1997 BSF 37 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BESKATNING AF EUANSATTES LØN

Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for, at EUansatte kommer til at betale indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag på niveau med øvrige borgerne i EUlandene, og at det provenue, EU hermed opnår, kommer medlemsstaterne til gode.

Bemærkninger til forslaget

For mange fremstår EU's bureaukrati som en sammenspist kerne af pampere. Den opfattelse understøttes af de ofte eksorbitant høje lønninger, der udbetales til EU's ansatte. Lønningernes højde matches perfekt af den latterligt lave skat, som EU opkræver af sine egne ansatte f.eks. betaler en ansat med en årsløn på op mod 400.000 kr. under 10% i skat. Det betyder, at den i sidste ende skatteyderbetalte udgift til EUbureuakratiet bliver mindst dobbelt så stor, som den behøver at være.

Det virker særlig grotesk og uretfærdigt, når det gælder EUansatte, der alligevel har bopæl i deres hjemland f.eks. de ansatte på EU's forskellige såkaldte informationskontorer i medlemsstaterne.

I Danmark har der været en glædelig enighed om at modsætte sig opreguleringer af de EUansattes lønninger for på den måde gradvis at bringe dem ned på et rimeligere niveau. Nu er det på tide, at Danmark også markerer en klar holdning, når det gælder beskatningen.

Det gælder ikke mindst i betragtning af Rådets svar på spørgsmål H91/94 fra John Iversen, medlem af EUParlamentet. Heraf fremgår, at Rådet »... ikke finder, at størrelsen af de europæiske tjenstemænds lønninger og beskatningen heraf er urimelig«. Man kunne umiddelbart få det indtryk, at dette også udtrykker det danske rådsmedlems og dermed regeringens opfattelse. Det er vigtigt at få korrigeret denne forhåbentlig fejlagtige opfattelse på en meget synlig måde.

Derfor foreslås i stedet for, at regeringen skal arbejde for, at EU skærper beskatningen, både ved at hæve satserne og begrænse de overordentlig rigelige fradragsmuligheder for de ansatte. Man kan filosofere over, præcis hvor høj skatten skal være, men der kan ikke være et øjebliks tvivl om, at den skal sættes markant i vejret. En mulighed er at lade den svare til et gennemsnit af de nationale beskatninger (under hensyntagen til arbejdsmarkedsbidrag og lignende), hvilket den absolut ikke gør for nærværende, selv om det hævdes i ovenstående svar.

Øget beskatning af de EUansatte vil give EU et provenu. Det forudsættes, at dette provenu kommer skatteyderne til gode gennem (alt andet lige) lavere bidrag fra medlemsstaterne til EU.

Samtidig bør regeringen overveje de danske skatteregler, der gælder for danskere, der ophører med at være ansat i EUsystemet. De har i dag f.eks. adgang til at fratrække renteudgifter, der er »opsparet« under ansættelsen i EUsystemet. Begrundelsen er, at de ikke havde adgang til at trække renteudgifterne fra, mens de var EUansatte. Den begrundelse er absurd, for realiteten er, at de EUansatte har så mange andre fradrag og så lav skat, at det ville være dybt uretfærdigt, hvis de også havde et rentefradrag. Noget tilsvarende gælder ansatte i en række andre internationale organisationer og bør også for disse tages op til overvejelse.

Afslutningsvis skal det understreges, at forslagsstillerne selvfølgelig finder det i orden, at EUansatte i rimeligt omfang kompenseres for udgifter til flytning, bosættelse i et fremmed land (hvis det er tilfældet) etc. Det bør ske ved tillæg, der eksplicit modsvarer disse gener, og som fremtræder som en synlig og prioriterbar post på EU's budget. I dag overkompenseres de EUansatte i helt urimeligt omfang.

Skriftlig fremsættelse

Aage Frandsen (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om beskatning af EUansattes løn.

(Beslutningsforslag nr. B 37).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Ingen

Nr BSF 37

Forslag til folketingsbeslutning om beskatning af EUansattes løn

Fremsat af Aage Frandsen (SF) Jes Lunde (SF) Kristen Touborg (SF)

den 22. april 1998