Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til danske investeringer i Østlandene (Forhøjelse af garantirammen)

§ 1

I lov nr. 828 af 19. december 1989 om støtte til danske investeringer i Østlandene, som ændret ved lov nr. 1137 af 21. december 1994 foretages følgende ændring

1) I § 3, stk. 1, ændres »2 mia. kr.« til »3,5 mia. kr.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I lov nr. 828 af 19. december 1989, som ændret ved lov nr. 1137 af 21. december 1994, om støtte til danske investeringer i Østlandene, kan udenrigsministeren inden for en nuværende beløbsramme af 2 mia. kr. give garanti til danske virksomheder mod tab, der alene skyldes politiske forhold i forbindelse med direkte nyinvesteringer og hermed ligestillede lån. Investeringen skal ske i et østland, der er blandt de lande, hvor der reelt er tale om en politisk og økonomisk reformproces. Listen er sammenfaldende med de lande, der er omfattet af IØ-fonden. Investeringsgarantiordningen er et vigtigt led i den danske bistand til østlandene. Rammen blev i 1994 øget fra 1 mia. kr. til 2 mia. kr. som følge af forøget efterspørgsel fra dansk erhvervsliv efter garantier. En yderligere forøgelse af rammen skønnes at være nødvendig for at kunne leve op til den interesse, som dansk erhvervsliv har for investeringer i østlandene, og for fortsat at have tilstrækkelige muligheder for gennem investeringsgarantistillelse at støtte østlandenes bestræbelser på fremme af deres industrialiseringsproces og øvrige økonomiske og samfundsmæssige udvikling.

Garantiansvaret omfatter dels policer for investeringer, der er foretaget, dels tilsagn baseret på imødekomne ansøgninger. Tilsagn omsættes først til policer, når investeringen er foretaget. Det bemærkes, at tilsagn (men ikke policer) kan tilbagekaldes, idet de gives med forbehold for væsentlige ændringer i forudsætningerne.

Det samlede garantiansvar er p.t. fordelt på 30 udstedte policer og 2 tillægspolicer fordelt på følgende lande: Estland, Letland, Litauen, Moldova, Polen, Rusland og Ungarn samt 19 tilsagn fordelt på følgende lande: Estland, Kroatien, Litauen og Rusland. Beløbsrammen er pr. 3. september 1998 udnyttet som følger

Udstedte policer: Investeringsbeløb + udbytte 1.210,0 mio. kr.

Afgivne tilsagn: Investeringsbeløb + udbytte 748,0 mio. kr.

Samlet garantiansvar 1.958,0 mio. kr.

Der resterer således ca. 42 mio. kr. som ubenyttede midler inden for rammen. Det skal sammenholdes med, at der i 1997 alene blev modtaget ansøgninger om investeringsgaranti for et samlet beløb af 838 mio. kr. Erfaringsvis udnyttes kun mellem halvdelen og totredjedele af de afgivne tilsagn. I praksis vil rådighedsbeløbet derfor kunne være større. I takt med at ikke-udnyttede tilsagn evt. bortfalder, vil rådighedsbeløbet således kunne vokse med 300 500 mio. kr.

Beløbsrammen, inden for hvilken, der kan gives garanti til virksomheder, som er hjemmehørende i Danmark, mod tab i forbindelse med direkte nyinvesteringer i østlandene og hermed ligestillede lån som følge af politiske risici, foreslås hævet fra 2 mia. kr. til 3,5 mia. kr. Med en forøgelse i denne størrelsesorden skønnes ordningen at kunne fortsætte sin virksomhed i yderligere 2-3 år.

Det forventes, at tendensen til vækst i antallet af ansøgninger og ikke mindst størrelsen af disse vil fortsætte. En væsentlig forhøjelse af rammen skønnes derfor at være nødvendig for at kunne leve op til den interesse, som dansk erhvervsliv har for investeringer i østlandene, og for fortsat at have tilstrækkelige muligheder for gennem investeringsgarantistillelse at støtte østlandenes bestræbelser på fremme af deres industrialiseringsproces og øvrige økonomiske og samfundsmæssige udvikling.

Det er fortsat i dansk interesse på langt sigt at fremme danske investeringer i Central- og Østeuropa og SNG-området. Selvom den geografiske tyngde i ordningen er flyttet mod øst, dokumenterer erhvervslivets efterspørgsel efter ordningen, at der samlet er et større behov for ordningen end ved dens oprettelse.

Behovet for investeringsgaranti mod politiske risici under en dansk, statslig ordning skyldes, at der normalt ikke kan tegnes konkurrencedygtige garantier i markedet mod de politiske risici forbundet med investeringerne i østlandene. Uden en garanti vil virksomhederne i mange tilfælde afstå fra at investere. Dertil kommer, at långivende banker ofte betinger deres kommercielle kreditgivning til den investerende virksomhed og det pågældende projekt med, at der foreligger en forsikring mod de politiske risici.

Det kan konstateres, at den hidtidige ordning har fungeret meget tilfredsstillende, og at den har bidraget væsentlig til at fremme danske virksomheders muligheder for at investere i østlandene og dermed medvirket til bl.a. en positiv markedsøkonomisk udvikling i disse lande.

Omkostningerne ved investeringsgarantiordningen forudsættes dækket af de opkrævede risikopræmier, der indgår i en fond. Fra 1989 og indtil nu er der i alt indbetalt ca. 13 mio. kr. til garantifonden.

Det er vanskeligt at vurdere de økonomiske omkostninger, der kan være forbundet med investeringsgarantiordningen. Såfremt der opstår tab, der er større end de midler, som fonden besidder, skal erstatningsbeløbet forelægges Finansudvalget. Under den nuværende ordning, der har været i kraft siden 20. december 1989, er der indtil nu ikke udbetalt erstatning eller rejst krav over for ordningen.

Vægten i ordningens geografiske fordeling har undergået en udvikling siden ordningens oprettelse. Nogle af investeringslandene, især ansøgerlandene til medlemskab af den Europæiske Union, har siden ordningens oprettelse i 1989 udviklet sig i en sådan grad, at der ikke længere er samme behov for en statslig garantiordning som ved ordningens oprettelse. Dette giver sig udslag i, at nytegningerne ikke længere sker for investeringer i de mere sikre lande, som f.eks. Polen, uden at der dog i større omfang sker opsigelse af de allerede tegnede forsikringer for disse lande. Derimod er interessen for at tegne forsikringsgaranti steget for lande som Rusland og andre SNG-lande. En ændring af landekredsen ville imidlertid være et uheldigt signal til EU-ansøgerlandene på indeværende tidspunkt og harmonere dårligt med den erklærede danske politik med hensyn til at støtte disse landes forberedelse til EU-medlemskab. Hertil kommer, at præmierne fra garantier i de mere udviklede østlande, i det omfang erhvervslivet fortsat er interesseret i at bevare og tegne disse, bidrager til at afbalancere risiciene på de øvrige lande.

Den aktuelle politiske og økonomiske situation i Rusland ved forslagets fremsættelse tilsiger den yderste forsigtighed ved administrationen af garantier for investeringer i Rusland og i lande, hvis økonomier er nært sammenhængende med Ruslands. På lidt længere sigt skønnes det imidlertid væsentligt, at Investeringsgarantiordningen for Østlandene ved en forøgelse af rammen sættes i stand til administrativt med kort varsel at kunne genoptage normal garantigivning, når det er forsvarligt under hensyntagen til udviklingen i Rusland og det internationale samfunds reaktioner herpå. De afgivne garantier for investeringer i Rusland beløber sig ved forslagets fremsættelse til investeringer på ca. 298 mio. kr., hvortil kommer garantier for evt. udbytte, hvorved den samlede garanti maksimalt kan beløbe sig til ca. 477 mio. kr. Herudover er der inden for den gældende ramme udstedt tilbagekaldelige tilsagn om garantier, som inklusiv garanti for evt. udbytte beløber sig til ca. 522 mio. kr. Disse tilsagn er midlertidigt stillet i bero i afventning af en afklaring af situationen i Rusland.

Forslaget har ingen umiddelbare udgiftsmæssige konsekvenser for statskassen, men forøger statens garantirisiko på længere sigt.

Forslaget har ikke umiddelbart miljømæssige konsekvenser. Ved ordningens administration underkastes de enkelte projekter, som der tegnes garantier for, også en miljømæssig vurdering.

EU-Kommissionen er gjort bekendt med ordningens eksistens. Andre EU-lande har tilsvarende ordninger.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1,1

Det foreslås, at beløbsrammen for garantigivning § 3, stk. 1, ændres fra 2 mia. kr. til 3,5 mia. kr.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Fremsat den 8. oktober 1998 af udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om støtte til danske investeringer i Østlandene

(Forhøjelse af garantirammen)