DK
Forslag til Lov om ændring af adoptionsloven
Table of Provisions (16)
Statutory Text (16 Articles)
BILAG 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
§ 1
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 15. september 1986, som ændret ved § 4 i lov nr. 209 af 5. april 1989, § 13 i lov nr. 389 af 7. juni 1989, § 12 i lov nr. 389 af 14. juni 1995 og § 1 i lov nr. 233 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer
1. I § 1 indsættes som stk. 2
»Stk. 2. Ved adoption af et barn fra et andet land har bevillingen virkning fra barnets ankomst her til landet.«
2. § 18, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes
»Stk. 2. Er adoptivbarnet under 18 år, kan ophævelse efter stk. 1 finde sted, hvis adoptanten og adoptivbarnets biologiske forældre er enige derom, og ophævelsen er bedst for barnet.
Stk. 3. Er barnet fyldt 12 år, kan ophævelse af adoptivforholdet ikke ske uden barnets samtykke. Samtykket skal afgives under personligt fremmøde for statsamtet eller for anden myndighed eller institution, der er godkendt i medfør af § 8, stk. 1. Inden barnet afgiver samtykke, skal der finde en samtale sted med barnet om ophævelsen af adoptivforholdet, og barnet skal gøres bekendt med ophævelsens betydning.
Stk. 4. Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning om dets holdning til den påtænkte ophævelse af adoptivforholdet i det omfang, barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det. Ved afgørelsen skal der i videst muligt omfang tages hensyn til barnets holdning til den påtænkte ophævelse af adoptivforholdet.
Stk. 5. Når adoptanterne er døde, kan justitsministeren på begæring af barnets biologiske forældre ophæve adoptivforholdet, hvis det er bedst for barnet. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse.«
3. I § 25 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
»Stk. 2. Samrådet kan træffe afgørelse om bortfald af en godkendelse som adoptant, hvis betingelserne for at blive godkendt som adoptant ikke længere er opfyldt, eller hvis ansøgeren i øvrigt ikke kan anses for egnet som adoptant.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
4. § 25 b, stk. 1, ophæves.
Stk. 2-3 bliver herefter stk. 1-2.
5. I § 25 b, stk. 2, der bliver stk. 1, ændres i 1. pkt. »Nævnet« til: »Adoptionsnævnet«.
6. I § 25 b indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 2, som nye stykker
»Stk. 3. Et samråds afgørelser i medfør af denne lov kan indbringes for Adoptionsnævnet.
Stk. 4. Adoptionsnævnet fører tilsyn med samrådene. Justitsministeren fastsætter nærmere regler for tilsynsvirksomheden.
Stk. 5. Justitsministeren kan henlægge andre opgaver til Adoptionsnævnet end dem, der er nævnt i stk. 3-4.
Stk. 6. Adoptionsnævnet kan i forbindelse med behandlingen af andre sager end klagesager indkalde personer, som må antages at have særlig indsigt eller interesse i de spørgsmål, der behandles af nævnet.«
7. Efter § 25 b indsættes
»§ 25 c. Deltagelse i et adoptionsforberedende kursus er en betingelse for, at personer, der ikke tidligere har adopteret et barn fra et andet land, kan godkendes som adoptanter til et sådant barn.
Stk. 2. Samrådet kan efter regler fastsat af justitsministeren bestemme, at personer, der tidligere har adopteret et barn fra et andet land, skal deltage i et adoptionsforberedende kursus for på ny at blive godkendt som adoptanter til et sådant barn, hvis der er behov for det.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og tilrettelæggelsen af de kurser, der er nævnt i stk. 1 og 2, herunder om betaling.«
8. § 28, stk. 3, ophæves.
9. I § 30 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke
»Stk. 3. Justitsministeren kan bemyndige Adoptionsnævnet til at føre tilsyn med de organisationer, der har fået tilladelse efter stk. 1.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
10. § 34, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
11. I § 37, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 32, stk. 2,« til: »§ 39, stk. 2,«
12. I § 39, stk. 1, ændres »§ 30, stk. 1, nr. 2 eller 3,« til: »§ 37, stk. 1, nr. 2 eller 3,«
§ 1
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 15. september 1986, som ændret ved § 4 i lov nr. 209 af 5. april 1989, § 13 i lov nr. 389 af 7. juni 1989, § 12 i lov nr. 389 af 14. juni 1995 og § 1 i lov nr. 233 af 2. april 1997, foretages følgende ændringer
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1. Adoption meddeles ved bevilling, der udfærdiges af statsamtet.
1. I § 1 indsættes som stk.2
»Stk. 2. Ved adoption af et barn fra et andet land har bevillingen virkning fra barnets ankomst her til landet.«
BILAG 2
Statistik for 1996 vedrørende samrådenes sager om abstrakt godkendelse som adoptant
Civilretsdirektoratet har gennemført en skemabaseret statistikindsamling, som vedrører samrådenes arbejde med godkendelse af adoptanter i 1996.
Oplysningerne er indsamlet for at give et statistisk billede af de eksisterende reglers virkning i praksis.
Nedenfor gives en gennemgang af den indsamlede statistik.
Sammenfatning
Der må gøres opmærksom på, at tallene i nogle tilfælde er meget små. Det må derfor tages forbehold for de variationer i materialet, som kan skyldes tilfældigheder.
Forskel mellem amterne i antal ansøgninger
Materialet viser en stor forskel mellem de forskellige amter i antallet modtagne ansøgninger, når de relateres til befolkningen i aldersgruppen 25-40 år, som er den aldersgruppe, som hovedparten af ansøgerne tilhører. I Frederiksborg Amt er der indgivet 131 ansøgninger per 100.000 personer i alderen 25- 40 år, mens tallet for Københavns Kommune kun er 59. Landsgennemsnittet er 95 ansøgninger per 100.000 personer.
84 pct. af ansøgningerne gælder udenlandske børn, 10 pct. danske børn, og de sidste 6 pct. vedrører ansøgning om adoption af plejebørn m.v.. Andelen af ansøgninger om danske børn varierer en del. I Frederiksborg og Sønderjyllands Amter vedrører fx 20 pct. eller mere af ansøgningerne danske børn, mens andelen i flertallet af amterne ligger under 10 pct. Nogen umiddelbar forklaring til forskellen mellem amterne kan ikke ses.
Afgørelser i 1996
Statistikken omfatter alle afgørelser, som er truffet i 1996, uanset hvornår ansøgningen er indgivet. Afgørelserne er opdelt på, om de vedrører et par eller en enlig ansøger, og om resultatet er godkendelse, delvis godkendelse eller afslag. Kun 3 pct. af ansøgerne er enlige, og hovedparten af dem kommer fra Københavns Kommune og Århus Amt. Delvis godkendelse forekommer ikke i alle amter i 1996 og mindre end 2 pct. af samtlige afgørelser er en delvis godkendelse.
Godkendelsesprocent
Godkendelsesprocenten - det vil sige antallet godkendelser i procent af antallet afgørelser - for landet som helhed og for alle ansøgere er 89, hvis delvise godkendelser medregnes. Den varierer fra 98 pct. i Vestsjællands og Sønderjyllands Amt til 81 pct. i Københavns Amt. 4 amter har en godkendelsesprocent på 97 eller mere og 7 amter ligger under landsgennemsnittet på 89.
Forskel mellem par og enlige
Der er stor forskel mellem godkendelsesprocenten for par og enlige. For par er den for hele landet 91 pct. og for enlige 37 pct. Ser man kun på godkendelsesprocenten for par viser det sig, at 2 amter, Vestsjælland og Storstrøms Amter, når op på en godkendelsesprocent på 100. En stor andel enlige ansøgere kan altså påvirke den samlede godkendelsesprocent i nedadgående retning.
Ansøgninger om barn nr. 1 og nr. 2
I 1996 er godkendelsesprocenten for ansøgere til det første barn 87, mens den for andet barn er 97. Det vil sige, at det har betydning for godkendelsesprocenten i amterne, hvordan ansøgningerne fordeler sig på ansøgninger om barn nr. 1 og barn nr. 2.
Ansøgere som ikke opfylder de formelle betingelser
I ca. 8 pct. af de afgørelser, som er truffet i 1996, opfylder ansøgerne ikke de formelle betingelser for at godkendes som adoptant. I flere amter gælder det mere end 10 pct. af ansøgerne, mens der i andre amter i 1996 ikke har været ansøgere, som ikke opfylder de formelle krav. I 1/3 af de tilfælde, hvor ansøgeren ikke opfylder de formelle krav, gives der afslag uden nærmere undersøgelse. I 2/3 af tilfældene, gennemføres alligevel en undersøgelse, og i hovedparten af tilfældene gives der en godkendelse. Der hvor undersøgelsen gennemføres, til trods for at ansøgerne ikke opfylder de formelle krav, er der som regel tale om ansøgning om barn nr. 3 eller ansøgning om aldersdispensation ved adoption af barn nr. 2.
Forskelle mellem amterne
Materialet viser, at der er en forskel mellem amterne, når man ser på andelen af ansøgere, som bliver godkendt som adoptanter. Meget af denne forskel kan forklares af den forskel, som findes i sammensætningen af ansøgerne. Ansøgerne er forskellige med hensyn til, om det er barn nr. 1 eller barn nr. 2, de ansøger om, om de er enlige eller par, om de opfylder de formelle krav eller ikke, samt om de allerede tidligere har fået afslag på en ansøgning. Alle disse forskelle påvirker sandsynligheden for en godkendelse.
En opfølgning af statistikken over en årrække vil give større muligheder for at analysere de forskelle, der er mellem amterne.
I det efterfølgende gennemgås de indsamlede statistikoplysninger for 1996 nærmere.
Ansøgninger i 1996
Tabel 1 viser antallet af ansøgninger, som er modtaget af samrådene i løbet af 1996. I hele landet er der modtaget 1201 ansøgninger. I de enkelte amter varierer antallet ansøgninger mellem 6 i Bornholms Amt og 168 i Københavns Amt..
Tabel 1. Antal ansøgninger, som er modtaget i kalenderåret 1996
Antal an søgninger
Personer i alderen 25-40 år
Ansøgninger per 100000 25-40-årige
Magistraten
91
154393
59
Frederiksberg Kommune
27
26872
100
Københavns Amt
168
139092
121
Frederiksborg Amt
105
79992
131
Roskilde Amt
48
53610
90
Vestsjællands Amt
66
65487
101
Storstrøms Amt
38
53964
70
Bornholms Amt
6
9140
66
Fyns Amt
110
109270
101
Sønderjyllands Amt
63
56739
111
Ribe Amt
42
51908
81
Vejle Amt
57
80517
71
Ringkøbing Amt
76
62056
122
Århus Amt
143
156692
91
Viborg Amt
49
51530
95
Nordjyllands Amt
112
112870
99
Hele landet
1201
1264116
95
For at belyse om det varierende antal ansøgninger i amterne dækker over andet end forskelle i amternes størrelse og aldersmæssige sammensætning, er antallet ansøgninger sat i forhold til det gennemsnitlige antal personer i alderen 25 -40 år i amtet. Denne aldersgruppe er valgt, da hovedparten af ansøgerne ligger i denne gruppe.
Resultatet viser ganske store forskelle mellem amterne. I Frederiksborg amt er der modtaget 131 ansøgninger per 100.000 personer i aldersklassen 25-40 år. Det er mere end dobbelt så mange ansøgninger per 100.000 som i Københavns Kommune hvor tallet kun er 59. Blandt amter med relativt mange ansøgninger er Ringkøbing Amt (122 ), Københavns Amt (121) og Sønderjyllands Amt (111). Relativt få ansøgninger har Bornholms Amt (66), Storstrøms Amt ( 70) og Vejle Amt (71).
Ansøgningerne er også forskelligt fordelt mellem ansøgninger om dansk barn og ansøgninger om udenlandsk barn, se tabel 2
Tabel 2. Ansøgninger fordelt på dansk barn og udenlandsk barn
Antal an søgnin-ger i alt
Uden-landsk barn
Dansk barn
Pct. an søgninger om udenlandsk barn
Pct. an søgninger om dansk barn
Magistraten
91
83
5
91
5
Frederiksberg Kommune
27
24
2
89
7
Københavns Amt
168
137
16
82
10
Frederiksborg Amt
105
79
21
75
20
Roskilde Amt
48
45
1
94
2
Vestsjællands Amt
66
64
2
97
3
Storstrøms Amt
38
36
2
95
5
Bornholms Amt
6
4
2
67
33
Fyns Amt
110
78
16
71
15
Sønderjyllands Amt
63
50
13
79
21
Ribe Amt
42
33
7
79
17
Vejle Amt
57
45
5
79
9
Ringkøbing Amt
76
67
7
88
9
Århus Amt
143
132
5
92
3
Viborg Amt
49
47
2
96
4
Nordjyllands Amt
112
86
16
77
14
Hele landet
1201
1010
122
84
10
Kun 2 pct. af ansøgningerne i Roskilde Amt og 3 pct. i Vestsjællands og Århus Amter vedrørte danske børn, mens det var tilfældet med 33 pct. af ansøgningerne i Bornholms Amt. Antallet ansøgninger i Bornholms Amt er dog så lille (6 ansøgninger), at der kan være tale om en tilfældighed. I Sønderjyllands og Frederiksborg Amter ligger antallet ansøgninger om danske børn på 21 og 20 pct.
Hvad, der ligger bagved forskellene i antallet ansøgninger i de forskellige amter, kan ikke ses ud fra materialet.
Afgørelser truffet i 1996.
Ser man på antallet af afgørelser, som er truffet i løbet af 1996, varierer de fra 11 i Bornholms Amt til 109 i Århus Amt. I alle amter, undtaget Bornholm og Storstrøm, ligger antallet af afgørelser, som er truffet i 1996, lavere end antallet af ansøgninger, som er modtaget i 1996. I nogle amter, som for eksempel København og Frederiksborg er der tæt på dobbelt så mange ansøgninger som afgørelser. Tallene for ansøgninger og afgørelser bør dog ikke sammenlignes alt for tæt, da de ikke vedrører den samme periode. Ansøgninger, der er modtaget i 1996, er måske først færdigbehandlet i 1997, og nogle af de afgørelser, som er truffet i 1996 vedrører ansøgninger fra 1995.
Tabel 3. Afgørelser truffet i kalenderåret 1996 for par og enlige
Antal afgø-relser
heraf for par
for enlige
Pct. par
Pct. enli-ge
Magistraten
77
69
8
90
10
Frederiksberg
18
18
0
100
0
København
85
83
2
98
2
Frederiksborg
53
53
0
100
0
Roskilde
43
43
0
100
0
Vestsjælland
52
51
1
98
2
Storstrøm
39
38
1
97
3
Bornholm
11
11
0
100
0
Fyn
59
58
1
98
2
Sønderjylland
45
44
1
98
2
Ribe
37
37
0
100
0
Vejle
55
53
2
96
4
Ringkøbing
51
51
0
100
0
Århus
109
103
6
94
6
Viborg
48
46
2
96
4
Nordjylland
104
101
3
97
3
Hele landet
886
859
27
97
3
De afgørelser, der er truffet i 1996, er fordelt på par og enlige. For landet som helhed er der kun 3 pct. af afgørelserne, som vedrører enlige. I 6 amter er der ikke nogen afgørelser for enlige ansøgere og kun i Københavns Kommune og Århus Amt vedrører mere end 5 pct. af afgørelserne enlige ansøgere.
Tabel 4. Godkendelsesprocent for par og enlige
Antal af-gørelser
Antal god-kendelser
Antal delvise godkendelser
Godken-delsespro-cent
Godken-delsespct. for par
Godken-delsespct. for enlige
Magistraten
77
68
1
88
94
38
Frederiksberg
18
15
0
83
83
0
København
85
69
1
81
82
100
Frederiksborg
53
49
2
92
92
0
Roskilde
43
39
2
91
91
0
Vestsjælland
52
51
0
98
100
0
Storstrøm
39
38
0
97
100
0
Bornholm
11
9
0
82
82
0
Fyn
59
55
1
93
95
0
Sønderjylland
45
44
0
98
98
100
Ribe
37
36
0
97
97
0
Vejle
55
51
0
93
94
50
Ringkøbing
51
46
1
90
90
0
Århus
109
91
6
83
86
33
Viborg
48
42
0
88
91
0
Nordjylland
104
85
0
82
82
66
Hele landet
886
788
14
89
91
37
Godkendelser
I nogle amter er det 1996 truffet afgørelser om delvis godkendelse , det vil sige godkendelse af en del af det ansøgte. Det sker f.eks. i de tilfælde, hvor der er søgt om godkendelse til adoption af 2 børn, men samrådet kun kan give godkendelse til 1 barn. Som det fremgår af tabel 4, er antallet delvise godkendelser få, og i 9 amter forekommer delvise godkendelser ikke. I de amter hvor det forekommer, er der tale om 1 eller 2 afgørelser, undtaget i Århus amt, hvor der er 6 delvise godkendelser.
Godkendelsesprocenten for landet som helhed for alle ansøgere er 89, hvis delvise godkendelser medregnes. Den varierer fra 81 pct. i Københavns Amt, til 98 pct. i Vestsjællands og Sønderjyllands Amter. Der forekommer ikke delvise godkendelser i de amter, som har den højeste godkendelsesprocent. 4 af amterne har en godkendelsesprocent på 97 eller mere og 7 amter ligger under landsgennemsnittet på 89 pct.
Ser man udelukkende på afgørelser, som vedrører par, ligger godkendelsesprocenten mellem 82 og 100. Københavns Amt ligger stadig, nu sammen med Bornholm og Nordjylland, med den laveste procent, 82, mens 2 amter, Vestsjælland og Storstrøm, er nået op på en godkendelsesprocent på 100.
For enlige ansøgere er godkendelsesprocenten 37 for landet som helhed, altså langt lavere end for par. Tallene for enlige ansøgere i de enkelte amter er alt for små til, at de kan danne grundlag for en vurdering af, om der er forskelle mellem amterne.
Det kan dog konstateres, at den samlede godkendelsesprocent for de amter, hvor der har været størst andel afgørelser, som vedrører enlige ansøgere (Københavns Kommune og Århus Amt), ligger under landsgennemsnittet. Århus Amt ligger dog stadig under landsgennemsnittet, hvis man kun ser på afgørelser, som vedrører par.
Godkendelse af ansøger om barn med risiko/ handicap
Samtlige ansøgere, der har søgt om godkendelse til adoption af barn med risiko/ handicap i 1996 er godkendte som adoptanter. Der er kun tale om 32 ansøgere i hele landet. 11 af dem kommer fra Storstrøms Amt og 6 fra Sønderjyllands Amt. Der er altså tale om en meget ulige fordeling over landet, hvor flere
amter ikke har nogen ansøgere med ønske om barn med handicap.
Godkendelse til barn nr. 1 og 2
67 pct. af alle afgørelser, som er truffet i 1996 vedrører ansøgninger om barn nr. 1, mens 26 pct. vedrører barn nr. 2. For landet som helhed er der i 1996 godkendt 87 pct. af de ansøgere, som har søgt om sit første barn. Af dem, som har søgt om barn nr. 2, er 97 pct. godkendt.
Det gælder for alle amter, at godkendelsesprocenten for ansøgere om barn nr. 2 ligger højere end for barn nr. 1. Det er faktisk kun i Københavns og Århus Amt, at der er givet afslag til ansøgere, som søger om barn nr. 2. I begge amter ligger godkendelsesprocenten for barn nr. 2 på 87.
Tabel 5. Godkendelsesprocent for ansøgere om barn nr. 1 og barn nr. 2 samt for ansøgere om barn under og over 36 måneder
Antal afgørelser
Godkendelsespct.
Barn nr.1
Barn nr.2
Barn 0-36 måneder
Barn 36 måneder eller mere
Magistraten
77
85
0
90
79
Frederiksberg
18
75
100
100
50
Københavns Amt
85
77
87
83
75
Frederiksborg Amt
53
86
100
91
100
Roskilde Amt
43
89
100
92
86
Vestsjællands Amt
52
97
100
98
100
Storstrøms Amt
39
96
100
100
100
Bornholms Amt
11
82
0
80
100
Fyns Amt
59
100
100
95
80
Sønderjyllands Amt
45
100
100
100
100
Ribe Amt
37
95
100
100
80
Vejle Amt
55
90
100
94
83
Ringkøbing Amt
51
88
100
89
100
Århus Amt
109
83
87
86
71
Viborg Amt
48
83
100
91
50
Nordjyllands Amt
104
77
100
82
76
Hele landet
886
87
97
90
82
Børn 0-36 måneder
Ca. 85 procent af alle afgørelser i 1996 vedrører ansøgninger om børn i alderen 0-36 måneder. Sønderjyllands Amt, Københavns Kommune og Københavns Amt har alle en relativt stor andel ansøgninger om børn, som er ældre end 36 måneder. Godkendelsesprocenten for hele landet for børn 0-36 måneder er 90, mens den for ældre børn er 82. I 4 amter ligger dog godkendelsesprocenten højere for ældre børn end for dem mellem 0 og 36 måneder. Tallene for ansøgninger om børn over 36 måneder er dog små i flere amter, hvorfor afvigelserne kan skyldes tilfældigheder.
Ansøgere, der ikke opfylder de formelle krav
I alt ca. 8 pct. af de afgørelser, som er truffet i 1996, vedrører ansøgere, der ikke opfylder de formelle krav. I ca. 2/3 af disse tilfælde gennemfører samrådene alligevel en forundersøgelse.
I Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Storstrøms, Århus, Viborg og Nordjyllands Amter udgør andelen af ansøgere, som ikke opfylder de formelle krav 10 pct. eller mere. I Københavns og Frederiksberg Kommuner og i Storstrøms Amt er der i alle disse tilfælde, på nær et, indledt en undersøgelse, som har ført til godkendelse. I Århus og i Nordjyllands Amter er der givet afslag til ca. halvdelen af disse ansøgere uden forundersøgelse. I Århus amt er der i 3 ud af 7 tilfælde, hvor forundersøgelsen er gennemført, givet afslag, mens alle forundersøgelser i Nordjyllands amt har ført til godkendelse.
I Københavns og Frederiksborg Amter er der i alle tilfælde, hvor ansøgeren ikke opfylder de formelle krav, givet afslag uden undersøgelse.
Tabel 6. Ansøgere, som ikke opfylder de formelle krav
Antal af-gørelser
Ansøgere opfylder ikke de formelle krav
I alt
Af slag uden nærmere under-søgelse
Under-søgelse gennem-ført
Heraf afslag
Pct. ansø-gere, som ikke opfyl der de for-melle krav
Magistraten
77
11
1
10
0
14
Frederiksberg
18
3
0
3
0
17
København
85
8
8
0
0
9
Frederiksborg
53
2
2
0
0
4
Roskilde
43
3
0
3
0
7
Vestsjælland
52
0
0
0
0
0
Storstrøm
39
4
0
4
0
10
Bornholm
11
2
0
2
0
18
Fyn
59
1
0
1
0
2
Sønderjylland
45
3
0
3
0
7
Ribe
37
0
0
0
0
0
Vejle
55
0
0
0
0
0
Ringkøbing
51
5
2
3
0
10
Århus
109
14
4
10
3
13
Viborg
48
5
1
4
1
10
Nordjylland
104
13
6
7
0
13
Hele landet
886
74
24
50
4
8
Der synes altså at være ret stor forskel mellem amterne i andelen af ansøgere, som ikke opfylder de formelle krav og i behandlingen af disse ansøgere. En forklaring til forskellen i behandling af ansøgere, som ikke opfylder de formelle krav, kan findes i begrundelsen til afslag og i de krav, der er fraveget i de tilfælde, hvor undersøgelse alligevel er gennemført.
I en stor del af de tilfælde, hvor der er givet afslag uden forundersøgelse (ca. 63 pct.), er der tale om ansøgere, som søger om det første barn, og som ikke opfylder alderskriteriet. Det gælder for eksempel for alle 8 afslag, der er givet i Københavns Amt.
I de tilfælde hvor der bliver gennemført en undersøgelse, til trods for at de formelle krav ikke er opfyldt, er det i 29 tilfælde ud af 50 tale om at alderskravet ikke er opfyldt ved ansøgning om barn nr. 2. Det gælder for eksempel i 8 ud af 10 tilfælde i Københavns Kommune og 9 ud af 10 tilfælde i Århus amt.
Der er altså tale om forskelle i sammensætningen af ansøgere i de forskellige amter.
Tabel 7. Betingelser for afslag, og krav, der er fraveget ved behandling af ansøgere, der ikke opfylder de formelle krav
Afslag uden nærmere un-dersøgelse
Afslag med henvisning til alder (§6, stk.1, nr. 1)
Undersøgel-se gennem-ført
Alderskrav fraveget (§6, stk.1, nr. 2)
Alderskrav fraveget (§6, stk.1, nr. 1)
Magistraten
1
0
10
8
1
Frederiksberg
0
0
3
3
0
København
8
8
0
0
0
Frederiksborg
2
1
0
0
0
Roskilde
0
0
3
3
0
Vestsjælland
0
0
0
0
0
Storstrøm
0
0
4
4
0
Bornholm
0
0
2
0
0
Fyn
0
0
1
1
0
Sønderjylland
0
0
3
0
0
Ribe
0
0
0
0
0
Vejle
0
0
0
0
0
Ringkøbing
2
0
3
0
0
Århus
4
2
10
9
0
Viborg
1
0
4
1
3
Nordjylland
6
4
7
0
2
Hele landet
24
15
50
29
6
Afslag
Der er i 1996 givet 98 afslag på godkendelse som adoptant. Det svarer til at 11 pct. af ansøgerne har fået afslag
Afslag uden forundersøgelse
Ca. 1/4 af afslagene (24 af 98) er, som tidligere nævnt, givet uden nærmere undersøgelse (§6, stk. 1, i adoptionsbekendtgørelsen). Den hyppigste grund til at afslå en undersøgelse er, som nævnt, alderskriteriet, som er grunden i mere end 60 pct. af tilfældene.
I Københavns Amt er der givet afslag til godt 9 pct. af ansøgerne af denne grund, hvilket er betydeligt mere end i andre amter.
Afslag efter forundersøgelse
Af de ansøgninger, som kommer igennem en undersøgelse, er på landsbasis i godt 8 pct. af tilfældene givet afslag. Ser man på den amtsvise fordeling varierer procenten mellem 2 i Sønderjyllands og Vestsjællands Amter og 18 i Bornholms Amt. Det skal bemærkes at de højeste procenttal, 18 for Bornholm og 17 for Frederiksberg, kun dækker over 2 henholdsvis 3 tilfælde, hvor tilfældigheder spiller en stor rolle.
Tabel 8. Afslag i procent af afgørelser
Afslag i alt
Afslag uden un-dersøgel se
Afslag pga. hel-bred
Afslag pga. psy-ke
Afslag af hensyn til hjemmeb. børn
Afslag af andre grunde
pct
Magistraten
12
12
3
5
1
1
Frederiksberg
17
0
11
6
0
0
København
19
9
4
2
1
2
Frederiksborg
8
4
4
0
0
0
Roskilde
9
0
5
2
0
2
Vestsjælland
2
0
0
0
0
2
Storstrøm
3
0
0
3
0
0
Bornholm
18
0
20
0
0
0
Fyn
7
0
3
3
0
0
Sønderjylland
2
0
2
0
0
0
Ribe
3
0
3
0
0
0
Vejle
7
0
2
4
0
3
Ringkøbing
10
4
2
4
0
0
Århus
17
4
4
3
3
4
Viborg
12
2
2
8
0
0
Nordjylland
18
6
3
5
0
5
Hele landet
11
3
3
3
1
2
Begrundelse for afslag efter undersøgelse
Ansøgerens helbred og ansøgerens manglende ressourcer er de hyppigste grunde til afslag, og de er brugt i lige mange tilfælde i 1996, nemlig 27. Nordjyllands Amt har det største antal afslag med begrundelse »ansøgerens manglende ressourcer«, mens andelen er størst i Viborg Amt, hvor 4 afslag ud af 6 er givet med denne begrundelse. Gennemgående er dog antallet afslag fordelt efter begrundelse så små i de enkelte amter for et år, at det ikke er muligt, at bruge dem som grundlag for en analyse af forskelle mellem amterne.
Specialundersøgelser
Der er 1996 i 80 tilfælde, svarende til 9 pct. af afgørelserne, gennemført specialundersøgelser inden beslutning er truffet. I 34 tilfælde er der gennemført en medicinsk undersøgelse, i 12 tilfælde en psykiatrisk undersøgelse, og i 29 tilfælde en psykologisk undersøgelse. I 5 tilfælde er der foretage flere undersøgelser. Tallene for de enkelte amter er alt for små, til at danne et grundlag for sammenligning mellem amterne
Klager
I 49 tilfælde er der indgivet klager over samrådenes afgørelser i 1996. 48 af klagerne vedrørte et afslag, og der var en klage over en delvis godkendelse. Det svarer til, at 50 pct. af afslagene førte til en påklage.
I 35 tilfælde er samrådets afgørelse stadfæstet, i 7 tilfælde er den ændret til en godkendelse, og i 7 tilfælde er den sendt tilbage til ny afgørelse i samrådet.
I nogle amter er samtlige afslag påklaget, i andre ingen. Der er dog i samtlige tilfælde tale om et relativt lille antal klager.
Tabel 9. Klager over samrådenes afgørelser
Antal af-gørelser
Antal af-slag
Afslag i pct. af af-gørelser
Antal kla-ger
Klager i pct. af af-gørelser
Klager i pct. af af-slag
Magistraten
77
9
12
6
8
67
Frederiksberg
18
3
17
2
11
67
København
85
16
19
7
8
44
Frederiksborg
53
4
8
2
4
50
Roskilde
43
4
9
4
9
100
Vestsjælland
52
1
2
1
2
100
Storstrøm
39
1
3
1
3
100
Bornholm
10
2
20
0
0
0
Fyn
59
4
7
2
3
50
Sønderjylland
45
1
2
1
2
100
Ribe
37
1
3
0
0
0
Vejle
55
4
7
1
2
25
Ringkøbing
51
5
10
1
2
20
Århus
109
18
17
12
11
67
Viborg
48
6
13
3
6
50
Nordjylland
104
19
18
6
6
32
Hele landet
885
98
11
49
6
50
§ 2
Loven træder i kraft den 1. oktober 1999.
BILAG 3
Statistik for 1997 vedrørende samrådenes og Adoptionsnævnets sager om abstrakt godkendelse som adoptant
Gennem de seneste år er det familieretlige område i stadig stigende omfang kommet i søgelyset. Samtidig hermed har der været et tiltagende ønske om flere og bedre oplysninger, bl.a. i form af statistiske oplysninger. Civilretsdirektoratet har i de seneste år forsøgt at imødekomme disse ønsker.
Civilretsdirektoratet har således offentliggjort en statistik for 1996 vedrørende adoptionssamrådenes sager om abstrakt godkendelse som adoptant (november 1997), en statistik om rådgivning og samværssager i statsamterne (december 1997) samt en statistik vedrørende iværksættelse, ændring og ophævelse af værgemål (april 1998).
Statistikken om adoptionssamrådenes sager om godkendelse som adoptant i 1996 blev udarbejdet i samarbejde med Danmarks Statistik og var optaget som bilag til det lovforslag om ændring af adoptionsloven, som justitsministeren fremsatte i slutningen af 1997 (lovforslag nr. 149 af 17. december 1997). Lovforslaget havde til formål at gennemføre en revision af adoptionslovens regler med hensyn til adoption af udenlandske børn, og lagde bl.a. op til betydelige ændringer i reglerne om godkendelse af adoptanter. Lovforslaget bortfaldt imidlertid i forbindelse med udskrivelsen af valg i dette forår.
Civilretsdirektoratet har, som opfølgning på statistikken fra 1996, fundet det relevant at udarbejde en statistik for 1997 vedrørende adoptionssamrådenes sager om abstrakt godkendelse som adoptant. Statistikken er på visse punkter blevet udbygget i forhold til sidste år. Således omfatter denne statistik også Adoptionsnævnets behandling af klager over afgørelser, der er truffet af de amtskommunale adoptionssamråd i 1997.
A. Generelle bemærkninger
1. Baggrunden for godkendelseskravet
Efter den nugældende adoptionslovs § 4a er det en betingelse for at adoptere et fremmed barn, at den, der ønsker at adoptere, kan godkendes som adoptant efter en undersøgelse af den pågældendes forhold (abstrakt godkendelse som adoptant).
Kravet om undersøgelse og godkendelse af kommende adoptanter udspringer af et grundlæggende princip om, at en adoption skal være til gavn for barnet. Undersøgelsen og godkendelsen af kommende adoptanter har navnlig til formål at sikre, at adoptanterne har den fornødne indsigt i og forståelse for adoptivbarnets situation og de særlige forhold, der kan opstå ved enhver adoption.
Undersøgelse og godkendelse af kommende adoptanter er også en forudsætning for at opfylde de internationale konventioner, der gælder på området, samt for at tilgodese de krav, der stilles af giverlandene for at anvise børn til adoptanter i andre lande.
Afgørelser om godkendelse som adoptant træffes af de amtskommunale adoptionssamråd på grundlag af en forundersøgelse, der foretages af amtskommunen. De amtskommunale adoptionssamråds afgørelser kan påklages til Adoptionsnævnet.
For at blive godkendt som adoptant skal man opfylde nogle formelle krav (alder, samliv, antal børn). Herudover stilles der som forudsætning for godkendelse en række krav til ansøgerne, der forudsætter en nærmere individuel undersøgelse af ansøgerne.
2. Formålet med og grundlaget for statistikken
Denne statistik er en opfølgning på den statistik, som Civilretsdirektoratet offentliggjorde sidste år om de amtskommunale adoptionssamråds sager i 1996. Formålet med statistikken på dette område er navnlig dels at belyse praksis i sager om godkendelse af adoptanter, dels at belyse udviklingen inden for området. For at skabe et mere fuldstændigt billede over udfaldet af de sager, der er behandlet af de amtskommunale adoptionssamråd i 1997, omfatter denne statistik ligeledes Adoptionsnævnets behandling af klager over afgørelser, der er truffet af samrådene i 1997.
Statistikken vedrørende de amtskommunale adoptionssamråds sager er baseret på spørgeskemaer, der er udfyldt i de enkelte amtskommuner. Statistikken omfatter adoptionssamrådenes sager i perioden 1. januar 1997 til 31. december 1997.
Statistikken vedrørende Adoptionsnævnets sager er ligeledes baseret på spørgeskemaer, der er udfyldt af nævnets sekretariat (Civilretsdirektoratet). Som nævnt ovenfor omfatter statistikken de klagesager, der har været behandlet af nævnet vedrørende afgørelser, der er truffet af de amtskommunale adoptionssamråd i 1997. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke gælder nogen frist for påklage til Adoptionsnævnet. Adoptionsnævnets statistik er opgjort pr. 1. juni 1998, hvor alle indkomne klagesager vedrørende 1997 var færdigbehandlet.
Der foreligger nu statistisk materiale om de amtskommunale adoptionssamråds sager over en 2-årig periode, og der er derigennem tilvejebragt et ganske klart billede af behandlingen af sager om godkendelse som adoptant. Der skal dog gøres opmærksom på, at materialet i visse tilfælde (stadig) er så begrænset, at det (endnu) ikke vil være forsvarligt at drage mere entydige konklusioner på dette grundlag. De kommende års opfølgning på statistikken vil imidlertid give større muligheder for at foretage en nærmere analyse, herunder af forskelle mellem amterne.
3. Sammenfatning
På landsplan blev der modtaget i alt 948 ansøgninger i 1997. Der er forholdsvis stor forskel mellem amterne med hensyn til hvor mange ansøgninger, som modtages pr. 100.000 borgere i aldersgruppen fra 25 til 40 år. Der er forholdsmæssigt set indgivet flest ansøgninger i Københavns Amt og Viborg Amt, hvorimod der er indgivet færrest ansøgninger i Bornholms Amt og Fyns Amt. Landsgennemsnittet er 75 ansøgninger pr. 100.000 borgere.
På landsplan er der indgivet 253 færre ansøgninger i 1997 end i 1996, hvilket svarer til en nedgang på ca. en femtedel.
I alt blev der i 1997 truffet 947 afgørelser om godkendelse som adoptant i de amtskommunale adoptionssamråd. Antallet af trufne afgørelser er steget med 7% i forhold til 1996.
Godkendelsesprocenten - det vil sige antallet af godkendelser i procent af antallet af afgørelser - er på landsplan 88%, hvilket stort set svarer til godkendelsesprocenten i 1996, hvor den var 91%. Der er relativ stor forskel på godkendelsesprocenten for par og enlige. Mens den for par er 89% er den for enlige 64%. Godkendelsesprocenten for enlige er dog højere i 1997, end den var i 1996, hvor kun 37% af de enlige ansøgere blev godkendt som adoptant.
I 117 tilfælde, svarende til 12% af samtlige afgørelser, der blev truffet i 1997, gav de amtskommunale adoptionssamråd afslag på godkendelse som adoptant. I 20 sager blev der givet afslag under henvisning til, at ansøgerne ikke opfyldte de formelle krav (adoptanternes alder, samlivets varighed, antallet af børn). Således var 2% af samtlige afgørelser i 1997 afslag begrundet i manglende opfyldelse af formelle krav. De øvrige 97 afslag, svarende til 10% af samtlige sager, blev derimod givet efter, at samrådene havde gennemført en forundersøgelse af ansøgerne. 39 ansøgere fik således afslag på grund af helbredsmæssige forhold, 30 fik afslag med begrundelsen manglende psykiske ressourcer, 7 fik afslag på grund af hensyn til de øvrige børn i hjemmet og i de resterende sager var det andre forhold, som begrundede afslaget.
Ligesom tilfældet var i 1996 viser statistikken, at der er forskel mellem de enkelte amter med hensyn til andelen af ansøgere, som bliver godkendt som adoptanter. Forskellen mellem amterne må dog nødvendigvis også ses på baggrund af den forskel, som findes i sammensætningen af ansøgere i det enkelte amt. Det vil f.eks. have betydning, om ansøgerne søger om barn nummer 1 eller 2, om de søger om godkendelse til et barn, der kræver særlige ressourcer, f.eks. et barn med handicap, om de er enlige eller par, eller om de opfylder de formelle krav for at blive godkendt eller ej. Sådanne faktorer vil påvirke sandsynligheden for at blive godkendt som adoptant, og en analyse af forskellene mellem amternes godkendelsesprocent må derfor indeholde sådanne overvejelser.
44% af samrådenes afslag på godkendelse i 1997 blev påklaget til Adoptionsnævnet. I ca. syv ud af ti klagesager stadfæstede Adoptionsnævnet samrådets afgørelse. I 12% af klagesagerne ændrede nævnet derimod samrådets afgørelse til enten en godkendelse eller delvis godkendelse som adoptant. Nævnet tilbagesendte herudover 17% af klagerne til adoptionssamrådene til fortsat sagsbehandling.
Godkendelsesprocenten på landsplan er fortsat 88%, når de sager, hvor nævnet ændrede samrådenes afgørelser, medregnes.
B. Adoptionssamrådenes sager i 1997
Ansøgninger i 1997
Tabel 1 viser det samlede antal ansøgninger, som er modtaget af de amtskommunale samråd i løbet af kalenderåret 1997. På landsplan blev der modtaget i alt 948 ansøgninger. Som det fremgår af tabellen, varierer antallet af modtagne ansøgninger betydeligt mellem de enkelte amter. Der har været flest ansøgninger om abstrakt godkendelse som adoptant i Københavns Amt, hvor der blev indgivet i alt 154 ansøgninger i 1997, mens der var færrest ansøgninger i Bornholms Amt med kun tre ansøgninger.
Variationen i antallet af ansøgninger vil i sagens natur afspejle forskelle i befolkningens størrelse i de enkelte amtskommuner. For at belyse, om det varierende antal ansøgninger dækker over andet end forskelle i amternes befolkningsstørrelse og aldersmæssige sammensætning, er antallet af ansøgninger sat i forhold til det gennemsnitlige antal personer i alderen 25- 40 år i amtet. Denne aldersgruppe er valgt, da hovedparten af ansøgerne erfaringsmæssigt ligger inden for denne gruppe.
Tabel 1: Antal ansøgninger, som er modtaget i 1997
Antal
ansøgninger
Personer i
alderen
25-40 år*
Ansøgninger
per 100.000
25-40-årige
Københavns Kommune
81
161.985
50
Frederiksberg Kommune
16
27.808
58
Københavns Amt
154
138.390
111
Bornholms Amt
3
8.827
34
Frederiksborg Amt
77
80.746
95
Fyns Amt
47
109.109
43
Nordjyllands Amt
84
112.765
74
Ribe Amt
43
51.409
84
Ringkjøbing Amt
53
61.613
86
Roskilde Amt
37
54.269
68
Storstrøms Amt
37
53.330
69
Sønderjyllands Amt
44
56.137
78
Vejle Amt
52
81.285
64
Vestsjællands Amt
35
65.518
53
Viborg Amt
53
51.417
103
Århus Amt
132
157.872
84
Hele Landet
948
1.272.480
75
· Kilde: Danmarks Statistik, Befolkningen i kommunerne 1. januar 1998
Resultatet viser, at der - ligesom i 1996 - er ganske store forskelle mellem amterne. Københavns Amt og Viborg Amt har relativt set modtaget flest ansøgninger; i disse to amter har der været mere end 100 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere i aldersklassen. Til sammenligning var der i 1996 seks amter (Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Vestsjællands Amt, Fyns Amt, Sønderjyllands Amt og Ringkjøbing Amt), som havde mere end 100 ansøgere pr. 100.000 indbyggere i aldersklassen. Derimod har Bornholms Amt og Fyns Amt i 1997 kun modtaget henholdsvis 34 og 43 ansøgninger pr. 100.000 personer. For Bornholms vedkommende er det samlede antal ansøgninger dog kun 3, hvorfor tallene fra amtet er behæftet med endog meget store usikkerheder. I 1996 var det Københavns Kommune, som modtog færrest ansøgninger med i alt 59 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere i alderen fra 25 til 40 år.
Som det fremgår af tabel 2, har der generelt været færre ansøgninger om abstrakt godkendelse i 1997, end der var i 1996. Mens der i 1996 blev indgivet 1.201 ansøgninger, blev der i 1997 indgivet 948 ansøgninger, hvilket er et fald på 253 ansøgninger i forhold til 1996. Dette afspejles også i antallet af ansøgninger pr. 100.000 indbyggere, hvor der i 1996 på landsplan var 95 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere i aldersgruppen 25-40 år, mens der i 1997 var 75 ansøgninger i samme gruppe.
Tabel 2: Antal ansøgninger i 1997 sammenholdt med 1996
Ansøgninger i 1996
Ansøgninger i 1997
Ændring i procent
Københavns Kommune
91
81
-11%
Frederiksberg Kommune
27
16
-41%
Københavns Amt
168
154
-8%
Bornholms Amt
6
3
-50%
Frederiksborg Amt
105
77
-27%
Fyns Amt
110
47
-57%
Nordjyllands Amt
112
84
-25%
Ribe Amt
42
43
2%
Ringkjøbing Amt
76
53
-30%
Roskilde Amt
48
37
-23%
Storstrøms Amt
38
37
-3%
Sønderjyllands Amt
63
44
-30%
Vejle Amt
57
52
-9%
Vestsjællands Amt
66
35
-47%
Viborg Amt
49
53
8%
Århus Amt
143
132
-8%
Hele Landet
1.201
948
-21%
For samtlige amter gælder det, at langt de fleste ansøgninger angår et udenlandsk barn, jf. nedenstående tabel 3. Den procentvise andel af ansøgninger om et udenlandsk barn (når bortses fra Bornholms Amt) varierer således mellem 72% i Sønderjyllands Amt til 95% i Københavns Kommune og Storstrøms Amt. Den procentvise andel af ansøgninger om et dansk barn er tilsvarende højest i Sønderjyllands Amt med 23% og Nordjyllands Amt med 20% (når igen bortses fra Bornholms Amt pga. af det lille antal ansøgninger i amtet).
Tabel 3: Ansøgninger fordelt på udenlandsk barn og dansk barn
Ansøg-ninger i alt
Uden-landsk barn
Dansk barn
% ansøgnin-ger om udenlandsk barn
% ansøgninger om dansk barn
Københavns Kommune
81
77
1
95%
1%
Frederiksberg Kommune
16
15
0
94%
-
Københavns Amt
154
126
18
82%
12%
Bornholms Amt
3
2
1
67%
33%
Frederiksborg Amt
77
64
8
83%
10%
Fyns Amt
47
43
3
91%
6%
Nordjyllands Amt
84
61
17
73%
20%
Ribe Amt
43
37
6
86%
14%
Ringkjøbing Amt
53
44
6
83%
11%
Roskilde Amt
37
31
2
84%
5%
Storstrøms Amt
37
35
2
95%
5%
Sønderjyllands Amt
44
34
10
72%
23%
Vejle Amt
52
44
6
85%
12%
Vestsjællands Amt
35
33
1
94%
3%
Viborg Amt
53
49
4
92%
8%
Århus Amt
132
121
3
92%
2%
Hele Landet
948
816
88
86%
9%
For landet som helhed angik 86% af ansøgningerne et udenlandsk barn og 9% af ansøgningerne et dansk barn. Dette svarer stort set til fordelingen i 1996, hvor der var henholdsvis 84% og 10% ansøgninger om udenlandsk barn og om dansk barn. Ud over de 816 ansøgninger om et udenlandsk barn og 88 ansøgninger om et dansk barn i 1997, var der 44 ansøgninger i 1997, som vedrørte andre forhold, f.eks. ansøgninger om godkendelse til adoption af plejebørn eller sager, som vedrører afklaring af særlige helbredsmæssige, økonomiske eller andre forhold, inden ansøgerne tilkendegiver, om de søger dansk eller udenlandsk barn. Sådanne ansøgninger udgjorde i 1997 5% af samtlige modtagne ansøgninger.
2. Afgørelser i 1997
I hele landet blev der truffet i alt 947 afgørelser i 1997, hvilket dækker over afgørelser om henholdsvis godkendelse, delvis godkendelse (godkendelse af en del af det ansøgte) og afslag på godkendelse som adoptant til enten dansk eller udenlandsk barn. I den forbindelse skal bemærkes, at samrådene kan have truffet flere særskilte afgørelser vedrørende samme ansøger(e). Således angår de i alt 947 afgørelser, der er truffet i 1997, i alt 932 forskellige ansøgerpar/enlige ansøgere.
Mens antallet af ansøgninger, som blev modtaget i amterne, som nævnt faldt i 1997 i forhold til 1996 (forskel på 253), gør det modsatte sig gældende for så vidt angår antallet af afgørelser, der er truffet i de to år. Mens der i 1996 blev truffet i alt 886 afgørelser, blev der i 1997 truffet i alt 947 afgørelser. Det er således værd at bemærke, at der i 1997 på landsplan stort set er overensstemmelse mellem antallet af modtagne ansøgninger og antallet af trufne afgørelser i modsætning til 1996, hvor antallet af ansøgninger oversteg antallet af trufne afgørelser med mere end 300.
I tabel 4 er afgørelserne truffet i 1997 opdelt på par og enlige. Som det ses, er det for landet som helhed kun 4% af det samlede antal afgørelser, som vedrører enlige. Når der ses bort fra Bornholms Amt, har der været flest afgørelser vedrørende enlige i Københavns Kommune (14%) og Vestsjællands Amt (11%). Københavns Kommune var også i 1996 det amt, som relativt set behandlede flest ansøgninger fra enlige ansøgere (10%). Derimod udgør andelen af afgørelser i 1997 vedrørende enlige kun 1% i Frederiksborg Amt og 2% i henholdsvis Ringkjøbing, Roskilde og Viborg Amt. Isoleret set er antallet af afgørelser vedrørende enlige ansøgere steget betydeligt siden 1996, idet der i 1996 på landsplan var 27 enlige ansøgere, mens der i 1997 var 39 enlige ansøgere. Dette skal dog også ses i sammenhæng med, at der i 1996 samlet blev truffet færre afgørelser, og andelen af enlige ansøgere udgjorde således 3% af samtlige afgørelser i 1996.
Tabel 4: Afgørelser truffet i 1997 for par og enlige
Antal af gørelser i alt
Heraf for par
Heraf for enlige
Procent par
Procent enlige
Københavns Kommune
69
59
10
86%
14%
Frederiksberg Kommune
16
15
1
94%
6%
Københavns Amt
122
117
5
96%
4%
Bornholms Amt
7
6
1
86%
14%
Frederiksborg Amt
108
107
1
99%
1%
Fyns Amt
64
62
2
97%
3%
Nordjyllands Amt
74
72
2
97%
3%
Ribe Amt
55
53
2
96%
4%
Ringkjøbing Amt
56
55
1
98%
2%
Roskilde Amt
42
41
1
98%
2%
Storstrøms Amt
40
38
2
95%
5%
Sønderjyllands Amt
51
51
0
100%
-
Vejle Amt
48
45
3
94%
6%
Vestsjællands Amt
35
31
4
89%
11%
Viborg Amt
49
48
1
98%
2%
Århus Amt
111
108
3
97%
3%
Hele Landet
947
908
39
96%
4%
Afgørelserne er i tabel 5 opdelt på de tre afgørelsestyper: godkendelse, delvis godkendelse eller afslag. Med delvise godkendelser menes afgørelser, hvor adoptionssamrådet træffer afgørelse om godkendelse af en del af det ansøgte. Et eksempel på dette kan være, at der ansøges om en godkendelse til at adoptere søskende, men samrådet beslutter, at der alene gives godkendelse til adoption af et enkelt barn. Ligeledes kan der være søgt om udvidet godkendelse til et barn, der kræver særlige ressourcer (f.eks. et barn med handicap), men samrådet beslutter kun at give en almindelig godkendelse.
I alt har der kun været 11 delvise godkendelser, og disse er fordelt på henholdsvis Københavns Amt, Fyns Amt, Nordjyllands Amt, Ringkjøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt. De delvise godkendelser udgør 1% af samtlige afgørelser, der er truffet i 1997. Langt de fleste afgørelser er fuldstændige godkendelser (86%) og et mindre antal afslag (12%) på abstrakt godkendelse.
Tabel 5: Afgørelsens indhold
Godkendelse
Delvis godkendelse
Afslag
I alt
Københavns Kommune
62
0
7
69
Frederiksberg Kommune
11
0
5
16
Københavns Amt
97
1
24
122
Bornholms Amt
6
0
1
7
Frederiksborg Amt
104
0
4
108
Fyns Amt
51
2
11
64
Nordjyllands Amt
59
1
14
74
Ribe Amt
52
0
3
55
Ringkjøbing Amt
48
1
7
56
Roskilde Amt
36
0
6
42
Storstrøms Amt
39
0
1
40
Sønderjyllands Amt
48
0
3
51
Vejle Amt
46
0
2
48
Vestsjællands Amt
35
0
0
35
Viborg Amt
42
2
5
49
Århus Amt 83
4
24
111
Hele landet
819
11
117
947
2.1. Godkendelser
Godkendelsesprocenten for landet som helhed er 88% (inklusiv de delvise godkendelser). Som det fremgår af tabel 6, varierer godkendelsesprocenten fra 69% i Frederiksberg Kommune til 100% i Vestsjællands Amt.
Hvis man udelukkende ser på afgørelser i 1997, der vedrører par, er godkendelsesprocenten for landet som helhed et procentpoint højere end den totale godkendelsesprocent. Her er der tre amter - Bornholms Amt, Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt -, hvor samtlige afgørelser vedrørende par har resulteret i en godkendelse. Den laveste godkendelsesprocent for par findes i Frederiksberg Kommune og Københavns Amt, hvor henholdsvis 73% og 79% af afgørelserne resulterede i godkendelser.
For de enlige ansøgere er godkendelsesprocenten væsentlig lavere, nemlig 64% for landet som helhed. Dette er imidlertid en betydelig stigning i forhold til 1996, hvor godkendelsesprocenten for enlige var 37%. Det bemærkes dog, at det totale antal afgørelser vedrørende enlige ansøgere er forholdsvis lille, hvorfor tendensen er behæftet med betydelig usikkerhed. Endnu større usikkerhed er der imidlertid knyttet til de enkelte amters behandling af sager om enlige ansøgere, hvor der næppe er grundlag for at konkludere noget entydigt om hverken forskellene i eller mellem amterne i 1996 og 1997. Har der f.eks. kun været en enkelt afgørelse vedrørende en enlig ansøger i et givent amt, og denne har resulteret i en godkendelse (hvilket er tilfældet i Frederiksborg, Ringkjøbing og Viborg Amt), er godkendelsesprocenten 100%, mens den er 0%, hvis en enkelt afgørelse i et andet amt var et afslag (Frederiksberg Kommune, Bornholms og Roskilde Amt).
Tabel 6: Godkendelsesprocent for par og enlige
Afgørelser i alt
Godkendelser
Godken- delsesprocent
Godken- delses- procent for par
Godken- delses- procent for enlige
Københavns Kommune
69
62
90%
95%
60%
Frederiksberg Kommune
16
11
69%
73%
0%
Københavns Amt
122
98
80%
79%
100%
Bornholms Amt
7
6
86%
100%
0%
Frederiksborg Amt
108
104
96%
96%
100%
Fyns Amt
64
53
83%
84%
50%
Nordjyllands Amt
74
60
81%
82%
50%
Ribe Amt
55
52
95%
98%
0%
Ringkjøbing Amt
56
49
88%
87%
100%
Roskilde Amt
42
36
86%
88%
0%
Storstrøms Amt
40
39
98%
100%
50%
Sønderjyllands Amt
51
48
94%
94%
-
Vejle Amt
48
46
96%
96%
100%
Vestsjællands Amt
35
35
100%
100%
100%
Viborg Amt
49
44
90%
90%
100%
Århus Amt
111
87
78%
80%
33%
Hele landet
947
830
88%
89%
64%
Tabel 7 viser godkendelsesprocenten (inklusiv de delvise godkender) for samtlige ansøgere, ansøgerpar samt enlige ansøgere i henholdsvis 1996 og 19971) Det fremgår af tabellen, at godkendelsesprocenten på landsplan var tre procentpoint højere i 1996 end i 1997. Som det ses, havde Vestsjællands Amt i begge kalenderår den højeste godkendelsesprocent med henholdsvis 98% i 1996 (sammen med Sønderjyllands Amt) og 100% i 1997. Omvendt var Frederiksberg Kommune og Københavns Amt i både 1996 og 1997 blandt de amter, der havde den laveste godkendelsesprocent.
Tabel 7: Godkendelsesprocent i 1997 sammenholdt med 1996
God- ken- delses- pro- cent for en lige i 1997
Københavns Kommune
77
90%
90%
94%
95%
38%
60%
Frederiksberg Kommune
18
83%
69%
83%
73%
-
0%
Københavns Amt
85
82%
80%
82%
79%
100%
100%
Bornholms Amt
11
82%
86%
82%
100%
-
0%
Frederiksborg Amt
53
96%
96%
92%
96%
-
100%
Fyns Amt
59
95%
83%
95%
84%
0%
50%
Nordjyllands Amt
104
82%
81%
82%
82%
66%
50%
Ribe Amt
37
97%
95%
97%
98%
-
0%
Ringkjøbing Amt
51
92%
88%
90%
87%
-
100%
Roskilde Amt
43
95%
86%
91%
88%
-
0%
Storstrøms Amt
39
97%
98%
100%
100%
0%
50%
Sønderjyllands Amt
45
98%
94%
98%
94%
100%
-
Vejle Amt
55
93%
96%
94%
96%
50%
100%
Vestsjællands Amt
52
98%
100%
100%
100%
0%
100%
Viborg Amt
48
88%
90%
91%
90%
0%
100%
Århus Amt
109
89%
78%
86%
80%
33%
33%
Hele landet
886
91%
88%
91%
89%
37%
64%
Hvis man ser på godkendelsesprocenten for par i de to kalenderår ses, at godkendelsesprocenten på landsplan var 91% for par i 1997, mens den var 89% i 1997. Ud af de tre amter, der i 1997 havde en godkendelsesprocent for par på 100%, havde to af disse også i 1996 en godkendelsesprocent på 100%. Igen bør det dog pointeres, at tallene for de enkelte amter er behæftet med usikkerheder, hvilket i særlig grad gør sig gældende for de enlige ansøgere, hvor ansøgertallene i de enkelte amter er meget små.
Udvidet godkendelse til særligt ressourcekrævende barn
I 1997 blev der truffet i alt 39 afgørelser om udvidet godkendelse til adoption af et særligt ressourcekrævende barn. I 33 tilfælde (85%) har samrådet godkendt ansøgerne, og i de øvrige seks tilfælde (15%) besluttede adoptionssamrådet at give afslag på det ansøgte.
Antallet af afgørelser om udvidet godkendelse til adoption af særligt ressourcekrævende barn er stort set svarende til antallet i 1996, hvor der på landsplan var 32 ansøgere, der for samtliges vedkommende blev godkendt til det ansøgte.
Det bemærkes, at tallene vedrørende udvidet godkendelse alene omfatter afgørelser om udvidet godkendelse, som træffes inden der bringes et bestemt barn i forslag. Afgørelser om udvidet godkendelse, som træffes i forbindelse med, at konkrete børn bringes i forslag (matchingsforslag), er således ikke medtaget.
Godkendelse til barn nr. 1 og 2
64% af alle afgørelser, som er truffet i 1997, vedrører ansøgninger om barn nr. 1, og 28% af samtlige afgørelser vedrører ansøgninger om barn nr. 2.
Som det fremgår af tabel 8, gælder det for størsteparten af amterne (alle bortset fra Sønderjyllands Amt og Århus Amt), at godkendelsesprocenten er højere for barn nr. 2 end for barn nr. 1. I 10 amter er der faktisk ikke givet afslag på ansøgninger til adoption af barn nr. 2, og på landsplan er godkendelsesprocenten otte procentpoint højere end for ansøgninger til barn nr. 1.
Godkendelsesprocenten for barn nr. 1 var i 1996 87%, mens den for barn nr. 2 var 97%. I begge tilfælde var godkendelsesprocenten således lidt højere i 1996, end tilfældet var i 1997.
Tabel 8: Afgørelser om godkendelse fordelt på barn nr. 1 eller 2
Barn nr. 1
Barn nr. 2
Antal afgørelser
Godken delsespro-cent
Antal afgørelser
Godken delsespro-cent
Københavns Kommune
54
87%
11
100%
Frederiksberg Kommune
14
71%
1
100%
Københavns Amt
85
75%
37
92%
Bornholms Amt
5
80%
2
100%
Frederiksborg Amt
68
94%
25
100%
Fyns Amt
45
78%
20
90%
Nordjyllands Amt
50
78%
22
86%
Ribe Amt
29
93%
18
94%
Ringkjøbing Amt
32
78%
16
100%
Roskilde Amt
31
84%
10
100%
Storstrøms Amt
25
100%
11
100%
Sønderjyllands Amt
28
96%
11
91%
Vejle Amt
27
93%
18
100%
Vestsjællands Amt
13
100%
8
100%
Viborg Amt
29
86%
17
100%
Århus Amt
73
81%
34
79%
Hele landet
608
85%
261
93%
Barnets alder
I tabel 9 er afgørelserne fordelt på ansøgninger om barn under og over 36 måneder.
84% af alle afgørelser i 1997 vedrører ansøgninger om børn i alderen 0-36 måneder. Godkendelsesprocenten for børn i alderen 0-36 måneder er på landsplan 89%, og i et enkelt amt (Vestsjællands Amt) har alle ansøgninger, hvor der er truffet afgørelse i kalenderåret, resulteret i en godkendelse. For de større børn er godkendelsesprocenten en del mindre, nemlig 76%) .
Tabel 9: Afgørelser om godkendelse fordelt på barnets alder
Barn 0-36 mdr.
Barn 36 mdr. eller mere
Antal afgørelser
Godkendel-ses procent
Antal afgørelser
Godkendel-sesprocent
Københavns Kommune
61
90%
6
83%
Frederiksberg Kommune
11
82%
4
50%
Københavns Amt
107
82%
15
67%
Bornholms Amt
7
86%
0
-
Frederiksborg Amt
81
99%
14
79%
Fyns Amt
57
82%
7
71%
Nordjyllands Amt
63
86%
10
50%
Ribe Amt
45
98%
3
33%
Ringkjøbing Amt
54
87%
10
80%
Roskilde Amt
31
87%
8
75%
Storstrøms Amt
31
97%
8
100%
Sønderjyllands Amt
39
92%
8
88%
Vejle Amt
45
96%
3
100%
Vestsjællands Amt
30
100%
5
100%
Viborg Amt
45
91%
4
75%
Århus Amt
93
77%
18
83%
Hele landet
800
89%
123
76%
Ligesom tilfældet var med godkendelsesprocenterne for barn nr. 1 og nr. 2, gælder det også her, at godkendelsesprocenten var lidt højere i 1996: for børn under 36 måneder var den i 1996 90%, mens den for børn over 36 måneder var 82%. Tallene for ansøgninger om børn over 36 måneder er dog ret små i flere amter, hvorfor forskellene mellem 1996 og 1997 især for disse børns vedkommende kan skyldes tilfældigheder.
2.2. Ansøgere, der ikke opfylder de formelle krav
Det følger af Adoptionsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, at adoptionssamrådet som hovedregel ikke kan godkende en ansøger eller et ansøgerpar, hvis der på ansøgningstidspunktet er mere end 40 års aldersforskel mellem ansøger og barn, hvis et ansøgerpar på tidspunktet for afgørelsen har levet sammen i mindre end tre år eller hvis ansøgerne i forvejen har to adoptivbørn eller tre børn i alt. Hvis ansøgerne ikke opfylder disse krav, kan en ansøgning om godkendelse som adoptant afslås uden forundersøgelse.
I 65 afgørelser (7%), der er truffet i 1997, opfyldte ansøgere ikke sådanne formelle krav for at blive godkendt som adoptant, jf. tabel 10 nedenfor. Dette svarer stort set til andelen i 1996, hvor 8% af ansøgerne ikke opfyldte de formelle krav for at blive godkendt.
I Bornholms Amt, Roskilde Amt og Sønderjyllands Amt udgjorde andelen af afgørelser vedrørende ansøgere, som ikke opfyldte de formelle krav, mere end 10% af det totale antal afgørelser i amterne. I Vejle og Vestsjællands Amt var der derimod ingen afgørelser vedrørende ansøgere, som ikke opfyldte de formelle betingelser for at blive godkendt som adoptant.
Ud af de 65 sager, hvor ansøgerne ikke opfyldte de formelle krav, gav adoptionssamrådene i 20 af disse afgørelser (31%) afslag uden at iværksætte nærmere forundersøgelse, jf. herved adoptionsbekendtgørelsens § 6, stk. 1. I forhold til det samlede antal afgørelser, der er truffet i 1997, svarer dette til, at 2% af ansøgerne fik afslag allerede fordi, de ikke opfyldte de formelle krav. Den typiske begrundelse i disse tilfælde var, at ansøgere til første barn ikke opfyldte alderskriteriet, hvilket var tilfældet i 65% af afslagene. Den næsthyppigste begrundelse, som gjorde sig gældende i 25% af afslagene, var, at ansøgerne i forvejen havde to adoptivbørn eller tre børn i alt. Disse tal for 1997 svarer stort set til de tilsvarende tal i 1996.
I de øvrige 45 sager (69%) besluttede samrådene at iværksætte forundersøgelse, selvom ansøgerne ikke opfyldte de formelle krav. I 32 af disse sager - svarende til 71% - var der tale om, at alders-kravet ikke var opfyldt ved ansøgning om adoption af barn nr. 2. I disse tilfælde er det efter de gældende regler muligt at fravige alders- kravet ved ansøgning om barn nr. 2, hvis ansøgningen indgives inden for "rimelig tid" efter, at ansøgerne har fået det første barn, jf. adoptionsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 2.
Kun i én ud af de 45 sager, hvor det blev besluttet at iværksætte forundersøgelse på trods af, at ansøgerne ikke opfyldte de formelle krav, resulterede det i et afslag på godkendelse som adoptant, hvorimod det i 44 sager resulterede i en hel eller delvis godkendelse.
Tabel 10: Ansøgere, som ikke opfylder de formelle krav.
Ansøgerne opfylder ikke de formelle krav
Afgø-relser i alt
I alt
Afslag uden- forundersø-gelse
Forunder- søgelse iværksæt-tes
Procent ansøgere, der ikke opfylder de formelle krav
Københavns Kommune
69
5
0
5
7%
Frederiksberg Kommune
16
1
1
0
6%
Københavns Amt
122
10
5
5
8%
Bornholms Amt
7
1
0
1
14%
Frederiksborg Amt
108
2
2
0
2%
Fyns Amt
64
1
0
1
2%
Nordjyllands Amt
74
4
1
3
5%
Ribe Amt
55
4
1
3
7%
Ringkjøbing Amt
56
4
1
3
7%
Roskilde Amt
42
7
3
4
17%
Storstrøms Amt
40
3
0
3
8%
Sønderjyllands Amt
51
6
1
5
12%
Vejle Amt
48
0
0
0
0%
Vestsjællands Amt
35
0
0
0
0%
Viborg Amt
49
3
0
3
8%
Århus Amt
111
14
5
9
6%
Hele landet
947
65
20
45
7%
2.3. Afslag på godkendelse som adoptant
Der er i 1997 på landsplan givet 117 afslag på godkendelse som adoptant, hvilket svarer til 12% af samtlige afgørelser. I 14 tilfælde drejede det sig om ansøgere, der tillige havde fået afslag i tidligere kalenderår.
Afslagene kan opdeles efter, hvorvidt der er givet afslag uden forundersøgelse under henvisning til, at ansøgerne ikke opfylder de formelle krav, eller om afslaget er givet efter, at der har været foretaget forundersøgelse. Som beskrevet ovenfor under afsnit 2.2., blev der i 20 tilfælde givet afslag uden iværksættelse af forundersøgelse, hvilket svarer til 17% af alle afslag eller 2% af samtlige afgørelser. De øvrige 97 afslag blev givet efter forundersøgelse, og 10% af samtlige afgørelser i 1997 resulterede med andre ord i afslag givet efter, at der var gennemført forundersøgelse af ansøgerne. Begrundelserne for disse afslag fremgår af tabel 11 nedenfor. Som det ses, var de oftest forekommende begrundelser for afslag ansøgerens helbred og ansøgerens manglende psykiske ressourcer. Disse to begrundelser blev lagt til grund ved henholdsvis 40% og 31% af afslagene, der blev meddelt efter forundersøgelse. Set i forhold til det samlede antal trufne afgørelser i 1997 udgjorde disse typer afslag henholdsvis 4% og 3% af samtlige afgørelser. Det bemærkes, at der i henholdsvis Fyns Amt og Ringkjøbing Amt har været truffet en afgørelse, hvor to af de anførte begrundelser gjorde sig gældende. I tabel 11 overstiger antallet af begrundelser derfor antallet af afslag med to.
Tabel 11: Afslag på godkendelse som adoptant efter forundersøgelse
Afslag i alt
Afslag efter for- under- søgelse
Afslag pga. helbred
Afslag pga. mang-lende psykiske ressourcer
Afslag af hensyn til de øvrige børn i hjemmet
Afslag af andre grunde
Københavns Kommune
7
7
1
5
1
0
Frederiksberg Kommune
5
4
3
1
0
0
Københavns Amt
24
19
12
5
1
1
Bornholms Amt
1
1
0
1
0
0
Frederiksborg Amt
4
2
0
2
0
0
Fyns Amt
11
11
3
5
1
3
Nordjyllands Amt
14
13
5
3
1
4
Ribe Amt
3
2
0
0
0
2
Ringkjøbing Amt
7
6
3
2
0
2
Roskilde Amt
6
3
2
1
0
0
Storstrøms Amt
1
1
0
1
0
0
Sønderjyllands Amt
3
2
2
0
0
0
Vejle Amt
2
2
2
0
0
0
Vestsjællands Amt
0
0
0
0
0
0
Viborg Amt
5
5
2
1
0
2
Århus Amt
24
19
4
3
3
9
Hele landet
117
97
39
30
7
23
2.4. Specialundersøgelser
I 102 sager, svarende til 11% af afgørelserne, havde der været gennemført specialundersøgelse, inden afgørelsen blev truffet. I 42 tilfælde blev der gennemført en psykologisk undersøgelse; i 38 sager en medicinsk undersøgelse; i 20 sager en psykiatrisk undersøgelse og i to sager blev der gennemført flere af disse undersøgelser.
I 75 tilfælde mundede sagen ud i en hel eller delvis godkendelse, hvilket svarer til en godkendelsesprocent på 74% inden for denne gruppe af sager. Omvendt blev der givet afslag i 26% af sagerne, hvor der havde været gennemført specialundersøgelse.
Antallet af sager, hvori der har været gennemført specialundersøgelse, var i 1997 større end i 1996, hvor de kun blev inddraget i 80 sager. Også i forhold til det samlede antal afgørelser, blev der gennemført færre specialundersøgelser i 1996, idet kun 9% af afgørelserne blev truffet efter en sådan specialundersøgelse i 1996.
2.5. Klager
I alt blev 57 afgørelser påklaget til Adoptionsnævnet i 1997. Fire af disse var afgørelser, hvor samrådene havde givet delvis godkendelse (en fra Fyns Amt og tre fra Århus Amt), mens de andre 53 var afgørelser, hvor samrådet havde givet afslag.
Tabel 12: Klager over samrådenes afgørelser om afslag
Afslag i alt
Påklagede afslag
Procent klager i forhold til afslag
Københavns Kommune
7
6
6%
Frederiksberg Kommune
5
3
60%
Københavns Amt
24
12
50%
Bornholms Amt
1
0
0%
Frederiksborg Amt
4
3
75%
Fyns Amt
11
3
27%
Nordjyllands Amt
14
5
36%
Ribe Amt
3
1
33%
Ringkjøbing Amt
7
0
0%
Roskilde Amt
6
5
83%
Storstrøms Amt
1
0
0%
Sønderjyllands Amt
3
2
67%
Vejle Amt
2
0
0%
Vestsjællands Amt
0
0
0%
Viborg Amt
5
4
80%
Århus Amt
24
9
38%
Hele Landet
117
53
44%
Tabel 12 viser fordelingen af klager i forhold til det samlede antal afslag, der er givet i det enkelte amt. Som det ses, er der forholdsvis stor variation mellem amterne med hensyn, hvorvidt afslag på godkendelse som adoptant påklages til Adoptionsnævnet. Hvis der af hensyn til statistiske usikkerheder ses bort fra de amter, hvor det samlede antal afslag var fem eller derunder, viser det sig, at der relativt set var flest klager over afslag givet af Københavns Kommune (86%) og Roskilde Amt (83%). Derimod var ansøgerne mindst tilbøjelige til at klage over afgørelser truffet i Ringkjøbing Amt, hvor ingen afslag blev påklaget, samt Fyns og Nordjyllands Amt, hvor henholdsvis 27% og 36% af afslagene blev påklaget. Det skal dog bemærkes, at tallene generelt er meget små, og at det derfor ikke kan afvises, at forskellene mellem amterne hovedsageligt skyldes tilfældigheder.
C. Adoptionsnævnets afgørelser i 1997
1. Klager i 1997
Tabel 13 viser det samlede antal klager, som Adoptionsnævnet har behandlet vedrørende samrådsafgørelser truffet i løbet af kalenderåret 1997. Tabel 13 omfatter i modsætning til tabel 12 også de fire klager over delvise godkendelser. Endvidere omfatter tabel 13 én klage over et afslag på genoptagelse af en afgørelse truffet i 1995 (Roskilde Amt). Nævnet valgte at betragte afslaget på genoptagelse som et nyt afslag på godkendelse som adoptant, og stadfæstede herefter afgørelsen.
Tabel 13: Antal klagesager som Adoptionsnævnet har behandlet over samrådsafgørelser truffet i 1997
Københavns Kommune
6
Frederiksberg Kommune
3
Københavns Amt
12
Bornholms Amt
0
Frederiksborg Amt
3
Fyns Amt
4
Nordjyllands Amt
5
Ribe Amt
1
Ringkjøbing Amt
0
Roskilde Amt
6
Storstrøms Amt
0
Sønderjyllands Amt
2
Vejle Amt
0
Vestsjællands Amt
0
Viborg Amt
4
Århus Amt
12
Hele Landet
58
I alt har nævnet behandlet 58 klager over afgørelser, der er truffet af de amtskommunale adoptionssamråd i 1997.
Langt de fleste afgørelser i 1997, som blev påklaget til Adoptionsnævnet, vedrørte ansøgerpar. Således vedrørte kun syv af klagerne (12%) enlige ansøgere, jf. tabel 14. Sammenholdt med antallet af ansøgere, der fik afslag, er klageprocenten for såvel enlige som par 50%, idet henholdsvis 14 enlige ansøgere og 103 par fik afslag i 1997.
Tabel 14: De påklagede afgørelser fordelt på par og enlige
Ansøgerpar
Enlige ansøgere
Københavns Kommune
3
3
Frederiksberg Kommune
3
0
Københavns Amt
12
0
Bornholms Amt
0
0
Frederiksborg Amt
3
0
Fyns Amt
4
0
Nordjyllands Amt
5
0
Ribe Amt
0
1
Ringkjøbing Amt
0
0
Roskilde Amt
5
1
Storstrøms Amt
0
0
Sønderjyllands Amt
2
0
Vejle Amt
0
0
Vestsjællands Amt
0
0
Viborg Amt
4
0
Århus Amt
10
2
Hele Landet
51
7
De klager, som Adoptionsnævnet har behandlet, omfatter såvel sager, hvor samrådene har truffet afgørelse inden iværksættelse af forundersøgelse, som sager, hvor afgørelsen er truffet efter forundersøgelse. Som det ses af tabel 15, havde samrådene i ca. fem ud af seks af de påklagede sager truffet afgørelse efter forundersøgelse, hvorimod kun ni af de påklagede afgørelser var blevet truffet uden, at der var gennemført en forundersøgelse. Sidstnævnte skal imidlertid sammenholdes med, at kun 17% af samrådenes afslag blev givet uden nærmere undersøgelse, fordi ansøgerne ikke opfyldte de formelle krav for at blive godkendt.
Tabel 15: De påklagede afgørelser fordelt på forundersøgelse
Uden forundersøgelse
Efter forundersøgelse
Københavns Kommune
0
6
Frederiksberg Kommune
1
2
Københavns Amt
3
9
Bornholms Amt
0
0
Frederiksborg Amt
2
1
Fyns Amt
0
4
Nordjyllands Amt
0
5
Ribe Amt
0
1
Ringkjøbing Amt
0
0
Roskilde Amt
1
5
Storstrøms Amt
0
0
Sønderjyllands Amt
1
1
Vejle Amt
0
0
Vestsjællands Amt
0
0
Viborg Amt
0
4
Århus Amt
1
11
Hele Landet
9
49
Fem af de klagesager, hvor der ikke var gennemført forundersøgelse, angik afslag på grund af alder, mens tre af klagerene angik afslag, der var begrundet i, at ansøgerne i forvejen havde to adoptivbørn eller tre børn i alt. En enkelt klage angik spørgsmålet om, hvorvidt der kunne dispenseres fra aldersreglerne under henvisning til, at ansøgningen om endnu et adoptivbarn ikke var indgivet inden for "rimelig tid" efter, at ansøgerne havde modtaget det foregående barn.
Som anført ovenfor behandlede nævnet 49 klager over samrådsafgørelser, der var truffet efter forundersøgelse. I 28 tilfælde havde samrådet givet afslag på grund af manglende ressourcer og i 18 tilfælde blev der givet afslag af helbredsmæssige årsager, jf. tabel 16. Det bemærkes, at der kan forekomme flere begrundelser i en enkelt sag, hvorfor det samlede antal begrundelser overstiger 49.
Tabel 16: De påklagede afgørelser truffet efter forundersøgelse
hel- bred
Manglende psykiske res sourcer
hensyn til de øvrige børn
alder
andet
Københavns Kommune
1
5
-
-
-
Frederiksberg Kommune
2
-
-
-
Københavns Amt
5
4
-
-
-
Bornholms Amt
-
-
-
-
-
Frederiksborg Amt
-
1
-
-
-
Fyns Amt
1
3
1
-
-
Nordjyllands Amt
2
3
-
-
-
Ribe Amt
-
1
-
-
-
Ringkjøbing Amt
-
-
-
-
-
Roskilde Amt
2
2
-
1
-
Storstrøms Amt
-
-
-
-
-
Sønderjyllands Amt
1
-
-
-
-
Vejle Amt
-
-
-
-
-
Vestsjællands Amt
-
-
-
-
-
Viborg Amt
2
2
-
-
-
Århus Amt
2
7
2
-
3
Hele Landet
18
28
3
1
3
2. Afgørelser i 19972. Afgørelser
2. Afgørelser i 1997
Som beskrevet behandlede Adoptionsnævnet i 1997 58 klager over de amtskommunale adoptionssamråds afgørelser. Nævnets afgørelser fremgår af nedenstående tabel. I mere end halvdelen af sagerne (32 sager) stadfæstede nævnet samrådets afgørelse om afslag på godkendelse som adoptant efter forundersøgelse. Ligeledes stadfæstede nævnet i otte ud af de ni påklagede sager samrådets afgørelse om afslag inden iværksættelse af forundersøgelse under hensyn til, at ansøgerne ikke opfyldte de formelle krav. Adoptionsnævnet stadfæstede med andre ord i 40 af sagerne (69%) samrådets afgørelse.
Tabel 17: Adoptionsnævnets afgørelser
Stadfæstelse af afslag på godkendelse som adoptant
32
Stadfæstelse af afslag på at indlede forundersøgelse
8
Ændring af afslag til godkendelse
6
Ændring af afslag til delvis godkendelse
1
Tilbagesendt til amtet til fortsat sagsbehandling
9
Tilbagesendt til amtet med anmodning om, at amtet indleder forundersøgel se, selvom ansøgerne ikke opfylder betingelserne
1
Andet
1
I alt
58
Adoptionsnævnets afgørelser om stadfæstelse af henholdsvis adoptionssamrådenes afslag på godkendelse som adoptant samt samrådenes afslag på at indlede forundersøgelse, er i tabel 18 og 19 opdelt på de enkelte amter.
Tabel 18: Stadfæstelse af afslag
Københavns Kommune
1
Frederiksberg Kommune
1
Københavns Amt
5
Bornholms Amt
0
Frederiksborg Amt
1
Fyns Amt
4
Nordjyllands Amt
4
Ribe Amt
1
Ringkjøbing Amt
0
Roskilde Amt
3
Storstrøms Amt
0
Sønderjyllands Amt
1
Vejle Amt
0
Vestsjællands Amt
0
Viborg Amt
4
Århus Amt
7
Hele Landet
32
Tabel 19: Stadfæstelse af afslag pga. manglende opfyldelse af de formelle krav
Københavns Kommune
0
Frederiksberg Kommune
1
Københavns Amt
3
Bornholms Amt
0
Frederiksborg Amt
2
Fyns Amt
0
Nordjyllands Amt
0
Ribe Amt
0
Ringkjøbing Amt
0
Roskilde Amt
1
Storstrøms Amt
0
Sønderjyllands Amt
1
Vejle Amt
0
Vestsjællands Amt
0
Viborg Amt
0
Århus Amt
0
Hele Landet
8
Mens Adoptionsnævnet stadfæstede samrådenes afgørelser i 69% af sagerne, ændrede nævnet derimod samrådets afgørelse i syv sager (12%); i seks tilfælde til en godkendelse og i et enkelt tilfælde til en delvis godkendelse som adoptant. I de seks sager, hvor nævnet ændrede afgørelsen til en godkendelse, var ansøgeren i fire tilfælde par, mens ansøgeren i to tilfælde var enlig. Den mest almindelige årsag til, at nævnet ændrede samrådsafgørelsen var, at nævnet var uenig med samrådet i dets vurdering af ansøgernes psykiske ressourcer. Således ændrede nævnet i fem sager samrådets afslag til godkendelse under hensyn til manglede ressourcer (tre afgørelser fra Københavns Kommune samt en enkelt fra henholdsvis Københavns Amt og Roskilde Amt). I en enkelt sag fra Århus Amt ændrede nævnet samrådets afslag til en godkendelse ud fra hensyn til de øvrige børn, der var i hjemmet.
Herudover tilbagesendte nævnet i 10 tilfælde sagen til amtet, herunder i en enkelt sag med anmodning om, at amtet indledte forundersøgelse, uanset at ansøgerne ikke opfyldte det formelle alderskrav. I den konkrete var der tale om en afgørelse fra Århus Amt, hvor der var givet afslag pga. aldersforskellen mellem ansøger og barn i medfør af adoptionsbekendtgørelsens § 6, stk. 1.
De ni sager, der blev tilbagesendt til amtet til fortsat sagsbehandling, var henholdsvis fra Købehavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Nordjyllands Amt, Roskilde Amt samt to sager fra Århus Amt og tre fra Københavns Amt.
D. Adoptionssamrådene og Adoptionsnævnet samlet
For at få et mere fuldstændigt billede over udfaldet af de sager, som blev behandlet af samrådene i 1997 vedrørende abstrakt godkendelse af adoptanter, bør der korrigeres for de sager, hvor Adoptionsnævnet ændrer samrådenes afgørelser. Tabel 20 viser det samlede antal godkendelser og afslag i 1997, idet der er taget højde for de sager, der blev ændret i forbindelse med påklage til nævnet.
Tabel 20: Afgørelser om abstrakt godkendelse i 1997
Afgørelser i alt
Godkendel- ser i alt
Afslag i alt
Godkendel- sesprocent
Københavns Kommune
69
65
4
94%
Frederiksberg Kommune
16
11
5
69%
Københavns Amt
122
99
23
81%
Bornholms Amt
7
6
1
86%
Frederiksborg Amt
108
104
4
96%
Fyns Amt
64
53
11
83%
Nordjyllands Amt
74
60
14
81%
Ribe Amt
55
52
3
95%
Ringkjøbing Amt
56
49
7
88%
Roskilde Amt
43
37
5
86%
Storstrøms Amt
40
39
1
98%
Sønderjyllands Amt
51
48
3
94%
Vejle Amt
48
46
2
96%
Vestsjællands Amt
35
35
0
100%
Viborg Amt
49
44
5
90%
Århus Amt
111
89
22
80%
Hele Landet
948
837
110
88%
Det bemærkes, at det samlede antal afgørelser i tabel 20 nu er 948 mod de tidligere anførte 947. Forklaringen herpå er, at tabel 20 medtager den tidligere omtalte ene klage i nævnet over et afslag på genoptagelse af en afgørelse truffet af samrådet i 1997, jf. bemærkningerne til tabel 13 ovenfor.
Det skal ligeledes bemærkes, at det ikke fremgår af det statistiske materiale om de 10 sager, som blev tilbagesendt fra nævnet til samrådene, blev færdigbehandlet i 1997.
Som det ses af tabellen, er godkendelsesprocenten for landet som helhed stadig 88%, selvom nævnets ændringer medtages. Den største ændring forekommer i Københavns Kommune, hvor godkendelsesprocenten nu er 94% mod 90%, hvis nævnets afgørelser ikke medtages, jf. tabel 6. Andelen af afslag udgør også stadig 12% af det samlede antal afgørelser truffet i 1997.
§ 3
Ansøgninger om godkendelse som adoptant, der er indgivet inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
BILAG 4
Statistik for 1994 og 1997 vedrørende de amtskommunale adoptionssamråds sager om udenlandske børn, der er bragt i forslag til danske adoptionssøgere
For bedre at kunne belyse forholdene omkring internationale adoptioner har Civilretsdirektoratet i de seneste år tilstræbt at tilvejebringe statistisk materiale på området.
De amtskommunale adoptionssamråd indtager en central rolle ved behandlingen af ansøgninger om adoption af et fremmed udenlandsk barn.
Afgørelsen af, om en ansøger kan godkendes som adoptant (abstrakt godkendelse som adoptant), træffes af de amtskommunale adoptionssamråd. Direktoratet har offentliggjort to statistikker i november 1997 og i august 1998 vedrørende de amtskommunale adoptionssamråds sager om abstrakt godkendelse af adoptanter i henholdsvis 1996 og 1997.
Når de godkendte adoptanter senere får bragt et konkret barn i forslag, skal samrådet også afgøre, om forslaget kan tiltrædes.
I denne rapport foretages en statistisk gennemgang af adoptionssamrådenes behandling af sager, hvor der bringes udenlandske børn i forslag til godkendte adoptanter (matchingforslag).
Da der ikke tidligere har været indhentet statistiske oplysninger inden for dette område, omfatter denne statistik samrådenes matchingsager såvel i 1994 som i 1997. Formålet hermed er tilvejebringe et bredere grundlag, der kan belyse, om der har været en udvikling inden for området. Året 1994 er valgt for at skabe en vis tidsmæssig distance til 1997, og fordi der i 1994 og 1997 blev hjemtaget nogenlunde samme antal udenlandske børn til danske adoptanter.
I statistikken søges der navnlig tilvejebragt et mere generelt overblik over antallet af sager om matchingforslag i de to år samt udfaldet af samrådenes behandling af disse sager. Statistikken vil også belyse, i hvor mange tilfælde samrådene har vurderet, at de børn, der er bragt i forslag, falder uden for ansøgernes abstrakte godkendelse.
Civilretsdirektoratet har, udover disse generelle oplysninger, indsamlet en række data om matchingsager fordelt dels på de enkelte giverlande, dels på de tre formidlende organisationer. Dette materiale vil i den kommende tid blive analyseret nærmere.
I forbindelse med indsamlingen af statistiske data fra de enkelte adoptionssamråd har der vist sig visse vanskeligheder med at tilvejebringe helt eksakte oplysninger. Dette er nærmere omtalt i rapportens afsnit 1.3, hvortil henvises. Civilretsdirektoratet må derfor tage visse forbehold for de statistiske oplysninger, der fremlægges i denne rapport.
Det indhentede materiale vil alene kunne belyse nogle tendenser på området. Det er derimod ikke muligt nærmere at redegøre for årsagerne til tendenserne. Dette vil kræve en nærmere gennemgang af de enkelte sager. Civilretsdirektoratet vil i den kommende tid undersøge, om det er muligt at analysere baggrunden for de påviste tendenser nærmere.
1. Generelle bemærkninger
1.1. Matchingproceduren i hovedtræk
Efter adoptionslovens § 4a er det en betingelse for at adoptere et fremmed barn, at den, der ønsker at adoptere, kan godkendes som adoptant efter en undersøgelse, der foretages af amtskommunen1). Det vil fremgå af adoptionssamrådets godkendelse, hvad adoptionsansøgeren er godkendt til. De fleste ansøger om - og bliver godkendt til - et udenlandsk barn mellem 0- 36 måneder (en såkaldt almen godkendelse). Det skal fremgå af godkendelsen, hvis ansøgerne har fået en såkaldt udvidet godkendelse, f.eks. til at modtage et barn over 36 måneder, et søskendepar eller et barn, der på grund af fysiske eller psykiske forhold er særlig ressourcekrævende.
Efter at ansøgerne er godkendt, følger et forløb, der munder ud i, at der bringes et barn i forslag til ansøgerne (et matchingforslag). Dette forløb kan i hovedtræk beskrives således 2)
»Når en ansøger er godkendt, udfærdiger amtskommunen på baggrund af sagens oplysninger en rapport om ansøgernes forhold. Rapporten sendes til den formidlende organisation, som ansøgerne er tilmeldt . Organisationen foranlediger rapporten og de nødvendige erklæringer og attester oversat til det sprog, giverlandet ønsker, og sagen sendes til organisationens formidlingskontakt i det land, som ansøgerne ønsker at adoptere fra.
Hvis giverlandet kan godkende ansøgerne som adoptanter, udvælger man ud fra sagens oplysninger og rammerne for ansøgernes godkendelse et konkret barn, som bringes i forslag til ansøgerne (det udenlandske matchingforslag).
Adoptionsmyndighederne i oprindelseslandet sender herefter oplysningerne om det foreslåede barn til den formidlende organisation. Hvis organisationen vurderer, at det foreslåede barn ligger inden for ansøgernes abstrakte godkendelse, orienterer organisationen ansøgerne om, at et barn kan anvises til adoption, og oplyser barnets køn, alder og nationalitet. For så vidt angår yderligere oplysninger om barnet, herunder om dets udvikling og sundhedstilstand, skal organisationen henvise ansøgerne til amtskommunen. Samtidig med orienteringen skal ansøgerne vejledes om, at de ikke med sikkerhed kan forvente godkendelse som adoptanter til det pågældende barn, da matchingforslaget skal godkendes af samrådet. Hvis organisationen vurderer, at det udenlandske matchingforslag ligger uden for ansøgernes abstrakte godkendelse, må de ikke orientere ansøgerne om, at der er bragt et barn i forslag.
Efter adoptionsbekendtgørelsens § 7 forelægger organisationen de modtagne oplysninger om barnet for adoptionssamrådet, der påser, at barnet ligger inden for ansøgernes abstrakte godkendelse og afgør, om det udenlandske matchingforslag kan tiltrædes. Efter bekendtgørelsens § 8 foretages de undersøgelser, der er nødvendige for samrådets afgørelse, af amtskommunen. Samrådets afgørelse kan indbringes for Adoptionsnævnet, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 1. Samrådets eller Adoptionsnævnets godkendelse af det udenlandske matchingforslag er en betingelse for, at der kan udstedes indrejse- og opholdstilladelse for barnet, jf. udlændingebekendtgørelsens § 23, stk. 1, nr. 1, og opholdscirkulærets § 4, stk. 2.
Som grundlag for samrådets afgørelse om tiltrædelse af det udenlandske matchingforslag undersøges, om forslaget ligger inden for ansøgernes abstrakte godkendelse, dvs. barnets alder, antal børn (søskende eller tvillinger), og om barnet ud fra de lægelige og sociale oplysninger må anses som sundt og normalt, eller om der for eksempel er tale om et barn med fysisk eller psykisk handicap eller risiko herfor.
Amtskommunen eller samrådet skal underrette adoptionsansøgerne om det udenlandske matchingforslag, selvom det foreslåede barn er uden for deres abstrakte godkendelse som adoptanter, så de får lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, inden samrådet træffer afgørelse. Hvis matchingforslaget ligger uden for ansøgernes godkendelse, underrettes de samtidig herom samt om, at de kun kan forventes godkendt til at adoptere barnet, hvis deres abstrakte godkendelse udvides til at omfatte barnet. I almindelighed sker orienteringen af ansøgerne under en personlig samtale med deltagelse af det lægelige medlem af adoptionssamrådet, der kan redegøre for de lægelige oplysninger omkring barnet og svare på de spørgsmål, der naturligt rejser sig, hvis det er oplyst, at barnet lider af en sygdom eller har fysiske eller psykiske handicaps. Hvis matchingforslaget ligger uden for ansøgernes godkendelse, vejledes de om, at det ikke får betydning for deres godkendelse, hvis de ikke ønsker at modtage det konkrete barn. Amtskommunen eller samrådet kan give ansøgerne betænkningstid og fastsætte en frist for afgivelse af deres udtalelse. Efter Civilretsdirektoratets retningslinier bør sager om matching behandles som hastesager. Samrådene bør derfor tilrettelægge behandlingen af disse sager således, at afgørelse i ukomplicerede sager, hvor der foreligger fyldestgørende oplysninger vedrørende barnet, så vidt muligt kan træffes i løbet af nogle få dage.
Hvis ansøgerne ikke ønsker at modtage et foreslået barn, der ligger uden for deres generelle godkendelse, træffer samrådet afgørelse om afslag på godkendelse af den foreslåede matching. Derimod skal samrådet ikke træffe afgørelse om afslag, hvis ansøgere afviser at modtage et barn, der ligger inden for deres generelle godkendelse . I sådanne tilfælde skal amtskommunen returnere matchingforslaget til den formidlende organisation og underrette organisationen om, at ansøgerne ikke har ønsket at modtage barnet og om muligt om baggrunden herfor.«
1.2. Grundlaget for statistikken
Statistikken vedrørende amternes sager om matchingforslag er baseret på spørgeskemaer, der er udfyldt i de enkelte amtskommuner. Oplysningerne er indhentet for henholdsvis 1994 og 1997. Der har ikke tidligere været ført statistik på dette område, og formålet med at indhente oplysninger for henholdsvis 1994 og 1997 har været at give grundlag for et bredere tilbageblik, herunder at belyse, om der har været en udvikling inden for området.
1.3. Generelle forbehold
Der gøres opmærksom på, at statistikken ikke indeholder oplysninger om matchingsager i 1994 fra Ringkjøbing Amt og Viborg Amt, idet disse to amter ikke har indberettet data for dette år.
Generelt må der i det følgende tillige tages forbehold for usikkerheder særligt i forbindelse med tallene for 1994, idet flere amter har tilkendegivet, at der ikke findes nøjagtige fortegnelser over sagerne fra 1994. I den forbindelse skal nævnes, at eftersom der ikke tidligere har været ført statistik på området, har amtskommunerne brugt betydelige ressourcer på at indsamle data for de to år. Enkelte amtskommuner har således anført, at de har været nødsaget til at basere dele af indberetningerne fra 1994 på hukommelsen.
Endvidere skal bemærkes, at et matchingforslag kan indeholde et forslag om matching af et søskendepar (i sjældne tilfælde evt. tre søskende). Når det derfor nedenfor anføres, at et barn er bragt i forslag, omfatter det således også matchingforslag af søskende.
Endelig skal påpeges, at der i samme adoptionssamråd kan forekomme flere afgørelser i forbindelse med et konkret matchingforslag. Nedenfor er imidlertid kun den endelige afgørelse i forbindelse med matchingforslaget medtaget.
2. Det samlede antal sager om forslag til matching
Når det amtskommunale adoptionssamråd modtager oplysninger om et barn i forslag, vil samrådets behandling af forslaget munde ud i enten, at der træffes en afgørelse om, hvorvidt matchingforslaget kan tiltrædes eller ej eller, at matchingforslaget tilbagesendes til den formidlende organisation uden, at samrådet træffes en afgørelse i sagen5). Det samlede antal sager om matchingforslag, som har været modtaget i amterne, fremkommer således ved at lægge antallet af afgørelser sammen med antallet af tilbagesendte sager i de to kalenderår.
Som det fremgår af tabel 1, var det samlede antal sager om matchingforslag i 1994 503, mens der i 1997 var 611 sager. Det bemærkes, at det samlede antal matchingforslag i henholdsvis 1994 og 1997 ikke umiddelbart kan sammenlignes, da to amter ikke indgår i statistikken for 1994.
Tabel 1: Antal matchingforslag i 1994 og 1997
Afgø- relser 1994
Til bage- sen- delser 1994
Sager om matcing- forslag i alt 1994
Afgø- relser 1997
Til- bage- sen- delser 1997
Sager om matching- forslag i alt 1997
Københavns Kommune
38
2
40
43
3
46
Frederiksberg Kommune
15
0
15
8
1
9
Københavns Amt
54
0
54
72
2
74
Bornholms Amt
1
0
1
5
0
5
Frederiksborg Amt
42
0
42
33
0
33
Fyns Amt
41
3
44
27
2
29
Nordjyllands Amt
57
0
57
49
14
63
Ribe Amt
22
2
24
28
2
30
Ringkjøbing Amt
42
0
42
Roskilde Amt
28
0
28
24
1
25
Storstrøms Amt
31
0
31
35
2
37
Sønderjyllands Amt
36
0
36
30
1
31
Vejle Amt
33
1
34
37
2
39
Vestsjællands Amt
32
0
32
35
2
37
Viborg Amt
33
0
33
Århus Amt
65
0
65
78
0
78
Hele Landet
495
8
503
579
32
611
3. Afgørelser om matchingforslag
I 1997 blev der i alt truffet 579 afgørelser om matching på landsplan6). Der blev truffet flest afgørelser i Århus Amt og Københavns Amt, der tilsammen står for ca. en fjerdedel af samtlige afgørelser. For 1994 er det indberettet, at der i alt blev truffet 495 afgørelser. Det bemærkes igen, at det samlede antal afgørelser i 1994 og 1997 ikke umiddelbart kan sammenlignes, da to amter ikke indgår i statistikken for 1994.
Såvel i 1994 som i 1997 resulterede mere end ni ud af ti afgørelser i en godkendelse af matchingforslaget, eventuelt efter en udvidelse af ansøgernes godkendelse i forbindelse med matchingen. Dette er illustreret nedenfor i figur 1.
Figur 1: Godkendelser og afslag i procent af afgørelser om matching
3.1. Godkendelser
Som det ses af tabel 2 og 3, blev langt de fleste matchingforslag godkendt i såvel 1994 som 1997, idet godkendelsesprocenten var henholdsvis 93% og 92% på landsplan. Der var inden for de enkelte år dog relativt betydelige forskelle mellem amterne i relation til, hvor ofte afgørelserne mundede ud i en godkendelse. Således var der i 1994 fem amter, der havde en godkendelsesprocent på 100%. I 1997 var der i alt fire amter, der havde en godkendelsesprocent på 100%. En enkelt amtskommune (Vejle Amt) godkendte alle matchingforslag i begge kalenderår. Omvendt var der i 1994 tre amter, der havde en godkendelsesprocent på under 90%. I 1997 var der seks amter med en godkendelsesprocent på under 90%. Både Københavns Amt og Århus Amt godkendte i såvel 1994 som 1997 mindre end 90% af matchingforslagene.
Tabel 2: Godkendelser i 1994
Antal afgørelser
Heraf god- kendelser
Godken-delses-procent
Udvidede godkendelser
Udvidelser i procent af godkendel- ser
Københavns Kommune
38
38
100%
5
13%
Frederiksberg Kommune
15
14
93%
0
0%
Københavns Amt
54
45
83%
9
20%
Bornholms Amt
1
1
100%
0
0%
Frederiksborg Amt
42
41
98%
7
17%
Fyns Amt
41
38
93%
4
11%
Nordjyllands Amt
57
53
93%
13
25%
Ribe Amt
22
22
100%
4
18%
Ringkjøbing Amt
-
Roskilde Amt
28
25
89%
3
12%
Storstrøms Amt
31
28
90%
1
4%
Sønderjyllands Amt
36
35
97%
5
14%
Vejle Amt
33
33
100%
4
12%
Vestsjællands Amt
32
32
100%
1
3%
Viborg Amt
-
Århus Amt
65
57
88%
6
11%
Hele Landet
495
462
93%
62
13%
Tabel 3: Godkendelser i 1997
Antal afgørelser
Heraf god- ken- delser
God- kendel- sespro- cent
Udvidede godkendel ser
Udvidelser i procent af godkendel- ser
Københavns Kommune
43
42
98%
8
19%
Frederiksberg Kommune
8
7
88%
0
0%
Københavns Amt
72
59
82%
15
25%
Bornholms Amt
5
4
80%
1
25%
Frederiksborg Amt
33
31
94%
6
19%
Fyns Amt
27
25
93%
1
4%
Nordjyllands Amt
49
49
100%
11
22%
Ribe Amt
28
26
93%
8
31%
Ringkjøbing Amt
42
37
88%
6
16%
Roskilde Amt
24
24
100%
6
25%
Storstrøms Amt
35
30
86%
3
10%
Sønderjyllands Amt
30
30
100%
4
13%
Vejle Amt
37
37
100%
5
14%
Vestsjællands Amt
35
34
97%
4
12%
Viborg Amt
33
30
91%
3
10%
Århus Amt
78
67
86%
18
27%
Hele Landet
579
532
92%
99
19%
Som det fremgår af afsnit 1.1., kan ansøgerne søge om at få udvidet deres godkendelsesramme, hvis samrådet vurderer, at et barn, der er bragt i forslag, ligger uden for ansøgernes oprindelige abstrakte godkendelse. Tabel 2 og 3 omfatter også de situationer, hvor matchingforslaget tiltrædes samtidig med, at ansøgernes godkendelse udvides til at omfatte det barn, som er i forslag. Som illustreret i figur 2, blev langt de fleste godkendelser af matchingforslag såvel i 1994 som 1997 givet umiddelbart på baggrund af ansøgernes oprindelige godkendelse. Dette var således tilfældet i 87% og 81% af de godkendelser, der på landsplan blev meddelt i de to kalenderår. Omvendt var 13% af de godkendelser af matchingforslag, der blev givet i 1994, forbundet med en samtidig udvidelse af ansøgernes oprindelige godkendelsesramme, mens dette gjaldt for 19% af de godkendelser, der blev meddelt i 1997. Set over begge kalenderår, er det navnlig Københavns Amt og Nordjyllands Amt, som skiller sig ud, idet mindst 20% af de godkendelser af matchingforslag, som blev meddelt i disse amter i både 1994 og 1997, var forbundet med en samtidig udvidelse af ansøgernes godkendelse, jf. tabel 2 og 3.
Figur 2: Godkendelser i 1994 og 1997
3.2. Afslag på matching
Afslag på matching gives i de tilfælde, hvor amtet vurderer, at det barn, som er bragt i forslag, ligger uden for ansøgernes abstrakte godkendelse. Ansøgerne kan dog i forbindelse med matchingforslaget vælge at søge om en udvidelse af deres abstrakte godkendelse. Afslag på udvidet godkendelse er indeholdt i antallet af afslag nedenfor. I alt drejer det sig dog kun om henholdsvis ni og seks afslag på udvidet godkendelse i 1994 og 1997, jf. bemærkningerne under afsnit 4.1. nedenfor.
I 1994 og 1997 blev der på landsplan givet afslag i henholdsvis 7% og 8% af samtlige afgørelser. Som det fremgår af tabel 4, er der forholdsvis stor variation mellem amterne med hensyn til, hvor stor en andel af afgørelserne, som resulterede i afslag på matching. Københavns Amt var således det amt, hvor der forholdsmæssigt set blev givet flest afslag i både 1994 og 1997, idet næsten en femtedel af afgørelserne her endte med et afslag på matching. Generelt er det bemærkelsesværdigt, at de to amter (Københavns Amt og Århus Amt), der i såvel 1994 som 1997 stod for lidt mere end halvdelen af alle afslag, der blev givet på landsplan, alene traf ca. en fjerdedel af samtlige afgørelser om matching i de to kalenderår. Heroverfor står, at der samtidig var fem amter i 1994 og fire amter i 1997, der slet ikke gav afslag på matching, men dog traf ca. en fjerdedel af alle afgørelser om matching i både 1994 og 1997. Det skal dog samtidig nævnes, at der er knyttet usikkerheder til tallene, da der er forholdsvis få afslag i de enkelte amter.
Tabel 4: Afslag på matching i 1994 og 1997
Antal afslag 1994
Afslag i procent af afgørelser
1994
Antal afslag 1997
Afslag i procent af afgørelser
1997
Københavns Kommune
0
0%
1
2%
Frederiksberg Kommune
1
7%
1
13%
Københavns Amt
9
17%
13
18%
Bornholms Amt
0
0%
1
20%
Frederiksborg Amt
1
2%
2
6%
Fyns Amt
3
7%
2
7%
Nordjyllands Amt
4
7%
0
0%
Ribe Amt
0
0%
2
7%
Ringkjøbing Amt
-
5
12%
Roskilde Amt
3
11%
0
0%
Storstrøms Amt
3
10%
5
14%
Sønderjyllands Amt
1
3%
0
0%
Vejle Amt
0
0%
0
0%
Vestsjællands Amt
0
0%
1
3%
Viborg Amt
-
3
9%
Århus Amt
8
12%
11
14%
Hele Landet
33
7%
47
8%
På landsplan var langt de fleste afslag begrundet i, at adoptionssamrådet vurderede, at det foreslåede barn var et barn, der på grund af fysiske eller psykiske forhold var særligt ressourcekrævende og derfor lå uden for ansøgernes abstrakte godkendelse. Som det ses af figur 3, blev denne begrundelse på landsplan lagt til grund for 82% og 83% af afslagene i henholdsvis 1994 og 1997, svarende til 27 og 39 afslag.
Den næsthyppigste begrundelse for afslag i begge kalenderår var, at barnet var ældre end den godkendte aldersramme. Begrundelsen blev dog kun anført ved henholdsvis tre og seks afslag i 1994 og 1997. En almindelig godkendelse vil typisk indebære, at ansøgerne godkendes til at adoptere et barn mellem 0-36 måneder, og såfremt et konkret barn, der bringes i forslag, er ældre end 36 måneder, vil det således falde uden for ansøgernes godkendelse. Indebærer ansøgernes abstrakte godkendelse derimod, at barnet skal være ældre end en bestemt alder (f.eks. fordi ansøgerne ellers ikke ville kunne opfylde kravet om maksimalt 40 års aldersforskel mellem ansøger og barn, jf. adoptionsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1) vil amtet kunne give afslag med henvisning til, at barnet er yngre end den godkendte ramme. Dette var tilfældet i henholdsvis 6% og 2% af afslagene i 1994 og 1997, hvilket dog kun svarer til to afslag og et enkelt afslag i de respektive kalenderår7).
Figur 3: Begrundelser for afslag i procent af samtlige afslag
Begrundelserne for afslag i 1994 og 1997 er i tabel 5 og 6 opdelt på de enkelte amter.
Tabel 5: Begrundelser for afslag i 1994
barnet ældre end godkendt ramme
barnet yngre end god- kendt ramme
særligt ressource- krævende barn
søs- kende
util- stræk- kelige oplys- ninger
andet
Københavns Kommune
0
0
0
0
0
0
Frederiksberg Kommune
0
0
0
0
0
1
Københavns Amt
2
2
6
0
0
0
Bornholms Amt
0
0
0
0
0
0
Frederiksborg Amt
0
0
1
0
0
0
Fyns Amt
0
0
3
0
0
0
Nordjyllands Amt
0
0
3
0
0
1
Ribe Amt
0
0
0
0
0
0
Ringkjøbing Amt
Roskilde Amt
0
0
3
0
0
0
Storstrøms Amt
1
0
2
0
0
0
Sønderjyllands Amt
0
0
1
0
0
0
Vejle Amt
0
0
0
0
0
0
Vestsjællands Amt
0
0
0
0
0
0
Viborg Amt
Århus Amt
0
0
8
0
0
0
Hele Landet
3
2
27
0
0
2
Tabel 6: Begrundelser for afslag i 1997
barnet er ældre end god- kendt ramme
barnet er yngre end god- kendt ramme
særligt res- source- kræ- vende barn
søs- kende
utilstræk- kelige oplysninger
andet
Københavns Kommune
0
0
1
0
0
0
Frederiksberg Kommune
0
0
1
0
0
0
Københavns Amt
2
0
12
1
0
0
Bornholms Amt
0
0
1
0
0
0
Frederiksborg Amt
0
0
2
0
0
0
Fyns Amt
0
0
2
0
0
0
Nordjyllands Amt
0
0
0
0
0
0
Ribe Amt
0
0
2
0
0
0
Ringkjøbing Amt
1
0
4
0
0
0
Roskilde Amt
0
0
0
0
0
0
Storstrøms Amt
2
0
3
0
0
0
Sønderjyllands Amt
0
0
0
0
0
0
Vejle Amt
0
0
0
0
0
0
Vestsjællands Amt
0
0
1
0
0
0
Viborg Amt
0
0
3
0
0
0
Århus Amt
1
1
7
1
1
0
Hele Landet
6
1
39
2
1
0
4. Udvidet godkendelse
Hvis samrådet vurderer, at et barn, som er bragt i forslag, ligger uden for ansøgernes abstrakte godkendelse, skal amtet - som nævnt i afsnit 1.1. - informere ansøgerne herom samt om, at de kun kan forvente at blive godkendt til at adoptere det pågældende barn, hvis deres abstrakte godkendelse udvides.
Som det ses af tabel 7, var der i 1994 i alt 71 ansøgninger om udvidet godkendelse. Dette svarer til, at der ved 14% af samtlige afgørelser om matchingforslag forelå en samtidig ansøgning om udvidet godkendelse. I 62 tilfælde besluttede samrådet at udvide godkendelsen (87% af ansøgningerne), mens samrådet i de øvrige 9 sager (13% af ansøgningerne) gav afslag på udvidet godkendelse og dermed endeligt afslag på matching. I 1997 var der i alt 105 ansøgninger, svarende til at der ved 18% af samtlige afgørelser om matching forelå en samtidig ansøgning om udvidet godkendelse, jf. tabel 8. Ligeledes besluttede samrådet i flere tilfælde at udvide godkendelsen i 1997 end i 1994, idet 99 ansøgninger i 1997 (94%) resulterede i en udvidet godkendelse, mens ansøgerne kun i seks sager (6%) fik afslag på deres ansøgning om udvidet godkendelse. I mere end to tredjedel af amterne blev der ikke givet afslag på udvidet godkendelse i 1997.
Tabel 7: Udvidet godkendelse i 1994
Ansøgninger om udvidet godken- delse
Heraf udvi- delser
Heraf afslag
Udvidelser i procent af ansøgninger
Afslag på udvidelse i procent af ansøg- ninger
Københavns Kommune
5
5
0
100%
0%
Frederiksberg Kommune
0
0
0
-
-
Københavns Amt
12
9
3
75%
25%
Bornholms Amt
0
0
0
0%
0%
Frederiksborg Amt
8
7
1
88%
13%
Fyns Amt
4
4
0
100%
0%
Nordjyllands Amt
14
13
1
93%
7%
Ribe Amt
4
4
0
100%
0%
Ringkjøbing Amt
Roskilde Amt
3
3
0
100%
0%
Storstrøms Amt
4
1
3
25%
75%
Sønderjyllands Amt
6
5
1
83%
17%
Vejle Amt
4
4
0
100%
0%
Vestsjællands Amt
1
1
0
100%
0%
Viborg Amt
Århus Amt
6
6
0
100%
0%
Hele Landet
71
62
9
87%
13%
Tabel 8: Udvidet godkendelse i 1997
Ansøgninger om udvidet godkendelse
Heraf udvidelser
Heraf afslag
Udvidelser i procent af ansøgninger
Afslag på udvidelse i procent af ansøgnin-ger
Københavns Kommune
8
8
0
100%
0%
Frederiksberg Kommune
0
0
0
-
-
Københavns Amt
16
15
1
94%
6%
Bornholms Amt
1
1
0
100%
0%
Frederiksborg Amt
6
6
0
100%
0%
Fyns Amt
1
1
0
100%
0%
Nordjyllands Amt
11
11
0
100%
0%
Ribe Amt
10
8
2
80%
20%
Ringkjøbing Amt
6
6
0
100%
0%
Roskilde Amt
6
6
0
100%
0%
Storstrøms Amt
3
3
0
100%
0%
Sønderjyllands Amt
4
4
0
100%
0%
Vejle Amt
5
5
0
100%
0%
Vestsjællands Amt
4
4
0
100%
0%
Viborg Amt
3
3
0
100%
0%
Århus Amt
21
18
3
86%
14%
Hele Landet
105
99
6
94%
6%
I de tilfælde, hvor samrådet imødekom ansøgningerne om udvidet godkendelse i forbindelse med matchingforslaget, var der i ca. seks ud af ti tilfælde i både 1994 og 1997 tale om, at det barn, som var bragt i forslag - på baggrund af medicinske og/eller sociale oplysninger - blev betragtet som et særligt ressourcekrævende barn, jf. figur 4. I henholdsvis 31% og 26% af tilfældene i 1994 og 1997 (svarende til 19 og 26 sager) var der derimod tale om, at barnet var ældre end den godkendte ramme, mens barnet i 6% af tilfældene i både 1994 og 1997 (svarende til henholdsvis fire og seks sager) var yngre end den godkendte aldersramme.
Endelig var en udvidelse af godkendelsen i henholdsvis 6% og 10% af sagerne i 1994 og 1997 (svarende til fire og ti sager) begrundet i, at der blev stillet flere børn i forslag til ansøgere, som alene var godkendt til færre børn.
Det bemærkes, at der kan have været flere årsager til, at der er søgt om udvidet godkendelse til et barn i forslag som følge af, at samrådet har vurderet, at barnet falder uden for ansøgernes oprindelige abstrakte godkendelse. I begge kalenderår overstiger de angivne procentsatser derfor tilsammen 100%.
Figur 4: Begrundelser for at udvide godkendelsen i procent af samtlige udvidelser
Baggrunden for, at samrådet har vurderet et barn i forslag som værende uden for ansøgernes oprindelige abstrakte godkendelse, er i tabel 9 og 10 opdelt på de enkelte amter i henholdsvis 1994 og 1997. Tabellerne vedrører kun de tilfælde, hvor der er givet en udvidet godkendelse.
Tabel 9: Begrundelser for at udvide godkendelsen i 1994
barnet ældre end den god- kendte ramme
barnet yngre end den god- kendte ramme
særligt res- sourcekræ-vende
barn
Søsken-de
util- stræk- kelige oplys- ninger
andet
Københavns Kommune
2
1
2
0
0
0
Frederiksberg Kommune
0
0
0
0
0
0
Københavns Amt
1
0
9
0
2
0
Bornholms Amt
0
0
0
0
0
0
Frederiksborg Amt
2
0
4
1
0
0
Fyns Amt
0
0
3
1
0
0
Nordjyllands Amt
4
0
8
2
0
0
Ribe Amt
2
0
2
0
0
0
Ringkjøbing Amt
Roskilde Amt
1
1
1
0
0
0
Storstrøms Amt
0
1
0
0
0
0
Sønderjyllands Amt
3
1
2
0
0
0
Vejle Amt
4
0
0
0
0
0
Vestsjællands Amt
0
0
1
0
0
0
Viborg Amt
Århus Amt
0
0
6
0
0
0
Hele Landet
19
4
38
4
2
0
Tabel 10: Begrundelser for at udvide godkendelsen i 1997
barnet ældre end den god kendte ramme
barnet yngre end den god- kendte ramme
særligt ressour-cekræ- vende barn
Søsken-de
utilstræk- kelige oplys-ninger
andet
Københavns Kommune
4
0
4
0
0
0
Frederiksberg Kommune
0
0
0
0
0
0
Københavns Amt
3
1
9
1
3
0
Bornholms Amt
0
0
1
0
0
0
Frederiksborg Amt
2
1
4
1
0
0
Fyns Amt
1
0
1
0
0
0
Nordjyllands Amt
6
1
5
2
0
0
Ribe Amt
1
0
5
1
0
1
Ringkjøbing Amt
1
0
3
1
1
0
Roskilde Amt
0
2
4
1
0
0
Storstrøms Amt
1
0
2
0
0
0
Sønderjyllands Amt
2
1
1
1
0
0
Vejle Amt
2
0
2
1
0
0
Vestsjællands Amt
1
0
3
0
0
0
Viborg Amt
0
0
2
1
0
0
Århus Amt
2
0
15
0
1
0
Hele Landet
26
6
61
10
5
1
4.1. Afslag på udvidet godkendelse
Som beskrevet ovenfor, resulterede 13% af ansøgningerne om udvidet godkendelse i et afslag i 1994 (jf. tabel 7), mens 6% af ansøgningerne i 1997 resulterede i afslag (jf. tabel 8). Disse procenter dækker dog kun over henholdsvis ni og seks afslag i de to kalenderår.
I de ni afslag på udvidet godkendelse, og dermed afslag på matching, som blev givet i 1994, var begrundelsen for ønsket om en udvidet godkendelse i fem sager, at det foreslåede barn af samrådet blev betragtet som et barn, som krævede særlige ressourcer, i to af de ni afslag var barnet ældre end den godkendte aldersramme, og i to af sagerne var barnet yngre end den godkendte alder.
I 1997 var ønsket om udvidet godkendelse i fire af de seks afslag begrundet i, at samrådet havde vurderet barnet som særligt ressourcekrævende, mens det i to sager var begrundet i, at matchingforslaget indebar adoption af flere børn på trods af, at ansøgerne alene var godkendt til færre børn. I en enkelt sag var ønsket om udvidet godkendelse begrundet med, at barnet var ældre end den godkendte aldersramme, og i en enkelt sag var afslaget begrundet med utilstrækkelige oplysninger. Igen bemærkes det, at der kan forekomme flere begrundelser for et enkelt afslag.
Afslagene på udvidet godkendelse kan betragtes som et delmængde af samtlige afslag, jf. tabel 4 ovenfor i afsnit 3.2. Hvis antallet af afslag på udvidet godkendelse fratrækkes det samlede antal afslag, får man således et udtryk for antallet af afgørelser, hvor ansøgerne ikke har ønsket at søge om en udvidet godkendelse. Dette var tilfældet i 24 sager i 1994 (svarende til 5% af afgørelserne og 73% af afslagene) og 41 sager i 1997 (svarende til 7% af afgørelserne og 87% af afslagene). I disse sager, hvor ansøgerne ikke har ønsket at modtage et foreslået barn, der ligger uden for deres abstrakte godkendelse, vil adoptionssamrådet træffe afgørelse om afslag på godkendelse af den pågældende matching .
5. Tilbagesendte sager
Som beskrevet ovenfor forekommer det, at amtskommunen tilbagesender sager om konkrete børn i forslag til den formidlende organisation, uden at samrådet har truffet afgørelse i sagen. Som det ses af tabel 11, blev der i 1994 tilbagesendt otte sager til organisationerne, mens der i 1997 blev tilbagesendt 32 matchingsager til organisationerne. Med hensyn til stigningen i tilbagesendte sager mellem 1994 og 1997 henvises til de nævnte forbehold i note 5 under afsnit 2.
Tabel 11: Tilbagesendte sager i 1994 og 1997
Tilbagesendte sager, 1994
Tilbagesendte sager, 1997
Københavns Kommune
2
3
Frederiksberg Kommune
0
1
Københavns Amt
0
2
Bornholms Amt
0
0
Frederiksborg Amt
0
0
Fyns Amt
3
2
Nordjyllands Amt
0
14
Ribe Amt
2
2
Ringkjøbing Amt
0
Roskilde Amt
0
1
Storstrøms Amt
0
2
Sønderjyllands Amt
0
1
Vejle Amt
1
2
Vestsjællands Amt
0
2
Viborg Amt
0
Århus Amt
0
0
Hele Landet
8
32
Når matchingforslaget tilbagesendes til organisationen, er det oftest, fordi ansøgerne ikke ønsker at søge om udvidet godkendelse til et barn, som samrådet har skønnet ligger uden for ansøgernes abstrakte godkendelse. Dette var således tilfældet i alle registrerede tilbagesendelser i 1994. I 1997 blev 26 sager tilbagesendt, fordi ansøgerne ikke ønskede at søge en udvidet godkendelse. I fire sager blev matchingforslaget tilbagesendt med anden begrundelse, f.eks. fordi forslaget blev trukket tilbage, og i to sager blev matchingforslaget tilbagesendt, fordi ansøgerne ikke ønskede at adoptere det pågældende barn, selvom det lå inden for deres abstrakte godkendelse.
6. Børn uden for ansøgernes oprindelige abstrakte godkendelse
Samrådenes afslag på matching og afgørelserne om udvidet godkendelse kan tilsammen tages som et udtryk for det antal sager, hvor der er bragt et barn i forslag, som efter samrådets vurdering ligger uden for ansøgernes oprindelige abstrakte godkendelse9). Som det fremgår af figur 5, var det på landsplan således 19% af afgørelserne om matching, der i 1994 involverede børn, som efter samrådets vurdering faldt uden for ansøgernes abstrakte godkendelse, mens 25% af afgørelserne i 1997 vedrørte børn uden for ansøgernes oprindelige godkendelse. Antallet af afgørelser, hvor samrådet vurderede, at det foreslåede barn lå uden for ansøgernes abstrakte godkendelse, var således seks procentpoint højere i 1997, end tilfældet var i 1994.
Figur 5: Procent afgørelser med børn uden for godkendelsen
Tabel 12: Afgørelser med børn uden for godkendelsen
Afgørelser med børn uden for godkendelsen,
1994
Procent af samtlige afgørelser
Afgørelser med børn uden for godkendelsen, 1997
Procent af samtlige afgørelser
Københavns Kommune
5
13%
9
21%
Frederiksberg Kommune
1
7%
1
13%
Københavns Amt
18
33%
28
39%
Bornholms Amt
0
0%
2
40%
Frederiksborg Amt
8
19%
8
24%
Fyns Amt
7
17%
3
11%
Nordjyllands Amt
17
30%
11
22%
Ribe Amt
4
18%
10
36%
Ringkjøbing Amt
11
26%
Roskilde Amt
6
21%
6
25%
Storstrøms Amt
4
13%
8
23%
Sønderjyllands Amt
6
17%
4
13%
Vejle Amt
4
12%
5
14%
Vestsjællands Amt
1
3%
5
14%
Viborg Amt
6
18%
Århus Amt
14
22%
29
37%
Hele Landet
95
19%
146
25%
I tabel 12 er afgørelserne vedrørende børn uden for ansøgernes abstrakte godkendelse opdelt på de enkelte amter. Tabellen samler tallene fra tabel 4 og tabel 7 for 1994 samt tabel 4 og tabel 8 for 1997. Som det fremgår, er der også her relativt store forskelle mellem amterne. Andelen af afgørelser med børn uden for ansøgernes oprindelige abstrakte godkendelse varierede i 1994 mellem 3% og 33%. I 1997 varierede andelen mellem 11% og 39% (der bortses i begge år fra Bornholms Amt, der kun traf en enkelt afgørelse om matching i 1994 og fem afgørelser i 1997).
Set over de to kalenderår skiller navnlig fire amter sig ud. I Københavns Amt, Nordjyllands Amt, Roskilde Amt og Århus Amt vedrører mere end 20% af samtlige afgørelser i såvel 1994 som 1997 således børn, der efter samrådets opfattelse falder uden for ansøgernes oprindelige abstrakte godkendelse. Disse fire amter har samtidig truffet henholdsvis 41% og 39% af samtlige afgørelser om matching i de to kalenderår. Hvis man ser bort fra de fire amter, er andelen af afgørelser med børn uden for ansøgernes oprindelige abstrakte godkendelse for de øvrige amtskommuner derfor væsentlig lavere. I 1994 var andelen således 14% og i 1997 20% af samtlige afgørelser truffet i de øvrige 12 amtskommuner.
Heroverfor står, at der i tre amter i både 1994 og 1997 var mindre end 15% af afgørelserne, der involverede børn uden for ansøgernes oprindelige abstrakte godkendelse. De tre amter - Frederiksberg Kommune, Vejle Amt og Vestsjællands Amt - traf til gengæld kun henholdsvis 16% og 14% af samtlige afgørelser om matching i de to kalenderår. Hvis de tre amter fratrækkes den samlede andel af afgørelser med børn uden for godkendelsen, var der således henholdsvis 21% og 27% af afgørelserne for de øvrige 13 amtskommuner, der i 1994 og 1997 involverede børn uden for ansøgernes oprindelige abstrakte godkendelse.
Begrundelserne for de afgørelser, der involverede børn uden for ansøgernes abstrakte godkendelse, fremgår af figur 6 nedenfor. Figuren samler begrundelserne for afslagene på matching (tabel 5 og 6) samt begrundelserne i de sager, hvor samrådet - efter at have udvidet den abstrakte godkendelse - godkendte matchingen (tabel 9 og 10). Som det fremgår, var begrundelsen i næsten syv ud af ti afgørelser i såvel 1994 som 1997, at samrådet vurderede, at det barn, som var bragt i forslag, krævede særlige ressourcer og derfor en udvidet godkendelse. I ca. to ud af ti afgørelser var begrundelsen derimod, at barnet var ældre end den godkendte aldersramme.
Figur 6: Begrundelser for afgørelser, der vedrører børn uden for ansøgernes abstrakte godkendelse
Begrundelserne i de matchingsager, der involverer børn uden for ansøgerne abstrakte godkendelse, er i tabel 13 og 14 opdelt på de enkelte amter.
Tabel 13: Begrundelser i matchingsager med børn uden for godkendelsen i 1994
barnet ældre end den god- kendte ramme
barnet yngre end den god- kendte ramme
særligt res- sourcekræ-vende barn
sø-skende
util- stræk- kelige oplys- ninger
andet
Københavns Kommune
2
1
2
0
0
0
Frederiksberg Kommune
0
0
0
0
0
1
Københavns Amt
3
2
15
0
2
0
Bornholms Amt
0
0
0
0
0
0
Frederiksborg Amt
2
0
5
1
0
0
Fyns Amt
0
0
6
1
0
0
Nordjyllands Amt
4
0
11
2
0
1
Ribe Amt
2
0
2
0
0
0
Ringkjøbing Amt
Roskilde Amt
1
1
4
0
0
0
Storstrøms Amt
1
1
2
0
0
0
Sønderjyllands Amt
3
1
3
0
0
0
Vejle Amt
4
0
0
0
0
0
Vestsjællands Amt
0
0
1
0
0
0
Viborg Amt
Århus Amt
0
0
14
0
0
0
Hele Landet
22
6
65
4
2
2
Tabel 14: Begrundelser i matchingsager med børn uden for godkendelsen i 1997
barnet ældre end den god- kendte ramme
barnet yngre end den god- kendte ramme
særligt res- sourcekræ- vende barn
sø-skende
util- stræk- kelige oplys- ninger
andet
Københavns Kommune
4
0
5
0
0
0
Frederiksberg Kommune
0
0
1
0
0
0
Københavns Amt
5
1
21
2
3
0
Bornholms Amt
0
0
2
0
0
0
Frederiksborg Amt
2
1
6
1
0
0
Fyns Amt
1
0
3
0
0
0
Nordjyllands Amt
6
1
5
2
0
0
Ribe Amt
1
0
7
1
0
1
Ringkjøbing Amt
2
0
7
1
1
0
Roskilde Amt
0
2
4
1
0
0
Storstrøms Amt
3
0
5
0
0
0
Sønderjyllands Amt
2
1
1
1
0
0
Vejle Amt
2
0
2
1
0
0
Vestsjællands Amt
1
0
4
0
0
0
Viborg Amt
0
0
5
1
0
0
Århus Amt
3
1
22
1
1
0
Hele Landet
32
7
100
12
6
1
7. Organisationernes fremsendelse af matchingforslag
Med hensyn til amternes behandling af matchingsagerne vil spørgsmålet bl.a. være, om det konkrete matchingforslag er fremsendt af den formidlende organisation som et forslag, der ligger uden for eller inden for ansøgernes abstrakte godkendelse. Dette spørgsmål vil især melde sig i forbindelse med de afgørelser, hvor samrådet vurderer, at det konkrete barn, som er bragt i forslag, ligger uden for ansøgernes abstrakte godkendelse, jf. afsnit 6.
Som det ses af nedenstående figur 7, var ca. to tredjedel af de matchingforslag, som vedrørte børn uden for godkendelsen, i både 1994 og 1997 efter samrådets vurdering fremsendt som forslag inden for ansøgernes abstrakte godkendelse, mens den resterende tredjedel var fremsendt som forslag uden for godkendelsen. Med andre ord gælder det for to tredjedel af sagerne, at organisationen og samrådet er uenige i, om et konkret barn falder uden for ansøgernes abstrakte godkendelse eller ej. Dette var mest udpræget i 1994, hvor 66% af samrådenes afgørelser vedrørende børn uden for ansøgernes oprindelige abstrakte godkendelse (svarende til 63 afgørelser) var fremsendt som matchingforslag inden for ansøgernes godkendelse, mens 63% (svarende til 91 afgørelser) var fremsendt som sådan i 199710) .
I forbindelse med spørgsmålet om, hvordan matchingforslagene er fremsendt af de formidlende organisationer, er det vigtigt at være opmærksom på i hvert fald to forhold. For det første må det pointeres, at der er tale om samrådets vurdering af, om matchingforslaget er fremsendt inden for eller uden for ansøgernes oprindelige abstrakte godkendelse. Dernæst kan det ikke afvises, at der er forskelle mellem amtskommunerne med hensyn til, hvordan fremsendelsen registreres, og hvornår man i amtskommunen vurderer, at forslag er fremsendt henholdsvis inden for og uden for godkendelsen. Det må derfor også understreges, at kan være knyttet betydelige usikkerheder til tallene.
Figur 7: Fremsendelsen af matchingforslag, der involverer børn uden for ansøgernes oprindelige abstrakte godkendelse
I tabel 15 og 16 er afgørelserne vedrørende børn, som samrådet har vurderet til at ligge uden for ansøgernes oprindelige abstrakte godkendelse, opdelt på de enkelte amter.
For de enkelte amters vedkommende ses af tabellerne, at der også her er forholdsvis stor variation mellem de enkelte amter med hensyn til, hvor ofte de modtager matchingforslag, som i følge samrådets vurdering er fremsendt henholdsvis inden for og uden for ansøgernes oprindelige abstrakte godkendelse. Det er dog ikke umiddelbart muligt at spore nogen entydig tendens mellem de to kalenderår. I den forbindelse skal bemærkes, at enkelte amtskommuner har haft så få afgørelser, at det ikke giver mening at tale om nogen tendens i hverken 1994 eller 1997.
Tabel 15: Fremsendelsen af matchingforslag, der involverer børn uden for ansøgernes oprindelige abstrakte godkendelse, 1994
I alt afgø- relser med børn uden for god- kendelsen
Heraf fremsendt inden for godken-delsen
I procent inden for godken- delsen
Heraf fremsendt uden for godkendel-sen
I procent uden for godken- delsen
Københavns Kommune
5
4
80%
1
20%
Frederiksberg Kommune
1
1
100%
0
0%
Københavns Amt
18
11
61%
7
39%
Bornholms Amt
0
0
-
0
-
Frederiksborg Amt
8
6
75%
2
25%
Fyns Amt
7
3
43%
4
57%
Nordjyllands Amt
17
11
65%
6
35%
Ribe Amt
4
4
100%
0
0%
Ringkjøbing Amt
Roskilde Amt
6
3
50%
3
50%
Storstrøms Amt
4
3
75%
1
25%
Sønderjyllands Amt
6
0
0%
6
100%
Vejle Amt
4
3
75%
1
25%
Vestsjællands Amt
1
1
100%
0
0%
Viborg Amt
Århus Amt
14
13
93%
1
7%
Hele Landet
95
63
66%
32
34%
Tabel 16: Fremsendelsen af matchingforslag, der involverer børn uden for ansøgernes oprindelige abstrakte godkendelse, 1997
I alt afgø- relser med børn uden for god- kendelsen
Heraf frem sendt inden for god- kendelsen
I procent inden for godkendel sen
Heraf frem sendt uden for godken delsen
I procent uden for godkendel sen
Københavns Kommu ne
9
7
78%
2
22%
Frederiksberg Kom mune
1
1
100%
0
0%
Københavns Amt
28
18
64%
10
36%
Bornholms Amt
2
0
0%
1
*100%
Frederiksborg Amt
8
1
13%
7
88%
Fyns Amt
3
3
100%
0
0%
Nordjyllands Amt
11
7
64%
4
36%
Ribe Amt
10
10
100%
0
0%
Ringkjøbing Amt
11
6
55%
5
45%
Roskilde Amt
6
1
17%
5
83%
Storstrøms Amt
8
8
100%
0
0%
Sønderjyllands Amt
4
0
0%
4
100%
Vejle Amt
5
2
40%
3
60%
Vestsjællands Amt
5
5
100%
0
0%
Viborg Amt
6
3
50%
3
50%
Århus Amt
29
19
66%
10
34%
Hele Landet
146
91
63%
54
*37%
* Det bemærkes, at der mangler indberetninger fra Bornholms Amt (vedrørende en enkelt afgørelse) angående, hvorvidt den pågældende afgørelse var fremsendt som matchingforslag inden for eller uden for ansøgernes abstrakte godkendelse. Der er således kun oplysninger om i alt 145 afgørelser. Procenterne i figur 7 og tabel 16 er udregnet i forhold hertil.
1 For statistiske oplysninger om abstrakt godkendelse af adoptanter i 1996 og 1997 kan henvises til Civilretsdirektoratets statistik fra henholdsvis november 1997 og august 1998.
2 Det anførte er et uddrag af betænkning nr. 1338/1997 om international adoption, afgivet af Justitsministeriets adoptionsudvalg; side 116-118; afsnit 6.1.2. For en generel beskrivelse af forløbet af en adoptionssag kan endvidere henvises til bnetænkningens afsnit 3.1.2.; side 24-26.
3 Justitsministeren har i medfør af adoptionslovens § 30 autoriseret tre private organisationer til at bistå adoptanterne ved formidlingen af udenlandske børn. Det drejer sig om Adoption Center, DanAdopt og Terre des Hommes (Civilretsdirektoratets note).
4 Generel godkendelse er en anden betegnelse for abstrakt godkendelse som adoptant (Civilretsdirektoratets note).
5 Med hensyn til tilbagesendte sager skal bemærkes, at der er knyttet betydelige usikkerheder til de nævnte tal. Dels har flere amter tilkendegivet, at det ikke har været muligt at opgøre antallet af tilbagesendte sager i 1994, dels er der enkelte amter, som aldrig tilbagesender sager, idet samtlige matchingsager forelægges adoptionssamrådet til afgørelse.
6 Det bemærkes, at de tilbagesendte sager ikke er medtaget, idet der som tidligere beskrevet normalt ikke træffes en egentlig afgørelse i disse sager.
7 Det bemærkes i forbindelse med figur 3, at der kan forekomme flere begrundelser i en enkelt afgørelse, hvorfor begrundelserne typisk vil overstige 100%.
8 Som beskrevet tidligere er der dog forskellig praksis i amterne for, om sådanne matchingforslag bliver afslået, eller om de tilbagesendes til organisationen, uden at samrådet træffer afgørelse i ssagen.
9 Det bemærkes, at tilbagesendte sager i langt de fleste tilfælde også vedrører børn uden for ansøgernes abstrakte godkendelse. Tilbagesendte sager resulterer imidlertid i en egentlig samrådsafgørelse, hvorfor de ikke er medtaget her. Medregnes de tilbasendte sager (minus de to sager, hvor ansøgerne ikke ønskede at adoptere det fpreslåede barn, selv om det lå inden for deres adstrakte godkendelse) var det i alt henholdsvis 20% og 29% af matchingsagerne, der i 1994 og 1997 involverede børn, som efter amtets vurdering faldt uden for ansøgernes oprindelige abstrakte godkendelse.
10 Særligt afgørelser, hvor samrådet gav en udvidet godkendelse i forbindelse med matchingen, var ofte fremsendt af den formidlende organisation som et forslag, der faldt inden for godkendelsen. Henholdsvis 68% og 67% af disse afgørelser var i 1994 og 1997 fremsendt som forslag inden for godkendelsen. I de tilfælde, hvor samrådet gav afslag på matching, var forslaget derimod oftere fremsendt som et forslag, der faldt uden for godkendelsen. I 1994 og 1997 var henholdsvis 36% og 47% af de matchingforslag, hvor samrådet gav afslag, fremsendt som forslag uden for godkendelsen. De øvrige 64% og 53% af afslagene var således fremsendt inden godkendelsen.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
Side
1.
Indledning
5
1.1
Nedsættelsen af Justitsministeriets Adoptionsudvalg
5
1.2.
Adoptionsudvalgets første betænkning (nr. 1323/1996)
5
1.3.
Adoptionsudvalgets afsluttende betænkning (nr. 1338/1997)
5
2.
Formålet med lovforslaget
5
3.
Undersøgelse og godkendelse af adoptanter
6
3.1.
De gældende regler
6
3.2.
Adoptionsudvalgets overvejelser
6
3.2.1
Faseopdelt undersøgelses- og godkendelsessystem
6
3.2.2.
Større grad af ensartethed i samrådenes praksis og tilsyn med samråde ne
7
3.2.3.
Placering af samrådene og samrådssekretariaterne
7
3.3.
Justitsministeriets forslag
8
3.3.1.
Faseopdelt undersøgelses- og godkendelsessystem
8
3.3.2.
Større grad af ensartethed i samrådenes praksis og tilsyn med samråde ne
9
3.3.3.
Placering af samrådene og samrådssekretariaterne
10
4.
De formidlende organisationer
10
4.1.
De gældende regler
10
4.2.
Adoptionsudvalgets overvejelser
10
4.2.1.
Betingelserne for autorisation
10
4.2.2.
Tilsynet med de formidlende organisationer
10
4.2.3.
Tilmelding til en formidlende organisation
11
4.3.
Justitsministeriets forslag
11
4.3.1.
Betingelserne for autorisation
11
4.3.2.
Tilsynet med de formidlende organisationer
11
4.3.3.
Tilmelding til en formidlende organisation
12
5.
Rådgivning og vejledning af adoptionsansøgere
12
5.1.
De gældende regler
12
5.2.
Adoptionsudvalgets overvejelser
12
5.3.
Justitsministeriets forslag
13
6.
Aldersforskel mellem adoptanter og adoptivbarn
13
6.1.
De gældende regler
13
6.2.
Adoptionsudvalgets overvejelser
14
6.3.
Justitsministeriets overvejelser
15
7.
Antal børn
16
7.1.
De gældende regler
16
7.2.
Adoptionsudvalgets overvejelser
16
7.3.
Justitsministeriets overvejelser
16
8.
Ansøgernes helbredsforhold
17
8.1.
De gældende regler
17
8.2.
Adoptionsudvalgets overvejelser
17
8.3.
Justitsministeriets overvejelser
18
9.
Enliges mulighed for at adoptere
18
9.1.
De gældende regler
18
9.2.
Adoptionsudvalgets overvejelser
19
9.3.
Justitsministeriets overvejelser
19
10.
Homoseksuelles mulighed for at adoptere
19
11.
Godkendelse af adoptivbørn, der er bragt i forslag
19
11.1.
De gældende regler
19
11.2.
Adoptionsudvalgets overvejelser
20
11.3.
Justitsministeriets forslag
20
12.
Bortfald af mellemperioden
21
12.1.
De gældende regler
21
12.2.
Adoptionsudvalgets overvejelser
22
12.3.
Justitsministeriets overvejelser
22
13.
Indsamling og formidling af viden om adoption
23
13.1.
Adoptionsudvalgets overvejelser
23
13.2.
Justitsministeriets forslag
23
14.
Økonomiske og administrative konsekvenser m.v
24
15.
Hørte myndigheder og organisationer m.v
25
1. Indledning
1.1 Nedsættelsen af Justitsministeriets Adoptionsudvalg
Justitsministeren nedsatte den 12. oktober 1995 et adoptionsudvalg (Justitsministeriets Adoptionsudvalg), der bl.a. fik til opgave at udarbejde forslag til ændring af adoptionsloven og de administrative regler på området med henblik på, at Danmark kunne ratificere Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner.
Adoptionsudvalget har bestået af en formand (højesteretsdommer Mogens Hornslet) og 8 andre medlemmer, der har repræsenteret de formidlende organisationer (3 medlemmer), Adoption og Samfund (et medlem), de amtskommunale adoptionssamråd og samrådssekretariater (et medlem), Foreningen af Statsamtsjurister og Foreningen af Statsamtmænd (et medlem) og Justitsministeriet (2 medlemmer).
1.2. Adoptionsudvalgets første betænkning (nr. 1323/1996)
I september 1996 afgav Adoptionsudvalget en delbetænkning (betænkning nr. 1323/1996) med forslag til de ændringer af bl.a. adoptionsloven, der var nødvendige for, at Danmark kunne ratificere Haagerkonventionen.
Betænkningens forslag blev gennemført ved lov nr. 233 af 2. april 1997 om ændring af adoptionsloven, indfødsretsloven og navneloven. Ved denne lov gav Folketinget samtidig sit samtykke til, at Danmark ratificerede Haagerkonventionen.
Haagerkonventionen blev ratificeret af Danmark den 2. juli 1997, og konventionen trådte herefter i kraft for Danmarks vedkommende den 1. november 1997, jf. konventionens artikel 46. Haagerkonventionen er ud over af Danmark ratificeret af Mexico, Rumænien, Sri Lanka, Cypern, Polen, Spanien, Ecuador, Peru, Costa Rica, Burkina Faso, Philippinerne, Canada, Venezuela, Finland og Sverige. Konventionen er undertegnet af en række yderligere lande, der dog endnu ikke har ratificeret den.
Ligeledes den 1. november 1997 trådte den nævnte lov nr. 233 af 2. april 1997 om ændring af adoptionsloven, indfødsretsloven og navneloven i kraft, jf. bekendtgørelse nr. 644 af 10. august 1997.
1.3. Adoptionsudvalgets afsluttende betænkning (nr. 1338/1997)
Ifølge Adoptionsudvalgets kommissorium kunne udvalget endvidere fremsætte forslag til andre ændringer af adoptionsloven og de administrative regler på området end dem, der var nødvendige for, at Danmark kunne ratificere Haagerkonventionen.
Udvalget blev i den forbindelse i kommissoriet særligt anmodet om at overveje, om der var behov for at ændre de gældende regler om aldersforskellen mellem et adoptivbarn og adoptanterne, således at disse regler blev mere fleksible.
I en beretning afgivet af Folketingets Retsudvalg den 30. maj 1996 over forslag til folketingsbeslutning om liberalisering af adoptionslovgivningen (Beslutningsforslag nr. B 112, 1995-96) tilkendegav Retsudvalget, at man ønskede, at justitsministeren anmodede Adoptionsudvalget om at belyse og overveje en række yderligere problemstillinger vedrørende adoption.
Adoptionsudvalget har på den baggrund i juni 1997 afgivet sin anden og afsluttende betænkning (betænkning nr. 1338/1997 om international adoption).
2. Formålet med lovforslaget
Lovforslaget har til formål at gennemføre en revision af adoptionslovens regler med hensyn til adoption af udenlandske børn.
Med lovforslaget søges reglerne om undersøgelse og godkendelse af kommende adoptanter gjort mere tidssvarende og smidige, bl.a. ved at adoptanterne får en højere grad af medbestemmelse og ansvar i forbindelse med adoptionen, samtidig med, at myndighedernes kontrolfunktion træder i baggrunden.
Der foreslås således indført et faseopdelt undersøgelses- og godkendelsesforløb og et adoptionsforberedende kursus, der skal hjælpe adoptanterne til i højere grad selv at kunne vurdere, om de har ressourcer til at adoptere et udenlandsk barn.
Reglerne om godkendelse af de udenlandske myndigheders anvisning af et barn til de enkelte ansøgere (»matchingforslag«) foreslås ligeledes ændret, bl.a. således at de amtskommunale adoptionssamråd for fremtiden ikke skal godkende et barn, der er bragt i forslag, hvis den danske formidlende organisation finder, at barnet ligger inden for ansøgernes godkendelse.
Ved lovforslaget foreslås endvidere bl.a. ændringer i reglerne om aldersforskel mellem adoptanter og adoptivbørn og reglerne om det antal børn, et par kan adoptere.
Lovforslaget bygger på Adoptionsudvalgets betænkning nr. 1338/1997 om international adoption, der er omtalt ovenfor under pkt. 1.3. (i det følgende benævnt betænkningen).
Lovforslaget svarer med enkelte ændringer til lovforslag nr. L 149, der blev fremsat af justitsministeren den 17. december 1997. De ændringer, der er foretaget, er i det væsentlige af redaktionel karakter. Herudover er lovforslaget udbygget med nye statistiske oplysninger (lovforslagets bilag 3 og 4), der er fremkommet i august 1998.
3. Undersøgelse og godkendelse af adoptanter
3.1. De gældende regler
Efter adoptionslovens § 4 a er det en betingelse for at adoptere et udenlandsk barn, at ansøgerne efter en foretagen undersøgelse er blevet godkendt som adoptanter.
At adoptanterne skal være fundet egnet til at adoptere følger endvidere af såvel Den Europæiske Adoptionskonvention fra 1967 som af Haagerkonventionen fra 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner, jf. nærmere betænkningen side 18-19.
Afgørelse om, hvorvidt ansøgerne kan godkendes som adoptanter, træffes af adoptionssamrådet i den amtskommune, hvor ansøgerne bor eller opholder sig, jf. adoptionslovens § 25 a, stk. 1, og adoptionsbekendtgørelsens § 5, stk. 1 (bekendtgørelse nr. 597 af 5. september 1986 med senere ændringer).
Den undersøgelse af adoptanternes forhold, der danner grundlaget for samrådets afgørelse, foretages af den pågældende amtskommune, jf. adoptionslovens § 25 a, stk. 1.
Undersøgelsen består normalt af en orienterende samtale med begge ansøgere (ægtefæller) efterfulgt af en samtale med ansøgerne hver for sig og et besøg i ansøgernes hjem.
Undersøgelsen skal bl.a. belyse en række spørgsmål vedrørende ansøgernes personlighed, økonomiske og personlige forhold, baggrunden for ønsket om at adoptere osv. På baggrund af samtalerne og besøget i hjemmet udarbejder sagsbehandlerne en redegørelse til adoptionssamrådet. Oplysningerne indgår endvidere i en rapport om ansøgerne, der skal sendes til giverlandet med henblik på det pågældende lands vurdering af ansøgerne og anvisning af et barn til dem (matching).
Med hensyn til undersøgelsens form og indhold henvises i øvrigt til betænkningen side 96-98.
Et samråds afslag på en ansøgning om godkendelse som adoptant kan indbringes for Adoptionsnævnet, jf. adoptionslovens § 25 b, stk. 1. Adoptionsnævnet kan i den forbindelse tage stilling til eventuelle sagsbehandlingsfejl i samrådet.
Adoptionsnævnet havde endvidere indtil en ændring af adoptionsloven i 1984 (lov nr. 216 af 16. maj 1984) kompetence til at fastsætte generelle regler vedrørende betingelserne for godkendelse som adoptant og til at føre tilsyn med bl.a. samrådene. Om baggrunden for lovændringen henvises til Folketingstidende 1983-84, 2. samling, Tillæg A, spalte 197-212.
Kompetencen til at fastsætte regler om godkendelse som adoptant og om adoptionssagers behandling tilkommer nu justitsministeren, jf. adoptionslovens § 25. Hjemlen er bl.a. udnyttet til udsendelse af adoptionscirkulæret (cirkulære nr. 99 af 5. september 1986) og udgør grundlaget for de cirkulæreskrivelser, som Civilretsdirektoratet løbende udsender om konkrete og generelle adoptionsretlige spørgsmål. Civilretsdirektoratet fører endvidere tilsyn med samrådene, bl.a. ved at en række sager efter adoptionscirkulærets § 15 skal forelægges for direktoratet. Forelæggelsespligten er bl.a. med til at give direktoratet et bredt overblik over de særlige sagskategorier og indsigt i myndighedernes behandling af sagerne og giver ofte direktoratet anledning til at oplyse myndighederne om regler og sagsbehandlingsspørgsmål. Der henvises til betænkningen side 134-136.
Efter § 61 i lov om kommunernes styrelse fører Indenrigsministeriet tilsyn med, at amtskommunerne overholder lovgivningen. Tilsynet omfatter imidlertid alene den virksomhed, der varetages af amtskommunen, det vil sige amtsrådet, udvalgene og den amtskommunale forvaltning. Derimod omfatter tilsynet ikke nævn og udvalg m.v., der selvstændigt og uafhængigt af amtsrådet varetager opgaver. Indenrigsministeriets tilsyn omfatter heller ikke den sagsbehandling, som amtskommunen udfører som sekretariat for et sådant nævn eller udvalg m.v. Indenrigsministeriet fører således ikke tilsyn med adoptionssamrådene og samrådssekretariaterne.
3.2. Adoptionsudvalgets overvejelser
3.2.1. Faseopdelt undersøgelses- og godkendelsessystem
I betænkningen side 28-29 redegøres for den kritik, der har været rejst mod det nugældende undersøgelses- og godkendelsessystem.
På baggrund heraf foreslår Adoptionsudvalget, at reglerne ændres, således at undersøgelsen af ansøgerne opdeles i tre adskilte faser.
Forslaget har bl.a. til formål, at ansøgere, som opfylder de generelle godkendelseskrav, der stilles til adoptanter, i højere grad selv skal vurdere, om de virkelig ønsker og har ressourcer til at adoptere et udenlandsk barn. For at ruste ansøgerne bedre til at foretage denne vurdering foreslår udvalget, at der indføres et obligatorisk adoptionsforberedende kursus for ansøgerne.
Forslaget om et faseopdelt godkendelsessystem skal endvidere ses på baggrund af, at Adoptionsudvalget har fundet det væsentligt, at der i videst muligt omfang opstilles klare og målbare godkendelseskriterier, hvis opfyldelse kan afklares i en meget tidlig fase af adoptionsforløbet - uden at en individuel vurdering af ansøgerne dog helt kan undværes.
Et mindretal i udvalget (Landsforeningen Adoption og Samfunds repræsentant), der er enig i forslaget om at indføre et faseopdelt undersøgelses- og godkendelsessystem, har anført, at der er behov for at præcisere hensigten med og indholdet i de tre faser, idet en mangel på præcision i formuleringerne kan medføre, at adoptionssystemet udvikler sig til »det værst tænkelige scenario« - nemlig fastholdelse af det nuværende system udbygget med et obligatorisk kursus. Der henvises til betænkningen side 33-35.
3.2.2. Større grad af ensartethed i samrådenes praksis og tilsyn med samrådene
Adoptionsudvalget har anført, at den kritik, der i de seneste års debat har været rejst om uensartethed i samrådenes behandling og afgørelse af ansøgninger om godkendelse som adoptant, næppe helt kan afvises. I betænkningen er som bilag 7 optrykt en statistik over samrådenes og Adoptionsnævnets afgørelser om godkendelse som adoptanter. Som det fremgår af betænkningen side 136, er der tale om en foreløbig statistik. I bilag 2 til lovforslaget er medtaget statistiske oplysninger, der er fremkommet efter afgivelsen af betænkningen vedrørende samrådenes sager om godkendelse af adoptanter i 1996. I bilag 3 til lovforslaget er endvidere medtaget statistiske oplysninger, der er fremkommet i august 1998 vedrørende samrådenes og Adoptionsnævnets sager om godkendelse af adoptanter i 1997.
Udvalget har i lyset af de klare fordele, der er knyttet til, at adoptionssagerne behandles og vurderes regionalt i 16 amtskommunale adoptionssamråd, ikke fundet grund til at overveje en centralisering af disse funktioner. Udvalget har derimod fundet, at der på anden vis bør iværksættes forskellige tiltag med henblik på en større grad af ensartethed i samrådenes praksis.
Et flertal i udvalget (alle bortset fra Adoption og Samfunds repræsentant) foreslår på den baggrund, at Adoptionsnævnets ansvarsområde udvides, således at nævnet fremover skal fungere som tilsynsmyndighed i forhold til samrådene. Flertallet har i den forbindelse lagt vægt på, at Adoptionsnævnet i forbindelse med sin virksomhed som rekursinstans har kendskab til sagsrutinerne og forskelle i samrådenes praksis. Flertallet har endvidere lagt vægt på, at Adoptionsnævnet som følge af sin sammensætning har en bred sagkundskab til rådighed, og at det har oparbejdet en betragtelig viden om international adoption og tillige er præget af en høj grad af kontinuitet, der må anses for at være af stor betydning for kvaliteten af et tilsyn. Der henvises til betænkningen side 137-138.
Et mindretal i udvalget (Adoption og Samfunds repræsentant) finder, at der er en række argumenter, der taler imod at flytte tilsynet med samrådene og de amtslige opgaver til Adoptionsnævnet.
Mindretallet har anført, at det kan være vanskeligt at se, hvordan en flytning af opgaven fra centralmyndigheden (Civilretsdirektoratet) kan være forenelig med en styrket indsats på området. Der vil i dette tilfælde kunne skabes tvivl om ansvarsfordelingen mellem Civilretsdirektoratet og Adoptionsnævnet og i forhold til amtskommunerne og Indenrigsministeriet.
Mindretallet har endvidere henvist til, at Adoptionsnævnets medlemmer har kompetence med hensyn til konkrete forhold i forbindelse med godkendelse af adoptionsansøgninger og børn. Tilsynsopgaven spænder imidlertid videre og omfatter bl.a. vigtige spørgsmål omkring arbejdsmetoder og organisation. Her er det ifølge mindretallet vanskeligt at forvente, at Adoptionsnævnet har de nødvendige kvalifikationer, mens det må være naturligt at knytte denne forventning til Civilretsdirektoratet.
Mindretallet har endelig henvist til, at et særligt problem i forbindelse med den kritik af samrådenes og amtskommunernes virke på området, der gennem årene har været rejst, har været, at området synes at have unddraget sig politisk kontrol. Det synes derfor ifølge mindretallet ikke logisk at flytte tilsynet væk fra et område under ministeransvar.
Sammenfattende finder mindretallet, at der er meget, der taler for at lade tilsynsopgaverne forblive i Civilretsdirektoratet, men at tilsynsopgaven må opprioriteres. Der henvises til betænkningen side 144-145.
3.2.3. Placering af samrådene og samrådssekreta riaterne
Et mindretal i udvalget (Foreningen af Statsamtsjurister og Foreningen af Statsamtmænds repræsentant) har anført, at samrådene og samrådssekretariaterne, der i dag henhører under amtskommunerne, bør henlægges til statsamterne, således at både forundersøgelse og bevillingsudstedelse foretages i statsamtligt regi. Mindretallet har bl.a. henvist til, at en samling af alle dele af en adoptionssags behandling og afgørelse under samme myndighed vil medføre kortere sagsbehandlingstid og betyde en forenklet og mere overskuelig betjening af adoptionsansøgere.
Udvalgets flertal (alle øvrige medlemmer) går derimod ind for at bevare samrådene og samrådssekretariaterne under amtskommunerne. Flertallet henviser bl.a. til, at en væsentlig grund til at flytte en opgave fra én myndighed til en anden i almindelighed må være, at der herved opnås en forbedring, f.eks. i form af kortere sagsbehandlingstid, større overskuelighed for borgerne eller større ensartethed i afgørelserne, men at man ikke umiddelbart finder, at sådanne hensyn taler for at overflytte samrådssekretariaterne til statsamtligt regi.
Der henvises til betænkningen side 40-41.
3.3. Justitsministeriets forslag
3.3.1. Faseopdelt undersøgelses- og godkendelsessystem
Justitsministeriet er enig med Adoptionsudvalget i, at der er behov for at ændre de nuværende regler for undersøgelse og godkendelse af personer, der ansøger om at blive godkendt som adoptanter.
Justitsministeriet kan derfor tilslutte sig udvalgets forslag om at opdele undersøgelses- og godkendelsesforløbet i tre adskilte faser.
Justitsministeriet er dog samtidig enig med mindretallet i, at forslaget om et nyt, faseopdelt undersøgelses- og godkendelsesforløb ikke blot må føre til en udbygning af det hidtidige system.
Meningen er, at det nye undersøgelses- og godkendelsesforløb skal være - og blive opfattet som - bedre end det gamle, herunder ved, at undersøgelsen i højere grad får karakter af en dialog mellem ansøgerne og myndighederne og ved, at det meget tidligt i forløbet afklares, om ansøgerne opfylder de generelle betingelser for at blive godkendt som adoptanter.
Justitsministeriet foreslår, at undersøgelses- og godkendelsesforløbet tilrettelægges således
Fase 1
I fase 1 indgives ansøgningen om godkendelse som adoptanter til amtskommunen, og ansøgerne udfylder et skema med oplysning om bl.a. ansøgernes alder, civilstand, beskæftigelse og boligforhold og et skema om helbredserklæring til brug ved adoption. Ansøgerne bliver endvidere bedt om at give samtykke til, at amtskommunen kan indhente oplysninger om ansøgernes straf- og skatteforhold.
Endvidere finder der som hidtil en orienterende samtale sted mellem ansøgerne og amtskommunens sagsbehandler. Ved denne samtale modtager ansøgerne nærmere oplysninger om adoptionssagens forløb, hvilke krav der stilles til adoptivforældre, hvilke emner der skal belyses, og hvad oplysningerne skal bruges til.
På baggrund af de modtagne oplysninger træffer adoptionssamrådet afgørelse om, hvorvidt de generelle krav for godkendelse som adoptant er opfyldt. Er kravene ikke opfyldt, får ansøgeren med det samme afslag på ansøgningen. En ansøger skal således ikke igennem alle 3 faser, hvis det allerede efter fase 1 er klart, at ansøgningen ikke kan imødekommes.
I fase 1 bør der efter Justitsministeriets opfattelse tages stilling til, om ansøgerne opfylder kravene til alder, antal børn, boligforhold, samlivets varighed, strafforhold m.v. Der bør endvidere så vidt muligt tages stilling til, om ansøgernes helbredsforhold er til hinder for godkendelse som adoptanter.
Justitsministeriet er enig med Adoptionsudvalget i, at spørgsmålet om godkendelse af adoptivforældre så vidt muligt bør afgøres efter målbare kriterier. Derved får ansøgerne mulighed for i højere grad at forudse udfaldet af deres ansøgning, og samrådenes godkendelsespraksis bliver mere ensartet.
Efter Justitsministeriets opfattelse må der imidlertid i et vist omfang foretages en konkret vurdering af, om betingelserne for godkendelse er opfyldt. Det vil således efter Justitsministeriets opfattelse ikke være hensigtsmæssigt f.eks. at opstille præcise krav til boligens størrelse. Det afgørende må være, om boligen kan anses for egnet til at udgøre de fysiske rammer for et barns opvækst, og i den forbindelse vil forhold som boligens beliggenhed, indretning m.v. kunne spille en lige så stor rolle som dens størrelse. På samme måde bør der efter Justitsministeriets opfattelse ikke opstilles præcise krav til adoptanternes indkomstforhold, idet andre forhold som f.eks. familiens forbrugsmønster vil kunne spille en lige så stor rolle for, om adoptanterne i økonomisk henseende vil kunne sikre barnet en god opvækst.
Det vil efter Justitsministeriets opfattelse heller ikke være hensigtsmæssigt - om overhovedet muligt - at opstille positiv- og negativlister over helbreds- og strafforhold. Der bør således være plads til, at samrådene og Adoptionsnævnet ved afgørelsen af, om en ansøger kan godkendes som adoptant, tager hensyn til de konkrete omstændigheder i sagen.
Fase 2
I fase 2 skal ansøgere, der opfylder de generelle betingelser for at blive godkendt som adoptanter, gennemgå et obligatorisk, adoptionsforberedende kursus. Formålet med kurset er bl.a. at give ansøgerne grundlag for selv at vurdere, om de har ressourcer til at adoptere et udenlandsk barn.
Kurserne vil bl.a. skulle sætte ansøgerne i stand til over for dem selv at få prøvet og bekræftet deres motiv til at adoptere, og ansøgerne vil blive undervist og rådgivet om en række forhold, der er af betydning ved adoption af et udenlandsk barn, herunder adoptivbørnenes baggrund, børnenes tilpasning i familien, børnenes reaktioner på nye omgivelser og omgivelsernes reaktioner på børnene m.v.
Med hensyn til spørgsmålet om kursets indhold og varighed m.v. og om kurser for andre end førstegangsansøgende henvises til pkt. 5.3 nedenfor.
Fase 3
I fase 3 skal det afgøres, om de ansøgere, der opfylder de generelle betingelser for at blive godkendt som adoptanter, og som efter deltagelse i det adoptionsforberedende kursus oplyser, at de opretholder ønsket om at adoptere, også efter en individuel vurdering kan anses for egnede som adoptivforældre.
En stor del af de afslag på ansøgninger om godkendelse som adoptant, der gives efter de gældende regler, sker med henvisning til, at de generelle krav ikke er opfyldt.
Sigtet med det obligatoriske, adoptionsforbereden- de kursus i fase 2 er bl.a., at de ansøgere, der ganske vist opfylder de generelle krav, men som alligevel ikke er egnede som adoptanter, selv kommer til at indse dette og derfor tilbagekalder deres ansøgning.
Det må på den baggrund forventes, at antallet af sager, hvor det i fase 3 viser sig nødvendigt efter en individuel vurdering at nægte ansøgerne godkendelse som adoptanter, bliver begrænset. Der bør dog efter Justitsministeriets opfattelse ikke - som foreslået af et mindretal i Adoptionsudvalget (Landsforeningen Adoption og Samfunds repræsentant) (betænkningen side 35) - på forhånd sættes tal på, hvilken afslagsprocent i fase 3 der kan accepteres.
Undersøgelsen i fase 3 må forventes i hovedparten af sagerne at kunne koncentreres om en individuel beskrivelse af ansøgerne. Denne beskrivelse vil dels have til formål at give samrådet det fornødne grundlag for at træffe afgørelse om godkendelse som adoptant og fastsætte de nærmere rammer for godkendelsen (herunder om ansøgerne kan godkendes til et lille eller et større barn), dels at give de udenlandske myndigheder det fornødne grundlag for deres afgørelse om godkendelse af ansøgerne og anvisning af et barn (matching).
Beskrivelsen må tilvejebringes i et samarbejde mellem sagsbehandler og ansøgere under det antal samtaler, herunder et hjemmebesøg, der i den enkelte sag må anses for nødvendig.
Justitsministeriet forudsætter herved, at omfanget af fase 3 skal være klart mere begrænset end en forundersøgelse med henblik på godkendelse som adoptant efter de nugældende regler. Det indebærer bl.a., at en række forhold, der er omtalt i betænkningen kapitel 4, herunder indstilling til børn og unge, familiære forhold m.v., i almindelighed forudsættes tillagt betydeligt mindre vægt end efter hidtidig praksis. Det forudsættes således, at det klart skal have undtagelsens karakter, at der bliver givet afslag på godkendelse som adoptant i denne fase.
Hvis sagsbehandleren er i tvivl om, hvorvidt ansøgerne bør godkendes som adoptanter, må undersøgelsen dog ventes at blive mere omfattende, eventuelt med inddragelse af en anden sagsbehandler og efter omstændighederne psykiatrisk eller psykologisk bistand.
3.3.2. Større grad af ensartethed i samrådenes praksis og tilsyn med samrådene
Justitsministeriet er enig med Adoptionsudvalget i, at der bør søges opnået en større grad af ensartethed i samrådenes praksis.
Det bør efter Justitsministeriets opfattelse i princippet være sådan, at en sag om godkendelse som adoptant alt andet lige får den samme behandling og det samme udfald, uanset hvor i landet ansøgerne bor. De statistiske oplysninger, der er omtalt ovenfor under pkt. 3.2.2. og i bilag 2 og 3 til lovforslaget, synes imidlertid at vise, at det ikke helt er tilfældet.
En højere grad af ensartethed i behandlingen og afgørelsen af sagerne vil efter Justitsministeriets opfattelse kunne bidrage væsentligt til at styrke tilliden til og tilfredsheden med adoptionssystemet og dermed imødekomme den kritik af det, der har været rejst.
Adoptionsnævnet bidrager gennem sin virksomhed som klageinstans i forhold til samrådenes afgørelser til en ensartet praksis i de 16 adoptionssamråd. Når de statistiske oplysninger alligevel viser en vis uensartethed i praksis, skyldes det formentlig bl.a., at Adoptionsnævnet efter de gældende regler kun får forelagt sager og dermed kun har mulighed for at gribe korrigerende ind i tilfælde, hvor der er givet afslag på godkendelse som adoptant.
Antallet af klagesager, der bliver forelagt for Adoptionsnævnet, må endvidere forventes at falde i de kommende år som følge af det foreslåede nye undersøgelses- og godkendelsessystem, jf. ovenfor pkt. 3.2.1. Også af denne grund vil Adoptionsnævnet være afskåret fra gennem virksomheden som klageinstans at sikre den ønskede højere grad af ensartethed i samrådenes praksis.
For at opnå en højere grad af ensartethed i samrådenes praksis er det derfor nødvendigt enten at udvide Adoptionsnævnets opgaver til også at omfatte tilsynet med samrådene eller at intensivere det tilsyn, der i dag udøves af Civilretsdirektoratet.
Justitsministeriet er enig med Adoptionsudvalgets flertal i, at Adoptionsnævnet må antages at have de bedste forudsætninger for at føre tilsyn med samrådene. Justitsministeriet foreslår derfor, at det i adoptionslovens § 25 b fastsættes, at Adoptionsnævnet fører tilsyn med samrådene efter regler fastsat af justitsministeren.
Kompetencen til at fastsætte generelle regler om godkendelse som adoptant og om adoptionssagers behandling skal efter forslaget fortsat ligge hos justitsministeren (Civilretsdirektoratet), jf. adoptionslovens § 25.
3.3.3. Placering af samrådene og samrådssekretariaterne
Efter Justitsministeriets opfattelse vil der næppe med hensyn til ensartethed i afgørelserne om godkendelse som adoptant eller med hensyn til sagsbehandlingstid m.v. være væsentlige fordele forbundet med som foreslået af et mindretal i Adoptionsudvalget at flytte samrådene og samrådssekretariaterne fra amtskommunerne til statsamterne.
Amtskommunerne besidder betydelig faglig ekspertise vedrørende børns vilkår og udviklingsmuligheder, og der vil derfor næppe heller med hensyn til sagsbehandlingens og samrådsafgørelsernes kvalitet kunne vindes noget ved en sådan flytning. Det forhold, at adoptionsbevillingen udstedes af statsamtet, kan efter Justitsministeriets opfattelse heller ikke begrunde en flytning.
Justitsministeriet foreslår derfor i overensstemmelse med flertallet i udvalget, at samrådene og samrådssekretariaterne som hidtil skal henhøre under amtskommunerne.
4. De formidlende organisationer
4.1. De gældende regler
Adoptionsformidlingen af udenlandske børn varetages af de formidlende organisationer Adoption Center, DanAdopt og Terre des Hommes, som justitsministeren efter adoptionslovens § 30 har givet tilladelse til at yde adoptionshjælp.
Justitsministeren (Civilretsdirektoratet) har i de formidlende organisationers autorisationer fastsat de nærmere rammer for organisationernes virksomhed og fører tilsyn med overholdelsen heraf. Om de formidlende organisationers virksomhed og om omfanget af tilsynet med organisationerne henvises til betænkningen side 160 ff.
En sag om adoption af et udenlandsk barn indledes ved, at ansøgerne retter henvendelse til en af de tre godkendte formidlende organisationer, der herefter på ansøgernes vegne indsender en ansøgning om godkendelse som adoptanter til amtskommunen.
Der er imidlertid i princippet ikke noget til hinder for, at ansøgere i Danmark søger at gennemføre en privat fremmedadoption uden bistand fra en formidlende organisation. Om private fremmedadoptioner henvises til betænkningen side 153-154. Den bemyndigelse, som justitsministeren efter adoptionslovens § 30, stk. 3, har til at fastsætte regler om, at personer, der ønsker at adoptere, skal søge bistand hos en godkendt formidlende organisation, er således ikke udnyttet.
4.2. Adoptionsudvalgets overvejelser
4.2.1. Betingelserne for autorisation
Adoptionsudvalgets flertal (alle bortset fra Adoption og Samfunds repræsentant) finder ikke, at der er grundlag for at ændre på kravene til organisationer, der ønsker at få autorisation til adoptionsformidling.
Et mindretal i udvalget (Adoption og Samfunds repræsentant), der i øvrigt er kritisk over for de gældende autorisationers indhold, finder, at der bør opstilles specifikke krav, således at enhver organisation, der opfylder betingelserne, kan og skal autoriseres.
Der henvises til betænkningen side 182-183.
4.2.2. Tilsynet med de formidlende organisationer
Der er i Adoptionsudvalget enighed om, at der bør ske en styrkelse af tilsynet med de formidlende organisationers virksomhed. Det skyldes bl.a. Haagerkonventionens krav til tilsynsvirksomheden samt forslaget om en ændret procedure for godkendelse af udenlandske matchingforslag, der er omtalt nedenfor under pkt. 11.
Et flertal i udvalget (alle bortset fra Adoption og Samfunds repræsentant) foreslår, at tilsynet med de formidlende organisationers behandling af udenlandske matchingforslag og med organisationernes virksomhed i udlandet henlægges til Adoptionsnævnet.
Det almindelige tilsyn med de formidlende organisationer, herunder med de organisationsmæssige og økonomiske forhold, samt beføjelserne til eventuelt at skride ind over for organisationerne, bør derimod efter flertallets opfattelse fortsat ligge hos Civilretsdirektoratet, der har meddelt organisationerne autorisation. Der henvises til betænkningen side 139-140.
Et mindretal i udvalget (Adoption og Samfunds repræsentant) finder, at tilsynet med de formidlende organisationer bør forblive i Civilretsdirektoratet, men at tilsynsopgaverne bør opprioriteres. Der henvises til betænkningen side 144-145.
Mindretallet har i øvrigt på en række punkter rejst kritik af de formidlende organisationers og tilsynsmyndighedens virksomhed. Disse kritikpunkter - som de formidlende organisationer finder overraskende og udokumenterede - vil blive søgt afklaret i en dialog mellem de formidlende organisationer, Adoption og Samfund og Civilretsdirektoratet. Der henvises til betænkningen side 175-178.
4.2.3. Tilmelding til en formidlende organisation
Efter Adoptionsudvalgets opfattelse bør internationale adoptioner i videst muligt omfang gennemføres af en autoriseret formidlende organisation. Efter udvalgets opfattelse bør det overvejes at udnytte bemyndigelsen i adoptionslovens § 30, stk. 3, til at fastsætte, at personer, der ønsker at adoptere, bortset fra tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, skal søge bistand hos en formidlende organisation. Der henvises til betænkningen side 166.
Udvalget har endvidere drøftet, på hvilket tidspunkt i undersøgelses- og godkendelsesforløbet en adoptionsansøger bør være tilmeldt en formidlende organisation.
Et flertal i udvalget (6 medlemmer: formanden, repræsentanterne for de formidlende organisationer og repræsentanterne for statsamterne og amtskommunerne) finder, at den gældende ordning, hvorefter adoptionssager normalt indledes med, at adoptionsansøgerne henvender sig til en af de tre formidlende organisationer, bør bevares.
Et mindretal i udvalget (3 medlemmer: Justitsministeriets repræsentanter og repræsentanten for Adoption og Samfund) finder, at tilmelding til en formidlende organisation først bør kræves, når fase 2 er gennemført.
Der henvises til betænkningen side 36-40.
4.3. Justitsministeriets forslag
4.3.1. Betingelserne for autorisation
Justitsministeriet er enig med Adoptionsudvalgets flertal i, at der ikke er behov for at ændre reglerne for godkendelse af formidlende organisationer. Jusitsministeriet foreslår på den baggrund ingen ændringer i adoptionslovens § 30, stk. 1.
At drive adoptionsformidling stiller store krav til organisationen om bl.a. et bredt kontaktnet i giverlandene, et sagkyndigt personale, der kan betjene ansøgerne, et solidt økonomisk fundament, således at ansøgerne har sikkerhed for, at organisationen ikke pludselig ophører med at virke, osv.
Justitsministeriet har ikke kendskab til, at der er organisationer ud over de tre allerede godkendte, der ønsker tilladelse til at drive adoptionsformidling. Hvis der imidlertid på et tidspunkt fremkommer en sådan ansøgning, vil Justitsministeriet være positivt indstillet over for ansøgningen, hvis organisationen kan leve op til de samme betingelser, som de nuværende organisationer skal overholde.
4.3.2. Tilsynet med de formidlende organisationer
De formidlende organisationer varetager en så central funktion i det danske adoptionssystem, at der er en naturlig offentlig interesse i at sikre, at organisationernes arbejde tilrettelægges og udføres så hensigtsmæssigt og effektivt som muligt.
Justitsministeriet er på den baggrund enig i, at der som foreslået af et enigt Adoptionsudvalg - også repræsentanterne for de formidlende organisationer - bør ske en styrkelse af tilsynet med de formidlende organisationers virksomhed.
De formidlende organisationers autorisation meddeles af Justitsministeriet (Civilretsdirektoratet). På den baggrund bør det almindelige tilsyn med de formidlende organisationers organisationsmæssige og økonomiske forhold og beføjelsen til eventuelt at skride ind over for organisationerne efter Justitsministeriets opfattelse fortsat ligge hos Civilretsdirektoratet.
I forbindelse med forslaget om en ændret procedure for godkendelse af udenlandske matchingforslag, der er omtalt nedenfor under pkt. 11, får de formidlende organisationer for fremtiden et betydeligt ansvar for vurderingen af, om et udenlandsk matchingforslag ligger inden for ansøgernes godkendelse.
Justitsministeriet kan i den forbindelse tilslutte sig flertallets forslag om, at tilsynet med de formidlende organisationers behandling af udenlandske matchingforslag henlægges til Adoptionsnævnet. Adoptionsnævnet har således som klageinstans i forhold til samrådenes afgørelser oparbejdet et betydeligt erfaringsgrundlag og har dermed efter Justitsministeriets opfattelse de bedste forudsætninger for at føre tilsyn med de vurderinger, som de formidlende organisationer foretager med hensyn til, om udenlandske matchingforslag ligger inden for eller uden for ansøgernes godkendelse.
Justitsministeriet kan endvidere tilslutte sig flertallets forslag om at henlægge tilsynet med de formidlende organisationers virksomhed i udlandet til Adoptionsnævnet. Forslaget må bl.a. ses i sammenhæng med forslaget omtalt nedenfor under pkt. 13 om, at Adoptionsnævnet skal være ansvarlig for at indhente, bearbejde og formidle viden på adoptionsområdet, såvel på nationalt som på internationalt plan. Derved opnår Adoptionsnævnet de informationer om den internationale udvikling på adoptionsområdet, som må anses for en forudsætning for et effektivt tilsyn med de formidlende organisationers virksomhed i udlandet.
Da beføjelsen til eventuelt at skride ind over for de formidlende organisationer som nævnt fortsat bør ligge hos Civilretsdirektoratet, må Adoptionsnævnet indberette sagen til Civilretsdirektoratet, hvis nævnet i forbindelse med sin tilsynsvirksomhed er blevet opmærksom på forhold, der efter nævnets opfattelse gør det nødvendigt at gribe ind over for organisationerne. Der vil dog ikke være noget til hinder for, at Adoptionsnævnet på egen hånd retter henstillinger til organisationerne i anledning af tilsynsvirksomheden.
Adoptionsnævnets tilsynsvirksomhed med de formidlende organisationer, der forudsætter en ændring af adoptionslovens § 30, påtænkes udøvet i henhold til regler, der fastsættes af justitsministeren. Der påtænkes i den forbindelse fastsat regler om, at Civilretsdirektoratet kan indhente udtalelser fra Adoptionsnævnet om generelle og konkrete spørgsmål vedrørende de formidlende organisationer, og om nævnets underretning af direktoratet om forhold, som tilsynet giver anledning til.
4.3.3. Tilmelding til en formidlende organisation
Justitsministeriet er enig med mindretallet i udvalget i, at tilmelding til en formidlende organisation først bør kræves ved indledningen af fase 3.
Det er således efter Justitsministeriets opfattelse en naturlig konsekvens af den foreslåede nye undersøgelses- og godkendelsesordning, hvor der i fase 2 er indlagt et kursusforløb, at ansøgerne ikke behøver at vælge en formidlende organisation, før fase 2 er afsluttet, og ansøgerne derved har fået bedre forudsætninger for at vælge formidlende organisation.
Justitsministeriet er opmærksom på de fordele for ikke mindst adoptionsansøgerne selv i form af mulighed for vejledning m.v., der som anført af flertallet er forbundet med at være tilmeldt en formidlende organisation allerede fra tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om godkendelse som adoptant.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør det imidlertid være frivilligt for ansøgerne, om de ønsker at benytte sig af disse fordele, eller om de ønsker at vente med at tilmelde sig en formidlende organisation, indtil fase 2 er overstået, og ansøgerne dermed gennem kursusforløbet har fået bedre forudsætninger for at vælge organisation og er blevet sikre på deres ønske om at adoptere.
Derimod bør der efter Justitsministeriets opfattelse stilles krav om, at ansøgerne er tilmeldt en formidlende organisation, inden de påbegynder fase 3. En ansøger bør normalt ikke kunne godkendes som adoptant, medmindre den pågældende er tilmeldt en godkendt formidlende organisation. Det bør således fastholdes, at adoption af udenlandske børn bør gennemføres med bistand af de formidlende organisationer, som er godkendt hertil, og ikke på den måde, at godkendte adoptionsansøgere på egen hånd søger at opspore et barn i udlandet (private fremmedadoptioner).
5. Rådgivning og vejledning af adoptionsansøgere
5.1. De gældende regler
Efter den nuværende ordning sker den rådgivning og vejledning, som det offentlige yder til ansøgere om adoption, hovedsagelig i forbindelse med de samtaler, som amtskommunens sagsbehandlere har med de pågældende som led i undersøgelsen af, om ansøgerne kan godkendes som adoptanter.
Det offentlige yder endvidere rådgivning af personer, der er blevet godkendt som adoptanter, både i forbindelse med, at et barn bringes i forslag, og umiddelbart efter hjemtagelsen af barnet.
Adoptionsansøgere og adoptanter har også mulighed for at modtage rådgivning og vejledning hos de formidlende organisationer Adoption Center, Dan- Adopt og Terres des Hommes og hos Landsforeningen Adoption og Samfund, der er en privat forening af adoptivforældre og voksne adopterede. Der henvises til betænkningen side 103-108.
5.2. Adoptionsudvalgets overvejelser
Adoptionsudvalget har fundet, at der er behov for at styrke rådgivningen af adoptionsansøgere. Udvalget har derfor foreslået, at der indføres et adoptionsforberedende kursus, der skal være obligatorisk for førstegangsansøgere og frivilligt for personer, der har adopteret tidligere.
Kurset skal efter forslaget placeres som fase 2 i det foreslåede nye undersøgelses- og godkendelsesforløb, jf. ovenfor pkt. 3.3, men skal i øvrigt være adskilt fra dette forløb. De oplysninger om ansøgerne, der kommer frem under kurset, må således ikke videregives til brug for undersøgelsen og godkendelsen.
Adoptionsudvalget har skitseret de hovedtemaer, der bør indgå i kursusforløbet. Det drejer sig bl.a. om ansøgernes motiv for at adoptere, adoptivbarnets baggrund, adoptivbarnets tilpasning i familien, adoptivbarnets reaktioner på de nye omgivelser og adoptivbarnets følelser. Der henvises til betænkningen side 114-115.
Adoptionsudvalget har fundet, at kursusforløbet er en offentlig opgave, og at det er en følge af Haager- konventionens artikel 9, litra c, at den myndighed, der i henhold til konventionen er udpeget som centralmyndighed (i Danmark Civilretsdirektoratet), har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af det adoptionsforberedende kursus. Udvalget peger i den forbindelse på muligheden af, at dette sker i samarbejde mellem de involverede myndigheder og organisationer, herunder Civilretsdirektoratet, Adoptionsnævnet, de formidlende organisationer og Landsforeningen Adoption og Samfund. Der henvises til betænkningen side 114 og side 141.
5.3. Justitsministeriets forslag
Justitsministeriet er enig med Adoptionsudvalget i, at der er behov for at styrke det offentliges rådgivning og vejledning af personer, der ansøger om godkendelse som adoptanter til et barn fra et andet land.
Justitsministeriet kan derfor tilslutte sig Adoptionsudvalgets forslag om indførelsen af et adoptionsforberedende kursus, der placeres som fase 2 i det nye undersøgelses- og godkendelsesforløb.
Da deltagelsen i kurset ikke alene er i ansøgernes egen, men også i adoptivbørnenes og det offentliges interesse, er Justitsministeriet enig med udvalget i, at kurset bør være obligatorisk for førstegangsansøgere.
Det Danske Center for Menneskerettigheder har i forbindelse med høringen over betænkningen anført, at det ikke forekommer ganske stemmende med Haagerkonventionen generelt at fritage ansøgere, der tidligere har adopteret, fra det obligatoriske kursus. Med henvisning til konventionens bærende princip om hensynet til barnets bedste, vil også andengangsansøgere i nogle tilfælde efter Centrets opfattelse have behov for rådgivning. Som eksempel nævner Centret, at et (måske) større barns integration i en familie med et adopteret eller et biologisk barn i mange tilfælde kan forudsætte en vis rådgivning med hensyn til søskendeaccept og søskendejalousi.
Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at samrådet får mulighed for efter regler fastsat af justitsministeren at bestemme, at personer, der tidligere har adopteret et barn fra et andet land, skal deltage i et adoptionsforberedende kursus for på ny at blive godkendt som adoptanter til et sådant barn, hvis der er behov for det, jf. forslaget til § 25 c, stk. 2.
De nærmere regler om indholdet og tilrettelæggelsen af kurserne vil blive fastsat af justitsministeren, jf. forslaget til § 25 c, stk. 3. Justitsministeriet er i den forbindelse indstillet på at fastsætte regler om, at ansøgerne skal have bevis for gennemførelsen af kurset, men der påtænkes ikke fastsat krav om prøver eller eksamen i forbindelse med afslutningen af kurset.
Justitsministeriet (Civilretsdirektoratet) vil i øvrigt inddrage de berørte myndigheder og organisationer i tilrettelæggelsen af kurserne.
Med hensyn til indholdet af de obligatoriske kurser for førstegangsansøgere er Justitsministeriet indstillet på at tage udgangspunkt i den opregning af hovedtemaer, der er anført i betænkningen side 114- 115. Under kursusforløbet bør man således bl.a. komme ind på adoptanternes motiv for at adoptere, adoptivbarnets tilpasning i den nye familie, barnets reaktion på de nye omgivelser og omgivelsernes reaktion på barnet. Man bør endvidere komme ind på behovet for senere at tale med barnet om dets
baggrund og forskellige følelsesmæssige forhold, herunder eventuelle identitetsproblemer hos barnet.
Kurserne vil af hensyn til deltagerne blive søgt afviklet flere steder i landet og med så hyppige mellemrum, at behandlingen af ansøgningerne om godkendelse som adoptant ikke unødigt forsinkes.
I medfør af forslaget til § 25 c, stk. 3, kan justitsministeren fastsætte regler om betaling for deltagelsen i kurserne. Justitsministeriet er indstillet på at fastsætte betalingen svarende til ca. 1/3 af de samlede udgifter. Det vil for så vidt angår kurserne for førstegangsadoptanter sige ca. 5.000 kr. i alt for et ægtepar. Der henvises til pkt. 14 nedenfor om lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser.
6.Aldersforskel mellem adoptanter og adoptivbarn
6.1. De gældende regler
Efter adoptionsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1, kan en ansøger ikke, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, godkendes som adoptant, hvis der på tidspunktet for ansøgningens indgivelse er over 40 års aldersforskel mellem ansøger og barn.
Bestemmelsen indebærer, at en ansøger, der ønsker at blive godkendt til adoption af et lille barn (mellem 0-36 måneder), ikke må være fyldt 41 år på ansøgningstidspunktet.
Bestemmelsen opstiller ikke en fast aldersgrænse for ansøgeren, men et krav om, at der ikke, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, må være over 40 års aldersforskel mellem ansøger og barn. Der er således en fleksibilitet i bestemmelsen, som indebærer, at ansøgere, der er over 40 år, og som derfor normalt ikke vil kunne godkendes til adoption af et lille barn, vil kunne godkendes til adoption af et større barn.
Alderskravet skal være opfyldt på tidspunktet for ansøgningens indgivelse. Det betyder, at personer, der ansøger om at adoptere et lille barn, som følge af den tid, der går med at blive undersøgt og godkendt og få anvist et barn, vil kunne være 41-44 år ved modtagelsen af barnet.
Efter adoptionsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, kan betingelsen om 40 års aldersforskel mellem ansøger og barn fraviges, hvis ansøgerne inden rimelig tid - det vil i praksis sige ca. 1 1/2 år - efter at have modtaget et adoptivbarn ansøger om godkendelse til adoption af endnu et barn.
Bestemmelsen gør det muligt for adoptanter, der allerede har adopteret et barn, at adoptere endnu et barn, selv om de ikke opfylder den almindelige aldersbetingelse om en maksimal aldersforskel på 40 år mellem ansøgere og barn. Bestemmelsen indebærer, at adoptanterne, der som nævnt vil kunne være 41-44 år ved modtagelsen af det første lille barn, vil kunne være ca. 44-47 år ved modtagelsen af det andet lille barn.
6.2. Adoptionsudvalgets overvejelser
Der har i Adoptionsudvalget været enighed om, at det i almindelighed vil være at foretrække, at adoptivforhold stiftes inden for den aldersperiode, hvor en familie normalt får biologiske børn. Udvalget har herved bl.a. lagt vægt på, at adoptivbarnet ikke bør stilles yderligere anderledes end børn i biologiske familier ved, at adoptivbarnets forældre er betydeligt ældre end forældrene til adoptivbarnets jævnaldrende skolekammerater og venner. Udvalget har endvidere lagt vægt på, at adoptanterne ikke bør være for gamle, og at de har de nødvendige ressourcer under hele barnets opvækst.
Adoptionsudvalget har i den forbindelse anført, at det kan forekomme uhensigtsmæssigt at godkende ansøgere til adoption i tilfælde, hvor giverlandene ikke vil være indstillet på at medvirke hertil på grund af ansøgernes alder. Fastsættelsen af de danske alderskrav bør derfor efter udvalgets opfattelse næppe ske uden en vis hensyntagen til de reelle muligheder for, at giverlandene vil anvise ansøgerne et barn.
Der har i Adoptionsudvalget endvidere været enighed om, at det er til fordel for barn og familie, at den første adoption gennemføres tidligt, og at det bør overvejes, på hvilke måder man bedst kan gennemføre en holdningspåvirkning med sigte på, at adoption betragtes som et ligeværdigt alternativ til biologisk fødsel med teknisk bistand (kunstig befrugtning), og ikke som en sidste chance, når teknisk hjælp efter en række forsøg ikke har givet det ønskede resultat.
Mens der således har været enighed i udvalget om, at der bør iværksættes initiativer med henblik på at sikre, at den første adoption gennemføres tidligere, har der ikke i udvalget kunnet opnås enighed om at foreslå en generel skærpelse af aldersgrænserne som et middel hertil.
Et flertal i udvalget (5 medlemmer: formanden, repræsentanterne for Justitsministeriet, repræsentanten for statsamterne og repræsentanten for Terre des Hommes) har frarådet, at der gennemføres en generel lempelse af alderskravene for ansøgere til mindre børn mellem 0-36 måneder. Udgangspunktet for aldersreglerne bør således efter flertallets opfattelse fortsat være, at der på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om godkendelse som adoptant ikke må være over 40 års aldersforskel mellem ansøger og barn.
Flertallet finder dog, at en vis fleksibilitet vil være forsvarlig i tilfælde, hvor den ene ansøger er ældre end 40 år, men hvor den anden er noget yngre. Flertallet har endvidere for så vidt angår adoption af større børn og andre vanskeligt anbringelige børn anbefalet en større fleksibilitet over for alderskravene under forudsætning af, at ansøgerne - bl. a. gennem erfaring med egne børn - har de særlige kvalifikationer, der vil kunne medvirke til at sikre et gunstigt adoptionsforløb med et sådant barn.
Flertallet er delt i spørgsmålet om, hvorvidt den fleksibilitet med hensyn til alderskravet ved adoption af endnu et barn, som den gældende bestemmelse i adoptionsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, giver mulighed for, bør opretholdes.
3 medlemmer inden for flertallet (Justitsministeriets repræsentanter og repræsentanten for Terre des Hommes) har fundet, at der fortsat kan være grund til en vis fleksibilitet med hensyn til alderskravet, hvis ansøgerne i en sen alder har adopteret deres første barn og derefter ønsker at adoptere endnu et barn.
Udgangspunktet om, at der ikke må være mere end 40 års aldersforskel mellem ansøger og barn, bør således ifølge disse medlemmers opfattelse fortsat kunne fraviges, hvis ansøgerne inden rimelig tid efter at have modtaget et adoptivbarn ansøger om godkendelse til adoption af endnu et barn.
En ansøgning om adoption af et lille barn mellem 0- 36 måneder bør dog ifølge disse medlemmer ikke kunne indgives så sent, at ansøgerne vil kunne modtage barnet på et tidspunkt, hvor de (kvinden) på grund af reglerne i lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. ville have været afskåret fra at få et barn ved kunstig befrugtning. Efter § 6 i den nævnte lov må kunstig befrugtning ikke finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år (det vil sige 46 år på nær en dag).
Der henvises til betænkningen side 53.
2 medlemmer inden for flertallet (formanden og statsamternes repræsentant) har anført, at den gældende regel i adoptionsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, åbner mulighed for adoption i tilfælde, hvor adoptanternes alder ligger ud over, hvad der i almindelighed er ønskeligt af hensyn til barnet. Disse medlemmer har derfor fundet, at denne regel bør ophæves, hvis der ikke sker en væsentlig skærpelse af alderskravene for førstegangsadoptanter af små børn.
Der henvises til betænkningen side 53-54.
Et mindretal i Adoptionsudvalget (3 medlemmer: repræsentanten for de amtskommunale adoptionssamråd og samrådssekretariater og repræsentanterne for Adoption Center og DanAdopt) har foreslået en skærpelse af de gældende aldersregler.
Efter mindretallets opfattelse skal det være en betingelse for godkendelse som adoptanter, at ingen af ansøgerne er fyldt 40 år på tidspunktet for samrådsgodkendelsen. Godkendelse skal dog kunne ske, selv om aldersbetingelsen ikke er opfyldt, hvis ansøgerne ønsker at blive godkendt til et barn, der er ældre end 36 måneder, hvis det drejer sig om adoption af et barn, der er søskende til et barn, som ansøgerne har adopteret i forvejen, eller hvis ansøgerne i forvejen har erfaringer med egne børn i hjemmet og ønsker at blive godkendt til et handicappet barn.
Den foreslåede 40 års aldersgrænse skal kunne fraviges, hvis kun den ene ansøger overskrider aldersgrænsen, og ansøgernes sammenlagte alder på tidspunktet for samrådsgodkendelsen er under 78 år.
Det skal ifølge mindretallet under alle omstændigheder være en betingelse for godkendelse, at ingen af ansøgerne på godkendelsestidspunktet er fyldt 45 år.
Der henvises til betænkningen side 54-56.
Et andet mindretal i udvalget (1 medlem: Adoption og Samfunds repræsentant) har peget på en række principper, der bør lægges til grund ved fastsættelsen af reglerne om aldersforskel mellem ansøgere og barn. Disse principper fører ifølge dette mindretal til, at den yngste i parret (eller den enlige) højst må være fyldt 45 år, at aldersforskellen mellem barnet og den yngste ansøger (eller den enlige) for så vidt angår det første barn højst må være 40 år, at den ældste ansøger højst må være fyldt 50 år, og at alderskravene skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet.
Der henvises til betænkningen side 56-57.
6.3. Justitsministeriets overvejelser
Reglerne om aldersforskel mellem ansøgere og barn bør efter Justitsministeriets opfattelse medvirke til at sikre, at adoptanterne under hele barnets opvækst har de fornødne ressourcer til at tage sig af barnet og har lyst og evne til at tage del i barnets leg og øvrige aktiviteter.
Aldersreglerne bør endvidere tage hensyn til det forhold, at mulighederne for, at barnet kan beholde begge sine forældre, indtil det bliver voksent, rent statistisk er mindre, jo ældre forældrene er ved modtagelsen af barnet.
Det bør også søges undgået, at aldersreglerne medvirker til at stille adoptivbørn anderledes end børn i biologiske familier ved, at adoptivbørns forældre er betydeligt ældre end forældrene til adoptivbørnenes jævnaldrende skolekammerater og venner.
På den baggrund er Justitsministeriet som udgangspunkt enig med Adoptionsudvalget i, at det i almindelighed bør foretrækkes, at adoptivforhold stiftes inden for den aldersperiode, hvor en familie normalt får biologiske børn.
Ved fastsættelsen af aldersreglerne for adoption bør der endvidere tages hensyn til mulighederne for at få foretaget kunstig befrugtning. Efter § 6 i lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. må kunstig befrugtning ikke finde sted i de tilfælde, hvor den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at udgangspunktet for aldersreglerne fortsat bør være, at der på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om godkendelse som adoptant ikke må være over 40 års aldersforskel mellem ansøger og barn.
I en række situationer er der dog efter Justitsministeriets opfattelse grundlag for at fravige de almindelige aldersregler.
For så vidt angår adoption af større børn og andre vanskeligt anbringelige børn er Justitsministeriet enig med Adoptionsudvalgets flertal i, at der bør være en større grad af fleksibilitet over for alderskravene under forudsætning af, at ansøgerne - bl. a. gennem erfaring med egne børn - har de særlige kvalifikationer, der vil kunne medvirke til at sikre et gunstigt adoptionsforløb med et sådant barn.
Justitsministeriet er endvidere enig med flertallet i Adoptionsudvalget i, at en vis fleksibilitet i aldersreglerne er forsvarlig i tilfælde, hvor den ene ansøger er ældre end 40 år, hvis den anden er noget yngre. Hvis den ene ægtefælle er over 45-46 år, bør godkendelse til adoption af et lille barn dog efter Justitsministeriets opfattelse normalt ikke ske, selv om den anden ægtefælle er tilsvarende yngre.
Endelig finder Justitsministeriet, at der fortsat er grund til en vis fleksibilitet med hensyn til alderskravet for adoptanter, der i en sen alder har adopteret et barn og derefter ønsker at adoptere endnu et barn. Den gældende bestemmelse i adoptionsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, om, at det almindelige alderskrav kan fraviges, hvis ansøgerne inden rimelig tid efter at have modtaget et adoptivbarn ansøger om godkendelse til adoption af endnu et barn, bør derfor efter Justitsministeriets opfattelse opretholdes.
En ansøgning om adoption af et lille barn mellem 0- 36 måneder i medfør af denne bestemmelse bør dog ikke kunne indgives så sent, at ansøgerne vil kunne modtage barnet på et tidspunkt, hvor de på grund af reglerne i lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. ville have været afskåret fra at få et barn ved kunstig befrugtning.
En kvinde vil i medfør af denne lov kunne få foretaget kunstig befrugtning indtil dagen før, hun fylder 46 år. Hun vil derefter normalt føde barnet, når hun er 46 år og 9 måneder. Med en sagsbehandlingstid på omkring 2 år fra indgivelsen af ansøgningen om godkendelse som adoptant til modtagelsen af barnet, betyder det, at en ansøgning om adoption af et lille barn i medfør af denne bestemmelse normalt ikke kan imødekommes, hvis en af parterne på ansøgningstidspunktet er over ca. 45 år.
Der vil ikke ved at kombinere de enkelte undtagelsessituationer, der er nævnt ovenfor, kunne opnås en yderligere fravigelse af de almindelige aldersregler. Adoptanter, der i en sen alder har adopteret et barn og derefter ønsker at adoptere endnu et barn, hvilket som nævnt bør kunne føre til en vis fravigelse af aldersreglerne, vil således ikke kunne opnå en yderligere fravigelse af aldersreglerne, selv om der er tale om et vanskeligt anbringeligt barn.
Justitsministeriet finder ligesom Adoptionsudvalgets flertal, at det tidspunkt, hvor alderskravet i de forskellige situationer skal være opfyldt, fortsat bør være tidspunktet for ansøgningens indgivelse og ikke f.eks. tidspunktet for modtagelsen af barnet eller - som ønsket af et mindretal i udvalget - tidspunktet for godkendelsen som adoptant. Ved at vælge tidspunktet for ansøgningens indgivelse har ansøgerne således selv mulighed for at sikre sig, at aldersreglerne overholdes, og det undgås, at ansøgerne i løbet af den tid, der går med at behandle sagen, og som varierer fra sag til sag, falder for alderskravet.
Den foreslåede justering af aldersreglerne kan ske administrativt ved en revision af adoptionsbekendtgørelsen.
7. Antal børn
7.1. De gældende regler
Efter adoptionsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 3, kan godkendelse som adoptant ikke meddeles til ansøgere, der i hjemmet har 2 adoptivbørn eller 3 børn i alt, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Om baggrunden for bestemmelsen henvises til betænkningen side 60-62.
De »særlige omstændigheder« kan bl.a. være, at ansøgerne ønsker at adoptere et handicappet barn eller
et større barn (over 36 måneder). »Særlige omstændigheder« kan endvidere foreligge, hvis ansøgerne ønsker at adoptere en søskende til et barn, som ansøgerne i forvejen har adopteret, eller et barn, som ansøgerne, f.eks. gennem et plejeforhold, i forvejen har et nært og længerevarende tilknytningsforhold til.
7.2. Adoptionsudvalgets overvejelser
Der har i Adoptionsudvalget været enighed om, at antallet af børn i familien ikke i sig selv bør afskære ansøgere fra godkendelse til adoption af et yderligere barn. Udvalget finder således, at den gældende begrænsning til (som udgangspunkt) 2 adoptivbørn eller 3 børn i alt i familien bør ophæves.
Et flertal i udvalget (alle undtagen Adoption og Samfunds repræsentant) finder, at spørgsmålet om, hvorvidt ansøgere, der i forvejen har børn i hjemmet, kan godkendes til adoption, må bero på en vurdering af familiens samlede ressourcer. Denne vurdering må efter flertallets opfattelse foretages i fase 3 i det nye undersøgelses- og godkendelsesforløb, der er omtalt ovenfor under pkt. 3.3, hvor det kan afdækkes, hvorledes de børn, der i forvejen er i familien, har det, og hvordan samspillet i familien fungerer.
Et mindretal i udvalget (Adoption og Samfunds repræsentant) finder derimod, at adoptivforældre, der i forvejen er godkendt flere gange, og som i sagens natur har et ganske indgående kendskab til familiens situation, i høj grad må forventes at være i stand til selv at træffe beslutningen.
7.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig med Adoptionsudvalget i, at antallet af adoptivbørn eller biologiske børn i familien ikke i sig selv bør afskære ansøgere fra at blive godkendt til adoption af (endnu) et barn, men at spørgsmålet om, hvorvidt ansøgerne kan godkendes til adoption af (endnu) et barn, bør bero på en konkret vurdering af familiens ressourcer. Bestemmelsen i adoptionsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 3, forudsættes derfor ophævet.
Ved vurderingen må det naturligvis tillægges vægt, at ansøgere, der tidligere har adopteret, og dermed kender de krav, som modtagelsen af et nyt adoptivbarn stiller, selv mener at have ressourcer til at adoptere endnu et barn.
Der vil derfor efter Justitsministeriets opfattelse kun undtagelsesvis være behov for på baggrund af en konkret vurdering i fase 3, jf. ovenfor pkt. 3.3, at afslå en ansøgning fra ægtefæller, som tidligere har adopteret, og som nu ønsker at adoptere et andet eller tredje barn.
Ønsker ansøgerne at adoptere flere end 3 børn, bør dette ikke på forhånd være udelukket, men bero på en konkret vurdering af, om ansøgerne kan antages at have de yderligere familiemæssige ressourcer, der må kræves for at optage endnu et barn i familien.
8. Ansøgernes helbredsforhold
8.1. De gældende regler
Efter adoptionslovens § 2 må adoption kun bevilges, når den efter foretagen undersøgelse kan antages at være til gavn for den, som ønskes adopteret.
På den baggrund stilles der i forbindelse med ansøgninger om godkendelse som adoptant bl.a. krav til ansøgerens helbredstilstand.
De generelle retningslinier, der lægges til grund for samrådenes og Adoptionsnævnets vurdering af ansøgerens helbredstilstand, er beskrevet i pkt. 2.2.6. i betænkning nr. 775/1976 om godkendelse som adoptivforældre. Denne betænkning er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
Af betænkning nr. 775/1976 fremgår det bl.a., at udgangspunktet for vurderingen er, at ansøgerens fysiske og psykiske helbredstilstand må være sådan, at den ikke forringer mulighederne for et gunstigt forløb af adoptivforholdet. Ved bedømmelsen af helbredstilstanden bør der, udover vurderingen af den øjeblikkelige helbredstilstand, søges stillet en langtidsprognose, der dækker omtrent det tidsrum, inden for hvilket barnets opvækst vil finde sted. Der bør herved finde en bedømmelse sted af risikoen for ansøgerens død inden for dette tidsrum og for udviklingen af sværere sygdomme eller invaliditet, som kan forringe ansøgerens evne til at forsørge eller opdrage barnet, eller som kan påvirke familiens sammenhold og psykiske tilstand.
Adoptionsnævnet tager løbende stilling til retningslinierne for vurderingen af de konkrete sygdomme og handicap, der tillægges betydning ved afgørelser om godkendelse som adoptant. Samrådene bliver orienteret herom ved, at Civilretsdirektoratet udsender meddelelser til amtskommunerne om Adoptionsnævnets afgørelser i konkrete sager. Civilretsdirektoratet udsender også cirkulæreskrivelser om justering og uddybning af retningslinierne vedrørende konkrete sygdomme og handicap. Endvidere afholder Civilretsdirektoratet løbende landsmøder om adoption, hvor Adoptionsnævnets lægelige medlemmer orienterer amtskommunernes sagsbehandlere og samrådene om praksis.
I betænkningen er som bilag 4 og 5 optrykt en samlet opdateret redegørelse for henholdsvis de fysiske og de psykiske helbredskrav til adoptanter. I redegørelserne foretages en gennemgang af, hvilke sygdomme og handicap der efter gældende praksis medfører afslag på en ansøgning om godkendelse som adoptant.
8.2. Adoptionsudvalgets overvejelser
Et flertal i Adoptionsudvalget (alle bortset fra Adoption og Samfunds repræsentant) finder, at de generelle retningslinier, der er nævnt i betænkning nr. 775/1976 om godkendelse som adoptivforældre, således som de løbende justeres af Adoptionsnævnet og Civilretsdirektoratet, fortsat bør være gældende for samrådenes vurdering af ansøgere, der lider af fysiske eller psykiske sygdomme.
Retningslinierne for de konkrete sygdomme bør ifølge flertallet som hidtil justeres i overensstemmelse med den medicinske udvikling inden for de enkelte sygdomme, og samrådene bør til stadighed holdes orienteret om de gældende retningslinier. Retningslinierne bør endvidere være til rådighed for praktiserende læger og for personer, der ønsker at adoptere.
Der bør ifølge flertallet lægges vægt på, at de helbredsmæssige krav til adoptanter er gennemskuelige og så vidt muligt forudsigelige. En egentlig hel eller delvis »objektivering« af helbredskravene vil imidlertid efter flertallets opfattelse være overordentlig vanskelig og virke urimelig over for enkelte ansøgere.
Flertallet er betænkelig ved generelt at opstille differentierede krav til ansøgernes helbredsforhold, således at det forhold, at den ene af ægtefællerne er rask, automatisk kompenserer for, at den anden lider af en sygdom, der ellers ville have medført afslag. Flertallet har herved lagt afgørende vægt på, at det i videst muligt omfang bør søges sikret, at begge adoptanterne vil være i stand til at tage sig af barnet under hele dets opvækst. Der kan dog ifølge flertallet som hidtil tænkes situationer, hvor den ene ægtefælle har et stationært fysisk handicap, hvor ansøgerne efter en samlet konkret vurdering vil kunne godkendes som adoptanter. Flertallet fremhæver på den anden side, at der ved vurderingen altid må foretages en individuel undersøgelse, dels med henblik på sværhedsgraden, dels med henblik på kompensatoriske faktorer. Hvis der er tale om et handicap, som betyder en større belastning for familien, bør det dog ifølge flertallet føre til afslag.
Et mindretal i udvalget (Adoption og Samfunds repræsentant) finder, at der skal gøres meget for at objektivere og præcisere helbredskravet. Der skal således tages stilling til sygdomme og invaliditet, som normalt ikke er progredierende (fremadskridende), og der skal udarbejdes nærmere retningslinier vedrørende de hyppigst forekommende sygdomme baseret på ekspertvurderinger. Retningslinierne skal være offentligt tilgængelige.
I de tilfælde, hvor Adoptionsnævnet skal foretage et skøn, d.v.s. hvor den konkrete sygdom ikke er beskrevet i retningslinierne, skal nævnet ifølge mindretallet indhente en skriftlig udtalelse fra en læge, der er ekspert inden for det pågældende område. Udtalelsen skal sendes til ansøgerne, inden nævnet behandler sagen.
Efter mindretallets opfattelse skal helbredskravet differentieres, således at ægtefællerne ikke nødvendigvis skal opfylde de samme krav. Der bør således ifølge mindretallet opstilles et mildere helbredskrav, som ikke omfatter en række ikke- progredierende sygdomme og en nærmere bestemt grad af invaliditet. Det bør herefter være tilstrækkeligt, at den ene ægtefælle opfylder de milde helbredskrav, hvis den anden ægtefælle opfylder de strenge helbredskrav.
8.3. Justitsministeriets overvejelser
I forbindelse med høringen over betænkningen har Det Centrale Handicapråd, De Samvirkende Invalideorganisationer, Dansk Handicap Forbund, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Danske Døves Landsforbund og Dansk Epilepsiforening taget afstand fra de vurderinger af handicappedes egnethed som adoptanter, som findes i betænkningen og i den redegørelse om adoptionsansøgeres legemlige helbredstilstand, der er medtaget som bilag 4 til betænkningen. Det er i den forbindelse bl.a. gjort gældende, at der er sket en uacceptabel sammenblanding af sygdom og handicap, og at vurderingerne hviler på forældede forestillinger om handicappede og om, hvad mennesker med handicap kan gøre og faktisk foretager sig.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at der er grundlag for at tage praksis vedrørende handicappedes mulighed for at adoptere op til vurdering.
Justitsministeriet finder, at der bør ske en lempelse af praksis, således at personer med handicap i højere grad end i dag efter en individuel vurdering af deres evne til at tage sig af et barn kan godkendes som adoptanter.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør udgangspunktet for vurderingen af betydningen af ansøgernes helbredsforhold være, at mulighederne for et gunstigt forløb af adoptionsforholdet ikke som følge af ansøgernes sygdom eller handicap må forringes væsentligt.
Vurderingen af, om ansøgere, der lider af en sygdom eller et handicap, kan godkendes som adoptanter, må fortsat ske ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. herved adoptionslovens § 2.
De nærmere retningslinier for, hvilke sygdomme og handicap der i almindelighed bør føre til afslag på godkendelse som adoptant, bør som hidtil fastlægges af Adoptionsnævnet og Civilretsdirektoratet. For så vidt angår sygdomme må det som hidtil ske på baggrund af den medicinske udvikling på området, mens det, når det gælder handicap, bør sikres, at der anlægges en bredere synsvinkel end den medicinske, hvorfor også anden sagkyndig bistand må inddrages - herunder fra Det Centrale Handicapråd. Med hensyn til sygdomme forudsættes det samtidig, at det løbende overvejes, om der er grund til - i lyset af nyere udvikling på det medicinske område m.v. - at tage praksis på området op til revision. I det omfang, det er relevant og hensigtsmæssigt, bør der i den forbindelse inddrages ekstern sagkundskab, f.eks. i form af drøftelser med sundhedsstyrelsen eller Retslægerådet.
Retningslinierne, der bør være offentligt tilgængelige, bør være så gennemskuelige og forudsigelige som muligt. Der må dog efter Justitsministeriets opfattelse fortsat med udgangspunkt i retningslinierne ske en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Derved bliver det muligt at tage hensyn til bl.a. sværhedsgraden af den pågældende sygdom eller betydningen af det pågældende handicap set i forhold til personens samlede livssituation. Det er således efter Justitsministeriets opfattelse hverken muligt eller ønskeligt helt at objektivere eller mekanisere helbredsvurderingen.
Det bør efter Justitsministeriets opfattelse endvidere tilstræbes, at det i den enkelte sag klart fremgår, med hvilken vægt vurderingen af ansøgerens helbredstilstand eller handicap er indgået i den samlede vurdering af ansøgerens egnethed som adoptant.Den nærmere fastlæggelse af den udvidede mulighed for handicappede til at blive godkendt som adoptanter findes mest hensigtsmæssigt at kunne ske i forbindelse med afgørelsen af de enkelte sager og den praksis, der udvikles af navnlig Adoptionsnævnet efter gennemførelsen af lovforslaget.
9. Enliges mulighed for at adoptere
9.1. De gældende regler
Efter adoptionsbekendtgørelsens § 6 a kan en enlig ansøger godkendes som adoptant, hvis det efter en samlet vurdering kan lægges til grund, at ansøgeren er velegnet til at opfostre et barn alene.
En ansøger anses som enlig, hvis ansøgeren er ugift eller fraskilt. En ansøger, der lever i et fast samlivsforhold eller i en anden form for bofællesskab uden at være gift, anses således i adoptionslovens forstand som enlig. Det skal ses i sammenhæng med, at kun ægtefæller kan adoptere sammen, jf. adoptionslovens § 5, stk. 2, og artikel 2 i Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner.
Ansøgerens egnethed til at opfostre et barn alene beror på en samlet vurdering af bl.a. ansøgerens person og de omgivelser og det miljø, ansøgeren lever i. Der lægges endvidere vægt på en enlig ansøgers kontakt til familie og bekendtskabskreds og på ansøgerens forhold til eventuelle andre medlemmer af hustanden og den eller de pågældendes holdning til ansøgerens adoptionsønske.
Det fremgår af de statistiske oplysninger, der er medtaget som bilag 2 til lovforslaget, at der i 1996 blev truffet afgørelse i 27 sager om godkendelse af en enlig som adoptant. Heraf blev 10 ansøgere godkendt, mens 17 fik afslag. Af bilag 3 til lovforslaget fremgår, at der i 1997 blev truffet afgørelse i 39 sager om godkendelse af en enlig adoptant. Heraf blev 25 ansøgere godkendt, mens 14 fik afslag.
9.2. Adoptionsudvalgets overvejelser
Der har i Adoptionsudvalget været enighed om, at det er væsentligt at sikre den størst mulige ensartethed i praksis med hensyn til enliges mulighed for at blive godkendt som adoptanter.
Udvalget har i den forbindelse henvist til overvejelserne i betænkningen side 137-140 om det generelle spørgsmål om sikring af en større grad af ensartethed i samrådenes praksis vedrørende godkendelse af ansøgere om adoption.
Udvalget har i øvrigt på grund af de snævre tidsmæssige rammer for dets arbejde fundet at måtte afstå fra at tage nærmere stilling til de specifikke spørgsmål, der rejser sig i forhold til enlige, der ansøger om godkendelse som adoptanter. Udvalget har i den forbindelse vurderet, at de gældende regler i adoptionslovgivningen ikke forekommer urimelige. Der henvises til betænkningen side 91.
9.3. Justitsministeriets overvejelser
Efter Justitsministeriets opfattelse bør det fortsat bero på en konkret vurdering, om en enlig ansøger kan godkendes som adoptant. Bestemmelsen i adoptionsbekendtgørelsens § 6 a forudsættes derfor opretholdt.
Som anført ovenfor under pkt. 9.1 følger det af Haagerkonventionen fra 1993, at det kun er ægtefæller, der kan adoptere sammen. Personer, der lever i et parforhold uden at være gift, må på den baggrund fortsat behandles som enlige i adoptionslovens forstand. I den konkrete vurdering af, om ansøgeren kan godkendes som adoptant, vil det imidlertid ligesom med hensyn til andre oplysninger om ansøgerens personlige forhold som hidtil indgå, om ansøgeren lever i et parforhold.
Justitsministeriet er enig med Adoptionsudvalget i, at der bør sikres den størst mulige ensartethed i samrådenes praksis med hensyn til godkendelse af enlige ansøgere som adoptanter. Der henvises til pkt. 3.3.2 ovenfor vedrørende det generelle spørgsmål om opnåelse af en højere grad af ensartethed i samrådenes godkendelsespraksis.
10. Homoseksuelles mulighed for at adoptere
Efter § 4, stk. 1, i lov om registreret partnerskab finder adoptionslovens regler om ægtefæller ikke anvendelse på det registrerede partnerskab.
Efter adoptionslovens § 5, stk. 2, kan kun ægtefæller adoptere sammen. Undladelsen af at sidestille ægteskab og registreret partnerskab på adoptionsområdet indebærer, at personer, der lever i registreret partnerskab, ikke kan adoptere sammen.
Justitsministeriet (Civilretsdirektoratet) har endvidere antaget, at personer, der lever i registreret partnerskab, ikke kan adoptere alene. Det skyldes, at en person, der er gift, efter adoptionslovens § 5, stk. 1, som udgangspunkt ikke kan adoptere alene, og at der ikke er holdepunkt for at antage, at Folketinget samtidig med udelukkelsen af registrerede partneres mulighed for at adoptere sammen har ønsket at indføre en særlig adgang for en registreret partner til at adoptere alene. Der henvises til »Skarrildhusberetningen« 1989, side 66-68.
Bestemmelsen i adoptionslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., hvorefter den ene ægtefælle med den andens samtykke kan adoptere dennes barn eller adoptivbarn, gælder heller ikke for registrerede partnere.
Homoseksuelle, der ikke lever i registreret partnerskab, vil ligesom heteroseksuelle, der ikke er gift, kunne adoptere alene, hvis de opfylder betingelserne herfor. Der henvises til pkt. 9 ovenfor om enliges mulighed for at adoptere.
Adoptionsudvalget har drøftet spørgsmålet om registrerede partneres adgang til stedbarnsadoption. Adoptionsudvalget har fundet, at man med den sammensætning, udvalget har haft, ikke nærmere har kunnet vurdere denne problemstilling, som ifølge udvalgets opfattelse kræver en mere principiel stillingtagen til, om man finder, at tiden er moden til at lade registrerede partnere have samme rettigheder over børn som ægtefæller - ikke blot i adoptionslovgivningen, men også i relation til lov om forældremyndighed og samvær. Der henvises til betænkningen side 95.
Regler om stedbarnsadoption er ikke medtaget i dette lovforslag.
11. Godkendelse af adoptivbørn, der er bragt i forslag
11.1. De gældende regler
En afgørelse om godkendelse som adoptant indeholder oplysning om, hvad ansøgerne specifikt er godkendt til. De fleste ansøger om og bliver godkendt til et udenlandsk barn mellem 0-36 måneder. Ansøgere, der på grund af deres alder ikke kan godkendes til et mindre barn, vil eventuelt kunne godkendes til at modtage et lidt større barn. Det vil endvidere fremgå af godkendelsen, hvis ansøgerne f.eks. er godkendt til at modtage et barn med et handicap eller et søskendepar.
Når ansøgerne er godkendt som adoptanter, udarbejder amtskommunen en rapport om ansøgernes forhold. Rapporten sendes gennem den formidlende organisation til myndighederne i det land, som ansøgerne ønsker at adoptere fra.
Hvis giverlandet kan godkende ansøgerne som adoptanter, udvælger giverlandet et barn, som bringes i forslag til ansøgerne (matchingforslaget).
Efter adoptionsbekendtgørelsens § 7 er det adoptionssamrådet, der afgør, om det udenlandske matchingforslag kan tiltrædes. Samrådets afgørelse kan indbringes for Adoptionsnævnet. Ved afgørelsen vurderer samrådet, om forslaget ligger inden for rammerne af ansøgernes godkendelse (barnets alder osv.), og om barnet ud fra de lægelige og sociale oplysninger må anses for sundt og normalt, eller om der f.eks. er tale om et barn med fysisk eller psykisk handicap eller risiko herfor.
Ansøgerne bliver af den formidlende organisation orienteret om, at der er bragt et barn i forslag. Den formidlende organisation giver endvidere ansøgerne oplysning om barnets køn, alder og nationalitet, men henviser i øvrigt for så vidt angår yderligere oplysninger om barnet, herunder om dets udvikling og sundhedstilstand, til amtskommunen.
Amtskommunen underretter ligeledes ansøgerne om det udenlandske matchingforslag, således at ansøgerne får lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, inden samrådet træffer afgørelse. Hvis forslaget ligger uden for ansøgernes godkendelse, får ansøgerne mulighed for at søge deres godkendelse udvidet til at omfatte barnet.
Hvis det foreslåede barn ligger uden for ansøgernes godkendelse, og godkendelsen ikke udvides, træffer samrådet afgørelse om afslag på godkendelse af den foreslåede matching. Hvis ansøgerne ikke ønsker at modtage barnet, selv om det ligger inden for godkendelsen, returneres forslaget til den formidlende organisation med underretning om, at ansøgerne ikke har ønsket at modtage barnet og om muligt om baggrunden herfor.
Det fremgår af de statistiske oplysninger, der er medtaget som bilag 4 til lovforslaget, at samrådene i 1997 i langt de fleste tilfælde tiltrådte det udenlandske matchingforslag. Forslaget blev således i 1997 godkendt i ca. ni ud af 10 tilfælde.
De statistiske oplysninger viser imidlertid også, at omkring en fjerdedel af adoptanterne fik stillet et barn i forslag, som efter samrådets opfattelse lå uden for, hvad adoptanterne var godkendt til. Den mest almindelige årsag var, at barnet på grund af fysiske eller psykiske forhold måtte forventes at være særligt ressourcekrævende. De fleste adoptanter ønskede alligevel at adoptere barnet, og 94 % af disse adoptanter fik efterfølgende udvidet deres godkendelse til at omfatte det pågældende barn.
Justitsministeriet (Civilretsdirektoratet) vil i den kommende tid undersøge mulighederne for en nærmere analyse af baggrunden for den nævnte tendens med henblik på at opnå en mere ensartet vurdering af adoptivbørnene hos bl.a. de formidlende organisationer.
11.2. Adoptionsudvalgets overvejelser
Et flertal af Adoptionsudvalgets medlemmer (7 medlemmer: alle bortset fra repræsentanten for Dan- Adopt og repræsentanten for de amtskommunale adoptionssamråd og samrådssekretariaterne) foreslår, at de gældende regler ændres, således at kravet om samrådenes godkendelse af giverlandenes matchingforslag bortfalder, hvis forslaget ligger inden for ansøgernes godkendelse.
Vurderingen af, om matchingforslaget ligger inden for ansøgernes godkendelse, skal i stedet i første række foretages af den formidlende organisation, der forudsættes at have den fornødne børnesagkyndige bistand til rådighed.
Hvis matchingforslaget findes at ligge inden for godkendelsen, sendes forslaget videre til ansøgerne, således at de kan tage stilling hertil. Den formidlende organisation skal underrette amtskommunen (samrådet), men samrådet skal ikke træffe afgørelse i sagen.
Hvis den formidlende organisation er i tvivl om, hvorvidt matchingforslaget ligger inden for ansøgernes godkendelse, sendes sagen til samrådet til afgørelse. Ansøgerne skal endvidere have alle oplysninger.
Hvis den formidlende organisation finder, at barnet ligger uden for ansøgernes godkendelse, men ansøgerne ønsker at adoptere barnet, skal samrådet som hidtil tage stilling til, om ansøgernes godkendelse kan udvides til at omfatte det foreslåede barn.
Der henvises til betænkningen side 122-124.
Et mindretal af Adoptionsudvalgets medlemmer (2 medlemmer: repræsentanten for DanAdopt og repræsentanten for de amtskommunale adoptionssamråd og samrådssekretariaterne) finder ikke, at de formidlende organisationer skal vurdere, hvorvidt et barn ligger inden for eller uden for ansøgernes godkendelse. Denne vurdering skal ifølge mindretallet foregå i samrådet, da den indeholder faglige - såvel børnelægefaglige som psykologiske - elementer.
Der henvises til betænkningen side 125.
Der er i udvalget enighed om, at ansøgernes godkendelse som adoptanter i almindelighed bør bortfalde, hvis ansøgerne uden rimelig grund afslår at modtage et barn, der ligger inden for deres godkendelse. Der henvises til betænkningen side 126.
Adoptionsudvalget har peget på, at der vil være et særligt behov for individuel rådgivning i forhold til ansøgere, der har fået bragt et barn i forslag. Udvalget foreslår på den baggrund, at Adoptionsnævnet udpeger en række børnelæger med særlige kvalifikationer vedrørende internationale forhold og adoption, der i den situation skal kunne rådgive adoptanterne. Der henvises til betænkningen side 143.
11.3. Justitsministeriets forslag
Formålet med Justitsministeriets forslag om et ændret forløb med hensyn til undersøgelse og godkendelse af adoptionsansøgere, jf. ovenfor pkt. 3.3, er, at adoptanterne får en højere grad af medbestemmelse og ansvar samtidig med, at myndighedernes kontrolfunktion træder i baggrunden.
På samme måde bør adoptanterne efter Justitsministeriets opfattelse have en højere grad af medbestemmelse i forbindelse med, at der bringes et barn i forslag til dem.
Justitsministeriet kan på den baggrund tiltræde forslaget fra Adoptionsudvalgets flertal om, at de gældende regler ændres, således at samrådene ikke længere skal godkende et matchingforslag, hvis forslaget ligger inden for ansøgernes godkendelse.
Vurderingen af, om matchingforslaget ligger inden for ansøgernes godkendelse, således at forslaget kan sendes direkte til ansøgerne til afgørelse, skal herefter foretages af den formidlende organisation. Det forudsættes i den forbindelse, at de formidlende organisationer har eller får den fornødne børnesagkyndige bistand til rådighed, således at der ikke kan opstå tvivl om, at organisationerne har de faglige forudsætninger for at kunne foretage denne vurdering.
Derimod bør det efter Justitsministeriets opfattelse ikke frit overlades til ansøgerne selv at afgøre, om et matchingforslag kan accepteres, når det af den formidlende organisation findes at ligge uden for ansøgernes godkendelse. Det ville således betyde en reel tilsidesættelse af samrådets godkendelse af ansøgerne, hvis det blev overladt til ansøgerne selv at træffe afgørelse om at modtage et barn, der f.eks. med hensyn til alder eller helbredsforhold ligger uden for deres godkendelse. Samtidig ville en overladelse af afgørelsen til forældrene kunne betyde en risiko for, at ansøgernes beslutning blev truffet under indtryk af en moralsk forpligtelse til at modtage barnet uanset dets alder og tilstand. Endvidere ville muligheden for efter måske lang tids venten endelig at modtage et barn kunne indebære risiko for, at ansøgerne undervurderer betydningen af de lægelige oplysninger om barnet. Justitsministeriet er derfor enig med Adoptionsudvalget i, at samrådet som hidtil må træffe afgørelse om en eventuel udvidelse af ansøgernes godkendelse til at omfatte det foreslåede barn, hvis ansøgerne ønsker at modtage barnet, uanset at det ligger uden for deres oprindelige godkendelse.
Hvis den formidlende organisation er i tvivl om, hvorvidt matchingforslaget ligger inden for ansøgernes godkendelse, skal sagen forelægges for samrådet til afgørelse. Justitsministeriet forudsætter i den forbindelse, at de formidlende organisationer udviser betydelig tilbageholdenhed ved vurderingen af udenlandske matchingforslag, således at sagerne sendes til samrådene til afgørelse, medmindre forslagene åbenbart ligger inden for godkendelsen. Det er således alene i de helt ukomplicerede sager, at samrådene fremover ikke længere skal godkende et matchingforslag.
Når den formidlende organisation modtager et matchingforslag fra de udenlandske myndigheder, bør ansøgerne med det samme have tilsendt alle oplysninger. Det gælder også, selv om den formidlende organisation sender sagen videre til samrådet til afgørelse.
Med henblik på adoptionsmyndighedernes mulighed for at følge med i udviklingen på adoptionsområdet og føre tilsyn med de formidlende organisationers virksomhed, skal samrådene endvidere altid have tilsendt kopi af sagens akter.
Den foreslåede styrkelse af tilsynet med de formidlende organisationers virksomhed er nærmere omtalt ovenfor under pkt. 4.3.2. Det forudsættes, at Adoptionsnævnet i sit tilsyn er særligt opmærksom på organisationernes virksomhed på matchingområdet.
I forbindelse med ansøgernes stillingtagen til et udenlandsk matchingforslag, der ligger inden for ansøgernes godkendelse, eller ved deres vurdering af, om de ønsker deres oprindelige godkendelse udvidet til at omfatte et barn, der er bragt i forslag, kan ansøgerne søge rådgivning hos f.eks. de læger m.v., der er tilknyttet de formidlende organisationer, eller hos deres egen læge. Justitsministeriet kan endvidere tiltræde Adoptionsudvalgets forslag om, at Adoptionsnævnet udpeger en række særligt sagkyndige børnelæger, der i disse situationer skal kunne rådgive ansøgerne.
Justitsministeriet er enig med Adoptionsudvalget i, at ansøgernes godkendelse som adoptanter i almindelighed bør bortfalde, hvis ansøgerne uden rimelig grund afviser at modtage et barn, der ligger inden for deres godkendelse. Det skyldes dels, at formidlingsarbejdet kan lide skade, hvis udenlandske matchingforslag afvises på usagligt grundlag, dels og navnlig at der efter Justitsministeriets opfattelse med rette kan sættes spørgsmålstegn ved ansøgernes egnethed som adoptanter, hvis de uden rimelig grund afslår at modtage et barn, der ligger inden for deres godkendelse. Som afvisningsgrunde, der således i almindelighed bør føre til bortfald af ansøgernes godkendelse, kan nævnes barnets køn, alder, hudfarve eller mindre betydende sygdomme eller handicap. Justitsministeriet foreslår bl.a. på den baggrund, at der i adoptionslovens § 25 a indsættes en udtrykkelig hjemmel for samrådet til at træffe afgørelse om bortfald af en godkendelse som adoptant.
Derimod bør det ikke have konsekvenser for ansøgernes godkendelse som adoptanter, at de ikke ønsker at ansøge om udvidelse af deres godkendelse i anledning af, at der er bragt et barn i forslag, der ligger uden for ansøgernes oprindelige godkendelse.
En afgørelse om bortfald af en godkendelse som adoptant efter den foreslåede bestemmelse i § 25 a vil naturligvis kun kunne træffes, før adoptionen er gennemført. Hvis adoptanterne efter hjemtagelsen af barnet viser sig alligevel ikke at være egnede som adoptanter, vil det være de almindelige regler i lov om social service om foranstaltninger for børn og unge, der finder anvendelse.
12. Bortfald af mellemperioden
12.1. De gældende regler
Efter de tidligere gældende regler er der normalt gået en periode på ca. 3 måneder fra hjemtagelsen af et udenlandsk adoptivbarn, til adoptionsbevilling udfærdiges (mellemperioden).
I mellemperioden har amtskommunens sagsbehandler eller eventuelt en sundhedsplejerske aflagt besøg hos adoptanterne. På baggrund af disse besøg er der udarbejdet en indstilling om udstedelse af adoptionsbevilling samt en rapport til brug for myndighederne i giverlandet om forløbet af barnets ophold hos adoptanterne. Under besøgene er adoptanterne endvidere blevet bistået med rådgivning og vejledning om de reaktioner og tilpasningsproblemer, der kan opstå, når barnet efter ophold på børnehjem placeres i en ny familie i et fremmed land.
Ved lov nr. 233 af 2. april 1997 om ændring af adoptionsloven, indfødsretsloven og navneloven (Ratifikation af Haaagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner), der trådte i kraft den 1. november 1997, er mellemperioden afskaffet, når adoptionen er gennemført efter Haagerkonventionen.
Lovændringen indebærer, at adoptionsbevillingen ved en adoption gennemført efter Haagerkonventionen skal udstedes hurtigst muligt med virkning fra barnets ankomst her til landet. På dette tidspunkt vil de tilladelser og samtykkeerklæringer, der efter adoptionsloven og Haagerkonventionen skal indhentes, normalt foreligge, og adoptanterne vil have erklæret sig indforstået med at modtage barnet. Hvis de fornødne attester og dokumenter undtagelsesvis ikke er modtaget, når barnet kommer her til landet, vil adoptionsbevillingen blive udstedt snarest muligt herefter med virkning fra barnets ankomst her til landet.
I det meget begrænsede antal tilfælde, hvor de udenlandske myndigheder først træffer en afgørelse, der kan danne grundlag for en dansk adoptionsbevilling, efter forløbet af en prøveperiode, hvor det pågældende land har modtaget et antal rapporter om forløbet af anbringelsen i Danmark, vil adoptionsbevillingen blive udstedt snarest muligt efter, at den endelige tilladelse fra barnets oprindelsesland foreligger, men med virkning fra barnets ankomst her til landet.
Der er ikke i forbindelse med lovændringen taget stilling til bevarelsen af de opfølgende besøg hos adoptanterne efter modtagelsen af barnet med henblik på at rådgive og vejlede adoptanterne og sikre, at barnet er faldet til hos dem, og med henblik på udarbejdelse af de rapporter om forløbet af barnets ophold hos adoptanterne, som giverlandene i almindelighed kræver.
12.2. Adoptionsudvalgets overvejelser
Adoptionsudvalget foreslår, at mellemperioden også bortfalder ved adoptioner, der ikke er omfattet af Haagerkonventionen.
12.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet har været enig med Adoptionsudvalget i, at mellemperioden også burde afskaffes ved adoptioner, der ikke er omfattet af Haagerkonventionen.
Afskaffelsen af mellemperioden kunne ske uden lovændring. Mellemperioden er derfor blevet afskaffet også i forhold til adoptioner, der ikke er omfattet af Haagerkonventionen, ved den ændring af adoptionscirkulæret, der trådte i kraft den 1. november 1997.
Ligesom med hensyn til adoptioner, der er omfattet af Haagerkonventionen, jf. ovenfor pkt. 12.1, vil det undtagelsesvis kunne forekomme, at de fornødne attester og dokumenter ikke er modtaget, når barnet kommer her til landet. I disse tilfælde vil adoptionsbevillingen blive udstedt snarest muligt efter modtagelsen heraf.
Ligeledes vil det som ved adoptioner omfattet af Haagerkonventionen, jf. ovenfor pkt. 12.1., undtagelsesvis kunne forekomme, at de udenlandske myndigheder først træffer en afgørelse, der kan danne grundlag for en dansk adoptionsbevilling, efter forløbet af en prøveperiode, hvor det pågældende land har modtaget et antal rapporter om forløbet af anbringelsen i Danmark. I disse tilfælde vil adoptionsbevillingen blive udstedt snarest muligt efter, at den endelige tilladelse fra barnets oprindelsesland foreligger.
Det vil således fortsat undtagelsesvis kunne forekomme, at der går en vis kortere tid, fra adoptanterne har modtaget barnet, til adoptionsbevillingen udstedes. Den bevidste ventetid, som de danske myndigheder hidtil har indlagt, fra adoptanterne har modtaget barnet, og alle formaliteter i forhold til giverlandet er på plads, og til adoptionsbevillingen er blevet udstedt, er derimod afskaffet.
I forbindelse med afskaffelsen af mellemperioden ved adoptioner efter Haagerkonventionen, der blev gennemført ved den ovenfor nævnte lov nr. 233 af 2. april 1997, blev det fastsat, at adoptionsbevillingen i de tilfælde, hvor den ikke kunne udstedes med det samme, f.eks. fordi papirerne fra udlandet ikke var nået frem, skulle have virkning tilbage fra barnets ankomst her til landet, jf. adoptionslovens § 28, stk. 3.
Med henblik på at opnå samme retsstilling med hensyn til adoptioner, der ikke er omfattet af Haagerkonventionen, foreslås det, at der i adoptionslovens § 1, stk. 2, indsættes en bestemmelse om, at en bevilling til adoption af et barn fra et andet land (hvad enten dette land har tiltrådt Haagerkonventionen eller ej) har virkning fra barnets ankomst her til landet. Samtidig foreslås bestemmelsen i § 28, stk. 3, der alene omfatter adoptioner efter Haagerkonventionen, ophævet.
Selv om mellemperioden således nu helt er afskaffet, vil der af hensyn til udarbejdelsen af de opfølgningsrapporter, som giverlandene kræver, fortsat være behov for, at amtskommunens sagsbehandler aflægger besøg hos adoptanterne i en periode efter modtagelsen af barnet.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør der ikke fastsættes regler, der tvinger adoptanterne til at modtage opfølgende besøg fra sagsbehandleren. I stedet bør sagsbehandleren og adoptanterne aftale sig frem. Efter Justitsministeriets opfattelse må langt hovedparten af adoptanterne ventes at være indforstået med sådanne opfølgende besøg. Det skyldes bl.a., at forældrene på dette tidspunkt som følge af afskaffelsen af mellemperioden i almindelighed allerede vil have fået forældremyndigheden over barnet, således at besøgene allerede af den grund ikke har karakter af kontrol. Tværtimod må adoptanterne efter Justitsministeriets opfattelse i almindelighed være interesseret i at få besøg af sagsbehandleren eller en sundhedsplejerske efter modtagelsen af barnet, således at de kan få råd og vejledning om pasning af barnet.
13. Indsamling og formidling af viden om adoption
13.1. Adoptionsudvalgets overvejelser
Efter Adoptionsudvalgets opfattelse lider det nuværende system på adoptionsområdet af den svaghed, at viden om adoption ikke samles ét sted, men er spredt over forskellige myndigheder og organer. Udvalget finder, at det er vigtigt, at der er en myndighed, der arbejder aktivt på generelt at udvikle adoptionsområdet, både i Danmark og på internationalt plan, og opsamler, bearbejder og formidler viden om international adoption.
Der er således efter udvalgets opfattelse behov for et sted for opsamling, udvikling og forskning inden for adoptionsområdet samt igangsætning af relevante forskningsprojekter i et samarbejde med det nordiske og internationale forskernetværk.
Behovet for viden gør sig ifølge udvalgets opfattelse gældende på en række forskellige områder. Det drejer sig om børneområdet, hvor der i dag er stor forskel i vurderingen af oplysningerne om barnet, herunder de lægelige oplysninger. Dernæst drejer det sig om voksenområdet, d.v.s. i forberedelsen af de kommende adoptanter (fase 2) og i vurderingen af ansøgernes egnethed (fase 1 og 3). Behovet for viden gør sig endvidere gældende med hensyn til uddannelse af medarbejderne i de undersøgende myndigheder og de formidlende organisationer, ikke mindst i forbindelse med rådgivning af ansøgerne, og med hensyn til regelgrundlaget, det vil sige de regler, der skal efterleves her i landet og i giverlandene.
Adoptionsudvalget har endvidere peget på behovet for et organ, som har det overordnede ansvar for at følge den internationale udvikling på adoptionsområdet og for at være i dialog med steder i andre lande, herunder såvel modtager- som afgiverlande, deltage aktivt i internationalt adoptionsarbejde m.v.
Adoptionsudvalget har overvejet, om man til løsning af de nævnte opgaver burde foreslå, at der oprettes et videns- og rådgivningscenter om adoption. I forbindelse med disse overvejelser har repræsentanterne for de formidlende organisationer og for amtskommunerne udarbejdet en model til et sådant center. Modellen er optrykt i betænkningen som bilag 8.
Efter indgående drøftelser har et flertal i udvalget (alle bortset fra Adoption og Samfunds repræsentant) imidlertid foreslået, at de nævnte opgaver henlægges til Adoptionsnævnet. Til løsning af disse særlige opgaver forudsætter flertallet, at der - enten permanent eller til løsning af særlige opgaver - til nævnet knyttes personer med en særlig viden og erfaring om international adoption og andre relevante forhold. Dette kan enten ske ved, at nævnet i disse sammenhænge har en anden sammensætning, eller at sekretariatet udbygges, herunder eventuelt ved, at der tilknyttes konsulenter. Der henvises til betænkningen side 141-143.
Et mindretal i udvalget (Adoption og Samfunds repræsentant) er i høj grad enig i behovet for en styrkelse af adoptionsområdet til løsning af de opgaver, der er nævnt ovenfor, og en række andre opgaver.
Efter mindretallets opfattelse bør opgaverne imidlertid ikke henlægges til Adoptionsnævnet. Det skyldes bl.a., at behandling af konkrete ankesager ikke bør blandes sammen med evaluering og tilpasning af de gældende regler, og at de kvalifikationskrav, man må stille til medlemmer af ankeinstansen, adskiller sig fra de kvalifikationer, der er behov for til løsning af de nævnte opgaver. Mindretallet foreslår i stedet, at der til løsning af opgaverne oprettes et Adoptionsråd bestående af personer, der gennem deres baggrund er i stand til at opfange og formidle de problemer og udfordringer, der opstår, og er i stand til at opstille relevante løsninger inden for et meget bredt område. Adoptionsrådet skal i den forbindelse kunne sikre accept og forståelse blandt interesse- og brugergrupper for det danske adoptionssystem. Der henvises til betænkningen side 145-147.
13.2. Justitsministeriets forslag
Justitsministeriet er enig med Adoptionsudvalget i, at der er behov for centralt at indsamle, bearbejde og formidle viden om adoption. Det skyldes bl.a., at der som beskrevet i betænkningen er en række områder, hvor mere viden må antages at kunne bidrage til en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af adoptionsarbejdet og af behandlingen af adoptionsansøgerne. I den forbindelse vil indsamling og formidling af viden også kunne bidrage til en mere ensartet praksis i forbindelse med godkendelse af ansøgerne, jf. ovenfor pkt. 3.3.2.
Justitsministeriet er imidlertid betænkelig ved at foreslå, at der til løsning af disse opgaver som foreslået af mindretallet i udvalget oprettes et helt nyt organ - et Adoptionsråd.
Der er således på adoptionsområdet i forvejen mange forskellige myndigheder med forskellige opgaver. Amtskommunerne har ansvaret for undersøgelsen af adoptanterne. Samrådene træffer afgørelse om godkendelse af ansøgerne med Adoptionsnævnet som klageinstans. Adoptionsbevillingerne udstedes af statsamterne, og Civilretsdirektoratet har en række forskellige opgaver, herunder bl.a. fastsættelsen af de administrative regler på området. Dertil kommer de opgaver, der udføres af de formidlende organisationer.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at opgaven med at indsamle, bearbejde og formidle viden om adoption bør søges løst inden for rammerne af den eksisterende struktur på adoptionsområdet. Justitsministeriet kan derfor tilslutte sig flertallets forslag om, at opgaverne henlægges til Adoptionsnævnet.
Adoptionsnævnet vil i den forbindelse bl.a. få ansvaret for indsamling og formidling af statistiske oplysninger, igangsætning af forskningsprojekter og evaluering af gældende regler og nye initiativer på adoptionsområdet.
Adoptionsnævnet vil endvidere skulle følge såvel den danske som den internationale udvikling på adoptionsområdet og være i dialog med myndigheder og organisationer her i landet og i udlandet.
Til løsning af opgaverne bør Adoptionsnævnets sekretariat udbygges og have mulighed for at søge konsulentbistand til løsning af enkelte projekter m.v. Justitsministeriet finder derimod ikke behov for, at Adoptionsnævnet i disse sammenhænge har en anden sammensætning end i forbindelse med løsningen af nævnets øvrige opgaver. Det foreslås dog, at Adoptionsnævnet får mulighed for at indkalde personer, som må antages at have særlig indsigt eller interesse i de spørgsmål, der behandles af nævnet. jf. forslaget til § 25 b, stk. 4.
Den nærmere fastlæggelse af Adoptionsnævnets opgaver på dette område kan i øvrigt ske administrativt i medfør af bemyndigelsen i adoptionslovens § 25 b.
14. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v.
Forslagene om en ny ordning ved adoption af udenlandske børn vil medføre en aktivitetsudvidelse og dermed også øgede omkostninger på en række områder.
1. Efter lovforslaget skal der ske en udvidelse af Adoptionsnævnets opgaver, herunder især en intensivering og udvidelse af tilsynet med samrådene. Samtidig skal der etableres en ny funktion, der skal indsamle, bearbejde og videreformidle viden på adoptionsområdet. Overdragelsen af tilsynsopgaverne til Adoptionsnævnet vil samtidig medføre en mindre besparelse for Civilretsdirektoratet, ligesom klagesagerne for Adoptionsnævnet forventes at falde som følge af den nye procedure for undersøgelse og godkendelse af adoptanter.
Lovforslaget indebærer samlet en udvidelse af sekretariatsopgaverne, der i dag varetages af Civilretsdirektoratet. Det foreslås, at der etableres et egentligt sekretariat i Civilretsdirektoratet.
Merudgifterne ved udvidelsen af Adoptionsnæv- nets opgaver vil i 1999 udgøre 0,7 mio. kr., heraf lønsum 0,5 mio. kr., og i de følgende år 2,8 mio. kr., heraf lønsum 1,7 mio. kr.
2. Efter lovforslaget vil det fremover være en forudsætning for at blive godkendt som adoptant, at personer, der ikke tidligere har adopteret et barn fra et andet land, har deltaget i et adoptionsforberedende kursus. Endvidere vil samrådet kunne bestemme, at også personer, der har adopteret før, skal igennem et kursus.
Tilrettelæggelsen af kursusforløbet er endnu ikke fastlagt, men vil formentlig for så vidt angår de obligatoriske kurser skulle løbe over to weekender og afholdes forskellige steder i landet. Af hensyn til kursusforløbets intensitet og individualitet skal holdene ikke være for store. Kursusudgifterne vil skønsmæssigt beløbe sig til ca. 2,3 mio. kr. i 1999 og herefter 9,0 mio. kr. årligt.
Det er forudsat i lovforslaget, at der kan blive tale om delvis brugerfinansierede kurser. Justitsministeriet agter at fastsætte brugerbetalingen svarende til ca. 1/3 af de samlede udgifter. Kursusafgiften vil på denne baggrund blive fastsat til ca. 2.500 kr. pr. ansøger eller ca. 5.000 kr. pr. ansøgerægtepar.
Merudgiften for staten udgør herefter 1,5 mio kr. i 1999 og 6 mio. kr. i 2000 og de følgende år.
3. Af lovforslaget fremgår det, at Adoptionsnævnet skal udpege en række særligt sagkyndige børnelæger, der skal rådgive ansøgerne om »matchingforslag«. Udgifterne hertil antages skønsmæssigt at udgøre ca. 0,3 mio. kr. i 1999 og herefter 1,2 mio. kr. årligt (lønsum).
4. Lovforslagets vedtagelse vil indebære en række engangsomkostninger. Der skal således foretages en gennemgribende revision af de administrative forskrifter, og der skal udarbejdes en vejledning om international adoption, som skal videreformidles til biblioteker, læger og fertilitetsklinikker. Endvidere vil det adoptionsforberedende kursus skulle tilrettelægges. Udgifterne hertil vil i 1999 udgøre 1,9 mio. kr., heraf lønsum 0,5 mio. kr., og i 2000 0,3 mio. kr. (lønsum).
5. Forslagene om ændrede regler vedrørende adoptionsforløbet forventes at medføre ændringer i amtskommunernes arbejdsopgaver.
De ændrede regler vedrørende adoptionsforløbet forventes at medføre et vist fald i arbejdsbyrden for amtskommunerne. Det er imidlertid særdeles vanskeligt at talsætte denne forventede udvikling. Samtidig fremgår det af betænkningen side 197, at der skal ske en kvalitetsforbedring af amtskommunernes personaleuddannelse.
Der er mellem Justitsministeriet og de kommunale parter enighed om, at lovforslaget samlet set vil være udgiftsneutralt for amtskommunerne.
6. På baggrund af ovenstående skønnes de samlede udgifter ved lovforslaget at udgøre 4,4 mio. kr. i 1999, 10,3 mio. kr. i 2000 og herefter 10,0 mio. kr. årligt.
Lovforslaget har ingen miljømæssige eller erhvervsøkonomiske konsekvenser og indeholder ingen EU-retlige aspekter.
15. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar over betænkningen fra Børnerådet, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Adoption Center, DanAdopt, Landsforeningen Adoption og Samfund, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Dansk Handicap Forbund, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Danske Døves Landsforbund, Dansk Epilepsiforening, Koordinationsgrupperne øst og vest for Storebælt, Amtsrådsforeningen, Foreningen af Statsamtmænd og Foreningen af Statsamtsjurister.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 8
Ved lov nr. 233 af 2. april 1997 om ændring af adoptionsloven, indfødsretsloven og navneloven blev den såkaldte mellemperiode afskaffet i forbindelse med adoption af børn fra lande, der har tiltrådt Haagerkonventionen. Mellemperioden er det tidsrum på ca. 3 måneder, der hidtil er gået, fra et adoptivbarn er ankommet her til landet, til adoptionsbevillingen er blevet udstedt.
Selv om mellemperioden afskaffes, vil det undtagelsesvis kunne forekomme, at adoptionsbevillingen først vil kunne udstedes nogen tid efter barnets ankomst her til landet. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis papirerne fra barnets hjemland er forsinket.
I forbindelse med afskaffelsen af mellemperioden ved adoptioner efter Haagerkonventionen blev det på den baggrund i adoptionslovens § 28, stk. 3, fastsat, at en afgørelse om adoption (adoptionsbevillingen) har virkning fra barnets ankomst her til landet.
I forbindelse med den ændring af adoptionsbekendtgørelsen, der trådte i kraft den 1. november 1997, er mellemperioden nu også afskaffet for adoptioner af børn fra lande, der ikke har tiltrådt Haagerkonventionen.
Med henblik på at opnå den samme retsstilling, uanset om adoptionen er omfattet af Haagerkonventionen eller ej, foreslås der i adoptionslovens § 1, stk. 2, indsat en generel bestemmelse om, at adoptionsbevillingen ved adoption af et barn fra et andet land har virkning fra barnets ankomst her til landet med henblik på adoption. Samtidig foreslås bestemmelsen i § 28, stk. 3, der alene angår adoptioner efter Haagerkonventionen, ophævet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 12.3.
Til nr. 2
Ved lov nr. 233 af 2. april 1997 om ændring af adoptionsloven, indfødsretsloven og navneloven blev der i adoptionslovens § 6, stk. 3, indsat en bestemmelse om inddragelse af et barn under 12 år i en beslutning om at gennemføre en adoption.
På samme måde foreslås der nu i adoptionslovens § 18, stk. 4, indsat en bestemmelse om inddragelse af et barn under 12 år i en beslutning om at ophæve et adoptivforhold.
Med hensyn til børn, der er fyldt 12 år, er det som hidtil en betingelse for at ophæve adoptivforholdet, at barnet samtykker heri. Der foreslås imidlertid i § 18, stk. 3, indsat en bestemmelse om, at samtykket skal afgives under personligt fremmøde for statsamtet m.v., og at der, inden barnet afgiver samtykke, skal finde en samtale sted med barnet om ophævelsen af adoptivforholdet og betydningen heraf.
Endvidere foreslås en sproglig modernisering af adoptionslovens § 18.
Til nr. 3
Der foreslås i adoptionslovens § 25 a som stk. 2 indsat en udtrykkelig bestemmelse om, at samrådet kan træffe afgørelse om bortfald af en godkendelse som adoptant, hvis betingelserne for at blive godkendt ikke længere er opfyldt, eller hvis ansøgeren i øvrigt ikke kan anses for egnet som adoptant.
Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes i de tilfælde, hvor ansøgere om adoption har afvist at modtage et barn, som de har fået i forslag, selv om det ligger inden for deres godkendelse, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 11.3.
Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes i tilfælde, hvor der efter godkendelsen kommer oplysninger frem, som ville have ført til afslag på godkendelse, hvis oplysningerne var indgået i afgørelsesgrundlaget. Det gælder også, hvis oplysningerne vedrører forhold, der er indtruffet efter godkendelsen.
Samrådets afgørelse om bortfald af en godkendelse som adoptant kan som samrådets øvrige afgørelser indbringes for Adoptionsnævnet, jf. forslaget til § 25 b, stk. 3.
Til nr. 4-6
Adoptionslovens § 25 b angår Adoptionsnævnets opgaver.
Adoptionsnævnet skal som hidtil være klageinstans i forhold til samrådenes afgørelser, jf. § 25 b, stk. 3.
Efter forslaget til § 25 b, stk. 4, skal Adoptionsnævnet endvidere føre tilsyn med samrådene. De nærmere regler for tilsynsvirksomheden fastsættes efter forslaget af justitsministeren. Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 3.3.2.
Efter forslaget til § 25 b, stk. 5, kan justitsministeren henlægge andre opgaver til Adoptionsnævnet end dem, der er nævnt i stk. 3-4. I medfør af denne bestemmelse påtænkes Adoptionsnævnet tillagt ansvaret for indsamling, bearbejdning og formidling af viden om adoption, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 13.2.
I forbindelse med behandlingen af andre sager end klagesager kan Adoptionsnævnet efter forslaget til § 25 b, stk. 6, indkalde personer, som må antages at have en særlig indsigt eller interesse i de spørgsmål, der behandles af nævnet. Behovet for at kunne indkalde sådanne personer må bl.a. forventes at blive aktuelt i forbindelse med nævnets ovennævnte opgave med hensyn til indsamling, bearbejdning og formidling af viden om adoption.
Til nr. 7
Efter forslaget til § 25 c, stk. 1, er deltagelse i et adoptionsforberedende kursus en betingelse for, at personer, der ikke tidligere har adopteret et barn fra en andet land, kan blive godkendt som adoptanter til et sådant barn.
Kurset udgør fase 2 i det foreslåede nye undersøgelses- og godkendelsesforløb, jf. de almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.1.
Efter forslaget til § 25 c, stk. 2, kan samrådet efter regler fastsat af justitsministeren bestemme, at personer, der tidligere har adopteret et barn fra et andet land, også skal deltage i et adoptionsforberedende kursus for på ny at blive godkendt som adoptanter til et sådant barn, hvis der er behov for det. Det vil som anført under pkt. 5.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget bl.a. kunne være tilfældet i forbindelse med integration af et større adoptivbarn i en familie, der i forvejen har et adoptivbarn eller et biologisk barn, hvor der kan være behov for rådgivning med hensyn til søskendeaccept og søskendejalousi.
Samrådets afgørelse i den enkelte sag om, at der er behov for, at en person skal gennemgå et kursus, og hvad dette kursus i givet fald skal bestå i, vil kunne indbringes for Adoptionsnævnet efter den almindelige klageregel i adoptionslovens § 25 b (efter forslaget § 25 b, stk. 3).
De nærmere regler om indholdet og tilrettelæggelsen af kurserne vil blive fastsat af justitsministeren, jf. forslaget til § 25 c, stk. 3.
Med hensyn til de obligatoriske kurser for førstegangsansøgere vil Justitsministeriet ved fastlæggelsen af kursets indhold tage udgangspunkt i den opregning af hovedtemaer, der er anført i betænkningen side 114-115. Justitsministeriet vil i øvrigt inddrage de berørte myndigheder og organisationer. Med hensyn til varigheden af de obligatoriske kurser er det hensigten, at de enkelte ansøgere skal kunne gennemgå kurset over et par weekends.
Kurserne for ansøgere, der tidligere har adopteret, vil i almindelighed være kortere end kurserne for førstegangsadoptanter. Eventuelt vil disse kurser kunne afvikles ved, at ansøgerne efter samrådets nærmere bestemmelse gennemgår et eller flere moduler i de kurser, der er beregnet for førstegangsansøgere.
Kurserne vil af hensyn til deltagerne blive søgt afviklet flere steder i landet og med så hyppige mellemrum, at behandlingen af ansøgningerne om godkendelse som adoptant ikke unødigt forsinkes.
I medfør af forslaget til § 25 c, stk. 3, kan justitsministeren fastsætte regler om betaling for deltagelsen i kurserne. Justitsministeriet er indstillet på at fastsætte betalingen svarende til ca. 1/3 af de samlede udgifter. Det vil for så vidt angår kurserne for førstegangsadoptanter sige ca. 5.000 kr. i alt for et ægtepar. Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 14, om lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 5.3.
Til nr. 9
Efter adoptionslovens § 30, stk. 2, fører justitsministeren (Civilretsdirektoratet) tilsyn med de formidlende organisationers virksomhed.
Efter forslaget til § 30, stk. 3, kan justitsministeren bemyndige Adoptionsnævnet til at føre tilsyn med organisationerne.
I medfør af bestemmelsen påtænkes tilsynet med de formidlende organisationers behandling af udenlandske matchingforslag og med de formidlende organisationers virksomhed i udlandet henlagt til Adoptionsnævnet. Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 4.3.2.
Til nr. 10
Forslaget er en følge af lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven, hvor der blev fastsat regler om strafansvar for juridiske personer.
Ved lovændringen blev det forudsat, at alle nye bestemmelser om hjemmel til strafansvar for juridiske personer normalt skal affattes på den måde, det er sket i lovforslaget, og at allerede gældende bestemmelser herom ved førstkommende lejlighed ændres, så de affattes på samme måde.
Til nr. 11
Forslaget har alene til formål at rette en forkert henvisning i adoptionslovens § 37, stk. 1, nr. 2.
Til nr. 12
Forslaget har alene til formål at rette en forkert henvisning i adoptionslovens § 39, stk. 1.
Til § 2
Efter forslaget træder loven i kraft den 1. oktober 1999.
Afhængig af tidspunktet for lovforslagets vedtagelse kan det dog være nødvendigt at ændre ikrafttrædelsestidspunktet, således at der bliver tilstrækkelig tid til bl.a. at revidere adoptionsbekendtgørelsen og adoptionscirkulæret og få organiseret de adoptionsforberedende kurser og udvidelsen af Adoptionsnævnets sekretariat.
Til § 3
Efter forslaget skal ansøgninger om godkendelse som adoptant, der er indgivet inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
Til § 4
Adoptionsloven er ved kongelig anordning nr. 63 af 26. februar 1976 sat i kraft for Grønland med visse afvigelser. De ændringer i adoptionsloven, der er gennemført efter tidspunktet for den kongelige anordning, er ikke sat i kraft for Grønland.
Adoptionsloven er ved kongelig anordning nr. 552 af 8. oktober 1982 sat i kraft for Færøerne med visse afvigelser. De ændringer i adoptionsloven, der er gennemført efter tidspunktet for den kongelige anordning, er ikke sat i kraft for Færøerne.
Efter lovforslaget gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. De færøske og grønlandske hjemmestyremyndigheder vil således få mulighed for at tage stilling til, om og i givet fald med hvilke afvigelser de ønsker loven sat i kraft for Færøerne og Grønland
§ 18. Adoptivforholdet kan ophæves af justitsministeren, når adoptanten og adoptivbarnet er enige derom. Er nogen af parterne under værgemål efter værgemålslovens §5 eller under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens §6, skal erklæring fra værgen foreligge.
2. § 18, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes
Stk.2. Er barnet mindreårigt, kan ophævelse efter stk.1 finde sted, når adoptanten og adoptivbarnets virkelige forældre er enige derom, og ophævelsen skønnes at være bedst stemmende med barnets tarv. Er adoptivbarnet fyldt 12 år, kræves også samtykke fra dette.
»Stk. 2. Er adoptivbarnet under 18 år, kan ophævelse efter stk.1 finde sted, hvis adoptanten og adoptivbarnets biologiske forældre er enige derom, og ophævelsen er bedst for barnet.
Stk.3. Når adoptanterne er døde, kan justitsministeren på begæring af forældrene ophæve adoptivforholdet, såfremt dette skønnes bedst stemmende med barnets tarv. Er adoptivbarnet fyldt 12 år, kræves samtykke fra dette.
Stk. 3. Er barnet fyldt 12 år, kan ophævelse af adoptivforholdet ikke ske uden barnets samtykke. Samtykket skal afgives under personligt fremmøde for statsamtet eller for anden myndighed eller institution, der er godkendt i med før af § 8, stk. 1. Inden barnet afgiver samtykke, skal der finde en samtale sted med barnet om ophævelsen af adoptivforholdet, og barnet skal gøres bekendt med ophævelsens betydning.
Stk. 4. Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning om dets holdning til den påtænkte ophævelse af adoptivforholdet i det omfang, barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det. Ved afgørelsen skal der i videst muligt omfang tages hensyn til barnets holdning til den påtænkte ophævelse af adoptivfor holdet.
Stk. 5. Når adoptanterne er døde, kan justitsministeren på begæring af barnets biologiske forældre ophæve adoptivforholdet, hvis det er bedst for barnet. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse.«
»§ 25 a. Justitsministeren opretter for hver amtskommune og for Københavns henholdsvis Frederiksberg kommune et eller flere samråd, der efter undersøgelse foretaget af amtskommunen (kommunen) afgør, om en ansøger kan godkendes som adoptant, jf. §4 a.
3. I § 25 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
Stk. 2....
»Stk. 2. Samrådet kan træffe afgørelse om bortfald af en godkendelse som adoptant, hvis betingelserne for at blive godkendt som adoptant ikke længere er opfyldt, eller hvis ansøgeren i øvrigt ikke kan anses for egnet som adoptant.«
Stk. 3....
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 4....«.
§ 25 b. Et samråds afslag på en ansøgning om godkendelse som adoptant kan indbringes for adoptionsnævnet. Justitsministeren kan hen lægge andre opgaver til nævnet.
4. § 25 b, stk.1, ophæves.
Stk.2-3 bliver herefter stk.1-2.
Stk. 2. Nævnet består af en formand og et antal andre medlemmer. Formanden skal være jurist. I behandlingen af hver klagesag deltager mindst 5 medlemmer, herunder formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for at kunne være formand for nævnet. Nævnets afgørelse træffes ved flertal. Justitsministeren fastsætter forretningsordenen for nævnet.
5. I § 25 b, stk. 2, der bliver stk.1, ændres i 1. pkt. »Nævnet« til: »Adoptionsnævnet«.
6. I § 25 b indsættes efter stk.3, der bliver stk.2, som nye stykker
Stk. 3. Nævnets medlemmer samt stedfortrædere for disse beskikkes af justitsministeren for indtil 4 år ad gangen.
»Stk. 3. Et samråds afgørelser i medfør af denne lov kan indbringes for Adoptionsnævnet.
Stk. 4. Adoptionsnævnet fører tilsyn med samrådene. Justitsministeren fastsætter nærmere regler for tilsynsvirksomheden.
Stk. 5. Justitsministeren kan henlægge andre opgaver til Adoptionsnævnet end dem, der er nævnt i stk.3-4.
Stk. 6. Adoptionsnævnet kan i forbindelse med behandlingen af andre sager end klagesager indkalde personer, som må antages at have særlig indsigt eller interesse i de spørgsmål, der behandles af nævnet.«
7. Efter § 25 b indsættes
»§ 25 c. Deltagelse i et adoptionsforberedende kursus er en betingelse for, at personer, der ikke tidligere har adopteret et barn fra et andet land, kan godkendes som adoptanter til et sådant barn.
Stk. 2. Samrådet kan efter regler fastsat af justitsministeren bestemme, at personer, der tidligere har adopteret et barn fra et andet land, skal deltage i et adoptionsforberedende kursus for på ny at blive godkendt som adoptanter til et sådant barn, hvis der er behov for det.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og tilrettelæggelsen af de kurser, der er nævnt i stk.1 og 2, herunder om betaling.«
§ 28. Den, der har bopæl her i landet, kan kun adoptere efter reglerne i denne lov.
8. § 28, stk. 3, ophæves.
Stk. 2. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan bestemme, at en adoption kan bevilges i et andet land, når adoptionen er gennemført i overensstemmelse med Ha agerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner.
Stk. 3. Træffes der ikke bestemmelse som nævnt i stk. 2, har en afgørelse om adoption virkning fra barnets ankomst her til landet.
§ 30. Justitsministeren kan give en eller flere private organisationer tilladelse til at yde adoptionshjælp vedrørende børn, som ikke har dansk statsborgerskab.
9. I § 30 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere regler og vilkår om adoptionshjælp efter stk.1 og fører tilsyn med virksomheden.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler, hvorefter personer, der ønsker at adoptere, på lægges at søge bistand hos en organisation, der har tilladelse efter stk.1.
»Stk. 3. Justitsministeren kan bemyndige Adoptionsnævnet til at føre tilsyn med de organisationer, der har fået tilladelse efter stk.1.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 34. - - -
10. § 34, stk. 3, affattes således
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktiesel skab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
»§ 37. Kapitel 2 anvendes på
11. I § 37, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 32, stk. 2,« til: »§ 39, stk. 2,«
1) adoptivforhold stiftet den 1. januar 1957 eller senere,
2) adoptivforhold stiftet før den 1. januar 1957, når der efter § 32, stk. 2, er tillagt bevillingen retsvirkninger efter kap. 2, og
3) adoptivforhold stiftet før den 1. januar 1957, når der efter § 27, stk. 2, i lov nr. 140 af 25. maj 1956 om adoption er tillagt bevillingen retsvirkninger efter den nævnte lovs § 13, jf. § 12.
Stk. 2....«.
»§ 39. For adoptivforhold, som er stiftet før den 1. januar 1957, og som ikke er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 2 eller 3, gælder lov nr. 87 af 26. marts 1923 om adoption bortset fra § 13, stk. 2, og §§ 18-24.
12. I § 39, stk. 1, ændres »§ 30, stk. 1, nr. 2 eller 3,« til: »§ 37, stk. 1, nr. 2 eller 3,«.
Stk. 2....«
Fremsat den 8. oktober 1998 af justitsministeren (Frank Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af adoptionsloven
(International adoption)