Forslag til Lov om ændring af lov om frø, kartofler og planter
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
§ 1
I lov nr. 834 af 18. december 1991 om frø, kartofler og planter foretages følgende ændringer
1. § 1 affattes således
»§ 1. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om produktion og salg af frø, kartofler samt levende planter og plantedele. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren kan endvidere fastsætte de regler, der er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser om fravigelse af reglerne i de i stk. 1 nævnte retsakter, i det omfang disse indeholder adgang hertil.
Stk. 3. Regler udstedt i medfør af stk. 1 kan blandt andet indeholde forskrifter om
1) registrering af produktions- og salgsvirksomheder,
2) afprøvning, godkendelse og navngivning af sorter af landbrugs- og havebrugsplantearter og om oprettelse af officielle fortegnelser over godkendte sorter,
3) godkendelse og afprøvning af formeringsmateriale af slægter og arter af træer, der finder forstlig anvendelse, og om oprettelse af en officiel fortegnelse over godkendt materiale,
4) klassificering og godkendelse til salg på grundlag af oprindelse, anvendelse, sundhed, kvalitet, behandling m.m.,
5) indførsel og udførsel,
6) pakning og mærkning,
7) regnskab over lager og salg,
8) kontrol med overholdelsen af de fastsatte bestemmelser samt om offentliggørelse af kontrol- og analyseresultater samt af resultaterne af den officielle sortsafprøvning og
9) gebyrer til dækning af udgifterne ved afprøvning, godkendelse, kontrol og administration og gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostningerne for erindringsskrivelser.
Stk. 4. I regler udstedt i medfør af stk. 1 kan der fastsættes forskrifter om udbud til salg, fordeling, levering eller anden form for overdragelse.
Stk. 5. Prøver af frø og sædekorn kan mod betaling af et tillæg til analyseprisen undersøges forud for tidligere modtagne prøver. I hastende tilfælde betales et tillæg på 50 % af analyseprisen jf. stk. 3, nr. 9. I meget hastende tilfælde betales tillige et tillæg på 1200 kr.
Stk. 6. Betalingsforpligtelser, der er fastsat ved forordning, eller som følger af regler fastsat i henhold til denne lov, og som ikke opfyldes rettidigt overfor den afgiftsopkrævende myndighed, tillægges, medmindre andet er fastsat ved forordning, en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.
Stk. 7. Der er udpantningsret for gebyrer fastsat efter stk. 3, nr. 9, for tillæg fastsat efter stk. 5 og for renter tillagt efter stk. 6.«
2. Efter § 1 indsættes
»§ 1 a. Ved fastsættelse af regler efter § 1, stk. 3, nr. 8, om offentliggørelse af kontrol- og analyseresultater kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater og sanktioner på grundlag af kontrol, der er gennemført i henhold til regler fastsat efter loven.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggørelse kan ske elektronisk. Ministeren kan bestemme, at visse resultater ikke skal offentliggøres.
Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af ministeren oprettet edb-informationssystem vedrørende kontrolresultater. Ministeren kan på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har adgang til fra informationssystemet at få meddelt oplysninger, der enten har været offentliggjort eller som skal offentliggøres. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.«
3. § 4, stk. 1, affattes således
»Overtrædelser af bestemmelser truffet i medfør af § 1, stk. 1 eller 2 samt overtrædelser af § 2, stk. 2, straffes med bøde. «
4. I § 4, stk. 2, indsættes efter »forskrifterne«
»samt for overtrædelse af bestemmelser i Det Europæiske Fællesskabs forordninger og beslutninger om forhold, der er omfattet af denne lov.«
5. § 4, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
§ 1
I lov nr. 834 af 18. december 1991 om frø, kartofler og planter foretages følgende ændringer
§ 1. Landbrugsministeren kan fastsætte bestemmelser om produktion og salg af frø, kartofler samt levende planter og plantedele og kan herunder fastsætte bestemmelser til gennemførelse af forskrifter fastsat af De Europæiske Fællesskaber.
1. § 1 affattes således
»§ 1. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om produktion og salg af frø, kartofler samt levende planter og plantedele. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren kan endvidere fastsætte de regler, der er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan ved fastsættelse af bestemmelser efter stk. 1 fastsætte regler om
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser om fravigelse af reglerne i de i stk. 1 nævnte retsakter, i det omfang disse indeholder adgang hertil.
1) registrering af produktions- og salgsvirksomheder,
1) registrering af produktions- og salgsvirksomheder,
2) afprøvning, godkendelse og navngivning af sorter af landbrugs- og havebrugsplantearter og om oprettelse af officielle fortegnelser over godkendte sorter,
2) afprøvning, godkendelse og navngivning af sorter af landbrugs- og havebrugsplantearter og om oprettelse af officielle fortegnelser over godkendte sorter,
3) godkendelse og afprøvning af formeringsmateriale af slægter og arter af træer, der finder forstlig anvendelse, og om oprettelse af en officiel fortegnelse over godkendt materiale,
3) godkendelse og afprøvning af formeringsmateriale af slægter og arter af træer, der finder forstlig anvendelse, og om oprettelse af en officiel fortegnelse over godkendt materiale,
4) klassificering og godkendelse til salg på grundlag af oprindelse, anvendelse, sundhed, kvalitet, behandling m.m.,
4) klassificering og godkendelse til salg på grundlag af oprindelse, anvendelse, sundhed, kvalitet, behandling m.m.,
5) indførsel og udførsel,
5) indførsel og udførsel,
6) pakning og mærkning,
6) pakning og mærkning,
7) regnskab over lager og salg,
7) regnskab over lager og salg,
8) kontrol med overholdelsen af de fastsatte bestemmelser samt om offentliggørelse af kontrol- og analyseresultater samt af resultaterne af den officielle sortsafprøvning,
8) kontrol med overholdelsen af de fastsatte bestemmelser samt om offentliggørelse af kontrol- og analyseresultater samt af resultaterne af den officielle sortsafprøvning og
9) gebyrer til dækning af udgifterne ved afprøvning, godkendelse, kontrol og administration.
9) gebyrer til dækning af udgifterne ved afprøvning, godkendelse, kontrol og administration og gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostningerne for erindringsskrivelser.
Stk. 3. I bestemmelserne fastsat efter stk. 1 kan der fastsættes regler om udbud til salg, fordeling, levering eller anden form for overdragelse.
Stk. 3. Regler udstedt i medfør af stk. 1 kan blandt andet indeholde forskrifter om
Stk. 4. Der er udpantningsret for gebyrer fastsat efter stk. 2, nr. 9.
Stk. 4. I regler udstedt i medfør af stk. 1 kan der fastsættes forskrifter om udbud til salg, fordeling, levering eller anden form for overdragelse.
Stk. 5. Prøver af frø og sædekorn kan mod betaling af et tillæg til analyseprisen undersøges forud for tidligere modtagne prøver. I hastende tilfælde betales et tillæg på 50 % af analyseprisen jf. stk. 3, nr. 9. I meget hastende tilfælde betales tillige et særligt tillæg på 1200 kr.
Stk. 6. Betalingsforpligtelser, der er fastsat ved forordning, eller som følger af regler fastsat i henhold til denne lov, og som ikke opfyldes rettidigt overfor den afgiftsopkrævende myndighed, tillægges, medmindre andet er fastsat ved forordning, en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5.. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.
Stk. 7. Der er udpantningsret for gebyrer fastsat efter stk. 3, nr. 9, for tillæg fastsat efter stk. 5 og for renter tillagt efter stk. 6.«
2. Efter § 1 indsættes
»§ 1 a. Ved fastsættelse af regler efter § 1, stk. 3, nr. 8, om offentliggørelse af kontrol- og analyseresultater kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater og sanktioner på grundlag af kontrol, der er gennemført i henhold til regler fastsat efter loven.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggørelse kan ske elektronisk. Ministeren kan bestemme, at visse resultater ikke skal offentliggøres.
Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af ministeren oprettet edb-informationssystem vedrørende kontrolresultater. Til brug for offentliggørelse kan ministeren på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har adgang til fra informationssystemet af få meddelt oplysninger, der enten har været offentliggjort eller som skal offentliggøres. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1999.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Ved forslaget udvides lovens bemyndigelser til fødevareministeren udtrykkeligt til at omfatte regler om hastende og meget hastende undersøgelse af prøver af frø og sædekorn forud for tidligere modtagne prøver og om særlig betaling for hasteundersøgelse. Der indsættes endvidere regel om betaling for erindringsskrivelser og om rentebetaling ved for sen betaling. Rentebetalingen er hidtil fastsat i henhold til bemyndigelsen ved tekstanmærkning nr. 59 på finansloven. Rentesatsen foreslås nedsat, ligesom den bliver variabel i forhold til diskontoen.
Endvidere foreslås nogle ændringer af mere lovteknisk og redaktionel karakter.
Efter ønske fra frøbranchen har der i mange år eksisteret en mulighed for hasteundersøgelse mod særlig betaling af prøver af frø og sædekorn med henblik på certificering.
På baggrund af store variationer i antallet af indsendte prøve både mellem enkelte arbejdsdage og mellem perioder inden for et år, kan der i visse perioder opstå ventetider på 2-3 uger, før indsendte korn- og frøprøver tages i arbejde i Plantedirektoratets frølaboratorium. Prøverne analyseres i den rækkefølge, de modtages. Hvis et firma har brug for et hurtigt resultat, er der dog mulighed for at få foretaget henholdsvis hastende og meget hastende undersøgelser mod ekstra betaling. Ved hastende undersøgelser udføres arbejdet i renhedslaboratoriet, og spiringsanalysen påbegyndes, senest dagen efter, at prøven er modtaget og registreret. Ved meget hastende undersøgelser sættes arbejdet i gang forud for alt andet arbejde.
I 1996/97 udgjorde hastende og meget hastende undersøgelser knap 12 % af alle modtagne prøver. Behovet for at fremme analyseresultaterne mest muligt opstår bl.a. i forbindelse med hastende eksportordrer og ved den indledende vurdering af årets frøkvalitet. Baggrunden for forslaget om en udtrykkelig hjemmel til denne ordning er, at Folketingets Ombudsmand i sin redegørelse af 9. december 1996 vedrørende »Patentdirektoratets opkrævning af særlig betaling for hastebehandling af patentansøgninger og Patentdirektoratets Erhvervsservice« har tilkendegivet, at der efter hans opfattelse er behov for en udtrykkelig lovhjemmel for at give adgang til hurtigere sagsbehandling mod gebyr, bl.a. fordi det formentlig er i strid med kravet om lige behandling af borgerne, at betaling af et særligt gebyr er eneste kriterium for en hurtigere sagsbehandling. Hidtil har ordningen alene været fastsat i henhold til finansloven, hvoraf fremgår, at Plantedirektoratet f.eks. foretager il-analyser som serviceydelser.
Hvis ordningen ikke kan videreføres, må prøverne analyseres i den rækkefølge, de modtages, hvilket i spidsbelastningsperioder kan give en uhensigtsmæssig lang ventetid på visse resultater.
Da hasteundersøgelser i meget høj grad anvendes af frø- og sædekornsvirksomhederne ved opfølgning af hastende eksportordrer, herunder fødevarehjælp, katastrofehjælp og lignende, vil en ophævelse af ordningen blandt andet betyde, at virksomhederne får dårligere muligheder for at konkurrere med udenlandske leverandører med deraf følgende risiko for at miste eksportordrer.
Administrative konsekvenser m.v.
Efter den gældende ordning er der ved fastsættelsen af de egentlige gebyrer taget hensyn til provenuet fra betalingen for hastebehandlingen, og der budgetteres med fuld omkostningsdækning. Disse principper opretholdes, og gennemførelsen af lovforslaget har derfor ikke administrative eller finansielle konsekvenser for staten eller kommunerne.
Forslaget har på den baggrund heller ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Der er alene tale om videreførelse af en bestående, mangeårig ordning.
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Den gældende bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser til gennemførelse af forskrifter fastsat af Det Europæiske Fællesskab foreslås omformuleret, så den ud over gennemførelsen af direktiver også dækker lovgivning i tilknytning til beslutninger og forordninger. Straffebestemmelsen foreslås tilsvarende ændret.
Høring
Følgende organisationer er hørt over forslaget
Brancheudvalget for Frø, DAKOFO, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Familielandbrug, Dansk Frøhandlerforening, De danske Landboforeninger, De Samvirkende Danske Frøavlerforeninger, Det Danske Haveselskab, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Havefrøgrossister, Foreningen af danske Planteforædlere, Foreningen af danske Stammeejere af Mark- og Havefrø, Handelskammeret, Landbrugsraadet, Landsforeningen Den Lokale Andel, Sammenslutningen af danske Sortsejere.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1
Bestemmelserne i § 1, stk. 1 og 2, indeholder en revision af den gældende § 1, stk. 1. Den gældende ordlyd omfatter kun adgangen til at fastsætte bestemmelser til gennemførelse af forskrifter, hvilket alene omfatter direktiver. Med ændringen bemyndiges ministeren til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på gennemførsel af såvel direktiver som forordninger og beslutninger, og til at fravige de nævnte retsakter i det omfang, retsakter giver adgang dertil. Bestemmelserne svarer til § 61, stk. 1 og 2, i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. Bemyndigelsen til ministeren til at træffe konkrete bestemmelser forudsættes alene anvendt i tilfælde af, at der f.eks. skal gennemføres EU-beslutninger om hastende foranstaltninger vedrørende f.eks. importbegrænsninger, og hvor der ikke er tid til at afvente udstedelse af generelle regler.
Bestemmelserne i § 1, stk. 3, svarer i hovedsagen til § 1, stk. 2, i den gældende lov dog således, at der i nr. 9 indsættes en bemyndigelse til at opkræve gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostningerne for erindringsskrivelser. Også i andre love indenfor Fødevareministeriets ressort er der adgang til at opkræve rykkergebyrer, jf. således blandt andet § 1, stk. 2, nr. 10 i lovbekendtgørelse nr. 422 af 15. maj 1996 om foderstoffer og § 25, stk. 1, nr. 3 i lovbekendtgørelse nr. 51 af 5. februar 1996 om plantenyheder
Bestemmelsen i § 1, stk. 4, svarer i hovedsagen til § 1, stk. 3, i den gældende lov.
Efter forslaget etableres der i § 1, stk. 5 udtrykkelig lovhjemmel til i henholdsvis hastende og meget hastende tilfælde at undersøge indsendte frøprøver forud for tidligere indsendte prøver af frø og sædekorn og til at opkræve særlig betaling for sådanne undersøgelser.
Ved hastende undersøgelser udføres arbejdet i renhedslaboratoriet, og spiringsanalysen påbegyndes senest dagen efter, at prøven er modtaget og registreret. Ved meget hastende undersøgelser sættes arbejdet i gang forud for alt andet arbejde.
Betalingen for en hastende undersøgelse har gennem en årrække været det nævnte tillæg på 50 % af analyseprisen, dog med en prisreguleret øvre grænse, der for tiden udgør 360 kr. Analyseprisen beregnes i henhold til bekendtgørelse om betaling for kontrol med frø og sædekorn, jævnfør senest bekendtgørelse nr. 1123 af 17. december 1997, der er gældende for finansåret 1998. Tillægget for meget hastende undersøgelser udgør samme tillæg som for hastende undersøgelser samt et særligt tillæg, der hidtil har udgjort mellem 1.138 kr. og 1.704 kr. Dette tillæg foreslås fastsat til 1.200 kr. Baggrunden for de betydelige tillæg i forhold til den ordinære analysepris er, at man vil undgå, at en for stor del af prøverne indsendes til henholdsvis hastende og meget hastende undersøgelser.
Ved fastsættelsen af betalingen er lagt til grund, at den skal være af en sådan størrelse, at muligheden for de særlig hurtige gennemførelser af analyser kun udnyttes i begrænset omfang, jf. i øvrigt de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
I loven foreslås som § 1, stk. 5, endvidere indsat en rentebestemmelse i stedet for bemyndigelsen ved tekstanmærkning nr. 59 på finansloven. Den gældende rentesats er en fast rente på 1,3% månedlig, jævnfør bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn. Ved ændringen nedsættes rentesatsen, så den svarer til den almindelige rentesats i henhold til renteloven med tilknyttede forskrifter, dog mindst 50 kr. Rentesatsen nedsættes herved, ligesom den bliver variabel i forhold til diskontoen.
Bestemmelsen i § 1, stk. 7, udvider udpantningsadgangen til ud over gebyrer også at omfatte gebyr for erindringsskrivelser og tillæggene for hastende undersøgelser og renter. Ændringen er en konsekvens af forslagets § 1, stk. 3, nr. 9 og § 1, stk. 5.
Til § 1, nr. 2
Bestemmelsen svarer i hovedsagen til § 68 i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. Der er tale om en præcisering i forhold til den gældende § 1, stk. 2, nr. 8. Hjemmelen til at offentliggøre kontrolresultater med oplysning om navn og sanktioner agtes benyttet ved offentliggørelse af resultaterne af Plantedirektoratets kontrol med spisekartofler og læggekartofler.
Til § 1, nr. 3
Ved ændringen indføres tillige hjemmel til at sanktionere overtrædelse af bestemmelser truffet i medfør af forslagets § 1, stk. 1 eller stk. 2.
Til § 1, nr. 4
Bestemmelsen er ny og en konsekvens af forslagets § 1, stk. 1, der udvides til også at gælde forordninger og beslutninger.
Til § 1, nr. 5
Den ændrede ordlyd er af lovteknisk karakter, og den er en følge af lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven, for så vidt angår strafansvar for juridiske personer.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1999.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 4. Overtrædelser af § 2, stk. 2, straffes med bøde.
3. § 4, stk. 1, affattes således
»Overtrædelser af bestemmelser truffet i medfør af § 1, stk. 1 eller 2 samt overtrædelser af § 2, stk. 2, straffes med bøde.«
Stk. 2. I forskrifter fastsat efter § 1 kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
4. I § 4, stk. 2, indsættes efter »forskrifterne«
»samt for overtrædelse af bestemmelser i Det Europæiske Fællesskabs forordninger og beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov.«
5. § 4, stk. 3, affattes således
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunens styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«
Fremsat den 7. oktober 1998 af fødevareministeren (Henrik Dam Kristensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om frø, kartofler og planter
(Hastebehandling af prøver af frø og sædekorn m.m.)