Forslag til Lov om ændring af realkreditloven

§ 1

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997, som ændret ved § 6 i lov nr. 414 af 26. juni 1998 og § 2 i lov nr. 491 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes som stk. 6

»Stk. 6. Realkreditinstitutter skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god realkreditinstitutpraksis. Finanstilsynet kan i tilfælde, hvor realkreditinstitutter handler i strid hermed, give pålæg om, at denne handlemåde bringes til ophør.«.

2. I § 2, stk. 3, § 10, § 12, stk. 9, § 43, § 44, stk. 2, § 45, stk. 1, § 49, stk. 4, § 50, stk. 2 og stk. 3, 1. og 2. pkt., § 51, stk. 2 og 3, § 53, stk. 3 og stk. 5, 1. og 2. pkt., § 53 a, stk. 3, § 53 h, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 58, stk. 4, § 64, stk. 3, § 65, stk. 2, § 65 a, stk. 8, § 65 b, stk. 2, § 65 c, stk. 1, 2. pkt., og stk. 8, § 65 d, § 74, stk. 4, § 75, stk. 4, § 78, stk. 1 og 5, § 79, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 80, stk. 1 og 2, § 82, stk. 1, § 84, stk. 1, 2. pkt., § 85, 2. pkt., § 86, stk. 3, 1. pkt., § 87, stk. 1, § 89, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 90, stk. 2, 2. pkt., og stk. 5, § 91, stk. 1, 3 og 5, 1. pkt., og § 105, stk. 1, ændres »Økonomiministeren« til: »Finanstilsynet«.

3. I § 7, stk. 2, § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, 3, 5 og 9, § 49, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 50, stk. 1, stk. 4 og stk. 5, 1. pkt., § 51, stk. 1, § 52, stk. 5, § 73, stk. 3, § 75, stk. 1 og 2, § 77, stk. 1, 2. pkt., § 78, stk. 7 og 8, § 79, stk. 1, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, § 81, stk. 1 og 2, § 82, stk. 2, § 83, stk. 2, 1. og 2. pkt., § 84, stk. 1, 3. pkt., § 85, 1. pkt., § 86, stk. 1, stk. 2, og stk. 3, 2. pkt., § 91, stk. 2, § 92, stk. 1, og stk. 2, 1. og 2. pkt. og § 102, stk. 2, ændres »økonomiministeren« til: »Finanstilsynet«.

4. I § 8, stk. 2, 1. pkt. ændres »forvaltningen af realkreditinstituttet« til: »ledelsen af realkreditinstituttet, eller som i øvrigt har snævre forbindelser til realkreditinstituttet, jf. § 9, stk. 4«.

5. § 8, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

6. I § 9, stk. 6, ændres »ikke skønnes egnede til at sikre« til: »skønnes at ville modvirke«.

7. Efter § 9 indsættes

»§ 9 a. Når Finanstilsynet har meddelt godkendelse til at drive realkreditvirksomhed, skal realkreditinstituttet registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Med anmeldelse til registrering skal realkreditinstituttet indsende et dateret eksemplar af vedtægterne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der videresender en kopi til Finanstilsynet.

Stk. 2. Ved anmeldelse af vedtægtsændringer skal realkreditinstituttet indsende et dateret eksemplar med den fuldstændige nye affattelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der videresender en kopi til Finanstilsynet.«.

8. I § 18 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Hvervet som intern revisionschef kan ikke forenes med hvervet som bestyrelsesmedlem.«.

9. I § 18 b, stk. 5, ændres »andre medarbejdere omfattet af personkredsen i § 18 a, stk. 1,« til: »vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede, samt andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner,«.

10. § 18 b, stk. 7, ophæves.

11. § 19, stk. 2, ophæves.

12. Overskriften til kapitel 4 affattes således

»Kapitel 4

Løbetider og afdragsprofiler«

13. §§ 21-23 ophæves.

14. §§ 24-25 affattes således

»§ 24. Den maksimale løbetid er 30 år, jf. dog stk. 2. Ved fastsættelse af lånets løbetid skal der tages hensyn til pantets forventede værdiforringelse og lånets afdragsprofil.

Stk. 2. Den maksimale løbetid er 35 år for lån til alment boligbyggeri, ungdomsboliger og private andelsboliger, såfremt långivningen sker på grundlag af tilsagn om støtte efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

§ 1

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997, som ændret ved § 6 i lov nr. 414 af 26. juni 1998 og § 2 i lov nr. 491 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes som stk. 6

»Stk. 6. Realkreditinstitutter skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god realkreditinstitutpraksis. Finanstilsynet kan i tilfælde, hvor realkreditinstitutter handler i strid hermed, give pålæg om, at denne handlemåde bringes til ophør.«.

2. I § 2, stk. 3, § 10, § 12, stk. 9, § 43, § 44, stk. 2, § 45, stk. 1, § 49, stk. 4, § 50, stk. 2 og stk. 3, 1. og 2. pkt., § 51, stk. 2 og 3, § 53, stk. 3 og stk. 5, 1. og 2. pkt., § 53 a, stk. 3, § 53 h, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 58, stk. 4, § 64, stk. 3, § 65, stk. 2, § 65 a, stk. 8, § 65 b, stk. 2, § 65 c, stk. 1, 2. pkt., og stk. 8, § 65 d, § 74, stk. 4, § 75, stk. 4, § 78, stk. 1 og 5, § 79, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 80, stk. 1 og 2, § 82, stk. 1, § 84, stk. 1, 2. pkt., § 85, 2. pkt., § 86, stk. 3, 1. pkt., § 87, stk. 1, § 89, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 90, stk. 2, 2. pkt., og stk. 5, § 91, stk. 1, 3 og 5, 1. pkt., og § 105, stk. 1, ændres »Økonomiministeren« til: »Finanstilsynet«.

3. I § 7, stk. 2, § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, 3, 5 og 9, § 49, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 50, stk. 1, stk. 4 og stk. 5, 1. pkt., § 51, stk. 1, § 52, stk. 5, § 73, stk. 3, § 75, stk. 1 og 2, § 77, stk. 1, 2. pkt., § 78, stk. 7 og 8, § 79, stk. 1, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, § 81, stk. 1 og 2, § 82, stk. 2, § 83, stk. 2, 1. og 2. pkt., § 84, stk. 1, 3. pkt., § 85, 1. pkt., § 86, stk. 1, stk. 2, og stk. 3, 2. pkt., § 91, stk. 2, § 92, stk. 1, og stk. 2, 1. og 2. pkt. og § 102, stk. 2, ændres »økonomiministeren« til: »Finanstilsynet«.

Kapitel 2

2. Overskriften til Kapitel 2 affattes således

Lånetyper, obligationsudstedelse og hæftelsesforhold

»Løbetider, obligationsudstedelse og hæftelsesforhold«

§ 2

I lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 647 af 2. juli 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 2 ændres »45-70 pct.« til: »60-70 pct.«.

2. Overskriften til Kapitel 2 affattes således

»Løbetider, obligationsudstedelse og hæftelsesforhold«.

3. §§ 5-6 a ophæves.

4. § 10, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

5. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

» Stk. 3. Lån kan uanset stk. 1 ydes til indfrielse af egne lån, der er ydet på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer og på grundlag af udstedelse af andre værdipapirer end realkreditobligationer, og til indfrielse af foranstående lån. Lån, der ydes efter 1. pkt., udmåles med et kontantprovenu, der maksimalt svarer til indfrielsesbeløbet og omkostningerne i forbindelse med indfrielse og ydelse af lånene.«.

Stk. 3-5, bliver herefter stk. 4-6.

6. I § 12, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

7. I § 12 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som nye stykker

» Stk. 6. Uanset stk. 5 kan instituttet rykke for lån ydet af andre til indfrielse af foranstående lån. Det lån, der rykkes for efter 1. pkt., kan maksimalt udgøre et beløb, der svarer til indfrielsesbeløbet af foranstående lån og omkostningerne i forbindelse med indfrielse og ydelse af lånene.

Stk. 7. Instituttets bestyrelse skal udfærdige skriftlige retningslinier, der sikrer, at pantsikkerheden ikke forringes væsentligt ved ydelse af lån, jf. stk. 3, og ved rykning for lån, jf. stk. 6. «.

Stk. 5 der ved § 2 nr. 5 er blevet stk. 6, bliver herefter stk. 8.

§ 2

I lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 647 af 2. juli 1996, foretages følgende ændringer

§ 2. Instituttet har eneret på at yde lån på grundlag af udstedelseaf realkreditobligationer i intervallet 45-70 pct. af ejendommens værdi.

1. I § 2 ændres » »»45-70« pct.« til: »»»60-70 pct.«

§ 2. - - -

1. § 2, stk. 3, nr. 1, affattes således

Stk. 3. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes ikke

1) renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,

»1) renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark hidrørende fra obligationsserier, hvor udstedelse er afsluttet senest den 31. december 1998,«.

§ 3

I lov nr. 430 af 26. juni 1998 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove (Konsekvensændringer i forbindelse med gennemførelsen af pensionsbeskatningsloven og ophævelse af realrenteafgiftsloven) foretages følgende ændringer

1. I § 8, stk. 1, indsættes i 2. pkt. efter »2000«: »jf. dog stk. 5«.

2. I § 8 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Uanset § 3, stk. 3, nr. 2 og 4, i realrenteafgiftsloven, som ophævet ved denne lovs § 4, er renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark samt urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster og tab af sådanne værdipapirer i afgiftsåret 1999 alene undtaget fra afgiftsgrundlaget, såfremt de nævnte renteindtægter og indekstillæg samt urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster og tab hidrører fra obligationsserier, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998.«.

§ 3. - - -

§ 3

Stk. 3. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget medregnes ikke

I lov nr. 430 af 26. juni 1998 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove (Konsekvensændringer i forbindelse med gennemførelsen af pensionsbeskatningsloven og ophævelse af realrenteafgiftsloven) foretages følgende ændringer

1) - - -

1. I § 8, stk. 1, indsættes i 2. pkt. efter »2000«: »jf. dog stk. 5«.

2) renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,

3) - - -

4) urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster og -tab på de i nr. 2 og 3 nævnte værdipapirer samt på konvertible obligationer, jf. aktieselskabslovens § 41 og anpartsselskabslovens § 25.

2. I § 8 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Uanset § 3, stk. 3, nr. 2 og 4, i realrenteafgiftsloven, som ophævet ved denne lovs § 4, er renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark samt urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster og tab af sådanne værdipapirer i afgiftsåret 1999 alene undtaget fra afgiftsgrundlaget, såfremt de nævnte renteindtægter og indekstillæg samt urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster og tab hidrører fra obligationsserier, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998.«.

Kapitel 4

»Kapitel 4

Lånetyper

Løbetider og afdragsprofiler«

§ 4

I lov nr. 428 af 26. juni 1998 om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven) foretages følgende ændring

1. § 2, stk. 3, nr. 1, affattes således

»1) renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark hidrørende fra obligationsserier, hvor udstedelse er afsluttet senest den 31. december 1998,«.

§ 4

I lov nr. 428 af 26. juni 1998 om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven) foretages følgende ændring

Kapitel 5

15. Overskriften til kapitel 5 affattes således

Ejendomskategorier, lånegrænser og løbetider m.v.

»Lånegrænser m.v.«

16. §§ 26-39 ophæves, og i stedet indsættes

Ejerboliger til helårsbrug

»Generelle bestemmelser

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999. §§ 3-4 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 3 har virkning fra afgiftsåret 1999.

Stk. 3. § 4 har virkning fra og med indkomståret 2000. Vælger et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab eller et pengeinstitut at anvende reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven fra og med indkomståret 1999, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 3, har § 4 virkning fra og med indkomståret 1999.

Stk. 4. De tidligere gældende regler i § 21, §§ 23-24, § 28 og §§ 30-32, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997, som ændret ved § 6 i lov nr. 414 af 26. juni 1998 og § 2 i lov nr. 491 af 1. juli 1998 finder fortsat anvendelse på byggeri, hvortil der inden den 1. januar 1999 er meddelt tilsagn om støtte efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., tidligere love om boligbyggeri samt den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, såfremt långivningen sker på grundlag af det meddelte støttetilsagn.

Stk. 5. De tidligere gældende regler i § 21, §§ 23-24 og § 28, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997, som ændret ved § 6 i lov nr. 414 af 26. juni 1998 og § 2 i lov nr. 491 af 1. juli 1998 finder fortsat anvendelse på private andelsboliger, hvortil der efter den 31. december 1998 og inden den 1. januar 2000 meddeles tilsagn om støtte efter § 160 b i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., såfremt långivningen sker på grundlag af det meddelte tilsagn.

Stk. 6. De tidligere gældende regler i § 39, stk. 1-6, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997, som ændret ved § 6 i lov nr. 414 af 26. juni 1998 og § 2 i lov nr. 491 af 1. juli 1998 finder fortsat anvendelse, og de tidligere gældende regler i § 21 og §§ 23-24, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997, som ændret ved § 6 i lov nr. 414 af 26. juni 1998 og § 2 i lov nr. 491 af 1. juli 1998 finder fortsat anvendelse for så vidt angår de i § 39, stk. 1-6, omhandlede låneformål, hvortil kommunalbestyrelsen inden den 1. januar 2000 har meddelt tilsagn om støtte.

Stk. 7. De tidligere gældende regler i § 21, § 22, § 26, stk. 1-2, § 28, stk. 1-3 og stk. 5, § 29, stk. 1-2, § 30, stk. 1-5 og stk. 7, 1. pkt., § 31, stk. 1-3, og stk. 5, § 32 a, § 33, stk. 1-2, § 34, stk. 1, stk. 3-4 og stk. 6-7, § 35, stk. 1-2, § 36, stk. 1-8 og stk. 11, § 36 a, § 37, stk. 1-4 og § 39, stk. 1, 1. og 3. pkt. samt stk. 2-7, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997, som ændret ved § 6 i lov nr. 414 af 26. juni 1998 og § 2 i lov nr. 491 af 1. juli 1998 finder fortsat anvendelse på indekslån der er ydet på grundlag af indeksobligationer hidrørende fra obligationsserier, hvor udstedelse er afsluttet senest den 31. december 1998.

Stk. 8. Ved refinansiering af lån der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi, og som er ydet efter den tidligere gældende regel i § 36, stk. 2, 2. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997, som ændret ved § 6 i lov nr. 414 af 26. juni 1998 og § 2 i lov nr. 491 af 1. juli 1998 kan der, uanset realkreditlovens § 26, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, ydes lån indtil 70 pct. af ejendommens værdi.

Stk. 9. Den tidligere gældende regel i § 6 i lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 647 af 2. juli 1996, finder fortsat anvendelse på indekslån der er ydet på grundlag af indeksobligationer hidrørende fra obligationsserier, hvor udstedelse er afsluttet senest den 31. december 1998.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indebærer følgende

Forenkling af udlånsbestemmelserne, herunder ophævelse af bestemmelserne om indekslån og ophævelse af afgiftsfritagelsen på indeksobligationer.

2. Harmonisering af koncernregler m.v.

3. Regler for adgangen til at yde konverteringslån uanset ejendommens værdi.

4. Ændring af regler vedrørende tavshedspligt og partsbegreb.

5. Ændring af regler for adgangen til at pålægge dagbøder.

6. Øvrige ændringer, herunder ændring af reglerne vedrørende belåning af idelle anparter, bestemmelse om Industriens Realkreditfond samt visse konsekvensændringer i lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond.

Ad 1 Forenkling af udlånsbestemmelserne, herunder ophævelse af bestemmelserne om indekslån og ophævelse af afgiftsfritagelsen på indeksobligationer

Der foreslås en betydelig regelforenkling af udlånsbestemmelserne baseret på følgende principper

1) Ophævelse af bestemmelserne om indekslån og samtidig ophævelse af afgiftsfritagelse på indeksobligationer.

2) Indskrænkning af regelsættet til de regler, som følger af pantsikkerhedsmæssige grunde eller andre hensyn, der findes nødvendige.

Ad 1) Ophævelse af bestemmelserne om indekslån og samtidig ophævelse af afgiftsfritagelsen på indeksobligationer.

Det foreslås at ophæve reguleringen af indekslån i realkreditloven og loven om Dansk Landbrugs Realkreditlånefond, DLR. Forslaget indebærer en betydelig regelforenkling af realkreditloven og lov om DLR, idet låntager på alle områder får valgfrihed med hensyn til lånevilkårerne inden for de fastsatte lånegrænser og løbetider. Fremover kan låntager således frit vælge mellem de tradtionelle realkreditlån (såkaldte nominallån) og indekslån.

Fjernelse af bestemmelserne om indekslån i realkreditloven og DLR-loven er ikke til hindrer for, at realkreditinstitutterne fortsat kan udbyde lån, hvor hovedstolen indeksreguleres.

Samtidig foreslås det at ophæve en særstilling for indeksobligationer ved at ophæve adgangen til at udstede realrenteafgifts-/pensionsafkastskattefrie indeksobligationer fra og med 1. januar 1999. I kraft af det markante fald i både inflation og realrente i de senere år er grundlaget for rentesubsidiering via skattefritagelsen reduceret betydeligt. Hertil kommer, at gennemsigtigheden på tilskudsområdet fremmes ved at afholde investeringstilskud over udgiftsbudgettet fremfor via mindre gennemsigtige subsidier som følge af afgiftsfritagelse.

Lovforslaget skal desuden ses i sammenhæng med det af by- og boligministeren samtidigt fremsatte forslag til nye finansieringsregler for etablering af almene boliger, som har til formål at føre til en billigere og mere hensigtsmæssig finansiering af det støttede byggeri til afløsning af den nuværende tvungne indeksfinansiering.

Siden april 1982 har realkreditinstitutterne og DLR kunnet yde indekslån. Princippet i indeksregulerede realkreditlån er, at lånets hovedstol og restgæld og dermed rente og afdrag reguleres efter udviklingen i nettoprisindekset.

I den nuværende realkreditlov sondres der imellem fem forskellige indekstyper, type I, AI, IS, SI, og IJ. De forskellige typer indekslån adskiller sig fra hinanden ved afgrænsning af ejendomskategorier og lånenes afvikling.

Inden for de enkelte lånekategorier kan låntager normalt vælge mellem at optage et traditionelt realkreditlån (et såkaldt nominallån) eller en bestemt type indekslån. På nogle områder er optagelse af realkreditlån dog betinget af, at lånetypen er et indekslån. Det gælder etablering af almene boliger ligesom enhedsbelåningen i realkreditinstitutter inden for landbrugsområdet er gjort betinget af, at mindst 20 pct. af lånet skal finansieres af indekslån af typen IJ (jordbrugslån).

Indekslån blev indført i en periode med høj inflation og høj nominel rente. Disse forhold medførte forholdsvis høje begyndelsesydelser og gjorde det samtidigt vanskeligt for låntager at vurdere de reale ydelser på et traditionelt forrentet realkreditlån. I princippet afbøder indekslån i højinflationsperioder disse problemer ved at tilpasse ydelsesudviklingen til prisudviklingen og dermed sikre kendskabet til størrelsen af de reale ydelser. Markedet for indeksobligationer er samtidig blevet understøttet af, at indeksobligationerne blev fritaget for realrenteafgift ved denne afgifts indførelse i 1983 hvilket alt andet lige betyder, at indeksobligationer har haft en høj udstedelseskurs og dermed en lav debitorrente. Denne særstilling foreslås nu ophævet. Renteindtægter og indekstillæg samt kursgevinst og -tab vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, DLR, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark vil således fra og med afgiftsåret 1999 skulle medregnes i pensionsselskabernes realrenteafgifts- / pensionsafkastbeskatningsgrundlag. Dog skal renteindtægt og indekstillæg samt kursgevinst og -tab hidrørende fra obligationsserier, hvor udstedelse er afsluttet senest den 31. december 1998 fortsat ikke medregnes i realrenteafgifts- / pensionsafkastbeskatningsgrundlaget.

Selvom indeksobligationer hidtil har været friholdt for realrenteafgift, har indeksobligationer ikke opnået den store udbredelse, når der ses bort fra det støttede byggeri og herunder byfornyelse samt de områder, hvor der hidtil har været pligt til at optage indekslån ifølge den gældende realkreditlov. Nettolåntagning har inden for de sidste 3 - 4 år samlet set været negativ inden for indeksfinansiering af ejerboliger, lanbrugsejendomme, samt social-, kultur- og undervisningsområdet. Herudover er indeksbelåning inden for industri- og håndværksejendomme samt kontor- og forretningsejendomme af et meget beskedent omfang. På det støttede boligområde er indeksobligationer dog udbredt, hvilket må ses i lyset af, at der på de væsentligste områder hidtil har været pligt til indeksfinansiering. Herudover er der anvendt indeksfinansiering ved kollektive energiforsyningsanlæg.

Samlet set vurderes lån baseret på indeksobligationer ikke at have været attraktive i et stabilt lavinflationssamfund. Dette kan skyldes ringe likviditet i indeksobligationerne, samt en begrænset køberkreds. Der synes derfor ikke længere at være brgrundelse for en særstilling for indeksobligationer i form af afgiftsfritagelse.

Forslaget om at ophæve afgiftsfritagelsen på indeksobligationer løser det potentielle EU-problem, der ligger i, at kun indeksobligationer udstedt fra danske kreditinstitutter er fritaget for afgift. Realkreditinstitutter fra andre EU-lande har således ikke haft denne begunstigelse. Herved sikrer forslaget ens vilkår for realkreditinstitutterne, uanset i hvilket EU-land, de er hjemmehørende.

Ad 2) Yderligere forenkling udover ad 1)

Ophævelsen af indekslånebestemmelserne i realkreditloven muliggør samtidig en væsentlig regelforenkling af realkreditlovens udlånsbestemmelser i kapitel 4 og 5.

For det første søges der for hvert af områderne lånetyper, løbetider og lånegrænser på den enklest mulige måde sat de grænser for institutternes aktivitet, som findes nødvendige af pantsikkerhedsmæssige eller andre hensyn. I den gældende lov er der for hver ejendomskategori bestemmelser om adgangen til valg af lånetype, lånegrænser samt løbetider. Det indebærer en række gentagelser, eksempelvis er den generelle regel om en maksimal løbetid på 30 år anført mange gange.

For det andet er de mange specifikke hjemler for realkreditinstitutterne til mod offentlig garanti at gå ud over lånegrænsen (i den gældende lovs §§ 30, 32 a og 39) erstattet af en generel adgang til mod offentlig garanti eller selvskyldnerkaution at yde lån ud over lånegrænsen - i lighed med den generelle adgang i den gældende lovs § 52, stk. 3, vedrørende udlandslångivning. Lån kan dog kun ydes ud over lånegrænsen, såfremt lånet ikke overstiger afholdte rimelige udgifter til opførelse, om- og tilbygning, vedligeholdelse eller opretning.

For det tredje foreslås adgangen i den gældende lovs § 21, stk. 6, for ministeren til at forbyde kontantlån ophævet.

Lovforslaget indebærer, at man ikke som nu for hver enkelt ejendomskategori har de gældende udlånsregler opregnet. Imidlertid vil regelsættet, fremgå af kun 4 bestemmelser (§ 24, § 25, § 26 og § 27).

Som nævnt har udgangspunktet været så vidt muligt at indskrænke regelsættet til de begrænsende regler, som af pantsikkerhedsmæssige eller andre hensyn er fundet nødvendige. Hvor adgangen til at yde lån inden for lånegrænsen er nævnt et utal af gange i den gældende lov, følger denne adgang i lovforslaget af, at institutterne frit kan yde de lån, der ikke strider mod lovforslagets bestemmelser. Lovforslaget indeholder endvidere ikke den gældende lovs krav om, at der til visse former for støttet boligbyggeri skal foreligge kommunal godkendelse til optagelse af nominallån inden for lånegrænsen på 80 pct., idet det er fundet hensigtsmæssigt, at der i sådanne tilfælde alene sker regulering af låntagers dispositionsadgang i boliglovgivningen. Ligeledes stilles der ikke krav om offentlig garanti for låneandele inden for lånegrænserne. Minimumskravene vedrørende lånegrænser og offentlige garantier vil således være fastsat i realkreditloven, hvorimod de mere specifikke krav reguleres i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og anden lovgivning.

Ved udformningen af de ændrede udlånsbestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 13, 14 og 16, har der været lagt vægt på, at der fortsat skal være bestemmelser, der

af hensyn til obligationernes sikkerhed begrænser låneudmålingen ved lånegrænser med tilhørende værdiansættelsesregler; disse lånegrænser kan således kun overskrides mod offentlig garanti eller selvskyldnerkaution for den del af lånet, der ligger ud over lånegrænsen (§§ 26 og 27),

af pantsikkerhedshensyn maksimerer løbetiden (§ 24),

af hensyn til husholdningernes løbende opsparing fastlægger en minimumsafdragsprofil for lån til ejerboliger og fritidshuse (§ 25),

Kravet om, at lån i ejerboliger fortsat skal afdrages i en takt mindst svarende til 30-årige annuitetslån, vurderes at være gavnligt for husholdningernes løbende opsparing og dermed også for den samfundsøkonomiske balance, uanset adgangen til tillægsbelåning. Mange husholdninger tilrettelægger deres økonomi efter det månedlige rådighedsbeløb, når faste udgifter inkl. afdrag er betalt. Selv om der ved uændret ejendomsværdi er adgang til løbende at tage tillægslån svarende til afdragene, vil dette blive modvirket af, at tillægsbelåning er forbundet med omkostninger. Endvidere opererer institutterne med mindstestørrelse for lån, der i det meste af løbetiden er langt større end de årlige afdrag. Der skal således flere års afdrag til, før der er »plads« til et lån på mindstestørrelsen.

Bestemmelserne vedrørende lånegrænser, løbetid og lånetyper har siden 1991 været ens for belåning af henholdsvis kontor- og forretningsejendomme og industri- og håndværksejendomme. I de i medfør af lovens § 43 fastsatte værdiansættelsesregler er der imidlertid forskel med hensyn til værdiansættelsesprincip og låneudmålingsgrundlag. For at forenkle lovgivningen yderligere vil det blive overvejet at ændre værdiansættelsesbekendtgørelsen, så der for industri- og håndværksejendomme kommer til at gælde det samme værdiansættelsesprincip som for kontor- og forretningsejendomme. I dag kan industri- og håndværksejendomme, som anvendes af ejeren, ved realkreditbelåning værdiansættes til genanskaffelsesudgifterne (grundkøb og byggeomkostninger) med fradrag for slid og ælde, uanset om dette beløb måtte overstige ejendommens markedsværdi.

Ad 2 Harmonisering af koncernregler m.v.

Finanstilsynet udarbejdede i marts 1997 en rapport om finansielle koncerner.

Udviklingen de seneste 10 - 15 år i den finansielle sektor i Danmark og internationalt har blandt andet været karakteriseret ved, at de klassiske grænser mellem pengeinstitut-, forsikrings-, realkredit- og børsmæglervirksomhed er blevet mindre klare. De finansielle virksomheder konkurrerer i stigende omfang på det samme marked. Det har blandt andet givet sig udtryk i dannelsen af finansielle koncerner, som kan tilbyde kunderne flere typer af finansielle ydelser.

I nærværende lovforslag lægges der derfor op til en harmonisering, således at bestemmelserne om koncernforhold er ens i alle de finansielle love.

Det foreslås, at harmonisere tidsfristerne for orientering af Finanstilsynet om ejere af kvalificerede andele, således at indsendelsen sker i forbindelse med indsendelse af årsregnskabet for alle institutter under tilsyn.

Reglerne om koncerninterne transaktioner harmoniseres ved, at der gives hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem et realkreditinstitut og virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundne med realkreditinstituttet som dattervirksomheder, associerede virksomheder, moderselskaber eller som moderselskabernes associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder.

Finanstilsynet vil i øvrigt harmonisere de regler for finansielle koncerner, som ikke kræver lovændring.

En yderligere årsag til harmonisering af reglerne er blandt andet, at lovbestemmelser baseret på EU-direktiver i de forskellige tilsynslove er blevet korrekt, men forskelligt implementeret. Således har bestemmelser med samme indhold fået en forskellig sproglig formulering.

Ad 3 Regler for adgangen til at yde konverteringslån uanset ejendommens værdi

Uanset realkreditlovens bestemmelse om lånegrænser har det altid været accepteret, at lån til indfrielse af realkreditinstituttets egne lån kan ydes uden iagttagelse af lånegrænserne. Der har af myndighederne været meddelt forskellige betingelser herfor, senest i 1993 hvor man tillod løbetidsforlængelse. Det foreslås, at den gældende praksis for konvertering lovfæstes, idet det dog af pantsikkerhedshensyn er foreslået, at realkreditinstituttets bestyrelse skal udforme interne retningslinier, der sikrer, at pantsikkerheden ikke forringes væsentligt ved konverteringer ud over lånegrænsen.

Ad 4 Ændring af regler vedrørende tavshedspligt og partsbegreb

På baggrund af Folketingets ønske om en undersøgelse af de gældende regler om Finanstilsynets tavshedspligt m.v. har advokat, dr. jur. Jan Schans Christensen udarbejdet en eneudredning om tavshedspligt og partsbegreb i den finansielle tilsynslovgivning.

På baggrund af eneudredningen har der været en række møder med deltagelse af eneudrederen, Finanstilsynet, repræsentanter fra den finansielle sektor samt Økonomiministeriet. Det er i vid udstrækning resultatet af disse drøftelser, der nu fremlægges.

Tavshedspligt

Forslaget indebærer en præcisering af reglerne for videregivelse af fortrolige oplysninger. For eksempel indsættes en tidssvarende definition af begrebet »Finanstilsynets ansatte«, og det præciseres, at fortrolige oplysninger kan videregives som led i efterforskning og strafforfølgning både i relation til straffeloven og tilsynslovgivningen.

Der foreslås etableret en adgang til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til Fondsrådet, når rådet har behov for oplysningerne til varetagelse af dets opgaver.

Det foreslås at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter fortrolige oplysninger videregives til Rigsrevisionen. Baggrunden herfor er varetagelsen af de opgaver, som Rigsrevisionen er tillagt i medfør af grundloven.

Der foreslås endvidere indsat en hjemmel til at videregive oplysninger til institutioner, der forvalter investorgarantiordninger, idet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 97/9/EF om investorgarantiordninger er gennemført i dansk ret med vedtagelsen af lov nr. 415 af 26. juni 1998.

Der foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter samtykke ikke ophæver tilsynets tavshedspligt. Bestemmelsen er begrundet i flere forhold, herunder hensynet til instituttets kunder, fortroligheden omkring instituttets forretningsmæssige forhold og Finanstilsynets effektivitet. Da de fortrolige oplysninger i langt overvejende grad hidrører fra institutterne, vil det være mest korrekt og sikrest, at det er det pågældende institut selv, der videregiver fortrolige oplysninger til tredjemand. Såfremt det drejer sig om kundeoplysninger, skal kundens samtykke indhentes.

Endelig gennemføres artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 98/33/EF om ændring af artikel 12 i Rådets direktiv 77/780/EØF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og artikel 2, 5, 6, 7 og 8 og bilag II og III i Rådets direktiv 89/647/EØF om solvensnøgletal for kreditinstitutter samt artikel 2 og bilag II i Rådets direktiv 93/6/EØF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (det såkaldte matrix-direktiv) i dansk ret, således at der på baggrund af internationale samarbejdsaftaler kan udveksles fortrolige oplysninger med finansielle tilsynsmyndigheder m.v. i tredjelande. Videregivelse af fortrolige oplysninger kan kun ske under forudsætning af, at de pågældende tilsynsmyndigheder m.v. har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver, og at de er underlagt en lovbestemt tavshedspligt mindst svarende til den, der gælder for udveksling af oplysninger mellem medlemslandenes kompetente myndigheder inden for EU.

Partsbegreb

Der foreslås indsat en ændret bestemmelse, der fastslår, hvem der har partsstatus i forhold til Finanstilsynet. Partstatus har bl.a. betydning for retten til aktindsigt og retten til at indbringe Finanstilsynets afgørelser for Erhvervsankenævnet.

De gældende bestemmelser fastslår, at i forhold til Finanstilsynets tilsynsvirksomhed anses alene instituttet som part.

Det foreslås, at partsbegrebet udvides og præciseres for så vidt angår bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører og andre ledende medarbejdere, såfremt tilsynets påtale eller pålæg er rettet direkte mod den pågældende.

Det foreslås endvidere, at andre - f.eks. ved undersøgelse af, hvorvidt der er sket en overtrædelse af realkreditlovens regler, om hvem der kan drive realkreditvirksomhed - får partsstatus, når tilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende.

Eneudrederen anbefalede endvidere, at det bør overvejes, hvorvidt kunder i visse situationer skal kunne opnå partsstatus.

Da Finanstilsynets afgørelser imidlertid alene vil være rettet mod instituttet, hvorefter det er op til instituttet selv at afgøre, hvorvidt der skal træffes foranstaltninger over for kunden, er det ikke fundet relevant at udvide muligheden for at opnå partsstatus til at omfatte kunder.

Ad 5 Ændring af regler for adgangen til at pålægge dagbøder

Det foreslås, at økonomiministeren får adgang til at pålægge daglige eller ugentlige bøder, såfremt realkreditinstituttets bestyrelse, direktion eller revisorer ikke i rette tid efterkommer pligter, der påhviler dem efter loven. Der er tale om en parallelisering til bank- og sparekasseloven.

Ad 6 Øvrige ændringer

Der foreslås en række ændringer af redaktionel karakter. Endvidere foreslås ændring af reglerne vedrørende belåning af idelle anparter. Ændringerne vil indebære, at reguleringen bliver væsentligt forenklet.

Herudover foreslås at Industriens Realkreditfond, der er under afvikling, undtages fra reglerne vedrørende valg og sammensætning af bestyrelsen.

Lovforslagets § 2 indeholder visse konsekvensændringer i lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond.

Høring

Efter fremsættelsen i Folketinget vil forslaget blive sendt i høring hos følgende ministerier og organisationer

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Andelskasseforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsministeriet, By- og Boligministeriet, Børsmæglerforeningen, Danmarks Landbrugsungdom, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Familielandbrug, Dansk Handel & Service, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Industri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhvervs Frugtavlerforening, Dansk Erhvervs Gartnerforening, Dansk Skovforening, Dansk Slagterifjerkræ, Danske Finansieringsselskabers Forening, De Danske Landboforeninger, De Danske skovdyrkerforeninger, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Det Økologiske Fødevareråd, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsministeriet, Frederiksberg Kommune, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fondsrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Firmapensionskasser, Grønlands Hjemmestyre, Håndværksrådet, Indenrigsministeriet, Garantifonden for indskydere og investorer, Justitsministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kongeriget Danmarks Hypotekbank, Københavns Fondsbørs A/S, Københavns Kommune, Landbrugsraadet, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Energiministeriet, Pengeinstitutternes BetalingsSystemer A/S, Realkreditrådet, Lokale Pengeinstitutter, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisionen, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Sammenslutningen af danske Småøer, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Statsministeriet, Told og skattestyrelsen og Værdipapircentralen.

Provenumæssige konsekvenser

Forslaget medfører såvel større bruttoindtægter som bruttoudgifter for det offentlige.

Skattesiden (Indtægtssiden)

Den foreslåede ophævelse af afgiftsfritagelsen for indeksobligationer vil medføre, at afkast af indeksobligationer udstedt 1. januar 1999 eller senere belægges med 33,8 pct. realrenteafgift i 1999 og fra 2000 med 26 pct. pensionsafkastskat.

De afgiftspligtige vurderes ved en fortsættelse af afgiftsfritagelsen at ville have opkøbt hovedparten af de fremtidigt udstedte indeksobligationer. Ophævelsen af afgiftsfriheden medfører således, at de afgiftspligtiges investeringer i afgiftspligtige aktiver øges med tilsvarende årlige beløb. Omfanget anslås til ca. 7,8 mia. kr. i 1999, væsentligst til finansiering af støttet byggeri og byfornyelse, til ca. 4,5 mia. kr. i 2000 og 2,5 mia. kr. i følgende år.

Afkastet af investeringerne i de afgiftspligtige aktiver skønnes til 6,5 pct. p.a. før skat, svarende til den forventede effektive rente på nominelle realkreditobligationer, og det vurderes, at investeringerne foretages af afgiftspligtige med et meget beskedent overgangsfradrag.

Merprovenuet af realrenteafgiften i 1999 skønnes til 75 mill. kr. I de følgende år vil merprovenuet stige i takt med, at flere årgange investeringer omfattes af de nye regler. I 2002 skønnes merprovenuet til ca. 250 mill. kr. årligt og på sigt (omkring 2030) skønnes det at være steget til et niveau i størrelsesordenen ó mia. kr. årligt.

I det omfang den effektive før skat rente på indeksobligationer stiger som følge af ophævelsen af afgiftsfritagelsen, vil låntagere, der hidtil har valgt finansiering med lån optaget i indeksobligationer, få større finansieringsudgifter. Dermed overvæltes en del af afgiftsbelastningen fra pensionsopsparerne til låntagere, hvorved der vil fremkomme et provenutab på indkomstskatten som følge af, at skattepligtige låntagere vil få større fradragsberettigede finansieringsudgifter. Provenutabet i 1999 skønnes til 5 mill. Kr. stigende til 25 mill. Kr. i 2002, hvoraf 20 mill. Kr. vedrører kommunerne. På sigt skønnes provenutabet til i størrelsesordenen 150 mill. kr., heraf 125 mill. Kr. til kommunerne.

Merprovenu af realrenteafgiften/pensionsafkastskatten af forslaget om at afskaffe afgiftsfrihed for indeksobligationer 1)

Mill. kr. i 1998 priser og niveau

1999

2000

2001

2002

Afgifts -/skattesats (pct.)

33,8

26

26

26

Årets placeringer (mill. kr.)

7800

4500

2500

2500

Merprovenu, realrenteafgift (mill. kr.)

75

175

225

250

Provenutab, indkomstskat (mill. kr.)

5

10

15

25

Merprovenu, i alt

70

165

210

225

1) Beregningsteknisk er lagt til grund, at investeringerne sker i nominelle realkreditobligationer med løbertid på 30 år og som annuitet.

Finansårsvirkningen i 1999 skønnes til 75 mill. kr. i forøget realrenteafgift og et provenutab på indkomstskatten på ca. 5 mill.kr.

Afledte effekter (udgiftssiden)

Ophævelsen af afgiftsfritagelsen på indeksobligationer får betydning for de offentlig støttede byggeprojekter og byfornyelsesprojekterne, som allerede har fået tilsagn om ydelsesstøtte eller får tilsagn i den resterende del af 1998 men som først vil blive finansieret efter 31.12.1998. Ovennævnte tilsagn givet frem til udgangen af 1998 er således baseret på indeksfinansiering (IS 35-lån). I praksis vil det berøre en meget af de tilsagn, der er givet i 1997 og samtlige tilsagn givet i 1998, der først vil blive finansieret i de kommende år og dermed med afgiftspligtige indeksobligationer. Idet kursen på indeksobligationer vil falde som følge af ophævelsen af afgiftsfritagelsen på indeksobligationer stiger den offentlige ydelsesstøtte.

Af tabel 2 fremgår, at de offentlige merudgifter til ydelsesstøtte til almene boliger og andelsboliger samt byfornyelsesprojekterne med tilsagn om støtte før 1.1.1999 skønnes til 54 mill. kr. i 1999 stigende til 129 mill. kr. i år 2002.

Hertil kommer merudgifter til ydelsesstøtte til andelsboliger, byfornyelse m.v., hvor der først gives tilsagn efter 31.12.1998, opgjort under forudsætning af fortsat indeksfinansiering.

Tabel 2 Afledte effekter (udgiftssiden)

Mill. kr.

1999

2000

2001

2002

Merudgifter for det offentlige til ydelsesstøtte til almene boliger, andelsboliger og byfornyelse med tilsagn før 1.1.1999 for

Staten

Kommunerne

47

7

104

14

114

16

112

17

Merudgifter for det offentlige til ydelsesstøtte til andelsboliger og byfornyelse med tilsagn efter 31.12.1998 for

Staten

Kommunerne

0

0

3

0

13

2

27

8

I alt

54

121

145

164

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

De dele af erhvervslivet, der benytter indeksobligationsfinansiering uden for det støttede område vil få større renteudgifter i det omfang udstedelseskurserne på indeksobligationer fremover falder som følge af afgiftsbelæggelsen. Afhængigt af kursfaldets størrelse kan det blive favorabelt at overgå til finansiering med almindelige realkreditlån, hvorved virkningen afbødes delvist.

For kollektive energiforsyningsanlæg skønnes ophævelsen af afgiftsfritagelsen på indeksobligationer at medføre merudgifter i størrelsesordenen 20 mill. Kr. i gennemsnit om året frem til år 2005. For ikke at mindske incitamentet til etablering af nye og energibesparende energiforsyningsanlæg vil der ske kompensation herfor.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for de berørte virksomheder.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

På baggrund af bemærkningerne under de erhvervsøkonomiske konsekvenser om kompensation til nye kollektive energiforsyningsanlæg, vurderes forslaget ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Rådets direktiv 95/26/EF, EF-Tidende nr. L 168 s. 7 (BCCI) (om ændring af direktiv 77/780/EØF og 89/ 646/EØF om kreditinstitutter, direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF om skadesforsikring, direktiv 79/267/ EØF og 92/96/EØF om livsforsikring, direktiv 93/22/ EØF om investeringsselskaber og direktiv 85/611/ EØF om institutter for kollektive investeringer i værdipapirer (investeringsinstitutter) med henblik på at styrke tilsynet på disse områder), Rådets direktiv 92/ 30/EØF, EF-Tidende, nr. L 110 s. 52 (om tilsyn med kreditinstitutter på et konsolideret grundlag) og Rådets direktiv 89/646/EØF, EF-Tidende, nr. L 386 s. 1 (om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og om ændringer af direktiv 77/780/EØF) blev for realkreditinstitutters vedkommende gennemført ved Lov nr. 434 af 28. maj 1996 (Lovforslag nr. L 129, 1995-96), Lov nr. 1042 af 23. december 1992 (Lovforslag nr. L 77, 1992-93) og Lov nr. 841 af 20. december 1989 (Lovforslag nr. L 26, 1989-90).

Det foreliggende lovforslag gennemfører dele af artikel 16, stk. 5, i 2. banksamordningsdirektiv og ændrer nogle af de eksisterende bestemmelser, der hidrører fra dette direktiv. Der er alene tale om enkelte ændringer og justeringer inden for direktivets ramme. Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF, det såkaldte matrix-direktiv.

Efter lovforslaget afskaffes den særlige adgang for danske realkreditinstitutter til at udstede realrenteafgiftsfrie indeksobligationer. Udenlandske realkreditinstitutter fra andre EU-lande har ikke haft denne adgang. Herved sikrer forslaget ens vilkår for realkreditinstitutterne, uanset i hvilket EU-land, de er hjemmehørende.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Indkomstårsvirkning: Merprovenu på 70 mill. Kr. i 1999, stigende over en længere årrække til ca. 0,6 mia. kr. årligt.

Finansårsvirkning: Merprovenu på 70 mill. kr. i 1999.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen nævneværdige

Ingen nævneværdige

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Dele af erhvervslivet vil få større renteudgifter

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen nævneværdige

Ingen nævneværdige

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Efter lovforslaget afskaffes den særlige adgang for danske realkreditinstitutter til at udstede realrenteafgiftsfrie indeksobligationer. Udenlandske realkreditinstitutter fra andre EU-lande har ikke haft denne adgang. Herved sikrer forslaget ens vilkår for realkreditinstitutterne, uanset hvilket EU-land, de er hjemmehørende. Lovforslaget gennemfører dele af artikel 16, stk. 5, i 2. banksamordningsdirektiv samt dele af det såkaldte matrix-direktiv.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af harmoniseringen af reglerne i den finansielle lovgivning. I lighed med bank- og sparekasselovens krav om, at pengeinstitutter skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god pengeinstitutpraksis, foreslås en tilsvarende bestemmelse indsat i realkreditloven. Finanstilsynet kan i den forbindelse give pålæg om at bringe en praksis i strid hermed til ophør.

Til nr. 2 og 3

Ændringerne er en konsekvens af harmoniseringen af koncernreglerne i den finansielle lovgivning.

De steder, hvor der henvises til »økonomiministeren«, og hvor beføjelserne er henlagt til Finanstilsynet, er »økonomiministeren« ændret til »Finanstilsynet« i overensstemmelse med, hvad der allerede er gældende i bank- og sparekasseloven.

Til nr. 4, 5 og 26

Ændringerne er en konsekvens af harmoniseringen af koncernreglerne i den finansielle lovgivning.

Ændringen af § 8 (forslagets nr. 4) gennemføres inden for rammerne af Rådets direktiv 95/26/EF, EF-Tidende nr. L 168 s. 7 (om ændring af direktiv 77/780/EØF og 89/646/ EØF om kreditinstitutter, direktiv 73/267/EØF og 92/ 96/EØF om livsforsikring, direktiv 93/22/EØF om investeringsselskaber og direktiv 85/611/EØF om institutter for kollektive investeringer i værdipapirer (investeringsinstitutter) med henblik på at styrke tilsynet på disse områder).

Med forslaget gennemføres således ikke nye direktivbestemmelser.

Det præciseres, at der stilles krav om oplysning af størrelsen af kapitalandelen, hvis der er tale om »snævre forbindelser«, jf. definitionen i den gældende lovs § 9, stk. 4.

Til nr. 6, 27 og 31

Ændringerne er en konsekvens af harmoniseringen af koncernreglerne i den finansielle lovgivning.

Ændringen af § 9 gennemføres inden for rammerne af Rådets direktiv 95/26/EF, EF-Tidende nr. L 168 s. 7 (om ændring af direktiv 77/780/EØF og 89/646/ EØF om kreditinstitutter, direktiv 73/239/EØF og 92/ 49/EØF om skadesforsikring, direktiv 79/267/EØF og 92/96/EØF om livsforsikring, direktiv 93/22/EØF om investeringsselskaber og direktiv 85/611/EØF om institutter for kollektive investeringer i værdipapirer (investeringsinstitutter) med henblik på at styrke tilsynet på disse områder).

Med forslaget gennemføres således ikke nye direktivbestemmelser.

Til nr. 7

Bestemmelsen er en lovfæstning af gældende praksis, idet det foreslås, at Finanstilsynet bliver underrettet om instituttets vedtægter i forbindelse med stiftelse af instituttet og senere vedtægtsændringer.

Det har været praksis, at Finanstilsynet gennemser vedtægterne inden godkendelse gives og i godkendelsen forudsætter at der sker underretning af Finanstilsynet, når der senere træffes beslutning om vedtægtsændringer.

Forslaget indebærer endvidere en harmonisering af reglerne i den finansielle lovgivning. Det foreslås, at der ligesom i bank- og sparekasseloven indføres bestemmelse om, at vedtægter i forbindelse med stiftelse af et institut og underretning om ændring af vedtægter sker ved, at instituttet indsender et eksemplar til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der videresender en kopi heraf til Finanstilsynet.

Til nr. 8

Efter de gældende regler er det muligt for den interne revisionschef at være medlem af et realkreditinstituts bestyrelse, herunder at være medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. Den interne revisionschef ansættes af og refererer til instituttets bestyrelse. Bestyrelsen skal godkende funktionsbeskrivelsen for intern revision. Funktionsbeskrivelsen indeholder bestemmelser om intern revisions bemanding og budget. Med forslaget undgås, at den interne revisionschef via medlemskab af bestyrelsen får en uheldig dobbeltrolle i realkreditinstituttet. Forslaget ændrer ikke ved den interne revisionchefs adgang til at indkalde til og deltage i bestyrelsesmøder i sin egenskab af intern revisionschef.

Til nr. 9

Med forslaget præciseres hvilke medarbejdere retningslinierne om godkendelse af engagementer skal omfatte. Det klargøres herved, at retningslinierne ikke skal omfatte interne revisionschefer og vicerevisionschefer, idet disse i henhold til den foreslåede § 91, stk. 5 (nuværende § 18 b, stk. 7), ikke kan have engagement med eller stille sikkerhed over for realkreditinstituttet.

Til nr. 10

Der er tale om en redaktionel ændring. Det foreslås, at bestemmelsen flyttes til § 91, stk. 5, jf. forslagets § 1, nr. 37. Flytningen skyldes ønsket om en harmonisering af de finansielle loves revisionsbestemmelser.

Til nr. 11

Med forslaget tilsigtes en modernisering og forenkling af reglerne om kollektiv signatur.

Den gældende § 19, stk. 2, stiller efter sin ordlyd krav til såvel mediet (skriftlighed) som antallet af medvirkende personer, idet mindst to personer skal underskrive for i øvrigt at forpligte realkreditinstituttet.

I dag forpligter realkreditinstituttet sig på mange andre måder end ved skriftlige dispositioner. Den teknologiske udvikling har medført, at realkreditinstitutter i stadigt større omfang benytter sig af tele- og datamedier.

Realkreditinstitutter indgår forpligtende aftaler i relation til såvel privat- som erhvervskunder via telefon, telefax og telex.

Hertil kommer, at udviklingen af home- og office- banking systemer har åbnet mulighed for at gennemføre forpligtende realkreditinstitutforretninger på nye måder.

Den stadige teknologiske udvikling indebærer, at det også i fremtiden må forventes, at der via tele, data og andre teknologiske medier vil opstå nye måder, hvorpå realkreditinstitutter kan forpligte sig.

Den teknologiske udvikling har medført, at indholdet af bestemmelsen i den gældende § 19, stk. 2, ikke længere er i overensstemmelse med den måde, hvorpå realkreditinstitutforretninger gennemføres i praksis. Kravet i § 19, stk. 2, om skriftlighed, som er strafbelagt med bøde eller hæfte, jf. § 101, stk. 1, indebærer en risiko for, at realkreditinstitutter dagligt handler i strid med realkreditloven.

Til nr. 12-14

Ophævelse af de gældende bestemmelser i realkreditlovens §§ 21-23 er dels en konsekvens af den foreslåede forenkling af realkreditlovens udlånsbestemmelser, dels en konsekvens af den foreslåede ophævelse af bestemmelserne vedrørende indekslån.

Den foreslåede § 24 indeholder de regler om maksimal løbetid, som i den gældende realkreditlov er spredt over adskillige paragraffer. Reglerne er uændrede, bortset fra ændringen af løbetiden fra 50 til 35 år for lån til alment boligbyggeri, ungdomsboliger og private andelsboliger.

Bestemmelsen indeholder hovedreglen om, at lån maksimalt kan tilbydes med 30 års løbetid. Løbetiden kan dog aldrig overstige restlevetiden for pantet. Hermed menes både den fysiske og teknologiske forældelse af pantet. Der er tale om en lovfæstelse af et i praksis anvendt sikkerhedsprincip, for så vidt angår andre ejendomme end ejerboliger.

Den foreslåede § 25 svarer til § 25 i den gældende lov, idet to forhold dog er præciseret i overensstemmelse med den hidtidige fortolkning af bestemmelsen

For det første er det præciseret, at den langsomst tilladte afdragstakt for lån til ejerboliger er afdragstakten på et 30-årigt annuitetslån med samme kontanthovedstol, og som afdrages fuldt ud over løbetiden. Sammenligningsgrundlaget kan således ikke være et annuitetslån, hvor der er en restgæld ved udløbet efter de 30 år.

For det andet er det præciseret, at kravet til minimal afdragstakt gælder uanset lånets sikkerhedsmæssige placering. Lånets afdragstakt skal sammenholdes med et annuitetslån med samme provenu. Det er således eksempelvis i strid med bestemmelsen at tilbyde et stående lån til disse ejendomskategorier, uanset at dets hovedstol til enhver tid er mindre end restgælden på et 30-årigt nominallån ydet med et beløb svarende til 80 pct. henholdsvis 60 pct. af ejendommens værdi.

Til nr. 15 og 16

Den foreslåede § 26 indeholder de regler om lånegrænser, som i den gældende realkreditlov er spredt over adskillige paragraffer. Lånegrænserne er 80 pct. for helårsboliger samt ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål, 60 pct. for fritidshuse, erhvervsejendomme og landbrug, samt 40 pct. for andre ejendomme, hvilket i praksis vil sige ubebyggede grunde.

For så vidt angår lånegrænsen på 80 pct. for alment boligbyggeri bemærkes, at der efter de gældende værdiansættelsesregler er adgang til at lægge den godkendte anskaffelsessum til grund ved nybyggeri, forudsat der ydes støtte efter boliglovgivningen, herunder garanti for den del af lånet, der udgør mere end 65 pct. af anskaffelsessummen, jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. § 127. Nyt alment boligbyggeri finansieres således med 84 pct. af anskaffelsessummen mod garanti for den del af lånet, der ligger over 65 pct., jf. forslagets § 26, stk. 4.

Ved ældreboliger m.v. forstås, selvejende ældreboliger med tilsagn om støtte efter den tidligere ældreboliglov, selvejende lette kollektivboliginstitutioner, samt boliger for syge, gamle og svaglige med tilsagn om støtte efter efter de tidligere boligbyggerilove.

For landbrugsejendomme m.v. indføres en belåningsprocent på 60 pct., således at dette svarer til erhvervsejendomme. Efter de gældende regler kan realkreditinstitutterne yde lån til landbrug indenfor 45 pct. af markedsværdien. Realkreditinstitutter kan dog yde landbrugslån op til 70 pct. af markedsværdi forudsat, at 20 pct. af ejendommens værdi finansieres med indekslån.

Stk. 3. Svarer til den gældende lovs § 38.

Den foreslåede § 27 giver en generel adgang til at gå ud over lånegrænserne i § 26, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, mod garanti eller selvskyldnerkaution fra stat eller kommune for den del af långivningen, der ligger ud over lånegrænsen. Selvskyldnerkaution indebærer, at kautionen kan gøres gældende ved misligholdelse og ikke først, når tabets omfang er opgjort.

Som et led i regelforenklingen ophæves det tidligere krav om, at lån til om- og tilbygning m.v. af ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål ikke må udgøre mere end 90 pct. af de afholdte rimelige udgifter, jf. den gældende lovs § 37, stk. 4. Da den foreslåede § 27 stiller krav om garanti eller selvskyldnerkaution, hvis lån ydes ud over lånegrænsen, er der ikke behov for førnævnte regel.

Bestemmelsen erstatter dels de tilsvarende bestemmelser i de gældende § 28, stk. 4, § 30, stk. 2-5, § 31, stk. 3, § 32 a, § 34, stk. 6, § 37, stk. 2-4 og § 39, stk. 4 og stk. 6-7, om adgang til at yde lån ud over lånegrænsen.

Bestemmelsen muliggør, at der i boliglovgivningen kan ske ændringer i finansieringen af det støttede byggeri, herunder i adgangen til at stille garantier for lån ud over lånegrænsen, med virkning for realkreditinstitutternes adgang til at yde de pågældende lån mod garanti, uden at realkreditlovgivningen samtidig skal ændres for først at skabe hjemmel.

Den foreslåede § 28 er en lovfæstelse af gældende praksis vedrørende konverteringer, idet det foreslås, at realkreditinstituttets bestyrelse skal udforme interne retningslinier, der sikrer, at pantsikkerheden ikke forringes væsentligt ved konverteringer ud over lånegrænsen.

Det har været praksis, at et realkreditinstitut uanset lånegrænsen kan yde et lån til dækning af omkostningerne ved indfrielsen af lån i eget institut såvel som eventuelle foranstående lån, samt til omkostningerne ved optagelse af det nye lån. Den nye hovedstol har således aldrig kunnet overstige indfrielsesbeløbet tillagt omkostninger ved konverteringen. Lånet kan ikke ydes til dækning af eventuelle restancer, men til alle udgifter ved låneudskiftningen, herunder f.eks. udgifterne til kurssikring af det nye lån. Hvis det nye lån ydes af et andet institut, skal lånegrænsen overholdes.

Forudsætningen for at kunne yde lånet ud over lånegrænsen var indtil sommeren 1993, at der ikke skete en løbetidsforlængelse i forhold til restløbetiden på det indfriede lån, samt at afdragstakten ikke blev reduceret. På baggrund af de daværende ønsker om at stimulere aktiviteten i samfundet tilkendegav den daværende boligminister imidlertid i juni 1993 over for Boligudvalget (besvarelsen af spørgsmål 73, alm. del, bilag 174), at man agtede at give tilladelse til, at konverteringslån uanset lånegrænsen kunne ydes med den for den pågældende ejendomskategori maksimale løbetid og den langsomst mulige afdragsprofil. Der blev herefter givet tilladelse til løbetidsforlængelse uden hensyn til ejendommens værdi.

Da der på daværende tidspunkt var tale om en væsentlig ydelsesreduktion ved konvertering til lavere pålydende rente, fandtes det ubetænkeligt at tillade løbetidsforlængelse, da forøgelsen af instituttets risiko ved løbetidsforlængelsen blev opvejet af den forøgede sandsynlighed for overholdelse af betalingsforpligtelserne, som ydelsesreduktionen affødte.

Siden 1993 har praksis imidlertid udviklet sig til, at en række låntagere hyppigt både konverterer op og ned i rente. Konverteringer op i rente indebærer oftest en højere ydelse til gengæld for en mulighed for ved et senere rentefald at opnå en lavere ydelse ved konvertering af den reducerede obligationsrestgæld. Derimod indebærer konverteringer ned i rente en lavere ydelse, men til gengæld forøges obligationsrestgælden. Gennem hyppige op- og nedkonverteringer kan man bevæge sig et godt stykke over lånegrænsen, bl.a. som følge af, at omkostningerne forbundet med konverteringen kan medfinansieres.

For at sikre en betryggende udlånspraksis foreslås den aktuelle praksis lovfæstet i stk. 1. Samtidig foreslås i stk. 2, at realkreditinstituttets bestyrelse skal udfærdige skriftlige retningslinier, der sikrer, at pantsikkerheden ikke forringes væsentligt ved konverteringer ud over lånegrænsen. Retningslinierne skal udformes, så der sikres en betryggende pantsikkerhed, således at det ikke vil være muligt for låntagere ved hyppige op- og nedkonverteringer at bevæge sig væsentligt udover lånegrænsen. Retningslinierne vil løbende indgå i revisionens kontrol med realkreditinstituttet og i Finanstilsynets almindelige tilsynsvirksomhed.

For ejendomme, som realkreditinstituttet har overtaget på tvangsauktion, kan instituttet enten vælge at lade lånene blive stående i ejendommen eller lave en såkaldt »langstrakt konvertering«, dvs. indfri lånet ved overtagelsen, og ved videresalget uanset lånegrænsen at yde et 30-årigt lån med en kontant hovedstol på op til et beløb svarende til omkostningerne til indfrielsen med tillæg af instituttets omkostninger ved ydelse af det nye lån.

Til nr. 17 og 18

Bestemmelsen er enslydende med § 40 i den gældende lov. Der er alene foretaget konsekvensændringer som følge af tilføjelsen af to nye stykker i realkreditlovens § 40, jf. lov nr. 475 af 10. juni 1997, som ved en fejltagelse ikke blev medtaget i denne lov.

Til nr. 19

Efter den nugældende lovgivning, skal samtlige ejere af en ejendom være debitorer ved belåning af en ideel anpart af ejendommen.

Undtaget fra denne regel er ejendomme, der enten er opdelt i anparter før 15. juni 1995, eller ejendomme der kun består af 2 selvstændige beboelseslejligheder. For begge situationer gælder, at der skal være tinglyst en brugsret på en bestemt del af ejendommen.

Reglen indebærer, at alle ejere af ejendommen hæfter for belåning af en ideel anpart i ejendommen.

Det foreslås, at det ikke fremover vil blive krævet, at andre end adkomsthaverne til den idelle anpart hæfter for lånets tilbagebetaling.

Forslaget vil indebære, at belåning af idelle anparter vil nærme sig de regler der allerede gælder for belåning af ejerligheder.

Med forslaget stilles der ikke krav til udarbejdelse af samejeoverenskomsten. Det overlades således til realkreditinstitutterne at stille vilkår i forbindelse med udarbejdelsen af disse.

Til nr. 20 og 21

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslagene i nr. 12-14.

Til nr. 22

Ændringerne er en konsekvens af harmoniseringen af koncernreglerne i den finansielle lovgivning.

Ved at henvise til moderselskaber i flertal tydeliggøres, at både direkte og indirekte moderselskaber samt disses associerede virksomheder er omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås endvidere at flytte bestemmelsens sidste del, der indeholder den gældende bemyndigelse til økonomiministeren om at fastsætte krav til årsregnskabets oplysninger om de koncerninterne transaktioner.

I den øvrige finansielle lovgivning findes de regnskabsrelaterede regler om koncerninterne transaktioner blandt regnskabsreglerne. Bemyndigelsesdelen foreslås derfor overflyttet til realkreditlovens regnskabsregler, jf. nr. 34.

Den nye bestemmelse i stk. 3 svarer til den gældende § 27, stk. 2, i bank- og sparekasseloven, hvorefter tilsynet kan forhindre transaktioner gennemført, indtil realkreditinstituttet dokumenterer, at der ikke foreligger en afgørende indflydelse.

Til nr. 23

Baggrunden for forslaget er, at alle fonde eller foreninger der ejer et realkreditaktieselskab, i dag er omfattet af bekendtgørelsen om valg og sammensætning af bestyrelsen for fonden eller foreningen.

Industriens Realkreditfond blev den 1. december 1989 omdannet til et realkreditselskab, således at aktiver og passiver som helhed blev overdraget til IRF Industrifinansiering Holding A/S, der videreoverdrog aktiverne og passiverne til IRF Industrifinansiering A/S. Den omdannede fond, der fik navnet IRF-fonden, blev eneaktionær i holdingselskabet. Fonden blev herefter omfattet af realkreditloven.

Den 1. januar 1992 blev IRF Industrifinansiering Holding A/S fusioneret med Tryg Nykredit Holding A/S - der senere er blevet til Nykredit Holding A/S - med sidstnævnte selskab som fortsættende selskab. IRF-fonden blev herefter minioritetsaktionær i Nykredit Holding A/S med en aktiebesiddelse på ca. 8 pct..

IRF er i dag en afviklingskasse, som ikke tager imod nye lån. Balancen udgør under 10 mia. kr.

De låntagere i IRF, som har konverteret deres lån, har fået lånene omlagt fra IRF-lån til Nykredit-lån. De låntagere der har konverteret omfattes af den nye valgbekendtgørelse, idet låntagere i Nykredit er omfattet af valgbekendtgørelsen.

Hertil kommer at Dansk Industri repræsenterer ca. 90 pct. af de tilbageværende låntagere, og at det derfor vil være rimeligt, at Dansk Industri kunne få flere bestyrelsesposter end den ene de har i dag.

På denne baggrund foreslås IRF undtaget fra at være omfattet af valgbekendtgørelsen.

Det bemærkes, at realkreditlovens § 74 i øvrigt stadig finder anvendelse for IRF.

Til nr. 24 og 25

Ændringerne er en konsekvens af harmoniseringen af koncernreglerne i den finansielle lovgivning, således at der ikke skal ske underkonsolidering på delkoncernniveau.

Ændringerne af § 77 gennemføres inden for rammerne af Rådets direktiv 92/30/EØF af 6. april 1992, EF-Tidende, nr. L 110 s. 52 (om tilsyn med kreditinstitutter på et konsolideret grundlag).

Med forslaget gennemføres således ikke nye direktivbestemmelser.

Baggrunden for forslaget er, at der ikke er et væsentligt tilsynsmæssigt behov for anvendelse af underkonsolidering i alle kreditkoncerner. Forslaget indebærer en parallelisering til den gældende bank- og sparekasselovs § 37 a, stk. 9. Der skal herefter anvendes samme principper for det konsoliderede tilsyn, nemlig konsolidering på koncernniveau. Med forslaget skal også den gældende lov § 63, stk. 1 og det foreslåede stk. 3, opfyldes på koncernbasis. Finansielle holdingselskaber skal således også have tilladelse til at indgå de pågældende engagementer.

Hvis f.eks. en koncern, hvor et finansielt holdingselskab er moderselskab, overholder bestemmelser om solvens m.v., stilles der ikke krav om, at underkoncernen, hvor realkreditinstituttet er moderselskab, skal overholde bestemmelserne.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 12 indebærer en adgang for Finanstilsynet til at dispensere fra § 77, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 25, på linie med den gældende bank- og sparekasselovs § 37 a, stk. 14.

Til nr. 26 og 27

Ændringerne er en konsekvens af harmoniseringen af reglerne i den finansielle lovgivning. Ændringerne af § 78 gennemføres inden for rammerne af Rådets direktiv 89/646/EØF, EF-Tidende, nr. L 386 s. 1 (om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og om ændringer af direktiv 77/780/EØF).

Med forslaget gennemføres således ikke nye direktivbestemmelser.

Til nr. 28

Ændringen er en konsekvens af harmoniseringen af koncernreglerne i den finansielle lovgivning, således at Finanstilsynet kan fastsætte en frist for gennemførelse af en erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele m.v.

Ændringerne af § 78, stk. 4, gennemføres inden for rammerne af Rådets direktiv 89/646/EØF, EF-Tidende, nr. L 386 s. 1 (om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og om ændringer af direktiv 77/780/EØF).

Med forslaget gennemføres der ikke nye direktivbestemmelser.

Til nr. 29

Ændringen er en konsekvens af harmoniseringen af koncernreglerne i den finansielle lovgivning.

Der indsættes en tre måneders frist for Finanstilsynets godkendelse eller afslag på erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele m.v. Ændringen er en gennemførelse af art. 11 i Rådets direktiv 89/646/ EØF, EF-Tidende, nr. L 386 s. 1 (om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og om ændringer af direktiv 77/780/EØF).

Til nr. 30

Ændringen er en konsekvens af harmoniseringen af koncernreglerne i den finansielle lovgivning, således at der nu er samme tidsfrist i alle finansielle love.

Ændringen indebærer, at oplysningspligten vedrørende ejere af kvalificerede kapitalandele knyttes til en bestemt begivenhed, nemlig indsendelse af årsregnskabet, frem for en bestemt måned.

Ændringen gennemføres inden for rammerne af art. 11 i Rådets direktiv 89/646/EØF, EF-Tidende, nr. L 386 s. 1 (om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og om ændringer af direktiv 77/780/EØF).

Der gennemføres således ikke nye direktivbestemmelser.

Til nr. 31

Ændringen er en konsekvens af harmoniseringen af reglerne i den finansielle lovgivning. Ændringen af § 79 gennemføres inden for rammerne af art. 11 i Rådets direktiv 89/646/EØF, EF-Tidende, nr. L 386 s. 1 (om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og om ændringer af direktiv).

Med forslaget gennemføres således ikke nye direktivbestemmelser.

Til nr. 32

Ændringen er en konsekvens af harmoniseringen af koncernreglerne i den finansielle lovgivning.

Bestemmelsen muliggør, at der kan træffes beslutninger i selskabet, selv om Finanstilsynet har ophævet stemmeretten på en betydelig del af aktiekapitalen. Bestemmelsen indebærer en parallelisering til bank- og sparekasseloven, lov om forsikringsvirksomhed og fondsmæglerloven, og har hidtil manglet i realkreditloven.

Ændringen af § 79 gennemføres inden for rammerne af art. 11 i Rådets direktiv 89/646/EØF, EF-Tidende, nr. L 386 s. 1 (om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og om ændringer af direktiv).

Med forslaget gennemføres således ikke nye direktivbestemmelser.

Til nr. 33

Ophævelsen er en konsekvens af forslaget i nr. 24. Realkreditinstitutter, der er modervirksomheder, skal således ikke udarbejde koncernregnskaber, hvis realkreditinstituttet samtidig er datterselskab af et finansielt holdingselskab eller et realkreditinstitut.

Til nr. 34

Ændringen er en konsekvens af harmoniseringen af koncernreglerne i den finansielle lovgivning.

Tilføjelsen »samt om krav til årsregnskabets oplysninger om de koncerninterne transaktioner« foreslås overflyttet fra realkreditlovens § 63, stk. 2, jf. i øvrigt bemærkningerne til nr. 22.

Ændringen af § 89 gennemføres inden for rammerne af Rådets direktiv 92/30/EØF af 6. april 1992, EF- Tidende, nr. L 110 s. 52 (om tilsyn med kreditinstitutter på et konsolideret grundlag).

Med forslaget gennemføres således ikke nye direktivbestemmelser.

Til nr. 35 og 36

Efter den gældende § 90, stk. 2, 1. pkt. skal revisorerne i et realkreditinstitut tillige være revisorer i realkreditinstiuttets moder-, søster- og dattervirksomheder. Dette omfattende krav er ikke hensigtsmæssigt i alle tilfælde. Hvis en tilsvarende bestemmelse blev indført for andre virksomheder i den finansielle sektor, ville det derudover give anledning til regelkonflikt, når forskellige virksomhedstyper er koncernforbundne, fordi det bliver uklart, hvilke af virksomhedernes revisorvalg, der skal være bindende for de øvrige virksomheder i koncernen.

Det foreslås derfor, at § 90, stk. 2, præciseres således, at kravet om samme revisor kun gælder »nedad« i koncernen, dvs. for dattervirksomheder. Herudover foreslås kravet kun at gælde »opad« for finansielle holdingselskaber og disse selskabers øvrige dattervirksomheder.

I stk. 3 foreslås, at kravet om samme revisorer inden for koncernen kun finder anvendelse på den del af koncernvirksomhederne, der er hjemmehørende i Danmark. Efter de gældende regler gælder det undtagelsesfrit, at revisorerne skal være de samme i hele koncernen, idet loven dog giver mulighed for, at Finanstilsynet kan dispensere fra kravet. Dispensationsmuligheden har specielt været anvendt i tilfælde, hvor dattervirksomheden er udenlandsk. Det er ofte ikke hensigtsmæssigt, at revisorerne også skal revidere de udenlandske dattervirkomheder, og i nogle tilfælde udelukker kravene i dattervirksomhedens hjemland, at udenlandske revisorer kan fungere som revisorer. Bestemmelsen udelukker ikke, at revisorerne også kan revidere udenlandske dattervirksomheder, hvis det ønskes.

Forslaget indeholder ikke som de andre finansielle love en ophævelse af kravet om 2 revisorer for mindre virksomheder, idet der for realkreditinstitutter stilles krav om en aktiekapital på mindst 150 mio. kr. Ved enhver aktivitet, der påbegyndes i realkreditinstituttet vil balancen komme over den i de øvrige finansielle love foreslåede angivne grænse på 250 mio. kr. Forslaget ville således være uden mening.

Til nr. 37

For så vidt angår stk. 5 henvises til bemærkningerne under § 1, nr. 10.

Til nr. 38

Til § 98

Det foreslås at ændre § 98 med henblik på at gennemføre eneudrederens anbefalinger vedrørende tavshedspligt i den finansielle tilsynslovgivning. Med ændringen foreslås en omstrukturering af bestemmelsen for at gøre denne mere klar og entydig.

Det bemærkes, at partsbegrebet i den gældende § 98, stk. 6, foreslås indsat som en ny selvstændig § 98 a.

Stk. 1 indeholder hovedreglen om Finanstilsynets tavshedspligt. Den ændrede formulering har ikke betydning for adgangen til aktindsigt, der fortsat er begrænset i henhold til § 14, 1. pkt. i lov om offentlighed i forvaltningen.

I bestemmelsen er indsat en præcisering af begrebet »Finanstilsynets ansatte«.

Præciseringen indsættes for at undgå uklarhed om tavshedspligtens rækkevidde. Den gældende formulering kan give anledning til tvivl om, hvorvidt »Finanstilsynets ansatte« kræver, at der foreligger et direkte ansættelsesforhold.

Bestemmelsen præciserer, at personer, der er ansat i selskaber, som Finanstilsynet har indgået kontrakt med om udførelsen af serviceopgaver som led i tilsynets drift, er omfattet af bestemmelsen om tavshedspligt.

Serviceopgaver som led i driften vil f.eks. være rengøring, vagttjeneste, reparation og vedligeholdelse af elektronisk materiel og kantinedrift.

Bestemmelsen medfører ikke nogen udvidelse af kredsen af modtagere af fortrolige oplysninger.

Stk. 2 indeholder en ny bestemmelse, hvorefter Finanstilsynets tavshedspligt ikke ophæves, selv om den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger.

Finanstilsynets tavshedspligt er i høj grad baseret på et ønske om at beskytte instituttets kunder, det være sig privatpersoner eller erhvervskunder. Hertil kommer et ønske om af konkurrencemæssige grunde at beskytte institutternes forretningsmæssige forhold.

Finanstilsynets tavshedspligt er en afgørende betingelse for den tilsynsmæssige effektivitet. For at tilsynet kan få alle nødvendige oplysninger i en given sag, må realkreditinstitutterne og kunderne kunne nære tillid til, at tilsynet ikke videregiver fortrolige oplysninger. Da de fortrolige oplysninger i langt overvejende grad hidrører fra institutterne, vil det være mest korrekt og sikrest, at det er det pågældende institut selv, der meddeler oplysningerne til tredjemand. Oplysninger om et instituts kunder kan kun videregives med disses samtykke.

Afgrænsningen af, om der foreligger samtykke, er vanskelig. Dette gælder naturligvis særligt, hvor samtykke ikke er givet udtrykkeligt, men stiltiende. Et samtykke kan ligeledes gives til såvel videregivelse af alle oplysninger i en sag, som til videregivelse af en enkelt eller enkelte oplysninger.

Et samtykke kan ofte have karakter af en anmodning om Finanstilsynets bekræftelse af et givet forhold eksempelvis over for pressen. I en sådan situation vil et samtykke til, at tilsynet kan videregive en enkelt eller enkelte oplysninger - taget ud af en større sammenhæng - kunne give et ufuldstændigt eller forvrænget billede af en sag eller et begivenhedsforløb. Finanstilsynet vil som udgangspunkt ikke have mulighed for at fremkomme med supplerende eller korrigerende oplysninger.

En anden tænkelig følge af samtykke er den situation, hvor et institut og en kunde giver samtykke til videregivelse af oplysninger, og andre føler sig presset til at gøre det samme.

Det er ikke utænkeligt, at dette vil kunne påvirke institutternes ledelse til at vise tilbageholdenhed med hensyn til de oplysninger, der gives Finanstilsynet til brug for tilsynsvirksomheden. Det vil især kunne afholde institutterne fra af egen drift at videregive relevante oplysninger til Finanstilsynet.

Det foreslås på denne baggrund, at institutter under tilsyn ikke skal kunne give samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger.

I stk. 3 er foretaget en præcisering af, at Finanstilsynet af egen drift i årsberetning m.v. i summarisk eller sammenfattende form kan offentliggøre oplysninger. Det afgørende er, at det enkelte institut eller dets kunder ikke kan identificeres.

Stk. 4 hidrører fra artikel 16 i 2. banksamordningsdirektiv. Bestemmelsen svarer med visse præciseringer til den gældende § 98, stk. 2, nr. 2, i realkreditloven, der sikrer, at parterne i en civil retssag kan få udleveret fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet.

EU-begrebet »likvidation ved domstolskendelse« findes ikke i den danske lovgivning og vil derfor ikke kunne anvendes i praksis. Det er derfor fundet mest korrekt at udtage dette begreb af lovteksten.

Det er endvidere præciseret, at oplysninger om kunders forhold ikke kan videregives, samt at fortroligheden med hensyn til oplysninger om tredjemand, der medvirker i forsøg på at redde instituttet, også gælder efter, at denne medvirken er ophørt. Bestemmelsen svarer til den administrative praksis på området og fremgår nu af et særskilt stykke.

Stk. 5 indeholder regler om de særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger. Rækkefølgen i bestemmelsen er systematiseret, idet man har samlet først de tilfælde, hvor der kan videregives fortrolige oplysninger til danske myndigheder m.v. (nr. 1-13), derefter myndigheder m.v. inden for EU- og EØS-samarbejdet (nr. 14-15) og endelig myndigheder i tredjelande (nr. 16-17).

Bestemmelsen om, at tilsynet under visse omstændigheder kan videregive fortrolige oplysninger til parterne i en civil retssag, fremgår nu af et særskilt stk. 4. Begrundelsen herfor er, at bestemmelsen er atypisk i forhold til de i stk. 5 opregnede undtagelser, da der ikke er tale om en myndighed eller lignende.

Herudover er der i stk. 5 sket en præcisering i enkelte bestemmelser, og der er indføjet 2 nye bestemmelser (nr. 1 og 9).

Nr. 1 gennemfører dele af artikel 16 i 2. bank-samordningsdirektiv. Ændringen foreslås på baggrund af vedtagelsen af lov nr. 414 af 26. juni 1998 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love.

I denne lov præciseres det i § 83, stk. 2, 1. pkt., at Fondsrådet er et uafhængigt, kollegialt råd.

Vedtagelsen af lov nr. 414 har derfor betydet, at det er nødvendigt at udnytte direktivets hjemmel til at etablere en adgang for tilsynsmyndigheder til at udveksle oplysninger indbyrdes.

Nr. 2 svarer til gældende praksis. I bestemmelsen præciseres det, at fortrolige oplysninger kan videregives i forbindelse med efterforskning og strafforfølgning af strafbare forhold, der er omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen, det vil sige de love, som administreres af Finanstilsynet.

Den gældende bestemmelse omfatter forhold, der er omfattet af straffelovgivningen. Det er uklart, hvad der forstås ved udtrykket straffelovgivningen. Hertil kommer, at den gældende bestemmelse synes at forudsætte, at der utvivlsomt foreligger en overtrædelse.

Afgørelse af, om der foreligger en overtrædelse af tilsynslovgivningen eller straffeloven, kræver ofte en grundig efterforskning og bevisbedømmelse, førend det endeligt kan fastslås, at en overtrædelse foreligger. Finanstilsynet har i langt de fleste tilfælde hverken hjemmel til eller mulighed for at foretage en sådan efterforskning. Som følge heraf er bestemmelsens formulering præciseret således, at fortrolige oplysninger også kan videregives til brug for efterforskningen af en formodet overtrædelse af tilsynslovgivningen eller straffeloven.

Nr. 3 svarer til den nuværende nr. 10.

Nr. 4 svarer til den nuværende nr. 14.

Nr. 5 svarer ligesom nr. 6 til den nuværende nr. 12, der nu opdeles i to særskilte numre.

Nr. 6 svarer ligesom nr. 5 til den nuværende nr. 12, der nu opdeles i to særskilte numre.

Nr. 7 svarer til den nuværende nr. 13.

Nr. 8 svarer til den nuværende nr. 11.

Nr. 9 er en ny bestemmelse, som giver hjemmel til videregivelse af fortrolige oplysninger til Rigsrevisionen. Det foreslås at lovfæste den hidtidige praksis, hvorefter Rigsrevisionen kan indhente alle de oplysninger, som er i Finanstilsynets besiddelse, og som skønnes af betydning for udførelsen af Rigsrevisionens arbejde. Baggrunden for den hidtidige praksis er, at Rigsrevisionens status i henhold til den danske grundlov i sig selv konstituerer en hjemmel til videregivelse.

Nr. 10 svarer til den nuværende nr. 5, idet det dog præciseres, at der er tale om skifteretten.

Nr. 11 svarer til den nuværende nr. 7, men giver som noget nyt Finanstilsynet hjemmel til at videregive oplysninger til institutioner, der forvalter investorgarantiordninger, idet direktivet om investorgarantiordninger er gennemført i dansk ret med lov nr. 415 om en garantifond for indskydere og investorer af 26. juni 1998.

Nr. 12 svarer til den nuværende nr. 8.

Nr. 13 svarer til den nuværende nr. 9.

Nr. 14 svarer til den nuværende nr. 3. Det er dog blevet præciseret, at bestemmelsen også omhandler EØS-landene.

Nr. 15 svarer til den nuværende nr. 4. Det er dog blevet præciseret, at bestemmelsen også omhandler EØS-landene.

Nr. 16 og 17 svarer med visse ændringer til den hidtidige nr. 6.

Ændringerne gennemfører artikel 1 i det såkaldte matrix-direktiv. Ændringen giver mulighed for at udveksle oplysninger med tilsvarende myndigheder m.v. i lande, der ikke er medlem af EU- og EØS-samarbejdet. Det er præciseret, at bestemmelsen ikke omfatter EØS-landende. Disse lande er omfattet af nr. 14 og 15.

Stk. 6 svarer til den gældende § 98, stk. 4. Det er dog præciseret, at alle, der efter den foreslåede stk. 4 og 5 modtager oplysninger fra Finanstilsynet, bliver omfattet af tilsynets tavshedspligt, forudsat at der er tale om fortrolige oplysninger.

Det foreslåede stk. 6 indebærer ikke indskrænkninger i grundlæggende principper inden for retsplejen. Således får bestemmelsen bl.a. ingen betydning for en forsvarers ret til at blive bekendt med sagens materiale, jf. herved den foreslåede bestemmelse i stk. 5, nr. 2.

Stk. 7 svarer til det nuværende stk. 3.

Stk. 8 svarer til det nuværende stk. 5.

Stk. 9 forudsætter, at modtageren af oplysninger efter stk. 5, nr. 16 eller 17 er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der mindst svarer til den, der gælder for tilsynsmyndighederne i landene inden for Den Europæiske Union. Det er således præciseret, at Finanstilsynet kun kan videregive oplysninger til de angivne myndigheder, organer og personer i tredjelande, hvis lovgivningen i det pågældende land fastlægger en tavhedspligt.

Desuden forudsættes det, at den modtagende myndighed m.v. alene må anvende de fortrolige oplysninger ved varetagelsen af sine opgaver.

Stk. 10 fastslår, at videregivelse af oplysninger, der hidrører fra et andet land inden for Den Europæiske Union, kun kan ske, såfremt det pågældende lands kompetente myndigheder, som har afgivet dem, har givet deres udtrykkelige samtykke til videregivelsen. I disse situationer må oplysningerne alene anvendes til det formål, som der er indhentet samtykke til.

Til § 98 a

Bestemmelsen i stk. 1 er en videreførelse af princippet i den gældende § 98, stk. 6, om, at alene realkreditinstituttet er part i forholdet til Finanstilsynet. Som noget nyt foreslås i stk. 2 og 3, at andre end realkreditinstituttet kan være part i forhold til Finanstilsynet. Partsstatus indebærer bl.a. adgang til, efter forvaltningslovens regler, at få fortrolige oplysninger i den del af en sag, som vedrører den pågældende, samt mulighed for at indbringe Finanstilsynets afgørelse for Erhvervsankenævnet. Forvaltningslovens regler om partsbeføjelser finder dog kun anvendelse i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1.

I stk. 2 er angivet de tilfælde, hvor andre end instituttet kan anses for part.

Hvis Finanstilsynet enten undersøger, om der er sket en overtrædelse af eksempelvis lovens forbud mod, at andre driver realkreditvirksomhed, jf. § 4, eller påtaler en overtrædelse af denne bestemmelse, er den, som Finanstilsynets afgørelse er rettet mod, part i sagen.

En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive realkreditvirksomhed, jf. § 7, stk. 2, og § 8, har partsstatus, selv om virksomheden endnu ikke er godkendt og derfor ikke er et realkreditinstitut omfattet af § 98 a, stk. 1.

Dette gælder også i tilfælde af, at Finanstilsynet suspenderer behandlingen af ansøgninger om godkendelse af realkreditinstitutter, som direkte eller indirekte ejes af selskaber med hjemsted uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, jf. § 10.

Hvis Finanstilsynet nægter et institut tilladelse eller inddrager denne, fordi et medlem af realkreditinstituttets direktion eller bestyrelse ikke anses for at leve op til kravet om hæderlighed og erfaring, anses den pågældende person tillige for at være part i denne del af sagen, jf. § 9, stk. 2, og § 80, stk. 2, nr. 2. Tilsvarende vil en kapitalejer, jf. § 9, stk. 6, og § 80, stk. 2, nr. 2, som efter Finanstilsynets opfattelse vil modvirke en forsvarlig drift af realkreditinstituttet, også opnå partsstatus.

Finanstilsynet kan efter § 9, stk. 3, nægte at give tilladelse til et realkreditinstitut eller inddrage tilladelsen, jf. § 80, stk. 2, nr. 3, hvis instituttet har snævre forbindelser til andre virksomheder m.v., og disse forbindelser vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver. De virksomheder, som Finanstilsynet finder, har snævre forbindelser til et realkreditinstitut, hvorfor tilladelse nægtes, er tillige part i denne del af sagen.

Tilsvarende gælder, hvor et realkreditinstitut har snævre forbindelser til virksomheder uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, og hvor Finanstilsynet finder, at det pågældende lands lovgivning vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver, jf. § 9, stk. 5, og § 80, stk. 2, nr. 3.

I tilfælde af at Finanstilsynet nægter at godkende en erhverver af kvalificerede andele i et institut, suspenderer behandlingen af en sag herom eller reagerer som følge af manglende underretning om andelen, anses ikke alene instituttet, men også erhververen eller besidderen af den kvalificerede kapitalandel for part i denne del af sagen, jf. § 78, stk. 1, 3-5 og 8.

Det samme gælder, hvis Finanstilsynet ophæver den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, jf. § 79, stk. 1-3.

Ligeledes får revisor i et realkreditinstitut partsstatus, hvis Finanstilsynet afskediger revisor, pålægger denne at give oplysninger om realkreditinstituttets forhold, eller der opstår sager vedrørende forbudet mod, at en revisor har engagement m.v. i det institut, som denne reviderer, jf. § 91, stk. 1, 3 og 5. Tilsvarende gælder, hvis Finanstilsynet påtaler, at de valgte revisorer ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 93.

I koncerner, hvor moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et realkreditinstitut, skal koncernen opfylde en række af bestemmelserne i bank- og sparekasseloven. Hvis der opstår sager herom, er moderselskabet tillige part i denne del af sagen, jf. § 77, stk 10.

Efter § 97, stk. 1, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med hvilke realkreditinstituttet har en særlig direkte eller indirekte forbindelse. De virksomheder, som tilsynet eventuelt vil indhente oplysninger fra eller foretage inspektionsbesøg hos, er tillige part i denne del af sagen.

Efter stk. 3 får en person med særlig tilknytning til realkreditinstituttet partsstatus i sin egen sag, hvis Finanstilsynet udsteder pålæg eller påtaler forhold, der retter sig mod den pågældende.

Til nr. 39

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om forenkling af realkreditlovens udlånsbestemmelser og ophævelse af bestemmelserne vedrørende indekslån.

Til nr. 40

Forslaget er en parallelisering til den tilsvarende bestemmelse i bank- og sparekasselovens § 53. Økonomiministeren har i dag kun mulighed for som tvangsmiddel at pålægge et realkreditinstituts bestyrelse, direktion eller revisorer tvangsbøder i de tilfælde, hvor de undlader at efterkomme påbud om at meddele oplysninger om instituttets forhold eller om at ændre en bestemt praksis.

Forslaget indebærer, at Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i alle tilfælde, hvor realkreditinstituttets bestyrelse, direktion eller revisorer undlader at efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem, som tvangsmiddel kan pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder. Som eksempler på forpligtelser over for Finanstilsynet kan nævnes indberetning af ejerforhold, indberetning af store engagementer og indsendelse af årsregnskab.

Til nr. 41

Forslaget er en konsekvens af forslaget om ophævelse af reglerne vedrørende indekslån.

Til § 2

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede § 26, stk. 2, i realkreditloven. Dansk Landbrugs Realkreditfond kan fortsat yde lån i intervallet 0-70 pct.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede forenkling af realkreditlovens udlånsbestemmelser.

Til nr. 3 og 4

Ophævelsen af §§ 5- 6a og § 10, stk. 1, er en konsekvens af dels den foreslåede forenkling af realkreditlovens udlånsbestemmelser og dels en konsekvens af den foreslåede ophævelse af realkreditlovens bestemmelser om indekslån.

Til nr. 5- 7

De foreslåede ændringer vedrører ydelse af lån, rykning for lån og krav om, at instituttets bestyrelse skal udfærdige skriftlige retningslinier, der sikrer, at pantsikkerheden ikke forringes væsentligt ved ydelse af lån og ved rykning for lån, i forbindelse med konvertering af lån. De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af foreslåede ændringer af realkreditloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr.16, vedrørende den foreslåede § 28 i realkreditloven.

Til § 3

Efter de gældende regler i realrenteafgiftslovens § 3, stk. 3, nr. 2 og 4, skal renteindtægt og indekstillæg samt kursgevinst og -tab vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark ikke medregnes i afgiftsgrundlaget for realrenteafgiften.

Renter og indekstillæg samt kursgevinst og -tab vedrørende andre indeksobligationer medregnes derimod ved opgørelse af afgiftsgrundlaget for realrenteafgiften.

Det foreslås at ophæve denne særstilling med virkning fra og med afgiftsåret 1999.

Efter forslaget begrænses afgiftsfriheden til at gælde renteindtægt og indekstillæg samt kursgevinst og -tab vedrørende indeksobligationer i obligationsserier, hvor udstedelse er afsluttet senest den 31. december 1998. Det vil sige, at renteindtægt og indekstillæg samt kursgevinst og -tab vedrørende obligationsserier, hvor udstedelse ikke er afsluttet inden 1. januar 1999 vil være omfattet af afgiftsgrundlaget for realrenteafgiften.

Til § 4

Realrenteafgiftsloven afløses fra og med indkomståret 2000 af pensionsafkastbeskatningsloven. Bestemmelserne i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 1 og 3, svarer til bestemmelserne i realrenteafgiftslovens § 3, stk. 3, nr. 2 og 4.

Det foreslås, at pensionsafkastbeskatningsloven ændres på samme måde som renteafgiftsloven. Det vil sige, at skattefriheden begrænses til at omfatte renteindtægt og indekstillæg samt kursgevinst og -tab vedrørende indeksobligationer i obligationsserier, hvor udstedelse er afsluttet senest den 31. december 1998. Renteindtægt og indekstillæg samt kursgevinst og -tab vedrørende obligationsserier, hvor udstedelse ikke er afsluttet inden 1. januar 1999, vil være omfattet af beskatningsgrundlaget for 26 pct. s-skatten.

Til § 5

Til nr. 1-3

Det foreslås, at loven for så vidt angår ændringen af realrenteafgiftsloven skal have virkning for afgiftsåret 1999.

Det foreslås, at loven for så vidt angår ændringen af pensionsafkastbeskatningsloven skal have virkning fra og med år 2000. Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 3, kan livsforsikringsselskaber, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, der er hjemmehørende i udlandet på Færøerne eller i Grønland, og som ikke har drevet afgiftspligtig virksomhed her i landet inden den 1. januar 1999, vælge at anvende pensionsafkastbeskatningslovens regler fra og med indkomsåret 1999 i stedet for realrenteafgiftlovens regler. Vælges dette, har ændringen efter forslaget virkning fra og med indkomståret 1999.

Til stk. 4-6

Den foreslåede § 5, stk. 4, indebærer, at der fortsat kan optages indekslån (IS35) til følgende byggerier, såfremt långivningen sker på grundlag af det meddelte støttetilsagn

1) alment byggeri, hvortil der inden den 1. januar 1999 er meddelt tilsagn om støtte i medfør af § 115 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 145 af 26. februar 1998,

2) alment byggeri, hvortil der inden den 1. januar 1997 er meddelt tilsagn om støtte i medfør af § 48 i lov om boligbyggeri, jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996,

3) ungdomsboliger, hvortil der inden den 1. januar 1997 er meddelt tilsagn om støtte i medfør af § 67 i lov om boligbyggeri, jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996,

4) ungdomsboliger, hvortil der inden den 1. januar 1999 er meddelt tilsagn om støtte i medfør af § 100 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 154 af 26. februar 1998, eller hvortil der inden den 1. januar 1997 er meddelt tilsagn om støtte i medfør af § 73 b i lov om boligbyggeri, jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996,

5) ældreboliger, hvortil der inden den 1. januar 1997 er meddelt tilsagn om støtte i medfør af § 6 i lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996,

6) alment byggeri, hvortil Landsbyggefonden inden den 1. januar 1999 har meddelt tilsagn om støtte i medfør af § 91, stk.2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 145 af 26. februar 1998, eller hvortil Landsbyggefonden inden den 1. januar 1997 har meddelt tilsagn i medfør af § 36, stk. 2, i lov om boligbyggeri, jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 722 af 1. august 1996.

7) tidligere lette kollektivboliger, hvortil der inden den 1. januar 1999 er meddelt tilsagn om støtte til nedsættelse af beboerindskuddet i medfør af § 73, stk. 3, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 15 af 26. februar 1998 og

private andelsboliger, hvortil der inden den 1. januar 1999 er meddelt tilsagn om støtte i medfør af § 160 b i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 145 af 26. februar 1998, eller hvortil der inden 1. januar 1998 er meddelt tilsagn om støtte i medfør af § 63 i lov om boligbyggeri, jf. Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 512 af 19. juni 1997.

Den foreslåede § 5, stk. 5, indebærer, at der indtil 1. januar 2000 vil være mulighed for at optage indekslån (IS 35) til finansiering af opførelse af støttede private andelsboliger, hvortil der i medfør af § 160 b i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. meddeles tilsagn om støtte efter den 31. december 1998. Som anført i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., (ændrede finansieringsregler, tilbagekøbsklausuler, andelsboligkvote for 1999 m.v.) er det hensigten senere at fremsætte forslag om ændring af finansieringen fra indekslån til nominallån, således at disse ændringer kan gennemføres inden 1. januar 2000.

Den foreslåede § 5, stk. 6, er en konsekvens af , at det i medfør af lov om byfornyelse og boliforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 og lov om byfornyelse, jf. lov nr. 381 af 10. juni 1997 er obligatorisk at optage indekslån (IS 35) til en række arbejder m.v. Det er ligeledes hensigten senere at fremsætte forslag om ændring af finansieringen fra indekslån til nominallån i byfornyelseslovgivningen, således at disse ændringer kan gennemføres inden 1. januar 2000.

Til nr. 7-9

I stk. 7 og 9, foreslås det, at der indsættes overgangsbestemmelser, således at de indekslån, der er ydet på baggrund af indeksobligationer fra obligationsserier, hvor udstedelse er afsluttet før 31. december 1998, også efter lovens ikrafttræden er reguleret af de bestemmelser, der var gældende på tidspunktet for låneoptagelsen.

I stk. 8, foreslås det, at for lån der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi, og som er ydet efter den tidligere gældende regel i § 36, stk. 2, 2. pkt., kan der, ved refinansiering at lånet ydes lån indtil 70 pct. af ejendommens værdi, uanset den foreslåede lånegrænse på 60 pct. for landbrugsejendomme.

Overgangsbestemmelsen skal sikre, at låntagere der har optaget lån efter den gældende bestemmelse i realkreditlovens § 36, stk. 2, 2. pkt., også efter lovforslagets ikrafttræden kan foretage den refinansiering, som de havde berettigede forudsætninger om at kunne foretage på lånets optagelsestidspunkt.

For at undgå at låntagere bindes til det realkreditinstitut de har optaget lån i, er det ikke en betingelse, at refinansieringen skal ske i den institut hvor ejendommen er belånt.

§ 5. Instituttet kan yde nominallån.

3. §§ 5-6 a ophæves.

§ 6. Instituttet kan yde indekslån, herunder jordbrugslån.

Stk. 2. Indekslån ydes efter § 22, stk. 4, stk. 1 og3, § 24 og § 36, stk. 3, i realkreditloven.

Stk. 3. Jordbrugslån ydes efter §22, stk. 4, § 24 og § 36, stk. 4-9 i realkreditloven.

§ 6 a. Tinglysning af dokumenter, der er nødvendige for optagelse af gældssaneringslån, jf. lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere, er fritaget for tinglysningsafgift.

Stk. 2. Tinglysning af dokumenter, der er nødvendige for optagelse af indekslån, typi SI og IJ, der optages til indfrielse af lån i realkreditinstitutter ellerDansk Landbrugs Realkreditfond, er fritaget for tinglysningsafgift, hvis dokumenterne indleveres til tinglysning senest den 31. december 1998.

§ 8 - - -

Stk. 2. Ansøgningen skal desuden indeholde oplysninger om alle, der direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en kapitalandel, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på forvaltningen af realkreditinstituttet, samt om størrelsen af disse kapitalejeres kapitalandel. Der skal endvidere oplyses om alle, som realkreditinstituttet har snævre forbindelser med, jf. § 9, stk. 4.

4. I § 8, stk. 2, 1. pkt. ændres »forvaltningen af realkreditinstituttet« til: »ledelsen af realkreditinstituttet, eller som i øvrigt har snævre forbindelser til realkreditinstituttet, jf. § 9, stk. 4«.

5. § 8, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

§ 9 - - -

Stk. 6. Godkendelse kan desuden nægtes, hvis de i § 8, stk. 2, nævnte kapitalejere ikke skønnes egnede til at sikre en forsvarlig drift af realkreditinstituttet.

6. I § 9, stk. 6, ændres »ikke skønnes egnede til at sikre« til: »skønnes at ville modvirke«.

7. Efter § 9 indsættes

»§ 9 a. Når Finanstilsynet har meddelt godkendelse til at drive realkreditvirksomhed, skal realkreditinstituttet registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Med anmeldelse til registrering skal realkreditinstituttet indsende et dateret eksemplar af vedtægterne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der videresender en kopi til Finanstilsynet.

Stk. 2. Ved anmeldelse af vedtægtsændringer skal realkreditinstituttet indsende et dateret eksemplar med den fuldstændige nye affattelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der videresender en kopi til Finanstilsynet.«.

8. I § 18 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Hvervet som intern revisionschef kan ikke forenes med hvervet som bestyrelsesmedlem.«.

§ 10. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan tillade, at instituttet yder andre lån end de i §§ 5-6 nævnte.

4. § 10, stk. 1, ophæves.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætternærmere regler om instituttets udlånsvirksomhed.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 12. Et af instituttet ydet lån skal have sikkerhed inden for 70 pct. af instituttets værdiansættelse til brug for låneudmålingen.

5. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

Stk. 2. Lån, for hvilke der er ydet statsgaranti, kan dog uanset stk. 1 ydes med sikkerhed inden for de i statsgarantien fastsatte grænser.

Stk. 3. Instituttet skal ved låneudmålingen, herunder fastsættelse af løbetiden,tage hensyn til låntagers kreditværdighed, rentabiliteten af den virksomhed, der drives i ejendommen, og de finansierede aktivers levetid.

»Stk. 3. Lån kan uanset stk. 1 ydes til indfrielse af egne lån, der er ydet på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer og på grundlag af udstedelse af andre værdipapirer end realkreditobligationer, og til indfrielse af foranstående lån. Lån, der ydes efter 1. pkt., udmåles med et kontantprovenu, der maksimalt svarer til indfrielsesbeløbet og omkostningerne i forbindelse med indfrielse og ydelse af lånene.«.

Stk. 3-5, bliver herefter stk. 4-6.

Stk. 4. Instituttet kan rykke for andre lån, hvis instituttets lån efter rykningen opfylder betingelserne i stk. 1-3.

6. I § 12, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

Stk. 5. Ethvert lånetilbud skal være ledsaget af oplysninger til bedømmelse af lånets effektive debitorrente.

7. I § 12 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som nye stykker

»Stk. 6. Uanset stk. 5 kan instituttet rykke for lån ydet af andre til indfrielse af foranstående lån. Det lån, der rykkes for efter 1. pkt., kan maksimalt udgøre et beløb, der svarer til indfrielsesbeløbet af foranstående lån og omkostningerne i forbindelse med indfrielse og ydelse af lånene.

Stk. 7. Instituttets bestyrelse skal udfærdige skriftlige retningslinier, der sikrer, at pantsikkerheden ikke forringes væsentligt ved ydelse af lån, jf. stk. 3, og ved rykning for lån, jf. stk. 6.«.

Stk. 5 der ved § 2 nr. 5 er blevet stk. 6, bliver herefter stk. 8.

§ 18 b - - -

Stk. 5. For andre medarbejdere omfattet af personkredsen i § 18 a, stk. 1, skal realkreditinstituttets bestyrelse udarbejde nærmere retningslinjer om godkendelse af engagementer med disse medarbejdere.

9. I § 18 b, stk. 5, ændres »andre medarbejdere omfattet af personkredsen i § 18 a, stk. 1,« til: »vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede, samt andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for fonds- eller valutafunktioner,«.

§ 18 b - - -

Stk. 7. Et realkreditinstitut eller selskaber inden for samme koncern må ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra den valgte revision eller den interne revisions- eller vicerevisionschef.

10. § 18 b, stk. 7, ophæves.

§ 19 - - -

Stk. 2. Til i øvrigt at forpligte et realkreditinstitut ved dispositioner af større betydning, herunder afgivelse af lånetilbud og ydelse af lån, kræves underskrift af mindst to dertil bemyndigede personer. Dog kan én dertil bemyndiget person forpligte instituttet, hvis revisorerne over for bestyrelsen har erklæret forretningsgangene sikkerhedsmæssigt betryggende.

11. § 19, stk. 2, ophæves.

12. Overskriften til kapitel 4 affattes således

§ 21. Ved et annuitetslån forstås et lån, hvor ydelsen i rentebindingsperioden udgør en fast procentdel af hovedstolen.

13. §§ 21-23 ophæves.

Stk. 2. Ved et serielån forstås et lån, hvor afdraget udgør en fast procentdel af hovedstolen.

Stk. 3. Ved et stående lån forstås et lån, hvis hovedstol ikke afdrages, men forfalder til indfrielse ved lånets udløb.

Stk. 4. Ved et indekslån forstås et lån, hvis hovedstol, restgæld og ydelse løbende indeksreguleres.

Stk. 5. Ved et nominallån forstås et lån, hvis hovedstol, restgæld og ydelse ikke indeksreguleres.

Stk. 6. Ved kontantlån forstås lån, hvis hovedstol er lig med kursværdien af de til lånet svarende obligationer. Ydelse af kontantlån kan kun ske med økonomiministerens tilladelse.

§ 22. Indekslån med dertil svarende obligationer, der afdrages efter serielånsprincippet, betegnes som type I.

Stk. 2. Indekslån med dertil svarende obligationer, der afdrages efter annuitetsprincippet, betegnes som type AI.

Stk. 3. Indekslån med dertil svarende obligationer, der ydes som stående lån, betegnes som type SI.

Stk. 4. Indekslån, der ydes enten som serielån eller stående lån på grundlag af de samme obligationer, betegnes som type IJ.

§ 23. Indekslån med dertil svarende obligationer, der ydes i henhold til bestemmelserne i stk. 2-5, betegnes som type IS.

Stk. 2. Afdraget udgør den første gang 1,4 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Afdraget forhøjes to gange årligt, pr. 1. januar og 1. juli, med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset.

Stk. 3. Overstiger den halvårlige procentvise stigning i nettoprisindekset den halvårlige procentvise stigning i indkomsterne ifølge det af Danmarks Statistik offentliggjorte »Summarisk brancheopdelt lønindeks for den private sektor« for den tilsvarende maj henholdsvis november måned, forhøjes afdraget efter stk. 2 dog med 75 pct. af den halvårlige procentvise stigning i sidstnævnte indeks.

Stk. 4. Falder det i stk. 3 nævnte lønindeks, reguleres afdraget efter stk. 2 efter dette indeks. Afdraget nedsættes med 100 pct. af det halvårlige procentvise fald.

Stk. 5. Eventuel restgæld på et indekslån, type IS, ved udløbet af lånets maksimale løbetid kan af realkreditinstituttet opsiges til indfrielse med 1 måneds varsel. Til indfrielse af restgælden kan der ydes indekslån, type IS.

14. §§ 24-25 affattes således

§ 24. Den pålydende rente på indeksobligationer er 21/2 pct. Økonomiministeren kan dog fastsætte en anden pålydende rente.

»§ 24. Den maksimale løbetid er 30 år, jf. dog stk. 2. Ved fastsættelse af lånets løbetid skal der tages hensyn til pantets forventede værdiforringelse og lånets afdragsprofil.

Stk. 2. Ved første termin betales ikke afdrag på indekslån.

Stk. 2. Den maksimale løbetid er 35 år for lån til alment boligbyggeri, ungdomsboliger og private andelsboliger, såfremt långivningen sker på grundlag af tilsagn om støtte efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Stk. 3. Indekslån må kun ydes, hvis efterstående panthavere i hvert enkelt tilfælde meddeler samtykke hertil.

Stk. 4. Indekslåns hovedstol og restgæld samt indeksobligationer reguleres på grundlag af det af Danmarks Statistik offentliggjorte nettoprisindeks.

§ 25. Lån til ejerboliger til helårsbrug og fritidshuse kan uanset den sikkerhedsmæssige placering ikke ydes, så de amortiseres langsommere end et 30-årigt lån, der udamortiseres over løbetiden med en ydelse, som udgør en fast procentdel af hovedstolen (annuitetslån).«.

15. Overskriften til kapitel 5 affattes således

»Lånegrænser m.v.«

16. §§ 26-39 ophæves, og i stedet indsættes

»Generelle bestemmelser

§ 25. Nominallån til ejerboliger til helårsbrug og fritidshuse kan ikke ydes, så de afdrages langsommere end et 30-årigt annuitetslån.

§ 25. Lån til ejerboliger til helårsbrug og fritidshuse kan uanset den sikkerhedsmæssige placering ikke ydes, så de amortiseres langsommere end et 30-årigt lån, der udamortiseres over løbetiden med en ydelse, som udgør en fast procentdel af hovedstolen (annuitetslån).«.

§ 26. Inden for en lånegrænse på 80 pct. kan ydes lån til følgende ejendomskategorier

1) ejerboliger til helårsbrug,

2) private andelsboliger,

3) private beboelsesejendomme til udlejning,

4) alment boligbyggeri,

5) ungdomsboliger,

6) ældreboliger m.v. samt

7) ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål.

Stk. 2. Inden for en lånegrænse på 60 pct. kan ydes lån til følgende ejendomskategorier

1) fritidshuse,

2) kontor- og forretningsejendomme,

3) industri- og håndværksejendomme,

4) kollektive energiforsyningsanlæg samt

5) landbrugs-, og skovbrugsejendomme, gartnerier m.v.

Stk. 3. Inden for en lånegrænse på 40 pct. kan ydes lån til andre ejendomme, herunder ubebyggede grunde.

Stk. 4. Til etablering af alment boligbyggeri kan lånegrænsen forhøjes til 84 pct., mod garanti for den del af lånet, der ligger over 65 pct.

§ 26. Lån til ejerboliger til helårsbrug ydes efter bestemmelserne i stk. 2 og 3.

§ 26. Inden for en lånegrænse på 80 pct. kan ydes lån til følgende ejendomskategorier

Stk. 2. Til opførelse af ejerboliger til helårsbrug kan ydes nominallån eller indekslån, type I, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.

1) ejerboliger til helårsbrug,

2) private andelsboliger,

3) private beboelsesejendomme til udlejning,

4) alment boligbyggeri,

5) ungdomsboliger,

6) ældreboliger m.v. samt

7) ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål.

Stk. 3. Til andre formål kan ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.

Stk. 2. Inden for en lånegrænse på 60 pct. kan ydes lån til følgende ejendomskategorier

1) fritidshuse,

2) kontor- og forretningsejendomme,

3) industri- og håndværksejendomme,

4) kollektive energiforsyningsanlæg samt

5) landbrugs-, og skovbrugsejendomme, gartnerier m.v.

Stk. 3. Inden for en lånegrænse på 40 pct. kan ydes lån til andre ejendomme, herunder ubebyggede grunde.

Stk. 4. Til etablering af alment boligbyggeri kan lånegrænsen forhøjes til 84 pct., mod garanti for den del af lånet, der ligger over 65 pct.

Fritidshuse

§ 27. Lån kan ydes ud over lånegrænsen mod garanti eller selvskyldnerkaution fra stat eller kommune for den del af långivningen, der ligger ud over lånegrænsen. Lån kan dog kun ydes ud over lånegrænsen, såfremt lånet ikke overstiger afholdte rimelige udgifter til opførelse, om- og tilbygning, vedligeholdelse eller opretning.

Konvertering

§ 27. Lån til fritidshuse kan ydes som nominallån inden for en lånegrænse på 60 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.

§ 27. Lån kan ydes ud over lånegrænsen mod garanti eller selvskyldnerkaution fra stat eller kommune for den del af långivningen, der ligger ud over lånegrænsen. Lån kan dog kun ydes ud over lånegrænsen, såfremt lånet ikke overstiger afholdte rimelige udgifter til opførelse, om- og tilbygning, vedligeholdelse eller opretning.

Private andelsboliger

Konvertering

§ 28. Lån kan ydes ud over lånegrænsen til indfrielse af såvel realkreditlån i eget institut som foranstående lån. Lån efter 1. pkt. udmåles med et kontantprovenu maksimalt svarende til indfrielsesbeløbet og omkostningerne i forbindelse med indfrielse og ydelse af lån.

Stk. 2. Realkreditinstituttets bestyrelse skal udfærdige skriftlige retningslinier, der sikrer, at pantsikkerheden ikke forringes væsentligt ved konverteringer efter stk. 1.

Stk. 3. Ved lån, der ydes til indfrielse af lån i visse almenenyttige boligafdelinger, jf. lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v., kan ikke-betalte, forfaldne terminsydelser med påløbne renter heraf indgå i låneudmålingsgrundlaget.«.

17. Før § 40 indsættes som overskrift

»Udbetaling mod garanti m.v.«.

18. § 40 affattes således

»§ 40. Til opførelse samt om- og tilbygning m.v. kan lån ydes på grundlag af ejendommens forventede værdi (forhåndslån), såfremt der stilles sikkerhed for, at lånet vil blive indfriet eller nedbragt, hvis lånet ikke efter udløbet af fristen for byggeriets færdiggørelse kunne være ydet med det bevilgede beløb.

Stk. 2. Når betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån uden registreret pantebrev, såfremt der stilles sikkerhed for fremkomst af registreret pantebrev.

Stk. 3. Når betingelserne for at udbetale lån i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån uden det i § 42, stk. 2, nævnte dokument, såfremt der stilles sikkerhed for fremkomst af dette dokument.

Stk. 4. Når betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån, selv om låntager ikke har tinglyst adkomst til ejendommen, såfremt der stilles sikkerhed for, at låntager får endelig adkomst til ejendommen.

Stk. 5. Når betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån, selv om pantebrevet er behæftet med præjudicerende retsanmærkninger, såfremt der stilles sikkerhed for, at disse slettes.

Stk. 6. I sikkerhedsgrundlaget for realkreditinstituttets forpligtelser kan pantebreve for lån i alment boligbyggeri, der omprioriteres i medfør af lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v., samt pantebreve for inkonverterbare lån, der overtages af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning i medfør af lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v., erstattes med en tilsvarende fordring på statskassen. Fordringen kan helt eller delvis indfries ekstraordinært ved statskassens indlevering til realkreditinstituttet af de til de pågældende lån svarende realkreditobligationer.

Stk. 7. Indehavere af rettigheder over obligationer udstedt i de serier, hvis sikkerhedsgrundlag er omfattet og ændret af stk. 6, kan ikke kræve obligationerne indfriet eller på anden måde gøre krav gældende over for realkreditinstituttet.

Stk. 8. Et realkreditinstitut kan indgå aftale med låntager om at yde lån til en kurs fastsat på tilbudstidspunktet eller senere (fastkursaftale).

Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte regler om ydelse af lån m.v. efter stk. 1-6.«.

19. § 42, stk. 1 og 2, affattes således

»Lån kan ydes på grundlag af fast ejendom, der ejes af låntager. Samtlige adkomsthavere skal som debitorer være påført pantebrevet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lån kan ydes på grundlag af en ideel anpart af en fast ejendom, såfremt opdelingen i anparter er lovlig efter lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Det er en betingelse for långivningen, at der foreligger et tinglyst dokument, ifølge hvilket, der er knyttet en eksklusiv brugsret til en lejlighed i ejendommen. Samtlige adkomsthavere til den ideelle anpart skal som debitorer være påført pantebrevet.«.

20. I § 44, stk. 1, ændres »§§ 26-39« til: »§§ 26-28«

21. § 52, stk. 1 og 2, affattes således

»Ved långivning i andre lande gælder bestemmelserne i § 25 og §§ 46-47 ikke. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne om maksimale løbetider.

Stk. 2. Ved långivning i andre lande til helårsboliger, der ikke er ejerboliger, gælder reglerne for private beboelsesejendomme til udlejning, jf. dog stk. 3.«.

22. § 63, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes

»Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem et realkreditinstitut og virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med realkreditinstituttet som dattervirksomheder, associerede virksomheder, moderselskaber eller som moderselskabernes associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder.

Stk. 3. Såfremt tilsynet skriftligt meddeler et realkreditinstitut, at tilladelse efter stk. 1 er fornøden, må transaktionen ikke gennemføres, forinden tilsynets afgørelse er ændret. Det påhviler instituttet at godtgøre, at transaktionen lovligt kan foretages.«.

23. I § 74 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 finder ikke anvendelse på Industriens Realkreditfond.«.

24. § 77, stk. 10, affattes således

»Stk. 10. I koncerner, hvor moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et realkreditinstitut, finder kapitel 9, kapitel 11 a og kapitel 15 samt § 61, stk. 3, § 63, stk. 1 og 3, og § 97 også anvendelse på koncernen. Moderselskabet påser overholdelsen af disse bestemmelser.«.

25. I § 77 indsættes som stk. 11 og 12

»Stk. 11. Bestemmelserne i kapitel 9 og kapitel 15 finder ikke anvendelse for den del af en koncern, der er forsikringsselskab, jf. dog § 53 d, stk. 4, og § 90, stk. 2. Finanstilsynet kan dog beslutte, at bestemmelserne finder anvendelse.

Stk. 12. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelsen i stk. 10.«.

26. I § 78, stk. 2, ændres »forvaltningen« til: »ledelsen«.

27. I § 78, stk. 3, ændres »hvis de pågældende kapitalejere skønnes egnede« til: »når dette ikke strider mod hensynet«.

28. § 78, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.«.

29. § 78, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. Finanstilsynets godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3 måneder efter underretning om den påtænkte investering.«.

30. I § 78, stk. 9, ændres »mindst en gang om året og senest inden udgangen af juni måned give økonomiministeren« til: »én gang om året i forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet til Finanstilsynet give«.

31. I § 79, stk. 1, ændres »ikke medvirker til« til: »modvirker«.

32. I § 79 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapital.«.

33. § 88, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

34. I § 89, stk. 2, indsættes efter »konsolidering«: »samt om krav til årsregnskabets oplysninger om koncerninterne transaktioner«.

35. § 90, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Revisorerne i et realkreditinstitut skal tillige være revisorer i realkreditinstituttets dattervirksomheder. Har realkreditinstituttet et moderselskab, der er et finansielt holdingselskab, jf. § 77, stk. 5, skal realkreditinstituttets revisorer tillige være revisorer i det finansielle holdingselskab og i dette selskabs øvrige dattervirksomheder.«.

36. I § 90 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor dattervirksomheden eller moderselskabet ikke er hjemmehørende i Danmark.«.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

37. I § 91 indsættes efter stk. 4 som nye stykker

»Stk. 5. Et realkreditinstitut eller selskaber inden for samme koncern må ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra den valgte revision eller den interne revisions- eller vicerevisionschef.

Stk. 6. Stk. 3 og 5, samt § 90, stk. 5, gælder tilsvarende for et realkreditinstituts dattervirksomheder samt for et finansielt holdingselskab, jf. § 77, stk. 5, og et sådant selskabs dattervirksomheder.«.

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

38. § 98 ophæves, og i stedet indsættes

»§ 98. Finanstilsynets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver, som led i Finanstilsynets drift samt eksperter, der handler på tilsynets vegne, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken det enkelte realkreditinstitut eller dets låntagere kan identificeres.

Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når et realkreditinstitut er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører låntagerforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde realkreditinstituttet.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger kan videregives til

1) Fondsrådet.

2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

5) Folketingets ombudsmand.

6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7) Kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter nedsat ved lov eller i henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a.

8) Folketingets stående udvalg vedrørende et realkreditinstituts generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår realkreditinstitutter i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af instituttet.

9) Rigsrevisionen.

10) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved kreditinstituttets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af kredit- eller finansieringsinstituttets regnskaber under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

11) Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.

12) Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker, under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller for Nationalbankens overvågning af betalingssystemer.

13) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.

14) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der fører tilsyn med kreditinstitutter.

15) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved kreditinstituttets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af kredit- eller finansieringsinstituttets regnskaber under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

16) Myndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne.

17) Myndigheder og organer, der medvirker ved kreditinstituttets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af kredit- eller finansieringsinstituttets regnskaber, i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.

Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 7. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. juni 1995.

Stk. 9. Videregivelse efter stk. 5, nr. 16 eller 17 kan alene ske,

1) på baggrund af en international samarbejdsaftale og

2) under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1 og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.

Stk. 10. Videregivelse efter stk. 5, nr. 16 eller 17 af fortrolige oplysninger, der hidrører fra et andet land inden for Den Europæiske Union, kan alene ske, såfremt de kompetente myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.

§ 28. Lån til private andelsboliger ydes efter bestemmelserne i stk. 2-5.

§ 28. Lån kan ydes ud over lånegrænsen til indfrielse af såvel realkreditlån i eget institut som foranstående lån. Lån efter 1. pkt. udmåles med et kontantprovenu maksimalt svarende til indfrielsesbeløbet og omkostningerne i forbindelse med indfrielse og ydelse af lån.

Stk. 2. Til opførelse efter § 160 b, stk. 1, 1. pkt., i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. kan ydes nominallån eller indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån.

Stk. 2. Realkreditinstituttets bestyrelse skal udfærdige skriftlige retningslinier, der sikrer, at pantsikkerheden ikke forringes væsentligt ved konverteringer efter stk. 1.

Stk. 3. Til de i § 160 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. nævnte formål kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. og med en løbetid på maksimalt 50 år.

Stk. 3. Ved lån, der ydes til indfrielse af lån i visse almenenyttige boligafdelinger, jf. lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v., kan ikke-betalte, forfaldne terminsydelser med påløbne renter heraf indgå i låneudmålingsgrundlaget.«.

Stk. 4. Til andre formål kan ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Til det i § 160 e, stk. 1, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. nævnte formål kan der ydes lån ud over en lånegrænse på 80 pct. mod garanti fra kommunalbestyrelsen for den del af långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse.

Stk. 5. Indekslån efter stk. 2 og 3 må alene ydes, såfremt der er givet tilsagn om støtte i henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v..

Private beboelsesejendomme til udlejning

§ 29. Lån til private beboelsesejendomme til udlejning ydes efter bestemmelserne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Til opførelse kan ydes nominallån eller indekslån, type I, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån.

Stk. 3. Til andre formål kan ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.

Alment boligbyggeri

§ 30. Lån til alment boligbyggeri ydes efter bestemmelserne i stk. 2-7.

Stk. 2. Til etablering af almene boliger efter § 115, stk. 1-4, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 84 pct. den maksimale løbetid er 50 år.

Stk. 3. Til ekstraordinære renoveringsarbejder kan i ganske særlige tilfælde og med kommunalbestyrelsens godkendelse ydes indekslån, type I eller IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod kommunal garanti for den del af långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke overstige de afholdte rimelige udgifter.

Stk. 4. Til udbedring af ekstraordinære byggeskader, øget vedligeholdelse m.v. samt til ombygning af ledige lejligheder og forbedring af miljøet i alment byggeri kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod garanti fra kommunalbestyrelsen for den del af långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke overstige de godkendte udgifter.

Stk. 5. Til nedsættelse af beboerindskud i tidligere lette kollektivboliger, jf. § 73, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., kan ydes indekslån, type IS, mod garanti fra kommunalbestyrelsen for hele lånet. Den maksimale løbetid er 50 år.

Stk. 6. Til andre formål kan med kommunalbestyrelsens godkendelse ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Ved lån, der ydes til indfrielse af lån i visse almennyttige boligafdelinger, jf. lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v., kan ikke-betalte, forfaldne terminsydelser med påløbne renter heraf indgå i låneudmålingsgrundlaget.

Stk. 7. Lån efter stk. 2, 4 og 5, må alene ydes, såfremt der er givet tilsagn om støtte i henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Lån efter stk. 6, 3. pkt., kan alene ydes, såfremt der er givet tilsagn om støtte efter lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v.

Ungdomsboliger

§ 31. Lån til ungdomsboliger ydes efter bestemmelserne i stk. 2-5.

Stk. 2. Til om- og tilbygning m.v. af kollegier eller ungdomsboliger, der har fået statsstøtte til opførelsen efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen, kan med kommunalbestyrelsens godkendelse ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke overstige de afholdte rimelige udgifter.

Stk. 3. Til udbedring af byggeskader og større ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt til energibesparende foranstaltninger kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod garanti fra kommunalbestyrelsen for den del af långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke overstige de godkendte udgifter.

Stk. 4. Til andre formål end opførelse, ejerskifte, om- og tilbygning eller de i stk. 3 nævnte kan med kommunalbestyrelsens godkendelse ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.

Stk. 5. Lån efter stk. 3 må alene ydes, såfremt der er givet tilsagn om støtte i henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

§ 31 a. (Ophævet).

Ældreboliger

§ 32. Til andre formål end opførelse, ejerskifte eller om- og tilbygning kan med kommunalbestyrelsens godkendelse ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.

Byggeskader i visse ejendomskategorier

§ 32 a. Til udbedring af byggeskader, som er omfattet af reglerne i kapitel 11 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., kan ydes indekslån, type IS, inden for en lånegrænse på 80 pct. Lån kan ydes ud over en lånegrænse på 80 pct. mod garanti fra kommunalbestyrelsen for den del af långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 50 år. Lånet må ikke overstige de godkendte udgifter.

Industri- og håndværksejendomme

§ 33. Lån til industri- og håndværksejendomme ydes efter bestemmelserne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Til opførelse kan ydes nominallån eller indekslån, type I, inden for en lånegrænse på 60 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.

Stk. 3. Til andre formål kan ydes nominallån inden for en lånegrænse på 60 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.

Kollektive energiforsyningsanlæg

§ 34. Lån til kollektive energiforsyningsanlæg kan ydes efter bestemmelserne i § 33. Såfremt der stilles kommunal garanti efter bestemmelsen i stk. 7, kan lån til kollektive energiforsyningsanlæg dog ydes efter bestemmelserne i stk. 2-7.

Stk. 2. Til opførelse samt om- og tilbygning m.v. af kollektive energiforsyningsanlæg kan ydes nominallån. Den maksimale løbetid er 30 år. Lånet må ikke overstige de afholdte rimelige udgifter.

Stk. 3. Til opførelse samt om- og tilbygning m.v. af kollektive, udelukkende elproducerende, vedvarende energiforsyningsanlæg kan ydes indekslån, type I. Den maksimale løbetid er 20 år. Lånet må ikke overstige de afholdte rimelige udgifter.

Stk. 4. Til kollektive varmeleverende energiforsyningsanlæg, der i overvejende grad baseres på indenlandske, herunder vedvarende, energikilder kan ydes indekslån, type I eller type AI. Den maksimale løbetid er 20 år. Lånet må ikke overstige de afholdte udgifter.

Stk. 5. Til kollektive varmeleverende energiforsyningsanlæg kan ydes supplerende nominallån til finansiering af hele eller en del af terminsydelsen i de første 5 år af løbetiden for et allerede optaget nominallån.

Stk. 6. Lån efter stk. 2-5 må alene ydes mod en garanti stillet af en eller flere primærkommuner. Garantien skal omfatte den del af lånet, der har sikkerhed ud over en lånegrænse på 60 pct. Garantien skal dog mindst dække 40 pct. af den samlede långivning ydet efter stk. 2-4.

Stk. 7. Økonomiministeren kan fastsætte nærmere regler om långivningen efter stk. 2-7. Regler om afgrænsningen af forskellige typer kollektive energiforsyningsanlæg efter stk. 4 fastsættes efter forhandling med miljø- og energiministeren.

Kontor- og forretningsejendomme

§ 35. Lån til kontor- og forretningsejendomme samt hoteller ydes efter bestemmelserne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Til opførelse kan ydes nominallån eller indekslån, type I, inden for en lånegrænse på 60 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.

Stk. 3. Til andre formål kan ydes nominallån inden for en lånegrænse på 60 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.

Landbrugsejendomme m.v.

§ 36. Lån til landbrugs- og skovbrugsejendomme, gartnerier m.v. ydes efter bestemmelserne i stk. 2-11.

Stk. 2. Uanset låneformål kan der ydes nominallån eller indekslån, type I, inden for en lånegrænse på 45 pct. Såfremt der samtidig optages indekslån, type IJ, på mindst 20 pct. af ejendommens værdi, jf. stk. 4 og 5, kan der ydes nominallån inden for 70 pct. af ejendommens værdi. Den maksimale løbetid er 30 år.

Stk. 3. Uanset låneformål kan der ydes indekslån, type SI, inden for en lånegrænse på 45 pct. Lånet kan dog højst udgøre et beløb svarende til 25 pct. af ejendommens værdi. Den maksimale løbetid er 10 år. Indekslån, type SI, kan refinansieres senest ved afslutningen af lånets løbetid. Den samlede løbetid på SI-lånet og refinansieringslånet kan højst udgøre 30 år. Ved refinansiering af SI-lån bevares den hidtidige prioritetsstilling for nye lån. Det ved SI-lånets optagelse udstedte pantebrev skal indeholde vilkår herom.

Stk. 4. Uanset låneformål kan der ydes indekslån, type IJ, inden for en lånegrænse på 50 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Lånet kan ydes som stående lån inden for en lånegrænse på 25 pct. Lånet kan ydes som serielån inden for en lånegrænse på 50 pct.

Stk. 5. Uanset låneformål kan der ydes indekslån, type IJ, med en løbetid på 10 år. Lån efter 1. pkt. kan refinansieres med lån med en løbetid på maksimalt 20 år. Ved refinansiering af lån efter 1. pkt. bevares den hidtidige prioritetsstilling for nye lån.

Stk. 6. Lån efter stk. 5 kan ydes som stående lån. Lån efter stk. 5 kan ydes som serielån, der amortiseres som et indekslån med en løbetid på 30 år, men hvor restgælden forfalder efter 10 år.

Stk. 7. Ved ydelse af indekslån, type IJ, skal provenuet mindst udgøre 65.000 kr. for den enkelte ejendom, hvilket beløb reguleres én gang årligt på grundlag af udviklingen i det af Danmarks Statistik pr. 1. januar 1992 beregnede reguleringsindeks for boligbyggeri og med afrunding til nærmeste hele 1.000 kr. Reguleringen har virkning fra offentliggørelsen af dette indeks.

Stk. 8. Finansministeren bemyndiges til at lade indestående statslån og statsgaranterede lån rykke for indekslån, type IJ, og til at fastsætte regler om automatisk tilbagerykning inden for visse økonomiske grænser m.v.

Stk. 9. Indekslån, type IJ, der er ydet som stående lån, skal refinansieres senest ved afslutningen af lånets løbetid. Lån efter 1. pkt. refinansieres ved realkreditinstituttets salg af den fornødne mængde obligationer i en på refinansieringstidspunktet åben serie. De ved lånenes optagelse udstedte pantebreve indestår på sådanne vilkår, at nye lån stilles, som om nye lån efter stk. 4 optages med bevarelse af den hidtidige prioritetsstilling. 1.-3. pkt. kan ikke fraviges ved aftale.

Stk. 10. Nominallån, der er ydet samtidig med et indekslån, type IJ, og som på belåningstidspunktet er ydet ud over 45 pct. af ejendommens værdi, forfalder til indfrielse, hvis det pågældende indekslån, type IJ, indfries ekstraordinært helt eller delvis og herefter udgør mindre end 20 pct. af ejendommens værdi. I pantebrevet skal optages bestemmelse herom.

Stk. 11. Økonomiministeren kan fastsætte regler om långivningen efter stk. 2-10.

§ 36 a. Tinglysning af dokumenter, der er nødvendige for optagelse af indekslån, type SI og IJ, der optages til indfrielse af lån i realkreditinstitutter eller Dansk Landbrugs Realkreditfond, er fritaget for tinglysningsafgift, hvis dokumenterne indleveres til tinglysning senest den 31. december 1994.

Ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål

§ 37. Lån til ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål ydes efter bestemmelserne i stk. 2-5.

Stk. 2. Til opførelse kan ydes nominallån eller indekslån, type I, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.

Stk. 3. Til om- og tilbygning m.v. kan ydes indekslån, type I, inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år. Lånet må højst udgøre 100 pct. af de afholdte rimelige udgifter.

Stk. 4. Til om- og tilbygning m.v. med henblik på installering af elektricitets- eller varmeproducerende anlæg baseret på indenlandske, herunder vedvarende, energikilder kan ydes nominallån eller indekslån, type I, ud over en lånegrænse på 80 pct. mod kommunal garanti for den del af långivningen, der ligger ud over denne lånegrænse. Den maksimale løbetid er 30 år. Lånet må højst udgøre 90 pct. af de afholdte rimelige udgifter.

Stk. 5. Til andre formål kan ydes nominallån inden for en lånegrænse på 80 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.

Andre ejendomme

§ 38. Til andre ejendomme, herunder ubebyggede grunde, kan ydes nominallån inden for en lånegrænse på 40 pct. Den maksimale løbetid er 30 år.

§ 39. Til finansiering af arbejder, der udføres i overensstemmelse med en saneringsplan vedtaget før den 1. juli 1983, jf. lov om sanering, kan ydes nominallån eller indekslån, type IS. Et nominallån må ikke overstige den del af udgifterne, der svarer til forøgelsen af ejendommens leje- eller brugsværdi. Et indekslån må ikke overstige de støtteberettigede udgifter. Den maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån.

Stk. 2. Til finansiering af arbejder, der udføres i overensstemmelse med en saneringsplan vedtaget efter den 30. juni 1983, jf. lov om sanering, eller i overensstemmelse med en beslutning om byfornyelse eller boligforbedring eller beslutning om bygningsfornyelse jf. lov om byfornyelse, jf. lov om byfornyelse og boligforbedring, kan ydes indekslån, type IS. Lånet må ikke overstige de støtteberettigede udgifter. Den maksimale løbetid er 50 år.

Stk. 3. Til finansiering af de arbejder, der omfattes af stk. 1 og 2, kan der ydes nominallån svarende til forøgelsen af ejendommens leje- eller brugsværdi og indekslån, type IS, svarende til den resterende del af de afholdte udgifter. Den maksimale løbetid er 30 år for nominallån og 50 år for indekslån.

Stk. 4. Lån efter stk. 1-3 kan ydes ud over lånegrænsen for lån til finansiering af de omfattede arbejder mod garanti fra stat eller kommune for den del af långivningen, der ligger ud over lånegrænsen.

Stk. 5. Ydes der indekslån til finansiering af den del af de støtteberettigede udgifter, der overstiger forøgelsen af ejendommens leje- eller brugsværdi, rykker panteretten uden særskilt påtegning for enhver panterettighed, der tinglyses på ejendommen. Panteretten rykker dog ikke for lån efter stk. 6.

Stk. 6. Lån efter § 69 e i lov om byfornyelse og boligforbedring og § 178 i lov om byfornyelse til udbedring af byggeskader i ombyggede ejendomme kan mod offentlig garanti ydes ud over lånegrænsen for lån til om- og tilbygning. Den maksimale løbetid er 30 år for både nominallån og indekslån, type I. Panteretten rykker uden særskilt påtegning for enhver panterettighed, der tinglyses på ejendommen.

Stk. 7. Til de ejendomme, der er nævnt i § 1 a, stk. 1, i lov om statsgaranti til lån til forsøgsbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 723 af 4. september 1995 med senere ændringer, kan der ydes lån ud over lånegrænsen for den pågældende ejendom mod statsgaranti efter den nævnte lov.

17. Før § 40 indsættes som overskrift

»Udbetaling mod garanti m.v.«.

18. § 40 affattes således

§ 40. Til opførelse samt om- og tilbygning m.v. kan lån ydes på grundlag af ejendommens forventede værdi (forhåndslån), såfremt der stilles sikkerhed for, at lånet vil blive indfriet eller nedbragt, hvis det ikke efter udløbet af fristen for byggeriets færdiggørelse kunne være ydet med det bevilgede beløb.

»§ 40. Til opførelse samt om- og tilbygning m.v. kan lån ydes på grundlag af ejendommens forventede værdi (forhåndslån), såfremt der stilles sikkerhed for, at lånet vil blive indfriet eller nedbragt, hvis lånet ikke efter udløbet af fristen for byggeriets færdiggørelse kunne være ydet med det bevilgede beløb.

Stk. 2. Når betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån uden registreret pantebrev, såfremt der stilles sikkerhed for fremkomst af registreret pantebrev.

Stk. 2. Når betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån uden registreret pantebrev, såfremt der stilles sikkerhed for fremkomst af registreret pantebrev.

Stk. 3. Når betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån uden det i § 42, stk. 2, nævnte dokument, såfremt der stilles sikkerhed for fremkomst af dette dokument.

Stk. 3. Når betingelserne for at udbetale lån i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån uden det i § 42, stk. 2, nævnte dokument, såfremt der stilles sikkerhed for fremkomst af dette dokument.

Stk. 4. Når betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån, selv om låntager ikke har tinglyst adkomst til ejendommen, såfremt der stilles sikkerhed for, at låntager får endelig adkomst til ejendommen.

Stk. 4. Når betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån, selv om låntager ikke har tinglyst adkomst til ejendommen, såfremt der stilles sikkerhed for, at låntager får endelig adkomst til ejendommen.

Stk. 5. Når betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån, selv om pantebrevet er behæftet med præjudicerende retsanmærkninger, såfremt der stilles sikkerhed for, at disse slettes.

Stk. 5. Når betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån, selv om pantebrevet er behæftet med præjudicerende retsanmærkninger, såfremt der stilles sikkerhed for, at disse slettes.

Stk. 6. I sikkerhedsgrundlaget for realkreditinstituttets forpligtelser kan pantebreve for lån i alment boligbyggeri, der omprioriteres i medfør af lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v., samt pantebreve for inkonverterbare lån, der overtages af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning i medfør af lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v., erstattes med en tilsvarende fordring på statskassen. Fordringen kan helt eller delvis indfries ekstraordinært ved statskassens indlevering til realkreditinstituttet af de til de pågældende lån svarende realkreditobligationer.

Stk. 6. I sikkerhedsgrundlaget for realkreditinstituttets forpligtelser kan pantebreve for lån i alment boligbyggeri, der omprioriteres i medfør af lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v., samt pantebreve for inkonverterbare lån, der overtages af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning i medfør af lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v., erstattes med en tilsvarende fordring på statskassen. Fordringen kan helt eller delvis indfries ekstraordinært ved statskassens indlevering til realkreditinstituttet af de til de pågældende lån svarende realkreditobligationer.

Stk. 7. Indehavere af rettigheder over obligationer udstedt i de serier, hvis sikkerhedsgrundlag er omfattet og ændret af stk. 4, kan ikke kræve obligationerne indfriet eller på anden måde gøre krav gældende over for realkreditinstitutterne.

Stk. 7. Indehavere af rettigheder over obligationer udstedt i de serier, hvis sikkerhedsgrundlag er omfattet og ændret af stk. 6, kan ikke kræve obligationerne indfriet eller på anden måde gøre krav gældende over for realkreditinstituttet.

Stk. 8. Realkreditinstitutter kan indgå aftale med låntager om at yde lån til en kurs fastsat på tilbudstidspunktet eller senere (fastkursaftale).

Stk. 8. Et realkreditinstitut kan indgå aftale med låntager om at yde lån til en kurs fastsat på tilbudstidspunktet eller senere (fastkursaftale).

Stk. 9. Økonomiministeren kan fastsætte regler om ydelse af lån m.v. efter stk. 1-4.

Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte regler om ydelse af lån m.v. efter stk. 1-6.«.

§ 42. Lån kan ydes på grundlag af værdien af fast ejendom, der ejes af låntager. Samtlige adkomsthavere skal som debitorer være påført pantebrevet eller ved gældsovertagelse gældsovertagelseserklæringen, jf. dog stk. 2.

19. § 42, stk. 1 og 2, affattes således

»Lån kan ydes på grundlag af fast ejendom, der ejes af låntager. Samtlige adkomsthavere skal som debitorer være påført pantebrevet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved belåning af en ideel anpart af en ejendom, der enten er lovligt opdelt i anparter før15. juni 1995 eller alene består af to selvstændige beboelseslejligheder, finder stk. 1, 2. pkt., ikke anvendelse. Det er en betingelse herfor, at der foreligger et tinglyst dokument, ifølge hvilket der er knyttet en brugsret til en bestemt del af ejendommen. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler herom samt om de nærmere betingelser i øvrigt for belåning af en ideel anpart.

Stk. 2. Lån kan ydes på grundlag af en ideel anpart af en fast ejendom, såfremt opdelingen i anparter er lovlig efter lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Det er en betingelse for långivningen, at der foreligger et tinglyst dokument, ifølge hvilket, der er knyttet en eksklusiv brugsret til en lejlighed i ejendommen. Samtlige adkomsthavere til den ideelle anpart skal som debitorer være påført pantebrevet.«.

§ 44. Lånet udmåles således, at det kontante provenu ligger inden for de i §§ 26-39 anførte lånegrænser for den pågældende ejendomskategori.

20. I § 44, stk. 1, ændres »§§ 26-39« til: »§§ 26-28«

§ 52. Ved långivning i andre lande gælder de i kapitlerne 4-5 fastsatte bestemmelser om indekslån ikke. Desuden gælder bestemmelserne i § 25, § 34, § 39, § 42, stk. 2-4, og §§ 46-47 ikke. Økonomiministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne om maksimale løbetider.

21. § 52, stk. 1 og 2, affattes således

»Ved långivning i andre lande gælder bestemmelserne i § 25 og §§ 46-47 ikke. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne om maksimale løbetider.

Stk. 2. Ved långivning i andre lande til de af § 28 og §§ 30-32 omfattede ejendomme gælder reglerne i § 29, jf. dog stk. 3. Finanstilsynet kan tillade låneudmåling svarende til § 42, stk. 3 og 4, ved långivning i andre lande.

Stk. 2. Ved långivning i andre lande til helårsboliger, der ikke er ejerboliger, gælder reglerne for private beboelsesejendomme til udlejning, jf. dog stk. 3.«.

§ 63 - - -

22. § 63, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes

Stk. 2. Økonomiministeren kan fastsætte nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem et realkreditinstitut og virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med reakreditinstituttet som dattervirksomheder, som associerede virksomheder, som moderselskab eller som moderselskabets associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder, herunder om krav til årsregnskabets oplysninger om de koncerninterne transaktioner.

»Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem et realkreditinstitut og virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med realkreditinstituttet som dattervirksomheder, associerede virksomheder, moderselskaber eller som moderselskabernes associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder.

Stk. 3. Såfremt tilsynet skriftligt meddeler et realkreditinstitut, at tilladelse efter stk. 1 er fornøden, må transaktionen ikke gennemføres, forinden tilsynets afgørelse er ændret. Det påhviler instituttet at godtgøre, at transaktionen lovligt kan foretages.«.

23. I § 74 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 finder ikke anvendelse på Industriens Realkreditfond.«.

§ 77 - - -

24. § 77, stk. 10, affattes således

Stk. 10. Bestemmelserne i kapitel 9, 11 a, og 15 om solvens, om engagementsgrænser og om regnskab, revision og konsolidering samt § 61, stk. 3 og § 97 om placeringsregler og om tilsyn gælder med de nødvendige tilpasninger for såvel de enkelte her i landet beliggende institutter i en koncern, hvor moderselskabet enten er et finansielt holdingselskab eller er et realkreditinstitut, som for koncernen som helhed. Bestemmelserne i kapitel 9 om solvens og kapitel 15 om regnskab, revision og konsolidering gælder ikke for den del af en koncern, der er forsikringsselskab, jf. dog § 53 d, stk. 4, og § 90, stk. 2. Finanstilsynet kan dog beslutte, at bestemmelserne finder anvendelse. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser.

»Stk. 10. I koncerner, hvor moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et realkreditinstitut, finder kapitel 9, kapitel 11 a og kapitel 15 samt § 61, stk. 3, § 63, stk. 1 og 3, og § 97 også anvendelse på koncernen. Moderselskabet påser overholdelsen af disse bestemmelser.«.

25. I § 77 indsættes som stk. 11 og 12

»Stk. 11. Bestemmelserne i kapitel 9 og kapitel 15 finder ikke anvendelse for den del af en koncern, der er forsikringsselskab, jf. dog § 53 d, stk. 4, og § 90, stk. 2. Finanstilsynet kan dog beslutte, at bestemmelserne finder anvendelse.

Stk. 12. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelsen i stk. 10.«.

§ 78 - - -

26. I § 78, stk. 2, ændres »forvaltningen« til: »ledelsen«.

Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på forvaltningen af realkreditinstituttet.

Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, hvis de pågældende kapitalejere skønnes egnede til at sikre en forsvarlig drift af realkreditinstituttet.

27. I § 78, stk. 3, ændres »hvis de pågældende kapitalejere skønnes egnede« til: »når dette ikke strider mod hensynet«.

28. § 78, stk. 4, affattes således

Stk. 4. Økonomiministeren kan ved godkendelse af en erhvervelse af den i stk. 1 nævnte andel fastsætte en frist for gennemførelsen af udvidelsen af andelen.

»Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.«.

29. § 78, stk. 6, affattes således

Stk. 6. Økonomiministeren har en frist på 3 måneder fra modtagelse af underretning om den påtænkte udvidelse af andelen til at godkende eller afslå at godkende denne udvidelse.

»Stk. 6. Finanstilsynets godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3 måneder efter underretning om den påtænkte investering.«.

Stk. 9. Realkreditinstitutterne skal mindst en gang om året og senest inden udgangen af juni måned give økonomiministeren meddelelse om navnene på de kapitalejere, som ejer kvalificerede andele i realkreditinstituttet, og om størrelsen af disse andele.

30. I § 78, stk. 9, ændres »mindst en gang om året og senest inden udgangen af juni måned give økonomiministeren« til: »én gang om året i forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet til Finanstilsynet give«.

§ 79. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en af de i § 78, stk. 1, fastsatte andele i et realkreditinstitut, ikke medvirker til en forsvarlig drift af instituttet, kan økonomiministeren påbyde instituttet at følge bestemte retningslinier og ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele.

31. I § 79, stk. 1, ændres »ikke medvirker til« til: »modvirker«.

32. I § 79 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapital.«.

§ 88. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningen og vedtægternes regler herom et årsregnskab. Årsregnskabet består af balance (status), resultatopgørelse, noter og årsberetning. Bestyrelse og direktion udarbejder desuden et koncernregnskab, hvis realkreditinstituttet er modervirksomhed.

33. § 88, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

§ 89 - - -

Stk. 2. Økonomiministeren fastsætter regler om realkreditinstitutters regnskabsaflæggelse, herunder om årsregnskabets opstilling, indhold af resultatopgørelsens og balancens poster, noter, værdiansættelse og årsberetning samt regler om aflæggelse af koncernregnskab for koncerner, hvor moderselskabet enten er et finansielt holdingselskab eller et realkreditinstitut, herunder regler om konsolidering. Lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., bortset fra kapitel 8 a, finder ikke anvendelse på disse selskaber

34. I § 89, stk. 2, indsættes efter »konsolidering«: »samt om krav til årsregnskabets oplysninger om koncerninterne transaktioner«.

§ 90. - - -

35. § 90, stk. 2, affattes således

Stk. 2. Et realkreditinstituts moder-, søster- og dattervirksomheders årsregnskaber skal revideres af de samme revisorer, som reviderer realkreditinstituttets årsregnskaber. Økonomiministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra dette krav.

»Stk. 2. Revisorerne i et realkreditinstitut skal tillige være revisorer i realkreditinstituttets dattervirksomheder. Har realkreditinstituttet et moderselskab, der er et finansielt holdingselskab, jf. § 77, stk. 5, skal realkreditinstituttets revisorer tillige være revisorer i det finansielle holdingselskab og i dette selskabs øvrige dattervirksomheder.«.

36. I § 90 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor dattervirksomheden eller moderselskabet ikke er hjemmehørende i Danmark.«.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

37. I § 91 indsættes efter stk. 4 som nye stykker

»Stk. 5. Et realkreditinstitut eller selskaber inden for samme koncern må ikke bevilge engagement til eller modtage sikkerhedsstillelse fra den valgte revision eller den interne revisions- eller vicerevisionschef.

Stk. 6. Stk. 3 og 5, samt § 90, stk. 5, gælder tilsvarende for et realkreditinstituts dattervirksomheder samt for et finansielt holdingselskab, jf. § 77, stk. 5, og et sådant selskabs dattervirksomheder.«.

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

38. § 98 ophæves, og i stedet indsættes

§ 98 a. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene det realkreditinstitut, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. I nedenstående tilfælde anses andre end instituttet tillige som part i Finanstilsynets afgørelse for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende

1) Den, der overtræder lovens forbud mod at drive realkreditvirksomhed, jf. § 4 og § 5, stk. 1, 1. pkt.

2) En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive realkreditvirksomhed, jf. § 7, stk. 2 og § 8 eller hvis ansøgning suspenderes, jf. § 10.

3) Et medlem af et realkreditinstituts bestyrelse eller direktion eller en kapitalejer, når Finanstilsynet nægter et institut tilladelse eller inddrager denne, jf. § 9, stk. 2 og 6, samt § 80, stk. 2, nr. 2.

4) Revisor i et realkreditinstitut, når Finanstilsynet afskediger eller pålægger denne at give oplysninger om realkreditinstituttets forhold, samt i sager vedrørende forbudet mod, at en revisor har engagement m.v. i det institut, som revisor reviderer, jf. § 91, stk. 1, 3 og 5, samt i sager hvor de valgte revisorer ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 93.

5) Erhververen eller besidderen af en kvalificeret kapitalandel, når Finanstilsynet nægter at godkende denne, suspenderer behandlingen af sagen eller reagerer som følge af manglende underretning om andelen eller ophæver stemmeretten, der er knyttet til den pågældende ejers andel, jf. § 78, stk. 1, 3-5 og 8, samt § 79, stk. 1-3.

6) Moderselskabet, hvor dette er et finansielt holdingselskab eller et realkreditinstitut, jf. § 77, stk. 10.

7) Virksomheder, som Finanstilsynet finder, har snævre forbindelser til et realkreditinstitut, hvorfor tilladelse nægtes eller inddrages, jf. § 9, stk. 3 og 5, samt § 80, stk. 2, nr. 3.

8) Modervirksomheder, dattervirksomheder og virksomheder der er knyttet til realkreditinstituttet, og hvor Finanstilsynet kan indhente oplysninger og få adgang til, jf. § 97, stk. 1.

Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i et realkreditinstitut, hvis Finanstilsynets påtale eller pålæg i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod pågældende.«.

39. I § 101, stk. 1, ændres »§§ 25-42« til: »§§ 25-28, §§ 40-42,«.

40. § 102, stk. 1, affattes således

»Undlader et realkreditinstituts bestyrelse, direktion eller revisorer i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.«.

41. § 105, stk. 2, ophæves.

§ 98. De med tilsynet beskæftigede og eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, er under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Disse oplysninger kan dog videregives i summarisk eller samlet form, når hverken det enkelte realkreditinstitut eller dets låntagere kan identificeres.

»§ 98. Finanstilsynets ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver, som led i Finanstilsynets drift samt eksperter, der handler på tilsynets vegne, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.

1) til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen,

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken det enkelte realkreditinstitut eller dets låntagere kan identificeres.

2) under en civil retssag, når et realkreditinstitut er erklæret konkurs eller trådt i likvidation som følge af en domstolskendelse, og såfremt oplysningerne ikke vedrører tredjemand, der er involveret i forsøg på at redde realkreditinstituttet,

Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når et realkreditinstitut er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører låntagerforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde realkreditinstituttet.

3) til de finansielle tilsynsmyndigheder, der inden for Den Europæiske Union fører tilsyn med kreditinstitutter,

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger kan videregives til

4) til de myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union, der har ansvaret for tilsynet med andre finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber eller fører tilsyn med kapitalmarkederne, under forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres tilsynsopgaver,

1) Fondsrådet.

2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

5) Folketingets ombudsmand.

6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7) Kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter nedsat ved lov eller i henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a.

8) Folketingets stående udvalg vedrørende et realkreditinstituts generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår realkreditinstitutter i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af instituttet.

9) Rigsrevisionen.

10) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved kreditinstituttets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af kredit- eller finansieringsinstituttets regnskaber under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

11) Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.

12) Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker, under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller for Nationalbankens overvågning af betalingssystemer.

13) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.

14) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der fører tilsyn med kreditinstitutter.

15) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved kreditinstituttets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af kredit- eller finansieringsinstituttets regnskaber under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

16) Myndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne.

17) Myndigheder og organer, der medvirker ved kreditinstituttets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af kredit- eller finansieringsinstituttets regnskaber, i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.

5) til institutioner, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling og lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af kredit- og finansieringsinstitutters regnskaber, under forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver,

6) til finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international aftale,

7) til institutioner, der forvalter indlånsgarantier, under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde,

8) til Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller for Nationalbankens overvågning af betalingssystemer,

9) til en institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen,

10) til vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn,

11) til Folketingets stående udvalg vedrørende et realkreditinstituts generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår realkreditinstitutter under betalingsstandsning eller konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af instituttet,

12) til Folketingets Ombudsmand eller til en parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget,

13) til kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter nedsat ved lov eller i henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a eller

14) til administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

Stk. 3. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes som led i Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 4. Danske myndigheder m.v., der i henhold til stk. 2 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 5. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 2, nr. 11, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter 1. juni 1995.

Stk. 6. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene det realkreditinstitut, som tilsynsvirksomheden efter lovens kapitel 16 vedrører.

Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 7. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. juni 1995.

Stk. 9. Videregivelse efter stk. 5, nr. 16 eller 17 kan alene ske,

1) på baggrund af en international samarbejdsaftale og

2) under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1 og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.

Stk. 10. Videregivelse efter stk. 5, nr. 16 eller 17 af fortrolige oplysninger, der hidrører fra et andet land inden for Den Europæiske Union, kan alene ske, såfremt de kompetente myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.

§ 98 a. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene det realkreditinstitut, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. I nedenstående tilfælde anses andre end instituttet tillige som part i Finanstilsynets afgørelse for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende

1) Den, der overtræder lovens forbud mod at drive realkreditvirksomhed, jf. § 4 og § 5, stk. 1, 1. pkt.

2) En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive realkreditvirksomhed, jf. § 7, stk. 2 og § 8 eller hvis ansøgning suspenderes, jf. § 10.

3) Et medlem af et realkreditinstituts bestyrelse eller direktion eller en kapitalejer, når Finanstilsynet nægter et institut tilladelse eller inddrager denne, jf. § 9, stk. 2 og 6, samt § 80, stk. 2, nr. 2.

4) Revisor i et realkreditinstitut, når Finanstilsynet afskediger eller pålægger denne at give oplysninger om realkreditinstituttets forhold, samt i sager vedrørende forbudet mod, at en revisor har engagement m.v. i det institut, som revisor reviderer, jf. § 91, stk. 1, 3 og 5, samt i sager hvor de valgte revisorer ikke har opfyldt deres oplysningsforpligtelse over for Finanstilsynet, jf. § 93.

5) Erhververen eller besidderen af en kvalificeret kapitalandel, når Finanstilsynet nægter at godkende denne, suspenderer behandlingen af sagen eller reagerer som følge af manglende underretning om andelen eller ophæver stemmeretten, der er knyttet til den pågældende ejers andel, jf. § 78, stk. 1, 3-5 og 8, samt § 79, stk. 1-3.

6) Moderselskabet, hvor dette er et finansielt holdingselskab eller et realkreditinstitut, jf. § 77, stk. 10.

7) Virksomheder, som Finanstilsynet finder, har snævre forbindelser til et realkreditinstitut, hvorfor tilladelse nægtes eller inddrages, jf. § 9, stk. 3 og 5, samt § 80, stk. 2, nr. 3.

8) Modervirksomheder, dattervirksomheder og virksomheder der er knyttet til realkreditinstituttet, og hvor Finanstilsynet kan indhente oplysninger og få adgang til, jf. § 97, stk. 1.

Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i et realkreditinstitut, hvis Finanstilsynets påtale eller pålæg i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod pågældende.«.

§ 101. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 4, 1. pkt., § 2, stk. 5, §§ 3-5, § 7, stk. 2, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, § 18 c, § 18 d, stk. 1, § 18 e, § 18 f, § 18 g, § 18 h,§ 18 i, § 19, §§ 25-42, § 44, stk. 1, § 45, stk. 2-3, § 46, § 47 a, §§ 48-52, § 53 c, stk. 2, § 57, stk. 1, 1. pkt., § 58, stk. 1 og 2, §§ 60-65, § 65 a, stk. 1-4, § 75, §§ 77-79, § 81, stk. 1, § 89, stk. 1, 4 og 5, §91, stk. 2 og 4, §§ 92-93 og § 95, stk. 1, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

39. I § 101, stk. 1, ændres »§§ 25-42« til: »§§ 25-28, §§ 40-42,«.

40. § 102, stk. 1, affattes således

§ 102. Økonomiministeren kan som tvangsmiddel pålægge et realkreditinstituts bestyrelse, direktion eller revisorer daglige eller ugentlige bøder, hvis bestyrelsen, direktionen eller revisorerne undlader at efterkomme påbud fra ministeren om

1) at meddele oplysninger om instituttets forhold,

2) at ændre en bestemt praksis.

»Undlader et realkreditinstituts bestyrelse, direktion eller revisorer i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.«.

§ 105. - - -

41. § 105, stk. 2, ophæves.

Stk. 2. Lovens bestemmelser om indekslån gælder ikke for Grønland, men kan sættesikraft for denne landsdel ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Fremsat den 20. oktober 1998 af økonomiministeren Marianne Jelved

Forslag

til

Lov om ændring af realkreditloven1) lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond, lov om ændring af forskellige skatte og afgiftslove og pensionsafkastbeskatningsloven

(Tavshedspligt, partsbegreb, harmonisering af koncernregler, konvertering, regelforenkling af

udlånsbestemmelser, ophævelse af afgiftsfritagelsen for indeksobligationer m.v.)

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 83/350/EØF, EF-Tidende nr. L 193 s. 18 (om tilsyn med kreditinstitutter på et konsolideret grundlag), Rådets direktiv 89/646/EØF, EF-Tidende, nr. L 386 s. 1 (2. banksamordningsdirektiv) om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og om ændring af direktiv 77/780/EØF, Rådets direktiv 92/30/EØF, EF-Tidende, nr. L 110 s. 52 (om tilsyn med kreditinstitutter på et konsolideret grundlag), Rådets direktiv 95/26/EF-Tidende nr. L 168 s. 7 (BCCI) (om ændring af direktiv 77/780/EØF og 89/646/EØF om kreditinstitutter, direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF om skadesforsikring, direktiv 79/267/EØF og 92/96/EØF om livsforsikring, direktiv 93/22/EØF om investeringsselskaber og direktiv 85/611/EØF om institutter for kollektive investeringer i værdipapirer (investeringsinstitutter) med henblik på at styrke tilsynet på disse områder), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF, EF-Tidende nr. L 204 s. 29 om ændring af artikel 12 i Rådets direktiv 77/780/EØF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og artikel 2, 5, 6, 7, 8 og bilag II og III i Rådets direktiv 89/647/EØF om solvensnøgletal for kreditinstitutter samt artikel 2 og bilag II i Rådets direktiv 93/61/EØF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (matrix-direktivet).