Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som ændret senest ved § 29 i lov nr. 485 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 17, stk. 1, ændres »34 pct.« til: »32 pct.«.

2. I § 21 ændres »34 pct.« til: »den i § 17, stk. 1, nævnte procent«.

3. I § 23, stk. 1, affattes således

»Af den efter reglerne i denne lov udredede indkomstskat tilfalder 13,41 pct. den eller de kommuner, hvori selskabet eller foreningen m.v. har drevet virksomhed, jf. bestemmelserne i lov om kommunal indkomstskat.«

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som ændret senest ved § 29 i lov nr. 485 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

§ 2

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 26. oktober 1997, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 434 af 26. juni 1998, foretages følgende ændring

1. I § 11, stk. 1, ændres »34 pct.« til: »den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent«.

§ 2

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 26. oktober 1997, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 434 af 26. juni 1998, foretages følgende ændring

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 640 af 21. august 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 10, stk. 2, 1. pkt. ændres »34 pct.« til: »32 pct.«.

2. I § 10 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Ved overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud efter reglerne i stk. 3 anses tidligst opsparet overskud som overført først.«.

3. I §13, stk.1, 2. pkt., ændres »66 pct. af underskuddet.« til: »underskuddet med fradrag af den virksomhedsskat, der er tillagt efter 1. pkt.«.

4. I § 22 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »34 pct.« til: »den i § 10, stk. 2, nævnte procent«.

5. I § 22 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »66 pct. af henlæggelsen« til: »det henlagte beløb efter fradrag af den betalte konjunkturudligningsskat«.

§ 3

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 640 af 21. august 1998, foretages følgende ændringer

§ 4

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6. oktober 1995, som bl.a. ændret ved § 2 i lov nr. 476 af 1. juli 1998 og senest ved § 27 i lov nr. 485 af 1. juli 1998, foretages følgende ændring

1. I § 16 b, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.

»Dette gælder uanset, at virksomhedsskatteprocenten er lavere end udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter.«.

§ 4

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 803 af 6. oktober 1995, som bl.a. ændret ved § 2 i lov nr. 476 af 1. juli 1998 og senest ved § 27 i lov nr. 485 af 1. juli 1998, foretages følgende ændring

§ 5

I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 3. juli 1998, foretages følgende ændring

1. I § 33C, stk. 1, 2. pkt., indsættes som 2. pkt.

»For andre skattepligtige udgør tilskuddet 34 pct. for udgifter, der er betalt inden udgangen af kalenderåret 1999, og derefter 32 pct.«.

§ 5

I skattestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 3. juli 1998, foretages følgende ændring

§ 6

I lov nr. 430 af 26. juni 1998 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove (Konsekvensændringer i forbindelse med gennemførelsen af pensionsafkastbeskatningsloven og ophævelse af realrenteafgiftsloven) foretages følgende ændring

1. I § 8, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »2000«: », og for afgiftsåret 1999, kan den skattepligtige indkomst ved beregningen efter § 6, stk. 1 og stk. 2, i realrenteafgiftsloven, som ophævet ved denne lovs § 4, ikke indgå med større beløb énd gennemsnittet af de skattepligtige indkomster de forudgående tre indkomstår, såfremt afgiftssatsen beregnet efter realrenteafgiftslovens § 10 overstiger 32 pct.«.

§ 6

I lov nr. 430 af 26. juni 1998 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove (Konsekvensændringer i forbindelse med gennemførelsen af pensionsafkastningsbeskatningsloven og ophævelse af realrenteafgiftsloven) foretages følgende ændring

§ 6.

Stk. 3. I år, hvor afgiftssatsen efter § 10 overstiger 34 pct., kan den skattepligtige indkomst ved beregningen efter stk. 1 og 2 ikke indgå med et større beløb end gennemsnittet af de skattepligtige indkomster i de forudgående tre indkomstår.

Stk. 4.

1. I § 8, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »2000« : », og for afgiftsåret 1999, kan den skattepligtige indkomst ved beregningen efter § 6, stk. 1 og stk. 2, i realrenteafgiftsloven, som ophævet ved denne lovs § 4, ikke indgå med større beløb end gennemsnittet af de skattepligtige indkomster de forudgående tre indkomstår, såfremt afgiftssatsen beregnet efter realrenteafgiftslovens § 10 overstiger 32 pct.«.

§ 7

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september 1993, som bl.a. ændret ved § 11 i lov nr. 313 af 17. maj 1995 og senest ved § 8 i lov nr. 434 af 26. juni 1998, foretages følgende ændring

1. I § 21, stk.1,1.pkt., og § 21, stk.3, 1.pkt., ændres »34 pct.« til: »den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent«.

§ 7

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september 1993, som bl.a. ændret ved § 11 i lov nr. 313 af 17. maj 1995 og senest ved § 8 i lov nr. 434 af 26. juni 1998, foretages følgende ændring

§ 8

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 468 af 1. juli 1998, foretages følgende ændring

1. I § 8 b ændres »34 pct.« til: »den sats, der er nævnt i selskabsskattelovens § 17, stk. 1.«.

§ 8

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 468 af 1. juli 1998, foretages følgende ændring

§ 8 b. Af CFC- indkomst svares skat med 34 pct.

1. I § 8 b ændres »34 pct.« til: »den sats, der er nævnt i selskabsskattelovens § 17, stk. 1.«.

§ 9

I lov nr. 1221 af 27. december 1996 om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), som ændret senest ved § 1 i lov nr. 434 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer

1. § 10, stk. 1, 3. pkt., og § 24, stk. 1, 3. pkt., affattes således

»Fradraget foretages først i tidligst opsparet overskud.«.

2. I § 11, stk. 1, og § 25, stk. 1, indsættes som 3. pkt.

»Fradraget foretages først i tidligste henlæggelser til konjunkturudligning.«.

§ 9

I lov nr. 1221 af 27. december 1996 om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), som senest ændret ved § 1 i lov nr. 434 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer

§ 10

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 12. august 1998, foretages følgende ændringer

1. § 13 a, stk. 4, 3. pkt., affattes således

»Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-98, og 13,5 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1999 og senere indkomstår.«.

2. I § 13 a, stk. 5, indsættes efter »12 pct.«: »for indkomstårene 1993-98 og på 13,5 pct. for indkomståret 1999 og senere indkomstår.«.

§ 10. Virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter § 7, der overføres til den skattepligtige, skal medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet overføres til den skattepligtige. Overskud kan overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, hvis det er overført inden udløb af fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret.

Stk. 2. Overskud efter stk. 1, der ikke overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, beskattes foreløbigt i indkomståret med en virksomhedsskat på 34 pct. Overskud med fradrag af virksomhedsskat indgår på virksomhedens konto for opsparet overskud.

Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomhedens konto for opsparet overskud, medregnes med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den skattepligtiges personlige indkomst. Ved skatteberegningen for det indkomstår, hvor beløb overføres fra konto for opsparet overskud, fradrages den hertil svarende virksomhedsskat i den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v. Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v., udbetales kontant.

1. I § 10, stk. 2 , 1. pkt., ændres »34 pct.« til: »32 pct.«.

2. I § 10 indsættes som stk. 4:»Stk. 4. Ved overførsel af beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud efter reglerne i stk. 3 anses tidligst opsparet overskud som overført først.«.

§ 10. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i mellemperioden medregnes afdødes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat. Fradraget foretages først i overskud opsparet i indkomstårene 1987-1990, dernæst i overskud opsparet i indkomståret 1991 og sidst i overskud opsparet i indkomståret 1992 og senere indkomstår.

Stk. 2 - 5.

1. § 10, stk. 1, 3. pkt., og § 24, stk. 1, 3. pkt., affattes således:»Fradraget foretages først i tidligst opsparet overskud.«.

§ 10

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 595 af 12. august 1998, foretages følgende ændringer

§ 11

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 1999.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Baggrund for nedsættelse af selskabsskattesatsen

Forslaget om nedsættelse af selskabsskattesatsen fremsættes som led i regeringens forslag til finanslov for finansåret 1999. Bag forslaget ligger de samme hensyn, som bar forslaget om nedsættelse af selskabsskattesatsen i »Pinsepakken«, jf. L 100 97/98. Hovedhensynet er at lægge satsen på et niveau, så der kan tiltrækkes erhvervsinvesteringer til Danmark. Ved en satsnedsættelse forebygges, at selskabsskattesatsen i Danmark kan blive udslagsgivende for internationale - både danske og udenlandske - virksomheders beslutning om lokalisering af nuværende og fremtidig produktion.

I foråret 1998 kunne der ikke opnås tilslutning til forslaget om satsnedsættelsen; men de hensyn, der taler for nedsættelsen, er stadig til stede. Derfor fremsætter regeringen forslag om at nedsætte selskabsskattesatsen og virksomhedsskattesatsen fra 34 til 32 pct. med virkning fra indkomståret 1999. Den nu foreslåede nedsættelse er noget mindre end foreslået i forbindelse med pinsepakken, hvor regeringen foreslog en nedsættelse fra 34 pct. til 26 pct. over to år. Regeringen er indstillet på en yderligere nedsættelse af satsen til 30 pct. fra år 2000, forudsat at der kan findes finansiering hertil. Regeringen vil indbyde partierne til forhandlinger om, hvorledes denne finansiering mest hensigtsmæssigt kan fremkomme.

Med hensyn til finansiering af satsnedsættelsen henvises til omtalen af de provenumæssige konsekvenser.

Der foreslås ikke ændringer i den andel af provenuet fra selskabsskatten, der tilfalder kommunerne. Kommunerne skal således bære en del af provenutabet.

II. Provenumæssige konsekvenser

Selskabsindkomst beskattes på to niveauer. For det første på baggrund af selskabernes skattepligtige indkomst. Dernæst beskattes indtjeningen i selskabet, ekskl. selskabsskat, som udbytte eller aktieavancer på aktionærniveauet. En lavere beskatning på selskabsniveauet medfører samlet set større udbytter og aktieavancer til aktionærerne og derved et tilbageløb af skatteprovenu.

Tilsvarende vil provenutabet ved en satsnedsættelse for opsparing inden for virksomhedsskatteloven blive modsvaret af øgede skattebetalinger, når de opsparede midler hæves. Den samlede virkning ved en nedsættelse af virksomhedsskattesatsen består derfor i overvejende grad af et rentetab for den offentlige sektor som følge af skatteudskydelsen i opsparingsperioden.

Provenutabet ved nedsættelse af selskabs- og fondsskatten til 32 pct. skønnes til ca. 1,8 mia. kr. for indkomståret 1999. Provenutabet mindskes lidt de følgende år som følge af tilbageløb af skatteprovenu fra de større udbytter og avancer. Kommuneandelen af selskabsskattenedsættelsen skønnes at være knap 250 mill kr. i indkomståret 1999. Finansårsvirkningen i 1999 skønnes til 1,8 mia. kr., idet det skønnes at næsten al selskabsskat svares af selskaber i acontoordningen, og afregningen af den nævnte kommunale andel sker i senere finansår. Derved påvirkes kommunernes budget ikke i 1999.

Nedsættelsen af virksomhedsskattesatsen til 32 pct. skønnes at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 215 mill. kr. for indkomståret 1999. Dette provenutab udlignes i takt med, at de opsparede midler i virksomhedsskatteordningen udbetales. Der er ikke nogen kommunevirkning af nedsættelsen af virksomhedsskattesatsen, idet kommuneandelen afregnes med kommunernes udskrivningsprocent af virksomhedens opsparede overskud. Finansårsvirkningen i 1999 skønnes at være minimal, idet der kun kommer finansårseffekt som følge af ændringer i forskudsregistreringen.

I alt skønnes den foreslåede satsnedsættelse at medføre et provenutab på ca. 2,0 mia. kr. for indkomståret 1999.

Med den samlede finanspolitiske situation i 1999 er det regeringens opfattelse, at der hertil skal skaffes finansiering på 1 mia. kr. Denne finansiering er ikke udmøntet, men indgår på en budgetreguleringskonto, jf. § 38.19.79. på Finanslovsforslaget for 1999.

Det er ved provenuskønnet lagt til grund, at det samlede provenu fra selskabs-, fonds og kulbrintebeskatningen efter gældende satser udgør ca. 31 mia. kr. for indkomståret 1999, samt at bruttoopsparingen i virksomhedsskatteordningen udgør ca. 11 mia. kr. for indkomståret 1999.

III. Erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Nedsættelsen af selskabs-, fonds- og virksomhedsskattesatsen er et led i tilpasningen af satserne til et konkurrencedygtigt niveau set i forhold til især de øvrige nordiske lande. Dermed øges både danske og udenlandske selskabers incitament til at placere og fastholde produktion i Danmark. Virkningen for erhvervslivet af nedsættelsen vil være en umiddelbar lempelse på ca. 2 mia. kr. i 1999, som dog reduceres til ca. 1 mia. kr., hvis erhvervslivet fuldt ud bærer udmøntningen af budgetreguleringskontoen. Dermed styrkes selskaberne. Virkningerne på de enkelte brancher af den reducerede selskabsskat vil variere. Fremstillingserhverv og specielt serviceerhverv vil have den største fordel, da disse sektorer fortrinsvist er organiseret i selskabsform. Landbruget anvender i større omfang reglerne inden for virksomhedsskatteloven, hvor fordelen ved satsreduktionen er mere begrænset.

IV. Administrative konsekvenser for skattemyndighederne

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter for Told og Skat til edb mm. på 5 mill. kr.

V. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har betydning for samtlige selskaber, fonde samt virksomheder omfattet af virksomhedsskatteloven, der betaler henholdsvis selskabs-, fonds- eller virksomhedsskat. Lovforslaget skønnes ikke at give de berørte virksomheder væsentlige administrative merbelastninger.

VI. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

VII. Forholdet til EU-retten

Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

VIII. Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

De foranstående overvejelser kan i hovedtræk sammenfattes i følgende oversigtsskema.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Tilpasning af satser til et mere konkurrencedygtigt niveau samt øget incitament til at fastholde og placere produktion i Danmark

Indkomstårsvirkning

Samlet provenutab: ca. 2,0 mia. kr.

heraf

Staten: knap 1,8 mia.

Kommunerne: 250 mill. kr.

Finansårsvirkning

ca. 1,8 mia. kr. for staten i 1999

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Engangsudgifter til edb mm. på 5 mill. kr.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Umiddelbar lempelse: ca. 2,0 mia. kr.

Lempelse mindskes med ca. 1,0 mia. kr., hvis erhvervslivet fuldt ud bærer udmøntningen af budgetreguleringskontoen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

EU- retten

Ingen

Ingen

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås at nedsætte selskabsskatteprocenten fra 34 pct. til 32 pct. fra og med indkomståret 1999. For indkomståret 1998 fastholdes den nuværende procentsats på 34 pct.

Den foreslåede satsnedsættelse gælder for selskaber og foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2d og 3a-6, dvs. aktie- og anpartsselskaber, sparekasser, Post Danmark, Københavns Fondsbørs, Værdipapircentralen, Garantifonden for Danske Optioner og Futures, selskabsbeskattede andelsforeninger og akkumulerende investeringsforeninger m.v.

Til nr. 2

Der foreslås samme nedsættelser af skatteprocenten for udenlandske selskaber, der er undergivet begrænset skattepligt her i landet efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, b og f, som for danske selskaber.

Til nr. 3

Det foreslås at affatte stk. 1 på ny. Den foreslåede affattelse af bestemmelsen indeholder to ændringer.

For det første foreslås det, at ordene »og eventuelle renter i anledning af for sen indbetasling af restskat eller indkomstskat« udgår, således at kommunerne ikke er berettiget til at få andel i morarenterne. Herved bringes reglerne i overensstemmelse med praksis.

For det andet foreslås det, at kommunerne skal have en andel på 13,41 pct. af den udredede indkomstskat, dvs. at der tilfalder kommunerne 13,41 pct. af selskabsskatten. Dette er den samme andel, som kommunerne får i dag, blot udtrykt i procent i stedet for i en brøk.

Selskabsskattesatsen var i indkomstårene 1991-1992 38 pct., og blev nedsat til 34 pct. som led i indførelsen af acontoskatteordningen. Skattesatsen på 34 pct. er dog kun effektiv for selskabsskat, der indbetales aconto i løbet af indkomståret, idet restskat pålignes et restskattetillæg på 11,75 pct., således at den effektive skattesats for skat, der ikke betales aconto, bliver på 38 pct. Tilsvarende pålignes selskaber udenfor acontoskatteordningen et tillæg på 11,75 pct., således at den effektive selskabsbeskatning for disse i kraft af tillægget bliver på 38 pct.

Den kommunale andel af selskabsskatten for indkomstårene 1991 og 1992, hvor skattesatsen var 38 pct., beregnes som 3/25 af selskabsskatten. Med indførelsen af acontoordningen, hvor satsen nedsattes til 34 pct., forhøjedes andelen med 11,75 pct., således at kommunerne kompenseredes for nedsættelsen af satsen til 34 pct. Herefter beregnes den kommunale andel som 3/25 af selskabsskatten tillagt 11,75 pct., hvilket samlet udgør 13,41 pct. af selskabsskatten. Acontoordningen har dermed alene påvirket statens provenu af selskabsskatten.

Det foreslås, at den andel af indkomstskatten incl. tillæg, som kommunerne får i dag, fastholdes uændret ved nedsættelse af satsen til 32 pct. Det foreslås af forståelsesmæssige grunde, at kommunernes andel af selskabsskatten i bestemmelsen direkte udtrykkes som en procentsats (13,41 pct.) fremfor den unødigt komplicerede beregning af andelen, som der skal foretages efter gældende lov.

Til § 2

Der foreslås samme nedsættelse af skatteprocenten for fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningsloven som foreslået under § 1, nr. 1, for selskaber m.v. omfattet af selskabsskatteloven. Herefter vil indkomstskatten for fonde og foreninger m.v. ligeledes blive nedsat fra 34 til 32 pct. fra og med indkomståret 1999. Der kan i øvrigt henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Til § 3

Til nr. 1

Der foreslås samme nedsættelse af skatteprocenten for virksomheder drevet i personlig regi omfattet af virksomhedsskatteloven som efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 1. Den foreløbige virksomhedsskat foreslås derfor nedsat fra 34 til 32 pct. for indkomståret 1999 og efterfølgende indkomstår. For indkomståret 1998 fastholdes den nuværende procentsats på 34 pct.

Til nr. 2

I forbindelse med tidligere nedsættelser af virksomhedsskattesatsen er det ved overgangsbestemmelser blevet fastsat, at ældst opsparede overskud anses som hævet først, og at der til administration heraf skal føres en opsparingskonto for hver periode med en bestemt virksomhedsskattesats.

Det foreslås fastslået i § 10, stk. 4, at opsparet overskud skal behandles efter »først ind, først ud«-princippet, således at det tidligst opsparede overskud i relation til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, altid anses for hævet først.

Kravet om flere opsparingskonti findes ikke længere nødvendigt. Det afgørende er, at den foreløbige virksomhedsskat modregnes korrekt ved beregningen af den endelige skat i forbindelse med hævningen af opsparede beløb efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr.1.

Til nr. 4

Efter de gældende regler svarer satsen for konjunkturudligningsskatten til satsen for virksomhedsskatten. Efter bestemmelsen foreslås samme nedsættelse af konjunkturudligningsskatten i tilknytning til kapitalafkastordningen, som foreslås for viksomhedsskatten, jf. lovforslaget § 3, nr. 1.

Til § 4

Baggrunden for bestemmelsen i kommuneskattelovens § 16 b er, at det er hensigten, at kommunen skal stilles som om, den opsparede virksomhedsindkomst beskattes endeligt i indtjeningsåret. Efter § 10 i lov om amtskommunal indkomstskat, finder bestemmelsen i kommuneskattelovens § 16 b tilsvarende anvendelse for så vidt angår amtskommuner og amtskommunal indkomstskat.

Med den foreslåede nedsættelse af virksomhedsskatten vil virksomhedsskatteprocenten kunne blive lavere end den samlede udskrivningsprocent for de kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter. Da det fortsat er hensigten, at kommunen skal stilles som om, at den opsparede virksomhedsindkomst beskattes endeligt i indtjeningsåret, foreslås en præcisering af, at staten også afregner virksomhedsskatten som en andel svarende til udskrivningsprocenten for kommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter i tilfælde, hvor denne udskrivningsprocent er højere end virksomhedsskatteprocenten.

Til § 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.

Til § 6

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1. Konsekvensændringen er nødvendig, idet realrenteafgiftsloven har virkning indtil år 2000.

Til § 7

Ved disse ændringer fastholdes selskabsskatten for kulbrintevirksomhed på samme niveau som den almindelige selskabsskat.

Til § 8

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.

Til § 9

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 3, nr. 2. Endvidere foreslås redaktionelle ændringer.

Til § 10

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 3, nr. 1 og 4.

Ved fastsættelsen af den foreslåede passivpostprocent for indkomstårene efter nedsættelsen af virksomhedsskatteprocenten er der anvendt samme principper som ved fastsættelse af de gældende passivpostprocenter. Det vil sige, at passivpostprocenten er fastsat som 75 pct. af forskellen mellem 50 pct. og virksomhedsskatteprocenten for det pågældende indkomstår.

Til § 11

Det foreslås at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har virkning fra og med indkomståret 1999.

§ 11. Indkomstskatten udgør 34 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

1. I § 11, stk. 1, ændres »34 pct.« til: den i selskabsskattelovens 17, stk. 1, 2. pkt., nævnte procent«.

§ 11. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i mellemperioden medregnes afdødes indestående på konjunkturudlingskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat og med fradrag af et grundbekøb på 83.300 kr. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat.

Stk. 2 - 5.

2. I § 11, stk. 1, og § 25, stk. 1, indsættes som 3. pkt.

»Fradraget foretages først i tidligste henlæggelser til konjunkturudligning.«.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 13. Underskud i virksomhedsordningen modregnes i eventuelt opsparet overskud, der med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten. Indestående på konto for opsparet overskud reduceres med et beløb svarende til 66 pct. af underskuddet. Den hertil svarende virksomhedsskat fradrages i den skattepligtiges slutskat m.v. eller udbetales kontant efter reglerne i § 10, stk. 3.

Stk. 2.

3. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »66 pct. af underskuddet.« til: »underskuddet med fradrag af den virksomhedsskat, der er tillagt efter 1. pkt.«.

4. I § 22 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »34 pct.« til: »den i § 10, stk. 2, nævnte procent.«.

§ 13 a.

Stk. 4. I det omfang konto for opsparet overskud overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 2, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en passivpost. Der beregnes dog ikke passivpost for overskud opsparet i indkomstårene 1987-90. I øvrigt udgør passivposten følgende andel af beregningsgrundlaget: For overskud opsparet i indkomståret 1991 udgør passivposten 9 pct., og for overskud opsparet i indkomståret 1992 og senere indkomstår udgør passivposten 12 pct.

Stk. 5. I det omfang konjunkturudligningskonto overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 3, beregnes der af indeståendet med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12 pct.

Stk. 6.

1. § 13 a, stk. 4, 3. pkt., affattes således

»Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-98, og 13,5 pct. for overskud opsparet i indkomståret 1999 og senere indkomstår.«.

2. I § 13 a, stk. 5, indsættes efter »12 pct.«: »for indkomstårene 1993-98, og på 13,5 pct. for indkomståret 1999 og senere indkomstår.«.

§ 16 b.

Stk. 4. Staten afregner som led i afregningen efter §§ 15, 16 og 16 a over for kommunen en andel af virksomhedsskatten efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af den del af virksomhedernes overskud, hvoraf der skal betales virksomhedsskat. Ved afregningen af slutskatten skal kommunen betale staten et beløb, der beregnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter af beregningsgrundlaget for den virksomhedsskat, der efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og § 13, stk. 1, fradrages i de skattepligtige slutskatter. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på konjunkturudligningsskat efter virksomhedsskattelovens § 22 b.

Stk. 5.

1. I § 16 b, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.: »Dette gælder uanset, at virksomhedsskatteprocenten er lavere end udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter.«.

§ 17. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 d, og 3 a-6, nævnte aktieselskaber og foreninger m.v. udgør 34 pct. af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2 - 6.

1. I § 17, stk. 1, ændres »34 pct.« til: »32 pct.«

§ 21. Indkomstskatten for de i § 2, stk. 1, litra a), b) og f), nævnte udenlandske selskaber og foreninger udgør 34 pct. af den skattepligtige indkomst.

2. I § 21 ændres »34 pct.« til: »den i § 17, stk. 1, 2. pkt., nævnte procent«.

§ 21. Personer, der ikke er omfattet af reglerne i kildeskattelovens §§ 1 eller 2 om skattepligt, og som oppebærer indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, der er omfattet af denne lov, bortset fra indtægt som nævnt i § 4, svarer alene indkomstskat til staten med 34 pct. af den skattepligtige indkomst. Den beregnede skat nedsættes med skatteværdien af et personfradrag efter reglerne i personskattelovens § 10, stk. 1 og 2, ved anvendelse af ovennævnte procentsats.

Stk. 2. Personer, som ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1, og som arbejder for en arbejdsgiver uden hjemting her i landet, svarer en endelig skat til staten med 30 pct. af indtægt, der er omfattet af denne lov, bortset fra indtægt som nævnt i § 4 og andre former for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Ved skatteberegningen indrømmes ikke fradrag.

Stk. 3. Personer, der oppebærer indtægt som nævnt i § 4, stk. 1 og 2, svarer ud over kulbrinteskat alene indkomstskat til staten med 34 pct. af sådan indkomst. Indkomstskatten beregnes særskilt af indkomst, der er omfattet af § 4, stk. 1 og 2.

Stk. 4 - 6.

1. I § 21, stk. 1, 1. pkt., og § 21, stk. 3, 1. pkt. ændres »34 pct.« til: »den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent«.

§ 22 b.

Stk. 2. Den skattepligtige skal betale en konjunkturudligningsskat på 34 pct. af henlæggelsen. §§ 21 og 22 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at 66 pct. af henlæggelsen indsættes på en bunden konto her i landet i et pengeinstitut, som Finanstilsynet har meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et land, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v. § 6 a, stk. 1-4. Beløbet skal indsættes på kontoen efter henlæggelsesårets udløb, men inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for henlæggelsesåret. Kontoen skal betegnes konjunkturudligningskonto og bære påtegning om den skattepligtiges navn, adresse, personnummer samt virksomhedens regnskabsår og henlæggelsesåret. Kontoen skal være en kontantforrentet indlånskonto og kan ikke være en gevinstopsparingskonto.

Stk. 4 - 10.

5. I § 22 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »66 pct. af henlæggelsen« til: »det henlagte beløb efter fradrag af den betalte konjunkturudligningsskat«.

§ 23. Af den efter reglerne i denne lov udredede indkomstskat med tillæg af 11 3/4 pct. og eventuelle renter i anledning af for sen indbetaling af restskat eller indkomstskat tilfalder 3/25 den eller de kommuner, hvori selskabet eller foreningen m.v. har drevet virksomhed, jf. bestemmelserne i lov om kommunal indkomstskat.

3. I § 23, stk. 1, affattes således

»Af den efter reglerne i denne lov udredede indkomstskat tilfalder 13,41 pct. den eller de kommuner, hvori selskabet eller foreningen m.v. har drevet virksomhed, jf. bestemmelserne i lov om kommunal indkomstskat.«

§ 24. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten medregnes afdødes indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat. Fradraget foretages først i overskud opsparet i indkomstårene 1987-1990, dernæst i overskud opsparet i indkomståret 1991 og sidst i overskud opsparet i indkomståret 1992 og senere indkomstår.

Stk. 2 - 5.

§ 25. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten medregnes afdødes indestående på konjunkturudligningskonto ved udløbet af indkomståret forud for dødsåret med tillæg af den hertil svarende konjunkturudligningsskat og med fradrag af et grundbeløb på 83.300 kr. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles grundbeløbet forholdsmæssigt under hensyn til de ved indkomstopgørelserne medregnede indeståender med tillæg af hertil svarende skat.

Stk. 2 - 5.

§ 33 C. For skattepligtige personer og dødsboer udgør tilskuddet 38 pct. af de tilskudsberettigede udgifter. For andre skattepligtige udgør tilskuddet 34 pct.

Stk. 2.

1. I § 33C, stk. 1, 2. pkt., indsættes som 2. pkt.: »For andre skattepligtige udgør tilskuddet 34 pct. af udgifter, der er betalt inden udgangen af kalenderåret 1999, og derefter 32 pct. «.

Fremsat den 8. oktober 1998 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige skattelove

(Nedsættelse af skattesatsen for selskaber og fonde samt virksomhedsskatteprocenten)