Betænkning

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til indenrigsministeren og dennes svar herpå

Samrådsspørgsmål A

Hvordan vil ministeren sikre, at loven er i overensstemmelse med artikel 23 og 26 i FN s flygtningekonvention, når man ikke vil høre UNHCR?

Udkast til talepapir til brug for samråd A ad L 59 og L 60

Der er stillet to enslydende spørgsmål til hvert af de fremsatte lovforslag. Jeg vil besvare de to spørgsmål under ét.

Jeg vil gerne starte med at gentage over for udvalget, at lovforslag nr. L 59 og L 60 efter min opfattelse er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser - og naturligvis også med artikel 23 og 26 i FN's flygtningekonventi-on. Der er i bemærkningerne til lovforslagene redegjort for forslagenes forhold til internationale konventioner, og konklusionen er her, at lovforslagene ikke strider mod de internationale konventioner.

Jeg har i besvarelsen af spørgsmål nr. 11 til lovforslag nr. L 59 og spørgsmål 20 til lovforslag nr. L 60 gjort rede for grunden til, at jeg ikke har fundet anledning til at indhente en udtalelse fra UNHCR, Europarådet og FN om lovforslagenes forenelighed med internationale konventioner. Lad mig kort gentage de vigtigste grunde til, at jeg er nået frem til denne konklusion

Allerførst vil jeg understrege, at der ikke står noget i de relevante internationale konventioner om, at vi skal indhente udtalelser fra de internationale organisationer, inden vi gennemfører vores lovgivning.

Det hænger sammen med det næste, jeg vil fremhæve

De forskellige internationale organisationer er ikke indrettet på at afgive sådanne udtalelser. Disse organisationer er ikke udstyret med en særlig kompetence eller en særlig sagkundskab, der gør dem i stand til bedre end f.eks. danske myndigheder at vurdere, om nationale bestemmelser er forenelige med internationale konventioner.

Tværtimod.

Dette at vurdere et lands lovgivning er jo ikke bare et spørgsmål om at læse lovteksten - eller lovforslagets tekst. Hvis man skal forstå lovgivningen, må man også have et godt kendskab til landets øvrige lovgivning, til dompraksis, administrativ praksis, til landets juridiske tradition og fortolkningsstil. Det kendskab kan internationale organisationer naturligvis ikke have.

Noget andet er, at UNHCR og andre internationale organisationer selvsagt kan yde en værdifuld bistand til forståelsen af de internationale konventioner, som har betydning for den nationale udformning og udmøntning af lovgivningen.

Derfor vil en høring af UNHCR om enkelte tvivlsspørgsmål, som organisationen har en særlig viden om, selvsagt ikke være et problem. Tværtimod skal vi da bruge UNHCR, når det er relevant i sådanne tilfælde.

Men hvis vi bad UNHCR og andre internationale organisationer om en generel udtalelse om de to lovforslag, der nu er under behandling, kunne man vel med rette spørge: Hvorfor kun denne gang - hvorfor ikke hver gang vi skal ændre vores udlændingelovgivning? Ja, man kunne måske endda spørge: Skal vi ikke høre UNHCR og andre organisationer, hver gang der skal udstedes en bekendtgørelse på området?

Prøv engang at forestille jer, hvordan det ville virke i praksis.

Efter min opfattelse har Folketinget ansvaret for, hvordan Danmarks internationale forpligtelser skal komme til udtryk i den danske lovgivning. Det ændres ikke af nok så mange høringer af UNHCR og andre internationale organisationer. Det ansvar synes jeg Folketinget må tage på sig og søge at leve op til. Hvis vi skal gennemføre tidkrævende høringer af UNHCR og andre internationale organisationer, hver gang udlændingelovgivningen skal ændres, kan det reelt komme til at betyde, at Folketinget ikke selv bestemmer udviklingen på området.

Jeg vil også gerne pege på en anden væsentlig grund til, at jeg ikke har fundet det nødvendigt at høre UNHCR og andre internationale organisationer. Vi har jo allerede kontrolmekanismer, der sikrer, at de internationale forpligtelser bliver overholdt i praksis. Således vil domstolene og de administrative myndigheder ved behandling af konkrete enkeltsager bruge konventionerne. Den borger, der mener, at de danske myndigheder har handlet i strid med internationale konventioner ved behandlingen af hans eller hendes konkrete sag, vil således kunne få en sag herom prøvet ved domstolene. Jeg må her også understrege, at de administrative myndigheder har pligt til at iagttage Danmarks internationale forpligtelser ved behandlingen af enkeltsager. Jeg må også nævne, at Folketingets respektive udvalg naturligvis har mulighed for at anmode om et ministeriums vurdering af et lovforslags forenelighed med internationale konventioner.

Det har da også været tilfældet i forhold til behandlingen af de verserende forslag L 59 om ændring af udlændingeloven m.v. og L 60 om forslag til en integrationslov.

Lad mig her kort opridse regeringens begrundelse for, at integrationslovforslaget er foreneligt med flygtningekonventionen.

Der har været rejst to spørgsmål i den forbindelse. Det første spørgsmål angår introduktionsydelsen. Spørgsmålet, der har været rejst, er, om introduktionsydelsen stemmer overens med artikel 23 i flygtningekonventionen. Det andet spørgsmål, der har været rejst, angår artikel 26 i flygtningekonventionen. Der spørges, om det er foreneligt med denne bestemmelse i flygtningekonventionen, at det som udgangspunkt vil få konsekvenser for adgangen til at modtage introduktionsydelse, hvis udlændingen afbryder sit introduktionsprogram ved at flytte til en anden kommune under integrationsforløbet.

Det første spørgsmål om introduktionsydelsen knytter sig som nævnt til artikel 23 i flygtningekonventionen.

§ 6, stk. 2, ophæves som konsekvens af ændringsforslag nr. 6. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette ændringsforslag.

Til nr. 4

Ændringsforslaget er udtryk for en udbygning og styrkelse af det frivillighedsprincip, der er fastsat i lovforslagets § 8, hvorefter kommunalbestyrelserne inden for et amt skal søge at indgå en frivillig aftale om, i hvilke kommuner det antal flygtninge, der er fastsat i amtskvoterne, skal boligplaceres.

Ændringsforslaget giver kommuneforeningerne øgede muligheder for at tage hensyn til eventuelle særlige forhold, der måtte gøre sig gældende i de enkelte amter og i Københavns og Frederiksberg Kommuner, og til de enkelte amters og Københavns og Frederiksbergs Kommuners ønsker og muligheder.

Med ændringsforslaget vil amtskvoterne i endnu højere grad kunne anvendes som et planlægningsinstrument, der sikrer kommunerne afgørende indflydelse på den lokale fordeling af flygtninge.

Ændringsforslagets stk. 1 indebærer, at kommuneforeningerne i hvert amt og Københavns og Frederiksberg Kommuner skal søge at indgå en frivillig aftale om boligplaceringen af det antal flygtninge, der er fastsat i landstallet i medfør af § 6, i de enkelte amter og Københavns og Frederiksberg Kommuner i hvert af de kommende tre år (aftalte amtskvoter). Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden den 1. juni hvert år.

Hvis landstallet ændres i medfør af § 6, 2. pkt., skal kommuneforeningerne i hvert amt og i Københavns og Frederiksberg Kommuner efter stk. 2 ligeledes søge at indgå en aftale. Dette gælder, uanset om der har været indgået aftale på baggrund af det oprindeligt fastsatte landstal. Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden for en af Udlændingestyrelsen fastsat frist på normalt ikke mindre end 6 uger fra datoen for ændringen af landstallet.

Gives der ikke meddelelse om indgåelse af aftale efter stk. 1 til Udlændingestyrelsen inden den 1. juni, skal Udlændingestyrelsen efter stk. 3 inden den 15. juni i det pågældende år fastsætte det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte amter og i Københavns og Frederiksberg Kommuner (fastsatte amtskvoter).

Udlændingestyrelsen skal efter stk. 4 ligeledes fastsætte amtskvoterne, hvis der er sket ændringer af landstallet og kommuneforeningerne i hvert amt og Københavns og Frederiksberg Kommuner ikke har givet meddelelse om aftale efter stk. 2. Fastsættelsen af amtskvoterne skal ske snarest muligt og senest inden 30 dage efter udløbet af den i stk. 2 nævnte frist på 6 uger fra datoen fra ændringen af landstallet.

Efter stk. 5 kan de af Udlændingestyrelsen fastsatte amtskvoter, jf. stk. 3 og 4, ændres af Udlændingestyrelsen, hvis forholdene gør det nødvendigt. Der kan ikke i medfør af denne bestemmelse ske ændringer af aftalte amtskvoter eller ændringer i amtskvoterne som følge af ændringer i landstallet. Der vil således kun kunne foretages ændringer i fastsatte amtskvoter inden for rammerne af det fastsatte landstal.

Til nr. 5

§ 8 vedrører kommunalbestyrelsernes adgang til at aftale kommunekvoter. Ordningen for kommunalbestyrelsernes aftaleindgåelse og for Udlændingestyrelsens mulighed for at fastsætte kommunekvoter, hvis der ikke er indgået aftale, svarer til de foreslåede regler vedrørende amtskvoter. Der henvises derfor til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 4.

Ændringsforslaget er overvejende af redaktionel karakter, så det i systematisk henseende svarer til reglerne om amtskvoter. Der foreslås således ikke egentlige indholdsmæssige ændringer i forhold til lovforslaget.

Til nr. 6

Ændringsforslaget samler bemyndigelsesbestemmelserne i lovforslagets § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, § 8, stk. 3, og § 9, stk. 2, i én paragraf.

Til nr. 7

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 5 og 6.

Til nr. 8

Formålet med ændringsforslaget er at sikre personer, der er omfattet af loven, ret til at vælge bopælskommune, uden at deres introduktionsydelse derved nedsættes eller ophører. For at opfylde dette formål bør lovforslagets § 32 ligeledes udgå. Forslagsstillerne har under ændringsforslag nr. 9 foreslået, at kapitlerne 5-7, hvori § 32 indgår, udgår. Skulle nærværende ændringsforslag blive vedtaget, men ikke ændringsforslag nr. 9, vil forslagsstillerne til lovforslagets 3. behandling stille ændringsforslag om, at § 32 udgår.

Til nr. 9

Ændringsforslaget har til formål at sikre, at personer, der er omfattet af loven, stilles på samme måde som personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Såfremt ændringsforslaget vedtages, vil forslagsstillerne til lovforslagets 3. behandling stille ændringsforslag om de nødvendige konsekvensrettelser i lovforslagets øvrige kapitler.

Til nr. 10

Med ændringsforslaget sikres det, at integrationsrådene nedsættes gennem direkte, demokratiske valg. Som bl.a. påpeget af Nævnet for Etnisk Ligestilling i notat af 4. maj 1998 til Folketingets Retsudvalg virker det på baggrund af tendensen i den sociale lovgivning til øget brugerindflydelse helt uigennemtænkt, at der samtidig ved dette lovforslag sker en indskrænkning af de etniske minoriteters muligheder for at vælge egne repræsentanter til de lokale integrationsråd.

Ændringsforslaget er udformet med udgangspunkt i bestemmelserne om valg af ældreråd i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, ligesom de nærmere regler for, hvordan valget skal afholdes, vil kunne tage udgangspunkt i Socialministeriets vejledning om etablering af ældreråd.

Til nr. 11

Forslagsstillerne finder, at det optimale er, at integrationsrådene vælges ved direkte, demokra-tiske valg, sådan som det fremgår af ændrings-forslag nr. 10. Alternativt kan forslagsstillerne acceptere, at det bliver op til kommunalbestyrel-serne i de enkelte kommuner at afgøre, om inte-grationsrådet skal vælges direkte eller udpeges af kommunalbestyrelsen.

Til nr. 12 og 14

Formålet med ændringsforslagene er at sikre, at alle afgørelser efter loven kan påklages af de personer, der er omfattet af loven.

Til nr. 13

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 4, 5 og 6.

Til nr. 15 og 16

Ved ændringsforslaget korrigeres henvisningerne i § 58, stk. 3 og 4.

Til nr. 17

Ændringsforslaget er en konsekvensændring som følge af den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 8, i forslag nr. L 115 til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Klage over afgørelser om personlig og praktisk hjælp m.v.) fremsat af socialministeren den 10. juni 1998.

Ved § 1, nr. 8, i forslag nr. L 115 til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Klage over afgørelser om personlig og praktisk hjælp m.v.) indsættes i § 133, stk. 2, i lov om social service efter »§ 40, stk. 2, nr. 1- 10,«: »§ 77, § 79«.

Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 8, om baggrunden for forslaget, at det i forbindelse med ændring af bistandsloven var en forudsætning, at der ikke skulle ændres ved statsrefusionen til udgifterne til hjælp til udlændinge, der har fået opholdstilladelse. Det fremgår endvidere, at § 133, stk. 2, blev udformet i overensstemmelse hermed, men at bestemmelsen ikke fuldt ud blev gennemført. Bestemmelserne om særlig personlig hjælp i §§ 77 og 79 til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne burde således have været medtaget.

Ved § 1, nr. 8, i lovforslaget sker der således en videreførelse af den hidtidige finansiering af bistandslovens § 48, stk. 4, om personlig medhjælp og kontaktpersoner til døvblinde.

Til nr. 18

Integrationslovforslaget er det første forslag til en samlet lovgivning på integrationsområdet, og forslaget indeholder en række nye tiltag i forhold til de gældende regler. Det vil på den baggrund være hensigtsmæssigt, at der, når loven har været i kraft i nogle år, foretages en nærmere evaluering af virkningerne af loven. Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse, hvorefter det påhviler indenrigsministeren at fremsætte forslag for Folketinget til revision af loven inden udgangen af folketingsåret 2002-2003.

Lissa Mathiasen (S) fmd. Per Kaalund (S) Dorte Bennedsen (S) Else Marie Mortensen (S)

Jan Petersen (S) Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD) Elisabeth Arnold (RV)

Søren Søndergaard (EL) Birthe Rønn Hornbech (V) Inge Dahl-Sørensen (V)

Karen Rønde (V) Tom Behnke (FP) Bendt Bendtsen (KF) Pernille Sams (KF)

Peter Skaarup (DF) Jann Sjursen (KRF)

Artikel 23 i flygtningekonventionen bestemmer, at flygtninge, der har opnået opholdstilladelse i henhold til konventionen, skal have samme behandling som et lands egne statsborgere med hensyn til offentlig hjælp og understøttelse.

Til det spørgsmål vil jeg gerne først understrege, at det, vi foreslår, kun angår de første tre år, efter at en udlænding er anerkendt som flygtning her i landet. Herefter betragtes disse flygtninge ikke længere som nyankomne udlændinge og udgør derefter ikke i forhold til den almindelige sociale lovgivning nogen særlig gruppe. En flygtning vil således efter de første tre år modtage kontanthjælp og andre ydelser efter den sociale lovgivning under samme betingelser som andre borgere her i landet.

Synspunktet bag regeringens forslag er, at flygtninge som nyankomne udlændinge ikke kan sammenlignes med nogen anden gruppe af borgere her i landet under de første tre års ophold. Det giver således ikke nogen mening at behandle sådanne nyankomne udlændinge som almindelige kontanthjælpsmodtagere.

Vi har jo måttet erkende, at den hidtidige integrationsindsats ikke har været tilstrækkelig målrettet mod at hjælpe nyankomne udlændinge - herunder flygtninge - til at blive ydende medlemmer af det danske samfund på lige fod med andre borgere her i landet. Det er det, som vi med integrationslovforslaget vil rette op på. Derfor foreslår vi, at flygtninge og andre nyankomne udlændinge de første tre år modtager et særligt tilrettelagt introduktionsprogram, der i forhold til den enkeltes evner og behov tilgodeser hensynet til en effektiv integration her i landet på den bedst mulige måde. Den særlige introduktionsydelse skal ses på denne baggrund.

Nyankomne flygtninge og andre nyankomne udlændinge udgør en særlig gruppe, der ikke som gruppe kan sammenlignes med almindelige kontanthjælpsmodtagere. Der er derfor ikke nogen nødvendig sammenhæng mellem niveauet for introduktionsydelsen og niveauet for den almindelige kontanthjælpssats. En modtager af statens uddannelsesstøtte modtager eksempelvis heller ikke et beløb, der svarer til den almindelige kontanthjælpssats. Unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år modtager som et andet eksempel heller ikke den almindelige kontanthjælp, men en kontanthjælp, der er afpasset efter denne særlige gruppes behov. Disse to nævnte persongrupper modtager en ydelse, som er lavere end den almindelige introduktionsydelse. Også det understreger, at vi taler om en særlig gruppe, der ikke efter regeringens opfattelse bør behandles som almindelige kontanthjælpsmodtagere.

Det viser sig også på et andet punkt, nemlig derved, at der ved indtægter fra deltidsbeskæftigelse ikke - som det er tilfældet med kontanthjælpsmodtagere - sker en reduktion af introduktionsydelsen krone for krone, men alene sker en forholdsmæssig reduktion. På denne måde er der i ordningen indbygget et øget incitament for den enkelte nyankomne udlænding til at søge at opnå indtægter ved beskæftigelse som supplement til introduktionsydelsen.

Endelig vil jeg pege på, at de nyankomne udlændinge ud over introduktionsydelsen efter lovforslaget tilbydes en række ydelser. Programmet indeholder således et kursus i samfundsforståelse, intensiv danskundervisning og aktivering. Den samlede værdi af ydelserne er på ingen måde lavere end værdien af de ydelser, der gives til personer, som er omfattet af reglerne om kontanthjælp.

Det andet spørgsmål, der er rejst, angår som nævnt flygtningekonventionens artikel 26.

Efter flygtningekonventionens artikel 26 skal Danmark give flygtninge, der lovligt befinder sig inden for Danmarks område, samme ret til at vælge deres opholdssted og til frit at bevæge sig inden for Danmarks område, som udlændinge i almindelighed har.

Og det er lige netop det, der er tilfældet - også efter en vedtagelse af integrationslovforslaget.

Efter lovforslaget behandles konventionsflygtninge således på nøjagtig samme måde som andre nyankomne udlændinge.

Det er rigtigt, at vi foreslår regler, der medfører, at det kan få konsekvenser, at en nyankommen udlænding afbryder sit introduktionsprogram ved at flytte til en anden kommune i de første tre år. Men disse regler gælder ikke kun nyankomne konventionsflygtninge. Reglerne gælder for alle nyankomne udlændinge. Der vil derfor gælde de samme regler for nyankomne flygtninge, som der gælder for nyankomne udlændinge i almindelighed.

De foreslåede regler er derfor ikke i strid med flygtningekonventionens artikel 26.

Spørgsmål 196

Kan ministeren bekræfte, at boligplaceringsopgaven er en ny kommunal opgave, og at kommunerne efter reglerne for det økonomiske samarbejde mellem staten og kommunerne har krav på, at staten fuldt ud dækker de kommunale merudgifter hertil?

Svar

Det er korrekt, at opgaven med boligplacering af flygtninge er en ny kommunal opgave. Efter reglerne for det økonomiske samarbejde mellem staten og kommunerne har kommunerne krav på, at staten fuldt ud dækker de kommunale merudgifter hertil.

For de fleste kommuner må det forventes, at udgifterne til boligplacering af flygtninge hovedsageligt vil bestå i administrative udgifter i forbindelse med at fremskaffe boliger og indgå aftaler om boliganvisning i det eksisterende byggeri. Disse udgifter kompenseres af grundtilskuddet efter lovforslagets § 45, stk. 5.

Med henblik på at sikre, at også kommuner med særligt høje boligplaceringsudgifter ydes fuld kompensation for merudgifterne, vil der blive afsat en særlig tilskudspulje.

Spørgsmål 197

Kan ministeren bekræfte, at der vil blive afsat en lånedispensationspulje til kommunerne, så der gives mulighed for dispensation til lånefinansiering af grundkapitalen i alment boligbyggeri ved bosætning af flygtninge?

Svar

Ja.

Spørgsmål 198

Kan ministeren bekræfte, at Indenrigsministeriet vil udvide den nuværende låneadgang ved køb af boliger til placering af flygtninge til 100 pct. af ejendommens værdi?

Svar

Efter lovforslagets § 13 kan kommunalbestyrelsen erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen med henblik på gennem udlejning til beboelse at medvirke til en bedre fordeling af udlændinges bosætningsmuligheder på landsplan, regionalt plan og lokalt i kommunen.

Bestemmelsen er - bortset fra en præcisering af, at kommunen kun kan erhverve, indrette og leje ejendomme i kommunen - en overførsel af lov nr. 465 af 30. juni 1993 om kommunernes adgang til at erhverve boliger for at fremme udlændinges integration.

Det kan bekræftes, at det er hensigten at udvide den nuværende låneadgang ved køb af boliger til placering af flygtninge til 100 pct. af ejendommens værdi.

Spørgsmål 199

Kan ministeren bekræfte, at man vil afsætte en central pulje til kommuner med særligt høje udgifter til boligplacering af flygtninge, samt oplyse puljens størrelse?

Svar

Indenrigsministeriet vil ved aktstykkeansøgning søge om Finansudvalgets tilslutning til udmøntning af en pulje til kommuner med særligt høje udgifter til boligplacering af flygtninge. Der vil blive søgt afsat en pulje på 32 mio. kr. i årene 1999-2000.

For perioden efter år 2000 vil puljen blive fastsat på finanslovene ud fra en vurdering af det konkrete behov for boligplacering af flygtninge, som ikke kan boligplaceres i almennyttigt byggeri og private udlejningsejendomme. Puljen oprettes som en flerårig bevilling med henblik på, at mindreforbrug i et bevillingsår overføres til disponering i kommende år. Under hensyn til, at formålet med puljen er at sikre, at kommuner med relativt høje udgifter ved bosætning af flygtninge kompenseres for disse udgifter, kan puljen forhøjes efter drøftelser med de kommunale parter, hvis der viser sig behov herfor.

Spørgsmål 200

Kan ministeren beskrive, hvordan puljen udmøntes og fordeles, herunder beskrive de kriterier, som anvendes for fordeling af tilskud?

Svar

Det er hensigten, at tilskud fra puljen til kommuner med særligt høje udgifter til boligplacering af flygtninge fordeles efter ansøgning efter på forhånd fastlagte kriterier. Som kriterier, der vil være relevante ved puljetildeling, kan nævnes

Antallet af boliger, som erhverves ved køb.

Det forventede antal boliger, som kommunen vil skulle tilvejebringe.

Sammensætningen af den eksisterende boligmasse i kommunen, herunder antallet af almennyttige boliger og antallet af boliger i indekslånefinansieret privat byggeri.

Kommunens muligheder for at tilvejebringe boliger i den eksisterende boligmasse ved udnyttelse af anvisningsret til ledige lejligheder i almennyttigt byggeri m.v. og udnyttelse af muligheden for køb af anvisningsret.

De konkrete kriterier for udmøntningen af puljen vil blive forhandlet med de kommunale parter.

Spørgsmål 201

Kan ministeren bekræfte, at kommuner, som har fået tilskud fra puljen til dækning af løbende udgifter, vil blive tilgodeset, således at tilskuddet kan fastholdes i en årrække?

Svar

Tilskud fra puljen gives efter dokumentation på baggrund af kriterier, som fastsættes efter nærmere drøftelse med de kommunale parter.

Det er korrekt, at fornyede ansøgninger om tilskud til dækning af løbende merudgifter forudsættes tilgodeset, således at tilskuddet kan fastholdes i en årrække.

Spørgsmål 202

Kan Indenrigsministeriet fremsende en vejledende opgørelse, såfremt Udlændingestyrelsen skal fordele det faktiske antal flygtninge pr. år i Danmark, hvor der er taget hensyn til indbyggertal og antallet af udlændinge i kommunen?

Svar

Efter lovforslaget kan indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om fastsættelse af amts- og kommunekvoter i forbindelse med boligplacering af flygtninge. Denne bemyndigelse vil blandt andet blive benyttet til at fastlægge de kriterier, som danner grundlag for amts- og kommunekvoterne, hvis der ikke skulle blive indgået fordelingsaftaler mellem kommuneforeningerne i hvert amt og Københavns og Frederiksberg Kommuner eller mellem kommunerne i et amt.

Det fremgår af bemærkningerne, at der i den forbindelse blandt andet skal tages hensyn til antallet af indbyggere i amtet/kommunen og antallet af indvandrere og flygtninge, der i forvejen bor i amtet/kommunen.

I vedlagte tabel er vist et regneeksempel for fordeling af flygtninge.

I regneeksemplet er forudsat, at boligplaceringsopgaven årligt omfatter 3.000 flygtninge. Fordelingen af flygtninge er fastsat ud fra to kriterier: 1) Amtets/kommunens andel af den samlede befolkning og 2) Amtets/kommunens andel af udenlandske statsborgere fra tredjelande, dvs. andre lande end de nordiske, EU-landene og Nordamerika.

Det bemærkes, at der er tale om et regneeksempel vedrørende fordeling af flygtninge. De kriterier, som skal danne grundlag for eventuelle amts- og kommunekvoter, vil blive fastsat i en kommende bekendtgørelse.

Regneeksempel vedrørende fordeling af flygtninge

Antal

flygtninge

årligt

Hele landet

3000

101 København

0

147 Frederiksberg

36

København

257

Frederiksborg

198

Roskilde

131

Vestsjælland

184

Storstrøm

186

Bornholm

38

Fyn

286

Sønderjylland

197

Ribe

156

Vejle

221

Ringkøbing

201

Århus

334

Viborg

191

Nordjylland

385

I alt

3000

Regneeksempel vedrørende fordeling af flygtninge

Amt

Kommune

Antal

flygtninge årligt

101 København

0

147 Frederiksberg

36

Kbh.

151 Ballerup

15

Kbh.

153 Brøndby

0

Kbh.

155 Dragør

11

Kbh.

157 Gentofte

52

Kbh.

159 Gladsaxe

30

Kbh.

161 Glostrup

9

Kbh.

163 Herlev

1

Kbh.

165 Albertslund

0

Kbh.

167 Hvidovre

10

Kbh.

0

Kbh.

171 Ledøje-Smørum

8

Kbh.

173 Lyngby-Tårbæk

37

Kbh.

175 Rødovre

13

Kbh.

181 Søllerød

25

Kbh.

183 Ishøj

0

Kbh.

185 Tårnby

27

Kbh.

187 Vallensbæk

7

Kbh.

189 Værløse

12

Fredr.

201 Allerød

18

Fredr.

205 Birkerød

13

Fredr.

207 Farum

0

Fredr.

208 Fredensborg-Hu

14

Fredr.

209 Frederikssund

9

Fredr.

211 Frederiksværk

4

Fredr.

213 Græsted-Gilleleje

18

Fredr.

215 Helsinge

15

Fredr.

217 Helsingør

17

Fredr.

219 Hillerød

16

Fredr.

221 Hundested

6

Fredr.

223 Hørsholm

20

Fredr.

225 Jægerspris

9

Fredr.

227 Karlebo

0

Fredr.

229 Skibby

6

Fredr.

231 Skævinge

5

Fredr.

233 Slangerup

6

Fredr.

235 Stenløse

11

Fredr.

237 Ølstykke

10

Roskil

251 Bramsnæs

9

Roskil

253 Greve

15

Roskil

255 Gundsø

13

Roskil

257 Hvalsø

6

Roskil

259 Køge

13

Roskil

261 Lejre

8

Roskil

263 Ramsø

9

Roskil

265 Roskilde

19

Roskil

267 Skovbo

12

Roskil

269 Solrød

17

Roskil

271 Vallø

9

Vestsj.

301 Bjergsted

7

Vestsj.

303 Dianalund

6

Vestsj.

305 Dragsholm

12

Vestsj.

307 Fuglebjerg

6

Vestsj.

309 Gørlev

6

Vestsj.

311 Hashøj

6

Vestsj.

313 Haslev

13

Vestsj.

315 Holbæk

13

Vestsj.

317 Hvidebæk

5

Vestsj.

319 Høng

7

Vestsj.

321 Jernløse

5

Vestsj.

323 Kalundborg

11

Vestsj.

325 Korsør

15

Vestsj.

327 Nykøbing-Rørvig

6

Vestsj.

329 Ringsted

10

Vestsj.

331 Skælskør

9

Vestsj.

333 Slagelse

3

Vestsj.

335 Sorø

13

Vestsj.

337 Stenlille

4

Vestsj.

339 Svinninge

4

Vestsj.

341 Tornved

6

Vestsj.

343 Trundholm

10

Vestsj.

345 Tølløse

7

Storstr.

351 Fakse

10

Storstr.

353 Fladså

7

Storstr.

355 Holeby

4

Storstr.

357 Holmegård

5

Storstr.

359 Højreby

4

Storstr.

361 Langebæk

6

Storstr.

363 Maribo

7

Storstr.

365 Møn

10

Storstr.

367 Nakskov

3

Storstr.

369 Nykøbing-Falster

12

Storstr.

371 Nysted

4

Storstr.

373 Næstved

25

Storstr.

375 Nørre-Alslev

8

Storstr.

377 Præstø

5

Storstr.

379 Ravnsborg

6

Storstr.

381 Rudbjerg

3

Storstr.

383 Rødby

5

Storstr.

385 Rønnede

7

Storstr.

387 Sakskøbing

8

Storstr.

389 Stevns

11

Storstr.

391 Stubbekøbing

7

Storstr.

393 Suså

8

Storstr.

394 Sydfalster

6

Storstr.

397 Vordingborg

16

Bornh.

401 Allinge-Gudhjem

8

Bornh.

403 Hasle

6

Bornh.

405 Nexø

8

Bornh.

407 Rønne

11

Bornh.

409 Åkirkeby

6

Fyn

421 Assens

8

Fyn

423 Bogense

6

Fyn

425 Broby

6

Fyn

427 Egebjerg

9

Fyn

429 Ejby

9

Fyn

431 Fåborg

15

Fyn

433 Glamsbjerg

6

Fyn

435 Gudme

6

Fyn

437 Hårby

5

Fyn

439 Kerteminde

11

Fyn

441 Langeskov

6

Fyn

443 Marstal

3

Fyn

445 Middelfart

15

Fyn

447 Munkebo

4

Fyn

449 Nyborg

6

Fyn

451 Nørre-Åby

5

Fyn

461 Odense

53

Fyn

471 Otterup

10

Fyn

473 Ringe

10

Fyn

475 Rudkøbing

5

Fyn

477 Ryslinge

6

Fyn

479 Svendborg

22

Fyn

481 Sydlangeland

4

Fyn

483 Søndersø

11

Fyn

485 Tommerup

8

Fyn

487 Tranekær

3

Fyn

489 Ullerslev

5

Fyn

491 Vissenbjerg

6

Fyn

493 Ærøskøbing

4

Fyn

495 Ørbæk

6

Fyn

497 Årslev

8

Fyn

499 Årup

5

Sønde.

501 Augustenborg

6

Sønde.

503 Bov

10

Sønde.

505 Bredebro

4

Sønde.

507 Broager

6

Sønde.

509 Christiansfeld

8

Sønde.

511 Gram

3

Sønde.

513 Gråsten

5

Sønde.

515 Haderslev

18

Sønde.

517 Højer

3

Sønde.

519 Lundtoft

6

Sønde.

521 Løgumkloster

5

Sønde.

513 Nordborg

12

Sønde.

525 Nørre-Rangstrup

10

Sønde.

527 Rødding

11

Sønde.

529 Rødekro

10

Sønde.

531 Skærbæk

7

Sønde.

533 Sundeved

5

Sønde.

535 Sydals

6

Sønde.

537 Sønderborg

16

Sønde.

539 Tinglev

10

Sønde.

541 Tønder

8

Sønde.

543 Vojens

15

Sønde.

545 Åbenrå

12

Ribe

551 Billund

7

Ribe

553 Blåbjerg

6

Ribe

555 Blåvandshuk

4

Ribe

557 Bramming

12

Ribe

559 Brørup

6

Ribe

561 Esbjerg

39

Ribe

563 Fanø

3

Ribe

565 Grindsted

14

Ribe

567 Helle

8

Ribe

569 Holsted

4

Ribe

571 Ribe

17

Ribe

573 Varde

13

Ribe

575 Vejen

12

Ribe

577 Ølgod

11

Vejle

601 Brædstrup

7

Vejle

603 Børkop

10

Vejle

605 Egtved

14

Vejle

607 Fredericia

26

Vejle

609 Gedved

9

Vejle

611 Give

13

Vejle

613 Hedensted

15

Vejle

615 Horsens

25

Vejle

617 Jelling

5

Vejle

619 Juelsminde

14

Vejle

621 Kolding

30

Vejle

623 Lunderskov

5

Vejle

625 Nørre-Snede

6

Vejle

627 Tørring-Uldum

11

Vejle

629 Vamdrup

6

Vejle

631 Vejle

27

Ringk.

651 Aulum-Haderup

6

Ringk.

653 Brande

5

Ringk.

655 Egvad

8

Ringk.

657 Herning

35

Ringk.

659 Holmsland

4

Ringk.

661 Holstebro

30

Ringk.

663 Ikast

10

Ringk.

665 Lemvig

17

Ringk.

667 Ringkøbing

12

Ringk.

669 Skjern

12

Ringk.

671 Struer

15

Ringk.

673 Thyborøn-Harbo

5

Ringk.

675 Thyholm

4

Ringk.

677 Trehøje

9

Ringk.

679 Ulfborg-Vemb

6

Ringk.

681 Videbæk

11

Ringk.

683 Vinderup

7

Ringk.

685 Åskov

5

Århus

701 Ebeltoft

11

Århus

703 Galten

8

Århus

705 Gjern

7

Århus

707 Grenå

13

Århus

709 Hadsten

10

Århus

711 Hammel

9

Århus

713 Hinnerup

11

Århus

715 Hørning

8

Århus

717 Langå

6

Århus

719 Mariager

8

Århus

721 Midt-Djurs

7

Århus

723 Nørhald

9

Århus

725 Nørre-Djurs

6

Århus

727 Odder

15

Århus

729 Purhus

7

Århus

731 Randers

36

Århus

733 Rosenholm

9

Århus

735 Rougsø

7

Århus

737 Ry

10

Århus

739 Rønde

5

Århus

741 Samsø

4

Århus

743 Silkeborg

35

Århus

745 Skanderborg

15

Århus

747 Sønderhal

8

Århus

749 Them

6

Århus

751 Århus

65

Viborg

761 Bjerringbro

12

Viborg

763 Fjends

8

Viborg

765 Hanstholm

5

Viborg

767 Hvorslev

6

Viborg

769 Karup

6

Viborg

771 Kjellerup

12

Viborg

773 Morsø

22

Viborg

775 Møldrup

7

Viborg

777 Sallingsund

5

Viborg

779 Skive

16

Viborg

781 Spøttrup

8

Viborg

783 Sundsøre

7

Viborg

785 Sydthy

10

Viborg

787 Thisted

26

Viborg

789 Tjele

8

Viborg

791 Viborg

27

Viborg

793 Ålestrup

7

Nordj.

801 Arden

7

Nordj.

803 Brovst

7

Nordj.

805 Brønderslev

17

Nordj.

807 Dronninglund

15

Nordj.

809 Farsø

7

Nordj.

811 Fjerritslev

8

Nordj.

813 Frederikshavn

29

Nordj.

815 Hadsund

9

Nordj.

817 Hals

11

Nordj.

819 Hirtshals

12

Nordj.

821 Hjørring

27

Nordj.

823 Hobro

8

Nordj.

825 Læsø

2

Nordj.

827 Løgstør

7

Nordj.

829 Løkken-Vrå

8

Nordj.

831 Nibe

7

Nordj.

833 Nørager

6

Nordj.

835 Pandrup

10

Nordj.

837 Sejlflod

9

Nordj.

839 Sindal

10

Nordj.

841 Skagen

13

Nordj.

843 Skørping

8

Nordj.

845 Støvring

11

Nordj.

847 Sæby

15

Nordj.

849 Åbybro

10

Nordj.

851 Ålborg

100

Nordj.

861 Års

11

I alt

3000

Henvendelsen fra Landsorganisationen i Danmark

Landsorganisationen i Danmark

Rosenørns Allé 12

1634 København V

Den 15. juni 1998

Folketingets Retsudvalg

Christiansborg

1240 København K

Supplerende bemærkninger til høringssvar til integrationslovene

LO afgav i forbindelse med L 155 (integra-tionsloven) og L 154 (lov om ændring af udlæn-dingeloven, straffeloven og ægteskabsloven) et høringssvar.

De bemærkninger, som LO havde til de to lov-forslag, er stadig aktuelle i forbindelse med be-handlingen af L 59 og L 60. Herudover har LO følgende supplerende bemærkninger.

Med hensyn til aktiveringen i introduktions-programmet er det positivt, at der lægges op til mere fleksible og individuelle ordninger. Det er dog stadig et problem, at det hverken er muligt at tilbyde aktivering i form af jobtræning med løn-tilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere eller ordninger med jobrotation.

Herudover bør det understreges, at LO er be-tænkelige over for introduktionsydelsens ni-veau, begrænsningen i den frie bosætningsret, indgrebet mod arrangerede ægteskaber og ind-grebet mod asylansøgernes ret til at indgå ægte-skab, mens de afventer asyl.

Endelig er det væsentligt at nævne, at den eks-pertise, som Dansk Flygtningehjælp besidder, i videst muligt omfang bør anvendes i det fortsatte integrationsarbejde, og at Dansk Flygtninge-hjælp fortsat bør eksistere som institution. Der bør i forbindelse med omstillinger etableres en overgangsordning eller omstillingsordning, som giver medarbejderne de bedste betingelser for fortsat fuld beskæftigelse.

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 23. juni 1998

Betænkning

Over

Forslag til lov om integration af udlændinge i Danmark

(integrationslov)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til indenrigsministeren, som denne har besvaret dels skriftligt, dels mundtligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål og indenrigsministerens svar herpå samt henvendelsen fra Landsorganisationen i Danmark er optrykt som bilag til betænkningen.

I udvalgets behandling af lovforslaget er også indgået materiale fra udvalgets behandling af det tilsvarende lovforslag i folketingsåret 1997-98,

1. samling (L 155).

Udvalget har endvidere afholdt en intern høring om lovforslaget.

Endelig har udvalget modtaget skriftlige og/ eller mundtlige henvendelser fra

Birkerød-Farum Sprogskole,

Dansk Flygtningehjælp,

Det Danske Center for Menneskerettigheder,

Morten Ejrnæs m.fl.,

Henriksen, Jan,

Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere,

Landsorganisationen i Danmark,

Nævnet for Etnisk Ligestilling,

OASIS, RCT-Jylland og CEPAR,

Rådet for Etniske Minoriteter og

Stiftsudvalget for Flygtningearbejde i Københavns Stift.

Der af af indenrigsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af indenrigsministeren under nr. 3-7, 13 og 15-18 stillede ændringsforslag.

Mindretallet finder, at der med integrationsloven er taget et vigtigt skridt i retning af en forbedret integration af udlændinge i Danmark. Med inddragelse af kommunerne i løsningen af integrationsopgaven og med de øgede muligheder, loven stiller til rådighed, er der skabt bedre muligheder for, at nyankomne udlændinge lærer dansk, får beskæftigelse på arbejdsmarkedet og i det hele introduceres i det danske samfund. Integrationsloven vil på den måde også medvirke til en forebyggelse af boligsociale problemer. Efter mindretallets opfattelse vil der imidlertid være behov for yderligere initiativer på det område. Mindretallet opfordrer derfor regeringen til at arbejde videre med disse spørgsmål og fremkomme med konkrete initiativer på dette område. Regeringen bør i den forbindelse undersøge, hvorledes det sikres, at der ikke ved et uhensigtsmæssigt bosætningsmønster sker en urimelig nedslidning af bestemte boligområder.

Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) vil under en eventuel 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil stemme for de af indenrigsministeren under nr. 3-7, 13 og 15-18 stillede ændringsforslag.

Dette standpunkt findes mest hensigtsmæssigt, efter at regeringens chef, statsminister Poul Nyrup Rasmussen, efter ønske fra Det Radikale Venstre har beordret indenrigsministeren til at annullere et til mindretallet givet løfte om at stille et ændringsforslag om passende bolig som betingelse for at opnå familiesammenføring for indvandrere.

Det Radikale Venstre har lagt så megen vægt på, at løftet fra regeringen til Venstre og Det Konservative Folkeparti om at stille det nævnte ændringsforslag blev taget tilbage, at dette har udløst en regeringskrise. Mindretallet ønsker derfor at afvente resultatet af 2. behandling og afstemningerne om ændringsforslagene, før der tages endelig stilling til afstemningen ved en eventuel 3. behandling.

Om forløbet af forhandlingerne med regeringen henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 8 og 12 til lovforslag nr. L 59.

Mindretallet har lagt megen vægt på at se de to lovforslag i sammenhæng og i sammenhæng med de af regeringen afgivne løfter til Venstre og Det Konservative Folkeparti, nu kun delvis udmøntet i stillede ændringsforslag.

Mindretallet finder, at en vellykket integration forudsætter, at der er styr på tilstrømningen af udlændinge. Manglende styr på tilstrømningen vanskeliggør kommunernes tilrettelæggelse af integrationen.

Mindretallet ønsker ikke mindst, at der tages hul på en egentlig indvandrerpolitik.

Mindretallet finder, at indvandrere i højere grad skal kunne forsørge sig selv og selv skal kunne finde passende bolig, og at det generelt i højere grad skal kræves, at indvandrerne kan klare sig selv.

Mindretallet ønsker den humanitære profil i flygtningepolitikken skærpet. Danmark er ikke et indvandrerland. Det er flygtningene, der skal hjælpes, og først og fremmest i deres nærområder.

Mindretallet henstiller til regeringen, at der i hvert fald på europæisk plan findes en fælles flygtningedefinition, og at der på europæisk plan og i international sammenhæng nu arbejdes målrettet for, at langt flere asylsøgere, der har fået afslag på anmodning om opholdstilladelse, kan modtages af hjemlandet. Det er stærkt utilfredsstillende, at der fortsat er lande, der ikke vil modtage egne statsbogere, og mindretallet finder, at der bør være en langt mere konsekvent sammenhæng mellem Danmarks flygtningepolitik og ulandspolitikken. Flygtningeproblemer bør først og fremmest løses så tæt på hjemlandet som muligt, og ulandsstøtten bør inddrages i de lande, der nægter at tage egne statsborgere tilbage.

Mindretallet lægger vægt på, at der gennemføres en langt mere målrettet kontrol med dem, der forsøger at misbruge reglerne om opholdstilladelse, og at kursen mod kriminelle udlændinge skærpes betragteligt. Sådanne stramninger er en afgørende forudsætning for den folkelige forståelse for den samlede udlændingepolitik.

Mindretallet ønsker at påpege, at udvalgsarbejdet har vist, at praksis ved tildeling af opholdstilladelser på visse områder er slækket, hvorfor flere opstramninger i lovforslag nr. L 59 har været helt nødvendige for alene at opfylde bestemmelsernes oprindelige ordlyd og hensigt.

Mindretallet finder det af afgørende betydning, at der ikke igen bliver slækket på praksis, og forventer, at indenrigsministeren løbende fører kontrol med, at dette ikke sker.

Mindretallet har bemærket, at de økonomiske ordninger er konstrueret på en sådan måde, at både kommuner og udlændinge tilskyndes til at gennemføre integrationen hurtigst muligt. I den forbindelse understeger mindretallet ministerens svar på spørgsmål nr. 196-201 optrykt som bilag til betænkningen.

Mindretallet har endvidere bemærket, at ændringsforslag nr. 4 og 5 understreger, at kommunerne får mulighed for selv at aftale en fordeling af udlændinge. Der henvises i øvrigt til den vejledende fordelingsnøgle som svar på spørgsmål nr. 202, optrykt som bilag til betænkningen.

Et tredje mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de af dette mindretal under nr. 1, 2, 8-10, subsidiært nr. 11, og nr. 12 og det af indenrigsministeren under nr. 18 stillede ændringsforslag.

SF og Enhedslisten har foreslået titlen på loven ændret til lov om modtagelse af udlændinge. Denne ændring ville være gavnlig af to grunde

dels ville man med denne titel bedre beskrive, hvad loven drejer sig om,

dels ville man med denne titel kunne sige, at den egentlige lov om integration udarbejdes senere.

Det har flere gange i forløbet været nævnt, at integrationsloven ikke forholder sig til, hvad man mener med integration, og det har ikke været muligt at få regeringen til at indarbejde nogle af de vigtige forudsætninger for en vellykket integration i loven. Her tænkes blandt andet på krav om gensidig respekt og forståelse samt krav om ligebehandling.

Integrationsloven bliver til på et tidspunkt, hvor mange erfaringer kunne uddrages. Indenrigsministeriets udvalg om integration har udarbejdet en betænkning efter 2 års arbejde, hvori en lang række forudsætninger for en vellykket integration opridses. Disse forudsætninger glimrer ved deres totale fravær i regeringens integrationslov.

Som supplement til udvalgets arbejde har Arbejdsministeriet udarbejdet en redegørelse om etnisk diskrimination på arbejdsmarkedet, og Centeret for Alternativ Samfundsanalyse (CA-SA) har udarbejdet en række rapporter om problemerne for de etniske minoriteter på det danske arbejdsmarked. Derudover har en række indvandrerorganisationer rejst spørgsmålet om udlændinges medbragte kvalifikationer og disses »oversættelse« til dansk brug.

Endelig afventes en rapport om erfaringerne med den kommunale integration af bosnierne. Denne ventes i 1999.

Meningen med loven har været at kombinere en integrationsindsats med en given efter for højrefløjens fremmedfjendske holdninger. Resultatet af dette vil altid være, at integrationsindsatsen taber.

Loven har været kritiseret for at komme i konflikt med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og med FN s konventioner om flygtninge, om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder samt om afskaffelse af alle former for racediskrimination.

En række danske organisationer - sidst LO - har rejst denne bekymring, og Dansk Flygtningehjælp og Det Danske Center for Menneskerettigheder efterlader mildest talt ikke megen tvivl om, at der i forslaget om integrationsydelse og bopælsbinding er et problem.

Da kritikken er så massiv, undrer det, at man ikke fra ministerens side har villet indhente en kommentar til lovforslaget fra UNHCR, Europarådet og FN, som evt. kunne afkræfte den sidste rest af tvivl. I stedet befinder Danmark sig som et af verdens rigeste lande med denne lov i en situation, hvor man er i tvivl om, hvorvidt man bryder med de internationale konventioner eller »bare« befinder sig på kanten.

Dette er ikke acceptabelt i en tid, hvor kampen for menneskerettigheder styrkes i blandt andet EU, og hvor Danmark skal være i forreste række for at kræve konventionerne respekteret. Med forslaget til integrationslov er Danmark svagere stillet i kritikken af andre staters overtrædelse af menneskerettighederne.

Dette mindretal ønsker lovforslaget til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Et fjerde mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at den årlige indstrømning af 5-6.000 nye asylansøgere ikke vil bremses i forbindelse med vedtagelse af de foreliggende lovforslag. Lovforslagene vil cementere udviklingen frem mod Danmark som et multietnisk samfund. Det er med andre ord en misforståelse, at lovforslaget, som ikke gør op med de grundlæggende skævheder i dansk udlændingepolitik, indeholder markante stramninger. Der lægges op til, at udlændingene hurtigere skal kunne opnå fuld integration i det danske samfund, og Dansk Folkeparti har den holdning, at flygtningene ikke skal integreres, men derimod hjemsendes, så snart forholdene i deres hjemlande atter tillader det. Familiesammenføringsforslagene ændrer reelt intet ved de nuværende lemfældige forhold. Boligproblematikken udgør et særligt problem for Dansk Folkeparti, idet Udlændingestyrelsen får kompetence til at opkøbe ejendomme i kommunerne. Om end kommunen efterfølgende opnår kompensation fra staten, vil forholdet alligevel med så stærk en kontantbetaler kunne medføre en unfair og urealistisk ejendomsvurdering, som vil medføre store prisstigninger på markedet. Forslaget præciserer, at den af kommunen anviste bolig skal være passende i forhold til de pågældende flygtninges behov. De i lovforslaget nævnte integrationsråd skal sammensættes på en sådan måde, at flertallet af medlemmerne skal være fra lokale flygtninge- og indvandrerforeninger og mindretallet danskere. Med andre ord tager regeringen altså her endnu et beklageligt skridt frem mod indførelse af et etnisk mindretalsflertalsstyre, forstået på den måde, at godt nok er udlændingene i Danmark stadig en mindre procentdel, men indflydelsesmæssigt fremtvinger regeringen, at de har et flertal til at kunne påvirke og lægge pres på danskerne.

Lovforslagenes undervisningsdel er helt uantagelig for Dansk Folkeparti og medfører danskundervisning på det niveau, som den enkeltes introduktionsprogram retter sig imod, og når denne undervisning er afsluttet, skal der udstedes et bevis for aktiv deltagelse. Hvis en udlænding har et særligt behov for det, skal kommunen tilbyde særskilt danskundervisning, hvis den fremmede af forskellige årsager ikke kan følge det ellers tilbudte danskundervisningsforløb. Dansk Folkeparti modsætter sig de foreslåede udgiftskrævende aktivitetsprogrammer, herunder virksomhedspraktik og de særligt tilrettelagte aktiviteter. Dansk Folkeparti modsætter sig tanken om en udgiftskrævende »individuel handlingsplan«, hvor tanken er, at der i hver enkelt kommune skal ansættes mandskab til at sammensætte handlingsplaner sammen med folk af højst forskelligt sprog, kultur og religion.

Dansk Folkeparti er overbevist om, at de byrder, der væltes over på kommunerne i forbindelse med en eventuel vedtagelse af lovforslagene, bliver uhyrlige. Regeringen mener, at der bliver tale om en samlet ekstraudgift på ca. en kvart milliard. Dansk Folkeparti tror ikke på dette niveau og frygter, at det bliver langt højere. Dansk Folkeparti har den holdning, at de 29,8 milliarder kroner, de fremmede i forvejen koster det danske samfund, allerede er mange gange højere end acceptabelt. Lovforslaget indeholder en »straf« for de flygtninge, der ikke ønsker at følge integrationsprogrammet, således at kommunalbestyrelsen kan nedsætte introduktionsydelsen til disse personer, dog kun med maksimalt 20 procent, som uden rimelig grund udebliver fra introduktionsprogrammet. Dansk Folkeparti har svært ved at forestille sig, hvad en sådan rimelig grund kan bestå af, så det må jo blive en vurderingssag, som med de hyppige antal fødsler, ferier, helligdage og lignende let kan udvikle sig til en speget affære for den enkelte kommunalbestyrelse. Dansk Folkeparti modsætter sig den del af programmet, der giver udlændingen ret til at få diverse udgifter dækket af kommunalbestyrelsen. Det gælder udgifter til transport, arbejdsredskaber, arbejdsbeklædning m.v. Kommunalbestyrelsen skal endvidere træde til med betaling af udgifter, såfremt flygtningen finder på at flytte til en anden kommune eller blot en anden adresse inden for den nuværende kommune for derved at forbedre sin egen boligsituation eller for at forbedre sine erhvervsmuligheder. Lignende goder får danskere ikke del i, hvilket Dansk Folkeparti finder er diskriminerende.

Propagandamæssigt vil loven, hvis den vedtages, medføre et forsøg på at påtvinge danskerne en holdning, der ikke er folkelig opbakning til.

Et femte mindretal (CentrumDemokraternes medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2-7 og 11-18 stillede ændringsforslag.

Et sjette mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de under nr. 3, 6 og 15-18 stillede ændringsforslag.

Med forslaget til integrationslov bliver Danmark gjort til et indvandrerland og vil med stormskridt bevæge sig direkte imod et multietnisk samfund, hvilket Fremskridtspartiet under ingen omstændigheder kan acceptere. Alene af den grund stemmer Fremskridtspartiet imod lovforslaget.

Lovforslaget betyder, at hele flygtningebegrebet med et snuptag fjernes. Betydningen af at være flygtning er, at man midlertidigt søger tilflugt et andet sted, indtil det kan lade sig gøre at vende hjem igen. Med det nye forslag fjernes flygtningebegrebet, idet flygtninge allerede fra den første dag, de betræder dansk jord, starter på et integrationsprogram med det klare mål at blive i Danmark resten af deres liv og kommende generationer. Det har aldrig være meningen med flygtningekonventionen. Meningen har altid været, at de pågældende flygtninge, straks det var muligt, skulle vende hjem og være med til at genopbygge deres land igen. Når Danmark med den nuværende lovgivning og nærværende lovforslag i særdeleshed gør alt, hvad der er muligt, for at flygtninge bliver i Danmark, er vi en stærkt medvirkende årsag til, at mange lande fortsætter et urimeligt styre, der undertrykker befolkningerne. Sagen er, at de flygtninge, som formår at forlade deres hjemland og komme helt til Danmark, er de stærkeste af flygtningene. De svageste er de flygtninge, der ikke formår at flygte fra hjemlandet, hvilket betyder, at alle de, der kunne ændre styret i deres land til det bedre, søger væk, og de svageste efterlades uden mulighed for at ændre på tingenes tilstand.

Fremskridtspartiet kan heller ikke acceptere, at udlændingeområdet, som i forvejen koster milliarder af kroner, skal tilføres yderligere penge, hvilket er en konsekvens af lovforslaget, som i sig selv vil betyde en merudgift på 320 mio. kr. om året plus 300 millioner kroner ekstra allerede det første år.

Fremskridtspartiet tager desuden stærkt afstand fra, at kommunerne fremover kan tvinges til at tage et vist antal flygtninge. Helt grotesk er det, at Udlændingestyrelsen uden nogen form for parlamentarisk kontrol egenhændigt kan sidde og tvangsfordele flygtninge til de forskellige kommuner. Fremskridtspartiet har den opfattelse, at kommunerne skal have lov til at sige stop for flere flygtninge, evt. for en kortere periode, og evt. ved først at foretage en folkeafstemning i kommunen. Hvis en kommune ikke ønsker at modtage flere flygtninge, bør det respekteres, uanset hvad årsagen er. Det er staten, der med sin lovgivning tillader antallet af udlændinge at komme ind i Danmark, og så må det også være op til staten at tage sig af de pågældende udlændinge og ikke blot kaste problemet videre til kommunerne.

Hvis lovforslaget kun omhandlede indvandrere, ville Fremskridtspartiet være langt mere positivt indstillet til det, idet det er rimeligt nok at stille krav til de udlændinge, som skal blive i Danmark resten af deres liv. Faktisk er det sådan, at kun ved at stille krav til indvandrere, kan man være sikker på, at de hurtigt bliver integreret i det danske samfund.

Men lovforslaget omhandler også flygtninge, og her er det, at Fremskridtspartiet må sige klart stop. Det kan ikke være rigtigt, at flygtninge skal gøres til indvandrere. De kan naturligvis få lov til at opnå beskyttelse, så længe det er nødvendigt, men den dag, hvor det er muligt at vende tilbage til hjemlandet, skal de gøre det.

Desuden indeholder lovforslaget en lang række klare urimeligheder, urimeligheder i form af positiv særbehandling af udlændinge i forhold til danske statsborgere. Positiv særbehandling af udlændinge er ikke rimeligt og vil alt andet lige bevirke, at den danske befolknings generelle syn på udlændinge bliver negativt, hvilket ikke er hensigtsmæssigt for de udlændinge, der opholder sig i Danmark.

Af urimeligheder kan nævnes, at lovforslaget åbner mulighed for, at udlændinge kan gå foran i boligkøen, selv om danskere måske har stået på venteliste i flere år. Udlændinge vil kunne deltage i frivillige aktiviteter, der anses for at have betydning for den pågældendes arbejdsmæssige situation, uden at det får konsekvenser for overførselsindkomsten, hvilket danskere ikke kan. Udlændinge kan efter lovforslaget få tilskud til samvær med deres børn. De kan få betalt rejser, når de skal på besøg. Desuden bliver der helt unødvendigt oprettet et råd for etniske minoriteter og et repræsentantskab for rådet.

Fremskridtspartiet er stærk modstander af, at regeringen på alle mulige måder falder på maven for de fremmede og indretter samfundet for deres skyld. De er her midlertidigt og skal naturligvis behandles ordentligt, mens de er her, men samfundet skal ikke ændres blot for at tækkes de fremmede.

Fremskridtspartiet skal i øvrigt henvise til de forslag, partiet har fremsat de senere år; det gælder f.eks.

1997-98

L 5 Ophævelse af valgret og valgbarhed for andre udlændinge end statsborgere fra nordiske lande og EU-lande.

L 115 Afskaffelse af de factostatus.

B 20 Ophævelse af særrettigheder for udlændinge.

B 21 Udvisning af kriminelle udlændinge.

B 79 Udlændingekontrakter.

B 91 Udvisning af kriminelle udlændinge og foranstaltninger over for udlændinge, der ikke vil medvirke til udsendelse.

B 93 Ophævelse af særrettigheder for udlændinge.

1996-97

L 37 Folkeafstemning om Danmarks udlændingepolitik.

L 42 Forlængelse af perioden for midlertidig opholdstilladelse.

L 65 Forbud mod omskæring af kvinder.

L 131 Ophævelse af valgret og valgbarhed for andre udlændinge end statsborgere fra nordiske lande og EU-lande.

L 272 Afskaffelse af de factostatus.

B 43 Udvisning af kriminelle udlændinge.

1995-96

L 47 Folkeafstemning om Danmarks udlændingepolitik.

L 49 Ophævelse af valgret og valgbarhed for andre udlændinge end statsborgere fra nordiske lande og EU-lande.

B 28 Udvisning af kriminelle udlændinge.

B 29 Stop for asyl til udlændinge, der er dødsdømt for terrorvirksomhed.

1993-94

L 33 Folkeafstemning om Danmarks udlændingepolitik.

B 16 Stop for yderligere flygtningebevillinger.

B 75 Udvisning af kriminelle udlændinge.

B 87 Stop for asyl til udlændinge, der er dødsdømt for terrorvirksomhed.

1992-93

L 103 Ophævelse af ikkenordiske statsborgeres valgbarhed og valgret.

B 20 Stop for yderligere flygtningebevillinger.

B 102 Stop for etablering af barakbyer til flygtninge.

1991-92

L 301 Ophævelse af valgbarhed og valgret for udlændinge.

B 16 Stop for yderligere flygtningebevillinger i 1991.

B 78 Stop for yderligere flygtningebevillinger i 1992

B 92 Ophævelse af særrettigheder for udlændinge.

Et syvende mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Dette mindretal vil stemme for de under nr. 1, 3-7, 9 og 11-18 stillede ændringsforslag.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Af et mindretal (SF og EL), tiltrådt af et mindretal (KRF)

Til titlen

1) Titlen affattes således

»Forslag

til

Lov om modtagelse af udlændinge«.

Af et mindretal (SF og EL), tiltrådt af et mindretal (CD)

Til § 1

2) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Med henblik på at opfylde samme formål som nævnt i stk. 1 gives alle udlændinge med lovligt ophold i Danmark, som måtte ønske det, mulighed for at blive omfattet af introduktionsprogrammerne, jf. kapitel 4.«

Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, CD, RV, FP og KRF)

Til § 6

3) Stk. 2 udgår.

Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, CD, RV og KRF)

Til § 7

4) Paragraffen affattes således

»§ 7. Kommuneforeningerne i hvert amt og Københavns og Frederiksberg Kommuner skal søge at aftale boligplaceringen inden for de enkelte amter og i Københavns og Frederiksberg Kommuner i hvert af de kommende tre år af det antal flygtninge, der er fastsat i landstallet, jf. § 6 (aftalte amtskvoter). Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden den 1. juni hvert år.

Stk. 2. Ændres landstallet for det indeværende kalenderår, jf. § 6, 2. pkt., skal kommuneforeningerne i hvert amt og Københavns og Frederiksberg Kommuner søge at indgå en ny aftale. Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden for en af Udlændingestyrelsen fastsat frist på normalt ikke mindre end 6 uger fra datoen for ændringen af landstallet.

Stk. 3. Har kommuneforeningerne i hvert amt og Københavns og Frederiksberg Kommuner ikke givet meddelelse om indgåelse af en aftale efter stk. 1 til Udlændingestyrelsen inden den 1. juni, fastsætter Udlændingestyrelsen inden den 15. juni i det pågældende år det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte amter og i Københavns og Frederiksberg Kommuner i hvert af de kommende tre år (fastsatte amtskvoter).

Stk. 4. Ændres landstallet for det indeværende kalenderår, og har kommuneforeningerne i hvert amt og Københavns og Frederiksberg Kommuner ikke givet meddelelse om aftale efter stk. 2, fastsætter Udlændingestyrelsen inden 30 dage efter udløbet af fristen i stk. 2 det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte amter og i Københavns og Frederiksberg Kommuner i det pågældende og de efterfølgende to år.

Stk. 5. De fastsatte amtskvoter efter stk. 3 og 4 kan ændres af Udlændingestyrelsen, hvis ændrede forhold gør det nødvendigt.«

Til § 8

5) Paragraffen affattes således

»§ 8. Kommunalbestyrelserne inden for et amt skal søge at aftale, i hvilke kommuner det antal flygtninge, der er aftalt eller fastsat i amtskvoterne, jf. § 7, stk. 1 og 3, skal boligplaceres i hvert af de kommende tre år (aftalte kommunekvoter). Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden den 10. september hvert år.

Stk. 2. Ændres de aftalte eller fastsatte amtskvoter for det indeværende kalenderår, jf. § 7, stk. 2, 4 og 5, skal kommunalbestyrelserne i hvert amt søge at indgå en ny aftale. Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden for en af Udlændingestyrelsen fastsat frist på normalt ikke mindre end 6 uger fra datoen for ændringen af amtskvoten.

Stk. 3. Har kommunalbestyrelserne inden for et amt ikke givet meddelelse om indgåelse af en aftale efter stk. 1 til Udlændingestyrelsen inden den 10. september, fastsætter Udlændingestyrelsen inden den 30. september i det pågældende år for hver kommune i amtet det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte kommuner i hvert af de kommende tre år (fastsatte kommunekvoter).

Stk. 4. Ændres de aftalte eller fastsatte amtskvoter for det indeværende kalenderår, og har kommunalbestyrelserne inden for et amt ikke givet meddelelse om aftale efter stk. 2, fastsætter Udlændingestyrelsen inden 30 dage efter udløbet af fristen i stk. 2 det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte kommuner i det pågældende år og de efterfølgende to år.

Stk. 5. De fastsatte kommunekvoter efter stk. 3 og 4 kan ændres af Udlændingestyrelsen, hvis ændrede forhold gør det nødvendigt.«

Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, CD, RV, FP og KRF)

Til § 9

6) Paragraffen affattes således

»§ 9. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om landstal, jf. § 6, om indgåelse af aftaler om amts- og kommunekvoter, jf. § 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 1 og 2, om fastsættelse af amts- og kommunekvoter, jf. § 7, stk. 3 og 4, og § 8, stk. 3 og 4, og om ændring af fastsatte amtskvoter, jf. § 7, stk. 5, og § 8, stk. 5.«

Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, CD, RV og KRF)

Til § 11

7) Henvisningen »jf. §§ 8-9« ændres til: »jf. § 8«.

Af et mindretal (SF og EL)

Til § 18

8) Paragraffen udgår.

Af et mindretal (SF og EL), tiltrådt af et mindretal (KRF)

Til kapitel 5-7

9) Kapitlerne 5-7 (§§ 25-41) udgår.

Af et mindretal (SF og EL)

Til § 42

Principalt

10) Stk. 3 og 4 affattes således

»Stk. 3. Integrationsrådet består af mindst syv medlemmer med bopæl i kommunen. Medlemmerne vælges ved direkte valg, og for hvert medlem vælges en stedfortræder. Alle udlændinge over 18 år, der har fast bopæl i kommunen, har valgret og er valgbare til integrationsrådet.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen sørger for, at der afholdes valg til integrationsrådet mindst hvert fjerde år, og fastsætter i samarbejde med integrationsrådet regler for, hvordan valget skal afholdes.«

Af et mindretal (SF og EL), tiltrådt af et mindretal (CD og KRF)

Subsidiært

11) Stk. 3 og 4 affattes således

»Stk. 3. Integrationsrådet består af mindst syv medlemmer med bopæl i kommunen. Kommunalbestyrelsen afgør, om integrationsrådet skal vælges ved direkte valg eller udpeges af kommunalbestyrelsen. Skal der foretages direkte valg, fastsætter kommunalbestyrelsen i samarbejde med integrationsrådet regler for, hvordan valget skal afholdes. Rådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Kommunalbestyrelsen fastsætter medlemstallet.

Stk. 4. Hvis medlemmerne af integrationsrådet skal vælges ved direkte valg, har alle udlændinge over 18 år med fast bopæl i kommunen valgret og er valgbare til rådet. Hvis medlemmerne skal udpeges af kommunalbestyrelsen, skal udpegningen ske blandt medlemmer af lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i kommunen. Endvidere skal der udpeges medlemmer blandt personer med tilknytning til arbejdsmarkedets parter, skolebestyrelser og lokale foreninger i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan udpege et eller flere medlemmer af rådet som repræsentanter for kommunen.«

Til § 53

12) Stk. 1 udgår.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, CD, RV og KRF)

13) I stk. 1 ændres »jf. §§ 7 og 9« til: »jf. §§ 7 og 8«.

Af et mindretal (SF og EL), tiltrådt af et mindretal (CD og KRF)

14) I stk. 2, der bliver stk. 1, udgår 2. pkt.

Af indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, CD, RV, FP og KRF)

Til § 58

15) I stk. 3 ændres »Lovens kapitler 3-6, 8 og 9« til: »Lovens kapitler 3-6, 9 og 10«.

16) I stk. 4 ændres »§ 63, nr. 2-6,« til: »§ 62, nr. 2-6,«.

Til § 64

17) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 133, stk. 2, indsættes efter »§ 40, stk. 2, nr. 1- 10,«: »§ 77, § 79«.

Af indenrigsministeren, tiltrådt af er flertal (udvalget med undtagelse af DF)

Ny paragraf

18) Efter § 66 indsættes som ny paragraf

»§ 01. Indenrigsministeren fremsætter forslag for Folketinget til revision af loven inden udgangen af folketingsåret 2002-2003.«

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1

I en lang række spørgsmål og henvendelser er indenrigsministeren blevet bedt om at uddybe integrationsdelen i lovforslaget. Blandt andet er tiltag, der kan føre til øget integration på arbejdsmarkedet blevet efterlyst, herunder fjernelse af de såkaldte barrierer. Indenrigsministeren har i en række svar gjort det klart, at dette ligger uden for lovforslagets formål. Ligeledes er lovforslaget af medlemmer af regeringspartierne blevet kaldt det, det reelt er, nemlig en modtagelov for udlændinge.

Forslagsstillerne mener, at man har den egentlige integrationslov til gode, og at titlen bør bringes i overensstemmelse med lovens indhold.

Til nr. 2

Formålet med ændringsforslaget er at give ikke blot nytilkomne udlændinge, men også andre udlændinge, der har opholdt sig her i landet i en periode uden tilbud om integrationsprogram, mulighed for, hvis de måtte ønske det, at blive omfattet af et integrationsprogram, således at de på samme måde som de nytilkomne udlændinge får bedre mulighed for at blive integreret i det danske samfund. Disse personer skal selvsagt ikke være omfattet af forslagene om boligplacering og tilsvarende, men alene de tilbud, som opregnes i kapitel 4, der giver bedre mulighed for integration.

Til nr. 3