Legislator Case Law & Legislation
19972EA00012 DK

1997 BRB 12 BERETNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STYRKELSE AF VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR GENNEM SKATTEFRIHED FOR ARBEJDSGIVERBETALTE YDELSER TIL ALKOHOLAFVÆNNING NR B 12 1997-98. 2. SAMLING

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beretning over beslutningsforslag 1997 12 Valid

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Rådet for Dansk Forsikring og Pension.

Skatteministeren har tilkendegivet, at regeringen er parat til at skabe mulighed for, at virksomhedernes sociale ansvar styrkes ved at give medarbejdere skattefrihed for alkoholafvænning betalt af arbejdsgiveren. Selve tanken bag forslaget, nemlig det, at virksomhederne i højere grad skal tage et socialt ansvar for virksomhedernes medarbejdere, er et hensyn, som regeringen støtter.

Skatteministeren vil derfor tage initiativ til en løsningsmodel, som tilgodeser de positive signaler og tanker bag dette forslag, men som i videst muligt omfang ligeledes tilgodeser de hensyn og principper, som i dag bærer vort offentlige syge- og sundhedsvæsen.

I arbejdet med at skabe en fornuftig ordning bør man derfor søge at få klarhed over

- en fornuftig afvejning af de alkoholbehandlingsformer, der skal være omfattet af en skattefritagelse, og en klar afgrænsning af det skattefri område, således at både myndigheder og virksomheder kan administrere dette,

- en faglig vurdering af de behandlingsformer og -institutioner, som skal begrunde en skattefritagelse,

- en vurdering af, hvorledes man bedst muligt sikrer, at en skattefritagelse kommer alle virksomhedens medarbejdere til gode,

- en vurdering af de foranstaltninger, der skal iværksættes, for at der kan skabes et fornuftigt grundlag for, at de lignende myndigheder m.v. har mulighed for at kontrollere, om betingelserne for skattefrihed er til stede.

Skatteministeren har tilkendegivet, at det er regeringens målsætning, at der fremsættes lovforslag, der giver medarbejdere skattefrihed for alkoholafvænning betalt af arbejdsgiveren, inden udgangen af november 1998.

P.U.V

PETER BRIXTOFTE

formand

Beretning over beslutningsforslag 1997 12 Valid

Nr BRB 12

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af virksomhedernes sociale ansvar gennem skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til alkoholafvænning

Nr B 12 1997-98. 2. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19980623

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →