Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven, selskabsskatteloven, skattekontrolloven og lov om en arbejdsmarkedsfond

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret senest ved § 30 i lov nr. 485 af 1. juli 1998, foretages følgende ændring

1. I § 16 C indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der har erhvervet investeringsbeviser i en pengemarkedsforening, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger § 2, stk. 2, nr. 2, kan nedsætte den førstkommende skattepligtige udlodning efter erhvervelsen med tab ved afståelse af beviset. Nedsættelsesadgangen efter 1. pkt. er betinget af, at investeringsbeviset afstås i det samme indkomstår, hvori den førstkommende udlodning efter erhvervelsen finder sted, og at investeringsbeviset er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d. Reglerne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt tab ved afståelse af investeringsbeviset kan fradrages efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3.«

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret senest ved § 30 i lov nr. 485 af 1. juli 1998, foretages følgende ændring

§ 2

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 888 af 3. december 1997, § 2 i lov nr. 426 af 26. juni 1998 og senest ved § 7 i lov nr. 434 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, litra f, affattes således

»f) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B,«

2. § 2, stk. 1, litra h, affattes således

»h) oppebærer renter fra kilder her i landet som nævnt i stk. 5, idet udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2, her sidestilles med renter«

3. I § 56, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »grupper af indeholdelsespligtige«: », jf. dog stk. 10«

4. I § 56 indsættes som stk. 10

»Stk. 10. For nedennævnte indeholdelsespligtige kan skatteministeren bestemme en fremrykket afregning af indeholdt kildeskat efter kildeskatteloven

1) Ministerier og institutioner, hvis driftsbudget er optaget på statens bevillingslove.

2) Institutioner, foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2, i lov om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens regler om regnskabsvæsen skal finde anvendelse.

3) Ikke-statslige institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens driftsudgifter på halvdelen eller mere.

4) Kommunerne.

5) Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene deltager kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes regnskab.

6) Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en kommune.«

5. I § 65, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Det gælder dog ikke udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2.«

§ 2

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 10. juli 1997, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 888 af 3. december 1997, § 2 i lov nr. 426 af 26. juni 1998 og senest ved § 7 i lov nr. 434 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer

§ 2. ---

1. § 2, stk. 1, litra f, affattes således

f) oppebærer udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B,

---

»f) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B,«

§ 2. ---

2. § 2, stk. 1, litra h, affattes således

h) oppebærer renter fra kilder her i landet som nævnt i stk. 5,

---

»h) oppebærer renter fra kilder her i landet som nævnt i stk. 5, idet udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2, her sidestilles med renter«

§ 2, stk. 1. ---

1. § 2, stk. 1, litra c, affattes således

c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B,

---

»c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B,«

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 888 af 3. december 1997, § 11 i lov nr. 434 af 26. juni 1998 og senest ved § 29 i lov nr. 485 af 1. juli 1998, foretages følgende ændring

1. § 2, stk. 1, litra c, affattes således

»c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B,«

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 888 af 3. december 1997, § 11 i lov nr. 434 af 26. juni 1998 og senest ved § 29 i lov nr. 485 af 1. juli 1998, foretages følgende ændring

§ 4

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovebekendtgørelse nr. 744 af 21. september 1997, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 277 af 13. maj 1998 og senest ved § 10 i lov nr. 468 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 13, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »den 10. i forfaldsmåneden« : », jf. dog stk. 13«.

2. I § 13, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »den 10. i forfaldsmåneden« : », jf. dog stk. 13«.

3. I § 13 indsættes som stk. 13

»Stk. 13. Skatteministeren kan fastsætte regler om fremrykket afregning af indeholdt og opgjort bidrag for nedennævnte indeholdelsespligtige efter § 11, stk. 1 og 6, og bidragspligtige efter § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 9,

1) Ministerier og institutioner, hvis driftsbudgetter er optaget på statens bevillingslove.

2) Institutioner, foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2, i om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens regler om regnskabsvæsen skal finde anvendelse.

3) Ikke-statslige institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens driftsudgifter på halvdelen eller mere.

4) Kommunerne.

5) Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene deltager kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes regnskab.

6) Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en kommune.«.

§ 4

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovebekendtgørelse nr. 744 af 21. september 1997, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 277 af 13. maj 1998 og senest ved § 10 i lov nr. 468 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

§ 5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 5. august 1998, foretages følgende ændring

1. I § 10 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »betegnelse og kursværdien« til: »betegnelse, herunder art og virke, og kursværdien«.

§ 5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 5. august 1998, foretages følgende ændring

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1 har virkning for investeringsbeviser, der afstås den 1. januar 1999 eller senere.

Stk. 3. § 2, nr. 1, 2 og 5, § 3 og § 5 har virkning for udlodninger, der foretages den 1. januar 2000 eller senere.

Stk. 4. § 2, nr. 3 og 4, og § 4 har virkning fra og med kalenderåret 1999.

Bemærkninger til lovforslaget

Indledning

Lovforslaget har for det første til formål at justere reglerne for den skattemæssige behandling af fortjeneste og tab på investeringsbeviser. Baggrunden er den nye mulighed for at etablere specialforeninger i form af pengemarkedsforeninger, som er indført med virkning fra den 1. januar 1998. Justeringen indebærer, at der indføres en særlig modregningsadgang for tab ved afståelse af investeringsbeviser i pengemarkedsforeninger.

For det andet foreslås det, at udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger ikke skal indeholde udbytteskat af de foretagne udlodninger. Dette svarer til, at der efter gældende regler ikke indeholdes udbytteskat af afkast af direkte investering i obligationer. I konsekvens heraf foreslås for det tredje en ophævelse af skattepligten på udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger for begrænset skattepligtige. Dette skal ses i sammenhæng med at begrænset skattepligtige som altovervejende hovedregel ikke er begrænset skattepligtig af afkast af en direkte investering i obligationer.

For det tredie foreslås det, at de to tekstanmærkninger til finansloven for 1997 og 1998, hvorefter skatteministeren er bemyndiget til at fravige bestemmelserne om afregningstidspunktet efter kildeskattelovens § 56 og arbejdsmarkedsfondslovens § 13 for statslige og kommunale indeholdelsespligtige og bidragspligtige, overflyttes til henholdsvis kildeskatteloven og arbejdsmarkedsfondsloven.

Investeringsbeviser i pengemarkedsforeninger

Pengemarkedsforeninger er en ny type investeringsforeninger (specialforeninger), der blev indført ved lov nr. 476 af 10. juni 1997 om investeringsforeninger og specialforeninger. Formålet med nærværende forslag er at øge muligheden for at anvende pengemarkedsforeningerne ved at fjerne en skattemæssig uhensigtsmæssighed i reglerne

Pengemarkedsforeninger er foreninger, der anbringer de modtagne midler i kortfristede obligationer, typisk med udløb inden 12 måneder. Det må derfor forventes, at de, der er interesseret i at investere i pengemarkedsforeningernes investeringscertifikater også vil have en kort investeringshorisont, typisk væsentligt kortere end ved investering i almindelige obligationsbaserede investeringsforeninger. Der vil altså typisk gå kort tid mellem køb og salg af investeringscertifikaterne.

En investeringsforening skal hvert år udlodde forrige års obligationsrenteindtægter o.l. Hele udlodningen af obligationsrenten beskattes som kapitalindkomst. Det gælder også, selvom udlodningen eventuelt indeholder renter, der er påløbne før certifikatholderen købte sit certifikat.

Kursen på et investeringscertifikat i en obligationsbaseret forening afspejler til hver en tid værdien af foreningens aktiver. Det betydeligste aktiv er obligationsbeholdningen, der indgår med kursen på obligationerne med tillæg af påløbne renter. (Der kan dog forekomme mindre afvigelser, der bl.a. hænger sammen med at foreningen skal afholde administrationsomkostninger).

Når kursen på investeringscertifikatet er afhængig af værdien af foreningens aktiver, vil investeringscertifikatet falde i værdi efter en udlodning, svarende til de beløb, der udloddes.

En skatteyder, der køber et investeringscertifikat umiddelbart inden udlodning og som sælger det umiddelbart efter udlodning, skal beskattes af hele udlodningen. Består udlodningen af obligationsrenter beskattes den som kapitalindkomst. For personer vil det tab, der konstateres ved salget og som skyldes udlodningen, typisk ikke kunne fradrages. Det gælder, selvom udlodningen beskattes. Lovforslaget går ud på i disse tilfælde at give adgang til at modregne tabet i den skattepligtige udlodning

Forslaget går nærmere ud på at tabet kan modregnes i den første udlodning efter erhvervelsen af beviset, såfremt beviset afstås igen i det samme indkomstår, som udlodningen har fundet sted. Forslaget gennemgås nærmere i bemærkningerne til § 1

Indeholdelse af udbytteskat

Investeringsforeninger indeholder udbytteskat i udlodningerne. Det gælder, selvom udlodningerne hidrører fra obligationsrenter, og udlodningerne derfor skal beskattes som kapitalindkomst. Den udbytteskat, som de obligationsbaserede foreninger indeholder, er en foreløbig skat, der modregnes i den skat, der skal betales af den, der modtager udlodningerne.Ved direkte investering i obligationer, skal der ikke indeholdes nogen foreløbig skat, når renterne udbetales til obligationsejeren. Forslaget går ud på at fritage obligationsbaserede investeringsforeninger for at indeholde udbytteskat. Det påvirker ikke den endelige skat, der skal betales af udlodningerne. Herved opnås ligestilling imellem direkte investering i obligationer og investering i obligationer igennem obligationsbaserede investeringsforeninger. Forslaget gør det lettere at anvende investering i obligationsbaserede foreninger som et alternativ til direkte investeringer i obligationer. For borgeren betyder det forståelsesmæssige lettelser, at han ikke både skal forskudsregistrere udlodningerne som kapitalindkomst og samtidig bliver udsat for indeholdelse af udbytteskat. Forslaget om at ophøre med indeholdelse af udbytteskat får af administrative grunde først virkning fra år 2000.

Indeholdelse af udbytteskat og begrænset skattepligt for udlændinge er i praksis tæt sammenkædet. Forslaget går derfor også ud på at ophæve den begrænsede skattepligt, der gælder i dag for modtagere af udbytte fra obligationsbaserede foreninger. Den begrænsede skattepligt ophæves dog ikke fuldstændig. Den bevares i de tilfælde, hvor der er begrænset skattepligt af obligationsrenter. Det betyder, at den bevares for fraflyttere, d.v.s. personer, som i mindst fem år af de seneste 10 år har været fuldt skattepligtig til Danmark. Også i relation til udlændinge betyder forslaget altså en sidestilling af investering i obligationsbaserede foreninger med direkte investering i obligationer. Det gør det muligt for udlændinge at investere i danske obligationsbaserede investeringsforeninger.

Forslaget gennemgås nærmere i bemærkningerne til § 2, nr. 1, 2 og 5, og § 3.

Overførsel af tekstanmærkning

Forslaget medfører ingen materielle ændringer. Det er udtryk for et ordensmæssigt ønske om at undgå, at tekstanmærkninger til Finansloven indeholder skattebestemmelser.

Høring

Lovforslaget har været til høring hos Finansrådet, Realkreditrådet, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, InvesteringsForeningsRådet, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Erhvervenes Skattesekretariat, Kommunernes Landsforening. Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Økonomiministeriet og Justitsministeriet.

Finansrådet og Investeringsforeningsrådet har begge foreslået en udvidelse af den foreslåede adgang til tabsmodregning. Forslaget går ud på, at adgangen til tabsmodregning ikke kun skal gælde den første udlodning efter erhvervelsen af investeringsbeviset, men også senere udlodninger. Tab kan imidlertid også skyldes andet end det kursfald, der skyldes udlodningen og jo længere tid, der går, jo mere uigennemskueligt er det hvad et tab skyldes. Ønsket er derfor ikke imødekommet. Foreningen af Statsautoriserede revisorer har foreslået en anden udvidelse, således at tabsmodregningen kommer til at omfatte alle udloddende investeringsforeninger. Det er imidlertid navnlig ved pengemarkedsforeninger, at man kommer ud for en hurtig omsætning af certifikatet og ønsket er derfor ikke imødekommet. Finansrådet og Investeringsforeningsrådet har begge foreslået, at ophævelse af pligten til at indeholde udbytteskat får virkning allerede fra 1999. Det er ikke administrativt muligt. Investeringsforeningsrådet har endvidere foreslået en udvidelse af hvem, der fritages for at indeholde udbytteskat, således at fritagelsen også kommer til at omfatte investeringsforeninger, der investerer i aktier. Ved direkte investering i aktier skal der imidlertid altid indeholdes udbytteskat, og ønsket er derfor ikke imødekommet.

Provenumæssige konsekvenser

Den foreslåede adgang til tabsmodregning i udlodninger vedr. pengemarkedsforeninger må antages at være en forudsætning for anvendelsen af denne type foreninger. Forslaget indebærer således ikke et egentligt provenutab.

Ophævelsen af udbytteskatten for udlodninger fra rene obligationsbaserede investeringsforeninger vil medføre en mindre tidsmæssig udskydelse af skattebetalingerne indenfor finansåret.

Der skønnes ikke at være provenumæssige konsekvenser forbundet med at ophæve den begrænsede skattepligt for udlodninger fra rene obligationsbaserede investeringsforeninger, da udlændinge i forvejen ikke beskattes af renteindtægter fra direkte ejede danske obligationer.

Administrative konsekvenser

Den del af lovforslaget, der vedrører investeringsforeningerne, skønnes at medføre engangsudgifter for Told-Skat på 850.000 kr. i 1999 og 350.000 kr. i år 2000. Udgifterne vedrører primært edb-udvikling. Herudover skønnes forslaget ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den del af lovforslaget, som vedrører investeringsforeningerne, er en imødekommelse af ønsker fra branchen, der fjerner en skattemæssig forhindring for udbredelsen af pengemarkedsforeninger og medfører, at skattereglerne ikke er en barriere for udlændinges investering i obligationer gennem danske investeringsforeninger. Denne del af lovforslaget har ikke konsekvenser for virksomhederne, da de ikke vil blive berørt af de foreslåede ændringer. Den del af lovforslaget, der vedrører fremrykket afregning af kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag, berører ikke erhvervslivet, idet ændringen ikke medfører nogen ændring af tidspunktet for afregning for private indeholdelsespligtige.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget anses ikke at indeholde miljømæssige konsekvenser.

Skematisk sammenfatning

De foranstående overvejelser kan sammenfattes i hovedtræk i følgende oversigtsskema.

positive konsekvenser

negative konsekvenser

provenu

ingen provenuvirkning

ingen provenuvirkning

administrative udgifter

engangsudgifter EDB i alt 1,2 mill. kr.

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

forøgelse af visse produkters salgbarhed

administrative lettelser for erhvervslivet

visse ikke kvantificerbare lettelser omkring indeholdelse af udbytteskat.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lettelser omkring indeholdelse af udbytteskat og forskudsregistrering

miljømæssige konsekvenser

ingen

ingen

Eu retten

ingen

ingen

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Fortjeneste og tab ved afståelse af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, der ikke er rent aktiebaserede, behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 d. Fortjeneste ved afståelse af investeringsbeviser, der er omfattet af bestemmelsen, skal altid medregnes ved indkomstopgørelsen. Selskaber har fradrag for tab, såfremt der er tale om en rent obligationsbaseret investeringsforening, mens personer og dødsboer har fradrag for tab, såfremt investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta. Personer skal medregne fortjeneste og fradragsberettiget tab i kapitalindkomsten. I lighed med, hvad der i øvrigt gælder i forhold til udloddende investeringsforeninger, er reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 d udformet med baggrund i transparensprincippet, dvs. at investorerne så vidt muligt skal stilles skattemæssigt som om, de havde foretaget investeringen direkte.

Pengemarkedsforeninger er defineret som foreninger, der anbringer de modtagne midler i pengemarkedsrelaterede værdipapirer, jf. § 2, stk. 2, nr. 2, i lov nr. 476 af 10. juni 1997 om investeringsforeninger og specialforeninger. Ved pengemarkedsrelaterede værdipapirer forstås renterelaterede værdipapirer med udløb inden 12 måneder, renterelaterede værdipapirer med en løbetid på 12 måneder, virksomhedscertifikater med udløb inden 12 måneder eller en løbetid på 12 måneder samt variabelt forrentede obligationer, hvor renten tilpasses markedsniveauet mindst én gang om året, jf. § 65 i nævnte lov. Pengemarkedsforeninger er således obligationsbaserede foreninger.

Ved direkte køb af obligationer har personer fradrag for det vederlag, der betales for vedhængende eller godskrevne renter. Vederlaget fradrages ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvor handlen afvikles. Køber skal til gengæld medregne de til vederlaget svarende vedhængende eller godskrevne renter ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori de forfalder til betaling.

I forhold til køb af investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsforeninger vil der kunne optræde samme mekanismer som ved køb af obligationer. Til en vis grad kan udlodningstidspunktet indvirke på kursen på investeringsbeviset. Typisk vil kurserne være høje umiddelbart før udlodningstidspunktet for derefter at falde igen, når udlodningen har fundet sted. Den højere kurs betyder, at investor, når købet sker kort før udlodningstidspunktet, i princippet betaler for den renteindtægt, der er optjent i investeringsforeningen siden sidste udlodning. Den del af den efterfølgende udlodning, der består af indtjente renter, er indkomstskattepligtig for investor. Selv om der ikke er et direkte fradrag for det »ekstra« vederlag som ved den direkte obligationsinvestering, vil investor dog blive stillet på samme måde som den direkte obligationskøber, såfremt investeringsbeviset senere afstås uden tab. Den nye køber vil skattefrit have kompenseret investor for den høje kurs, investor i sin tid betalte.

Problemet opstår, såfremt der sælges med tab, idet personer efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 d ikke har fradragsret for tab, medmindre investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta. Ved investering i almindelige obligationsbaserede investeringsforeninger må dette dog anses for at være et lille problem, som investor relativt nemt kan planlægge sig ud af, idet der for investorer i disse foreninger typisk vil være tale om en investeringshorisont af en vis årrække.

Pengemarkedsforeninger er kendetegnet ved, at der er tale om foreninger, der investerer i korte papirer, hvilket også må forventes at influere på investorernes investeringshorisont. Det må således forventes, at investorernes investeringshorisont typisk vil være væsentligt kortere end ved investering i de almindelige obligationsbaserede investeringsforeninger. Derved kan den manglende fradragsret for personer komme til at indtage en væsentlig rolle, som samtidig risikerer at kunne få en negativ indvirkning på personers interesse i at købe beviser i pengemarkedsforeninger.

For at søge at modvirke disse mulige hindringer for etablering af pengemarkedsforeninger foreslås det, at der indføres en adgang til at modregne tab ved afståelse af beviser i en pengemarkedsforening i den skattepligtige del af udlodningen fra pengemarkedsforeningen.

Tabet ved afståelse af investeringsbeviset vil bero på, at investor tidligere har betalt for den skattepligtige udlodning ved at have købt til en højere kurs. Tabet kan dog derudover bero på andre forhold. Ved at indføre en modregningsadgang og ikke et direkte tabsfradrag sikres det, at kun den del af tabet, der med rimelighed kan antages at skyldes en tidligere betaling for den skattepligtige udlodning, kan fragå. Hvis pengemarkedsforeningen har investeret i obligationer, der opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. § 14, vil en del af optjeningen i foreningen bestå af skattefri kursgevinster. Denne del af indtjeningen kan også indvirke på kursen, hvorfor et direkte tabsfradrag vil kunne betyde fradrag for et tab, der relaterer sig til skattefri kursgevinster. Den skattepligtige del af udlodningen vil bestå af den optjente rente samt eventuelt kursgevinster, hvor der er investeret i obligationer, der ikke opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. § 14. Den skattepligtige del af udlodningen vil skulle medregnes til kapitalindkomsten. Modregning af tab i den skattepligtige udlodning vil således betyde et fradrag i kapitalindkomsten svarende til, hvad der gælder for de tab, der ellers er fradrag for efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d.

Da modregningsadgangen indføres med henvisning til den tætte sammenhæng mellem tab og udlodning og kun den skattepligtige del af udlodningen, foreslås det, at der alene kan blive tale om modregning i den første udlodning efter erhvervelsen af beviset og kun i den skattepligtige del. I forlængelse heraf foreslås det, at der kun kan blive tale om at modregne et realiseret tab på beviset, såfremt beviset afstås igen i det samme indkomstår, som udlodningen har fundet sted.

Endvidere foreslås det, at nedsættelsesadgangen skal være betinget af, at investeringsbeviset er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d. Heri ligger, at pengemarkedsforeningen skal være en udloddende investeringsforening, og at pengemarkedsforeningen ikke må være rent aktiebaseret. Sidstnævnte krav er for så vidt allerede opfyldt via definitionen af en pengemarkedsforening.

For at sikre, at der ikke kan opnås fradrag to gange for samme tab, foreslås det endelig, at reglerne om modregning ikke finder anvendelse, såfremt tabet kan fradrages efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3, der omhandler tab ved afståelse af investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta.

Til brug for administrationen af det gennemførte forslag vil indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10 B om overdragelse af bl.a. investeringsbeviser, blive præciseret administrativt, for så vidt angår køb af investeringsbeviser og arten af den enkelte investeringsforening.

Til § 2, nr. 1, 2 og 5, og § 3

Udbytteskat

Efter de gældende regler i kildeskattelovens § 65, stk. 3, skal der indeholdes udbytteskat af udlodninger fra investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Dette gælder både udlodninger til fuldt og begrænset skattepligtige personer. Der indeholdes 25 pct. i udbytteskat.

Udloddende, certifikatudstedende investeringsforeninger, som er omfattet af ligningslovens § 16 C, opdeles i blandede afdelinger, rene obligationsafdelinger og rene aktieafdelinger. For de rene obligationsbaserede afdelinger gælder, at de (næsten) udelukkende investerer i obligationer omfattet af kursgevinstloven. Det eneste, som afdelingen herudover må eje, er aktier i foreningens administrationsselskab og visse finansielle kontrakter, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2, 2. pkt.

Ved en direkte investering i obligationer indeholdes der ikke udbytteskat af renteafkastet (kuponrenten). Hele renten udbetales til obligationsejeren, hvorefter renteafkastet beskattes som kapitalindkomst og reguleres over forskudsregistreringen og selvangivelsen. En udlodning fra den obligationsbaserede investeringsforening indeholder udover renten tillige kursgevinster. Ved investering via en investeringsforening udbetales kun 75 pct. af udlodningen til bevisejeren (efter fradrag af udbytteskatten). Selve beskatningen af udlodningen sker i princippet som ved direkte investering. Ved skatteberegningen bliver der taget højde for den allerede betalte udbytteskat.

De investorer, som ønsker at anbringe deres midler i obligationer, finder det på grund af udbytteskatten mindre attraktivt at investere i en obligationsafdeling fremfor direkte investering i obligationer.

Det foreslås at ophæve udbytteskatten for udlodninger fra rene obligationsafdelinger, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2, jf. forslagets § 2, nr. 3.

Begrænset skattepligtige

Personer og selskaber hjemmehørende i udlandet er efter gældende regler begrænset skattepligtige af udlodninger fra rene obligationsafdelinger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2, jf. kildeskatteloven § 2, stk. 1, litra f, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Udbytteskatten på 25 pct. er endelig. Normalt vil udbytteskatten dog blive nedsat til typisk 10/15 pct. efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Hvis personen eller selskabet i stedet havde foretaget en direkte investering i danske obligationer, ville afkastet som altovervejende hovedregel være skattefrit. Dette skyldes, at Danmark kun har begrænset skattepligt på renter i tilfælde, hvor modtageren er en fysisk person, som har været fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 i en periode på mindst 5 år inden for de seneste 10 år før den fulde skattepligt ophørte. Udenlandske selskaber er aldrig begrænset skattepligtige af renter.

Under hensyn hertil foreslås det derfor at ophæve den begrænsede skattepligt på udlodninger fra rene obligationsafdelinger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2, i samme omfang, som der ikke er begrænset skattepligt på renter, jf. forslagets § 2, nr. 1-2, og § 3, nr. 1.

Dvs. at der kun skal betales dansk skat i de tilfælde, hvor modtageren af udlodningen er en fysisk person, der tidligere - i mindst 5 af de seneste 10 år før fraflytningen - har været fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f, smh. med § 2, stk. 5, 1. pkt. Er dette tilfældet, vil skatten på udlodningen være 30 pct., dog med mulighed for nedsættelse efter en eventuel indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst. Modtageren af udlodningen skal selvangive den modtagne udlodning.

Udlodningen er fortsat omfattet af ligningslovens § 16 C, jf. § 16 A, og den skattemæssige behandling af udlodningen er - bortset fra den ikke-indeholdte udbytteskat og ophævelsen af den begrænsede skattepligt - uændret.

Endelig skal det bemærkes, at ved anvendelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne anses udlodningen som udbytte og ikke som rente. Dvs. at en eventuel nedsættelse skal ske efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel om udbytter.

Til § 2, nr, 3 og 4, og § 4

Ved tekstanmærkninger til finansloven for 1997 og 1998 (nr. 50 til § 34 og nr. 51 F til § 38) er skatteministeren bemyndiget til at fravige bestemmelserne om afregningstidspunktet efter kildeskattelovens § 56 og arbejdsmarkedsfondslovens § 13 for de statslige og de kommunale indeholdelsespligtige og bidragspligtige , samt de »halvstatslige« og »halvkommunale« indeholdelsespligtige og bidragspligtige institutioner. Bemyndigelserne omfatter ikke ændret afregning for private og amtskommunale indeholdelsespligtige og bidragspligtige.

For at undgå varige tekstanmærkninger til finansloven foreslås bemyndigelserne overflyttet til kildeskatteloven og arbejdsmarkedsfondsloven. Bemyndigelserne er - og vil fortsat blive udmøntet i kildeskattebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1041 af 6. december 1996), og bekendtgørelse om arbejdsmarkedsbidrag (bekendtgørelse nr. 1280 af 16. december 1996).

Efter kildeskattelovens § 56, stk. 1.1. pkt. og arbejdsmarkedsfondslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., og § 13, stk. 4, 1. pkt., indbetales indeholdt kildeskat og lønmodtager bidrag samt arbejdsgiverbidrag til det offentlige i den påfølgende måned, men for kommuner og for statslige institutioner er tidspunktet for afregning rykket frem til det tidspunkt, hvor indkomsten er til rådighed for lønmodtageren.

Baggrunden for fremrykket afregning af kildeskat og arbejdsgiverbidrag var aftaler mellem regeringen og KL samt Københavns og Frederiksberg kommuner om kommunernes økonomi under forhandlingerne i 1996, hvorefter en bestemmelse herom blev optaget i tekstanmærkningerne til § 34 og § 38 til finansloven for 1997 og 1998 samt i forslaget til finansloven for 1999.

En tilsvarende fremrykket afregning af kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag gennemførtes for de statslige indeholdelsespligtige og bidragspligtige, de ikke-statslige institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens driftsudgifter på halvdelen eller mere, og de ikke-statslige institutioner omfattet af lov om statens regnskabsvæsen.

Til § 5

Efter lovforslagets § 2 og § 3 skal der foretages en udskillelse af investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2. Til brug herfor foreslås det, at indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10 A om afkast af bl.a. investeringsbeviser udvides, for så vidt angår investeringsforeningens art og hvilken type værdipapirer, foreningen investerer i.

Til § 6

Det foreslås, at adgangen til at modregne tab i den skattepligtige udlodning skal have virkning for investeringsbeviser, der afstås den 1. januar 1999 eller senere og dermed for tab, der realiseres den 1. januar 1999 eller senere.

Ophævelse af pligten til at indeholde udbytteskat af udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger foreslås at have virkning for foreningens indtægter fra og med indkomståret 1999. Foreningens indtægter udloddes i året efter optjeningsåret og investorerne skal medregne udlodningen ved indkomstopgørelsen for udlodningsåret. Det betyder, at der ikke skal indeholdes udbytteskat af udlodninger fra rene obligationsbaserede afdelinger, der foretages den 1. januar 2000 eller senere.

Endvidere foreslås det, at ændringen af reglen om investeringsforeningernes indberetningspligt skal have virkning for udlodninger, der foretages den 1. januar 2000 eller senere.

Det foreslås endelig, at overflytningen til kildeskatteloven henholdsvis arbejdsmarkedsloven af de to tekstanmærkninger, der bemyndiger skatteministeren til at fastsætte regler om fremrykket afregning for offentlige institutioner, skal have virkning fra og med kalenderåret 1999.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

:Gældende formulering

Lovforslaget

§ 10 A. Offentlige kasser, realkreditinstitutter, værdipapircentraler, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser, investeringsforeninger, vekselerere og andre, der indløser rentekuponer eller tilskriver renter vedrørende obligationer, skal til brug ved skatteligningen mindst én gang årligt uden opfordring efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler give de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om beløbsstørrelsen af den enkelte obligationsejers indløste rentekuponer eller tilskrevne renter det foregående år og om den pågældende obligations betegnelse og kursværdi ved samme års udløb samt oplysninger som nævnt i stk. 2 og 4. På samme måde skal oplysning gives om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger eller kalenderårsperiodisering af renter og tilskrivning eller forfald af udbytter m.v. fra kontoførende investeringsforeninger samt investeringsbevisernes respektive den kontoførende investeringsforenings betegnelse og kursværdien ved årets udgang. Skatteministeren kan endvidere bestemme, at indberetningspligtige som nævnt i 1. pkt. indbyrdes skal afgive oplysninger til brug for opfyldelse af indberetningspligten overfor de statslige told- og skattemyndigheder. På tilsvarende måde skal oplysning endvidere gives om indfrielse af obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38, jf. § 14.

---

1. I § 10 A, stk. 1, 2. pkt., ændres »betegnelse og kursværdien« til: »betegnelse, herunder art og virke, og kursværdien«.

§ 13. Indeholdt bidrag efter § 11, stk. 1 og 6, forfalder til betaling den 1. i den følgende kalendermåned med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. For bidrag, der forfalder den 1. januar, er sidste rettidige betalingsdag dog den 17. januar. Bidraget indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder.

---

1. I § 13, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »den 10. i forfaldsmåneden« : », jf. dog stk. 13«.

Stk. 4. Bidrag opgjort efter § 11, stk. 9, forfalder til betaling den 1. i den følgende kalendermåned med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. For bidrag, der forfalder den 1. januar, er sidste rettidige betalingsdag dog den 17. januar. Bidraget indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder.

---

2. I § 13, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »den 10. i forfaldsmåneden« : », jf. dog stk. 13«.

3. I § 13 indsættes som stk. 13

»Stk. 13. Skatteministeren kan fastsætte regler om fremrykket afregning af indeholdt og opgjort bidrag for nedennævnte indeholdelsespligtige efter § 11, stk. 1 og 6, og bidragspligtige efter § 7, stk. 2, jf. § 11, stk. 9,

1) Ministerier og institutioner, hvis driftsbudgetter er optaget på statens bevillingslove.

2) Institutioner, foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2, i lov om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens regler om regnskabsvæsen skal finde anvendelse.

3) Ikke-statslige institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens driftsudgifter på halvdelen eller mere.

4) Kommunerne.

5) Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene deltager kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes regnskab.

6) Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en kommune.«.

§ 16 C. Ved udloddende investeringsforeninger forstås investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og som inden fristen for indgivelse af selvangivelse for et indkomstår foretager en udlodning, der mindst skal udgøre det efter stk. 2-6 opgjorte beløb (minimumsudlodningen), og som ifølge deres vedtægter er forpligtet til at foretage en sådan udlodning.

Stk. 2. Minimumsudlodningen udgør summen af indkomstårets indtægter og nettobeløb som nævnt i stk. 3 med fradrag for tab og udgifter efter stk. 4-6.

Stk. 3. I beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende indtægter

1) Indtjente renter fordelt over den periode, renteindtægten vedrører.

1. I § 16 C indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der har erhvervet investeringsbeviser i en pengemarkedsforening, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger § 2, stk. 2, nr. 2, kan nedsætte den førstkommende skattepligtige udlodning efter erhvervelsen med tab ved afståelse af beviset. Nedsættelsesadgangen efter 1. pkt. er betinget af, at investeringsbeviset afstås i det samme indkomstår, hvori den førstkommende udlodning efter erhvervelsen finder sted, og at investeringsbeviset er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d. Reglerne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt tab ved afståelse af investeringsbeviset kan fradrages efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3.«

2) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter § 16 B, som ikke omfattes af nr. 9.

3) Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 16.

4) Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. § 14.

5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 29-33 fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens § 31, stk. 2-4, og § 32, stk. 2 og 3.

6) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2 fratrukket tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.

7) Gevinst ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

8) Gevinst efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger.

9) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter § 16 B, som for skattepligtige personer ville være omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6.

10) Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. § 14, fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke overstiger gevinsterne.

Stk. 4. I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-8, fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 16 samt tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, ville have været fradragsberettigede efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Et negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i indtægter efter stk. 3, nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.

Stk. 5. Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af minimumsudlodningen fradrage udgifter til administration, i det omfang udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt nettobeløb opgjort efter stk. 3 og 4. Fradraget efter 1. pkt. fordeles forholdsmæssigt mellem positive nettobeløb opgjort efter

1) stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter stk. 4, 1. pkt.,

2) stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 2. pkt., og

3) stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 3. pkt.

Stk. 6. Er det samlede beløb, der opgøres til udlodning efter stk. 3 og 4, negativt, kan dette for investeringsforeningens fem efterfølgende indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes efter stk. 3-5. Fradrag kan kun fremføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke for et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal udloddes. Fremførte fradrag fordeles efter reglerne i stk. 4 i det år, hvori fradrag foretages.

§ 56. De beløb, som den indeholdelsespligtige har indeholdt i en kalendermåned, skal han indbetale til det offentlige i den påfølgende måned inden for nærmere af skatteministeren fastsatte frister, der kan være forskellige for forskellige grupper af indeholdelsespligtige. Udgør det indeholdte beløb med tillæg af bidrag, som skal indeholdes efter § 11, stk. 1, 6 og 9 i lov om en arbejdsmarkedsfond, under 25 kr., kan indbetaling undlades.

---

3. I § 56, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter » grupper af indeholdelsespligtige«: », jf. dog stk. 10«

4. I § 56 indsættes som stk. 10

»Stk. 10. For nedennævnte indeholdelsespligtige kan skatteministeren bestemme en fremrykket afregning af indeholdt kildeskat efter kildeskatteloven

1) Ministerier og institutioner, hvis driftsbudget er optaget på statens bevillingslove.

2) Institutioner, foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2, i lov om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens regler om regnskabsvæsen skal finde anvendelse.

3) Ikke-statslige institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens driftsudgifter på halvdelen eller mere.

4) Kommunerne.

5) Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene deltager kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes regnskab.

6) Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en kommune.«

§ 65. ---

5. I § 65, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

Stk. 3. Reglerne i dette afsnit finder tilsvarende anvendelse på udlodninger og udbetalinger m.v., jf. stk. 1, foretaget af investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud.

»Det gælder dog ikke udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2.«

Fremsat den 8. oktober 1998 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven, selskabsskatteloven, skattekontrolloven og lov om en arbejdsmarkedsfond

(Investeringsforeninger og fremrykket afregning af kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag)