Forslag til Lov om ændring af lov om et skibsfinansieringsinstitut
Table of Provisions (19)
Statutory Text (19 Articles)
§ 1
I lov nr. 143 af 17. maj 1961 om et skibsfinansieringsinstitut, foretages følgende ændringer
1. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 2, ophæves.
2. Efter § 5 indsættes
»§ 5 a. Den tilsynsførendes ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver, som led i den tilsynsførendes drift samt eksperter, der handler på dennes vegne, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
Stk. 2. Samtykke fra skibsfinansieringsinstituttet, berettiger ikke den tilsynsførendes ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på dennes vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at den tilsynsførende af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken instituttet eller dets kunder kan identificeres.
Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når instituttet er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde instituttet.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til
1) Fondsrådet,
2) offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen,
3) vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn,
4) administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af den tilsynsførende,
5) Folketingets Ombudsmand,
6) en parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget,
7) kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter nedsat ved lov eller i henhold til retsplejelovens §§ 21 eller 21 a,
8) Folketingets stående udvalg vedrørende instituttets generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, såfremt instituttet er i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af instituttet,
9) Rigsrevisionen,
10) skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved instituttets konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af instituttets regnskaber under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver,
11) Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i bankens overvågning af betalingssystemer,
12) en institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen,
13) myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved instituttets konkursbehandling og lignende procedurer under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver,
myndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne eller
myndigheder og organer, der medvirker ved instituttets konkursbehandling eller lignende procedurer samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af instituttets regnskaber, i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.
Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra den tilsynsførende, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
Stk. 7. Fortrolige oplysninger, som den tilsynsførende modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet hos den tilsynsførende efter den 16. september 1995.
Stk. 9. Videregivelse efter stk. 5, nr. 14 eller 15 kan alene ske
på baggrund af en international samarbejdsaftale og
under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1 og har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
Stk. 10. Videregivelse efter stk. 5, nr. 14 eller 15 af fortrolige oplysninger, der hidrører fra et andet land inden for Den Europæiske Union, kan alene ske, såfremt de kompetente myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
§ 1. Handelsministeren bemyndiges til efter forhandling med finansministeren at godkende oprettelsen af et skibsfinansieringsinstitut.
Stk.2. Instituttets navn og vedtægter skal godkendes af handelsministeren.
Stk. 3. Uanset bestemmelserne i § 9, stk. 5, i lov om banker, jf. lovbekendtgørelse nr. 169 af 15. juni 1956, kan direktører, vicedirektører og underdirektører i en bank have sæde i instituttets styrelse eller repræsentantskab.
Stk.3 ophæves
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1999.
Bemærkninger til forslag til Lov om ændring af lov om et skibsfinansieringsinstitut
Almindelige bemærkninger
Indledning
Lovforslaget vedrører en ændring af lov om et skibsfinansieringsinstitut, lov nr. 143 af 17. maj 1961.
I medfør af denne lov blev Danmarks Skibskreditfond oprettet i 1961 af Nationalbanken, Danske Bankers Fællesrepræsentation, Assurandør-Societetet, Foreningen af Jernskibs- og Maskinbyggerier i Danmark og Danmarks Rederiforening. Fonden er en selvejende institution, som har til formål at drive skibsfinansieringsvirksomhed. Danmarks Skibskreditfond varetager størsteparten af finansieringen af skibe bygget på danske værfter. Erhvervsministeren har udstedt bekendtgørelse nr. 479 af 4. juni 1997 om Danmarks Skibskreditfond med nærmere regler om gennemførelsen af lovens bestemmelser. Finanstilsynet er af ministeren udnævnt som tilsynsførende.
Loven er ikke ændret siden vedtagelsen, og indeholder i modsætning til de øvrige finansielle tilsynslove ikke regler om tavshedspligt, partsbegreb og straffebestemmelser. Det foreslås, at der indsættes regler herom i lov om et skibsfinansieringsinstitut.
På baggrund af Folketingets ønske om en undersøgelse af de gældende regler om Finanstilsynets tavshedspligt m.v. har advokat dr. jur. Jan Schans Christensen udarbejdet en eneudredning om tavshedspligt på pengeinstitutområdet og partsbegreb i den finansielle tilsynslovgivning.
De foreslåede regler vil indebære, at der for skibsfinansieringsinstituttet på de nævnte områder vil gælde tilsvarende regler som for pengeinstitutter.
Finanstilsynets tavshedspligt
Det foreslås, at den tilsynsførende som hovedregel har tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger om skibsfinansieringsinstituttet.
Finanstilsynets tilsyn med skibsfinansieringsinstituttet er omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven og de regler, der heri gælder om partsbegreb og aktindsigt.
Med bestemmelsen indføres tilsvarende partsbegreb og mulighed for aktindsigt, som gælder på pengeinstitutområdet.
Klageadgang
Finanstilsynet, der som nævnt er udnævnt som tilsynsførende af erhvervsministeren, er tillige tilsyn for et stort antal af andre finansielle virksomheder.
Finanstilsynets afgørelser kan for så vidt angår de andre finansielle virksomheder påklages til Erhvervsankenævnet. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at Finanstilsynets afgørelser i henhold til loven og bekendtgørelsen om et skibsfinansieringsinstitut ligeledes kan påklages til Erhvervsankenævnet.
Klager over Finanstilsynets afgørelser behandles i dag af Erhvervsministeriet. Der har i de seneste 5 år været 1 klage over Finanstilsynets afgørelser vedrørende Skibskreditfonden.
Straffebestemmelser
Den gældende lov indeholder ikke straffebestemmelser.
De foreslåede straffebestemmelser skal medvirke til at sikre, at tavshedspligten hos instituttet og den tilsynsførende overholdes, at instituttet opfylder sine forpligtelser i henhold til loven og bekendtgørelser og ikke giver vildledende eller urigtige oplysninger, samt at instituttets ledelse træffer nødvendige foranstaltninger, såfremt der er tab eller fare for tab af væsentlig størrelse.
Høring
Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende ministerier og organisationer: Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for Mindre Skibe, Bilfærgernes Rederiforening, Skibsværftsforeningen, Skibs- og Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, CO-industri, Lønmodtagernes Landsorganisation, Finansrådet, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Erhvervsankenævnet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Økonomiministeriet og Danmarks Nationalbank.
Administrative, statsfinansielle og miljømæssige konsekvenser samt økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige administrative, statsfinansielle eller miljømæssige konsekvenser. Lovforslaget skønnes heller ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forholdet til EU-retten
Skibskreditfonden er undtaget fra EUs bank-direktiver, jf. Rådets første direktiv af 12. december 1977 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (77/780/EØF).
EU-retten har ingen indvirkninger på nærværende lovforslag.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Bestemmelsen i § 1, stk. 3, er overflødiggjort ved vedtagelse af § 9, stk. 7 i lov nr. 475 af 10. juni 1997 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, lov om værdipapirhandel m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet.
Bestemmelsen i § 2, stk. 2, om stempelfri transporter til et skibsfinansieringsinstitut på skibspantebreve inden 2 år fra den oprindelige lovs ikrafttræden foreslås ophævet, da det er en overgangsbestemmelse uden aktuel relevans.
Til nr. 2
Til § 5 a.
Der foreslås indføjet bestemmelser om tavshedspligt for den tilsynsførendes ansatte og eksperter. Bank- og sparekasselovens §§ 50 b og 50 c, som de foreslås affattet i forslaget til ændring af lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovforslag L 6, Folketingssamlingen 1998-99, danner udgangspunkt for forslaget. I forhold til bank- og sparekasseloven er der foretaget de ændringer, der er nødvendige som følge af, at loven kun omfatter ét institut.
Den foreslåede tavshedspligt er begrundet i, at Finanstilsynet nødvendigvis må have en række fortrolige oplysninger om skibsfinansieringsinstituttets økonomiske forhold og om instituttets kunder. Tavshedspligten skal således sikre, at fortrolige oplysninger ikke videregives eller kan kræves udleveret fra den tilsynsførende.
Stk. 1-3, stk. 5, nr. 1-9 og 11-15, og stk. 6-10, er identiske med de tilsvarende bestemmelser i forslaget til ændring af bank- og sparekasselovens § 50 b. For så vidt angår stk. 5, nr. 13, bemærkes, at der i forhold til bank- og sparekasseloven er stillet krav om, at udlevering af oplysninger til myndigheder, der fører tilsyn med kreditinstitutter, forudsætter, at modtagerne har behov herfor til varetagelse af deres opgaver. Endvidere er stk. 4 og stk. 5, nr. 10, identiske med de tilsvarende bestemmelser i forslaget til bank- og sparekasseloven, dog med den undtagelse, der følger af, at skibsfinansieringsinstituttet ikke kan tvangsopløses ved likvidation.
Stk. 8 indeholder en adgang til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg svarende til den tilsvarende regel på pengeinstitutområdet, der af harmoniseringsmæssige årsager tilstræbes gennemført i de øvrige tilsynslove på det finansielle område.
Følgende bestemmelser i forslaget til ændring af bank- og sparekasselovens § 50 b er ikke medtaget i lovforslaget
§ 2. Det godkendte finansieringsinstitut kan udstede ustemplede kasseobligationer lydende på navn eller ihændehaver. Transporter på de af instituttet udstedte obligationer er ligeledes stempelfrie.
Stk. 2. Transporter til instituttet på skibspantebreve udstedt til sikkerhed for lån, der i forbindelse med fondens etablering endeligt overtages fra en dansk bank, er stempelfri, såfremt transporten finder sted inden 2 år fra lovens ikrafttræden.
Stk. 2 ophæves
§ 3. De til instituttet af låntagerne udstedte skylderklæringer tjener til sikkerhed for instituttets forpligtelser. Skylderklæringerne skal være udstedt på sådanne vilkår, at ydelserne i henhold til dem gennemsnitligt vil afgive fornøden dækning for instituttets løbende forpligtelser.
§ 4. Handelsministeren udnævner en tilsynsførende ved instituttet. Denne skal påse, at bestemmelserne i denne lov og i instituttets vedtægter overholdes, og at hensynet til kasseobligationernes sikkerhed tilbørligt iagttages af ledelsen.
Stk. 2. Instituttets ledelse er pligtig at meddele den tilsynsførende enhver oplysning, som affordres ledelsen angående instituttets forhold.
§ 5 b. Som part i forholdet til den tilsynsførende anses alene instituttet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i instituttet, hvis den tilsynsførendes påtale eller pålæg i medfør af loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven er rettet direkte mod den pågældende.
§ 5 c. Afgørelser truffet af den af vedkommende minister udnævnte tilsynsførende i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt.
§ 5 d. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 2, og § 3, 2. pkt., straffes med bøde eller hæfte for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af repræsentantskab, revisorer og direktører samt øvrige ansatte, som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.
Stk. 3. Giver personer, der er knyttet til instituttet, urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende instituttet til den tilsynsførende, offentlige myndigheder eller til noget selskabsorgan, straffes den pågældende med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.
Stk. 4. På samme måde straffes personer, som er knyttet til instituttet, og som forsætligt eller ved grov uagtsomhed giver urigtige eller vildledende oplysninger til offentligheden eller til indehavere af obligationer, udstedt af instituttet, eller påfører eller fremkalder nærliggende fare for, at der påføres instituttet et tab ved dets virksomhed.
Stk. 5. Undlader et medlem af instituttets bestyrelse eller direktion at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse, straffes vedkommende med bøde eller hæfte medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.
Stk. 6. Undlader instituttets repræsentantskab, bestyrelse eller direktion i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven påhviler dem over for den tilsynsførende, kan vedkommende minister som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
Stk. 7. I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskriften.
Stk. 8. Der kan pålægges instituttet som sådant strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Stk. 9. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.«
§ 5. Nærmere regler til gennemførelse af denne lovs bestemmelser kan fastsættes af handelsministeren.
§ 5 a. Den tilsynsførendes ansatte, herunder personer, der udfører serviceopgaver, som led i den tilsynsførendes drift samt eksperter, der handler på dennes vegne, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør.
Stk. 2. Samtykke fra skibsfinansieringsinstituttet, berettiger ikke den tilsynsførendes ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på dennes vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at den tilsynsførende af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken instituttet eller dets kunder kan identificeres.
Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når instituttet er erklæret konkurs, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde instituttet.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til
1) Fondsrådet,
2) offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen,
3) vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn,
4) administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af den tilsynsførende,
5) Folketingets Ombudsmand,
6) en parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget,
7) kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter nedsat ved lov eller i henhold til retsplejelovens §§ 21 eller 21 a,
8) Folketingets stående udvalg vedrørende instituttets generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, såfremt instituttet er i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af instituttet,
9) Rigsrevisionen,
10) skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved instituttets konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af instituttets regnskaber under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver,
11) Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i bankens overvågning af betalingssystemer,
12) en institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen,
13) myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved instituttets konkursbehandling og lignende procedurer under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver,
14) myndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne eller
15) myndigheder og organer, der medvirker ved instituttets konkursbehandling eller lignende procedurer samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af instituttets regnskaber, i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.
Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 4 og 5 modtager fortrolige oplysninger fra den tilsynsførende, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
Stk. 7. Fortrolige oplysninger, som den tilsynsførende modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Stk. 8. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 5, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet hos den tilsynsførende efter den 16. september 1995.
Stk. 9. Videregivelse efter stk. 5, nr. 14 eller 15 kan alene ske
1. på baggrund af en international samarbejdsaftale og
under forudsætning af, at modtagerne mindst er underlagt lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1 og har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
Stk. 10. Videregivelse efter stk. 5, nr. 14 eller 15 af fortrolige oplysninger, der hidrører fra et andet land inden for Den Europæiske Union, kan alene ske, såfremt de kompetente myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse og må udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører.
§ 5 b. Som part i forholdet til den tilsynsførende anses alene instituttet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i instituttet, hvis den tilsynsførendes påtale eller pålæg i medfør af loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven er rettet direkte mod den pågældende.
.
§ 5 c. Afgørelser truffet af den af vedkommende minister udnævnte tilsynsførende i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt
§ 5 d. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 2, og § 3, 2. pkt., straffes med bøde eller hæfte for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af repræsentantskab, revisorer og direktører samt øvrige ansatte, som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.
Stk. 3. Giver personer, der er knyttet til instituttet, urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende instituttet til den tilsynsførende, offentlige myndigheder eller til noget selskabsorgan, straffes den pågældende med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.
Stk. 4. På samme måde straffes personer, som er knyttet til instituttet, og som forsætligt eller ved grov uagtsomhed giver urigtige eller vildledende oplysninger til offentligheden eller til indehavere af obligationer, udstedt af instituttet, eller påfører eller fremkalder nærliggende fare for, at der påføres instituttet et tab ved dets virksomhed.
Stk. 5. Undlader et medlem af instituttets bestyrelse eller direktion at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse, straffes vedkommende med bøde eller hæfte medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.
Stk. 6. Undlader instituttets repræsentantskab, bestyrelse eller direktion i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven påhviler dem over for den tilsynsførende, kan vedkommende minister som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
Stk. 7. I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskriften.
Stk. 8. Der kan pålægges instituttet som sådant strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Stk. 9. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.
§ 6. Denne lov træder i kraft den 15. maj 1961.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Ændrede formulering
§ 50 b, stk. 5, nr. 11, om videregivelse af fortrolige oplysninger til institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger, er udeladt, da skibsfinansieringsinstituttet ikke er omfattet af sådanne ordninger.
§ 50 b, stk. 11, om at Finanstilsynet af egen drift kan underrette de pågældende pengeinstitutter om en skyldners eller kautionists betydelige forpligtelser over for flere pengeinstitutter, er udeladt. Dette skyldes, at Finanstilsynet er tilsynsmyndighed for skibsfinansierings instituttet efter erhvervsministerens bestemmelse og ikke som på pengeinstitutområdet efter lovgivningen.
Til § 5 b.
Stk. 1 om partsbegrebet er identisk med § 50 c, stk. 1 i forslaget til ændring af bank- og sparekasseloven og indebærer, at instituttet er part i forhold til den tilsynsførende.
Stk. 2 udvider partsbegrebet til også at omfatte instituttets ledelse m.v. Dette er den eneste af § 50 c´s undtagelser, der er relevant for skibsfinansieringsinstituttet.
De øvrige undtagelser i bank- og sparekasselovens § 50 c vedrører bestemmelser i bank- og sparekasseloven, der ikke finder anvendelse i denne lov.
Til § 5 c.
Bestemmelsen, om at den tilsynsførendes afgørelser kan påklages til Erhvervsankenævnet, er identisk med den bestemmelse, der gælder for pengeinstitutter, jf bank- og sparekasselovens § 52 b. Klageadgangen til Erhvervsankenævnet indebærer, at den administrative klageadgang til Erhvervsministeriet afskæres.
Til § 5 d.
Til stk. 1 og stk. 7-9
Bank- og sparekasselovens straffebestemmelser i § 54, stk. 1, og § 54, stk. 6-8 danner grundlag for de i stk. 1 og stk. 7-9 foreslåede straffebestemmelser. Forslaget giver hjemmel til at straffe samme type overtrædelser af loven eller bekendtgørelser, udstedt i medfør af loven, som bank- og sparekasseloven giver hjemmel til.
Bestemmelserne omhandler straf for overtrædelse af visse bestemmelser i denne lov og hjemmel til straf for overtrædelse af bekendtgørelser udstedt i medfør af loven, hjemmel til at straffe instituttet samt en forældelse af strafansvar efter 5 år.
Bestemmelsen i bank- og sparekasselovens § 53, stk. 2 om strafansvar for koncernforbundne selskabers undladelse af at opfylde forpligtelser, som påhviler virksomhederne er udeladt, da bestemmelsen er uden praktisk betydning. Skibskreditfonden har alene et datterselskab, og det er af helt ubetydelig størrelse. Selskabet har udestående lån på 11 mio. kr. fordelt på 2 skibe, og det har ikke nogen ansatte. I 1997 havde selskabet ikke ny udlånsaktivitet. Det er derfor fundet unødvendigt at fastsætte regler om koncernselskabers oplysningspligt.
Til stk. 2
Der foreslås indføjet bestemmelser om tavshedspligt m.v. for ledelse og ansatte m.v. i skibsfinansieringsinstituttet i lighed med bankhemmeligheden på pengeinstitutområdet. Bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2, danner udgangspunkt for forslaget. I modsætning til denne bestemmelse indeholder forslaget ikke regler om videregivelse i koncernforhold, idet dette som anført ovenfor under bemærkningerne til stk. 1 og stk. 7-9 er fundet unødvendigt.
Til stk. 3 og 4
Bestemmelserne giver hjemmel til straf for videregivelse af urigtige eller vildledende oplysninger og er identiske med bestemmelserne i bank- og sparekasselovens § 54, stk. 3-4.
Til stk. 5
Bestemmelsen giver hjemmel til at straffe et medlem af bestyrelse eller direktion for ikke at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse og er identisk med bestemmelsen i bank- og sparekasselovens § 54, stk. 5.
Til stk. 6
Der er tale om en tvangsbestemmelse, som giver ministeren hjemmel til at pålægge instituttets repræsentantskab, bestyrelse eller direktion bøder, hvis de ikke rettidigt efterkommer deres pligter over for den tilsynsførende. Muligheden for idømmelse af tvangsbøder tænkes brugt på samme måde, som på bank- og sparekasseområdet.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1999. Såfremt den omtalte ændring af bank- og sparekasseloven træder i kraft på et senere tidspunkt foreslås en tilsvarende senere ikrafttræden af nærværende lov.
Fremsat den 7. oktober 1998 af erhvervsministeren (Pia Gjellerup)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om et skibsfinansieringsinstitut
(Tavshedspligt, klageadgang og straf)