Forslag til Lov om ændring af lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
§ 1
I lov nr. 82 af 12. marts 1970 om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret, som ændret ved § 2 i lov nr. 138 af 26. april 1972, foretages følgende ændringer
1. I § 1 indsættes som stk. 4
»Stk. 4. Loven gælder ikke for personer, som ansættes pr. 1. januar 1999 eller senere. Dog gælder loven for personer, som genansættes efter at være fratrådt med ret til aktuel egenpension efter lovens bestemmelser.«
2. I § 2, stk. 1, ændres »kapitel 2-9« til: »kapitel 2-8 samt §§ 40-44 «.
3. § 5, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
4. I § 5, stk. 2, ændres »lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken« til: »lov om tjenestemænd«.
5. § 6, stk. 3, ophæves.
6. Efter § 9 indsættes
»§ 10. Følgende personer er desuden omfattet af loven
1) Civile funktionærer, håndværkere og arbejdere, som den 31. marts 1973 var ansat ved Søkortarkivet i pensionsberettigede stillinger, og som har været ansat ved Farvandsdirektoratets søkortproduktion og ved Kort- og Matrikelstyrelsen, uden at ansættelsen har været afbrudt.
2) Civile funktionærer, håndværkere og arbejdere, som den 31. december 1988 var ansat ved Geodætisk Institut i pensionsberettigede stillinger, og som har været ansat under Bolig- og Byministeriets ressort og ved Kort- og Matrikelstyrelsen, uden at ansættelsen har været afbrudt.
3) Civile funktionærer, som den 31. juli 1981 var ansat ved Forsvarets Vejrtjeneste i pensionsberettigede stillinger, og som har været ansat ved Vejrtjenesten under Trafikministeriet, uden at ansættelsen har været afbrudt.
4) Civilt personel, som den 31. december 1989 var ansat under Forsvarsministeriet i pensionsberettigede stillinger, og som har været ansat ved Danmarks Meteorologiske Institut, uden at ansættelsen har været afbrudt.
Stk. 2. Ved direkte overgang til ansættelse i det militære forsvar pr. 1. januar 1999 eller senere er de af stk. 1 omfattede personer fortsat omfattet af loven.«
§ 1. Denne lov gælder for civile funktionærer, håndværkere og arbejdere i det militære forsvar, ved geodætisk institut og søkortarkivet samt disses efterlevende ægtefæller og børn.
1. I § 1 indsættes som stk. 4
"Stk. 4. Loven gælder ikke for personer, som ansættes pr. 1. januar 1999 eller senere. Dog gælder loven for personer, som genansættes efter at være fratrådt med ret til aktuel egenpension efter lovens bestemmelser."
Stk. 2. Loven omfatter ikke personer, der i henhold til overenskomst eller aftale er berettiget til pension m.v., hvortil staten har ydet tilskud som bidrag til pensionskasse, forsikring, opsparing eller lignende.
Stk. 3. Samme ret til pension efter denne lov tilkommer, når der ved ansættelsen er truffet bestemmelse herom, befalingsmænd og militære mekanikere samt disses efterlevende ægtefæller og børn.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Pensionsforholdene for det ikke-tjenestemandsansatte civile personel m.v. i forsvaret er fastlagt i lov nr. 82 af 12. marts 1970 om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret (civilarbejderloven), som ændret ved lov nr. 138 af 26. april 1972. Loven omfatter civile funktionærer, håndværkere og arbejdere samt tjenestemandslignende ansatte befalingsmænd og militære mekanikere. Loven gælder dog ikke for personel, som i henhold til overenskomst eller aftale er omfattet af pensionsordninger, hvortil staten indbetaler pensionsbidrag.
Civilarbejderloven giver ret til pension og efterindtægt efter regler svarende til reglerne i lov om tjenestemandspension med de afvigelser, der er fastsat i civilarbejderlovens § 3. Der er således tale om en tilsagnsmæssig pensionsordning, der ved afsked på grund af sygdom eller alder samt ved død giver ret til samme pension og efterindtægt, som tilkommer tjenestemænd efter tjenestemandspensionslovens regler. Ved afsked af anden utilregnelig årsag end sygdom og alder er der dog alene adgang til en egenpension, hvis udbetaling er udskudt til det 60. år.
Den særlige pensionsordning for civilt personel i forsvaret kan føres tilbage til lov nr. 94 af 6. april 1906 om pensionering af civile funktionærer, håndværkere m.fl. under Krigsministeriet.
Pr. 1. januar 1998 var der i forsvaret ansat 10.300 personer omfattet af civilarbejderloven.
Da det mellem finansministeren og personaleorganisationerne er aftalt, at ikke-tjenestemandsansat personale i staten som led i vedkommende overenskomst eller aftale omfattes af fuldt udbyggede pensionsordninger, hvortil den ansatte og staten yder bidrag, er der ikke længere særskilt grundlag for, at civilt personel m.v. i forsvaret i fremtiden ansættes med tjenestemandspensionsrettigheder.
Lovforslaget indebærer derfor, at civilarbejderloven ikke gælder for personer, som ansættes pr. 1. januar 1999 eller senere.
Herved bliver pensionsforholdene for civilt personel m.v., som pr. 1. januar 1999 eller senere ansættes i forsvaret, bragt på linie med pensionsforholdene for det øvrige ikke-tjenestemandsansatte personale, som ansættes i staten og folkekirken.
Lovforslaget indebærer ingen ændringer i pensionsretten for civilt personel m.v., som var ansat pr. 31. december 1998 og forbliver ansat i civilarbejderstilling i forsvaret uden afbrydelse af ansættelsesforholdet.
Under forudsætning af lovforslagets gennemførelse blev det som led i overenskomstfornyelsen pr. 1. april 1997 aftalt mellem finansministeren og centralorganisationerne, at civilt personel m.v., som ansættes i det militære forsvar, omfattes af pensionsbestemmelserne i vedkommende overenskomst eller aftale, og at der indbetales 12 pct. eller 15 pct. i samlet pensionsbidrag til vedkommende pensionsordning. Det bemærkes, at tekstanmærkning nr. 62 til finanslovens § 12. Forsvarsministeriet herefter ikke finder anvendelse for civilt og militært personel, som ansættes på tjenestemandslignende vilkår pr. 1. januar 1999 eller senere.
Det blev desuden aftalt, at finansministeren i medfør af civilarbejderlovens § 2, stk. 5, efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætter ændrede pensionslønrammer pr. 1. april 1998 for civilt personel m.v., som ikke aflønnes med en løn svarende til den for en tjenestemandsstilling fastsatte, således at personellet i pensionsmæssig henseende henføres til skalatrin, der svarer til eller er fastsat på grundlag af vedkommendes aflønning. Det er ligeledes aftalt, at der sker en fjernelse af den hidtidige afkortning i lønnen til visse overenskomstansatte civilarbejdere, hvilket er gennemført med virkning fra 1. april 1998.
Udgifterne til disse ændringer afholdes inden for den ved overenskomstfornyelsen pr. 1. april 1997 afsatte økonomiske ramme.
Lovforslaget indeholder desuden ændringer af redaktionel karakter samt konsekvensrettelser som følge af ændringen af tjenestemandspensionsloven i 1993, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2-5.
Lovforslaget svarer til lovforslag nr. L 180, der blev fremsat den 5. februar 1998, jf. Folketingstidende 1997-98 tillæg A, sp. 3477 og 3482, men bortfaldt som følge af valget til Folketinget den 11. marts 1998; som konsekvens heraf er virkningstidspunktet i § 1, nr. 1, dog ændret fra 1. april 1998 til 1. januar 1999. Desuden er lovforslaget udvidet med et forslag om, at visse tekstanmærkningshjemler vedrørende civilt personel, som tidligere er overført til institutioner uden for det militære forsvar, indarbejdes i loven, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 6.
Høring
De forhandlingsberettigede personaleorganisationer er blevet hørt om lovforslaget.
Økonomiske konsekvenser
Lovforslagets gennemførelse indebærer, at forsvaret i henhold til vedkommende overenskomster og aftaler løbende vil skulle indbetale pensionsbidrag til vedkommende pensionsordning for ikke-tjenestemandsansat personel, som ansættes pr. 1. januar 1999 eller senere. Derimod vil forsvaret for dette personel ikke skulle betale dækningsbidrag til finanslovens § 36. Pensionsvæsenet, således som det er tilfældet for personel omfattet af civilarbejderloven, jf. finanslovens § 36.12.01.
Lovforslagets gennemførelse betyder således, at staten påtager sig en mindre fremtidig pensionsforpligtelse, og at der på langt sigt over finanslovens § 36. Pensionsvæsenet vil skulle afholdes en faldende udgift til pensioner i henhold til civilarbejderloven.
Administrative konsekvenser m.v.
Forslagets gennemførelse påregnes ikke at have personalemæssige konsekvenser for den statslige administration.
Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser, og det har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at civilarbejderlovens anvendelsesområde afgrænses, således at loven ikke gælder for personer, som ansættes i forsvaret med virkning fra 1. januar 1999 eller senere. Ikke-tjenestemandsansat personel, som ansættes fra dette tidspunkt, omfattes af de pensionsbestemmelser, der er aftalt i vedkommende overenskomst eller aftale.
Civilarbejderloven foreslås dog fortsat af finde anvendelse ved genansættelse som civilt personel m.v. i forsvaret af personer, som er fratrådt med ret til aktuel egenpension efter civilarbejderloven. Bestemmelsen tilsigter, at personer, som er afskediget med aktuel egenpension på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed, omfattes af civilarbejderloven, hvis de genansættes, fordi de atter er blevet tjenstdygtige. Ved genansættelsen inddrages pensionen, og vedkommende fortsætter optjening af pensionsalder efter civilarbejderloven og kan senere pensioneres efter lovens bestemmelser.
Civilt personel m.v., som var ansat pr. 31. december 1998 og forbliver ansat i civilarbejderstilling i forsvaret uden afbrydelse af ansættelsesforholdet, vil fortsat være omfattet af civilarbejderloven. Det gælder ligeledes for civilt personel m.v., der direkte overgår fra én civilarbejderstilling i forsvaret til en anden.
I bemærkningerne til § 2, nr. 1, i lov nr. 138 af 26. april 1972 om ændring af lov om tjenestemandspension og lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret, hvorved bestemmelsen i civilarbejderlovens § 2, stk. 3, blev indsat, er det blandt andet anført, at civilarbejderloven ikke giver adgang til at indrømme det af loven omfattede civile personel m.v. tjenestefrihed, og at civilt personel m.v. i det tidsrum, det forretter tjeneste som anført i bestemmelsen, er afskediget af forsvarets tjeneste. Imidlertid har udviklingen siden 1972 indebåret, at såvel lovgivningen som overenskomster og aftaler nu giver også civilt personel m.v. i forsvaret adgang til tjenestefrihed i samme situationer og i samme omfang som andre ansatte i staten m.v. Det gælder eksempelvis for fravær fra arbejdet i forbindelse med graviditet, barsel og adoption, jf. ligebehandlingslovens §§ 7-9, ligesom det gælder for mulighederne for tjenestefrihed i henhold til overenskomster og aftaler. Ansættelsesforholdet for civilt personel m.v. afbrydes således ikke i tilfælde af tjenestefrihed med eller uden løn, der har hjemmel i lovgivningen eller i den overenskomst eller aftale, som vedkommende ansatte er omfattet af.
Det bemærkes, at civilt personel m.v., som af helbredsmæssige grunde eller af anden utilregnelig årsag overgår til en lavere lønnet stilling, kan bevare retten til pension efter den hidtidige, højere pensionslønramme, jf. tekstanmærkning nr. 60 til finanslovens § 36. Pensionsvæsenet. Civilt personel, som afskediges som følge af forsvarsforlig m.v., og som har været ansat i mindst 10 år, kan erhverve yderligere indtil 10 års pensionsalder efter afskedigelsens ikrafttræden, jf. tekstanmærkning nr. 59 til finanslovens § 12. Forsvarsministeriet. Lovforslaget indebærer ikke ændringer i de anførte tekstanmærkninger.
Til nr. 2
§ 2. Personer, der omfattes af denne lov, er med de i § 3 fastsatte afvigelser berettigede til pension og efterindtægt efter tilsvarende regler, som gælder for tjenestemænd efter kapitel 2-9 i lov om tjenestemandspension.
2. I § 2, stk. 1, ændres "kapitel 2-9" til: "kapitel 2-8 samt §§ 40-44".
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering.
Lovforslaget.
§ 5. Loven har virkning fra den 1. juli 1969. Bestemmelserne om samordning med pensioner efter den sociale pensionslovgivning, jf. § 2 og lov om tjenestemandspension kapitel 9, har dog virkning fra den 1. april 1970.
3. § 5, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
4. I § 5, stk. 2, ændres "lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken" til: "lov om tjenestemænd".
§ 6. Bestemmelserne i § 35 i lov om tjenestemandspension finder tilsvarende anvendelse for personer, som ved denne lovs ikrafttræden har erhvervet pensionsalder i henhold til lov om pensionering af civile funktionærer, håndværkere og arbejdere ved hæren og søværnet m.v.
5. § 6, stk. 3, ophæves.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 39 i lov om tjenestemandspension finder tilsvarende anvendelse for ansatte, der omfattes af bestemmelsen i stk. 1, samt enker efter sådanne personer, såfremt pensionen efter nærværende lov er lavere end pension beregnet efter reglerne i lov nr. 157 af 7. juni 1958 om pensionering af civile funktionærer, håndværkere og arbejdere ved hæren og søværnet m.v. sammenholdt med lov nr. 81 af 12. marts 1970 om pensioner efter tidligere tjenestemandslove m.v.
6. Efter § 9 indsættes
»§ 10. Følgende personer er desuden omfattet af loven
1) Civile funktionærer, håndværkere og arbejdere, som den 31. marts 1973 var ansat ved Søkortarkivet i pensionsberettigede stillinger, og som har været ansat ved Farvandsdirektoratets søkortproduktion og ved Kort- og Matrikelstyrelsen, uden at ansættelsen har været afbrudt.
2) Civile funktionærer, håndværkere og arbejdere, som den 31. december 1988 var ansat ved Geodætisk Institut i pensionsberettigede stillinger, og som har været ansat under Bolig- og Byministeriets ressort og ved Kort- og Matrikelstyrelsen, uden at ansættelsen har været afbrudt.
3) Civile funktionærer, som den 31. juli 1981 var ansat ved Forsvarets Vejrtjeneste i pensionsberettigede stillinger, og som har været ansat ved Vejrtjenesten under Trafikministeriet, uden at ansættelsen har været afbrudt.
4) Civilt personel, som den 31. december 1989 var ansat under Forsvarsministeriet i pensionsberettigede stillinger, og som har været ansat ved Danmarks Meteorologiske Institut, uden at ansættelsen har været afbrudt.
Stk. 2. Ved direkte overgang til ansættelse i det militære forsvar pr. 1. januar 1999 eller senere er de af stk. 1 omfattede personer fortsat omfattet af loven.«
Kapitel 9 i tjenestemandspensionsloven er ophævet ved lov nr. 447 af 30. juni 1993.
Ved samme lov indsattes med virkning fra den 1. januar 1994 §§ 40-44 i tjenestemandspensionsloven om overgangsbestemmelser for beregningen af pensioner, der var påbegyndt udbetalt pr. 31. december 1993 henholdsvis udbetales på grundlag af en pensionsret, der opstår i perioden indtil 31. december 2001. §§ 40 og 42-44 i tjenestemandspensionsloven er ændret ved lov nr. 316 af 14. maj 1997. Der er således tale om en konsekvensrettelse, der ikke blev foretaget i forbindelse med ændringen af tjenestemandspensionsloven i 1993.
Til nr. 3
Bestemmelsen foreslås ophævet som følge af, at tjenestemandspensionslovens kapitel 9 er ophævet ved lov nr. 447 af 30. juni 1993.
Til nr. 4
Der er tale om en ændring af redaktionel karakter.
Til nr. 5
Bestemmelsen foreslås ophævet som følge af, at § 39 i tjenestemandspensionsloven er ophævet ved lov nr. 447 af 30. juni 1993.
Til nr. 6
Geodætisk Institut og Søkortarkivet, som er nævnt i civilarbejderlovens § 1, stk. 1, er nedlagt som selvstændige institutioner. Civilt personel, som ved overførslerne til Bolig- og Byministeriets ressort var omfattet af civilarbejderloven, og som er ansat ved Kort- og Matrikelstyrelsen, er i medfør af tekstanmærkningshjemmel fortsat omfattet af civilarbejderloven, jf. tekstanmærkning nr. 50 til finanslovens § 14. Bolig- og Byministeriet.
Tilsvarende gælder for civilt personel, som er overført fra Forsvarets Vejrtjeneste til Trafikministeriet henholdsvis fra Forsvarsministeriet til Danmarks Meteorologiske Institut, jf. tekstanmærkning nr. 52 til finanslovens § 28. Trafikministeriet.
Det er fundet hensigtsmæssigt at indarbejde de nævnte tekstanmærkningshjemler i civilarbejderloven.
Desuden foreslås, at personer, der er omfattet af de foreslåede bestemmelser, ved eventuel direkte overgang til ansættelse i det militære forsvar pr. 1. januar 1999 eller senere forbliver omfattet af civilarbejderloven.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Fremsat den 8. oktober 1998 af finansministeren (Mogens Lykketoft)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om pensionering af civilt personel m.v. i forsvaret
(Ændring af lovens anvendelsesområde m.v.)