1997 BTB 38 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STOP FOR STORKONFLIKTEN 1998 NR B 38 1997-98. 2. SAMLING

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets medlem) beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at arbejdsmarkedets parter skal have frihed til at forhandle overenskomster uden politisk indblanding. Denne gang havde hovedorganisationerne indgået en aftale hos forligsmanden, og derved var forhandlingerne afsluttet. Når storkonflikten brød ud og parterne ikke formåede at finde en løsning, må Folketinget bryde ind og bringe en løsning frem.

Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at strejken allerede havde haft for store omkostninger. Ud over det store økonomiske tab, virksomhederne har lidt, så har Danmark tabt international konkurrence. Det vil tage mange år, før dansk troværdighed er genoprettet. Mange virksomheder vil aldrig få deres kunder igen, når udenlandske fabrikker har mistet tålmodigheden og fundet nye leverandører.

Dertil kommer, at en række erhverv helt uforskyldt har mistet enorme summer. En meget stor taber er i den forbindelse landbruget, som har mistet over 1 mia. kr. alene den første uge, konflikten løb. Dertil kommer alle de afledte omkostninger som følge af, at husdyr er blevet alt for store, markedet er kommet i ubalance, osv.

Mest urimeligt var det dog, at alle regler om dyrevelfærd pludselig ikke længere betød noget for fagforeningerne, som tillod titusinder af fjerkræ at dø under utålelige forhold. Også svineproducenterne fik problemer med alt for store dyr.

Miljøet kommer også til at lide skade, ikke fordi »fæle kapitalinteresser« skader miljøet, men fordi fagforeningernes egoisme har hindret biologiske rensningsanlæg i at fungere, og lignende. Miljøet betød pludselig ikke så meget for venstrefløjen.

Også en lang række svage og syge borgere led under konflikten, fordi de ikke fik korrekt behandling eller slet ingen behandling. En masse ventelistepatienter har fået deres indlæggelse udskudt yderligere som følge af konflikten.

Under konflikten var spørgsmål om liv eller død, ulykke eller held, helt overladt til en flok fagforeningsfolk, som mod betaling skulle tage stilling til dispensationer. Det betød f.eks., at stilladsarbejdere gerne måtte opstille stilladser til 1. maj-møderne, men at kræftsyge ikke kunne komme til behandling (Ærø). Fremskridtspartiet vil ikke overlade den type vigtige afgørelser til tilfældige sammenrend af fagforeningsfolk. Hvad nu, hvis deres beslutninger kostede menneskeliv? Hvem skulle man så rejse tiltale imod?

Fagforeningerne har vist sig fra deres mest ubehagelige egoistiske side under konflikten. De har forlangt op til fire gange normal løn for at arbejde, de har forlangt urimelige gebyrer, de har forlangt »beskyttelsespenge«, og de har forlangt, at virksomhederne skulle betale til godgørende formål. Alt sammen noget, som normalt er komplet ulovligt, men som fagforeningerne slipper godt fra under en konflikt.

Alt dette gjorde, at Fremskridtspartiet ville have konflikten stoppet.

Fremskridtspartiet er overbevist om, at regeringen har et stort ansvar for konflikten, eftersom regeringen har truet med et økonomisk indgreb til juni og en skattereform til november. Begge dele vil udhule lønmodtagernes løn. Derfor har mange lønmodtagere tænkt: »Så hellere en fridag, da der ikke er skat på den«. Regeringen har desuden med udtalelser fra topministre stillet folk i udsigt at de ville få mere fritid, mere tid til børn osv. Derfor fik vi en storkonflikt.

Regeringen skal stoppe truslerne om økonomiske indgreb til juni og i stedet love, at skattereformen til november vil betyde lavere skat for alle. Det er en dårlig løsning med mere fritid. Børnefamilierne har i forvejen problemer med at få tiden til at gå sammen. Uanset om det gælder under juleferie eller sommerferie, så har forældrene ikke børnene hjemme, men i daginstitution. Under konflikten kunne Børsen den 6. maj 1998 afsløre, at de mange strejkende forældre slet ikke havde børnene hjemme, til trods for at de kæmpede for mere tid med børnene - det holder ikke.

Regeringen skal afgive løfte om, at ingen skatter og afgifter vil blive forhøjet og afgive løfte, om at efterårets skatteforslag vil betyde en lempelse af personskatten for alle lønmodtagere.

Carsten Hansen (S) Poul Erik Dyrlund (S) fmd. Bjarne Laustsen (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Ole Vagn Christensen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd . Sonja Albrink (CD) Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL) Thorkild B. Fransgaard (FP) Erik Jacobsen (V) Ulla Tørnæs (V) Kim Andersen (V) Knud Erik Kirkegaard (KF) Bendt Bendtsen (KF) Mogens Andreasen (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Ingen

Nr BTB 38

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om stop for storkonflikten 1998

Nr B 38 1997-98. 2. samling

Afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19980507