Legislator Case Law & Legislation
19972BA00047 DK

1997 BSF 47 FOLKETINGSBESLUTNING OM AT ETABLERE EN TOGFORBINDELSE FRA KØBENHAVN TIL BERLIN VIA GEDSER

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 1997 47 Valid

Folketinget pålægger regeringen snarest muligt at etablere en togforbindelse fra København via Gedser til Berlin med henblik på at genetablere en hurtig forbindelse mellem de to hovedstæder.

Oprindelig fremsat forslag

Folketinget pålægger regeringen snarest muligt at etablere en togforbindelse fra København via Gedser til Berlin med henblik på at genetablere en hurtig forbindelse mellem de to hovedstæder.

Bemærkninger til forslaget

Udviklingen efter Berlinmurens fald og perspektiverne for den europæiske udvikling med stigende behov for samkvem med de central og østeuropæiske lande øger behovet for bedre trafikforbindelser.

Forslagsstillerne lægger sig ikke fast på, hvilken konkret teknisk løsning der bør foretrækkes. Det må dels bero på ressourcemæssige overvejelser, dels på forhandlinger med den tyske side af forbindelsen.

Det afgørende er imidlertid, at der nu igangsættes realistiske forhandlinger med henblik på en snarlig løsning.

Da den 100 år gamle forbindelse blev nedlagt for fem år siden, besluttede tyskerne og svenskerne at satse kraftigt på en direkte forbindelse fra Rostock til Sydsverige parallelt med den linje, Danmark nedlagde. Siden har man kunnet se en stigende trafik gå uden om Danmark.

Efter forslagsstillernes opfattelse er det uacceptabelt, at Danmark på den måde køres ud på et sidespor i det europæiske trafikbillede. Derfor haster det med at få etableret en forbindelse.

Skriftlig fremsættelse

Svend Erik Hovmand (V)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at etablere en togforbindelse fra København til Berlin via Gedser.

(Beslutningsforslag nr. B 47).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Beslutningsforslag som fremsat 1997 47 Valid

Nr BSF 47

Folketingsbeslutning om at etablere en togforbindelse fra København til Berlin via Gedser

Fremsat af Svend Erik Hovmand (V) Svend Heiselberg (V) Kaj Ikast (KF) Ole Donner (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

den 7. maj 1998

Vedtaget ved anden (sidste) behandling den 26. juni 1998

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →