Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

§ 1

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 26. februar 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 20, stk. 1, nr. 4, ændres »afdelinger.« til: »afdelinger, når midlerne ikke samtidig er omfattet af nr. 6 eller 7.«

2. I § 20, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nye numre

»6) Likvide midler, som fremkommer i forbindelse med, at låntagers betaling, jf. § 129, overstiger ydelserne på realkreditlånet, jf. § 118, stk. 3, til og med 35 år efter låneoptagelsen.

7) Likvide midler, som fremkommer i forbindelse med låntagers betaling, jf. § 129, fra og med det 36. år efter låneoptagelsen.«

3. Efter § 30 indsættes

»§ 30 a. 1/3 af de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter i almene ældreboliger, ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune og som får meddelt tilsagn om støtte efter den 31. december 1998, skal anvendes i overensstemmelse med § 20, stk. 2, eller regler herom fastsat i medfør af § 32.

Stk. 2. 1/2 af de likvide midler, der efter den 1. januar 2000 fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter i almene ældreboliger, ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune, og som har fået meddelt tilsagn om støtte før den 1. januar 1999, skal anvendes i overensstemmelse med § 20, stk. 2, eller regler herom fastsat i medfør af § 32.

Stk. 3. I selvejende ældreboliger, ungdomsboliger og lette kollektivboliger, hvor tilsagn om støtte efter tidligere boligbyggerilove, tidligere byggestøttelove, den tidligere kollegiestøttelov eller den tidligere ældreboliglov er meddelt før den 1. januar 1997 og som ikke er omdannede til almene boliger, skal de likvide midler, der efter den 1. januar 2000 fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter anvendes i overensstemmelse med § 20, stk. 2, eller regler herom fastsat i medfør af § 32.«

4. I § 31, stk. 2, indsættes som 3. pkt.

»Bestemmelsen i § 23, 1. pkt., gælder tilsvarende for de i § 30 a omhandlede selvejende ældreboliger, ungdomsboliger og lette kollektivboliger.«

5. I § 32 erstattes »og 28-30« af: », § 26, stk. 3, og §§ 28-30 a«.

6. I § 73, stk. 2, 1. pkt., ændres »indekslån« til: »realkreditlån, jf. § 118, stk. 3,«.

7. I § 73, stk. 2, 3. pkt., ændres »Indekslånet« til: »Realkreditlånet«.

8. § 73, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til det i stk. 2 nævnte realkreditlån efter tilsvarende regler, som gælder for finansiering af opførelse af nybyggeri, jf. reglerne i kapitel 9. Låntagers betaling efter § 129 udgør dog helårligt 4 pct. af den bogførte hovedstol. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen yder garanti for hele realkreditlånet.«

9. I § 73 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Kommunen godtgør staten en andel af ydelsesstøtten efter stk. 3. Andelen fastsættes af by- og boligministeren i forbindelse med fastsættelse af lån efter § 118, stk. 3.«

10. § 78, stk. 1, affattes således

»Fondens midler tilvejebringes ved indbetalinger fra de almene boligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner og amtskommuner i henhold til §§ 79-80 d.«

11. Efter § 80 indsættes

»§ 80 a. 2/3 af de midler, der indgår i dispositionsfonden efter § 20, stk. 1, nr. 7, fra almene boligafdelinger med tilsagn om støtte efter den 31. december 1998, indbetales til Landsbyggefonden.

Stk. 2. Midler, der indgår i dispositionsfonden efter § 20, stk. 1, nr. 6, fra almene boligafdelinger med tilsagn om støtte efter den 31. december 1998, indbetales til Landsbyggefonden.

§ 1

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 26. februar 1998, foretages følgende ændringer

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelserne i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. § 20, stk. 1, nr. 6 og 7, § 118, stk. 3, § 129 og § 136, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, 36, 39 og 41 har virkning for byggerier, der efter den 31. december 1998 modtager tilsagn om støtte efter denne lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Finansieringsreformens baggrund og hovedindhold

Hovedformålene med finansieringsreformen er for det første at opnå lavere støtteomkostninger for staten ved nybyggeri ved en langsigtet styrkelse af den almene boligsektors selvfinansiering samt en mere fleksibel finansieringsmåde. For det andet at øge mulighederne for en bedre prioritering og aktivering af midlerne indenfor det støttede byggeri med henblik på at reducere behovet for offentlig støtte til at hjælpe problemramte afdelinger og på at sikre sektoren øgede midler til en styrket bypolitisk indsats i boligområderne fremover. Endelig for det tredje at undgå fremtidige huslejespænd ved en ændret finansiering og beboerbetaling.

Med dette sigte om en øget selvfinansiering i den almene boligsektor markerer lovforslaget en naturlig fortsættelse af den udvikling frem imod større selvfinansiering, som gradvist er søgt gennemført over de seneste år, jf. bl.a. sektorens overtagelse af byggeskadestøtten fra staten i 1991 og Landsbyggefondens stadigt større medvirken i indsatsen overfor problemramt byggeri.

Den foreslåede selvfinansieringsmodel er udformet sådan, at lejeniveauet ikke umiddelbart berøres af ændringerne. På langt sigt vil lejeniveauet dog kunne blive højere end efter gældende regler. En væsentlig effekt af lovforslaget er, at den decentrale opsamling af midler ude i de enkelte boligorganisationer delvist erstattes af en mere omfordelende indbetaling til Landsbyggefonden/nybyggerifonden.

Hovedelementerne i lovforslaget er

En ændret finansiering, hvor der åbnes for en bredere vifte af realkreditlån til finansiering af nybyggeri baseret på nominallån med mulighed for løbende rentetilpasning. Princippet i den ændrede finansiering er, at nybyggede almene boliger skal finansieres med de realkreditlån, der sikrer så lave langsigtede finansieringsomkostninger som muligt. Sammen med det øgede provenu af kapitalafkastbeskatningen som følge af den ændrede finansiering og den langfristede selvfinansiering opnås en besparelse på de statslige udgifter. Der henvises nærmere herom til de økonomiske bemærkninger. Foruden det almene nybyggeri omfatter den ændrede finansiering tillige lån til nedsættelse af beboerindskud i tidligere lette kollektivboliger efter § 73, lån til udbedring af byggeskader m.v. i byggeri med tilsagn før den 1. juli 1986 efter § 91, ustøttede lån efter § 98, lån til renovering af ungdomsboliger efter § 100, og lån til udbedring af byggeskader omfattet af Byggeskadefonden efter § 157, stk. 1 og 2.

En ændret beboerbetaling til dækning af kapitaludgifterne som følge af den ændrede finansiering, hvor betalingen adskilles fra den underliggende låneoptagelse og relateres til anskaffelsesudgiften. Beboerbetalingen foreslås som udgangspunkt fastsat til 3,6 pct. årligt af byggeriets anskaffelsessum. Betalingen reguleres herefter i en fast periode på 35 år med 75 pct. (valsetakt) af prisudviklingen eller lønudviklingen, såfremt denne er lavere (den såkaldte reallønsklausul). Efter det 35. år fastfryses beboerbetalingen. Beboerbetalingen vil i de første 25 år stort set svare til beboerbetalingen efter de gældende regler, mens udviklingen herudover vil afhænge af inflationsudviklingen. Der henvises i øvrigt til de økonomiske bemærkninger.

Etablering af en nybyggerifond i Landsbyggefonden, der skal yde støtte til ydelser på lån optaget til finansiering af nyt alment byggeri med henblik på at styrke sektorens selvfinansiering. I fonden indgår den del af beboerbetalingen til dækning af kapitaludgifterne, der måtte overstige ydelsen på lånet, inden det udamortiseres, samt hele beboerbetalingen vedrørende kapitaludgifterne efter at lånet er udamortiseret og frem til og med det 35. år. Herefter indgår 1/3 af den nævnte beboerbetaling til fonden. Kun nye almene byggerier med tilsagn om støtte efter den 31. december 1998 vil blive omfattet af reglerne om bidrag til nybyggerifonden.

Det forventes, at der går op imod 25-30 år, før nybyggerifonden vil have midler af betydning til at bidrage til finansieringen af nybyggeriet i form af ydelsesstøtte, idet beboerbetalingen til dækning af kapitaludgifterne først på dette tidspunkt kan forventes at overstige ydelsen på de optagne lån, og fordi de første lån først på dette tidspunkt forventes at være udamortiseret.

By- og boligministeren kan træffe beslutning om, at midlerne i nybyggerifonden tilbageføres til staten.

Det sikres, at Landsbyggefonden får bedre muligheder for at opfylde sin forpligtigelse bl.a. overfor afdelinger med påtrængende behov for støtte. Dette sker dels ved, at Landsbyggefonden fra eksisterende afdelinger får tilført halvdelen af den del af beboerbetalingen, der efter den 1. januar 2000 dækker udamortiserede prioriteter, og dels ved fra nye afdelinger at få tilført en tredjedel af beboerbetalingen efter det 35. år. Almene ældreboliger med tilsagn efter den 1. januar 1997, der ejes af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune skal på tilsvarende måde indbetale til Landsbyggefonden.

Som følge af de ændrede indbetalingsregler til Landsbyggefonden er det hensigten at ændre kommunernes adgang til at dispensere fra kravet om, at midler fra udamortiserede prioriteter skal indbetales til boligorganisationens dispositionfond.

Med henblik på at kunne aktivere de midler, der indbetales til Landsbyggefonden, foreslås bedre muligheder for statslig styring samt en hensigtsmæssig prioritering heraf, således at de anvendes på områder, hvor behovet for støtte er påtrængende, herunder bl.a. til afdelinger, der ikke er omfattet af Byggeskadefonden, men hvor der er konstateret byggeskader eller til afdelinger, hvor der er konstateret behov for en forstærket boligsocial indsats. Det foreslås, at midler i Landsbyggefonden løbende efter by- og boligministerens beslutning skal kunne omfordeles indenfor fondens formål med henblik på at tilgodese de afdelinger, hvor der er størst behov. Disse ændringer ligger i forlængelse af de generelle anbefalinger, som er fremkommet i Finansministeriets rapport om Fonde med offentlig interesse fra september 1998.

I forlængelse af den stærkere selvfinansiering påtænkes den gældende administrative bestemmelse om, at driftsudgifterne i det almene byggeri ikke må stige med mere end 2 pct. årligt, ophævet. Bestemmelsen blev indført i 1992 på grundlag af meget store stigninger i driftsudgifterne, men siden da har udviklingen vist markant lavere stigningstakter, der ligger under den almindelige prisudvikling - ikke mindst som følge af en række initiativer, som medvirker til større omkostningsbevidsthed i afdelingerne (bruttokontering, edb-indberetning af regnskaber, nøgletal og - med virkning fra 1999 - forvaltningsrevision). Bestemmelsen er samtidig i en række tilfælde hindrende for, at afdelingerne kan forøge henlæggelser til vedligeholdelse og forbedringer til det nødvendige niveau. Da det ikke mindst i sammenhæng med den foreslåede længere opregulering af beboerbetalingen er væsentligt, at ejendommene løbende vedligeholdes i nødvendigt omfang, påtænkes bestemmelsen ophævet. By- og Boligministeriet vil i forlængelse heraf fremover nøje følge udviklingen i de almene driftsudgifter med henblik på sikring af en fortsat afdæmpet stigningstakt.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om en midlertidig 3-årig forsøgsordning med tilskud til udvikling af nye boligtyper for særligt udsatte grupper samt til en uændret andelsboligkvote på 1.000 boliger for 1999.

Lovforslaget indeholder samlet følgende elementer

I. Ændring af lånetype til finansiering af alment boligbyggeri.

II. Ændring i reglerne for beboerbetaling.

III. Indbetalinger til dispositionsfond og Landsbyggefond fra eksisterende og nye afdelinger tilhørende en almen boligorganisation.

IV. Ændrede regler for eksisterende og nye kommunale-, amtskommunale og selvejende almene ældreboliger.

V. Ændrede regler for eksisterende selvejende ældre- og ungdomsboliger og lette kollektivboliger.

VI. Tilskud til forsøg med nye boligtyper for særligt udsatte grupper.

VII. Fastsættelse af andelsboligkvote for 1999.

I. Ændring af lånetype til finansiering af alment boligbyggeri.

Indekslån til finansiering af støttet alment boligbyggeri startede i 1982, hvor finansieringen skete med de såkaldte IS20-lån. I 1990 blev disse lån erstattet af IS35-lån, der således anvendes i dag til finansiering af alt støttet alment nybyggeri, samt visse ikke statsstøttede renoverings/byggeskadearbejder i Landsbyggefondens og Byggeskadefondens regi. Kendetegnende for indekslån er, at løbetiden forlænges i takt med stigende inflation. IS35-lån har med en inflation på 0 en løbetid på 35 år.

Indekslån til finansiering af alment boligbyggeri har en række uhensigtsmæssigheder indbygget. IS35-lån vurderes i dag at være en relativ dyr finansieringsform for staten (udgifter til ydelsesstøtte) set i forhold til andre realkreditlån på markedet pga. ringe likviditet, begrænset købekreds pga. reglerne om realrentefritagelse, usikkerhed om løbetid m.v., hvilket medfører en relativ høj effektiv rente på lånet.

I forlængelse heraf er indeksfinansiering igennem de seneste år primært blevet anvendt på boligområdet, hvor indeksfinansieringen er obligatorisk i den private sektor har udbredelsen derimod været meget begrænset uanset realrenteafgiftsfritagelsen.

Da det direkte statslige støtteelement ved alment nybyggeri i dag udgør den fulde forskel mellem ydelsen på realkreditlånet (IS35-lån) og den indeksregulerede beboerbetaling, er omfanget af den statslige støtte direkte afhængig af renten på indeksobligationerne. Idet realrentefritagelsen kan betragtes som et indirekte subsidie, afspejler ydelsesstøtten samtidig ikke den fulde offentlige støtte til byggeriet.

Med henblik på at opnå fleksibilitet i finansieringen og på længere sigt reducere de statslige udgifter til ydelsesstøtte foreslås det derfor, at der åbnes for en bredere vifte af realkreditlån til finansiering af nybyggeri baseret på nominallån med mulighed for løbende rentetilpasning. Afskaffelsen af den obligatoriske indeksfinansiering skal også ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag om ændring af realkreditloven m.fl., hvori bl.a. foreslås en ophævelse af realrenteafgiftsfritagelsen for indeksobligationer.

Princippet i den ændrede finansiering er, at nybyggede almene boliger skal finansieres med de realkreditlån, der sikrer så lave langsigtede finansieringsomkostninger som muligt. Valget af konkret låneform vil afhænge af udviklingen i renteniveauet og rentestrukturen.

Det foreslås derfor, at by- og boligministeren fastsætter nærmere regler for hvilke lån, der kan optages til finansiering af alment boligbyggeri. Med henblik herpå vil by- og boligministeren i samarbejde med økonomiministeren og finansministeren nøje følge udviklingen på realkreditmarkedet. Lånetypen tænkes udmeldt for et år ad gangen, men med mulighed for hurtig justering i tilfælde af kraftige ændringer i markedsforholdene.

På kort sigt er det hensigten at tage udgangspunkt i kendte lån til ejerboligfinansiering, dvs. enten fastforrentede 30-årige nominallån eller lån med rentetilpasning. På længere sigt vil der kunne ske en produktudvikling i realkreditsektoren, som kan vise sig fordelagtig. Det bærende princip vil være, at der skal vælges den finansiering, der sikrer de lavest mulige langsigtede finansieringsomkostninger.

Den ændrede finansiering foreslås at omfatte tilsagn om støtte til alment boligbyggeri, der gives efter den 31. december 1998.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer ved den hidtidige finansiering af anskaffelsessummen, hvor grundkapitalen udgør 14 pct., realkreditlån 84 pct., og beboerindskuddet 2 pct.

I sammenhæng med afskaffelsen af indeksbelåningen i nybyggeriet lægger lovforslaget endvidere op til en afskaffelse af indeksbelåningen til øvrige formål i det almene byggeri. Nedenfor beskrives de enkelte låneformål, idet bemærkes, at de gældende muligheder for lånegarantier fra kommunerne forudsættes opretholdt helt uændret.

Det bemærkes generelt, at der med lovforslaget ikke lukkes for en eventuel fremtidig anvendelse af indekslånetyper. Valget af lånetypen vil til stadighed bero på en aktuel vurdering af de langsigtede finansieringsomkostninger.

Lån til nedsættelse af beboerindskud i tidligere lette kollektivboliger efter § 73, stk. 2

Efter de nuværende regler kan beboerindskuddet i tidligere lette kollektivboliger finansieres med indekslån, hvortil der kan ydes ydelsesstøtte. Beboerbetalingen udgør på årsbasis 3,956 pct. af hovedstolen, mens den resterende ydelse på lånet dækkes af statslig ydelsesstøtte. Kommunen refunderer staten 20 pct. af udgiften til ydelsesstøtte.

Efter forslaget finansieres nedsættelsen af beboerindskudslånet med samme lånetype, som besluttes for nybyggeriet. Beboerbetalingen justeres marginalt til 4 pct. årligt af hovedstolen. Den kommunale refusion af ydelsesstøtteudgifter forudsættes fremover fastholdt på samme niveau, som efter de gældende regler. Ved udamortisering nedsættes lejen ikke og beboernes betaling vil være omfattet af de foreslåede indbetalingsregler for det almene byggeri.

Lån til byggeskadeudbedring m.v. i byggeri med tilsagn før den 1. juli 1986 med støtte fra Landsbyggefonden efter § 91, stk. 2

Der foreslås samme regler for så vidt angår valg af lånetype, som det foreslås for nybyggeriet. Beslutning om lånetype træffes efter forslaget af by- og boligministeren efter samråd med Landsbyggefonden. Samtidig foreslås beboerbetalingen på lånene nedsat fra de nugældende 3,83 pct. af anskaffelsessummen til 3,6 pct. årligt, svarende til beboerbetalingsprocenten i nybyggeriet.

Ustøttede lån til større renoveringsarbejder m.v. i alment byggeri efter § 98

Til finansiering af større renoveringsarbejder m.v. kan boligorganisationerne optage ustøttede indekslån, hvor hele betalingen dermed afholdes af beboerne. Det foreslås, at finansieringen fremover skal ske efter realkreditlovens almindelige regler, dvs. lån med maksimal løbetid på 30 år.

Lån til renovering m.v. af ungdomsboliger med ydelsesstøtte fra stat og kommune efter § 100, stk. 2

Efter de nuværende regler finansieres byggeskader m.v. i ungdomsboliger med indekslån. Beboerbetalingen udgør årligt 2,4 pct. af hovedstolen (svarende til anskaffelsessummen), mens den resterende ydelse på lånet dækkes af statslig ydelsesstøtte. Kommunen refunderer staten 20 pct. af udgiften til ydelsesstøtte.

Efter forslaget behandles denne finansiering på tilsvarende måde som nybyggerifinansieringen. Der forudsættes således anvendt samme lånetype fremover, som besluttes for nybyggeriet. Beboerbetalingen fastholdes uændret på 2,4 pct. årligt af anskaffelsessummen.

Den kommunale refusion af ydelsesstøtteudgifter forudsættes fremover fastholdt på samme niveau som efter de gældende regler.

Ustøttede lån til finansiering af bygningsejerens andel af udgifter til byggeskadeudbedring i byggeri omfattet af Byggeskadefonden efter § 157, stk. 1

Bygningsejeren har efter de gældende regler mulighed for at indeksfinansiere den andel af byggeskadeudgiften, som ikke dækkes af Byggeskadefonden, typisk svarende til i størrelsesordenen godt 5 pct. af udgiften. Det foreslås, at finansieringen fremover skal ske efter realkreditlovens almindelige regler, dvs. lån med maksimal løbetid på 30 år. Den kortere løbetid i forhold til de nugældende indekslån indebærer en ubetydelig højere beboerydelse.

Lån til finansiering af de dækningsberettigede udgifter til byggeskadeudbedring i byggeri omfattet af Byggeskadefonden efter § 157, stk. 2

Byggeskadefonden kan efter de gældende regler benytte indekslån til finansiering af fondens andel på op til 95 pct. af de dækningsberettigede udgifter. Fonden afholder i så fald hele ydelsen. Fonden har hidtil ikke benyttet muligheden for låntagning, og der er ikke forventning om, at det bliver nødvendigt inden for de nærmeste år. Forslaget indebærer samme konstruktion som nævnt for byggeskadelån med støtte fra Landsbyggefonden (jf. ovenfor), dvs. at beslutning om lånetype fremover træffes af by- og boligministeren efter samråd med fonden.

II. Ændring i reglerne for beboerbetaling.

Med de gældende bestemmelser udgør det almene byggeris betalinger på indekslånene (beboerbetalingen til dækning af kapitaludgifterne) som udgangspunkt årligt 3,6 pct. af anskaffelsessummen. Denne beboerbetaling reguleres derefter i hver termin med 75 pct. af ændringen i nettoprisindekset eller det gældende lønindeks, indtil betalingen svarer til lånets samlede ydelse. Ved de nuværende rente- og inflationsforhold sker dette efter omkring 25 år. Når lånet efter godt 40 år er tilbagebetalt, fastfryses beboerbetalingen til dækning af kapitaludgifterne, idet betalingerne derefter opsamles i dispositionsfondene. Den statslige støtte udgør således forskellen mellem beboerbetalingen og den samlede ydelse på indekslånet.

Det foreslås, at beboerbetalingen til dækning af kapitaludgifterne fremover løsrives fra den underliggende finansiering, men fortsat fastsættes efter principper, der svarer til de nugældende.

Beboerne skal således efter forslaget fortsat betale 3,6 pct. p.a. af anskaffelsessummen til dækning af kapitaludgifterne. Første terminsbetaling sker ved lånets 2. kvartårlige termin, idet der ikke beregnes nogen beboerbetaling i de første 3 måneder efter låneoptagelsen.

Beboernes betaling til dækning af kapitaludgifterne skal ligeledes reguleres efter principper svarende til dem, som gælder i dag. Reguleringen skal ske en gang årligt, første gang ét år efter første terminsbetaling. Reguleringen skal - som i dag - ske med 75 pct. af stigningen i nettoprisindekset eller det summariske lønindeks for den private sektor, såfremt dette er steget langsommere (reallønsklausulen). Den løbende regulering af betalingen skal efter forslaget ske i 35 år regnet fra første terminsbetaling.

Den nye beboerbetaling til dækning af kapitaludgifterne vil dermed stort set være uændret frem til omkring år 25, hvis den fremtidige inflation ligger på 2 pct. årligt, jf. i øvrigt de økonomiske bemærkninger nedenfor.

Beboerbetalingen til dækning af kapitaludgifterne samt den efterfølgende anvendelse af betalingen efter de gældende og de foreslåede regler er skitseret i nedenstående figur 1 og 2 .

Det bemærkes, at beboerbetalingen også efter de nye regler fortsat vil være realt faldende, jf. at reguleringen sker med 75 pct. af pris/lønudviklingen.

Figur 1. Nuværende huslejemodel - lån på 700.000 kr.

FIGUR

Note: IS35-lån til kurs 95 med en fremtidig inflation på 2 % p.a.

Støtten er ekskl. den indirekte støtte pga. skattefritagelsen for IS-obligationer.

Figur 2. Forslag til fremtidig huslejemodel lån på 700.000 kr.

FIGUR

Note: Uændret inflation på 2 %. Nominallån til 6,3 % plus bidrag på 0,3% p.a. af hovedstol.

III. Indbetalinger til dispositionsfond og Landsbyggefond fra eksisterende og nye afdelinger tilhørende en almen boligorganisation.

Nedenfor beskrives kort de nugældende regler for dispositionsfonden og Landsbyggefonden.

Dispositionsfonden har som formål at virke som stødpudekapital for boligorganisationen og medvirke til en omfordeling af midler indenfor boligorganisationen. I dispositionsfonden opsamles likvide midler fra obligatoriske bidrag fra afdelingerne samt fra likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter i afdelingerne. Midlerne i dispositionsfonden kan anvendes til brug for bl.a. de afdelinger, der har økonomiske problemer - eksempelvis til dækning af lejetab og gennemførelse af renoveringer og forbedringer m.v. Midlerne kan endvidere anvendes i forbindelse med boligorganisationens nybyggeri.

Landsbyggefondens virksomhed finansieres i hovedsagen af lejerne i de almene boligorganisationer. Samtlige lejere i afdelinger opført frem til 1970 indbetaler via huslejen årligt et beløb til fonden. Bidragene, der årligt udgør ca. 620 mio. kr., fordeles i fonden til tre principielt adskilte »kasser«, der har hver sit dækningsområde

Trækningsretten.

En boligorganisation har i dag fortrinsret til tilskud på 60 pct. af de bidrag, som boligorganisationens afdelinger siden 1980 har indbetalt til Landsbyggefonden. De nævnte tilskud kan opnås til opførelse, om- og tilbygninger, moderniserings- og forbedringsarbejder m.v. af almene boligorganisationers byggeri. Ordningen har karakter af en opsparingsordning.

Moderniseringsfonden.

27 1/2 pct. af de årlige pligtmæssige bidrag overføres til en moderniseringsfond. Anvendelsesområdet for moderniseringsfonden er i hovedtræk byggeskadeudbedring og miljøforbedrende arbejder, hvortil der gives ydelsesstøtte til indekslån optaget til finansiering af arbejder til byggerier, der har fået tilsagn om offentlig støtte inden den 1. juli 1986.

Landsdispositionsfonden.

12 1/2 pct. af de årlige pligtmæssige bidrag overføres til landsdispositionsfonden, indtil fonden udgør 433 mio. kr. Landsdispositionsfonden kan af de overførte midler yde driftsstøtte i form af tilskud eller lån til problemramte boligafdelinger (dækning af underskud, beboerrådgiverstøtte, løbende driftsstøtte m.v.).

Som det fremgår, sikrer Landsbyggefonden gennem sin aktivitet, at sektoren i dag i stor udstrækning er selvfinansierende for så vidt angår støtte til det eksisterende byggeri. Det vurderes imidlertid bl.a på grundlag af opgørelser fra fonden, at det er nødvendigt at sikre fonden en udvidelse af indtægtsgrundlaget.

Støtten til byggeskadeudbedring overtog fonden i 1991 fra staten, og i sammenhæng hermed blev det årlige investeringsomfang forudsat til ca. 850 mio. kr. (1998-priser) frem til og med år 2000, og herefter ca. 425 mio. kr. årligt frem til år 2007. Herefter gives der ikke yderligere støttetilsagn. Den forudsatte aftrapning skyldes, at støtten i dag forbeholdes byggerier med tilsagn før den 1. juli 1986 (byggeri opført herefter er omfattet af Byggeskadefonden), og som samtidig ikke er mere end 20 år gamle.

I sammenhæng med vedtagelsen af den nye byfornyelseslov i 1997 (lov nr. 381 af 10. juni 1997) forudsættes fonden imidlertid fremover at indgå i byfornyelsessager vedrørende almene boliger, således at det sikres, at byfornyelsesstøtten ikke træder i stedet for sektorfinansiering. I sammenhæng hermed tilkendegav den daværende boligminister i lovforslagets bemærkninger, at den nævnte 20-års regel ville blive søgt afskaffet, således at Landsbyggefonden havde mulighed for mere bredt at indgå i finansieringen i byfornyelsessager.

Fonden har på den baggrund vurderet, at aktivitetsomfanget som udgangspunkt bør fastholdes på det nugældende niveau, dvs. årlige investeringer i størrelsesordenen 850 mio. kr. I sammenhæng med omlægningen fra indekslån til nominallån vurderes fonden fra år 2001 at mangle midler til byggeskadestøtte m.v. i størrelsesordenen 60 mio. kr. de første år. På grund af den løbende støttes akkumulering vokser underskuddet herefter til omkring 140 mio. kr. årligt omkring år 2005 og 300 mio. kr. årligt omkring år 2010.

For driftsstøtten til problemramte afdelinger gælder, at fonden særligt via en væsentlig støtteudbetaling i tilknytning til byudvalgsindsatsen i 1995-1997 har disponeret over en væsentlig del af de fremtidige midler hertil. I sammenhæng med regeringens prioritering af en positiv byudvikling vurderes det derfor hensigtsmæssigt, at fonden fremover tilføres yderligere midler til sådanne boligsociale/bypolitiske tiltag til opretning af problemramte boligområder.

På denne baggrund og med henblik på en yderligere styrkelse af selvfinansieringen i det almene byggeri foreslås derfor følgende fremtidige regler for indbetalinger til dispositionsfonden og Landsbyggefonden

Eksisterende almene afdelinger

For afdelinger med tilsagn om støtte før den 1. januar 1999 foreslås det, at den del af beboerbetalingen, der dækker udamortiserede prioriteter, fordeles som følger med virkning for indbetalinger efter den 1. januar 2000

halvdelen indgår i boligorganisationens dispositionsfond til anvendelse efter gældende regler.

halvdelen indgår i Landsbyggefonden - hvor midlerne målrettes til mere afgrænsede formål.

Det foreslås således, at de indbetalinger, der efter den 1. januar 2000 indgår i Landsbyggefonden fra de eksisterende afdelinger som følge af udamortiserede prioriteter, indgår i landsdispositionsfonden med mulighed for efter by- og boligministerens beslutning, at overføre midler til moderniseringsfonden.

Nye almene afdelinger.

Med henblik på at styrke den langsigtede selvfinansiering i sektoren, foreslås det i forlængelse af, at beboerbetalingen til dækning af kapitaludgifterne adskilles fra den underliggende finansiering, at beboerbetalingen til dækning af kapitaludgifterne i afdelinger, der har fået tilsagn om støtte efter den 31. december 1998, fordeles mellem boligorganisationen og Landsbyggefonden som følger, jf. figur 2

Efter det 35. år hvor betalingen fastfryses

1/3 indgår i boligorganisationens dispositionsfond til anvendelse efter gældende regler.

1/3 indgår i Landsbyggefondens landsdispositionsfond, med mulighed for efter by- og boligministerens beslutning, at overføre midler til moderniseringsfonden, hvis der er behov herfor især med henblik på dækning af fondens byggeskadeforpligtelser overfor afdelingerne og

1/3 indgår i Landsbyggefondens nybyggerifond, der yder ydelsesstøtte til lån optaget til finansiering af nybyggeri.

Til og med det 35. år foreslås det endvidere, at der skal ske indbetaling til Landsbyggefonden i følgende to tilfælde

Når det underliggende realkreditlån er udamortiseret, indbetales hele beboerbetalingen vedrørende kapitaludgifterne til Landsbyggefondens nybyggerifond.

Såfremt beboerbetalingen til dækning af kapitaludgifterne, inden det underliggende realkreditlån er udamortiseret, overstiger låneydelsen som følge af den fortsatte regulering, indbetales forskellen til Landsbyggefondens nybyggerifond.

Det bemærkes, at de foreslåede finansieringsændringer vil indebære, at Landsbyggefondens regelsæt og formålsparagraf skal ændres.

IV. Ændrede regler for eksisterende og nye kommunale-, amtskommunale og selvejende almene ældreboliger.

Kommunale, amtskommunale og selvejende almene ældreboliger er i dag ikke omfattet af Landsbyggefondens regler, og har derfor ikke mulighed for at opnå lån eller tilskud fra fonden. Ligeledes er der for disse almene ældreboliger ikke etableret dispositionsfonde til finansiering af evt. byggeskader og modernisering m.v. De kommunale og amtskommunale ældreboligers økonomi er integreret med kommunens og amtskommunens økonomi, dvs. at dispositionsfondens formål i dag i realiteten varetages af kommunen. I praksis betyder det, at beboerbetalingen efter gældende regler nedsættes, når betalingerne på indekslånet ophører. Også for de selvejende institutioner nedsættes beboerbetalingen efter gældende regler, når betalingerne på indekslånet ophører.

Det er fundet rimeligt, at disse byggerier, der ud over ejerforholdet, principielt ikke adskiller sig fra afdelinger, der tilhører en almen boligorganisation, i videst muligt omfang ligestilles hermed, når det gælder forpligtigelser til at bidrage til finansiering af nyt alment boligbyggeri, byggeskader, der ikke er omfattet af Byggeskadefonden, moderniseringer m.v. Forskelle i den organisatoriske opbygning indebærer dog, at det ikke er fundet hensigtsmæssigt at foreslå en fuldstændig ligestilling.

På den baggrund foreslås følgende

Eksisterende kommunale, amtskommunale og selvejende almene ældreboliger

Det foreslås, at beboerbetalingen til dækning af kapitaludgifterne fastfryses, når lånene udamortiseres. Af de likvide midler, der herved fremkommer, indgår 1/2 herefter i henholdsvis kommunens, amtskommunens, og den selvejende institutions kasse, og skal anvendes til de formål, som dispositionsfonden ellers dækker i forhold til almene boligafdelinger og 1/2 overføres via Landsbyggefonden til landsdispositionsfonden.

Ordningen foreslås at gælde for de lån, der udamortiseres efter den 31. december 1998, men får først virkning for indbetalinger efter den 1. januar 2000.

Nye kommunale, amtskommunale og selvejende almene ældreboliger

Som følge af at beboerbetalingen til dækning af kapitaludgifterne foreslås adskilt fra den underliggende finansiering, foreslås det, at beboerbetalingen til dækning af kapitaludgifterne i afdelinger med tilsagn om støtte efter den 31. december 1998 fordeles på følgende måde

Efter det 35. år, hvor betalingen fastfryses

1/3 af beboerbetalingen til dækning af kapitaludgifterne indgår i kommunens, amtskommunens eller i den selvejende institutions regnskab, som nødvendige henlæggelser. Disse hæfter til gengæld for betaling til de formål, som dispositionsfonden dækker i forhold til almene boligafdelinger.

2/3 af beboerbetalingen til dækning af kapitaludgifterne indgår i Landsbyggefonden og fordeles med 1/2 til nybyggerifonden og 1/2 til landsdispositionsfonden.

Til og med det 35. år foreslås det endvidere, at der skal ske indbetaling til Landsbyggefonden i følgende to tilfælde

Når det underliggende realkreditlån er udamortiseret, indbetales hele beboerbetalingen til dækning af kapitaludgifterne til Landsbyggefondens nybyggerifond.

Såfremt beboerbetalingen til dækning af kapitaludgifterne, inden det underliggende realkreditlån er udamortiseret, overstiger låneydelsen som følge af den fortsatte regulering, indbetales forskellen til Landsbyggefondens nybyggerifond.

Som følge af de foreslåede indbetalingsregler vil alle typer almene ældreboliger blive omfattet af Landsbyggefondens virksomhed.

V. Ændrede regler for eksisterende selvejende ældre- og ungdomsboliger og lette kollektivboliger.

De nævnte boliger, som alle har fået tilsagn om støtte før den 1. januar 1997, er i dag ikke omfattet af Landsbyggefondens regler, og har derfor ikke mulighed for at opnå lån eller tilskud fra fonden. Ligeledes er der for disse boliger ikke etableret dispositionsfonde til finansiering af evt. byggeskader og modernisering m.v. I praksis betyder det, at beboerbetalingen efter gældende regler nedsættes, når betalingerne på indestående prioritetslån ophører.

På samme måde som for kommunale, amtskommunale og selvejende almene ældreboliger findes det rimeligt, at der i videst muligt omfang sker en ligestilling med afdelinger tilhørende en almen boligorganisation.

Det foreslås, at beboerbetalingen til dækning af kapitaludgifterne fastfryses, når lånene udamortiseres. Beboerbetalingen indgår herefter i den selvejende institutions kasse, og skal anvendes til de formål, som dispositionsfonden dækker i forhold til almene boligafdelinger. For selvejende ungdomsboliger vil der endvidere kunne blive tale om en aflastning af den offentlige støtte, som er omhandlet i lovens § 100.

Ordningen foreslås at gælde for de lån, der udamortiseres efter den 31. december 1998, men får først virkning for indbetalinger efter den 1. januar 2000.

VI. Tilskud til forsøg med nye boligtyper for særligt udsatte grupper.

Det foreslås, at by- og boligministeren i finansårene 1999-2001 indenfor en samlet ramme på 30 mio. kr. kan yde tilsagn om tilskud til forsøg med etablering af nye boligtyper for særligt udsatte grupper.

Forslaget har til formål at indsamle erfaringer og stimulere udviklingen af nye, anderledes botilbud til særligt udsatte grupper, som kan være med til at afhjælpe disse gruppers udstødelse fra boligmarkedet. Der er tale om en midlertidig forsøgsordning, som søges finansieret i forbindelse med udmøntningen af satsreguleringspuljen for 1999.

VII. Fastsættelse af andelsboligkvote for 1999.

Det foreslås, at andelsboligkvoten for 1999 fastsættes uændret til 1.000 boliger.

Samtidig foreslås det, at den årlige kvote for støtte til private andelsboliger fra og med år 2000 fastsættes på de årlige finanslove.

Lovforslaget tager sigte på at ændre de gældende finansieringsregler på det almene område. Det er hensigten senere at fremsætte forslag, der på tilsvarende vis afskaffer de lange indekslån (IS35-lån) inden for det støttede andelsboligbyggeri og i byfornyelsen.

Samtidig med fremsættelsen sendes lovforslaget til høring. Følgende organisationer vil blive hørt

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Amtsrådsforeningen, Boligselskabernes Landsforening, Landsbyggefonden, Byggeskadefonden, Realkreditrådet, KommuneKredit, Hypotekbanken, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Lejernes LO, Danmarks Lejerforeninger, Ældremobiliseringen, Ældresagen, Kollegiekontorerne i Danmark og Advokatrådet.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget indeholder følgende elementer, hvoraf de fire førstnævnte er sammenhængende

A. Ændring af finansieringen for det almene nybyggeri (afskaffelse af indeksbelåning, etablering af nybyggerifond).

B. Afskaffelse af indeksbelåning til finansiering af arbejder i eksisterende alment byggeri.

C. Styrkelse af Landsbyggefondens støttemuligheder til eksisterende alment byggeri.

D. Ophævelse af 2 pct. s begrænsning i alment byggeri.

E. Forsøgsordning med boliger for særligt udsatte grupper.

F. Fastsættelse af andelsboligkvote for 1999.

A. Ændring af finansieringen for det almene nybyggeri (afskaffelse af indeksbelåning, etablering af nybyggerifond).

Gældende regler

Efter de gældende regler finansieres anskaffelsessummen i alment nybyggeri med 2 pct. beboerindskud, 14 pct. kommunal grundkapital og 84 pct. realkreditbelåning i form af et indekslån med løbetid på op til 50 år. På det optagne realkreditlån betaler beboerne ca. 4,3 pct. årligt af hovedstolen (svarende til godt 3,6 pct. af anskaffelsessummen), mens staten betaler den resterende ydelse i form af ydelsesstøtte. Den samlede ydelse på indekslånet ligger ved kurs 95 på 5,9 pct. af hovedstolen, således at den direkte statslige støtte initialt udgør godt 1,6 pct. af lånets hovedstol. Hertil skal dog lægges den indirekte støtte, der ligger i, at afkastet på IS-obligationer er skattefrit, og som skønsmæssigt ligger omkring 1,4 pct. af hovedstolen det første år.

Beboerbetalingen opreguleres 2 gange årligt med 75 pct. af stigningen i nettoprisindekset (eller 75 pct. af stigningen i lønningerne, hvis lønstigningen ligger under prisstigningen den såkaldte reallønsklausul), og den statslige støtte reduceres dermed tilsvarende over tid. Ved 2 pct. s inflation vil den statslige støtte bortfalde efter ca. 25 år.

Når indekslånet er tilbagebetalt med den gældende inflation efter ca. 40 år nedsættes lejen i almene boligafdelinger ikke, idet låneydelsen herefter skal indbetales til boligorganisationens dispositionsfond. I selvejende almene ældreboliger og (amts)kommunale ældreboliger kan ydelsesbortfaldet anvendes til lejenedsættelse.

De foreslåede ændringer

Med den foreslåede finansieringsændring røres der ikke ved den grundlæggende fordeling af anskaffelsessummen på beboerindskud, grundkapital og realkreditbelåning, idet ændringerne alene vedrører realkreditbelåningen og den dertil knyttede beboerbetaling og statsstøtte. I hovedpunkter kan ændringerne beskrives i følgende 3 punkter

I. Ændring af lånetype

II. Adskillelse af beboerbetalingen fra den underliggende finansiering

III. Opbygning af midler i en nybyggerifond.

Ad I. Ændring af lånetype.

Fremfor den lovbestemte indeksfinansiering foreslås det, at by- og boligministeren bemyndiges til at træffe beslutning om, hvilken lånetype der skal anvendes. Beslutning om lånetype skal træffes sammen med økonomiministeren og finansministeren. Med denne fleksibilitet sikres det, at staten løbende kan vælge den lånefinansiering, der vurderes at være mest fordelagtig ud fra de aktuelle rente- og inflationsforventninger m.v.

Alene af den grund, at den fremtidige lånetype kan variere, er et skøn over omfanget af lovforslagets økonomiske konsekvenser forbundet med betydelig usikkerhed. De økonomiske konsekvenser afhænger således af det konkrete valg af lånetype, dvs. løbetidens længde, obligationstyper herunder om der skal benyttes fastforrentede lån eller rentetilpasningslån.

Målet med den løbende vurdering af, hvordan byggeriet skal belånes, er først og fremmest at finde frem til den finansieringsform, der set på længere sigt udfra de aktuelle rente- og inflationsforhold må forventes at resultere i de lavest mulige statslige udgifter til det støttede byggeri.

Det bemærkes i den forbindelse, at der med lovforslaget ikke lukkes for eventuel fremtidig anvendelse af indekslånetyper. Valget af lånetyper vil til stadighed bero på en aktuel vurdering af de langsigtede finansieringsomkostninger.

I dette lovforslag er lagt det aktuelle renteniveau og inflationsforventning til grund. Beregningerne af de økonomiske konsekvenser sker således udfra et 30-årigt kontantlån med en effektiv rente på 6,3 pct. p.a. Inflationen antages i øvrigt at ligge på 2 pct. p.a. Med den eksisterende rentestruktur kan staten ved valg af lån med kortere løbetid eller ved anvendelsen af rentetilpasningslån opnå lavere omkostninger end de her angivne.

Ydelsen på et 30-årigt nominallån ligger aktuelt på 7,7 pct. af kontantlånshovedstolen. Set i forhold til den nævnte ydelse på indekslån på 5,9 pct. årligt, indebærer skiftet til nominallån således en umiddelbar stigning i ydelsen på ca. 1,8 pct. af kontantlånshovedstolen. Da der ikke foreslås ændringer i beboerbetalingen, medfører denne stigning i ydelsen en tilsvarende statslig merudgift i form af statslig ydelsesstøtte. Merudgiften reduceres dog over tid, afhængigt af inflationen, idet nominallånets ydelser er nominelt faste i lånets løbetid, mens indekslånets ydelser opreguleres.

Under forudsætning af et årligt tilsagnsomfang på 3.000 familieboliger, 1.000 ungdomsboliger og 3.000 ældreboliger, svarende til de forventede tilsagn i 1999, vurderes denne del af forslaget isoleret set at medføre statslige merudgifter til ydelsesstøtte på 0 mio. kr. i 1999, 41 mio. kr. i år 2000, 131 mio. kr. i år 2001 og 217 mio. kr. i år 2002.

Afkastet på indeksobligationer er i dag fritaget for beskatning via realrenteafgiften, mens afkastet på investeringer i traditionelle realkreditobligationer ikke er. Omlægningen fra indekslån til nominallån vil derfor medføre et øget statsligt skatteprovenu. Med de ovenfor nævnte forudsætninger skønnes provenuet vedrørende nybyggeriet at udgøre 0 mio. kr. i 1999, 20 mio. kr. i år 2000, 89 mio. kr. i år 2001 og 160 mio. kr. i år 2002.

Samlet vurderes finansieringsomlægningen vedrørende nybyggeriet på den baggrund at medføre uændrede statslige udgifter i 1999, merudgifter på 21 mio. kr. i år 2000, merudgifter på 42 mio. kr. i år 2001 og merudgifter på 58 mio. kr. i år 2002.

Ad. II. Adskillelse af beboerbetaling fra den underliggende finansiering.

I sammenhæng med fleksibiliteten ved valg af lånetype foreslås det, at beboerbetalingen fremover fastlægges som 3,6 pct. årligt af anskaffelsessummen. Dermed knyttes betalingen til anskaffelsessummen fremfor som efter de gældende regler til realkreditlånets hovedstol. Beboerbetalingen bliver dermed helt uafhængig af kursen på de obligationer, der anvendes ved byggeriets finansiering.

Den gældende beboerbetaling svarer som beskrevet indledningsvist til godt 3,6 pct. af anskaffelsessummen, så der er dermed tale om en marginalt mindre beboerbetaling fremover. Beboerbetalingen foreslås reguleret efter samme principper som i dag, jf. ovenfor om de gældende regler. Dog foreslås, at beboerbetalingen fremover kun reguleres én gang årligt mod to gange årligt efter de gældende regler.

Den løbende regulering af beboerbetalingen skal efter forslaget altid ske frem til og med det 35. år regnet fra første terminsbetaling. Der er ikke nogen fast opreguleringsperiode efter de gældende regler, idet reguleringsperioden udelukkende afhænger af rente- og inflationsudviklingen. Ved de nuværende rente- og inflationsforhold vil opreguleringsperioden være omkring 25 år. I forhold hertil indebærer forslaget dermed en forlængelse af opreguleringsperioden.

Den relativt korte - og varierende - opreguleringsperiode med de gældende regler er imidlertid en medvirkende årsag til de såkaldte årgangsbestemte huslejespænd , dvs. forskelle i leje alene bestemt af byggeriets opførelsesår. Reguleringsperioden på 35 år er derfor fastsat ved en afvejning af på den ene side ønsket om størst mulig reduktion af huslejespændet, og på den anden side en vurdering af, i hvor lang tid byggeriet kan siges at bevare sin værdi . Det understreges samtidig, at reguleringsperioden også efter de gældende regler - på grund af følsomheden overfor såvel rente- og kursforholdene på finansieringstidspunktet som inflationen i lånets løbetid - i nogle tilfælde vil kunne nærme sig 35 år, i værste tilfælde endda blive længere end 35 år.

For indekslån gælder, at den første termin er afdragsfri. De enkelte byggerier har i sammenhæng hermed op til 6 måneders betalingsfrihed afhængigt af tidspunktet for låneoptagelse. Med lovforslaget fastholdes denne lempelige start. Da lånet ikke længere har to årlige terminer, fastsættes den betalingsfri periode ud fra en gennemsnitsbetragtning til tre måneder (90 rentedage). Dette indebærer en kortere betalingsfri periode for de byggerier, der hjemtager lån primo en termin, men omvendt sikres samtlige byggerier fremover en 3 måneders betalingsfri periode. Der vil samtidig ikke være noget incitament til at sammenklumpe lånehjemtagelsen i det støttede byggeri i de første måneder af terminerne - dermed sikres formentligt en mere jævn låneoptagelse henover året og dermed formentligt også en mere jævn byggerytme.

Samlet vurderes det, at huslejeprofilen efter de nye regler i de første 25 år vil svare til den gældende huslejeprofil, mens der for de efterfølgende år kan blive tale om en stigning i beboerbetalingen, jf. det anførte ovenfor. Beboerbetalingerne vil målt i faste priser ved den forudsatte inflation - efter 40 år være cirka 5.000 kr. højere pr. bolig p.a. end med den nugældende finansieringsmodel. Men beboerbetalingerne falder altså fortsat (i faste priser), da «valsetakts«-reguleringen fastholdes.

Ad. III. Opbygning af midler i en nybyggerifond.

Med forslaget overføres en andel af beboerbetalingen efter omkring 30 år, jf. nærmere de almindelige bemærkninger, til en nybyggerifond under Landsbyggefonden.

Nybyggerifonden skal, når denne har et tilstrækkeligt omfang, gradvist erstatte statens støtte til yderligere nybyggeri. Derved opnår staten reelt, at den aktuelle støtte indgår som et aktivt bidrag til dækning af behovet for almene boliger i fremtiden, dvs. til sektorens selvfinansiering på længere sigt. Det er vanskeligt præcist at skønne over, hvornår statens udgifter vil blive aflastet via denne recirkulering, idet størrelsen af de fremtidige indbetalinger vil afhænge af inflationen og den anvendte finansiering m.v.

Forudsættes en inflation på 2 pct., og forudsættes finansieringsreglerne og byggeomfanget fastholdt uændret de nærmeste år, vurderes det imidlertid, at indbetalingerne vil påbegyndes omkring år 2030 (hvor de 30-årige nominallån udløber), og at indbetalingerne det første år vil ligge i størrelsesordenen 80 mio. kr. i faste 1998-priser. En årgang af støttet nybyggeri koster i dag knap 100 mio. kr. årligt i statsstøtte de første år - heraf følger, at sektoren som udgangspunkt fra omkring år 2030-31 næsten helt vil kunne selvfinansiere det videre nybyggeri eller alternativt aflaste statsbudgettet, for så vidt angår eksisterende byggeri.

B. Afskaffelse af indeksbelåning til finansiering af arbejder i eksisterende alment byggeri.

I sammenhæng med afskaffelsen af indeksbelåningen i nybyggeriet lægger lovforslaget op til en afskaffelse af indeksbelåningen til øvrige formål i det almene byggeri, jf. nærmere omtalen af lånetyper i de almindelige bemærkninger. Nedenfor beskrives kort de økonomiske konsekvenser af omlægningen. Det bemærkes, at de gældende muligheder for lånegarantier fra kommunerne forudsættes opretholdt helt uændret.

* Lån til byggeskadeudbedring m.v. med støtte fra Landsbyggefonden og ustøttede lån til større renoveringsarbejder, herunder til finansiering af bygningsejerens andel af byggeskadeudgifter i byggeri omfattet af Byggeskadefonden (almenboliglovens § 91, stk. 2, § 98 og § 157, stk. 1).

Volumen for de støttede byggeskadelån udgør ca. 850 mio. kr. årligt. Med omlægningen til nominallån og den samtidige nedsættelse af beboerbetalingsprocenten fra 3,83 pct. årligt til 3,6 pct. skønnes Landsbyggefonden at få merudgifter i form af ydelsesstøtte på 7 mio. kr. i år 2000, voksende til 80 mio. kr. i år 2005. Merudgiften er indregnet i fondens samlede finansieringsbehov i pkt. C nedenfor, og forudsættes dækket via overførslen af fondsmidler. Beboerbetalingerne reduceres isoleret set med knap 2 mio. kr. pr. årgang.

Volumen for de ustøttede renoveringslån skønnes med usikkerhed til godt 100 mio. kr. årligt. Den kortere løbetid i forhold til de nugældende indekslån medfører isoleret set en højere beboerbetaling på ca. 2 mio. kr. Om finansieringsbehovet for bygningsejeren til udbedring af byggeskader der også omfatter støttede private andelsboligforeninger bemærkes særligt, at dette på grundlag af opgørelser fra perioden 1993-1998 er opgjort til i størrelsesordenen 8 mio. kr. årligt eller ca. 160.000 kr. pr. berørt bolig.

Effekten af de to låneomlægninger på beboerbetalingen opvejer dermed stort set hinanden. Idet de støttede og ustøttede lån samtidig i mange tilfælde begge indgår i større renoverings- og ombygningsprojekter i de enkelte afdelinger ofte kombineret med driftstøtte fra Landsbyggefonden vurderes effekten i de enkelte afdelinger også begrænset, jf. herunder, at lejeniveauet i fornødent omfang reguleres via Landsbyggefondens støttemuligheder.

* Lån til finansiering af de dækningsberettigede udgifter til byggeskadeudbedring i byggeri omfattet af Byggeskadefonden (almenboliglovens § 157, stk. 2).

Fonden har hidtil ikke benyttet muligheden for låntagning, og der er ikke forventning om, at det bliver nødvendigt inden for de nærmeste år. Afskaffelsen af indeksbelåningen vurderes derfor ikke at indebære økonomiske konsekvenser.

* Lån til renovering m.v. af ungdomsboliger med ydelsesstøtte fra stat og kommune (almenboliglovens § 100, stk. 2).

Volumen skønnes til ca. 50 mio. kr. årligt. Låneomlægningen indebærer dermed statslige merudgifter til ydelsesstøtte på ca. 1 mio. kr. pr. årgang. Den kommunale refusion fastsættes administrativt svarende til det gældende niveau. Ved en finansiering med 30-årige nominallån vil kommunen skulle refundere staten ca. 14 pct. af ydelsesstøtten. Omlægningen har dermed ikke økonomiske konsekvenser for kommunerne.

* Lån til nedsættelse af beboerindskud i tidligere lette kollektivboliger (almenboliglovens § 73, stk. 2).

Beboerbetalingen opjusteres marginalt fra de nugældende 3,956 pct. årligt (halvårligt 1,978 pct.) til 4 pct. årligt. Det resterende lånebehov skønnes til ca. 60 mio. kr., fordelt med 30 mio. kr. i hvert af årene 1999 og 2000. Låneomlægningen indebærer dermed statslige merudgifter til ydelsesstøtte på ca. 0,6 mio. kr. pr. årgang. Den kommunale refusion fastsættes administrativt svarende til det gældende niveau. Ved en finansiering med 30-årige nominallån vil kommunen skulle refundere staten ca. 14 pct. af ydelsesstøtten. Omlægningen har dermed ikke økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Det samlede årlige lånevolumen vedrørende ovennævnte låneformål, der omlægges fra realrenteafgiftsfritagne indekslån til realrenteafgiftspligtige nominallån, skønnes til godt 1 mia. kr. Dette indebærer et øget afgiftsprovenu til staten i årene 1999-2002 på henholdsvis 0, 5, 22 og 39 mio. kr. Herfra skal trækkes statslige merudgifter til ydelsesstøtte på 0,4 mio. kr. i 2000, 1,5 mio. kr. i 2001 og 1,6 mio. kr. i 2002.

C. Styrkelse af Landsbyggefondens støttemuligheder til eksisterende alment byggeri.

Landsbyggefonden yder i dag bl.a. driftsstøtte og støtte til byggeskadeudbedring og større renoveringsarbejder m.v., og fonden sikrer gennem sin aktivitet, at den almene sektor i dag i stor udstrækning er selvfinansierende, for så vidt angår støtte til det eksisterende byggeri. Som det er nærmere beskrevet i de almindelige bemærkninger, vurderes det nødvendigt at sikre fonden en udvidelse af indtægtsgrundlaget.

Som nævnt under pkt. A overføres hele beboerbetalingen efter prioritetsbelåningens udamortisering i dag til den enkelte boligorganisations dispositionsfond (lejen nedsættes dermed ikke), mens ydelsesbortfaldet i selvejende almene ældreboliger og (amts)kommunale ældreboliger som udgangspunkt kan anvendes til lejenedsættelse.

For at sikre den bedst mulige aktivering af disse midler foreslås det, at halvdelen af indbetalingerne i det eksisterende almene byggeri (dvs. byggeri med tilsagn frem til 31. december 1998) fra og med år 2000 skal overføres til Landsbyggefondens landsdispositionsfond. For byggeri med tilsagn fra 1. januar 1999 foreslås en overførsel af 1/3 af indbetalingerne. Det bemærkes i øvrigt hertil, at den foreslåede nye finansiering for nybyggeriet med kortere løbetid indebærer, at fondsindbetalingen påbegyndes mindst 5 år tidligere end efter de gældende regler, og at den foreslåede længere opregulering af beboerbetalingen indebærer, at de samlede fondsindbetalinger bliver større end efter de gældende regler.

De fremtidige fondsindbetalinger fra eksisterende byggeri (dvs. halvdelen af dispositionsfondsindbetalingerne) skønnes med betydelig usikkerhed at udgøre omkring 90 mio. kr. årligt fra år 2000, stigende til i størrelsesordenen 1 mia. kr. årligt op imod år 2010. Dermed vurderes fonden at være sikret et indtægtsgrundlag til fortsættelse af det nuværende aktivitetsniveau, idet der på sigt vil være grundlag for en udvidelse af aktiviteten som led i bypolitikken, jf. også de almindelige bemærkninger.

Det følger, at tilsvarende beløb fremover årligt vil blive overført til de enkelte boligorganisationers dispositionsfonde som stødpudekapital til omfordeling mellem afdelingerne indenfor den enkelte organisation.

Også som et led i den generelle fondspolitik, jf. Finansministeriets redegørelse herom fra september 1998, vil By- og Boligministeriet fremover nøje følge udviklingen i pengestrømmene i såvel boligorganisationernes dispositionsfonde som i Landsbyggefonden med henblik på at sikre, at midlerne løbende aktiveres samfundsøkonomisk optimalt.

Ovenstående overførselskrav gælder tilsvarende for ydelser vedrørende lån til nedsættelse af beboerindskud i lette kollektivboliger samt for prioritetsbelåningen i almene ældreboliger ejet af selvejende institutioner og (amts)kommuner, jf. de almindelige bemærkninger.

Den centrale opsamling af midler har isoleret set ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige. Det følger dog, at behovet for særstøtte og lignende fra såvel stat som særligt kommunerne reduceres væsentligt i takt med, at der opbygges midler i såvel den enkelte boligorganisation/institution som i Landsbyggefonden. Kommunerne skønnes gennem de seneste år at have ydet i størrelsesordenen ikke under 10 mio. kr. årligt i form af særlig driftsstøtte til den almene sektor.

D. Ophævelse af 2 pct. s begrænsning i alment byggeri.

Den gældende 2 pct. s bestemmelse, der begrænser stigningstakten i de almene boligafdelingers driftsudgifter, påtænkes administrativt ophævet, jf. de almindelige bemærkninger. En ophævelse af bestemmelsen vurderes ikke at give anledning til væsentlige stigninger i driftsudgifterne. Dels har afdelingerne ikke gennemsnitligt udnyttet stigningsbegrænsningen fuldt ud, dels har en række dispensationsmuligheder reduceret et eventuelt presserende behov. Med usikkerhed skønnes afskaffelsen at indebære en engangsforøgelse af stigningstakten for de begrænsede udgiftsposter på 1/2 pct.point, svarende til en lejestigning på i alt 32 mio. kr. Idet lempelsen forudsættes at træde i kraft med virkning for regnskabsår, der begynder 1. juli 1999 og senere, vil der være halv effekt i 1999. Det offentliges udgifter til individuel boligstøtte skønnes dermed at stige med 6 mio. kr. i 1999 (hvoraf statens andel udgør 4 mio. kr. og kommunernes andel 2 mio. kr.) og 11 mio. kr. (endeligt niveau) de følgende år, hvoraf statens andel udgør 8 mio. kr. og kommunernes andel 3 mio. kr.

E. Forsøgsordning med boliger for særligt udsatte grupper.

Med forslaget søges afsat en samlet ramme på 30 mio. kr. for finansårene 1999-2001, der kan ydes som tilskud til forsøg med udvikling af boligtyper for særligt udsatte grupper. Af bevillingen forudsættes anvendt midler til evaluering og erfaringsformidling, ligesom op til 3 pct. af den samlede bevilling kan anvendes til administration, heraf 2/3 til lønsum. Tilskudspuljen søges finansieret i forbindelse med udmøntningen af satsreguleringspuljen for 1999.

F. Fastsættelse af andelsboligkvote for 1999.

Der foreslås for 1999 en kvote på 1.000 støttede private andelsboliger, svarende til et uændret niveau i forhold til 1998. I såvel finansloven for 1998 som forslaget til finanslov for 1999 er andelsboligkvoten for 1999 forudsat til de nævnte 1.000 boliger, jf. anmærkningerne til konto nr. 14.32.05.10 Ydelsesstøtte til andelsboliger. Forslaget om at fastsætte kvoten uændret til 1.000 boliger i 1999 skønnes således ikke at have økonomiske konsekvenser.

G. Samlede økonomiske konsekvenser.

På grundlag af ovenstående gennemgang og forudsætninger er de samlede økonomiske konsekvenser for år 1999-2002 angivet i tabel 1

Tabel 1. Offentlige merudgifter som følge af ændret finansiering af alment byggeri i faste 1999-priser. Mio. kr.

1999

2000

2001

2002

Merudgifter til ydelsesstøtte

0

41

133

219

Skatteprovenu vedr. obligationsafkast

støttet byggeri

0

-20

-89

-160

Skatteprovenu vedr. obligationsafkast

sektorfinansiering

0

-5

-22

-39

Merudgift til boligstøtte som følge af ophævelse

af 2 pct. s regel

6

11

11

11

Lovforslagets nettovirkninger

6

27

33

31

- heraf staten

4

24

30

28

- heraf kommunerne

2

3

3

3

Anm: - angiver merindtægt/mindreudgift.

Med en vis usikkerhed skønnes lovforslaget samlet at betyde merudgifter i år 1999, 2000, 2001 og 2002 på henholdsvis 6, 27, 33 og 31 mio. kr. Merudgiften berører primært staten, idet kommunerne alene får merudgifter til boligstøtte på 2 mio. kr. i 1999 og 3 mio. kr. i 2000-2002.

Der vil således være tale om merudgifter i beskedent omfang på det korte sigt. På lidt længere sigt efter godt 25 år vil der være tale om en kort periode med stigende merudgifter, jf. nedenstående figur 3. Når de bagved liggende realkreditlån udamortiseres, og midler begynder at opsamles i nybyggerifonden, vil der dog være tale om mindreudgifter. I takt med at flere og flere årgange begynder at bidrage til nybyggerifonden stiger mindreudgifterne kraftigt.

I tabel 2 er belyst størrelsen af de forventede udgifter for staten på meget langt sigt. Det skal understreges, at der her er tale om betydelig usikkerhed, fordi både rente og inflation kan ændre sig. På basis af de valgte forudsætninger vil der efter 30 års forløb, når belåningen vedrørende den første årgang er udamortiseret, samlet være tale om udgifter på cirka 100 mio. kr. for staten, men efter yderligere 20 år vil der årligt være tale om mindreudgifter på 1,4 mia. kr. stigende til 2 mia. kr. efter 70 år.

Tabel 2. Lovforslagets nettovirkninger på langt sigt i faste 1999-priser.

Årlige virkninger efter

30 år

50 år

70 år

Merudgifter til ydelsesstøtte

2,2 mia. kr.

2,2 mia. kr.

2,2 mia. kr.

Større skatteprovenu vedr. obligationsafkast

-2,1 mia. kr.

-2,1 mia. kr.

-2,1 mia. kr.

Selvfinansiering via nybyggerifonden

-

-1,5 mia. kr.

-2,1 mia. kr.

Lovforslagets årlige nettovirkninger på statens udgifter

0,1 mia. kr.

-1,4 mia. kr.

-2,0 mia. kr.

Nutidsværdi ved 5% tilbagediskontering

-0,1 mia. kr.

-2,3 mia. kr.

-4,1 mia. kr.

Forløbet er skitseret i nedenstående figur 3. Stigningen efter godt 20 år skyldes, at statsstøtten med indekslån med de aktuelle inflations- og renteforudsætninger vil være fuldt aftrappet, mens der med nominallån må forventes at skulle betales støtte over hele lånets løbetid på 30 år.

Figur 3. Årlige merudgifter efter forslaget. Mio. kr. i faste 1999-priser.

FIGUR

Men som det fremgår af figuren, vender merudgifter hurtigt til mindreudgifter over perioden, der spænder fra 31 til 35 år, hvor beboerbetalingerne fuldt ud indbetales til nybyggerifonden. Efter det 35. år fastfryses indbetalingerne til fonden (nominelt), således at værdien af indbetalingerne langsomt udhules af inflationen.

Det bemærkes, at den stigende beboerbetaling efter det 25. år i forhold til de nugældende regler - beregnet til ca. 5.000 kr./bolig (faste priser) efter 40 år - alt andet lige også vil indebære en stigning i den individuelle boligstøtte.

Finansieringsomlægningen indebærer behov for tilretninger og justeringer i By- og Boligministeriets edb-baserede informations- og forvaltningssystem for det støttede byggeri, BOSSINF-STB. Udgifterne hertil skønnes til 2 mio. kr., som forventes afholdt i 1999. I den forbindelse forudsættes By- og Boligministeriets budgetteringsramme forøget med 2 mio. kr. til dækning heraf i 1999.

For kommunerne indebærer forslaget en forøgelse af boligstøtteudgiften på 2 mio. kr. i 1999 og 3 mio. kr. de følgende år. Forslaget vurderes ikke herudover at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne. Dog forventes kommunernes udgifter til særlig driftsstøtte og bypolitiske tiltag generelt reduceret over de kommende år som følge af Landsbyggefondens styrkede støttemuligheder.

De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Forslaget vil ikke få væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

I forbindelse med administrationen af støttede lån vil realkreditinstitutterne efter forslaget skulle foretage ændringer i de administrative systemer og rutiner. Det skønnes ikke at være af et omfang, der ligger udenfor den almindelige administration, idet man vil benytte allerede kendte rutiner i forbindelse med afregningen af støtten og opkrævninger af låntagers andel af ydelsesbetalingerne.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke konsekvenser for miljøet.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Samlet vurdering af konsekvenser

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

- På sigt væsentligt reduceret statslig udgift til nybyggeriet.

- Statslige merudgifter i år 1999 til 2002 på henholdsvis 4, 24, 30 og 28 mio. kr.

- Dæmpning af udgiftspresset på kommunerne til eksisterende støttet byggeri.

- Kommunale merudgifter i år 1999 på 2 mio. kr. og i år 2000-02 på 3 mio. kr. p.a.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

- - -

- Engangsudgift i By- og Boligministeriet til justering af edb-system på 2 mio. kr. i 1999.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

- - -

- - -

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

- - -

- - -

Miljømæssige konsekvenser

- - -

- - -

Administrative konsekvenser for borgerne

- - -

- - -

Forholdet til EU-retten

- - -

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-2

Forslaget vedrører beboerbetalingen i afdelinger, der får tilsagn om støtte efter den 31. december 1998, jf. § 2, stk. 2.

Det foreslås, at den del af den regulerede beboerbetaling, der overstiger ydelserne på realkreditlånet til og med 35 år efter låneoptagelsen, indgår i dispositionsfonden. Dette skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 80 a, stk. 2, og § 89 a, stk. 2, i lovforslagets § 1, nr. 11 og 16, hvorefter de likvide midler, der på denne måde indgår i dispositionsfonden, indbetales til Landsbyggefonden, som overfører midlerne til nybyggerifonden.

Det foreslås endvidere, at hele beboerbetalingen fra og med det 36. år efter låneoptagelsen indgår i dispositionsfonden, med henblik på en fordeling på 1/3 til nybyggerifonden, 1/3 til landsdispositionsfonden og 1/3, som bliver i dispositionsfonden, jf. de almindelige bemærkninger samt § 1, nr. 11.

Bestemmelsen vedrører alene beboerbetalingen i almene boligorganisationer. For almene ældreboliger tilhørende en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune, indbetales beboerbetalingen efter den foreslåede § 80 c, jf. lovforslagets nr. 11, direkte til Landsbyggefonden, som overfører midlerne til nybyggerifonden. Kun nyt byggeri, hvortil der meddeles tilsagn om støtte efter den 31. december 1998, vil skulle bidrage til nybyggerifonden. Ved forslaget stilles alt nyt alment boligbyggeri ens, uanset om det ejes af almene boligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner eller amtskommuner.

Til nr. 3

Bestemmelsen vedrører kommunale og amtskommunale almene ældreboliger og almene ældreboliger, der ejes af selvejende institutioner, samt selvejende ældreboliger, ungdomsboliger og lette kollektivboliger med tilsagn om støtte efter tidligere gældende lovgivning. Der skelnes mellem boliger, som får tilsagn efter lovens ikraftræden (stk. 1), almene ældreboliger, som har fået tilsagn om støtte ved lovens ikrafttræden (stk. 2) og boliger, som har fået tilsagn om støtte før den 1. januar 1997 og som ikke er omdannet til almene boliger (stk. 3).

Disse boligtyper har ingen dispositionsfond, og det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at kræve en egentlig dispositionsfond etableret. Boligtyperne er heller ikke efter gældende regler omfattet af Landsbyggefonden.

Ved prioritetslånenes udamortisering indgår beboerbetalingen fra disse boligtyper derfor ikke i en dispositionsfond, som for afdelinger tilhørende almene boligorganisationer. Det har efter gældende regler den konsekvens, at huslejen i disse boligtyper kan nedsættes ved lånenes udamortisering, mens beboerbetalingen i afdelinger tilhørende almene boligorganisationer fastfryses ved lånets udamortisering.

For at undgå et huslejespænd mellem de nævnte boligtyper og boliger, der ejes af almene boligorganisationer, og for at sikre en tilstrækkelig stødpudekapital i disse boligtyper, foreslås det, at de likvide midler, der fremkommer ved udamortisering i de kommunale, amtskommunale og selvejende almene boliger, skal anvendes til formål, som svarer til dispositionsfondenes formål. Der vil således ikke fremover være mulighed for at nedsætte lejen i forbindelse med udamortiserede prioriteter.

For de nævnte boligtyper med tilsagn om støtte efter den 31. december 1998 anvendes 1/3 af de likvide midler, der fremkommer ved udamortisering af prioritetslån i overensstemmelse med dispositionsfondenes formål. De resterende 2/3 indbetales til Landsbyggefonden til ligelig fordeling mellem landsdispositionsfonden og nybyggerifonden, jf. bemærkningerne under § 1, nr. 11 og 16, samt de almindelige bemærkninger.

For almene ældreboliger, der ikke ejes af en boligorganisation, som har fået tilsagn om støtte før den 1. januar 1999, anvendes halvdelen af de likvide midler, der fremkommer ved udamortisering af prioritetslån til samme formål, som er fastsat for boligorganisationernes dispositionsfonde. Den resterende halvdel indbetales til Landsbyggefonden og overføres til landsdispositionsfonden, jf. bemærkningerne under nr. 11 og 16 samt de almindelige bemærkninger.

For selvejende ældreboliger, ungdomsboliger og lette kollektivboliger med tilsagn før den 1. januar 1997, som ikke er omdannet til almene ældre- eller ungdomsboliger, anvendes samtlige likvide midler, der fremkommer ved udamortisering af prioritetslån til samme formål, som er fastsat for boligorganisationernes dispositionsfonde.

Til nr. 4

Det foreslås at ligestille de selvejende institutioner, hvad enten der er tale om ældreboliger, ungdomsboliger eller lette kollektivboliger, med almene boligorganisationer, således at by- og boligministeren for alle disse boligtyper kan give pålæg om at anvende likvide midler som nævnt i § 30 a efter de herom gældende bestemmelser i § 20, stk. 2, eller i regler fastsat i medfør heraf. Bestemmelsen omfatter kun midler, der opspares efter lovens ikrafttræden.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af § 1, nr. 3.

Til nr. 6-9

For at begrænse statens udgifter til ydelsesstøtte foreslås det, at de ændrede finansieringsregler også finder anvendelse på tidligere lette kollektivboliger, som - evt. med statslig og kommunal ydelsesstøtte - optager lån til nedsættelse af beboerindskuddet. Det foreslås, at der skal anvendes samme lånetype, som fastsættes for nybyggeriet. Låntagers betaling fastsættes til 4 pct. af hovedstolen, hvilket er marginalt højere end betalingen efter gældende regler. Ved udamortisering nedsættes lejen ikke og beboernes betaling vil være omfattet af de foreslåede indbetalingsregler for det almene byggeri.

Det er hensigten, at kommunen fortsat skal godtgøre staten, hvad der svarer til 20 pct. af ydelsesstøtten efter de gældende regler. Da omlægningen af lånetypen isoleret set medfører øgede direkte udgifter til ydelsesstøtte, er det nødvendigt at fastsætte den kommunale andel ud fra den lånetype, som by- og boligministeren fastsætter skal anvendes ved finansieringen. Det foreslås derfor, at by- og boligministeren fastsætter den kommunale andel samtidig med fastsættelsen af lånetype. Andelen vil herefter blive fastsat ud fra den valgte lånetype, således at den svarer til de kommunale betalinger efter de gældende regler med de kurs- og inflationsforhold, der er gældende på fastsættelsestidspunktet. Vælges et 30-årigt nominallån og anvendes de gældende kurs- og inflationsforudsætninger, vil andelen skulle fastsættes til ca. 14 pct. af ydelsesstøtten på nominallånet. Ændres lånetypen, skal der ske en tilsvarende ændring af den kommunale andel.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 36, og til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensændring som følge af § 1, nr. 11.

Til nr. 11

I de foreslåede §§ 80 a-d fastsættes det, i hvilket omfang der skal indbetales midler til Landsbyggefonden.

2/3 af de likvide midler efter det 35. år, der indgår i dispositionsfonden fra almene boligafdelinger med tilsagn om støtte efter den 31. december 1998, indbetales til Landsbyggefonden.

Likvide midler før udløbet af det 35. år efter låneoptagelsen, der indgår i dispositionsfonden fra almene boligafdelinger med tilsagn om støtte efter den 31. december 1998, indbetales til Landsbyggefonden.

For almene boligafdelinger, der har fået tilsagn om støtte før den 1. januar 1999, indbetales halvdelen af de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortisering af prioriteter efter den 1. januar 2000 til dispositionsfonden.

Fra og med det 36. år efter optagelsen af prioritetslån i almene ældreboliger, som ejes af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune, og som har fået tilsagn om støtte efter den 31. december 1998, indbetaler ejeren 2/3 af de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med låntagers betaling, jf. § 129, til Landsbyggefonden.

Til og med 35 år efter optagelsen af prioritetslån i almene ældreboliger, som ejes af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune, og som har fået tilsagn om støtte efter den 31. december 1998, indbetaler ejeren de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med, at låntagers betaling, jf. § 129, overstiger ydelser på lånet, til Landsbyggefonden.

For almene ældreboliger, der ejes af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune, og som har fået tilsagn om støtte i perioden 1. januar 1997 til 1. januar 1999, indbetaler ejeren 1/2 af de likvide midler, der efter den 1. januar 2000 fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter, til Landsbyggefonden.

Der henvises iøvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 12 og 13

Der er tale om konsekvensændringer som følge af § 1, nr. 11.

Til nr. 14

Indbetalinger i eksisterende byggeri fastlægges på grundlag af kapitalydelserne ved udamortisering af lån, der har været optaget til finansiering af byggeriets anskaffelsessum. Hovedparten af det almene byggeri er belånt med den standardfinansiering, som var gældende på opførelsestidspunktet.

Der er imidlertid byggerier med afvigende finansieringsordninger, f.eks. byggerier uden offentlig støtte og visse ældre byggerier etableret før realkreditændringerne i 1958. Der kan for disse byggerier opstå problemer i forhold til fastsættelse af grundlaget for indbetalingspligten. Der antages at være byggerier med afvigende finansieringsordninger, hvor det formentlig vil være rimeligt at fastlægge indbetalingspligten på grundlag af en normal finansiering af årgangens almene byggeri og ikke efter den konkrete finansiering af byggeriet. Hensigten hermed er at undgå kunstige huslejespænd inden for de samme årgange af det almene byggeri.

Det foreslås derfor, at Landsbyggefonden med by- og boligministerens godkendelse kan fastsætte nærmere regler om indbetalingsgrundlaget efter §§ 80 a - 80 d.

Til nr. 15, 26 og 34

Der foreslås en strammere statslig styring af de midler, der indbetales til Landsbyggefonden, jf. de almindelige bemærkninger.

Det foreslås herunder, at by- og boligministeren kan foretage en omfordeling af fondens midler og anvendelse heraf, samt efter indstilling fra fonden kan godkende evt. ændring af trækningsrettighederne.

Det foreslås således, at

Ændringer i omfanget af trækningsrettighederne skal godkendes af by- og boligministeren.

Landsbyggefondens regulativer skal godkendes af by- og boligministeren.

By- og boligministeren kan godkende, at der overføres midler fra landsdispositionsfonden til moderniseringsfonden. Hensigten med dette forslag er særligt at sikre, at der er tilstrækkelige midler til støtte til udbedring af byggeskader, som ikke er omfattet af Byggeskadefonden.

By- og boligministeren kan forlange, at midler, der tilføres fonden efter forslaget, anvendes til bestemte formål indenfor landsdispositionsfonden og moderniseringsfondens formål. Dette betyder bl.a., at ministeren kan sikre, at midlerne i nødvendigt omfang anvendes til byggeskader. Det betyder desuden, at ministeren kan sikre, at der ikke sker en uhensigtsmæssig kapitalophobning i fonden.

By- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler for Landsbyggefondens tildeling af ydelsesstøtte efter § 89 b samt ydelse af støtte efter § 91, § 92, stk. 1, og §§ 93-96. Efter gældende regler fastsættes de nærmere regler for fondens ydelse af støtte i fondens egne regulativer. Som led i ønsket om strammere styring af fondens virksomhed - og i overensstemmelse med regeringens fondspolitik - kan ministeren efter forslaget fastsætte disse regler i bekendtgørelsesform, hvis der viser sig behov for det.

Til nr. 16

I den foreslåede § 89 a fastsættes det, hvordan de ekstra midler, der tilføres fonden efter dette lovforslag, fordeles mellem Landsbyggefondens landsdispositionsfond og nybyggerifond. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

I den foreslåede § 89 b defineres nybyggerifondens formål. Efter forslaget har nybyggerifonden til formål at yde ydelsesstøtte til lån optaget til finansiering ved etablering af almene boliger, efter de regler, der gælder på udbetalingstidspunktet. By- og boligministeren kan beslutte, at midlerne tilbageføres til staten.

Da der, jf. de almindelige bemærkninger, går en længere årrække, før fonden har de nødvendige midler til at bidrage til finansieringen af nybyggeri, omfatter dette lovforslag ikke mere detaljerede regler om nybyggerifondens virksomhed, men der er medtaget en bemyndigelse for by- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler herom, jf. § 1, nr. 34.

Til nr. 17

Det foreslås, at grænsen for overførsel af midler fra moderniseringsfonden til landsdispositionsfonden ophæves. Hvis der er behov for overførsel af midler fra landsdispositionsfonden til moderniseringsfonden, kan by- og boligministeren godkende en sådan overførsel, jf. forslagets § 1, nr. 26. Dette giver en mere fleksibel mulighed for omfordeling af midler indenfor fonden, med henblik på at tilgodese afdelinger, hvor der er størst behov.

Til nr. 18-22

Lån til byggeskadeudbedring m.v. i byggeri med tilsagn om støtte før den 1. juli 1986 med støtte fra Landsbyggefonden efter § 91, stk. 2, foreslås ligeledes erstattet med nominallån istedet for indekslån. Lånetypen fastsættes af by- og boligministeren efter forhandling med Landsbyggefonden, og vil typisk følge, hvad der besluttes for nybyggeriet, men kan - hvis forholdene tilsiger det - adskille sig herfra. Herudover fastsættes ydelsesstøtte og beboerbetaling på samme måde som foreslås at gælde for nybyggeriet, dog vil regulering af beboerbetalingen kun ske, indtil betalingen svarer til de samlede låneydelser. Ved udamortisering bortfalder beboerbetalingen og der vil ikke på baggrund af disse lån skulle ske indbetaling til dispositionsfonden og herfra videre til Landsbyggefonden. Beboerbetalingen nedsættes fra 3,83 pct. af anskaffelsessummen til 3,6 pct.

Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af de eventuelle kommunale tab som følge af kommunens garantiforpligtelse på disse lån. I forbindelse med en ophævelse af 20-års-reglen for hvilke byggerier, der kan ansøge om støtte i fonden, jf. omtalen heraf i de almindelige bemærkninger, er der behov for at sætte loft over fondens regarantiforpligtelse. Det foreslås, at forpligtelsen begrænses til indestående i den fælles moderniseringsfond med tillæg af de midler, som det er muligt at overføre ved at nedsætte trækningsretten og de midler, som med by- og boligministerens godkendelse kan overføres fra landsdispositionsfonden.

Til nr. 23

Bestemmelsen vedrører den gamle beboerrådgiverordning, der endeligt udløber ved udgangen af 1998. Bestemmelsen foreslås ophævet, da den nu er overflødig. Den nye beboerrådgiverordning løber fortsat fra 1998-2002.

Til nr. 24 og 28

Landsbyggefonden får efter forslaget mulighed for at yde støtte til almene ældreboliger, der ejes af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune, på samme måde, som Landsbyggefonden kan yde støtte til almene boligorganisationer. Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 11. Endvidere inddrages almene ungdomsboliger under indbetalingsreglerne til fonden på tilsvarende måde som gælder for andre almene boliger. I den forbindelse udvides Landsbyggefondens forpligtigelse således, at støtte kan ydes til samtlige de formål, som er nævnt i § 92, stk. 1.

Til nr. 25

Der er tale om en konsekvensændring som følge af § 1, nr. 11.

Til nr. 27

Ustøttede lån til større renoveringsarbejder m.v. i alment byggeri efter § 98 foreslås ligeledes at blive omfattet af finansieringsomlægningen, således at der hertil kan optages almindelige realkreditlån med en maksimal løbetid på 30 år.

Til nr. 29

Det præciseres, at der ved affattelsen af bestemmelsen i § 100, stk. 1, ikke er tilsigtet nogen ændring af de hidtil gældende regler i den tidligere lov om boligbyggeri, hvorefter kollegier, der er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8, i den tidligere boligbyggerilov, kan opnå støtte til udbedring af byggeskader og større ekstraordinære renoveringsarbejder.

Til nr. 30-33

Lån til renovering m.v. af ungdomsboliger med ydelsesstøtte fra stat og kommune efter § 100, stk. 2, skal efter forslaget også fremover finansieres med realkreditlån af samme type, som fastsættes for nybyggeriet. Ydelsesstøtte og beboerbetaling foreslås beregnet på baggrund af samme lånetype, som besluttes for nybyggeriet, dog fastholdes beboerbetalingen på det gældende niveau på 2,4 pct. af anskaffelsessummen, ligesom reguleringen ophører, når betalingen svarer til de samlede ydelser på lånet.

Det er hensigten, at kommunen fortsat skal godtgøre staten, hvad der svarer til 20 pct. af ydelsesstøtten efter de gældende regler. Da omlægningen af lånetypen isoleret set medfører øgede direkte udgifter til ydelsesstøtte, er det nødvendigt at fastsætte den kommunale andel ud fra den lånetype, som by- og boligministeren beslutter skal anvendes ved finansieringen. Det foreslås derfor, at by- og boligministeren fastsætter den kommunale andel samtidig med fastsættelsen af lånetype. Andelen vil herefter blive fastsat ud fra den valgte lånetype, således at den svarer til de kommunale betalinger efter de gældende regler med de kurs- og inflationsforhold, der er gældende på fastsættelsestidspunktet. Vælges et 30-årigt nominallån og anvendes de gældende kurs- og inflationsforudsætninger, vil andelen skulle fastsættes til ca. 14 pct. af ydelsesstøtten på nominallånet. Ændres lånetypen, skal der ske en tilsvarende ændring af den kommunale andel.

Ændringen i § 1, nr. 33, er en konsekvens af, at den maksimale løbetid ændres fra 50 år til 35 år.

Til nr. 35 og 36

Med henblik på at opnå en statslig besparelse på ydelsesstøtten foreslås det, at der åbnes for en bredere vifte af lånemuligheder til finansiering af nybyggeri, baseret på nominallån med mulighed for løbende rentetilpasning. Løbetiden kan maksimalt være 35 år.

Det foreslås, at by- og boligministeren fastsætter nærmere regler for hvilke lån, der kan optages til finansiering af alment boligbyggeri. Med henblik herpå vil by- og boligministeren i samarbejde med økonomiministeren og finansministeren nøje følge udviklingen på realkreditmarkedet.

Til nr. 37 og 38

Der er tale om konsekvensændringer som følge af § 1, nr. 36.

Til nr. 39

Det foreslås, at beboerbetalingen fremover løsrives fra selve lånet. Beboerbetalingen udgør efter forslaget fortsat 3,6 pct. p.a. af anskaffelsessummen. Beløbet reguleres - som i dag - med 75 pct. af stigningen i nettoprisindekset eller det summariske brancheopdelte lønindeks for den private sektor, såfremt dette er steget mindre. Falder ovennævnte lønindeks, nedsættes beløbet med hele det helårlige procentvise fald. Er nettoprisindekset uændret eller faldende samtidig med, at lønindekset er uændret eller stigende, reguleres låntagers betaling ikke. Den løbende regulering skal efter forslaget ske i 35 år regnet fra første terminsbetaling. Reguleringen skal ske en gang årligt, første gang ét år efter første terminsforfald.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 40

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen af lånetype.

Til nr. 41

Som konsekvens af, at beboerbetalingen første gang sker 3 måneder efter låneoptagelsen foreslås det, at ungdomsboligbidraget tilsvarende første gang ydes 3 måneder efter låneoptagelsen.

Til nr. 42

Der er tale om en konsekvensændring som følge af § 1, nr. 39.

Til nr. 43

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 44

Forslaget om tilskud til forsøg med udvikling af boligtyper for særligt udsatte grupper indebærer, at by- og boligministeren i finansårene 1999-2001 indenfor en samlet ramme på 30 mio. kr. kan yde tilsagn om tilskud til forsøg med etablering af nye boligtyper til denne befolkningsgruppe. Forslaget har til formål at indsamle erfaringer og stimulere udviklingen af nye, anderledes botilbud til særligt udsatte grupper, som kan være med til at afhjælpe disse gruppers udstødelse fra boligmarkedet. Forsøgsordningen søges udformet i samarbejde med Socialministeriet og de kommunale organisationer. Der er tale om en midlertidig forsøgsordning, som søges finansieret i forbindelse med udmøntningen af satsreguleringspuljen for 1999.

Etableringen af forsøgsordningen indebærer ikke en udvidelse af de kommunale og amtskommunale forpligtelser i henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og betyder heller ikke, at By- og Boligministeriet - udover forsøgsordningens muligheder - påtager sig en generel forpligtelse til at medfinansiere etableringen af boliger til særligt udsatte grupper.

Til nr. 45

Ustøttede lån til finansiering af bygningsejerens andel af udgifter til byggeskadeudbedring i byggeri omfattet af Byggeskadefonden efter § 157, stk. 1, foreslås fremover at skulle finansieres med almindelige realkreditlån med en maksimal løbetid på 30 år.

Til nr. 46-48

Lån til finansiering af de dækningsberettigede udgifter til byggeskadeudbedring i byggeri omfattet af Byggeskadefonden efter § 157, stk. 2, foreslås ligeledes erstattet med nominallån. Lånetypen besluttes af by- og boligministeren efter forhandling med fonden, og vil typisk følge, hvad der besluttes for nybyggeriet.

Til nr. 49

Kvoten for kommunernes tilsagn til opførelse af støttede private andelsboliger i 1999 foreslås fastsat uændret til 1.000 boliger.

Til nr. 50

Det foreslås, at den samlede støtte til opførelse af støttede private andelsboliger fra og med finansåret 2000 kan ydes indenfor den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove. Ændringen indebærer, at der efter 1999 alene tages stilling til bevillingsrammen i forbindelse med behandlingerne af årets finanslov.

Til nr. 51

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen af lånetype.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Reglerne om beboerbetalingens anvendelse, den ændrede beboerbetaling, den ændrede finansiering af nybyggeriet og indbetaling til nybyggerifonden, jf. § 20, stk. 1, nr. 6 og 7, § 118, stk. 3, § 129 og § 136, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, 36, 39 og 41 har virkning for byggerier, der modtager tilsagn om støtte efter den 31. december 1998.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelserne i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. § 20, stk. 1, nr. 6 og 7, § 118, stk. 3, § 129 og § 136, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, 36, 39 og 41 har virkning for byggerier, der efter den 31. december 1998 modtager tilsagn om støtte efter denne lov.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 20. I en dispositionsfond i boligorganisationen indgår

1. I § 20, stk. 1, nr. 4, ændres »afdelinger.« til: »afdelinger, når midlerne ikke samtidig er omfattet af nr. 6 eller 7.«

1) Særlige bidrag fra afdelingerne.

2) Overskud på en afdelings drift.

3) Overskud på boligorganisationens drift, i det omfang overskuddet overstiger et af kommunalbestyrelsen fastsat maksimum for boligorganisationens arbejdskapital, jf. § 19.

4) Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter i boligorganisationens afdelinger.

5) Likvide midler, der fremkommer i forbindelse med belåning eller salg af boligorganisationens administrationsejendom eller nettoprovenu ved boligorganisationens optagelse af nye lån efter § 24.

2. I § 20, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nye numre

»6) Likvide midler, som fremkommer i forbindelse med, at låntagers betaling, jf. § 129, overstiger ydelserne på realkreditlånet, jf. § 118, stk. 3, til og med 35 år efter låneoptagelsen.

7) Likvide midler, som fremkommer i forbindelse med låntagers betaling, jf. § 129, fra og med det 36. år efter låneoptagelsen.«

3. Efter § 30 indsættes

»§ 30 a. 1/3 af de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter i almene ældreboliger, ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune og som får meddelt tilsagn om støtte efter den 31. december 1998, skal anvendes i overensstemmelse med § 20, stk. 2, eller regler herom fastsat i medfør af § 32.

Stk. 2. 1/2 af de likvide midler, der efter den 1. januar 2000 fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter i almene ældreboliger, ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune, og som har fået meddelt tilsagn om støtte før den 1. januar 1999, skal anvendes i overensstemmelse med § 20, stk. 2, eller regler herom fastsat i medfør af § 32.

Stk. 3. I selvejende ældreboliger, ungdomsboliger og lette kollektivboliger, hvor tilsagn om støtte efter tidligere boligbyggerilove, tidligere byggestøttelove, den tidligere kollegiestøttelov eller den tidligere ældreboliglov er meddelt før den 1. januar 1997 og som ikke er omdannede til almene boliger, skal de likvide midler, der efter den 1. januar 2000 fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter anvendes i overensstemmelse med § 20, stk. 2, eller regler herom fastsat i medfør af § 32.«

4. I § 31, stk. 2, indsættes som 3. pkt.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 6-8, § 12, stk. 1 og 3-5, §§ 13-15, §§ 17 og 18, § 23, 1. pkt., og §§ 26-30 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger. Bestemmelserne i § 25 vedrørende almene boligorganisationers regnskaber og revision finder ligeledes anvendelse for selvejende almene ældreboliger, idet regnskabet dog ikke indsendes til Landsbyggefonden.

»Bestemmelsen i § 23, 1. pkt., gælder tilsvarende for de i § 30 a omhandlede selvejende ældreboliger, ungdomsboliger og lette kollektivboliger.«

§ 32. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 1, 2, 6-11, 13, 14, 16, 19-23 og 28-30 nævnte forhold.

5. I § 32 erstattes »og 28-30« af: », § 26, stk. 3, og §§ 28-30 a«.

6. I § 73, stk. 2, 1. pkt., ændres »indekslån« til: »realkreditlån, jf. § 118, stk. 3, «.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for optagelse af indekslån, der anvendes til nedsættelse af beboerindskud i tidligere lette kollektivboliger. Det er en forudsætning, at beboerindskuddene væsentligt overstiger indskuddet for tilsvarende boliger i nyt byggeri. Indekslånet kan ydes med henblik på at nedbringe beboerindskuddet til minimalt 2 pct. af den endeligt godkendte anskaffelsessum ved byggeriets opførelse. Det beløb, hvormed beboerindskuddet nedsættes, udbetales til den pågældende boligtager. Hvis boligtageren har modtaget lån efter lov om individuel boligstøtte til betaling af beboerindskuddet, udbetales beløbet dog til långiver.

7. I § 73, stk. 2, 3. pkt., ændres »Indekslånet« til: »Realkreditlånet«.

8. § 73, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til det i stk. 2 nævnte indekslån efter tilsvarende regler, som gælder for finansiering af opførelse af nybyggeri, jf. reglerne i kapitel 9. Låntagers betaling efter § 129 udgør dog 1,978 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen yder garanti for hele indekslånet.

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til det i stk. 2 nævnte realkreditlån efter tilsvarende regler, som gælder for finansiering af opførelse af nybyggeri, jf. reglerne i kapitel 9. Låntagers betaling efter § 129 udgør dog helårligt 4 pct. af den bogførte hovedstol. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen yder garanti for hele realkreditlånet.«

9. I § 73 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Kommunen godtgør staten en andel af ydelsesstøtten efter stk. 3. Andelen fastsættes af by- og boligministeren i forbindelse med fastsættelse af lån efter § 118, stk. 3.«

10. § 78, stk. 1, affattes således

§ 78. Fondens midler tilvejebringes ved indbetalinger fra de almene boligorganisationer i henhold til §§ 79-81.

»Fondens midler tilvejebringes ved indbetalinger fra de almene boligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner og amtskommuner i henhold til §§ 79-80 d.«

11. Efter § 80 indsættes

»§ 80 a. 2/3 af de midler, der indgår i dispositionsfonden efter § 20, stk. 1, nr. 7, fra almene boligafdelinger med tilsagn om støtte efter den 31. december 1998, indbetales til Landsbyggefonden.

Stk. 2. Midler, der indgår i dispositionsfonden efter § 20, stk. 1, nr. 6, fra almene boligafdelinger med tilsagn om støtte efter den 31. december 1998, indbetales til Landsbyggefonden.

§ 80 b. For almene boligafdelinger, der har fået tilsagn om støtte før den 1. januar 1999, indbetales 1/2 af de midler, der efter den 1. januar 2000 indgår i dispositionsfonden efter § 20, stk. 1, nr. 4, til Landsbyggefonden.

§ 80 c. Fra og med det 36. år efter optagelsen af prioritetslån i almene ældreboliger, ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune, som har fået tilsagn om støtte efter den 31. december 1998, indbetaler ejeren 2/3 af de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med låntagers betaling, jf. § 129, til Landsbyggefonden.

Stk. 2. Til og med 35 år efter optagelsen af prioritetslån i almene ældreboliger, ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune, som har fået tilsagn om støtte efter den 31. december 1998, indbetaler ejeren de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med, at låntagers betaling, jf. § 129, overstiger ydelser på lånet, til Landsbyggefonden.

§ 80 d. For almene ældreboliger, ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune, som har fået tilsagn om støtte i perioden fra den 1. januar 1997 til den 31. december 1998, indbetaler ejeren 1/2 af de likvide midler, der efter den 1. januar 2000 fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter, til Landsbyggefonden.«

12. § 82, stk. 1, affattes således

»Almene boligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner og amtskommuner, der indbetaler til Landsbyggefonden efter §§ 79-80 d, skal indsende indberetning herom til fonden.«

13. § 82, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Bidrag efter §§ 79-80 d indsættes på særlige konti i Landsbyggefonden.«

14. I § 82, stk. 4, indsættes efter »80,«: »om indbetalingsgrundlaget, jf. §§ 80 a-d,«.

15. I § 87 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Ændringer i omfanget af den i stk. 1 nævnte fortrinsret godkendes af by- og boligministeren efter indstilling fra fonden.«

16. Efter § 89 indsættes

»§ 89 a. Af de beløb, der efter § 80 a, stk. 1, og § 80 c, stk. 1, indbetales til Landsbyggefonden, overføres 1/2 til landsdispositionsfonden og 1/2 til nybyggerifonden.

Stk. 2. Beløb, der efter § 80 a, stk. 2, og § 80 c, stk. 2, indbetales til Landsbyggefonden, overføres til nybyggerifonden.

Stk. 3. Beløb, der efter § 80 b og § 80 d indbetales til Landsbyggefonden, overføres til landsdispositionsfonden.

§ 80 b. For almene boligafdelinger, der har fået tilsagn om støtte før den 1. januar 1999, indbetales 1/2 af de midler, der efter den 1. januar 2000 indgår i dispositionsfonden efter § 20, stk. 1, nr. 4, til Landsbyggefonden.

§ 80 c. Fra og med det 36. år efter optagelsen af prioritetslån i almene ældreboliger, ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune, og som har fået tilsagn om støtte efter den 31. december 1998, indbetaler ejeren 2/3 af de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med låntagers betaling, jf. § 129, til Landsbyggefonden.

Stk. 2. Til og med 35 år efter optagelsen af prioritetslån i almene ældreboliger, ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune, og som har fået tilsagn om støtte efter den 31. december 1998, indbetaler ejeren de likvide midler, der fremkommer i forbindelse med, at låntagers betaling, jf. § 129, overstiger ydelser på lånet, til Landsbyggefonden.

§ 80 d. For almene ældreboliger, ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune, og som har fået tilsagn om støtte i perioden fra den 1. januar 1997 til den 31. december 1998, indbetaler ejeren 1/2 af de likvide midler, der efter den 1. januar 2000 fremkommer i forbindelse med udamortiserede prioriteter, til Landsbyggefonden.«

12. § 82, stk. 1, affattes således

§ 82. Almene boligorganisationer, som indbetaler til Landsbyggefonden efter §§ 79 og 80, skal indsende indberetning herom til fonden.

»Almene boligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner og amtskommuner, der indbetaler til Landsbyggefonden efter §§ 79-80d, skal indsende indberetning herom til fonden.«

13. § 82, stk. 2, 1. pkt., affattes således

Stk. 2. Byggefonden skal indsætte bidrag efter §§ 79 og 80 på en konto i Landsbyggefonden. Bidrag indbetales kvartalsvis bagud inden en måned efter kvartalets udgang. Det kvartårlige beløb afrundes nedefter til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10.

»Bidrag efter §§ 79-80 d indsættes på særlige konti i Landsbyggefonden.«

Stk. 4. Med boligministerens godkendelse fastsætter fonden nærmere regler om registrering af ibrugtagelsesår, jf. §§ 79 og 80, og om indberetninger i henhold til stk. 1.

14. I § 82, stk. 4, indsættes efter »80,«: »om indbetalingsgrundlaget, jf. §§ 80 a-d,«.

15. I § 87 indsættes som stk. 2

§ 87. En boligorganisation har fortrinsret til tilskud på indtil 75 pct. af de beløb, som boligorganisationens byggefond efter den 1. januar 1980 har indbetalt til Landsbyggefonden i henhold til §§ 79 og 80 og i henhold til tidligere love om boligbyggeri. Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter årligt, hvor stor en procentdel fortrinsretten skal udgøre inden for det i 1. pkt. fastsatte maksimum.

»Stk. 2. Ændringer i omfanget af den i stk. 1 nævnte fortrinsret godkendes af by- og boligministeren efter indstilling fra fonden.«

16. Efter § 89 indsættes

»§ 89 a. Af de beløb, der efter § 80 a, stk. 1, og § 80 c, stk. 1, indbetales til Landsbyggefonden, overføres 1/2 til landsdispositionsfonden og 1/2 til nybyggerifonden.

Stk. 2. Beløb, der efter § 80 a, stk. 2, og § 80 c, stk. 2, indbetales til Landsbyggefonden, overføres til nybyggerifonden.

Stk. 3. Beløb, der efter § 80 b og § 80 d indbetales til Landsbyggefonden, overføres til landsdispositionsfonden.

§ 89 b. Nybyggerifondens formål er at yde ydelsesstøtte til etablering af almene boliger efter de på udbetalingstidspunktet gældende regler. By- og boligministeren kan træffe beslutning om, at midlerne i nybyggerifonden tilbageføres til staten.«

17. I § 90, stk. 1, 1. pkt., udgår: », indtil denne udgør 433 mio. kr. Beløbet reguleres én gang årligt, første gang den 1. januar 1997, på basis af reguleringsindekset for boligbyggeri for juli måned«.

18. I § 91, stk. 2, ændres »indekslån« til: »realkreditlån, jf. stk. 4,«.

19. § 91, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Ydelsesstøtte efter stk. 2 ydes på de vilkår, der er fastsat i § 129 og § 130, stk. 1 og 2, dog sker der en regulering af låntagers betaling, indtil den svarer til de samlede ydelser på lånet. Ved finansiering som led i forhandlet finansiering efter § 57 i lov om byfornyelse kan ydelsesstøtte ydes svarende til den fulde ydelse på realkreditlånet. Landsbyggefonden kan på de vilkår, der er nævnt i § 134, helt eller delvis bringe betaling af ydelsesstøtte til ophør.«

20. I § 91 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. By- og boligministeren fastsætter nærmere regler for realkreditlån som nævnt i stk. 2 efter forhandling med fonden. Realkreditlånene kan maksimalt have en løbetid på 35 år.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 5 og 6.

21. I § 91, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »indekslånet« til: »realkreditlånet«.

22. I § 91, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes som 2. pkt.

»Landsbyggefondens forpligtelse efter 1. pkt. er dog begrænset til indestående i den fælles moderniseringsfond med tillæg af mulige overførsler til moderniseringsfonden, jf. § 87 og § 95, stk. 2.«

23. § 92, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

24. § 92, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Landsbyggefonden kan efter tilsvarende regler og til samme formål som nævnt i stk. 1 yde støtte til almene ungdomsboliger og til almene ældreboliger, ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune. Bestemmelsen i § 96 finder tilsvarende anvendelse.«

25. I § 93 ændres »79 og 80« til: »79-80 d«.

26. § 95 affattes således

»§ 95. Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter nærmere regler om omfanget af og vilkårene for ydelse af støtte i henhold til §§ 91-94. Reglerne godkendes af by- og boligministeren.

Stk. 2. Med by- og boligministerens godkendelse kan en andel af de midler, der efter § 89 a, stk. 1 og 3, overføres til landsdispositionsfonden, i stedet overføres til moderniseringsfonden.

Stk. 3. By- og boligministeren kan forlange, at midler, der er indbetalt til Landsbyggefonden efter §§ 80 a-d, anvendes til bestemte formål indenfor landsdispositionsfondens og moderniseringsfondens formål.«

27. I § 98, stk. 1, 1.pkt., ændres »indekslån type I eller IS« til: »realkreditlån med en maksimal løbetid på 30 år«.

28. § 98, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 og i § 97, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune.«

29. I § 100, stk. 1, indsættes efter »boligbyggerilovgivningen«: », er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8, i den tidligere lov om boligbyggeri«.

30. § 100, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Udgifter til arbejder efter stk. 1 finansieres ved optagelse af realkreditlån, jf. § 118, stk. 3. Låntagers betaling af ydelser på lånet reguleres i overensstemmelse med § 129, dog udgør låntagers betaling 2,4 pct. af byggeudgiften. Regulering sker, indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.«

31. I § 100, stk. 3, stk. 6, 1. pkt., og stk. 8, 2. pkt., ændres »indekslånet« til: »realkreditlånet«.

32. § 100, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Kommunen godtgør staten en andel af ydelsesstøtten efter stk. 3. Andelen fastsættes af by- og boligministeren i forbindelse med fastsættelse af lån efter § 118, stk. 3.«

33. I § 100, stk. 9, 3. pkt., ændres »50 år« til: »35 år«.

34. I § 102 indsættes efter »Landsbyggefondens«: »tildeling af ydelsesstøtte efter § 89 b,« og »§ 92, stk. 2-4« ændres til: »§§ 91-96«.

35. I § 118, stk. 1 og 2, ændres »indekslån (IS35)« til: »realkreditlån«.

36. I § 118 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. By- og boligministeren fastsætter nærmere regler for hvilke realkreditlån, der skal anvendes til finansieringen. Realkreditlånene kan maksimalt have en løbetid på 35 år.«

37. I § 119 ændres »indekslån« til: »lån«.

38. I § 127, 1. pkt., ændres »indekslån« til: »realkreditlån«.

39. § 129 affattes således

»§ 129. Låntagers betaling på realkreditlån, jf. § 118, beregnes første gang 3 måneder efter låneoptagelsen som 3,6 pct. p.a. af byggeriets anskaffelsessum. Beløbet reguleres en gang årligt med 75 pct. af stigningen i nettoprisindekset eller det summariske brancheopdelte lønindeks for den private sektor, såfremt dette er steget mindre. Regulering foretages første gang i den første termin i lånets andet år og sidste gang i den første termin i det 35. år efter låneoptagelsen. Ved reguleringen med nettoprisindekset benyttes en 12 måneders periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Ved regulering med det summariske brancheopdelte lønindeks benyttes en 12 måneders periode sluttende i februar måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Falder ovennævnte lønindeks, nedsættes beløbet med hele det helårlige procentvise fald. Er nettoprisindekset uændret eller faldende samtidig med, at lønindekset er uændret eller stigende, reguleres låntagers betaling ikke.«

40. I § 130, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres »indekslånet« til: »realkreditlånet«, og i § 130, stk. 2, ændres »indekslånets« til: »realkreditlånets«.

41. § 136, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Bidraget ydes første gang 3 måneder efter låneoptagelsen.«

42. I § 137, stk. 1, 1. pkt., ændres »den halvårlige terminsbetaling« til: »terminsbetalingen«.

43. I § 142 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »10 i lov om boligbyggeri« til: »11 a«.

44. Efter § 146 indsættes

»§ 146 a. Med henblik på at fremme udviklingen af boligtilbud til særligt udsatte grupper kan by- og boligministeren i finansårene 1999-2001 yde tilsagn om tilskud til forsøg med etablering af nye boligtyper til særligt udsatte grupper indenfor en samlet ramme på 30 mio. kr.«

45. I § 157, stk. 1, 1. pkt., ændres »indekslån« til: »realkreditlån med en maksimal løbetid på 30 år«.

46. I § 157, stk. 2, 1. pkt., ændres »indekslån« til: »realkreditlån, jf. stk. 4,«.

47. I § 157, stk. 3, 1. pkt., ændres »indekslånene« til: »realkreditlånene«.

48. I § 157 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. By- og boligministeren fastsætter nærmere regler for realkreditlån som nævnt i stk. 2 efter forhandling med fonden. Realkreditlånene kan maksimalt have en løbetid på 35 år.«

49. I § 160 b, stk. 2, ændres »1998« til: »1999«.

50. I § 160 b, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.

»Den samlede støtte efter stk. 1 ydes efter 1999 indenfor den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove.«

51. I § 162, stk. 1, 2. pkt., ændres »indekslån« til: »realkreditlån«.

§ 89 b. Nybyggerifondens formål er at yde ydelsesstøtte til etablering af almene boliger efter de på udbetalingstidspunktet gældende regler. By- og boligministeren kan træffe beslutning om, at midlerne i nybyggerifonden tilbageføres til staten.«

§ 90. Mindst 12 1/2 pct. af indbetalingerne i henhold til § 89 til den fælles moderniseringsfond overføres hvert år til en landsdispositionsfond, indtil denne udgør 433 mio. kr. Beløbet reguleres een gang årligt, første gang den 1. januar 1997, på basis af reguleringsindekset for boligbyggeri for juli måned. Fonden tilskrives rente svarende til Danmarks Nationalbanks diskonto.

17. I § 90, stk. 1, 1. pkt., udgår: », indtil denne udgør 433 mio. kr. Beløbet reguleres én gang årligt, første gang den 1. januar 1997, på basis af reguleringsindekset for boligbyggeri for juli måned«.

Stk. 2. Landsbyggefonden kan af de midler, der er nævnt i § 89, give tilsagn om ydelsesstøtte til indekslån til udbedring af ekstraordinære byggeskader, øget vedligeholdelse m.v. samt til ombygning af ledige lejligheder og forbedring af miljøet i almene boligorganisationers byggeri.

18. I § 91, stk. 2, ændres »indekslån« til: »realkreditlån, jf. stk. 4,«.

19. § 91, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Ydelsesstøtte efter stk. 2 ydes på de vilkår, der er fastsat i § 129 og § 130, stk. 1 og 2, dog udgør låntagers betaling af ydelser på indekslånet 1,915 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Ved finansiering som led i en forhandlet finansiering efter § 57 i lov om byfornyelse kan ydelsesstøtte ydes svarende til den fulde ydelse på indekslånet. Landsbyggefonden kan på de vilkår, der er nævnt i § 134, helt eller delvis bringe betaling af ydelsesstøtte til ophør.

»Stk. 3. Ydelsesstøtte efter stk. 2 ydes på de vilkår, der er fastsat i § 129 og § 130, stk. 1 og 2, dog sker der en regulering af låntagers betaling, indtil den svarer til de samlede ydelser på lånet. Ved finansiering som led i forhandlet finansiering efter § 57 i lov om byfornyelse kan ydelsesstøtte ydes svarende til den fulde ydelse på realkreditlånet. Landsbyggefonden kan på de vilkår, der er nævnt i § 134, helt eller delvis bringe betaling af ydelsesstøtte til ophør.«

20. I § 91 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. By- og boligministeren fastsætter nærmere regler for realkreditlån som nævnt i stk. 2, efter forhandling med fonden. Realkreditlånene kan maksimalt have en løbetid på 35 år.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 5 og 6.

Stk. 4. Det er en forudsætning for støtte efter stk. 2, at kommunalbestyrelsen påtager sig garanti for den del af indekslånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 127, 2. og 3. pkt.

21. I § 91, stk. 4, 1. pkt., der bliver til stk. 5, 1. pkt., ændres »indekslånet« til: »realkreditlånet«.

22. I § 91, stk. 5, der bliver til stk. 6, indsættes som 2. pkt.

Stk. 5. Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens garanti efter stk. 4, at Landsbyggefonden påtager sig forpligtelse til at godtgøre kommunen halvdelen af dens eventuelle tab som følge af garantiforpligtelsen.

»Landsbyggefondens forpligtelse efter 1. pkt. er dog begrænset til indestående i den fælles moderniseringsfond med tillæg af mulige overførsler til moderniseringsfonden, jf. § 87 og § 95, stk. 2.«

23. § 92, stk. 2, ophæves.

Stk. 2. Landsbyggefonden kan i 1997 af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, yde tilskud til almene boligafdelinger med væsentlige økonomiske problemer eller væsentlige problemer af anden karakter til dækning af de udgifter, som disse afdelinger afholder i forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i § 37, stk. 2. Landsbyggefonden kan endvidere anvende midlerne til at iværksætte forebyggende arbejde fælles for flere berørte afdelinger. Tilskuddet ydes inden for en beløbsramme på 40 mio. kr. I det omfang tilskuddet i 1997 udgør mindre end 40 mio. kr., kan det ikke anvendte beløb overføres til 1998. Staten refunderer Landsbyggefondens udgifter med 3/4.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

Stk. 4. Landsbyggefonden kan efter tilsvarende regler som nævnt i stk. 1 yde støtte til udligning af opsamlede driftsunderskud i almene ungdomsboliger. Bestemmelsen i § 96 finder tilsvarende anvendelse.

24. § 92, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Landsbyggefonden kan efter tilsvarende regler og til samme formål som nævnt i stk. 1 yde støtte til almene ungdomsboliger og til almene ældreboliger, ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune. Bestemmelsen i § 96 finder tilsvarende anvendelse.«

§ 93. Såfremt der måtte være behov derfor, skal Landsbyggefonden anvende mindst 2/3 af den del af fondens indtægter, der ikke hidrører fra bidrag efter §§ 79 og 80, til de formål, der er nævnt i § 92.

25. I § 93 ændres »79 og 80« til: »79-80 d«.

26. § 95 affattes således

§ 95. Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter nærmere regler om omfanget af og vilkårene for ydelse af støtte i henhold til §§ 91-94. Reglerne fremsendes til boligministeren til orientering, dog skal reglerne for ydelse af støtte efter § 91, stk. 2, godkendes af boligministeren.

Stk. 2. Såfremt reglerne strider mod fondens formål, kan boligministeren forlange reglerne ændret.

»§ 95. Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter nærmere regler om omfanget af og vilkårene for ydelse af støtte i henhold til §§ 91-94. Reglerne godkendes af by- og boligministeren.

Stk. 2. Med by- og boligministerens godkendelse kan en andel af de midler, der efter § 89 a, stk. 1 og 3, overføres til landsdispositionsfonden, i stedet overføres til moderniseringsfonden.

Stk. 3. By- og boligministeren kan forlange, at midler, der er indbetalt til Landsbyggefonden efter §§ 80 a-d, anvendes til bestemte formål indenfor landsdispositionsfondens og moderniseringsfondens formål.«

§ 98. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for indekslån type I eller IS til ekstraordinære renoveringsarbejder. Garantien ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 127, 2. og 3. pkt.

27. § 98, stk. 1, 1.pkt., ændres »indekslån type I eller IS« til: »realkreditlån med maksimal løbetid på 30 år«.

28. § 98, stk. 2, affattes således

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 og i § 97, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger.

»Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 og i § 97, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune.«

29. I § 100, stk. 1, indsættes efter »boligbyggerilovgivningen«: », er godkendt efter § 67, stk. 1, nr. 8, i den tidligere lov om boligbyggeri«.

§ 100. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti og på statens vegne meddele tilsagn om ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader og større ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering, samt til energibesparende foranstaltninger i ungdomsboliger, som har modtaget tilsagn om støtte før 1. juli 1986 i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen eller er godkendt efter § 2, stk. 2. Støtte kan ydes, i det omfang udgifterne ikke dækkes ved erstatninger, gennem forsikringer eller ved, at der ydes støtte efter § 91, stk. 2-5.

30. § 100, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Udgifter til arbejder efter stk. 1 finansieres ved optagelse af realkreditlån, jf. § 118, stk. 3. Låntagers betaling af ydelser på lånet reguleres i overensstemmelse med § 129, dog udgør låntagers betaling 2,4 pct. af byggeudgiften. Regulering sker, indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.«

Stk. 2. Udgifter til arbejder efter stk. 1 finansieres ved optagelse af indekslån. Låntagers betaling af ydelser på indekslån sker første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 1,20 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar og 1. juli efter samme retningslinjer, som gælder for regulering af afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.

31. I § 100, stk. 3, stk. 6, 1. pkt., og stk. 8, 2. pkt., ændres »indekslånet« til: »realkreditlånet«.

Stk. 3. Ydelsesstøtte udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.

Stk. 6. Kommunal garanti kan ydes for den del af indekslånet, som på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 127, 2. og 3. pkt.

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige, helt ekstraordinære tilfælde give tilsagn om kommunalt lån til opretning af økonomien i ungdomsboliger, der har fået tilsagn efter stk. 1. Det kommunale lån skal have oprykkende panteret efter indekslånet.

32. § 100, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Kommunen godtgør staten en andel af ydelsesstøtten efter stk. 3. Andelen fastsættes af by- og boligministeren i forbindelse med fastsættelse af lån efter § 118, stk. 3.«

Stk. 4. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ydelsesstøtten.

33. I § 100, stk. 9, 3. pkt., ændres »50 år« til: »35 år«.

Stk. 9. Lån efter stk. 8 er rentefri. De afdrages, når ejendommens økonomi efter långivers skøn tillader det, jf. § 126, 2. pkt. Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter lånets udbetaling.

34. I § 102 indsættes efter »Landsbyggefondens«: »tildeling af ydelsesstøtte efter § 89 b,« og »§ 92, stk. 2-4« ændres til: »§§ 91-96«.

§ 102. Boligministeren fastsætter nærmere regler for Landsbyggefondens ydelse af tilskud efter § 92, stk. 2-4, samt for tildeling af ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader og større renovering m.v. efter § 100.

35. I § 118, stk. 1 og 2, ændres »indekslån (IS35)« til: »realkreditlån«.

§ 118. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115, stk. 1-3, finansieres med 84 pct. indekslån (IS35), 14 pct. kommunal grundkapital og 2 pct. beboerindskud.

Stk. 2. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115, stk. 4, finansieres med 84 pct. indekslån (IS35), 14 pct. amtskommunal grundkapital og 2 pct. beboerindskud.

36. I § 118 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. By- og boligministeren fastsætter nærmere regler for hvilke realkreditlån, der skal anvendes til finansieringen. Realkreditlånene kan maksimalt have en løbetid på 35 år.«

§ 119. Til almene ældreboliger, der opføres og drives af en kommune eller en amtskommune, kan der ydes indekslån af KommuneKredit.

37. I § 119 ændres »indekslån« til: »lån«.

§ 127. Kommunal eller amtskommunal garanti for indekslån efter § 118 kan ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

38. I § 127, 1. pkt., ændres »indekslån« til: »realkreditlån«.

39. § 129 affattes således

§ 129. Låntagers betaling af ydelser på indekslånet sker første gang ved lånets 2. termin og udgør et beløb, som svarer til 2,143 pct. af den regulerede bogførte hovedstol. Betalingen reguleres 2 gange årligt pr. 1. januar og 1. juli efter samme regler, som gælder for regulering af afdrag på indekslån, type IS, ifølge realkreditloven. Reguleringen sker, indtil låntagers betaling svarer til de samlede ydelser på lånet.

»§ 129. Låntagers betaling på realkreditlån, jf. § 118, beregnes første gang 3 måneder efter låneoptagelsen som 3,6 pct. p.a. af byggeriets anskaffelsessum. Beløbet reguleres en gang årligt med 75 pct. af stigningen i nettoprisindekset eller det summariske brancheopdelte lønindeks for den private sektor, såfremt dette er steget mindre. Regulering foretages første gang i den første termin i lånets andet år og sidste gang i den første termin i det 35. år efter låneoptagelsen. Ved reguleringen med nettoprisindekset benyttes en 12 måneders periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Ved regulering med det summariske brancheopdelte lønindeks benyttes en 12 måneders periode sluttende i februar måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Falder ovennævnte lønindeks, nedsættes beløbet med hele det helårlige procentvise fald. Er nettoprisindekset uændret eller faldende samtidig med, at lønindekset er uændret eller stigende, reguleres låntagers betaling ikke.«

§ 130. Ydelsstøtte efter § 115 beregnes i forhold til den anskaffelsessum, kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets afslutning. Ydelsesstøtten udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem de samlede ydelser på indekslånet og låntagers betaling.

40. I § 130, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 1. pkt., ændres »indekslånet« til: »realkreditlånet«, og i § 130, stk. 2, ændres »indekslånets« til: »realkreditlånets«.

Stk. 2. Ydelsesstøtte ydes med virkning fra indekslånets optagelse og udbetales bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet.

Stk. 3. Støtte efter § 115 kan kun gives, hvis kommunen eller amtskommunen yder den støtte, som fremgår af §§ 120-127, og låntager betaler ydelser på indekslånet i overensstemmelse med reglerne i § 129.

41. § 136, stk. 1, 2. pkt., affattes således

§ 136. Ungdomsboligbidraget udgør et fast beløb pr. m2 bruttoetageareal. Bidraget ydes med virkning fra begyndelsen af indekslånets 2. termin. Bidraget reguleres en gang årligt pr. 1. januar med 75 pct. af stigningen i nettoprisindekset.

»Bidraget ydes første gang 3 måneder efter låneoptagelsen.«

§ 137. Umiddelbart før den halvårlige terminsbetaling udbetaler Hypotekbanken ungdomsboligbidraget direkte til den almene boligorganisation, som ungdomsboligerne tilhører. Udbetalingen foretages på baggrund af en halvårlig specificeret opgørelse af udlejningsomfanget til den berettigede personkreds i den forudgående terminsperiode. Det er en betingelse for udbetalingen, at den almene boligorganisation forinden har fremsendt opgørelsen attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor gennem kommunalbestyrelsen til Hypotekbanken.

42. I § 137, stk. 1, 1. pkt., ændres »den halvårlige terminsbetaling« til: »terminsbetalingen«.

§ 142 a. Bestemmelserne i § 140, stk. 1, nr. 1, § 141 og § 142 finder tilsvarende anvendelse på servicearealer, som indrettes i umiddelbar tilknytning til støttede private andelsboliger, der modtager tilsagn om støtte efter den 31. december 1997 efter kapitel 10 i lov om boligbyggeri. Servicearealer kan alene etableres i tilknytning til støttede private andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber for personer med særligt behov for støtte og omsorg, med henblik på overvejende at betjene beboerne i disse boliger.

43. I § 142 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »10 i lov om boligbyggeri« til: »11 a«.

44. Efter § 146 indsættes

»§ 146 a. Med henblik på at fremme udviklingen af boligtilbud til særligt udsatte grupper kan by- og boligministeren i finansårene 1999-2001 yde tilsagn om tilskud til forsøg med etablering af nye boligtyper til særligt udsatte grupper indenfor en samlet ramme på 30 mio. kr.«

§ 157. Bygningsejernes udgifter til udbedring af byggeskader kan efter fradrag af støtte fra fonden i medfør af § 155, stk. 1, finansieres gennem optagelse af indekslån.

45. I § 157, stk. 1, 1. pkt., ændres »indekslån« til: »realkreditlån med en maksimal løbetid på 30 år«.

Stk. 2. Fonden kan efter boligministerens nærmere bestemmelse beslutte, at fondens andel af udgiften til udbedring af byggeskader delvis finansieres gennem optagelse af indekslån i det pågældende byggeri med pantesikkerhed efter eventuelle lån efter stk. 1. Fonden betaler samtlige ydelser på lånet til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet.

46. I § 157, stk. 2, 1. pkt., ændres »indekslån« til: »realkreditlån, jf. stk. 4,«.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan påtage sig garanti for den del af indekslånene efter stk. 1 og 2, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien beregnes efter reglerne i § 127.

47. I § 157, stk. 3, 1. pkt., ændres »indekslånene« til: »realkreditlånene«.

48. I § 157 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. By- og boligministeren fastsætter nærmere regler for realkreditlån som nævnt i stk. 2 efter forhandling med fonden. Realkreditlånene kan maksimalt have en løbetid på 35 år.«

49. I § 160 b, stk. 2, ændres »1998« til: »1999«.

50. I § 160 b, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.

Stk. 2. Støtte kan gives til opførelse af indtil 1.000 andelsboliger i finansåret 1998. Fordelingen af bevillingskvoten til kommunerne foretages af boligministeren.

»Den samlede støtte efter stk. 1 ydes efter 1999 indenfor den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove.«

§ 162. Kommunalbestyrelsen kan yde lån eller garanti for lån til tilvejebringelse af lokaler til brug for sociale tilbud efter § 161. For indekslån kan garanti ydes for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi, dog højst inden for 80 pct. af ejendommens værdi, jf. § 112. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

51. I § 162, stk. 1, 2. pkt., ændres »indekslån« til: »realkreditlån«.

Fremsat den 20. oktober 1998 af by- og boligministeren (Jytte Andersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

(Ændrede finansieringsregler, andelsboligkvote for 1999, forsøg med boliger

til udsatte grupper m.v.)