Forslag til Lov om ændring og om ophævelse af lov om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter

§ 1

I lov nr. 893 af 21. december 1991 om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter, som ændret ved § 6 i lov nr. 1115 af 22. december 1993 og § 22 i lov nr. 1219 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres "6.000 kr." til: "3.000 kr.".

2. I § 1, stk. 1, 2. pkt., ændres "2.000 kr." til: "1.000 kr.".

3. I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres "2,5 pct." til: "1,25 pct.".

§ 1

I lov nr. 893 af 21. december 1991 om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter, som ændret ved § 6 i lov nr. 1115 af 22. december 1993 og § 22 i lov nr. 1219 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres "6.000 kr." til: "3.000 kr.".

2. I § 1, stk. 1, 2. pkt., ændres "2.000 kr." til: "1.000 kr.".

§ 1. Til skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, som i overvejende grad er afgiftspligtig efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., kan der ydes en årlig godtgørelse på 6.000 kr., hvis den pågældende ikke har nogen ansatte. Hvis den pågældende har ansatte, nedsættes godtgørelsen med 2.000 kr. ganget med antallet af fuldtidsbeskæftigede ansatte i virksomheden. Hvis den pågældende driver flere virksomheder, afhænger nedsættelsen af det samlede antal fuldtidsbeskæftigede ansatte i virksomhederne. For virksomheder med ansatte sker beregningen på grundlag af virksomhedens ATP-bidrag i det pågældende indkomstår.

3. I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres "2,5 pct." til: "1,25 pct.".

Stk. 2. Godtgørelsen kan ikke overstige 2,5 pct. af den skattepligtiges overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret opgjort efter reglerne i § 4, stk. 1, i lov om investeringsfonds med tillæg af udgifter til løn, som er A-indkomst for modtageren efter § 43, stk. 1, i lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (kildeskat). Godtgørelse efter denne lov og indtægtsførte henlæggelser efter virksomhedsskattelovens § 22 b medregnes ikke ved opgørelsen.

§ 2

Lov nr. 893 af 21. december 1991 om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter ophæves.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1 har virkning for indkomståret 1999.

Stk. 3. § 2 har virkning fra og med indkomståret 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter (administrationsgodtgørelse) gives til personligt ejede virksomheder med under 3 ansatte. Godtgørelsen udgør 6.000 kr., såfremt der ikke er nogen ansatte, og nedtrappes med 2.000 kr. for hver fuldtidsansat (beregnet på grundlag af virksomhedens ATP-bidrag). Ved 3 ansatte bortfalder godtgørelsen. Godtgørelsen kan desuden højst udgøre 2,5 pct. af den skattepligtiges overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed med tillæg af lønudgifter. Godtgørelsen medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst og modregnes i slutskatten.

Lov om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter indførtes i 1991 i forbindelse med afskaffelsen af ambi en. Samtidig med indførelsen af ambi en indførtes en kompensation til arbejdsgiverne for udgifter til ATP og arbejdsskadeforsikring. Selvstændige uden ansatte fik med denne ordning ikke kompensation for den selvstændiges egen arbejdsindsats, og der indførtes derfor en moderationsordning under ambi en, der til en vis grad kompenserede herfor.

Med ambi ens ophævelse bortfaldt moderationsordningen, og administrationsgodtgørelsen indførtes som erstatning. Som begrundelse for at indføre administrationsgodtgørelsen anførtes det, at "den byrde og de udgifter, som er forbundet med udarbejdelse af skatte- og afgiftsregnskaber, ofte er forholdsmæssigt langt mere tyngende for små virksomheder end for de større virksomheder".

Det er uhensigtsmæssigt, at administrationsgodtgørelsen aftrappes med antallet af ansatte, idet den administrative belastning må formodes at øges med antallet af ansatte, ligesom godtgørelsen ikke ydes til virksomheder, der drives i selskabsform. Det har derfor flere gange været overvejet at omlægge eller ophæve administrationsgodtgørelsen.

Erhvervsministeriet har nu udviklet et erhvervsservicetilbud, der giver især mindre virksomheder mulighed for at overdrage en større del af de administrative opgaver, der er forbundet med indberetninger og indbetalinger til det offentlige, til eksterne serviceleverandører. For at sikre den volumen i ordningen, der er nødvendig for at udnytte stordriftsfordelene, ønsker Erhvervsministeriet at yde en introduktionsrabat til virksomhederne i de første år. Erhvervsservicetilbudet forventes lanceret medio 1999, og introduktionsrabatten vil blive givet frem til udgangen af 2001.

Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at ophæve administrationsgodtgørelsen og anvende provenuet herfra til at finansiere introduktionsrabatten. Da erhvervsservicetilbudet først lanceres medio 1999, ophæves godtgørelsen kun delvis i 1999. Eftersom lovforslaget i givet fald først kan vedtages, efter forskudsregistreringen for 1999 er startet, vil forskudsopgørelserne for de selvstændige, der modtager administrationsgodtgørelse, være ukorrekte. Der skal dog herved henses til, at beløbene er forholdsvis beskedne, samt den usikkerhed, der normalt er om selvstændiges årsindkomst.

Lovforslaget indebærer, at satserne halveres i 1999 og administrationsgodtgørelsen bortfalder helt fra og med år 2000.

Provenumæssige konsekvenser

Administrationsgodtgørelsen udbetales til ca. 195.000 personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, og den samlede godtgørelse er ca. 600 mill.kr. årligt. Godtgørelsen er en statslig udgift, der udbetales ved modregning i slutskatten. Den er skattepligtig, og nettoudgiften udgør årligt ca. 300 mill.kr.

Forslaget om at halvere administrationsgodtgørelsen i 1999 skønnes at medføre en nettoprovenugevinst på ca. 150 mill.kr. for stat og kommuner i alt. Merprovenuet for staten skønnes at udgøre ca. 250 mill.kr. sammensat af en reduktion af godtgørelsen på ca. 300 mill.kr. og reduceret indkomstskat på ca. 50 mill.kr. Kommunerne får et provenutab på ca. 100 mill.kr. som følge af den mindre kommuneskat af den reducerede godtgørelse.

Fra og med 2000 ophæves administrationsgodtgørelsen, hvilket skønnes at medføre en årlig nettoprovenugevinst på ca. 300 mill.kr. for stat og kommuner tilsammen. Statens nettoprovenu er på ca. 500 mill.kr. i kraft af bortfaldet af godtgørelsen på 600 mill.kr. og reduceret indkomstskat på 100 mill.kr. Kommunernes provenutab er på ca. 200 mill.kr.

Halveringen af administrationsgodtgørelsen i 1999 vil ikke kunne nå at blive indregnet i den automatiske forskudsregistrering for 1999, hvilket medfører, at finansårsvirkningen for 1999 kun bliver beskeden. Hovedparten af merprovenuet vil udløses som restskatter eller lavere overskydende skatter i finansåret 2000. Finansårsvirkningen i 2000 vil omfatte det statslige merprovenu vedrørende 1999 på ca. 250 mill.kr., og nettoprovenuet på ca. 300 mill.kr. ved den fulde afskaffelse af administrationsgodtgørelse i 2000, i alt ca. 550 mill.kr.

I nedenstående tabel er ud fra lovmodelberegninger vist, hvordan godtgørelsen efter gældende regler er fordelt efter størrelse, og efter om modtageren af godtgørelsen har ansatte eller ej.

Ca. 18 pct. af modtagerne af administrationsgodtgørelsen modtager den maksimale godtgørelse på 6.000 kr. Gruppen modtager ca. 215 mill.kr., svarende til godt en tredjedel af den samlede godtgørelse. Ca. 85 pct. af den samlede godtgørelse udbetales til selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte, samt til personer, der ikke har driften af virksomheden som hovederhverv.

Tabel 1. Administrationsgodtgørelse fordelt efter størrelse. 1996.

Administrationgodtgørelse

Alle

Heraf uden ansatte1)

Antal modtagere

1.000

Gns. godtgørelse

Kr.

Samlet godtgørelse

Mill. Kr.

Antal modtagere

1000

Gns. godtgørelse

Kr.

Samlet godtgørelse

Mill. Kr.

Kr ..

Under 1.000 ..

45

460

20

11

500

5

1.001 - 3.000

60

2.020

120

30

2.115

65

3.001 - 5.999

55

4.315

245

40

4.515

180

6000

35

6.000

215

34

6.000

205

I alt .

195

3.070

600

115

3.930

455

Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 3 pct. af befolkningen. 1996.

Oplysningen findes kun for personer, der har driften af virksomhed som hovederhverv.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Ophævelsen af administrationsgodtgørelsen betyder umiddelbart et økonmomisk tab for virksomhederne svarende til provenugevinsten ved ophævelsen af administrationsgodtgørelsen. Provenuet fra ophævelsen af administrationsgodtgørelsen anvendes imidlertid til at finansiere en introduktionsrabat til Erhvervsministeriets erhvervsservicetilbud, der giver især mindre virksomheder mulighed for at overdrage en større del af de administrative opgaver til eksterne serviceleverandører. Introduktionsrabatten vil blive givet indtil udgangen af 2001.

I tabellen nedenfor er angivet det umiddelbare tab for erhvervene, der følger af afskaffelsen af administrationsgodtgørelsen. Tabet er beregnet som nettoværdien efter skat af administrationsgodtgørelsen.

Tabel 2. Umiddelbar tab ved fuld ophævelse af administrationsgodtgørelsen fordelt på erhvervsgrupper.

Antal

personer

Gns.

tab

Samlet

tab

1.000

Kr.

Mill.kr.

Virksomhed er hovederhverv

Landbrug og fiskeri m.v. . ..

40

2.030

82

Fremstillingsvirksomhed ...

10

1.740

15

Bygge- og anlægsvirksomhed...

10

1.820

22

Handel ... .

20

1.655

35

Hotel, restauration og transport.

15

1.810

26

Liberale erhverv ..

45

1.800

75

Uoplyst

5

1.990

10

Hovederhverv i alt

140

1.915

265

Ikke hovederhverv

Topledere og andre funktionærer ..

15

870

13

Andre lønmodtagere

20

650

12

Ude af erhverv (pensionister m.v.) ..

20

520

10

Ikke hovederhverv i alt .. .

55

660

35

I alt ..

195

1.535

300

Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 3 pct. af befolkningen. 1996.

Selvstændigt erhvervsdrivende indenfor liberale erhverv mister ca. 75 mill.kr., mens selvstændige indenfor de primære erhverv mister godt 80 mill.kr. De to grupper tegner sig tilsammen for ca. 1/2 af det samlede tab. Det gennemsnitlige tab pr. modtager er ca. 1.900 kr.

Personer, der ikke har drift af virksomhed som hovederhverv, mister 35 mill.kr. eller gennemsnitligt ca. 660 kr. pr. modtager.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget skønnes ikke at have EU-retlige aspekter.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter for Told og Skat på 60.000 kr., som i det væsentligste afholdes i 1999. Dette beløb dækker systemtilretninger vedr. selvangivelserne for 1999 samt forskudsopgørelser og selvangivelser for kommende år. Såfremt de selvstændige, der berøres, ønsker en ny forskudsopgørelse i løbet af 1999, kan denne laves manuelt ved at indtaste det halverede beløb for administrationsgodtgørelse.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Indkomstårsvirkning

Nettoprovenugevinst på ca. 150 mio. kr. i 1999 og ca. 300 mio. kr. årligt fra og med 2000.

For staten bliver der tale om en nettoprovenugevinst på ca. 250 mio. kr. i 1999 og ca. 500 mio. kr. årligt fra og med 2000. For amter og kommuner medfører forslaget et mindreprovenu på ca. 100 mio. kr. i 1999 og ca. 200 mio. kr. årligt fra og med 2000.

Finansårsvirkning

Ingen nævneværdig virkning i 1999. I 2000 vil finansårsvirkningen udgøre et nettomerprovenu for staten på ca. 550 mio. kr.

Udgifter på Erhvervsministeriets område svarende til nettomerprovenuet til finansiering af en introduktionsrabat til Erhvervsministeriets erhvervsservicetilbud.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Engangsudgifter på ca. 60.000 kr. i 1999 til systemtilretninger

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Provenuet fra ophævelsen af administrationsgodtgørelsen anvendes til finansiering af en introduktionsrabat til Erhvervsministeriets erhvervsservicetilbud.

Ca. 195.000 fortrinsvis små virksomheder mister ca. 150 mio. kr. netto i 1999 og ca. 300 mio. kr. årligt fra og med 2000

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen

Ingen

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen betyder, at satserne for administrationsgodtgørelse halveres tillige med maksimumbeløbet i forhold til virksomhedens overskud.

Til § 2

Bestemmelsen ophæver loven om administrationsgodtgørelse.

Til § 3

Det foreslås, at halveringen af satserne skal have virkning for indkomståret 1999, samt at ophævelsen skal have virkning fra og med indkomståret 2000.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Fremsat den 8. oktober 1998 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring og om ophævelse af lov om godtgørelse

vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter

til administration af skatter og afgifter