de puljer, der er investeret i, dels får del i det overskud af de investeringer, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond i øvrigt har foretaget. Lønmodtagere, der har valgt at placere en del af midlerne i investeringspuljer, vil blive belastet med de yderligere omkostninger, oprettelsen af puljerne medfører. For de lønmodtagere, der ikke vælger puljer, vil der ikke være ændringer i forhold den nuværende regel, hvorefter fondens overskud én gang årligt tilskrives de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel af den samlede formue.

4. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring i følgende ministerier og organisationer

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Erhvervsministeriet, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fondsrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, Grønlands Hjemmestyre, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, KommuneKredit, Kongeriget Danmarks Hypotekbank, Københavns Fondsbørs A/S, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Realkreditrådet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Skatteministeriet og Værdipapircentralen.

5. Administrative, statsfinansielle og miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have administrative, statsfinansielle eller miljømæssige konsekvenser.

6. Erhvervsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske eller administrative konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Firmapensionskasser, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er ikke reguleret af de finansielle EU-direktiver. Kommissionen har imidlertid rejst tvivl om hvorvidt lov om tilsyn med firmapensionskassers angivelse af investeringsregler er i overensstemmelse med EU-traktatens regler om kapitalens fri bevægelighed. Forslaget til ændring af investeringsreglerne i lov om tilsyn med firmapensionskasser er begrundet i ønsket om at udelukke denne tvivl.

EU-retten har ingen direkte indvirkninger på nærværende lovforslag.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Lov om tilsyn med firmapensionskasser

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse, hvorefter en pensionskasse skal drive sin virksomhed i overensstemmelse med god pensionskassepraksis, svarer til § 7 i lov om forsikringsvirksomhed. Det bemærkes, at Finanstilsynet ifølge sin almindelige tilsynsbeføjelse udover at kontrollere, at pensionskassen overholder lovforskrifterne, hidtil har anset sig for berettiget til også at vurdere, om pensionskassen lever op til kravet om god pensionskasseskik. Der er foretaget den nødvendige tilpasning af bestemmelsen under hensyn til, at en pensionskasse alene henvender sig til en virksomheds ansatte og dermed ikke udøver forretningsmæssig virksomhed i almindelig forstand. Som ved andre generalklausuler, f.eks. i aftaleloven, er der tale om en dynamisk målestok, der ændres og udvikles i takt med samfundsudviklingen. Det er derfor ikke muligt at præcisere indholdet af denne norm, hvis indhold nødvendigvis må være underkastet en løbende tilpasning.

Til nr. 2 og 3

Firmapensionskasser er undergivet krav til, at ledelsen i sin investeringspolitik skal sikre, at sikkerheds- og risikospredningshensyn tilgodeses i forvaltningen af de midler, pensionskassen administrerer på medlemmernes og øvrige sikredes vegne, således at der foreligger en acceptabel sikkerhed for, at midlerne er til stede, når de skal anvendes i forbindelse med pensionering eller anden pensionsudløsende begivenhed.

Det foreslås med de nye regler at skabe parallelitet med investeringsreglerne i lov om forsikringsvirksomhed, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den hidtidige formulering af investeringsreglerne kunne efterlade en tvivl om, hvorvidt firmapensionskasser kunne investere i udenlandske aktiver.

Ved forslaget præciseres den gældende praksis, hvorefter firmapensionskasser har adgang til at investere i udenlandske aktiver.

Med forslaget er investeringsreglerne efter 3. livsforsikringsdirektiv indarbejdet med de for firmapensionskasser nødvendige tilpasninger.

Til § 46

I stk. 1 understreges, at firmapensionskassens ledelse har pligt til at sørge for, at pensionskassen har tilstrækkelige aktiver, og at de aktiver, der skal dække de pensionsmæssige forpligtelser, er udvalgt således, at de er egnede til dette formål. Bestemmelsen må ses på baggrund af, at opfyldelse af spredningskravene i §§ 46 a - 48 ikke nødvendigvis sikrer en forsvarlig spredning og diversificering.

Det fastslås, at investeringsreglerne skal være opfyldt på et hvilket som helst tidspunkt.

Værdien af de aktiver, der omfattes af de foreslåede regler, skal mindst modsvare størrelsen af de samlede pensionsmæssige hensættelser, dvs. pensionshensættelser, erstatningshensættelser og bonusudjævningshensættelser. De gældende investeringsregler finder alene anvendelse for midler svarende til pensionshensættelserne, som udgør langt den største del af de samlede pensionsmæssige hensættelser.

Bestemmelserne i stk. 2 indeholder nærmere regler for opgørelse af de pensionsmæssige hensættelser. Reglerne svarer til de gældende.

Bestemmelserne i stk. 3 indeholder nærmere regler for aktivernes opgørelse til brug for investeringsreglerne. Nr. 1 præciserer, at investeringsreglerne skal tage udgangspunkt i aktivernes værdi, som disse er løbende værdireguleret efter de af pensionskassen anvendte værdiansættelsesmetoder. Dette svarer til gældende praksis. Nr. 2 fastsætter, at aktiverne opgøres til nettoværdien efter fradrag af en eventuel behæftet del eller efter fradrag af forpligtelser over for låntager. Bestemmelsen under nr. 3 finder eksempelvis anvendelse på valutaterminskontrakter, der tilvejebringer kongruens (valutamatching) mellem de pensionsmæssige forpligtelser og aktiverne. Tilsvarende er andre afledte finansielle instrumenter, der reducerer eller ophæver markedsrisikoen, renterisikoen eller udsteder- og debitorrisikoen på aktiverne set i forhold til de forpligtelser, der skal dækkes, omfattet. Bestemmelsen under nr. 4 svarer til den gældende regel i lovens § 50. Efter forslaget begrænses anvendelsen af påløbne renter i overensstemmelse med de gældende regler til de renter, der er påløbet de værdipapirer, der indgår blandt de aktiver, der dækker de pensionsmæssige hensættelser.

Til § 46 a

Den foreslåede aktivliste er udformet som en udtømmende liste over de aktiver, der kan anvendes til at dække de pensionsmæssige forpligtelser.

Aktivlisten er udformet således, at kategorierne under 1-6 stort set svarer til de aktiver, der efter de gældende regler anses for guldrandede.

Til § 46 a, stk. 1, nr. 1 og 2

De omfattede værdipapirer vil sædvanligvis være børsnoterede. Det er dog ikke et krav, at de skal være børsnoterede for at være omfattet. Dette skyldes, at nogle firmapensionskasser investerer i unoterede gældsbreve udstedt af kommuner. Sådanne gældsbreve omfattes af bestemmelsen. Der gælder ingen begrænsninger for investeringer i kategori 1.

Obligationer udstedt af Kreditforeningen af Kommuner i Danmark anses tillige for omfattet af nr. 1.

Følgende lande er omfattet af zone A: Medlemsstater i EU/EØS og alle andre lande, der er fulde medlemmer af OECD samt Saudi-Arabien.

Til § 46 a, stk. 1, nr. 3

Kategorien svarer til den gældende lovs § 46, stk. 1, nr. 2. Endvidere omfatter kategorien andre danske obligationer med tilsvarende sikkerhed som f.eks. obligationer udstedt af Dansk Landbrugs Realkreditfond og Danmarks Skibskreditfond samt udenlandske obligationer, der frembyder en tilsvarende sikkerhed og er underlagt tilsyn svarende til danske realkreditinstitutter.

Bortset fra 40 pct.-grænsen for den enkelte udsteder, jf. forslagets § 47, stk. 5, gælder ingen begrænsninger for investeringer i denne kategori.

Til § 46 a, stk. 1, nr. 4

Kategorien svarer til gældende lovs § 46, stk. 1, nr. 3. Der gælder ingen begrænsninger for investeringer i denne kategori. Dog er investeringerne omfattet af regler om begrænsning af enkeltrisici, jf. forslagets § 47, stk. 6.

Til § 46 a, stk. 1, nr. 5

I princippet gælder ingen begrænsninger for investeringer i denne kategori. Dog omfattes investeringerne af reglen i § 47, stk. 3, om begrænsning af enkeltrisici.

Efter praksis anses kontorejendomme med fleksible udnyttelsesmuligheder generelt for at falde ind under ejendomme, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse, og firmapensionskassers hovedkontorer udgør ikke en særgruppe i forhold hertil.

Gældende praksis med hensyn til, hvilke ejendomstyper der anses for omfattet af gældende lov, ændres ikke med forslaget.

Til § 46 a, stk. 1, nr. 6

Der gælder ingen begrænsninger for investeringer i denne kategori. Dog omfattes investeringerne af reglen om begrænsning af enkeltrisici i § 47, stk. 3. Udtrykket »tinglyst panteret« refererer til det danske tinglysningssystem, men omfatter tillige tilsvarende udenlandske sikringsinstrumenter.

Reglen om, at pantebrevene skal ligge inden for to tredjedele af ejendomsvurderingen, anvendes således, at dette skal gælde på investeringstidspunktet. En efterfølgende nedvurdering af ejendommen, der betyder at grænsen overskrides, indebærer ikke, at pantebrevet ikke længere kan omfattes af bestemmelsen. Pensionskassen må dog ikke acceptere omprioriteringer, der medfører, at pantebrevet sikkerhedsmæssigt kommer til at ligge over grænsen på to tredjedele af ejendomsværdien, hvis pantebrevet fortsat skal omfattes af de aktiver, der dækker de pensionsmæssige hensættelser.

Til § 46 a, stk. 1, nr. 7

Kategorien omfatter investeringsbeviser i investeringsforeninger, omfattet af reglerne i Rådets direktiv 85/611/EØF, samt andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstiutforeninger. Der henvises i øvrigt til § 1 nr. 18 i det fremsatte forslag til ændring af lov om forsikringsvirksomhed (L 28). Kategorien er ikke særligt udskilt i de gældende regler for firmapensionskasser, men kan indgå blandt de uspecificerede aktiver, hvori højst 40 pct. af hensættelserne kan anbringes, jf. gældende lovs § 46, stk. 1.

I lovforslaget er det i lighed med forslaget til ændring af lov om forsikringsvirksomhed foreslået, at anbringelser i erhvervsudviklingsforeninger, der har til formål fortrinsvis at placere formuen i unoterede aktier eller anparter, omfattes af § 46 a, stk. 1, nr. 12. Sådanne investeringer foreslås underlagt en samlet investeringsgrænse på 10 pct. af hensættelserne, jf. § 46 a, stk. 6. Investeringer i investeringsbeviser omfattet af nr. 7, vil fortsat kunne foretages indenfor 50 pct.- grænsen, jf. § 46 a, stk. 3. For investeringer i den enkelte investeringsforening er fastsat en begrænsning på 10 pct. i forslagets § 47, stk. 7.

Til § 46 a, stk. 1, nr. 8

Kategorien omfatter obligationer og lån, der er børsnoterede i lande omfattet af zone A. Kategorien er ikke særligt udskilt i de gældende regler, men kan indgå blandt de uspecificerede aktiver, hvori højst 50 pct. af hensættelserne kan anbringes.

Unoterede værdipapirer foreslås behandlet mere restriktivt end børsnoterede værdipapirer. Dette er i lovforslaget udmøntet ved, at obligationer og lån, der ikke omfattes af nr. 8, omfattes af nr. 12, der foreslås underlagt en samlet 10 pct.-begrænsning, jf. stk. 6. For værdipapirer fra en enkelt udsteder gælder begrænsningen efter forslagets § 47, stk. 1 og 2.

Til § 46 a, stk. 1, nr. 9

Kategorien omfatter aktier og andre kapitalandele, der er børsnoteret i et zone A-land, herunder Danmark, hvor højst 50 pct. af hensættelserne kan anbringes.

Til § 46 a, stk. 1, nr. 10

Denne kategori af aktiver er ikke særligt udskilt i de gældende regler men kan indeholdes i de uspecificerede ikke-guldrandede aktiver, der kan dække hensættelserne med op til 50 pct. Kategorien underlægges tilsvarende efter forslaget ingen samlet begrænsning. De enkelte investeringer er dog underlagt begrænsningerne efter forslagets § 47, stk. 1 og 2.

Til § 46 a, stk. 1, nr. 11

Kategorien omfatter aktier og andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs uden for zone A fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A. I medfør af den foreslåede stk. 4 er disse investeringer underlagt en investeringsgrænse på 10 pct.

Til § 46 a, stk. 1, nr. 12

Kategorien er en rest, der omfatter kapitalandele, der ikke er børsnoterede, usikrede udlån og andre værdipapirer. Kategorien omfatter tillige unoterede kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads. Andele i erhvervsudviklingsforeninger, jf. § 46 a, stk. 1, nr. 7, er også omfattet. Udtrykket »værdipapirer« anses ikke at omfatte afledte finansielle instrumenter (terminskontrakter, købs- og salgsretter). Sådanne afledte finansielle instrumenter kan kun indgå blandt de aktiver, der dækker hensættelserne i kraft af forslagets § 46, stk. 3, nr. 3. Kategorien er i medfør af stk. 6 underlagt en samlet investeringsgrænse på 10 pct.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 4-9.

Til § 46 a, stk. 2

Bestemmelsen fastsætter, at hvis en pensionskasse har et datterselskab, der alene foretager og forvalter investeringer omfattet af stk. 1, behandles datterselskabets aktiver ligeledes efter stk. 1.

Er datterselskabet ikke 100 pct. ejet af pensionskassen, indgår datterselskabets aktiver i forhold til placerings- og spredningskravene til en forholdsmæssig værdi svarende til pensionskassens ejerandel.

Til § 46 a, stk. 3

Efter de gældende regler skal mindst 50 pct. af hensættelserne investeres i aktiver, der anses for særligt sikre (guldrandede aktiver). Efter forslaget opretholdes dette princip.

Til § 46 a, stk. 4 og 6

Bestemmelserne fastslår, at højst 10 pct. af de pensionsmæssige hensættelser må være investeret i noterede værdipapirer i lande, der ikke er omfattet af zone A samt i unoterede værdipapirer. For så vidt angår unoterede kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads kan højst 20 pct. af de pensionsmæssige hensættelser investeres i sådanne aktiver. Bestemmelserne er herved parallel med de foreslåede ændringer i lov om forsikringsvirksomhed (L 28) § 128, stk. 1, nr. 13 og § 128, stk. 8. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 4-9.

Til § 46 a, stk. 5

Bestemmelsen fastslår, at udlån højst må udgøre 2 pct. af de samlede pensionsmæssige hensættelser og højst 1 pct. pr. debitor.

Til § 46 a, stk. 7

Bestemmelsen svarer til den gældende regel i lovens § 46, stk. 3.

Til § 47

Til § 47, stk. 1 og 2

Bestemmelserne svarer til de gældende bestemmelser i § 47, stk. 1 og 2. Der er dog den forskel, at procentgrænsen foreslås sat i forhold til størrelsen af de pensionsmæssige hensættelser og ikke som i de gældende regler i forhold til de samlede passiver. Forskellen indebærer en mindre nedsættelse af grænsen for påtagelse af enkeltrisici i pensionskasser.

Begrænsningerne i stk. 1 og 2 vedrører summen af samtlige aktiver, der indebærer en risiko på en enkelt virksomhed eller sammenhørende virksomheder, hvad enten dette skyldes, at virksomheden m.v. er udsteder, låntager eller garant. Risici i kraft af indirekte ejerskab medregnes. Om investeringer i forskellige juridiske enheder udgør en samlet risiko afgøres efter samme praksis, som anvendes i forbindelse med engagementsbegrebet inden for pengeinstitutsektoren, jf. bank- og sparekasselovens § 23, stk. 1. Koncernforbundne virksomheder anses således altid for at udgøre en samlet risiko.

I overensstemmelse med gældende praksis skal 2 og 3 pct.-grænserne og andre investeringsgrænser fortolkes således, at de gælder på investeringstidspunktet. Overskridelser, der forårsages af værdistigninger på investeringen, fusioner eller virksomhedsovertagelser, nødvendiggør ikke, at investeringen nedbringes. Udnyttelse af tegningsrettigheder knyttet til eksisterende investeringer vil kunne forårsage, at grænsen overskrides. Som udgangspunkt må et sådant tilfælde betragtes som en situation, der berettiger til en dispensation fra begrænsningen, jf. forslagets § 50.

Til § 47, stk. 3

Det foreslås, at der for hver enkelt ejendomsinvestering fastsættes en grænse på 5 pct. af de pensionsmæssige hensættelser. De gældende regler har ingen fast grænse for dette.

Som udgangspunkt anses et sammenhængende bygningskompleks med tilhørende grund at udgøre en enkelt risiko, uanset om komplekset anvendes stykvis til forskellige formål eller af forskellige lejere. Ud fra en konkret vurdering kan tilsynet anvende sin dispensationsmulighed, jf. forslagets § 50, således at et større bygningskompleks kan opdeles i mindre enheder, der hver for sig anses at udgøre en enkeltrisiko.

Til § 47, stk. 4

I stk. 4 angives, at såfremt en pensionskasse ejer en andel af et selskab, der alene investerer i grunde og bygninger omfattet af § 46 a, stk. 1, nr. 5, anvendes grænsen fastsat i stk. 3 ligeledes. Tilsvarende anses sådanne investeringer for at tilhøre kategorien i § 46 a, stk. 1, nr. 5, med den konsekvens, at investeringerne ikke omfattes af 50 pct.-begrænsningen i § 46 a, stk. 3, eller 10 pct.-begrænsningen i § 46 a, stk. 4.

Til § 47, stk. 5

Det foreslås i bestemmelsen, at en firmapensionskasse kan investere op til 40 pct. af hensættelserne i realkreditobligationer fra et enkelt realkreditinstitut.

Til § 47, stk. 6

Efter de gældende regler er der ikke fastsat begrænsninger for indlån i danske pengeinstitutter, der anses for en guldrandet placering.

For at skabe parallelitet mellem investeringsreglerne for livsforsikringsselskaber og firmapensionskasser foreslås for indlån i kreditinstitutter en grænse på 10 pct. Grænsen på 10 pct. gælder efter forslaget tilsvarende for værdipapirer (obligationer) udstedt af kreditinstitutter, som ikke er efterstillet andre kreditorer (ansvarlig lånekapital), og for risici på forsikringsselskaber og kreditinstitutter i forbindelse med garantistillelse for lån under hensyn til, at sådanne værdipapirer eller lån frembyder en tilsvarende sikkerhed.

For placeringer, der udgør en del af den ansvarlige kapital i kreditinstitutter eller forsikringsselskaber, gælder de almindelige grænser på henholdsvis 2 og 3 pct. for påtagelse af erhvervsrisici fastsat i stk. 1. Dog må den samlede risiko (indlån og garantier m.v. plus aktier og ansvarlig lånekapital) på et kreditinstitut eller et forsikringsselskab ikke udgøre mere end 10 pct. af de pensionsmæssige hensættelser. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på risikoen for den koncern, kreditinstituttet eller forsikringsselskabet indgår i, jf. § 47, stk. 2.

Til § 47, stk. 7

Bestemmelsen fastsætter en særlig risikogrænse for placeringer i investeringsforeningsbeviser på 10 pct.

Hvis en investeringsforening eller afdeling heraf alene investerer i aktiver under kategorierne i § 46 a, stk. 1, nr. 1-3, dvs. væsentligst statsobligationer og realkreditobligationer, kan andelene i investeringsforeningen eller afdelingen betragtes som en guldrandet investering. Andelene i investeringsforeningen eller afdelingen foreslås derfor i sådanne tilfælde henregnet til de guldrandede aktiver med den konsekvens, at de ikke omfattes af 50 pct.-begrænsningen i § 46 a, stk. 3.

Til § 47, stk. 8

Det foreslås, at enkeltrisicibegrænsningerne i stk. 1 ikke finder anvendelse på obligationer udstedt eller garanteret af staten og regionale myndigheder.

Til § 47, stk. 9

Det foreslås, at den gældende 2 og 3 pct.-begrænsning ikke finder anvendelse på de koncerninterne placeringer, der er omfattet af § 46 a, stk. 2, samt på selskaber, der alene investerer i obligationer.

Til § 47, stk. 10

Bestemmelsen svarer til den gældende § 47, stk. 3. Bestemmelsen fastslår, at en mellemregningskonto med den eller de selskaber, som pensionskassen er tilknyttet, ikke varigt må overstige et beløb, som må anses for rimeligt.

Vurderingen af, hvad der er rimeligt, må tage udgangspunkt i, hvad der er erhvervsmæssigt begrundet og sædvanligt, såvel i forholdet mellem pensionskassen og den virksomhed som pensionskassen er knyttet til, som i forhold til tilsvarende dispositioner foretaget af andre pensionskasser og de virksomheder som disse er knyttet til.

Et totalt forbud mod et sådant tilgodehavende anses ikke for praktisk, men det forudsættes, at sådanne beløb er forholdsvis beskedne og kun optræder i begrænset tidsrum.

Til § 48

Forslaget svarer med visse redaktionelle ændringer til den gældende § 48.

Til § 49

Til § 49, stk. 1-4 og stk. 6-9

Bestemmelserne svarer bortset fra visse konsekvensændringer til de gældende bestemmelser.

Det forudsættes, at de registrerede aktiver opfylder kravene i §§ 46-47. Registreringen vil således omfatte aktiver med en værdi, der mindst modsvarer samtlige pensionsmæssige hensættelser, hvor de efter gældende regler alene omfatter aktiver svarende til pensionshensættelserne, der dog udgør langt hovedparten af de pensionsmæssige hensættelser.

Til § 49, stk. 5

Den gældende stk. 5 foreslås ophævet som konsekvens af reglerne i §§ 46 a og 47.

I stedet foreslås indsat en bestemmelse for de tilfælde, hvor et datterselskab varetager investeringerne.

Til § 50

Den gældende § 46 indeholder en dispensationsmulighed fra investeringsreglerne.

Som det er forudsat i de gældende regler, kan der opstå behov for at dispensere fra investeringsreglerne, der erfaringsmæssigt ikke i detaljer kan udformes, så de i alle tilfælde virker rimelige og hensigtsmæssige. Ved reglernes indførelse kan der ligeledes være tilfælde, hvor kravene ikke er opfyldt, og hvor det vil være hensigtsmæssigt at kunne give en dispensation, eventuelt for en periode. Som udgangspunkt antages, at investeringer foretaget i medfør af de gældende investeringsregler vil kunne opretholdes.

Det forudsættes, at dispensationer gives ud fra en konkret vurdering. Dispensationerne kan tidsbegrænses.

Til nr. 4 og 5

Forslagene i nr. 4 og 5 har til formål at lade revisionsbestemmelserne i kapitel 8 a i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskaber m.v. og §§ 179 og 190 i lov om forsikringsvirksomhed finde tilsvarende anvendelse på revisionen i firmapensionskasser. Ændringen er begrundet i ønsket om at skabe parallelitet mellem revisionsbestemmelserne i den finansielle lovgivning.

Henvisningen i § 52, stk. 1, til § 179 i lov om forsikringsvirksomhed som er foreslået ændret ved L 28 indebærer, at kravet om to revisorer alene finder anvendelse på pensionskasser med en balancesum på over 250 mio. kr.

Den foreslåede § 52, stk. 2, præciserer, hvornår medlemmerne kan kræve, at der udnævnes en yderligere revisor. Bestemmelsen er en udvidelse af medlemmernes rettigheder og svarer til den ved L 28 foreslåede regel i lov om forsikringsvirksomhed § 179, stk. 5. Kompetencen til at udnævne en yderligere revisor er efter årsregnskabslovens § 61 a, stk. 2, henlagt til Erhverv- og Selskabsstyrelsen, mens Finanstilsynet i særlige tilfælde, der er tilsynsmæssigt begrundede, på eget initiativ kan udpege en yderligere revisor i medfør af den foreslåede § 52, stk. 1.

Den foreslåede § 52, stk. 3, svarer til den gældende regel i lovens § 53, stk. 1, 4. pkt. Den gældende regel giver pensionskassens revisor mulighed for at indhente oplysninger i den til pensionskassen knyttede virksomhed, hvis revisor til brug for revisionen af pensionskassen har behov herfor. Den foreslåede regel i § 52, stk. 3, viderefører denne praksis. Henvisningen til § 61 h sker alene for at videreføre denne praksis. Det er ikke tanken med henvisningen til § 61 h at fastsætte krav om, at der skal være fælles revisor i såvel pensionskassen som den til pensionskassen knyttede virksomhed, eller at ændre på koncernbegrebet.

Bestemmelsen i § 53 er en videreførelse af gældende lovs § 53, stk. 2. Henvisningen til aktieselskabslovens § 95 medfører ingen realitetsændringer, men er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 191 i lov om forsikringsvirksomhed (L 28), hvortil gældende lov henviser i stk. 1. Når bestemmelsen ophæves i lov om forsikringsvirksomhed indebærer det uden videre, at § 95 i aktieselskabsloven i stedet finder anvendelse på forsikringsselskaber. Med forslaget sikres, at bestemmelsen også fortsat finder anvendelse på firmapensionskasser.

Til nr. 6

Ændringen er en konsekvens af ændringen i § 46.

Til nr. 7

Ændringen er en konsekvens af nr. 2 og 3.

Til nr. 8

Til § 66 a

Det foreslås, at indsætte en ny bestemmelse i firmapensionskasseloven om tavshedspligt med henblik på at gennemføre eneudrederens anbefalinger vedrørende tavshedspligt i den finansielle tilsynslovgivning. Den foreslåede § 66 a svarer med de nødvendige tilpasninger til den foreslåede § 240 c i forslag til lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed (L 28).

Stk. 1 indeholder hovedreglen om Finanstilsynets tavshedspligt. Bestemmelsen svarer til den nuværende § 240 c, stk.1, 1. pkt., i lov om forsikringsvirksomhed. Retten til aktindsigt er således begrænset i henhold til § 14, 1. pkt. i lov om offentlighed i forvaltningen.

I bestemmelsen er dog indsat en præcisering af begrebet »Finanstilsynets ansatte«. Præciseringen indsættes for at undgå uklarhed om tavshedspligtens rækkevidde. Den gældende formulering kan give anledning til tvivl om, hvorvidt »Finanstilsynets ansatte« kræver, at der foreligger et direkte ansættelsesforhold.

Bestemmelsen præciserer, at personer, der er ansat i selskaber, som Finanstilsynet har indgået kontrakt med om udførelsen af serviceopgaver som led i tilsynets drift, er omfattet af bestemmelsen om tavshedspligt.

Serviceopgaver som led i driften vil f.eks. være rengøring, vagttjeneste, reparation og vedligeholdelse af elektronisk materiel og kantinedrift.

Bestemmelsen medfører ikke nogen udvidelse af kredsen af modtagere af fortrolige oplysninger.

Stk. 2 indeholder en bestemmelse, hvorefter Finanstilsynets tavshedspligt ikke ophæves, selvom den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger.

Finanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et ønske om at beskytte pensionskassens medlemmer. Hertil kommer et ønske om af konkurrencemæssige grunde at beskytte pensionskassens forretningsmæssige forhold.

Finanstilsynets tavshedspligt er en afgørende betingelse for den tilsynsmæssige effektivitet. For at tilsynet kan få alle nødvendige oplysninger i en given sag, må pensionskasserne og medlemmerne kunne nære tillid til, at tilsynet ikke videregiver fortrolige oplysninger. Da de fortrolige oplysninger i langt overvejende grad hidrører fra pensionskasserne, vil det være mest korrekt og sikrest, at det er den pågældende pensionskasse selv, der meddeler oplysningerne til tredjemand. Oplysninger om en pensionskasses medlemmer kan kun gives med disses samtykke.

Afgrænsningen af, om der foreligger samtykke, er vanskelig. Dette gælder naturligvis særligt, hvor samtykke ikke er givet udtrykkeligt, men stiltiende. Et samtykke kan ligeledes gives til såvel videregivelse af alle oplysninger i en sag, som til videregivelse af en enkelt eller enkelte oplysninger.

Et samtykke kan ofte have karakter af en anmodning om Finanstilsynets bekræftelse af et givent forhold eksempelvis over for pressen. I en sådan situation vil et samtykke til, at tilsynet videregiver en enkelt eller enkelte oplysninger - taget ud af en større sammenhæng - kunne give et ufuldstændigt eller forvrænget billede af en sag eller et begivenhedsforløb. Finanstilsynet vil som udgangspunkt ikke have mulighed for at fremkomme med supplerende eller korrigerende oplysninger.

En anden tænkelig følge af samtykke er den situation, hvor en pensionskasse og et medlem giver samtykke til videregivelse af fortrolige oplysninger og andre føler sig presset til at gøre det samme.

Det er ikke utænkeligt, at dette vil kunne påvirke pensionskassernes ledelse til at vise tilbageholdenhed med hensyn til de oplysninger, der gives Finanstilsynet til brug for tilsynsvirksomheden. Det vil især kunne afholde pensionskasserne fra af egen drift at videregive relevante oplysninger til Finanstilsynet.

Det foreslås på denne baggrund, at pensionskasser under tilsyn ikke skal kunne give samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3 svarer til den nuværende § 240 c, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsikringsvirksomhed. Der er dog foretaget en præcisering af, at Finanstilsynet af egen drift i årsberetning m.v. i summarisk eller sammenfattende form kan offentliggøre oplysninger. Det afgørende er, at den enkelte pensionskasse eller dens medlemmer ikke kan identificeres.

Stk. 4 svarer med visse præciseringer til den nuværende bestemmelse i § 240 c, stk. 5, nr. 2, i lov om forsikringsvirksomhed. Bestemmelsen sikrer, at parterne i en civil retssag kan få udleveret fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, når pensionskassen er erklæret konkurs. Det er dog præciseret, at oplysninger om medlemsforhold og om tredjemand, der medvirker eller har medvirket i forsøg på at redde pensionskassen, ikke kan videregives.

Stk. 5 indeholder regler om de særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger. Bestemmelsen svarer til den nuværende bestemmelse i § 240 c, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed. Rækkefølgen i bestemmelsen er systematiseret, idet man har samlet først de tilfælde, hvor der kan videregives fortrolige oplysninger til danske myndigheder m.v. (nr. 1-11), derefter myndigheder m.v. inden for EU- og EØS-samarbejdet (nr. 12-13) og endelig myndigheder i tredjelande (nr. 14).

Bestemmelsen om, at tilsynet under visse omstændigheder kan videregive fortrolige oplysninger til parterne i en civil retssag, fremgår nu af et særskilt stk. 4. Begrundelsen herfor er, at bestemmelsen er atypisk i forhold til de i stk. 5 opregnede undtagelser, da der ikke er tale om en myndighed eller lignende.

Herudover er der i stk. 5 sket en præcisering i enkelte bestemmelser, og der er indføjet 2 nye bestemmelser, ( nr. 1 og 9) så bestemmelsen svarer til den bestemmelse, der foreslås til lov om forsikringsvirksomhed (L 28).

Nr. 1 foreslår, at der kan videregives fortrolige oplysninger til Fondsrådet. Baggrunden herfor er vedtagelsen af lov nr. 414 af 26. juni 1998 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love.

I denne lov præciseres det med en ændring af værdipapirhandelslovens § 83, stk. 2, 1. pkt., at Fondsrådet er et uafhængigt, kollegialt råd.

Vedtagelsen af lov nr. 414 har derfor betydet, at det er nødvendigt at give hjemmel til at etablere en adgang for tilsynsmyndigheder til at udveksle oplysninger indbyrdes.

Nr. 2 svarer til den nuværende § 240 c, stk. 2, nr. 1, i lov om forsikringsvirksomhed, idet det dog præciseres, at fortrolige oplysninger kan videregives i forbindelse med efterforskning og strafforfølgning af strafbare forhold, der er omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen, det vil sige de love, som administreres af Finanstilsynet.

Den gældende bestemmelse omfatter forhold, der er omfattet af straffelovgivningen. Det er uklart, hvad der forstås ved straffelovgivningen. Hertil kommer, at den gældende bestemmelse synes at forudsætte, at der utvivlsomt foreligger en overtrædelse.

Afgørelse af, om der foreligger en overtrædelse af tilsynslovgivningen eller straffeloven, kræver ofte en grundig efterforskning og bevisbedømmelse, førend det endeligt kan fastslås, at en overtrædelse foreligger. Finanstilsynet har i langt de fleste tilfælde hverken hjemmel til eller mulighed for at foretage en sådan efterforskning. Som følge heraf er bestemmelsens formulering præciseret således, at fortrolige oplysninger kan videregives til brug for efterforskningen af en formodet lovovertrædelse af tilsynslovgivningen eller straffeloven.

Bestemmelsen svarer således til den foreslåede bestemmelse i lov om forsikringsvirksomhed (L 28).

Nr. 3 svarer til den nuværende § 240 c, stk. 2, nr. 8, i lov om forsikringsvirksomhed.

Nr. 4 svarer til den nuværende § 240 c, stk. 2, nr. 11, i lov om forsikringsvirksomhed.

Nr. 5 svarer ligesom nr. 6 til den nuværende § 240 c, stk. 2, nr. 9, i lov om forsikringsvirksomhed, der nu opdeles i to særskilte numre.

Nr. 6 svarer ligesom nr. 5 til den nuværende § 240 c, stk. 2, nr. 9, i lov om forsikringsvirksomhed, der nu opdeles i to særskilte numre.

Nr. 7 svarer til den nuværende § 240 c, stk. 2, nr. 10, i lov om forsikringsvirksomhed.

Nr. 8 indeholder en bestemmelse, der svarer til den nuværende bank- og sparekasselovs § 50 b, stk. 2, nr. 11. Folketingets stående udvalg kan efter bestemmelsen få fortrolige oplysninger om en pensionskasses generelle økonomiske forhold, hvis pensionskassen er i betalingsstandsning eller under konkurs, og staten har ydet garanti eller stillet offentlige midler til rådighed for afviklingen.

Nr. 9 giver hjemmel til videregivelse af fortrolige oplysninger til Rigsrevisionen. Det foreslås at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter Rigsrevisionen kan indhente alle de oplysninger, som er i Finanstilsynets besiddelse, og som skønnes af betydning for udførelsen af Rigsrevisionens arbejde. Baggrunden for den hidtidige praksis er, at Rigsrevisionens status i henhold til den danske grundlov i sig selv konstituerer en hjemmel til videregivelse.

Nr. 10 foreslår, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger til skifteretten og andre lignende myndigheder. Bestemmelsen svarer i øvrigt til den nuværende § 240 c, stk. 2, nr. 5, i lov om forsikringsvirksomhed, idet det dog præciseres, at der er tale om skifteretten.

Nr. 11 svarer i hovedtræk til den nuværende § 240 c, stk. 2, nr. 7, i lov om forsikringsvirksomhed. Bestemmelsen giver Finanstilsynet hjemmel til at videregive oplysninger til institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger, idet direktivet om investorgarantiordninger er gennemført i dansk ret med lov nr. 415 om en garantifond for indskydere og investorer af 26. juni 1998.

Nr. 12 svarer til den nuværende § 240 c, stk. 2, nr. 3, i lov om forsikringsvirksomhed. Det er dog præciseret, at bestemmelsen også omhandler EØS-landene.

Nr. 13 svarer til den nuværende § 240 c, stk. 2, nr. 4, i lov om forsikringsvirksomhed. Det er dog præciseret, at bestemmelsen også omhandler EØS-landene.

Nr. 14 fastslår, at Finanstilsynet kun kan videregive oplysninger til myndigheder i tredjelande, såfremt der er indgået en international aftale, og hvis lovgivningen i det pågældende land fastlægger en tilsvarende tavshedspligt.

Det er samtidig præciseret, at bestemmelsen ikke omhandler EØS-landene. Disse lande er omfattet af nr. 12 og 13.

Stk. 6 svarer til den nuværende § 240 c, stk. 5, i lov om forsikringsvirksomhed. Det er dog præciseret, at alle, der efter den foreslåede stk. 4 og 5 modtager oplysninger fra Finanstilsynet, bliver omfattet af tilsynets tavshedspligt, forudsat der er tale om fortrolige oplysninger.

Det foreslåede stk. 6 indebærer ikke indskrænkninger i grundlæggende principper inden for retsplejen. Således får bestemmelsen bl.a. ingen betydning for en forsvarers ret til at blive bekendt med sagens materiale, jf. herved den foreslåede bestemmelse i stk. 5, nr. 2.

Stk. 7 svarer til den nuværende § 240 c, stk. 4, i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 8 indeholder en bestemmelse, der svarer til den nuværende bank- og sparekasselovs § 50 b, stk. 5.

Til § 66 b

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i firmapensionskasseloven om, at det som udgangspunkt alene er pensionskassen, der er part i forhold til Finanstilsynet, jf. tilsvarende bestemmelser om afgrænsning af partsbegrebet i de øvrige tilsynslove. I stk. 2 og 3 foreslås det, at andre end pensionskassen kan være part i forhold til Finanstilsynet. Partsstatus indebærer bl.a. adgang til efter forvaltningslovens regler at få fortrolige oplysninger i den del af en sag, som vedrører den pågældende samt giver mulighed for indbringelse af Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet. Forvaltningslovens regler om partsbeføjelser finder dog kun anvendelse i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1.

I stk. 2 er angivet de tilfælde, hvor andre end pensionskassen kan anses for part.

Nedenfor grupperes de lovregler, hvor der tillægges partsstatus.

§ 6. - - -

Stk. 2. Midlerne skal anbringes i følgende kategorier af aktiver

1. I § 6, stk. 2, nr. 3, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

1) obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder samme sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den senest offentlige ejendomsvurdering,

7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF,

2. § 6, stk. 2, nr. 7, affattes således

»7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF, andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger, «.

8) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

9) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr.6,

11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A,

12) aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske undergrund,

13) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er omfattet af nr. 1-12.

3. § 6, stk. 2, nr. 13, affattes således

»13) unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, samt andre udlån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-12. «.

§ 6. - - -

Stk. 10. Højst 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 15.

4. § 6, stk. 10, affattes således

»Stk. 10. Højst 20 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 13. Heraf må andre udlån og værdipapirer, som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, højst udgøre 10 pct. af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver.«.

5. I § 6 indsættes som stk. 12

»Stk. 12. Finanstilsynet kan dispensere fra dette kapitels bestemmelser.«.

§ 6 a. - - -

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført under § 6, stk. 2, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 6, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 6, stk. 5, henføres til § 6, stk. 2, nr. 1-3.

6. I § 6 a, stk. 7, 3. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 4«.

7. Efter § 6 a indsættes

»§ 6 b. Bestyrelsen kan oprette investeringspuljer og kan tilbyde lønmodtagere, at indeståender på den enkelte lønmodtagers konto kan placeres heri.

Stk. 2. Investeringspuljerne skal sammen med fondens øvrige midler forvaltes og placeres i overensstemmelse med § 6, stk. 2-5.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for investeringspuljer, herunder regler om administration, regnskab og revision samt om kundeinformation.«.

§ 7. Fondens overskud tilskrives en gang årligt de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i den samlede formue, første gang for perioden 1. september 1977 til 31. december 1980.

8. § 7 affattes således

»§ 7. Fondens overskud tilskrives én gang årligt de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i den samlede formue. Dette gælder dog ikke den del af Fondens overskud, der hidrører fra investeringspuljer, jf. § 6 b.

Stk. 2. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår fastsættes bestyrelsen en forrentning fra årets begyndelse til udbetalingstidspunktet.

Stk. 2. Overskud fra investeringspuljer tilskrives én gang årligt de enkelte lønmodtageres konti i forhold til deres andel i de respektive investeringspuljers formue, første gang for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2000.

Stk. 3. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår fastsætter bestyrelsen forrentning fra årets begyndelse til udbetalingstidspunktet.«.

Bilag A

Følgende lande er omfattet af zone A

9. Lovens Bilag A affattes således

»Følgende lande er omfattet af zone A: Medlemsstaterne i EU/EØS og alle andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) samt Saudi-Arabien. «.

Australien

Belgien

Canada

Danmark

De Forenede Stater (USA)

Det Forenede Kongerige (Storbritannien)

Finland

Forbundsrepublikken Tyskland

Frankrig

Grækenland

Irland

Island

Italien

Japan

Luxembourg

Nederlandene (Holland)

New Zealand

Norge

Portugal

Saudi Arabien

Schweiz

Spanien

Sverige

Tyrkiet

Østrig

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 26. - - -

1. I § 26, stk. 2, nr. 3, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler skal være anbragt i følgende kategorier af aktiver

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder samme sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige ejendomsvurdering,

7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF,

2. § 26, stk. 2, nr. 7, affattes således

»7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF, andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger, «.

8) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

9) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,

10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A,

12) aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den danske undergrund,

3. § 26, stk. 2, nr. 12, ophæves.

Nr. 13 bliver herefter nr. 12.

13) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke er omfattet af nr. 1-12.

4. § 26, stk. 2, nr. 13, der bliver nr. 12, affattes således

»12) unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, samt andre udlån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-11. «.

§ 26. - - -

5. I § 26, stk. 8, ændres »stk. 2, nr. 7-13« til: »stk. 2, nr. 7-12«.

Stk. 8. Højst 50 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 7-13, eller stk. 4 og 5, jf. dog § 26 a, stk. 7 og 9.

Stk. 10. Højst 1 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 12.

6. § 26, stk. 10, ophæves.

Stk. 11. Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af udlån omfattet af stk. 2, nr. 13, og per debitor højst 1. pct.

Stk. 11-13 bliver herefter stk. 10-12.

Stk. 12. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 13.

7. I § 26, stk. 11, der bliver stk. 10, ændres »stk. 2, nr. 13« til: »stk. 2, nr. 12«.

Stk. 13. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 2, nr. 1-13, nævnte aktivgrupper.

8. § 26, stk. 12, der bliver stk. 11, affattes således

»Stk. 11. Højst 20 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 2, nr. 12. Heraf må andre udlån og værdipapirer, som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, højst udgøre 10 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.«.

9. I § 26, stk. 13, der bliver stk. 12, ændres »stk. 2, nr. 1-13« til: »stk. 2, nr. 1-12«.

10. I § 26 indsættes som stk. 13

»Stk. 13. Finanstilsynet kan dispensere fra dette kapitels bestemmelser.«.

§ 26 a. - - -

11. I § 26 a, stk. 9, 2. pkt. ændres »§ 26, stk. 7, 10 og 11« til: »§ 26, stk. 7 og 10«.

Stk. 9. Stk. 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse på investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 26, stk. 4-6, samt på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 26. stk. 7, 10 og 11, henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.

Bilag A

Følgende lande er omfattet af zone A

12. Lovens Bilag A affattes således

»Følgende lande er omfattet af zone A: Medlemsstaterne i EU/EØS og alle andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) samt Saudi-Arabien. «.

Australien

Belgien

Canada

Danmark

De Forenede Stater (USA)

Det Forenede Kongerige (Storbritannien)

Finland

Forbundsrepublikken Tyskland

Frankrig

Grækenland

Irland

Island

Italien

Japan

Korea

Luxembourg

Mexico

Nederlandene (Holland)

New Zealand

Norge

Polen

Portugal

Saudi Arabien

Schweiz

Spanien

Sverige

Tjekkiet

Tyrkiet

Ungarn

Østrig

§ 46 a. Til dækning af pensionskassens samlede pensionsmæssige hensættelser, jf. § 46, kan følgende aktiver anvendes

1) obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag 1 til lov om forsikringsvirksomhed,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 5, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, som frembyder tilsvarende sikkerhed,

4) tilgodehavender, undtagen tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige ejendomsvurdering,

7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF, andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger,

8) andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A,

9) aktier og andre kapitalandele noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A,

10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A eller,

12) unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1 i lov om værdipapirhandel m.v. eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, samt andre udlån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-11.

Stk. 2. Hvis pensionskassen har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 1. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 3. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 7-12, der anvendes til at dække de pensionsmæssige hensættelser, må tilsammen højst udgøre 50 pct. af de pensionsmæssige hensættelser, jf. dog § 47, stk. 7 og 9.

Stk. 4. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 11, der anvendes til at dække de pensionsmæssige hensættelser, må tilsammen højst udgøre 10 pct. af de pensionsmæssige hensættelser.

Stk. 5. Udlån, der omfattes af stk. 1, nr. 12, må tilsammen højst udgøre 2 pct. af de pensionsmæssige hensættelser og pr. debitor højst 1 pct. af de pensionsmæssige hensættelser.

Stk. 6. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 12, der anvendes til at dække de pensionsmæssige hensættelser, må i alt højst udgøre 20 pct. af de pensionsmæssige hensættelser. Heraf må andre udlån og værdipapirer, som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, højst udgøre 10 pct. af de pensionsmæssige hensættelser.

Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 1, nr. 1-12 nævnte aktivgrupper.

§ 46. Midler svarende til mindst 50 pct. af pensionshensættelserne skal være anbragt på følgende måde

1) i fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant,

2) i fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn,

3) som indestående i danske pengeinstitutter,

4) i lån sikret ved tinglyst panteret i beboelses- eller kontorejendomme eller ejendomme, hvis værdi i øvrigt er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse, dog ikke ud over to tredjedele af ejendomsværdien ifølge den senest foretagne offentlige vurdering,

5) i fast ejendom, som pensionskassen ejer, og som er af samme art som nævnt under nr. 4, eller

6) i lån mod sikkerhed, som må anses for lige så betryggende som de under nr. 4 nævnte, og i værdipapirer, som efter den sikkerhed, de frembyder, kan stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt under nr. 1-3 og 5.

»§ 46. Pensionskasser skal ud over aktiver, der modsvarer solvensmargenen, til enhver tid have aktiver som nævnt i § 46 a til en samlet værdi, der mindst modsvarer størrelsen af pensionskassens samlede pensionsmæssige hensættelser. Det påhviler en pensionskasses ledelse at sikre, at disse aktiver inden for de begrænsninger, der er fastlagt i § 46 a, § 47 og i medfør af § 48, er udvalgt således, at de i forhold til arten af pensionskassens forpligtelser med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en art og sammensætning, så de er egnede til at fyldestgøre de sikrede, herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssig stor afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt investering.

Stk. 2. De begrænsninger for midlernes anbringelse, der er fastsat i stk. 1, kan fraviges af Finanstilsynet.

Stk. 2. Til brug for bestemmelserne i dette kapitel opgøres de pensionsmæssige hensættelser i overensstemmelse med § 42.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 1 og § 47 nævnte aktivgrupper.

Stk. 3. Aktivernes værdi opgøres til brug for bestemmelserne i dette kapitel efter følgende regler

1) Aktivernes værdi opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved pensionskassens aflæggelse af årsregnskab.

2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af modregnelige forpligtelser over for låntager.

3) Har pensionskassen indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække de pensionsmæssige forpligtelser, medregnes værdien af sådanne kontrakter i aktivernes værdi.

4) Tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer som nævnt i § 46 a, stk. 1, nr. 1-4, og 6, medregnes i værdipapirernes værdi.

§ 46 a. Til dækning af pensionskassens samlede pensionsmæssige hensættelser, jf. § 46, kan følgende aktiver anvendes

1) obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag 1 til lov om forsikringsvirksomhed,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 5, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, som frembyder tilsvarende sikkerhed,

4) tilgodehavender, undtagen tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige ejendomsvurdering,

7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF, andele i placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, jf. § 1 og § 2, stk. 2, nr. 1-3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger,

8) andre obligationer og lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A,

9) aktier og andre kapitalandele noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A,

10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,

11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A eller,

12) unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1 i lov om værdipapirhandel m.v. eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, samt andre udlån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-11.

Stk. 2. Hvis pensionskassen har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 1. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 3. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 7-12, der anvendes til at dække de pensionsmæssige hensættelser, må tilsammen højst udgøre 50 pct. af de pensionsmæssige hensættelser, jf. dog § 47, stk. 7 og 9.

Stk. 4. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 11, der anvendes til at dække de pensionsmæssige hensættelser, må tilsammen højst udgøre 10 pct. af de pensionsmæssige hensættelser.

Stk. 5. Udlån, der omfattes af stk. 1, nr. 12, må tilsammen højst udgøre 2 pct. af de pensionsmæssige hensættelser og pr. debitor højst 1 pct. af de pensionsmæssige hensættelser.

Stk. 6. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 12, der anvendes til at dække de pensionsmæssige hensættelser, må i alt højst udgøre 20 pct. af de pensionsmæssige hensættelser. Heraf må andre udlån og værdipapirer, som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, højst udgøre 10 pct. af de pensionsmæssige hensættelser.

Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 1, nr. 1-12 nævnte aktivgrupper.

§ 47. En pensionskasse må ikke blandt de aktiver, der anvendes til at dække de pensionsmæssige hensættelser, anvende aktiver, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af de pensionsmæssige hensættelser. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko for pensionskassen.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 46 a stk. 1, nr. 5, og lån omfattet af § 46 a, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1-2 tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Hvis en pensionskasse har investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 46 a, stk. 1, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på pensionskassens samlede engagement med selskabet.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 46 a, stk. 1, nr. 3, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 46 a, stk. 1, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Aktiver, der ikke omfattes af § 46 a, stk. 1, nr. 4, kan højst medgå inden for de grænser, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført under § 46 a, stk. 1, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 46 a, stk. 1, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 46 a, stk. 3, henføres til § 46 a, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 8. Stk. 1-2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 46 a, stk. 1, nr. 1 og 2.

Stk. 9. Stk. 1-2 finder ikke anvendelse på investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 46 a, stk. 2, samt på selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 46 a, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 46 a, stk. 3, 5 og 6, henføres til § 46 a, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 10. Såfremt pensionskassen i forbindelse med sin normale drift har fået et tilgodehavende i den eller de virksomheder, pensionskassen er knyttet til, må dette ikke varigt overstige et beløb, som må anses for rimeligt i forhold til pensionskassens størrelse og virksomhedens art.

§ 47. En pensionskasses samlede anbringelse af midler i en enkelt virksomhed i form af ejerkapital og lånekapital må ikke overstige 2 pct. af pensionskassens samlede passiver. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land, der efter lov om forsikringsvirksomhed hører under zone A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

§ 47. En pensionskasse må ikke blandt de aktiver, der anvendes til at dække de pensionsmæssige hensættelser, anvende aktiver, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af de pensionsmæssige hensættelser. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for en pensionskasses samlede anbringelse af midler hos virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at anbringelserne hos de pågældende udgør en samlet risiko for pensionskassen.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko for pensionskassen.

Stk. 3. Såfremt pensionskassen i forbindelse med sin normale drift har fået et tilgodehavende i den eller de virksomheder, pensionskassen er knyttet til, må dette ikke varigt overstige et beløb, som må anses for rimeligt i forhold til pensionskassens størrelse og virksomhedens art.

Stk. 3. For grunde og bygninger omfattet af § 46 a stk. 1, nr. 5, og lån omfattet af § 46 a, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1-2 tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på aktiver efter § 46, stk. 1, eller på aktiver, der efter Finanstilsynets skøn frembyder en tilsvarende sikkerhed.

Stk. 4. Hvis en pensionskasse har investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 46 a, stk. 1, nr. 5, finder den i stk. 3 anførte grænse anvendelse på pensionskassens samlede engagement med selskabet.

Stk. 5. For anbringelse af midler i kapitalformidlingsaktieselskaber finder reglen i stk. 1 alene anvendelse på midler svarende til pensionshensættelserne.

Stk. 5. For aktiver omfattet af § 46 a, stk. 1, nr. 3, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 46 a, stk. 1, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Aktiver, der ikke omfattes af § 46 a, stk. 1, nr. 4, kan højst medgå inden for de grænser, der er fastsat i stk. 1.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført under § 46 a, stk. 1, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 46 a, stk. 1, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 46 a, stk. 3, henføres til § 46 a, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 8. Stk. 1-2 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 46 a, stk. 1, nr. 1 og 2.

Stk. 9. Stk. 1-2 finder ikke anvendelse på investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 46 a, stk. 2, samt på selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 46 a, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 46 a, stk. 3, 5 og 6, henføres til § 46 a, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 10. Såfremt pensionskassen i forbindelse med sin normale drift har fået et tilgodehavende i den eller de virksomheder, pensionskassen er knyttet til, må dette ikke varigt overstige et beløb, som må anses for rimeligt i forhold til pensionskassens størrelse og virksomhedens art.

§ 48. Finanstilsynet fastsætter regler om, hvorledes de pensionsmæssige hensættelser skal være dækket med hensyn til aktivernes lokalisering og deres valutamæssige overensstemmelse (kongruens) med hensættelserne.

§ 48. Finanstilsynet fastsætter regler om midlernes placering med hensyn til kongruens og lokalisering i forhold til de valutaer og de lande, i hvilke pensionsforpligtelserne skal afvikles.

§ 48. Finanstilsynet fastsætter regler om, hvorledes de pensionsmæssige hensættelser skal være dækket med hensyn til aktivernes lokalisering og deres valutamæssige overensstemmelse (kongruens) med hensættelserne.

§ 49. I pensionskassen skal der føres et register over aktiverne efter § 46 a, stk. 1, samt finansielle kontrakter efter § 46, stk. 3, nr. 3. De registrerede aktiver tjener udelukkende til fyldestgørelse af medlemmerne.

Stk. 2. De pensionsmæssige hensættelser opgøres af den ansvarshavende aktuar ved regnskabsårets afslutning. Pensionskassen har derpå 3 måneders frist til at registrere de fornødne aktiver til dækning af de pensionsmæssige hensættelser. I løbet af regnskabsåret skal pensionskassen foretage registrering til dækning af det beløb, hvormed de pensionsmæssige hensættelser skønnes at være vokset i den forløbne del af regnskabsåret.

Stk. 3. Den statsautoriserede revisor har pligt til at påse, at stk. 2, 2. og 3. pkt., overholdes.

Stk. 4. Indgår der fast ejendom blandt aktiverne, registreres et tinglyst ejerpantebrev.

Stk. 5. Har pensionskassen et datterselskab, der omfattes af § 46 a, stk. 2, registreres kapitalandelene i samt eventuelle lån til datterselskabet.

Stk. 6. Pensionskassen giver indberetning til Finanstilsynet om, hvilke aktiver der er registreret i medfør af stk. 2, 2. og 3. pkt. Finanstilsynet eller den, Finanstilsynet bemyndiger hertil, kontrollerer tilstedeværelsen af disse aktiver efter nærmere regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om pensionskassens indberetnings- og registreringspligt.

Stk. 8. Finanstilsynet kan kræve registeret deponeret, hvis tilsynet beslutter at begrænse eller forbyde pensionskassens rådighed over dets aktiver. Ved deponering af registeret skal Finanstilsynet registreres som berettiget i en værdipapircentral med hensyn til fondsaktiver. Med hensyn til de øvrige midler, der tjener til dækning af de pensionsmæssige hensættelser, skal disse håndpantsættes til fordel for Finanstilsynet.

Stk. 9. Så længe registeret er deponeret, skal enhver ændring godkendes af Finanstilsynet og noteres i registeret.

§ 49. En pensionskasse skal registrere aktiver til en bogført værdi svarende til de af aktuaren opgjorte pensionshensættelser. De registrerede aktiver tjener udelukkende til fyldestgørelse af medlemmerne.

§ 49. I pensionskassen skal der føres et register over aktiverne efter § 46 a, stk. 1, samt finansielle kontrakter efter § 46, stk. 3, nr. 3. De registrerede aktiver tjener udelukkende til fyldestgørelse af medlemmerne.

Stk. 2. Pensionshensættelserne opgøres af aktuaren ved regnskabsårets slutning. Pensionskassen her derpå 3 måneders frist til at registrere de fornødne aktiver til dækning af forsikringshensættelserne. I løbet af regnskabsåret skal foretages registrering til dækning af det beløb, pensionshensættelserne skønnes at være vokset i den forløbne del af regnskabsåret.

Stk. 2. De pensionsmæssige hensættelser opgøres af den ansvarshavende aktuar ved regnskabsårets afslutning. Pensionskassen har derpå 3 måneders frist til at registrere de fornødne aktiver til dækning af de pensionsmæssige hensættelser. I løbet af regnskabsåret skal pensionskassen foretage registrering til dækning af det beløb, hvormed de pensionsmæssige hensættelser skønnes at være vokset i den forløbne del af regnskabsåret.

Stk. 3. Den statsautoriserede revisor har pligt til at påse, at stk. 2, 2. og 3. pkt., overholdes.

Stk. 3. Den statsautoriserede revisor har pligt til at påse, at stk. 2, 2. og 3. pkt., overholdes.

Stk. 4. Såfremt en del af pensionshensættelserne dækkes af fast ejendom, der tilhører pensionskassen, registreres et tinglyst ejerpantebrev.

Stk. 4. Indgår der fast ejendom blandt aktiverne, registreres et tinglyst ejerpantebrev.

Stk. 5. Mindst 50 pct. af de registrerede aktiver skal være aktiver efter § 46.

Stk. 5. Har pensionskassen et datterselskab, der omfattes af § 46 a, stk. 2, registreres kapitalandelene i samt eventuelle lån til datterselskabet.

Stk. 6. Pensionskassen giver indberetning til Finanstilsynet om, hvilke aktiver der er registreret i medfør af stk. 2, 2. og 3. pkt. Finanstilsynet eller den, Finanstilsynet bemyndiger hertil, kontrollerer tilstedeværelsen af disse aktiver efter nærmere regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 6. Pensionskassen giver indberetning til Finanstilsynet om, hvilke aktiver der er registreret i medfør af stk. 2, 2. og 3. pkt. Finanstilsynet eller den, Finanstilsynet bemyndiger hertil, kontrollerer tilstedeværelsen af disse aktiver efter nærmere regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om pensionskassernes indberetnings- og registreringspligt.

Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om pensionskassens indberetnings- og registreringspligt.

Stk. 8. Finanstilsynet kan kræve registeret deponeret, hvis tilsynet beslutter at begrænse eller forbyde pensionskassens rådighed over dens aktiver. Ved deponering af registeret skal med hensyn til fondsaktiver Finanstilsynet registreres som berettiget i en værdipapircentral, og med hensyn til de øvrige midler, der tjener til dækning af pensionshensættelserne, skal disse håndpantsættes til fordel for Finanstilsynet.

Stk. 8. Finanstilsynet kan kræve registeret deponeret, hvis tilsynet beslutter at begrænse eller forbyde pensionskassens rådighed over dets aktiver. Ved deponering af registeret skal Finanstilsynet registreres som berettiget i en værdipapircentral med hensyn til fondsaktiver. Med hensyn til de øvrige midler, der tjener til dækning af de pensionsmæssige hensættelser, skal disse håndpantsættes til fordel for Finanstilsynet.

Stk. 9. Så længe registeret er deponeret, skal enhver ændring godkendes af Finanstilsynet og noteres i registeret.

Stk. 9. Så længe registeret er deponeret, skal enhver ændring godkendes af Finanstilsynet og noteres i registeret.

§ 50. Finanstilsynet kan dispensere fra dette kapitels bestemmelser.«.

4. § 52 affattes således

»§ 52. Kapitel 8 a i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. samt §§ 179 og 190 i lov om forsikringsvirksomhed finder anvendelse med de nødvendige tilpasninger for firmapensionskasser.

Stk. 2. § 61 a, stk. 2, og § 61 c, stk. 2, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. finder alene anvendelse, når 1/10 af samtlige stemmeberettigede medlemmer på en generalforsamling stiller krav herom.

Stk. 3. § 61 h i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskaber m.v. finder tilsvarende anvendelse på forholdet mellem en pensionskasse og den eller de virksomheder, som pensionskassen er knyttet til. «.

5. § 53 affattes således

»§ 53. § 95 i aktieselskabsloven finder anvendelse med de nødvendige tilpasninger for firmapensionskasser. Skifterettens udpegning af granskningsmænd forudsætter, at forslaget herom har opnået tilslutning fra mindst 25 pct. af samtlige stemmeberettigede medlemmer. «.

6. I § 63, 2. pkt., ændres »§§ 49-50« til: »§ 49«.

7. I § 64, stk. 4, ændres »§ 46« til: »§ 46 a« og »§§ 49 og 50« til: »§ 49«.

8. Efter § 66 indsættes

»§ 66 a. Finanstilsynets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte pensionskasse eller dens medlemmer kan identificeres.

Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en pensionskasse er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører medlemsforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde pensionskassen.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til

1) Fondsrådet.

2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

5) Folketingets Ombudsmand.

6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7) Kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter, nedsat ved lov eller i henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a.

8) Folketingets stående udvalg vedrørende en pensionskasses generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår pensionskasser i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af pensionskassen.

9) Rigsrevisionen.

10) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved pensionskassens likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af pensionskassens regnskaber under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

11) Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.

12) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der fører tilsyn med pensionskasser.

13) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved pensionskassens likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af pensionskassens regnskaber under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

14) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med under forudsætning af, at oplysningerne i henhold til de pågældende myndigheders nationale lovgivning er undergivet tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international aftale.

Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 7. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.

§ 50. Ved opgørelsen af, om aktiver registreret i overensstemmelse med § 46 svarer til pensionshensættelserne, kan medregnes tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer efter § 46, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 6, forudsat at værdipapirerne er registreret.

§ 50. Finanstilsynet kan dispensere fra dette kapitels bestemmelser.«.

4. § 52 affattes således

§ 52. Årsregnskabet skal revideres af en eller flere revisorer valgt af generalforsamlingen i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Mindst én af revisorerne skal være statsautoriseret eller registreret.

»§ 52. Kapitel 8 a i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. samt §§ 179 og 190 i lov om forsikringsvirksomhed finder anvendelse med de nødvendige tilpasninger for firmapensionskasser.

Stk. 2. § 61 a, stk. 2, og § 61 c, stk. 2, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. finder alene anvendelse, når 1/10 af samtlige stemmeberettigede medlemmer på en generalforsamling stiller krav herom.

Stk. 3. § 61 h i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskaber m.v. finder tilsvarende anvendelse på forholdet mellem en pensionskasse og den eller de virksomheder, som pensionskassen er knyttet til. «.

5. § 53 affattes således

§ 53. § 179, stk. 1, § 180, stk. 1 og 4, § 181, § 182, stk. 1-3, 5, 7 og 8, § 183, § 184, stk. 1 og 5, § 186, § 188, § 189, stk. 1 og 2, § 189, stk. 3, 1. og 2. pkt., § 190 og § 191 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse. Vælges et revisionsselskab til revisor, skal den, hvem revisionen overdrages, opfylde de i lov om forsikringsvirksomhed § 180, stk. 1 og 4, samt § 181 foreskrevne betingelser. § 184, stk. 4, i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse for såvidt angår revisorernes pligt til at påse, at reglerne i § 188 i lov om forsikringsvirksomhed om forelæggelse og underskrivelse af revisionsprotokollen er overholdt. § 185 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse på forholdet mellem pensionskasserne og den eller de virksomheder, de er knyttet til.

»§ 53. § 95 i aktieselskabsloven finder anvendelse med de nødvendige tilpasninger for firmapensionskasser. Skifterettens udpegning af granskningsmænd forudsætter, at forslaget herom har opnået tilslutning fra mindst 25 pct. af samtlige stemmeberettigede medlemmer. «.

Stk. 2. Finanstilsynets udnævnelse af revisor og skifterettens udpegning af gransknngsmænd forudsætter, at forslaget herom har opnået tilslutning fra mindst henholdsvis 10 pct. og 25 pct. af samtlige stemmeberettigede medlemmer.

§ 57 I. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings midler skal være anbragt i følgende kategorier af aktiver

§ 57. - - -

Stk. 7. Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 12.

3. § 57 I, stk. 1, nr. 12, affattes således

»12) unoterede kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret markedsplads, jf. § 40, stk. 1 i lov om værdipapirhandel m.v. eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, samt andre udlån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-11.«.

4. § 57 I, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Højst 20 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver må udgøres af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 12. Heraf må andre udlån og værdipapirer, som ikke handles på en autoriseret markedsplads eller et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, højst udgøre 10 pct. af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings aktiver.«.

5. I § 57 J indsættes som stk. 11

»Stk. 11. Finanstilsynet kan dispensere fra bestemmelserne i §§ 57 I og J.«.

§ 63. Deling af pensionskassens formue efter fyldestgørelse af kreditorerne sker i overensstemmelse med vedtægternes forskrifter. De midler, der i medfør af §§ 49-50 er registreret, tjener alene til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige forpligtelser. Delingen af pensionskassens formue må ikke foretages, før Finanstilsynet har godkendt en plan derfor.

6. I § 63, 2. pkt., ændres »§§ 49-50« til: »§ 49«.

§ 64. - - -

7. I § 64, stk. 4, ændres »§ 46« til: »§ 46 a« og »§§ 49 og 50« til: »§ 49«.

Stk. 4. Erklæres en pensionskasse konkurs, tages bestanden af pensionstilsagn under administration af Finanstilsynet, og skifteretten oversender de i § 46 nævnte midler til Finanstilsynet. De enkelte pensionsberettigede kan ikke gøre krav gældende imod konkursboet. Derimod kan Finanstilsynet i konkursboet anmelde et beløb svarende til forskellen mellem pensionshensættelserne ved konkursens indtræden og værdien af de midler, der er registreret i medfør af §§ 49 og 50.

8. Efter § 66 indsættes

»§ 66 a. Finanstilsynets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte pensionskasse eller dens medlemmer kan identificeres.

Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en pensionskasse er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører medlemsforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde pensionskassen.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til

1) Fondsrådet.

2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

5) Folketingets Ombudsmand.

6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7) Kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter, nedsat ved lov eller i henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a.

8) Folketingets stående udvalg vedrørende en pensionskasses generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår pensionskasser i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af pensionskassen.

9) Rigsrevisionen.

10) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved pensionskassens likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af pensionskassens regnskaber under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

11) Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.

12) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der fører tilsyn med pensionskasser.

13) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved pensionskassens likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af pensionskassens regnskaber under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

14) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med under forudsætning af, at oplysningerne i henhold til de pågældende myndigheders nationale lovgivning er undergivet tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international aftale.

Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 7. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.

§ 66 b. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene den pensionskasse, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet vedrører, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. I nedenstående tilfælde anses en anden end pensionskassen tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende

1) Den, der overtræder lovens påbud om at løfter om pensionstilsagn skal afdækkes enten i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, jf. § 1, § 2, stk. 1, og § 4.

2) Den, der uanset bestemmelsen i § 9 mener at have et krav, der er grundet i pensionsløftet, jf. § 9.

3) En virksomhed, som ansøger om koncession til at drive pensionskassevirksomhed, jf. § 10, stk. 1.

4) En aktuar, som Finanstilsynet nægter at godkende som aktuar i pensionskassen, jf. § 26.

5) Revisor i en pensionskasse, når Finanstilsynet afskediger eller pålægger denne at give oplysninger om pensionskassens forhold, samt i sager vedrørende forbuddet mod, at en revisor har lån m.v. i den pensionskasse, som revisor reviderer, jf. § 52, stk. 1, samt i sager, hvor de valgte revisorer eller aktuaren ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 52, stk. 1 samt § 26, stk. 3, 4. pkt.

Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør, en aktuar, en likvidator eller andre ledende medarbejdere i en pensionskasse, hvis Finanstilsynets påtale eller pålæg i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod pågældende.«.

9. I § 71, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 53, stk. 1« til: »§ 52, stk. 1«.

10. I § 71, stk. 3, indsættes efter »efter«: »§ 6 a, «.

11. § 72 affattes således

»§ 72. Undlader en pensionskasses bestyrelse, direktion, likvidator, revisor eller aktuar i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder. «.

12. I § 74, stk. 2, indsættes efter »§§ 31-36,«: »§§ 46-47,«.

§ 66 b. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene den pensionskasse, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet vedrører, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. I nedenstående tilfælde anses en anden end pensionskassen tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende

1) Den, der overtræder lovens påbud om at løfter om pensionstilsagn skal afdækkes enten i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, jf. § 1, § 2, stk. 1, og § 4.

2) Den, der uanset bestemmelsen i § 9 mener at have et krav, der er grundet i pensionsløftet, jf. § 9.

3) En virksomhed, som ansøger om koncession til at drive pensionskassevirksomhed, jf. § 10, stk. 1.

4) En aktuar, som Finanstilsynet nægter at godkende som aktuar i pensionskassen, jf. § 26.

5) Revisor i en pensionskasse, når Finanstilsynet afskediger eller pålægger denne at give oplysninger om pensionskassens forhold, samt i sager vedrørende forbuddet mod, at en revisor har lån m.v. i den pensionskasse, som revisor reviderer, jf. § 52, stk. 1, samt i sager, hvor de valgte revisorer eller aktuaren ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 52, stk. 1 samt § 26, stk. 3, 4. pkt.

Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør, en aktuar, en likvidator eller andre ledende medarbejdere i en pensionskasse, hvis Finanstilsynets påtale eller pålæg i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod pågældende.«.

§ 71. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes den, der overtræder § 1, stk. 1, § 4, § 9a, § 10, stk. 1, § 15, § 16, stk. 1, § 20, stk. 3 og 4, § 24, § 26, § 29, § 32, stk. 1, 2. pkt., § 37, stk. 1, §§ 38-39, § 41, stk. 1 og 3, § 43, § 49, § 54, stk. 1-3, § 55, 3. pkt., § 62, stk. 1, 2. pkt., § 62, stk. 4, § 63 og § 64, stk. 1, 2. pkt., med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 20, stk. 1, 1. pkt. Endvidere straffes overtrædelse af de i § 53, stk. 1, nævnte bestemmelser, i det omfang en sådan overtrædelse kan straffes efter § 260 i lov om forsikringsvirksomhed.

9. I § 71, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 53, stk. 1« til: »§ 52, stk. 1«.

§ 71. - - -

10. I § 71, stk. 3, indsættes efter »efter« : »§ 6 a,«.

Stk. 3. Den, der ikke efterkommer et påbud efter § 56, stk. 1 og 2, eller § 66, straffes med bøde.

11. § 72 affattes således

§ 72. Undlader en pensionskasses bestyrelse, direktør, likvidator, revisor eller aktuar at efterkomme de pligter, der efter loven påhviler eller pålægges dem, kan Finanstilsynet pålægge de pågældende under daglige eller ugentlige bøder at opfylde pligterne.

»§ 72. Undlader en pensionskasses bestyrelse, direktion, likvidator, revisor eller aktuar i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder. «.

§ 74. - - -

12. I § 74, stk. 2, indsættes efter »§§ 31-36,«: »§§ 46-47,«.

Stk. 2. Finanstilsynet kan for en pensionskasse, der omfattes af stk. 1, og som udelukkende har medlemmer, der omfattes af § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, tillade afvigelser fra bestemmelserne i §§ 11-14, § 22, § 28, §§ 31-36, § 58 og §§ 61 og 62 i denne lov

Fremsat den 22. oktober 1998 af økonomiministeren (Marianne Jelved)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om forsikring mod følger af arbejdsskade

(Placeringsregler, tavshedspligt, partsbegreb, investeringspuljer m.v.)