Beretning om olieforureningen i de danske farvande

Beretning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 26. juni 1998

Beretning

om

olieforureningen i de danske farvande

I forbindelse med Folketingets behandling af lovgivningen om eksklusive økonomiske zoner i foråret 1996 fremsendte miljø- og energiministeren en af Miljøstyrelsen udarbejdet handlingsplan mod olie- og kemikalieforurening af havet dateret 5. februar 1996. Handlingsplanen indeholder en gennemgang af, hvilke initiativer der vil blive taget fra dansk side såvel nationalt som internationalt for at nedbringe den skibsbaserede forurening af havet med olie og kemikalier. De fleste af disse tiltag er allerede gennemført eller påbegyndt.

Miljø- og Planlægningsudvalget drøftede handlingsplanen i løbet af foråret 1996, ligesom udvalget i løbet af 1996 og 1997 har stillet en række spørgsmål til miljø- og energiministeren og forsvarsministeren til såvel mundtlig som skriftlig besvarelse.

Miljø- og energiministeren har fremsendt et notat af 10. februar 1998 om gennemgang af håndteringen af olieforureningen i de danske farvande. Notatet er optrykt som bilag til denne beretning.

Miljø- og energiministeren har over for udvalget tilkendegivet følgende

Indledning

Regeringen tillægger indsatsen mod olie- og kemikalieforurening høj prioritet, hvorfor der de seneste år er taget en række initiativer. Regeringen har bl.a. i februar 1996 fremlagt en handlingsplan mod olie- og kemikalieforurening af havet.

Ministeren har i den forbindelse særlig peget på følgende indsatser, idet en nøjere gennemgang og uddybning findes i det optrykte bilag

At udgiften til strandrensning efter olieforurening er faldet siden 1995. I 1995 brugte staten og kommunerne omkring 4 mio. kr., i 1996 omkring 2 mio. kr., og i 1997 er brugt omkring 1,4 mio. kr.

At en undersøgelse over antal olieindsmurte fugle i perioden 1984-1995 viser, at der er sket et fald i antal olieindsmurte fugle i Østersøen og i Kattegat, mens der ikke er konstateret et tilsvarende fald i Skagerrak og Nordsøen.

At antal meldinger til Søværnets Operative Kommando over observerede olieforureninger i danske farvande i de sidste 5-10 år på trods af en stigende skibsfart har ligget nogenlunde konstant på ca. 400 om året, jf. nedenstående skema.

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

319

345

454

356

320

354

405

393

Med henblik på at give udvalget mulighed for løbende at følge udviklingen på området har ministeren oplyst, at han årligt med udgangspunkt i tilgængeligt statistisk materiale vil give en orientering om såvel udgiften til strandrensning som antal meldinger om olieforurening m.v.

Eksklusive økonomiske zoner

Med henblik på at forbedre mulighederne for at håndhæve de internationale havmiljøregler vedtog Folketinget i 1996 indførelsen af en eksklusiv økonomisk zone på 200 sømil. Med ændringerne blev det sikret, at det blev muligt at udstrække håndhævelsen betydeligt.

Styrket beredskab og flyovervågning

For at styrke og effektivisere den eksisterende bekæmpelsesindsats er driftansvaret for den operative bekæmpelse af olieforurening pr. 1. januar 1996 overført til forsvaret. Miljøstyrelsens skibe og udstyr er samtidig overført. I forlængelse heraf er driftansvaret for flyovervågningen af de danske farvande pr. 1. januar 1998 ligeledes overført til forsvaret. Vedrørende omfanget af flyovervågningen kan det oplyses, at flyovervågning af de danske og tilstødende farvande startede i 1989 som et treårigt forsøg, baseret på leje af 300 flytimer i et privat selskab. Ved afslutningen af perioden blev flyovervågningen videreført med en ny treårig forsøgsperiode. Dette niveau er i 1995 øget med 50 pct. til 450 timer. Med overførslen af driftsansvaret for den miljømæssige flyovervågning af de danske farvande til forsvaret pr. 1. januar 1998 er antallet af flyovervågningstimer steget til et niveau svarende til 1000 timer årligt med traditionelt propelfly. Indtil forsvarets nye overvågningsfly er operativt, vil der blive fløjet 450 timer årligt med det civilt chartrede propelfly og 275 timer årligt med forsvarets Gulfstream III fly. Når det nye overvågningsfly af Challenger typen er operativt, vil der blive fløjet 500 timer jetfly årligt.

Ifølge de foreliggende oplysninger anvender Tyskland, Sverige og Norge samt Holland en radar af typen SLAR (Side Looking Airborne Radar) i forbindelse med deres havmiljøovervågning. Ved anskaffelsen af det nye Challenger fly vil forsvaret indkøbe en radar af typen Syntetisk Apertur Radar (SAR). Denne radar, som i forhold til SLAR rækker længere, kan fungere fra større højde og med en væsentlig bedre opløsningsevne, hvilket medfører en forøget detaljeringsgrad. Ud over SLAR anvender de fleste af vore nabolande ultraviolet og infrarød scanner. Tilsvarende udstyr af nyeste generation anskaffes til Challenger flyet.

Det vurderes derfor, at den fremtidige flyovervågning med Challenger vil være på mindst samme kvalitetsmæssige niveau som den vore nabolande udfører p.t.

Med de timer der i dag anvendes til flyovervågning dækker Danmark i dag havområdet 22 gange. Når forsvarets nye overvågningsfly er fuldt operationelt, vil Danmarks havområde blive dækket ca. 70 gange, og dermed være på niveau med det svenske (78), det polske (71) og det tyske (69).

Endvidere har forsvarsministeren oplyst over for udvalget, »Ved at benytte forsvarets midler til den miljømæssige flyovervågning opnås en synergieffekt, idet flyvåbnets eksisterende støttestruktur sammen med forsvarets døgnbemandede hovedkvarter med et velfungerende og entydigt kommando- og kontrolsystem vil være i stand til at absorbere det udvidede opgavekompleks.

Hertil kommer, at forsvarets fly kan udøve politimyndighed til søs«.

Nordsøen som særligt beskyttet område

En betydelig del af forureningen i de danske farvande skyldes udtømninger i Skagerrak og Nordsøen fra lastolietanke m.v. På den baggrund har regeringen gennem længere tid arbejdet for inden for FN's maritime organisation (IMO) at få udpeget Nordsøen til et særligt beskyttet område (Special Area). Med udgangspunkt i miljøministrenes beslutninger på Nordsø-konferencen i Esbjerg i 1995 lykkedes det i efteråret 1997 at få Nordsøen udpeget til Special Area. Vedtagelsen betyder, at det pr. 1. februar 1999 bliver totalt forbudt at udlede selv mindre, ubetydelige mængder olie i Nordsøen. Et forbud der i høj grad også vil lette kontrollen i havområdet.

De danske erfaringer med Østersøen som Special Area har vist, at der sker et fald i antallet af ulovlige udledninger, som igen giver sig udslag i et konstateret fald i antal olieindsmurte fugle.

Østersøen

På Helsingsforskommissionens 19. møde den 23.- 27. marts 1998 blev det besluttet, at der fra den 1. januar 2000 indføres regler for tvungen aflevering af alt affald i havn (skibsgenereret affald). Endvidere blev det besluttet at indføre »no special fee«-systemet i Østersøområdet fra den 1. januar 2000. I begyndelsen vil systemet kun omfatte olieaffald fra skibenes maskinrum (maskinslop).

Udvidelse af Danmarks søterritorium

Regeringen vil fremsætte lovforslag, hvorefter Danmarks søterritorium udvides fra 3 til 12 sømil.

Obligatoriske kontrol- og meldesystemer

I 1997 blev der indført et EU-meldesystem for skibe med miljøfarlig last, hvorefter sådanne skibe skal melde deres sejlads til Søværnets Operative Kommando.

Søfartsstyrelsen foretager en generel kontrol af skibe i havne. De danske myndigheder kan endvidere anmode andre EU-lande om at lave ekstra kontrol af mistænkte skibe, hvis de sejler ind i en EU-havn. De danske myndigheder kan på tilsvarende vis blive anmodet om at udføre ekstra kontrol af mistænkte skibe.

Betaling af oprydningsforanstaltninger ved olieforureninger

Såfremt det vides, hvilket skib der er årsag til en eventuel forurening, følger det af havmiljøloven, at udgifter til beredskabs- eller bekæmpelsesforanstaltninger, der er afholdt i forbindelse med overtrædelsen, skal bæres af skibes ejer. Det kan endvidere pålægges skibet ejer at stille sikkerhed for de nævnte udgifter, ligesom der er hjemmel til at tilbageholde skibet, indtil sikkerhed er stillet.

I tilfælde, hvor myndighederne ved hjælp af olieprøver kan dokumentere, at olieudslippet stammer fra et lastet tankskib, er der mulighed for at indbringe sagen for den internationale fond for erstatning af skader ved olieforurening (OIPC-fonden) for derigennem at opnå dækning for udgifter i forbindelse med beredskabs- eller bekæmpelsesforanstaltninger.

Sikring af de nødvendige modtagefaciliteter

Med henblik på at tilskynde skibsfarten til at benytte de landbaserede faciliteter er det vigtigt, at der findes tilstrækkelige modtagefaciliteter i havnene, og at de fungerer effektivt, så ekspeditionerne sker hurtigst muligt. På baggrund af en rapport fra et udvalg med de berørte parter har miljø- og energiministeren den 3. december 1997 orienteret Miljø- og Planlægningsudvalget om kapacitetsspørgsmålet.

Konklusionen er, at der i almindelighed er tilstrækkelig modtagekapacitet i de danske havne, men at erfaringer viser, at en del af skibenes spildolie ikke landsættes i danske havne. På den baggrund er havnemodtageudvalget bl.a. blevet bedt om at komme med et forslag til, hvorledes der kan ske en reduktion af olieforureningen fra skibe i transit.

Med henblik på at udbygge indsatsen mod olieforureningen har ministeren bl.a. peget på iværksættelsen af følgende initiativer

Obligatorisk aflevering

Danmark vil i EU-sammenhæng arbejde for obligatorisk aflevering af olieaffald fra skibe, og for at der i EU indføres et afgiftssystem, der giver skibene det mindst mulige incitament til at foretage udledninger af olieaffald til havmiljøet, nemlig »no special fee«-systemet. Dette system er allerede indført i Danmark.

Østeuropa

I anden international sammenhæng bl.a. via de danske øst-støttemidler vil Miljøstyrelsen endvidere fortsætte indsatsen i Østeuropa med at etablere nye eller forbedre gamle modtageanlæg. I den østlige del af Østersøen inden for rammerne af Østersøkommissionen er der færdiggjort feasibility-studier vedrørende etablering af modtagefaciliteter og udarbejdelse af »Waste Management Plans« i de større havne i Polen, Rusland og de baltiske stater. Det forventes, at der i eller omkring år 2000 vil være modtagefaciliteter i St. Petersborg, Tallin, Riga, Ventspils og Szczecin og muligvis i flere havne i østlandene.

Styrket håndhævelse

Miljø- og energiministeren har over for udvalget oplyst, at der i slutningen af 1997 er taget kontakt til Justitsministeriet med henblik på at vurdere muligheden for at indføre administrative bøder i forbindelse med ulovlige olieudledninger til søs samt ved manglende olie-, last- og affaldsjournal. I den forbindelse vil muligheden for at øge det nuværende domstolsskabte bødeniveau blive vurderet. Hertil kommer en undersøgelse af mulighederne for at oprette en miljøfond, der udgøres af en procentsats af de indkrævede bøder, samt at indføre øvrige sanktioner i tillæg til bødestraffen.

Ministeren har endvidere over for udvalget givet tilsagn om at vurdere det eksisterende samarbejde mellem relevante myndigheder i forbindelse med efterforskning, opklaring og rejsning af straffesager med henblik på at undersøge, om samarbejdet fungerer optimalt og med henblik på at vurdere ændringer heraf. I den forbindelse vil effektiviteten af anvendte efterforskningsmetoder, herunder muligheden for inddragelse af nye metoder også blive vurderet.

Miljø- og energiministeren har endelig over for udvalget givet tilsagn om at styrke det allerede igangværende regionale samarbejde omkring opklaring og straf af ulovlige olieudledninger.

Udvalgets tilkendegivelser

Generelt

Den overordnede målsætning er at styrke indsatsen for bekæmpelse af olieforurening af de danske farvande, således at den danske indsats som minimum bringes på niveau med vore nabolandes. Der skal ske en ansvarsmæssig og administrativ styrkelse af hele området. Udvalget opfordrer regeringen til i lyset af de kommende forsvarsforligsforhandlinger, og med respekt af det nuværende forsvarsforlig, at arbejde for at overføre ansvaret for udøvelsen af maritim miljøovervågning og håndhævelse samt maritim forureningsbekæmpelse og strandrensning fra Miljø- og Energiministeriet til Forsvarsministeriet.

Udvalget har med tilfredshed noteret sig, at miljø- og energiministeren med udgangspunkt i tilgængeligt statistisk materiale vil give en årlig orientering om såvel udgiften til strandrensning som antal meldinger om olieforurening m.v. Endvidere ønsker udvalget en årlig redegørelse for bekæmpelsen af olieforureningen i de danske farvande, samt i vore nabolande.

Overvågning

Der er i udvalget enighed om,

at aktivitetsniveauet for flyovervågningen skal stige til et niveau, der sikrer, at flyovervågningen kan udføres på mindst samme kvalitetsmæssige niveau og forholdsmæssige omfang, som i vore nabolande,

at forsvarets nye inspektionsfly udrustes med overvågningsudstyr, der sikrer, at miljøopgaven kan udføres på mindst samme kvalitetsmæssige niveau som i vore nabolande, og

at det eksisterende overvågningsudstyr til Gulfstreamflyene skal modificeres inden den 1. november 1998,

at lægge vægt på at der opnås en synergieffekt ved benyttelsen af forsvarets forskellige enheder til miljømæssig flyovervågning.

Et flertal (Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker, at der løbende foretages en vurdering af muligheden for også at anvende private fly til overvågningen af de danske farvande.

Nordsøen som særligt beskyttet område

Udvalget har noteret sig udpegningen af Nordsøen som et særligt beskyttet område (Special Area). Udvalget forventer, at udpegningen vil få samme effekt som udpegningen af Østersøen som særligt beskyttet område specielt for farvandet mellem Skagen og Hvide Sande.

Østersøen

Udvalget har med tilfredshed noteret sig resultaterne af Helsingforskommissionens 19. møde den 23.-27. marts 1998 og støtter regeringens arbejde med at styrke beskyttelsen af Østersøen.

Udvidelsen af Danmarks søterritorium

Udvalget er enig i, at der fremsættes lovforslag, hvorefter Danmarks søterritorium udvides fra 3 til 12 sømil. Udvalget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslaget i folketingsåret 1998-99. Lovforslaget vil betyde, at udenlandske skibe vil blive omfattet af de mere vidtgående indgrebsmuligheder, der er på søterritoriet end der er i de eksklusive økonomiske zoner.

Obligatoriske kontrol- og meldesystemer

Udvalget har noteret sig indførelsen af et EU-meldesystem for skibe med miljøfarlig last samt muligheden for at foretage ekstra kontrol af mistænkte skibe, hvis de sejler ind i en EU-havn. Udvalget opfordrer regeringen til at arbejde for at sikre en forbedring af meldesystemet, således at skibe, som er i transit, også omfattes af ordningen.

Modtage-faciliteter

Udvalget opfordrer regeringen til at arbejde for, at der iværksættes følgende initiativer for danske havne

Tilvejebringelse af tilstrækkelig kapacitet til modtagelse af al spildolie i de danske havne.

Indførelse af et havneafgiftssystem, der udvider »no special fee«-systemet, således at al spildolie kan afleveres uanset mængden inden år 2000.

Der laves klare regler om procedurer for modtagelse af olieholdigt spildevand.

Iværksættelse af en informationskampagne om de danske havnes modtageordninger herunder om hvad de kan, om pris samt om hvad der kræves for at bruge ordningerne.

Ministeren bedes oversende udvalget resultaterne på dette inden den 1. november 1998.

Endvidere opfordres miljø- og energiministeren til at overveje, om der bør etableres faciliteter til modtagelse af spildolie fra skibe i transit. Ministeren bedes oversende udvalget konklusionerne på overvejelserne inden den 1. oktober 1998.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) mener, at det bør overvejes om det på sigt kan blive nødvendigt at yde tilskud til den skitserede modtageordning. Evt. tilskud bør gives på basis af dokumenterede modtagne mængder olie.

EU

Et flertal (udvalget med undtagelse af Dansk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) støtter arbejdet i EU-sammenhæng med at gøre aflevering af skibsbaseret affald obligatorisk, samt at der som afgiftssystem indføres »no special fee«-systemet.

Østeuropa

Udvalget støtter Miljøstyrelsens arbejde med via de danske øst-støttemidler at etablere nye eller forbedre gamle modtageanlæg i Østeuropa, herunder arbejde inden for Helsingforskommissionen med dette.

Efterforskning

Udvalget ønsker at efterforskningsarbejdet bringes op på niveau med vores nabolande, herunder specielt analysedelen. Udvalget er tilfreds med miljø- og energiministerens tilsagn om at undersøge effektiviteten af de hidtil anvendte efterforskningsmetoder (fingeraftryksmetoden, EuroCrude samt backtracking) og finder det vigtigt, at muligheden for inddragelse af nye metoder også bliver vurderet. Udvalget ønsker en undersøgelse af muligheden for at anvende biologiske bekæmpelsesmetoder. Udvalget ønsker, at disse undersøgelser afsluttes inden den 1. november 1998, og at konklusionerne på undersøgelserne oversendes til udvalget.

Søværnets Operative Kommando (SOK)

Udvalget mener, at der skal etableres et system, som giver de personer, som rapporterer til SOK om olieudslip, en tilbagemelding om, hvad der er foretaget.

Håndhævelse

Udvalget har noteret sig, at miljø- og energiministeren har taget kontakt til Justitsministeriet med henblik på at sikre en styrket håndhævelse på området. Udvalget er utilfreds med, at der kun i meget få tilfælde er anlagt sag mod olieforurenere af de danske farvande.

Udvalget ønsker, at statens juridiske og efterforskningsmæssige ekspertise styrkes på olieforureningsområdet, således at mulighederne for at strafforfølge olieforurenerne forbedres.

Udvalget har endvidere med tilfredshed noteret sig miljø- og energiministerens tilsagn om at styrke det allerede igangværende regionale samarbejde omkring opklaring og straf af ulovlige olieudledninger.

Administrative bøder

Der er i udvalget enighed om at støtte undersøgelsen af muligheden for at indføre administrative bøder i forbindelse med ulovlige olieudledninger til søs samt ved manglende eller mangelfulde olie-, last- og affaldsjournaler.

Et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) ønsker, at niveauet for de administrative bøder fastsættes på et niveau, som svarer til det tyske.

Udvalget opfordrer til, at der nedsættes en lovforberedende arbejdsgruppe med deltagelse af Miljø- og Energiministeriet og Justitsministeriet, der skal fremkomme med konkrete løsningsforslag til en sikring af, at olieforurening i de danske farvande bliver håndhævet strafferetligt, og at de pågældende bliver draget effektivt til ansvar.

Et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) mener at arbejdet bør resultere i en ændring af havmiljølovgivningen, så det bliver muligt at opkræve administrative bøder. Udvalget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag herom inden udgangen af folketingsåret 1998-99.

Udvalget støtter miljø- og energiministerens undersøgelse af muligheden for at indføre øvrige sanktioner i tillæg til bødestraffen.

Domstolenes bødestørrelse

Udvalget mener, at det hidtidige niveau for bøder, med en bødestørrelse på 2000 kr. til 5000 kr. for overtrædelse af havmiljøloven, er alt for lavt. Udvalget ønsker, at bødestørrelsen hæves væsentligt. Udvalget pålægger regeringen at iværksætte de nødvendige initiativer til at sikre dette inden udgangen af folketingsåret 1998-99.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) ser hellere, at domstolenes bødeniveau bliver hævet, frem for at der indføres administrative bøder.

Udgifterne til strandrensning

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) ønsker, at staten overtager alle udgifter til strandrensning i forbindelse med olie- og kemikalieforurening af de danske strande.

Bilag til beretning om olieforurening i de danske farvande

MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET

Den 10. februar 1998

I. Indledning

I forbindelse med Folketingets behandling af lovgivningen om eksklusive økonomiske zoner i foråret 1996 fremsendte miljø- og energiministeren en af Miljøstyrelsen udarbejdet handlingsplan mod olie- og kemikalieforurening af havet, dateret 5. februar 1996. Handlingsplanen indeholder en gennemgang af hvilke initiativer, der vil blive taget fra dansk side såvel nationalt som internationalt for at nedbringe den skibsbaserede forurening af havet med olie og kemikalier. De fleste af disse tiltag er allerede gennemført eller påbegyndt.

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg drøftede handlingsplanen i løbet af foråret 1996, ligesom udvalget i løbet af 1996 og 1997 både stillede en række spørgsmål til ministeren og indkaldte ministeren til nogle samråd med henblik på drøftelse og vurdering af indsatsen mod olieforurening af havet.

Der er såvel nationalt som internationalt sket en række fremskridt hen imod en mere effektiv indsats mod olieforurening af havet. Det drejer sig såvel om den forebyggende indsats gennem en styrkelse af det internationale regelsæt - udpegning af Nordsøen som særligt område - som en styrkelse af beredskabs- og overvågningsindsatsen af de danske og tilstødende farvande gennem for eksempel overførslen af det statslige indsatsberedskab til Forsvaret i løbet af 1996 og en forøgelse af miljøflyovervågningen, som ligeledes er overført til Forsvaret fra den 1. januar 1998.

Der vil i løbet af det næste års tid blive fulgt op på en række beslutninger, der vil få stor indflydelse på tilrettelæggelsen - og effektiviteten - af den danske indsats mod olieforurening af havet. Det drejer sig især om beslutningen i FN's Søfartsorganisation (IMO) om med virkning fra februar 1999 at udpege Nordsøen som et særligt område, hvor udtømning af olie til havet er forbudt samt om den forestående danske udvidelse af det danske søterritorium fra 3 til 12 sømil, som sammen med etableringen af de eksklusive økonomiske zoner på 200 sømil yderligere vil forbedre de danske muligheder for håndhævelse af de danske og internationale regler om olieforurening af havet.

De fleste olieforureninger i danske farvande skyldes ulovlige udtømninger fra lastolietanke og fra skibenes maskinrum eller slopolietanke foretaget af skibe i transit gennem Skagerrak og Nordsøen, som ikke vil anløbe en dansk havn.

En effektiv indsats for at stoppe disse ulovlige udtømninger må derfor i høj grad tages på internationalt niveau. Der findes også allerede i dag et omfattende samarbejde herom i en række internationale, såvel globale som regionale og bilaterale, konventioner og aftaler m.v. Det internationale samarbejde omfatter såvel regelsættet mod olieforurening af havet som beredskabs- og overvågningsaktiviteter, herunder også miljøflyovervågning. Danmark er aktivt engageret i det internationale samarbejde på disse områder.

En yderligere indsats mod olieforurening må tage udgangspunkt i en vurdering af alle de elementer, der er afgørende for en samlet indsats, såvel nationalt som internationalt, mod olieforurening af havet, dvs.

det internationale og nationale regelgrundlag

modtagefaciliteter til spildolieaffaldet

overvågning af skibsfartens overholdelse af bestemmelserne

håndhævelse af bestemmelser, herunder gennemførelse af evt. straffe- og erstatningssager

Hertil kommer beredskabet til bekæmpelse af olieforurening af havet og af kysterne samt den faktiske indsats med bekæmpelse af olieforureningen på havet samt strandrensning af den olie, der driver i land.

II. Olieforureningens karakter

Omfang

Det er ikke muligt at sætte eksakte tal på de mængder olie der ulovligt udledes i danske farvande årligt. Af samme grund er det ikke muligt at give et nøjagtigt bud på udviklingstendenserne. På den anden side er det dog muligt at belyse problemets karakter med nogle eksempler, som trods alt indirekte siger noget om antal og fordeling af olieforureninger, samt antyder en udviklingstendens.

Statens og kommunernes udgifter til strandrensning efter olieforurening - hvor staten refunderer halvdelen af udgifterne - er faldet siden 1995. I 1995 brugte staten og kommunerne omkring 4 mio. kr., i 1996 omkring 2 mio. kr., og i 1997 er der brugt omkring 1,4 mio. kr.

Desuden viser en nylig undersøgelse over antal olieindsmurte fugle i perioden 1984-1995, at der er sket et fald i antal olieindsmurte fugle i Østersøen og i Kattegat, mens der ikke er konstateret et tilsvarende fald i Skagerrak og Nordsøen.

Endelig har antallet af meldinger til Søværnets Operative Kommando over observerede olieforureninger i danske farvande i de sidste 5-10 år på trods af en stigende skibstrafik ligget nogenlunde konstant på ca. 400 om året.

I 1996 var der ca. 100 meldinger fra Mærsk om meget små olieudslip fra boreplatforme, ca. 20 meldinger fra grundstødte skibe, hvor der kunne være fare for olieudslip, samt ca. 15 meldinger om ilanddrevet olie på Vestkysten, hvor der blev foretaget strandrensning af de lokale myndigheder.

Resten af meldingerne, det vil sige over halvdelen af alle meldinger, omfattede enten let olie/diesel, der fordamper eller mudder/alger/strømskel, hvor der altså ikke var tale om olie.

Disse tal viser, at de foranstaltninger, der er iværksat i Danmark og i samarbejde med andre lande omkring Østersøen og Nordsøen for at modvirke olieforureninger, rent faktisk har haft en præventiv virkning. Der forekommer dog stadig en række ulovlige udtømninger af olie især i Nordsøen og hermed også forureninger af Vestkysten.

Effekter

Oliespild på havet truer havmiljøet, herunder såvel økologisk vigtige områder og fiskeriet som områder udlagt til rekreation og turisme. Indsatsen mod olieforurening af havet har derfor til formål, at begrænse olieforureningens indvirkning på naturen, herunder fuglelivet samt dens negative indflydelse på turismen. Råolie og de forskellige olieprodukter omfatter vidt forskellige komponenter med vidt forskellige egenskaber både i forhold til deres farlighed og i forhold til den nedbrydning som finder sted i havet. Desuden påvirker olie dyr og planter i havet ved dels at indsøle og kvæle dem, dels ved at udøve en giftvirkning, som kan være øjeblikkelig ved høje oliekoncentrationer eller for eksempel medføre ændringer i adfærd og fødeoptagelse ved lavere koncentrationer.

Fugle er mere udsatte end andre dyregrupper ved olieforurening. Hos havfugle danner fjerdragten et effektivt vandskyende og varmeisolerende lag. Når en fugl kommer i berøring med olie, ødelægges dette beskyttende lag. Fjerene klistrer sammen. En olieplet på størrelse med en femkrone er om vinteren nok til at nedsætte varmeisoleringen, så fuglen dør. Havfuglene kan også få indre skader ved at optage olien med olieforurenet føde eller ved at pudse en olietilsølet fjerdragt. Skaderne er ofte så store, at fuglene kun har ringe chance for at overleve.

Fugledød i danske farvande forårsaget af olieforurening registreres næsten udelukkende i vinterhalvåret fra oktober til april, hvor betydelige dele af Nordeuropas dykandebestande overvintrer i danske farvande. Forureningen rammer først og fremmest edderfugl, sortand, fløjlsand og havlit. Og der er ingen klar sammenhæng mellem mængden af olie og antallet af fugle der omkommer. Der er ikke eksempler på at en bestand af danske ynglefugle er blevet udryddet på grund af olieforurening, men selv ved mindre olieforureninger kan betydelige dele af mindre bestande af danske vandfugle blive ramt og således blive sat alvorligt tilbage i mange år.

Et andet område, hvor olieforurening er meget iøjnefaldende er når større eller mindre oliemængder driver ind på badestrande. Umiddelbart forringer det strandens anvendelsesmuligheder indtil der er sket en rensning af det forurenede område. Dette kan selvsagt have en indflydelse på den rekreative udnyttelse af et område og dermed dets potentielle værdi som turistattraktion.

Når olie tilføres naturen fra naturlige eller menneskeskabte kilder starter der en række fysisk-kemiske ændringer af olien, som ofte under et kaldes »weathering«. Processerne omfatter ud over mikrobiel nedbrydning: opløsning, spredning, fordampning, emulgering og bundfældning. Da olie ofte er meget komplekse blandinger, og da indholdet af de forskellige komponenter varierer meget fra olietype til olietype, vil nedbrydningen og omdannelsen også variere meget, og dermed også effekterne på havmiljøet. Desuden afhænger effekterne af tidspunktet på året, den geografiske placering, vejrliget m.v.

Den vigtigste proces til fjernelse af olie i havmiljøet er uden tvivl den mikrobielle nedbrydning. Igen er der forskel på den hastighed hvormed de forskellige oliekomponenter nedbrydes. Ligesom en række omgivelsesfaktorer spiller ind, for eksempel skal der være ilt samt næringssalte til stede. Der er eksempler på, at steder som jævnligt udsættes for olieforurening dér starter nedbrydningen også hurtigere, idet der er en tilvænnet bakteriepopulation til stede.

Sammenfattende kan man sige, at olie i naturen kan forårsage alvorlige skader på dyr og planter, og ofte har en meget iøjnefaldende indvirkning på havfugle. Badestrande kan også rammes af olieforurening med et muligt fald i turistindtægter til følge. Der vil dog hurtigt starte en omdannelse og nedbrydning af oliebestanddelene, og ofte kan en olieforurening ikke umiddelbart ses efter få år. Der er dog også eksempler på, at olie har ligget tilbage i op til 10 år efter en forurening.

Lavvandede områder, som om sommeren er meget produktive og hjemsted for fiskeyngel, er yderst sårbare over for olieforurening, og især må det ikke undervurderes, at de danske farvande om vinteren huser store bestande af især dykænder, på et tidspunkt hvor fugle er yderst følsomme over for olieforurening.

III. Indsatsen mod olieforurening af havet - forebyggende indsats.

Regelgrundlaget

Ifølge havmiljøloven er der et totalt forbud mod udtømning af olie på søterritoriet, det vil sige 3 sømil fra kysten. I Østersøen har der ligeledes været et forbud mod udtømning af olie siden 1983 da området blev godkendt af FN's Søfartsorganisation (IMO) som et særligt havområde med hensyn til udledning af olie.

I efteråret 1997 lykkedes det ligeledes Nordsølandene at få godkendt Nordsøen som et særligt havområde med hensyn til udledning af olie, hvorefter olieudtømning i Nordsøen vil være forbudt fra den 1. februar 1999.

I juli 1996 indførtes en eksklusiv økonomisk zone omkring Danmark. Det betyder, at vi kan håndhæve de internationale miljøbeskyttelsesregler helt ud til 200 sømil fra land over for udenlandske skibe. Før etablering af zonen, kunne miljøreglerne kun håndhæves på søterritoriet svarende til 3 sømil fra kysten.

Der pågår i øjeblikket et lovforberedende arbejde under Udenrigsministeriet med henblik på en udvidelse af Danmarks søterritorium fra 3 sømil til 12 sømil. En eventuel udvidelse vil medføre, at mulighederne for at håndhæve danske miljøbeskyttelsesregler kan udstrækkes til 12 sømil.

Med de nye regler om forbud mod udledning af olie i Nordsøen sammenholdt med de forbedrede håndhævelsesmuligheder, som den økonomiske zone og en eventuel 12 sømilgrænse giver, er der etableret et samlet forebyggende regelsæt mod udtømning af olie i farvandene omkring Danmark, og en forbedring af håndhævelsen heraf.

Modtagefaciliteter

Regelgrundlaget

Når skibene ikke længere må udtømme olie i havet må der selvfølgelig skabes mulighed for, at skibene kan aflevere spildolien i havnene. Det vil sige der må være modtagefaciliteter i alle danske havne og i havnene omkring Østersøen og Nordsøen.

De danske regler om modtagelse af olieaffald fra skibe bygger på MARPOL-konventionen (FN's konvention om forebyggelse af forurening fra skibe) og Østersø-konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet. Ifølge reglerne skal der i alle havne etableres en ordning til modtagelse af olierester fra maskinrummets rendestene, samt en ordning for modtagelse af olieblandet ballast- og tankskyllevand i havne med et nærmere angivet transportmønster. Endvidere stilles der i lovgivningen krav om, at modtageordningerne under hensyn til det normale anløb af havnen skal have tilstrækkelig kapacitet til at opfylde behovet for aflevering uden at skibene forsinkes unødigt.

Standarden af modtagefaciliteter

1. Danmark

Som en opfølgning på miljø- og energiministerens handlingsplan mod olie- og kemikalieforurening af havet (februar 1996), blev der nedsat et udvalg under Miljøstyrelsen, der skulle undersøge, hvordan man kunne motivere skibene til i større udstrækning at aflevere olieaffald til havnenes modtagefaciliteter.

Et af »modtageudvalgets« anbefalede tiltag var at etablere et overordnet billede af, hvilke mængder og typer af olieaffald, der faktisk kan modtages i de danske havne. I november 1997 afsluttedes dette projekt med en rapport over modtagekapaciteten for 76 danske havne.

Nu foreligger der således en dokumentation for modtagekapaciteten i havnene, men ud fra materialet er det stadig svært at sige, om kapaciteten er tilstrækkelig fordi de ikke-afleverede mængder stadig er et ubesvaret spørgsmål.

I rapportens konklusion peges dog på, at 30-35% af den estimerede mængde af olieaffald fra skibenes maskineri ikke landsættes i de danske havne. Endvidere oplyses, at nogle skibe forlader havnen med olieaffald i tankene efter eget valg efter at have afleveret den mængde, der kan afleveres uden særlig afgift (jf. om »no special fee« systemet nedenfor) - eller forlader havnen efter at have afleveret den mængde, som havnen maksimalt kan modtage. Endvidere konkluderes, at der er uklarhed om gældende regler og procedurer for modtagelse af olieholdigt spildevand.

2. Øvrige Østersø- og Nordsølande

Østersølandene har ratificeret Østersø-konventionen og alle landene rundt Nordsøen og Østersøen har ratificeret MARPOL-konventionen, og har således forpligtet sig til at leve op til de krav, konventionerne stiller som beskrevet ovenfor.

I praksis må standarden for så vidt angår Nordsølandene og landene i den vestlige del af Østersøen anses for at ligge tæt på den danske, mens der i de tidligere østeuropæiske stater er et efterslæb på området. Danmark og andre donorlande yder i øjeblikket bistand til det tidligere Østeuropa med henblik på at etablere nye eller forbedre gamle modtageanlæg i disse staters havne.

Betalingsordninger

Betalingen for skibenes brug af modtagefaciliteterne har i Danmark siden 1978, bygget på det såkaldte »no special fee«-system. Efter systemet opkræves afgiften for brug af modtagefaciliteterne i havnen ikke særskilt, men afgiften er inkluderet i havneafgiften (skibs- og vareafgiften). Hvad enten skibet gør brug af modtagefaciliteterne eller ej, opkræves havneafgiften inklusiv afgiften for modtagefaciliteterne. Denne afgiftsform anbefales fordi den giver skibet det mindste økonomiske incitament til at undlade at anvende ordningerne.

Danmark er det eneste land blandt Nordsølandene, der praktiserer »no special fee«-systemet. I Østersøregionen opererer endvidere Sverige og de større havne i de baltiske stater tillige efter dette princip.

I HELCOM-regi er der udarbejdet et udkast til en ny rekommandation om anvendelse af »no special fee«-systemet for olieaffald i alle Østersøhavne. Rekommandationen forventes vedtaget i løbet af 1998.

I EU-sammenhæng arbejdes der for tiden med et udkast til direktivforslag om modtagefaciliteter i havne, hvor også finansieringsspørgsmålet er inddraget. »No special fee« modellen er ét af forslagene til finansieringsform, men den har hidtil kun fundet ringe opbakning blandt EU-medlemsstaterne.

Obligatorisk aflevering

Både i HELCOM-samarbejdet og i EU har man overvejet muligheden for at indføre en pligt til obligatorisk aflevering af alt olieaffald for skibene ved anløb af havne i henholdsvis Østersøen og EU.

I HELCOM er der udarbejdet et udkast til rekommandation om obligatorisk aflevering af alt skibsbaseret affald, herunder olieaffald, som skal drøftes på ministermødet i marts 1998.

I EU forventes Rådet på initiativ af EU-Kommissionen, i løbet af foråret 1998, at fremsætte et direktivforslag om modtagefaciliteter i medlemsstaternes havne.

Kommissionens første diskussionsoplæg gik i retning af et system med obligatorisk afleveringspligt, men de seneste udkast har bevæget sig væk fra dette udgangspunkt, på grund af manglende opbakning fra et flertal af medlemsstaterne. Kun Danmark, Sverige og Finland har bakket op omkring obligatorisk aflevering af alt olieaffald fra skibe.

Spildolieafgift

Som udgangspunkt er alle mineralolieprodukter, der afsættes i Danmark pålagt en mineralolieafgift. For mineralolieprodukter, der afsættes til skibe, gælder der dog en afgiftsfritagelse for skibe i udenrigssejlads og for fiskefartøjer over 5 BT. Endvidere ydes der afgiftsgodtgørelse ved erhvervsmæssig udenrigssejlads.

For landbaseret spildolie eksisterer en privat indsamlingsordning. Den landbaserede spildolie afsætte til fjernvarmeværker, da den prismæssigt kan konkurrere med almindelig fuelolie. Dette er muligt, fordi staten finansierer den afgift, der i princippet skal betales - også ved afsætning af genbrugsolier. Staten finansierer denne tilskudsordning via provenuet fra smøreolieafgiften.

For at tilskynde skibene til at aflevere spildolie har der været fremsat forskellige forslag til bl.a. aflevering af spildolie fra skibe i transit. På den baggrund har miljø- og energiministeren, som opfølgning på modtageudvalgets rapport, bedt udvalget om at komme med forslag til, hvorledes der kan ske en reduktion af olieforureninger fra skibe i transit.

Overvågning

For at kunne nedbringe de ulovlige udtømninger er overvågning af skibsfartens overholdelse af udtømningsreglerne og af skibene selvfølgelig også nødvendig. Overvågningen af de danske farvande foretages såvel af skibe, herunder fiskekuttere og lystfartøjer som fly.

På nuværende tidspunkt vurderes flyovervågning til at være det mest operative overvågningssystem af olieforureninger af havet.

Flyovervågning

Flyovervågning af de danske og tilstødende farvande startede i 1989 som en treårig forsøgsperiode, baseret på leje af 300 flytimer i et privat selskab. Ved afslutningen af perioden blev flyovervågningen videreført med en ny treårig forsøgsperiode.

I den sidste halvdel af 1995 blev aktivitetsniveauet forøget med 50 pct. svarende til 450 timer årligt.

Under henvisning til Finanslov 96 og den tilknyttede forsvarsforligsaftale besluttede regeringen successivt at overføre driftansvaret for den maritime forureningsbekæmpelse og overvågningen fra Miljøstyrelsen til Forsvarsministeriet.

Forsvarets overtagelse af driftansvaret for den havmiljømæssige flyovervågning gennemføres i to tempi.

fra 1. januar 1998 og indtil det nye fly til erstatning for det inspektionsfly, som havarerede på Færøerne i august 1996, er leveret og klar til brug, samt

perioden derefter.

I den første periode - forventelig til ca. år 2000 - udføres overvågningen ved fortsat anvendelse af det civilt chartrede fly, som er udrustet med

Side Looking Airborne Radar (SLAR).

Slavemonitor.

Low Light Level Television.

Video og almindeligt kamera.

Nødvendigt navigations- og kommunikationsudstyr.

Endvidere udfører forsvaret i denne første periode supplerende miljøovervågning ved anvendelse af flyvevåbnets nuværende 2 inspektionsfly af typen Gulfstream III, som udover nødvendigt navigations- og kommunikationsudstyr er udrustet med SLAR samt kamera- og videoudstyr. Der vil herved være mulighed for detektion af forurening, specielt olie, samt i et vist omfang bestemmelse af lagtykkelsen af denne. Endvidere giver udstyret mulighed for identifikation af forureneren i dagslys.

I den anden periode, og når det nye fly er udrustet vil forsvaret flyve ca. 500 timer om året, hvilket med det nye fly vil svare til ca. 1000 timer med det nuværende fly.

Formålet med den danske flyovervågning har først og fremmest været den forebyggende effekt og det anerkendes indenfor de nuværende samarbejdsrelationer med landene rundt Nordsøen og Østersøen, at flyovervågning har en forebyggende effekt. Effekten kan dog ikke kvantificeres.

Der er sket en teknologisk udvikling af udstyr til flyovervågning og fra at flyovervågning kun var forebyggende, er det i dag også et spørgsmål om at afsløre/pågribe en forurener på fersk gerning.

Set i forhold til antallet af operationelle olieforureninger er det imidlertid for alle landene kun et beskedent antal som bliver taget på fersk gerning.

Skemaet viser antal flytimer i 1996 og 1997, samt de forventede antal flytimer for 1998 for Danmark og vores nabolande i Nordsøen og i Østersøen samt det havområde der overvåges. For nogle landes vedkommende f.eks. Norge, er det dog ikke hele området som overvåges med hensyn til olieforurening.

Land

Flytimer

Overvågnings-

område/EEZ etc.

1996

1997

1998

Danmark

Miljø- og Energiministeriet har det overordnede ansvar. Søværnets Operative Kommando under Forsvarsministeriet er ansvarlig for bekæmpelse på havet og flyovervågningen med eget og lejet fly.

450

450

450+275

106.008 km2

Norge

Statens Forureningstilsyn under Miljøministeriet har det overordnede ansvar og bekæmpelse på havet med egne skibe samt hjælp af skibe fra Kystvagten. Ansvarlig for flyovervågningen med privat lejet fly.

629

850

900

2.000.000/500.000 km2

Sverige

Kystbevogtningen (KBV) som er en civil enhed under Forsvarsministeriet har det overordnede ansvar. KBV har egne skibe og fly til bekæmpelse og overvågning.

2500

2500

3000

145.000 km2

Finland

Finlands Miljøcentral under Miljøministeriet har det overordnede ansvar. Bekæmpelse på havet udføres med flådens skibe og den finske Grænsebevogtning udfører flyovervågningen

845

642

ca. 1000

84.400 km2

Estland

Miljøministeriet har det overordnede ansvar. Estlands Sea Inspections Office er ansvarlig for bekæmpelse på havet og de tre søer. Flyovervågning udføres af the Maritime Rescue Coordination Centre.

350

280

350

18.550 km2

Letland

Miljøministeriet har det overordnede ansvar. The State Environmental Inspectorate har ansvaret for bekæmpelse på havet og flyovervågningen. Flyovervågningen udføres med fly fra Forsvaret.

8

70

550

47.000 km2

Litauen

60

200

200

8.700 km2

Rusland

Transportministeriet har det overordnede ansvar. The Marine Pollution Control and Salvage Administration har ansvaret for bekæmpelse på havet med skibe fra the Baltic Salvage and Towage Company. State Committee for Envionment er ansvarlig for flyovervågningen.

800

Polen

Transportministeriet har det overordnede ansvar. Bekæmpelse på havet foretages af the Polish Ship Salvage Company under ledelse af the Maritime Administration. Maritime Administration er også ansvarlig for flyovervågningen.

345

291

ca. 400

33.800 km2

Tyskland

Transportministeriet samt de 5 kyststater har det overordnede ansvar. The Federal Waterway and Shipping Board (FWSB) samt det 5 kyststater har ansvaret for bekæmpelse på havet med egne skibe. Flyovervågningen udføres af forsvaret under ledelse af FWSB.

1097

1073

1400

113.000 km2

Holland

Transportministeriet har det overordnede ansvar. Riijkswaterstaat har ansvaret for bekæmpelse på havet med egne skibe. De er også ansvarlig for flyovervågningen med eget fly.

941

1054

1197

57.000 km2

Belgien

Miljøministeriet er ansvarlig for forureningspolitikken. Civilforsvaret under Indenrigsministeriet er ansvarlig for bekæmpelse på havet. Forsvaret stiller skibe samt flyovervågningen til rådighed for bekæmpelsen.

223

ca. 240

ca. 250

11.000 km2

England

Transportministeriet har det overordnede ansvar. The Marine Pollution Control Unit (MPCU) er ansvarlig for bekæmpelsen, primært med brug af dispergeringsmidler. MPCU har lejet fly til overvågning.

961

901

925

Nordsøområde 410.000 km2

Frankrig

Under Forsvarsministeriets ledelse er en regional udpeget Préfet Maritime ansvarlig for bekæmpelsen på havet. Toldvæsenet er ansvarlig for flyovervågningen.

22

20

23

Nordsøområde 205 km2

Hvis man ser på det antal gange de enkelte lande, med de til rådighed værende timer, kan dække deres områder, ses det klart at Danmark ligger i den lave ende. Danmark kan med nuværende antal timer, dække havområdet 22 gange, hvorimod f.eks. Sverige, Tyskland og Holland dækker deres havområde 78 gange, 69 gange og 113 gange.

Der skal dog gøres opmærksom på at når Forsvarets nye overvågningsfly er fuldt operationelt, vil området blive dækket ca. 70 gange, og dermed være på niveau med det svenske (78), det polske (71) og det tyske (69). Det er dog stadig mindre end Holland.

Overvågningsudstyr

For at flyovervågningen skal kunne være effektiv i mørke og tåge m.v. og for at observationerne skal kunne anvendes til senere retsforfølgelse af skibenes ulovlige udtømninger, er det nødvendigt, at der er forskellige former for overvågningsudstyr om bord i miljøflyene. Det drejer sig for eksempel om

Sideway Looking Airborne Radar (SLAR)

Radarens antenne er monteret på langs under flyets krop, så den har frit udsyn til begge sider. Radaren som er fremstillet hos Terma i Århus, har en effektiv rækkevidde på op til 20 sømil på begge sider af flyet. Radaren kan ikke »se« olien på havet, men de udsendte elektromagnetiske signaler reflekteres af havets ujævne overflade (bølgekamme) og de reflekterede signaler vises på radarskærmen som en jævn hvid/grå flade.

Olie på overfladen dæmper bølgernes bevægelse, hvorved ingen eller kun megen ringe refleksion modtages af radaren. På skærmen vises olien derfor som en sort plet eller striber. Så det er afvigelsen fra det »normale« radarbillede, der angiver at der er olie på overfladen.

Radaren virker lige godt om det er nat eller dag, sommer eller vinter. Hvis der er olie på havet indenfor radarens rækkevidde vil det under stort set alle omstændigheder blive observeret. (Totalt stille vejr kan give næsten samme overflade som hvis der var olie på overfladen).

Low Light Level Television (LLLTV)

LLLTV-et er i stand til at konstatere om det er mineralsk olie eller animalsk olie. Kameraet kan anbringes i et hul i flyets bug og »kigge« ned på olieforureningen.

Maritim Very High Frequency (VHF)-radio

Flyet er udstyret med en fastmonteret maritim VHF, og en bærbar VHF, således at man er i stand til at kunne kalde eventuelle forurenere.

Video-optager

Alle oplysninger som modtages ombord i flyet kan gemmes på videobånd, til senere brug.

U-MATIC videomaskine

Hvis man ønsker en større opløslighed i den registrerede billeddata kan man optage disse på U-MATIC-optageren, og gemme det til senere brug.

Printer

SLAR-skærmbilledet kan udskrives på en printer, og gemmes til senere brug.

Satellitnavigations system, en Global Positioning System (GPS)

Flyet er udstyret med en GPS-modtager, således at man til enhver tid kan konstatere på hvilken position man er, eller hvilken position en eventuel forurener befinder sig på.

Videokamera og fotokamera

Ud over ovennævnte udstyr, er der også et almindeligt kamera og et almindeligt videokamera ombord.

Skematisk oversigt over udstyr i landenes overvågningsfly.

Land/udstyr

DK

N

S

FIN

EST

LV

LT

RUS

PL

D

NL

B

GB

F

SLAR

Terma

LM E

LM E

Terma

LM E

LM E

Terma

LM E

Terma/LM E

Terma

IR

x

x

x

x

x

x

x

x

UV

x

x

x

x

x

M SI

x

x

MWR

x

LLLTV

x

LFS

x

GPS

x

x

x

x

x

x

x

VHF

x

x

x

x

x

x

Video

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

Kamera

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

UV-kamera

x

IR-kamera

x

x

FLIR

x

Som det fremgår af skemaet er det danske udstyr identisk med vore nabolandes. Danmark har dog ikke IR/UV udstyr som på elektronisk vis, kan identificere oliens tykkelse og mængde.

Det nye inspektionsfly i Forsvarets regi vil blive udrustet med overvågningsudstyr, der sikrer, at miljøopgaven kan udføres på mindst samme kvalitetsmæssige niveau som ved den nuværende løsning. Den teknologiske udvikling har medført mulighed for anvendelse af nye og mere effektive sensorer til miljøovervågning. Forsvaret undersøger for tiden markedet for disse muligheder med henblik på at udstyre det nye fly med moderne overvågnings- og sensorudstyr, således at der yderligere opnås mulighed for at foretage TV- og videooptagelser døgnet rundt, mere præcis bestemmelse af en evt. forurenings lagtykkelse, samt en mere præcis stedfæstelse af såvel forurening som kilde. For nærværende er der således ikke taget stilling til, hvilket udstyr der anskaffes til det nye fly til overvågning af de danske farvande.

Samarbejde om flyovervågning

Danmark har indgået samarbejdsaftaler med vore nabolande om flyovervågningen i Skagerrak, Nordsøen og Østersøen.

Danmark og Tyskland har udarbejdet en aftale om at der flyves i en de af de respektive landes EEZ-er i Nordsøen. Man skiftes til at overflyve en del af hinandens EEZ mindst en gang om måneden og der informeres om tidspunkterne og eventuelle observerede forureninger.

Danmark, Norge og Sverige har en aftale om at der flyves i hinandens områder i Skagerrak. Danmark flyver i uge 1-4-7, Norge i uge 2-5-8 og Sverige i 3-6-9 o.s.v. Her informeres også om tidspunkterne og eventuelle observerede forureninger.

Derudover har man i Bonn-aftalen vedtaget at landene to gange om året flyver i hele Nordsøen på samme tidspunkt for at undersøge den samlede forurening for hele Nordsøen på den dag.

Man har også indført Coordinated Extended Pollution Control Operation Flights (CEPCO-flyvninger). CEPCO-flyvning er en forstærket flyovervågning hvor tre-fire lande overflyver et bestemt område i 24-36 timer. CEPCO-flyvninger udføres en gang om året i den nordlige del og en gang i den sydlige del af Nordsøen.

I HELCOM-regi har man vedtaget tilsvarende flyvninger.

Udover disse flyvninger udføres en såkaldt Tour d'Horizon en gang om året af alle landene i Nordsøen. Her overflyves så mange platforme som muligt.

Satellitovervågning

Satellitovervågning anvendes efterhånden af en del Nordsø- og Østersølandene som supplement til deres flyovervågning. Norge, som har en meget lang kystlinje, har anvendt satellitovervågning som en del af deres overvågning og har dermed kunnet anvende deres flytimer mere optimalt og spare på flytimer i områder som dækkes af satellitten. Norge forventer at udgive en rapport senere i år om anvendelse af satellitovervågning som en del af miljøovervågningen.

Andet samarbejde om overvågning

Der findes 2 miljømeldesystemer for skibe i de danske farvande. Det ene (SHIPPOS) omhandler positionsangivelser for alle skibe, der sejler ind og ud af de danske farvande. Det andet (EU-meldesystemet) omhandler meldepligt for skibe med farlig last, der sejler ind og ud af EU-farvande.

Begge meldesystemer administreres af Søværnets Operative Kommando.

IV. Indsatsen mod olieforurening af havet - bekæmpelse.

Beredskabet

Olieberedskabet består af et statsligt beredskab til bekæmpelse af olieforurening på havet, et havneberedskab under kommunalbestyrelsen til bekæmpelse af forurening i havnene samt et strandsaneringsberedskab, der afhængigt af forureningens omfang forestås af kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller staten, når en forurening ikke har kunnet bekæmpes på havet.

Staten (Forsvarsministeriet) råder over 6 miljøskibe til varetagelse af den driftsmæssige del af olieberedskabet. Miljøskibene er placeret i henholdsvis Korsør og København da det i forbindelse med etableringen af det danske beredskab blev vurderet, at den største potentielle risiko for kollisioner, grundstødninger samt forlis, findes i de indre danske farvande. Her sejler skibene tæt på land samt i snævre områder. Da risikoen for uheld stadig vurderes at være størst i Store Bælt og Øresund, dels på grund af trafiktætheden og tværgående færgetrafik dels på grund af brobyggeriet begge steder, har det ikke været på tale at ændre på placeringen af miljøskibene.

Beredskabet er siden 1970 gradvist blevet udbygget med skibe og spærringer beregnet til brug både i indre danske farvande og i Nordsøen. Derudover findes der ombord på skibene samt på depoter rundt i Danmark flydespærringer og olieoptagere og andet udstyr til opsamling og opbevaring af olie. Dette materiel er gennem tiden blevet vedligeholdt og løbende blevet udskiftet. Der findes i alt 6 beredskabscentre i Danmark. Endvidere findes der 6 beredskabsdepoter med materiel til bekæmpelse og forebyggelse af olieforurening.

Overførslen til Forsvarsministeriet

Det statslige beredskab til bekæmpelse af olieforurening af havet blev etableret i 1970, og indtil den 1. januar 1996 har opgaven ligget i Miljøstyrelsens regi.

I henhold til Finanslov 96 og aftale af 8. december 1995 om forsvarets ordning for 1995-99, er alle Miljøstyrelsens skibe samt udstyr til oliebekæmpelsesopgaver overført til forsvaret fra den 1. januar 1996. Med virkning fra 1. juli 1996 blev det operative ansvar for indsatsen af forureningsbekæmpelse på havet overført fra Miljøstyrelsen til Forsvarsministeriet. Fra den 1. januar 1998 har Forsvarsministeriet endvidere overtaget driftansvaret for flyovervågningen af de danske farvande.

Udgifter til strandsanering 1993-97

Fordeling af udgifterne til strandrensning fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 15 af 8. januar 1993, om fordeling af udgifterne til beredskab og bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger.

I henhold hertil kan staten afholde alle udgifter ved større olieforureninger af kysten. I tilfælde af mindre forureninger er udgifterne til strandsanering i forbindelse med olieforureninger fordelt mellem staten og kommunerne med 50 % til hver.

Fordelingen er fastsat i strandsaneringsbekendtgørelsen med virkning fra 1993. Før 1993 finansierede kommunerne selv alle udgifter til strandsanering uden refusion fra staten.

Totale udgifter til strandsanering udgjorde i årene 1993-97 (i parentes statens/kommunernes udgifter til strandsanering i henhold til refusionsordningen)

1993

120.322 kr.

(60.161 kr.)

1994

537.674 kr.

(268.837 kr.)

1995

3.785.670 kr.

(1.892.835 kr.)

1996

1.647.970 kr.

(823.985 kr.)

1997

ca. 1.374.000 kr.

(ca. 687.000 kr.)

I 1996 modtog Miljøstyrelsen erstatning fra skibe, der forurenede i 1995-96 på i alt 1.060.683 kr.

Dette beløb er fordelt mellem de involverede kommuner til fuld dækning af disse kommuners udgifter i forbindelse med forureningerne. Erstatningen indgår ikke i udgiftsopgørelsen for 1993-97 ovenfor. Beløbene for 1997 er angivet som foreløbige tal, da der endnu kan fremsættes refusionskrav fra kommunerne for forureninger fra 1997.

De fleste olieforureninger på kysten og efterfølgende strandrensning foretages på Vestkysten. På grund af de gældende strømforhold i Nordsøen driver olien, der kan være udledt over hele Nordsøen, især i land i Hanstholm-Thyborøn-Løkken området og ved Fanø-Blåvandshuk.

I henhold til strandsaneringsbekendtgørelsen er udgiftfordelingen mellem staten og kommunerne blevet vurderet i 1997. Dette er sket på baggrund af en redegørelse om strandsanering udarbejdet af Miljøstyrelsen i samarbejde med Kommunernes Landsforening. Ministeren har ikke på baggrund af redegørelsen fundet anledning til at ændre den eksisterende udgiftfordeling med 50 % til henholdsvis staten og kommunerne. Hovedsynspunktet bag ministerens beslutning er, at ansvar og betaling af udgifter bør følges ad for at holde omkostningsniveauet så lavt som muligt.

V. Håndhævelse

Håndhævelse af udtømningsreglerne sker med udgangspunkt i de danske og internationale regler for sejlads i internationalt farvand. På dansk søterritorium, dvs. inden for 3 sømil af kysten, og for danske skibe overalt i verden kan Danmark ensidigt fastlægge og håndhæve reglerne. I internationalt farvand, det vil sige udenfor det danske søterritorium, må håndhævelsen foretages ud fra de internationale regler, som tager udgangspunkt i den fri sejlads medmindre andet er aftalt.

Selve håndhævelsen, det vil sige indgrebet overfor forurenende skibe må i langt overvejende grad foretages fra skibe.

Håndhævelsen af reglerne indgår ligeledes i efterforskning og gennemførsel af straffesager i tilfælde af ulovlige udtømninger af olie til havet.

Efterforskning

Laboratoriefaciliteter

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) indgår i olieberedskabet som Miljøstyrelsens analyse-laboratorium i forbindelse med forureningssager på havet subsidiært stranden.

DMU råder over avanceret analyseudstyr til screening og fingerprinting af olieprøver i henhold til Nordtest metoden (»fingeraftryks-metoden«) som DMU har været med til at udvikle.

Laboratoriefaciliteter og det anvendte analyseudstyr (gaskromatografer, massespektrometer og databehandlingssystem) er af tilsvarende type og standard, som det der anvendes af udenlandske laboratorier i forbindelse med analyse af olieforureninger.

DMU's analyser og identitetsvurdering er baseret på metoder og principper beskrevet i Nordtest metoden, der er rekommanderet som standard under Bonn-konventionen, og som derfor også anvendes af både de nordiske lande og landene omkring Østersøen. Endvidere har USA udviklet en ny American Society of Testing Method (ASTM) standard for olieanalyser, bl.a. til brug for US-Coastguard, baseret på Nordtest metoden, således at de to metoder i princippet er ens. Herved bliver de analysemetoder, som Danmark anvender i forbindelse med olieforureninger i princippet identiske med de metoder, der anvendes i de lande, vi normalt sammenligner os med og samarbejder med.

DMU har gennem de senere år opbygget et nu akkrediteret kvalitetsstyrings- og -sikringssystem, som skal sikre en pålidelig håndtering og analyse af tilsendte prøver.

Som nævnt anvender DMU Nordtest metoden i forbindelse med analyse af olieforureninger. Denne metode er baseret på, at der analyseres prøver fra såvel forurening som mistænkt kilde, og at det ved sammenligning af disse analyser (fingeraftryk) kan fastslås, om prøverne er identiske eller ej. På baggrund af dette kan forureneren evt. udpeges.

DMU deltog endvidere i 1992-95 sammen med 5 andre europæiske lande, i det såkaldte EuroCrude projekt, hvor hovedformålet var en opbygning af en database over råolier til brug for identifikation af olieprøver.

Olieprøver

Eksisterer der ikke nogen prøve fra en mistænkt kilde, kan Nordtest metoden ikke alene anvendes som grundlag for en udpegning af forureneren, da der ikke eksisterer et sammenligningsgrundlag. I disse situationer vil der være mulighed for at anvende EuroCrude databasen til at fastslå, hvor olien kommer fra. Kombineret med oplysninger om skibstrafikken i det aktuelle område skulle det i princippet herefter være muligt at finde frem til et mistænkt skib, udtage prøver til analyse og lave en direkte sammenligning efter Nordtest, som beskrevet oven for.

Når der opdages olie på stranden er det den enkelte kommune som i følge havmiljøloven er ansvarlig for oprensningen samt indsamling af olieprøver.

Når kommunerne har opsamlet olieprøverne sendes de normalt til analyse på et laboratorium. DMU har i perioden 1994-d.d. været inddraget i analyser af olieforureninger i henholdsvis 9, 6, 5 og 2 tilfælde. I ét tilfælde (februar 1997) var hele seks kommuner i Nordjyllands Amt samt Viborg Amt involveret, og de sendte alle prøver af forureningerne til analyse på DMU. Kun i et fåtal af de nævnte tilfælde har der været udtaget prøver fra et mistænkt skib. I hovedparten af sagerne har det drejet sig om forurening i havneområder eller opskyllet olie på stranden, og de pågældende kommunale myndigheder har på eget initiativ eller efter kontakt med Miljøstyrelsen sendt prøver til analyse på DMU. I et mindre antal tilfælde, hvor et skib til havs har været under mistanke, har der været foranlediget udtagning af prøver fra skibet.

Prøver fra skibe udtages normalt af miljøskibene/Søværnets skibe eller Søfartsstyrelsen.

Generelt vurderet er kvaliteten af de tilsendte prøver fra olieforureninger rimelig og formodentlig repræsentative for den pågældende forurening. Der er imidlertid et betydeligt problem i forbindelse med anvendte prøvebeholdere, som oftest ikke opfylder de krav og anbefalinger som er nedfældet i Nordtest metoden. Ofte anvendes tilfældig plast- eller anden konservesemballage, som kan give afsmitning og kontaminering af prøven. Ligeledes mangler prøvebeholderne ofte tilstrækkeligt nøjagtige oplysninger om prøveudtagningen (sted, tid, dato, beskrivelse og navn på prøveudtager).

Tilsvarende forhold gør sig gældende for prøver udtaget fra mistænkte kilder, hvor utilstrækkelig eller uhensigtsmæssig udtagning, emballering og mærkning kan nedsætte prøvernes anvendelighed. Disse oplysninger, den såkaldte »chain of custody«, er imidlertid af afgørende betydning, hvis analyseresultaterne skal kunne indgå som bevismateriale i et retsligt forløb.

Et yderligere problem er antallet af udtagne prøver. Anbefalingerne i Nordtest metoden bliver ofte ikke fulgt, da der udtages for få prøver til at sikre en tilstrækkelig beskrivelse af forureningen. Specielt i forbindelse med prøver udtaget på mistænkte skibe er dette et aktuelt problem. Skibene har adskillige olie- og sludgetanke, og kun hvis der udtages prøver fra samtlige tanke, kan det sikres, at den rigtige prøve indsamles. Alle forhold omkring korrekt prøvehåndtering er detaljeret beskrevet i Nordtest metoden.

Backtracking

En yderligere hjælp til at finde et mistænkt skib kan opnås med backtracking, en metode som ud fra oplysninger om vind- og strømforhold kan beskrive olieudslippets bevægelse på havoverfladen og dermed sandsynliggøre, hvor olieforureningen oprindeligt fandt sted. Anvendt i forbindelse med EuroCrude vil dette kunne give en bedre indikation på, hvilket skib der kan være »synderen«.

Backtracking har ikke været anvendt i de sidste 2-3 år. Dels fordi den særlige geografi i de indre danske farvande gør det vanskeligt at beregne nøjagtigt hvor forureningen eventuelt skulle være sket, og dels fordi den trafiktæthed der er i de indre danske farvande gør det vanskeligt at udpege en eventuel synder selv ved hjælp af backtracking.

Backtracking har været anvendt ved nogle af de store forureninger i Nordsøen og specielt i 1993-1995 hvor Miljøstyrelsen sammen med Vandkvalitetsinstituttet udviklede en drivmodel som også kunne bruges til backtracking. Der blev ikke i nogen af de forsøg med backtracking der blev udført i den periode fundet et skib som kunne være forureneren.

Miljøstyrelsen har endvidere adgang til at anvende den af Mærsk udviklede drivmodel til backtracking i Nordsøen hvis det skønnes nødvendigt.

Opklaring og straf i forbindelse med ulovlige olieudledninger

Miljøstyrelsen har foretaget en rundspørge til de øvrige Nordsølande med henblik på at få oplyst deres opklaringsprocent ved olieforurening i farvande under deres jurisdiktion, herunder hvilken straf der idømmes.

Bortset fra Tyskland, som Miljøstyrelsen tidligere har modtaget skriftligt materiale fra, var der ingen af de adspurgte lande, der umiddelbart var i besiddelse af en statistik.

Opklaringsprocent

Sverige

Fra svensk side er det telefonisk blevet oplyst, at der hvert år gennemsnitligt observeres 400 formodede ulovlige olieudslip i svensk farvand. Ud af disse 400 observationer foretager Kystbevogtningen (der udøver politimyndigheden til søs) kun i gennemsnitlig 75 tilfælde en nærmere undersøgelse. Og ud af de 75 tilfælde er det kun et fåtal der fører til domfældelse. Domfældelse finder for det meste sted i tilfælde af olieudslip i havneområdet samt i tilfælde af udslip i forbindelse med bunkringer. Det er meget sjældent, at en ulovlig olieudledning til havs fører til en domfældelse.

Kystbevogtningen har - ud over muligheden for at overgive sagen til anklagemyndigheden - mulighed for at pålægge et skibs reder en administrativ afgift (vandforureningsafgift). Størrelsen af vandforureningsafgiften afhænger af skibets størrelse og mængden af udledt olie. Afgiften vil dog som minimum udgøre 37.000 svenske kroner. Afgiften opkræves på stedet af Kystbevogtningen.

Ved manglende betaling eller sikkerhedsstillelse, kan Kystbevogtningen tilbageholde skibet i op til 15 dage. Bestrider rederen, at olien stammer fra hans skib, må han efter bøden er betalt/sikkerhed stillet selv indbringe sagen for domstolen. I 1995-97 har Kystbevogtningen i gennemsnit opkrævet 15 administrative bøder årligt.

For nylig er der for første gang sket en indbringelse for domstolen af berettigelsen af, at en administrativ afgift er blevet opkrævet. Der foreligger endnu ingen afgørelse.

Der er for tiden overvejelser omkring lovligheden af administrative afgifter, idet spørgsmålet om deres forenelighed med menneskerettighedskonventionerne er blevet rejst.

Tyskland

I Tyskland blev der i 1996 observeret 312 tilfælde af formodede ulovlige forureninger. I 95 pct. af tilfældene var der tale om en olieforurening. I 210 sager blev der iværksat en politimæssig efterforskning. Af disse 210 sager blev 192 henlagt, hovedsagelig fordi det ikke var muligt at opspore en mulig skadevolder. Af de resterende 18 sager er der i 8 sager afsagt kendelse om bødestraf, mens de resterende 10 sager endnu ikke er afsluttet. Det samlede bødebeløb i de 8 afsluttede sager udgør 44.200 mark (omkring 160.000 kroner) eller 20.000 kroner i gennemsnit.

I Tyskland er det tillige muligt at tildele administrative bøder. Muligheden for at tildele administrative bøder er afhængig af, om det er et tysk skib/en tysk statsborger om bord på et udenlandsk skib, der har begået overtrædelsen, eller om overtrædelsen er begået af et udenlandsk skib/en udenlandsk statsborger. For tyske skibe/tyske statsborgere er der ingen begrænsninger i muligheden for at fastsætte administrative bøder. Muligheden for at fastsætte administrative bøder over for udenlandske skibe/udenlandske statsborgere er derimod begrænset til overtrædelser på søterritoriet (herved undtages overtrædelser i den eksklusive økonomiske zone og på det åbne hav. Det er dog under overvejelse at ændre herpå).

Bødeniveauet varierer alt efter hvilken overtrædelse der er tale om. Således er bødeniveauet større i tilfælde af overtrædelser af udledningsbestemmelser, herunder ulovlig udledning af olie end i tilfælde af mangelfuld førelse af olie-, last- eller affaldsjournalen.

I Tyskland blev der i 1996 konstateret 1.428 overtrædelser af pligten til at føre olie-, last- og affaldsjournalen korrekt. Langt størsteparten af disse angik overtrædelser af pligten til at føre oliejournalen korrekt. Mange af sagerne blev afsluttet med en advarsel men ud af 340 sager, blev der i 278 udstedt en bøde. Bødernes størrelse lå i gennemsnit på mellem 85 mark og 26.500 mark (mellem ca. 320 og 100.000 kroner ).

Der er i tysk ret mulighed for at stille krav om sikkerhedsstillelse inden et udenlandsk skib forlader en tysk havn, i tilfælde af, at der er bevis for, at der er sket en overtrædelse af pligten til at føre olie-, last- eller affaldsjournal.

Danmark

Antallet af observationer om formodede ulovlige udledninger i danske farvande ligger på gennemsnitligt 400 om året.

En gennemgang af straffesager i 1992-96 viser, at Danmark i 29 tilfælde nærmere undersøgte sagen med henblik på at rejse en straffesag. I 5 tilfælde skete der en oversendelse til flagstaten, i 11 tilfælde blev anklagemyndigheden involveret, heraf blev der i 3 tilfælde givet et bødeforlæg, mens resten af sagerne ikke gav anledning til yderligere reaktion.

Med det foreliggende lovgrundlag (havmiljøloven) fører en formodet ulovlig olieudledning til, at Miljøstyrelsen skal indbringe sagen for anklagemyndigheden, der enten foreslår et bødeforlæg i sagen eller indbringer denne for domstolene.

Forberedelsen og gennemførelsen af en straffesag tager derfor en vis tid. En stor del af de ulovlige udledninger stammer fra skibe i transit, herunder udenlandske, der ikke anløber en dansk havn. For så vidt angår de udenlandske skibe har Danmark, på grund af internationale forpligtelser, begrænset mulighed for at tilbageholde skibet under forberedelsen og gennemførelsen af straffesagen. For danske skibe gælder ikke de samme internationale begrænsninger, men i stedet de almindelige proportionalitetsgrundsætninger, hvorefter det i fornødent omfang kan være tilladt at tilbageholde skibet, hvor dette er nødvendigt for at sikre bevismaterialet. Tidsaspektet kan derfor ses som en hindring for en bedre opklaring og efterfølgende straf af formodede ulovlige olieudledninger.

Indførelsen af administrative bøder kunne overvejes som afhjælpning herpå. Dette ville i tillæg betyde, at der sker en umiddelbar sammenkædning mellem den ulovlige handling og straffen herfor. Dette må antages at ville have en ikke ubetydelig præventiv effekt.

Straf

Der er stor forskel på den straf der kan idømmes i de forskellige lande i forbindelse med en ulovlig olieudledning. Der er sædvanligvis tale om en bødestraf, hvis størrelse varierer betragteligt fra land til land.

Danmark

Det er i havmiljølovens § 59 bestemt, at den der overtræder nærmere opregnede bestemmelser i loven og regler udstedt i medfør heraf straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. I særlige tilfælde - hvor der ved overtrædelsen er voldt skade på miljøet/fare herfor eller er opnået/tilsigtet en økonomisk gevinst for den pågældende selv - er der mulighed for at lade straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

Havmiljølovens § 62, der henviser til reglerne i straffelovens 5. kapitel, bestemmer endvidere, at juridiske personer (aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende samt staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab) vil kunne pålægges et bødeansvar ved forurening af havet. Bødeansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes personer tilknyttet den juridiske person eller den juridiske person som sådan.

I de sager, hvor der er sket domfældelse, har straffen i alle tilfælde begrænset sig til en bøde på mellem 2.000 og 5.000 kr. Sammenlignet med de øvrige Østersø- og Nordsølandes bødeniveau såvel som bødeniveauet på landmiljøområdet er dette bødeniveau meget lavt. I den forbindelse vil muligheden for at øge det nuværende domstolsskabte bødeniveau blive vurderet. Hertil kommer en undersøgelse af mulighederne for at oprette en miljøfond, der udgøres af en vis procentsats af de indkrævede bøder samt at indføre øvrige sanktioner i tillæg til bødestraffen. I Belgien er denne model velkendt, idet 20 pct. af de indkrævede bøder i forbindelse med ulovlige olieudtømninger overføres til en miljøfond.

I tillæg til en øgning af bødeniveauet kunne det overvejes at indføre øvrige sanktioner. Som eksempel herpå kan det nævnes, at det internationalt er vedtaget, at en flagstat har pligt til at fratage sine egne skibsførere retten til at føre skib i tilfælde af, at vedkommende ved sin sejlads har udgjort en direkte trussel mod havmiljøet. Dette fremgår af Erhvervsministeriets lov nr. 15 af 13. januar 1997 om skibes besætning.