1997 BTL 117 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSYNINGSPLIGT OG VISSE FORBRUGERFORHOLD INDEN FOR TELESEKTOREN, LOV OM TILDELING OG ANVENDELSE AF NUMMERRESSOURCER M.V., LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET, LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN OG LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN. (BEREGNING AF SAMTRAFIKPRISER M.V.) (STYRKET FORBRUGERBESKYTTELSE, ADGANG TIL INDGÅELSE AF TJENESTEUDBYDERAFTALER, LEJE AF FYSISKE INFRASTRUKTURSTRÆKNINGER M.V.) NR L 117 1997-98. 2. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalget spørgsmål og forskningsministerens svar herpå

Spørgsmål 2

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. juni 1998 fra Global One Communications A/S vedrørende ovennævnte lovforslag, jf. L 117 - bilag 5.

Svar

Global One Communications A/S kritiserer, at priserne for leje af faste kredsløb med det fremsatte lovforslag stiger 13%, idet fortjenesteprocenten hæves fra 12% til 25%.

Global One Communications A/S' bemærkninger relaterer sig til den tidligere udgave af lovforslaget, L 78, og til et tidligere oplæg til eventuel bekendtgørelsesudmøntning heraf.

Der er efterfølgende opnået enighed mellem partierne bag principaftalen om totalliberalisering af telesektoren om, at der ikke sker nogen ændring af den fortjenesteprocent, der kan medregnes ved beregning af prisen for leje af faste kredsløb. Den nuværende fortjenesteprocent på 12% fastholdes således for dette samtrafikprodukt.

Hermed er Global One Communications A/S' kritik imødekommet.

Spørgsmål 5

I hvilket omfang kan en abonnent bevare og bruge sit nummer, som abonnenten har haft i et teleselskab i tilælde af, at abonnenten vælger en anden tjenesteudbyder?

Svar

Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at det forudsættes, at der i de brancheaftaler, som lovforslaget lægger op til at der indgås mellem brancheaktørerne om den praktiske afvikling af samtrafikaftaler om tjenesteudbyderadgang, skal »aftales nærmere rammer for, hvordan der i praksis kan stilles telefonnumre til rådighed for de omhandlede abonnenter, herunder for i hvilket omfang slutbrugeren kan videreføre sit eksisterende nummer ved overgang til en tjenesteudbyderaftale«.

Sigtet hermed er netop at sikre, at der aftales nærmere rammer for, i hvilket omfang forbrugeren kan medtage sit oprindelige nummer ved selskabs-skift som nævnt i spørgsmålet.

Det fremgår herudover af bemærkningerne, at Forskningsministeriet efter lovforslagets vedtagelse vil tage initiativ til bl.a. at drøfte med branchen, hvilket indhold de nævnte brancheaftaler bør have, herunder hvilke områder de bør dække.

Forskningsministeriet vil i den forbindelse bl.a. påpege behovet for, at der fastsættes regler om ovennævnte, og for, at det herunder afklares, i hvilket omfang det vil være muligt for forbrugeren at medtage sit nummer, idet dette klart vil være den mest fordelagtige løsning for forbrugeren.

Herudover indgår der i den gældende nummerlovgivning med tilhørende bekendtgørelser generelle tidsrammer for indførelse af nummerportabilitet. Den således - i samarbejde med en enig telebranche - fastlagte køreplan indebærer, at nummerportabilitet, dvs. det at en kunde kan medtage sit telefonnummer ved skift af teleselskab (uanset om dette selskab er en tjenesteudbyder), generelt skal være indført senest pr. 1.7.1999 (fastnet-området) henholdsvis pr. 1.1.2001 (skift mellem fastnet og mobilnet).

Spørgsmål 6

I hvilket omfang kan abonnenter bruge selvvalg/viderestilling i tilfælde af, at de bruger forskellige teleselskaber?

Svar

Det følger af Telestyrelsens bekendtgørelse nr. 179 af 23. marts 1998 og den deri indeholdte afgrænsning af, hvad der forstås ved basale teletjenester, som er omfattet af samtrafikforpligtelser, at bl.a. også viderestilling af samtale/samtaleopkald er omfattet af de grundlæggende bærertjenester, tjenester eller faciliteter, som udbydere af offentlige teletjenester inden for telefoni, datatransmission eller mobilkommunikation er forpligtet til som minimum at imødekomme samtrafikanmodninger om. Den ovennævnte forpligtelse er dog begrænset til de af de tjenester m.v., som den forpligtede udbyder rent faktisk udbyder til egne slutbrugere eller på anden måde stiller til rådighed for andre, herunder egne afdelinger, datterselskaber m.v.

Bekendtgørelsen vil, efter vedtagelsen af L 117, også finde anvendelse på tjenesteudbyderaftaler. Dvs. at en tjenesteudbyder også vil kunne kræve at indgå en aftale, der giver mulighed for til dennes kunder at sælge et produkt, der bl.a. omfatter viderestilling.

Forskningsministeriet vil i øvrigt - forudsat at L 117 vedtages - drøfte dels med Telestyrelsen, dels med alle relevante brancheaktører, om der er grund til yderligere præciseringer i den ovenfor nævnte bekendtgørelse og den heri foretagne afgrænsning af basale tjenester, med henblik på at sikre, at denne afgrænsning også er anvendelig i forhold til tjenesteudbyderaftaler.

Spørgsmål 7

Ministerens kommentar udbedes til vedlagte henvendelse fra Tele Danmark - særligt ønskes ministerens kommentar til bilag 2, side 7 (2. Differentieret prisfradrag for tjenesteudbyderaftaler).

Svar

Tele Danmark peger i sin henvendelse til Forskningsudvalget på fire punkter, hvor selskabet mener der er grund til at ændre det foreliggende lovforslag

1. Tele Danmark ønsker den gældende prisberegningsmodel ændret, således at selskabet får adgang til at dække samtlige omkostninger samt opnå en rimelig fortjeneste, når priserne for leje af infrastrukturkapaciteten skal fastlægges.

2. Tele Danmark ønsker desuden, at der fastsættes differentierede procentsatser for det fradrag der skal ske i slutbrugerpriserne i forbindelse med beregning af priser for tjenesteudbyderaftaler, således at der på nogle områder foretages et fradrag på mindre end 21%.

3. Tele Danmark ønsker endvidere, at muligheden for efterfølgende at sætte LRAIC-modellen i kraft også for samtrafikprodukter som lejede kredsløb, leje af fysiske infrastrukturstrækninger og tjenesteudbyderaftaler udgår af lovforslaget.

4. Endelig ønsker Tele Danmark, at man alene forpligtes til at udleje fysiske infrastrukturstrækninger i det mellemcentrale net, hvis alternativer ikke kan tilvejebringes på økonomisk acceptable vilkår.

Ad 1

M.h.t. punkt 1 skal Forskningsministeriet hertil bemærke, at det er korrekt, som anført af Tele Danmark, at den gældende samtrafiklovs prisberegningsmodel ikke giver mulighed for indregning af driftsomkostninger, der ikke er »snævert forbundet med« produktionen af den pågældende samtrafikydelse, eller for indregning af investeringsomkostninger der ikke vedrører den del af nettet, der anvendes til afvikling af den pågældende samtrafikydelse.

Den pågældende prisreguleringsmodel er aftalt mellem partierne bag principaftalen om totalliberalisering af telesektoren allerede i forbindelse med gennemførelsen af en række ændringer i samtrafiklovgivningen i juli 1997. Der var på daværende tidspunkt enighed om, at det ikke ville være hensigtsmæssigt at tillade indregning af f.eks. generelle fællesomkostninger i samtrafikpriserne, idet dette ville indebære et prisniveau, som ikke ville indeholde de fornødne konkurrence-incitamenter. Tele Danmark blev således i stedet henvist til at dække disse omkostninger via priserne for selskabets slutbruger-produkter.

Der er ikke i forbindelse med de politiske forhandlinger om L117 fra nogen af forligspartierne udtrykt ønske om at ændre den eksisterende prisberegningsmodel.

Ad 2

Tele Danmark angiver som begrundelse for, at man ønsker, at der anvendes differentierede procentsatser, når der foretages fradrag i slutbrugerprisen m.h.p. beregning af prisen for tjenesteudbyderaftaler, at selskabets slutbrugerpriser er fastsat sådan, at nogle produkter kun giver en meget lav bruttofortjeneste for Tele Danmark, på grund af høje underliggende omkostninger, bl.a. til betaling for samtrafik med andre selskaber. Tele Danmark ønsker på disse områder, at der anvendes en lavere procentsats.

Hertil bemærkes følgende

- Ved valget af prisreguleringsmodel kan der enten vælges en model, der tager udgangspunkt i de faktiske, med produktionen af det pågældende samtrafikprodukt snævert forbundne omkostninger tillagt en vis fortjenesteprocent, eller der kan vælges en model, der i stedet tager udgangspunkt i slutbrugerprisen fratrukket de sparede omkostninger ved ikke selv at skulle varetage selve kundeforholdet.

- Den valgte model - som bl.a. er foreslået af Tele Danmark og Telia - er baseret på det sidstnævnte princip.

- Heraf følger også, at det principielt er irrelevant, hvorvidt Tele Danmark på nogle produkter har fastlagt sin slutbrugerpris således, at man - henset til omkostningerne ved produktion af det pågældende slutbrugerprodukt, herunder eventuelle samtrafikomkostninger - alene har en begrænset bruttofortjeneste. Det afgørende er således omfanget af de sparede omkostninger ved, at det ikke længere er Tele Danmark, der håndterer selve kundeforholdet, kreditrisici forbundet hermed, markedsføringsomkostninger m.v.

- Den foreslåede fradragsprocent på 21% er fastsat med udgangspunkt i en analyse foretaget af FCC og de amerikanske delstater af det amerikanske telemarked, af de omkostningsbesparelser der eksisterer på dette marked. Dette er sket uanset at prisforholdene på det amerikanske telemarked ikke fuldt ud kan overføres til det danske. Der er således i sidste ende tale om en skønsmæssigt fastsat gennemsnitlig procentsats for forventede sparede omkostninger. Det kan ikke afvises, at der er enkeltområder, hvor besparelsen er mindre end 21%, ligesom det forekommer sandsynligt, at der er områder, hvor denne er større end 21%. Det gælder f.eks. på mobilmarkedet, hvor der generelt synes at blive anvendt flere ressourcer på direkte kundeservice og -betjening, end på fastnetområdet.

Der har på den baggrund været enighed mellem partierne bag principaftalen om totalliberalisering af telesektoren om, at det ovenfor nævnte procentvise fradrag generelt skulle sættes til 21%.

Ad 3

Jeg kan på dette punkt henvise til den nyligt indgåede 5. tillægsaftale på teleområdet, hvoraf fremgår følgende

»Det aftales, at forskningsministeren senest pr. 1.7.1999 afgiver en redegørelse til de telepolitiske ordførere om implementering af LRAIC-modellen, indeholdende dels en køreplan herfor, dels en vurdering af i hvilket omfang det er relevant at anvende denne prisberegnings-metode på de enkelte samtrafikprodukter.

Sigtet er, at der senest pr. 1.7.2000 er gennemført en implementering af LRAIC-modellen i forhold til de samtrafikprodukter, hvor der er politisk enighed om at anvende denne.«

Ad 4

Det er en af de grundlæggende forudsætninger i den telepolitiske principaftale, at udbydere med en stærk markedsposition bør forpligtes til at stille deres infrastruktur til rådighed for andre markedsaktører på måder, der er relevante for disse.

Det ville derfor, efter min opfattelse, være i modstrid med de grundlæggende principper i principaftalen, såfremt denne adgang, for så vidt angår leje af infrastrukturstrækninger i det mellemcentrale net, blev begrænset til situationer, hvor der ikke uden uforholdsmæssigt store omkostninger kan tilvejebringes andre løsninger på det pågældende behov for leje af infrastrukturkapacitet.

Ændringsforslag

Af forskningsministeren

Til § 6

1) I stk. 1 ændres »den 30. juni 1998« til: »den 15. juli 1998«.

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1

På grund af vedtagelsestidspunktet er det nødvendigt at ændre lovforslagets ikrafttræden fra den 30. juni 1998 til den 15. juli 1998.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til forskningsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Dansk Dataforening,

Dansk Industri,

Forbrugerrådet,

Global One Communications A/S og

Teledanmark.

Der er af forskningsministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med de af forskningsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) støtter den stadige liberalisering af telekommunikationsområdet i Danmark og dermed sigtet i lovforslaget. For Venstre er det et betydeligt fremskridt, at vi nu positivt har indført konkurrence på fastnettrafikken og inddraget det »rå kobber« i konkurrencen. Samtidig hilser Venstre også den store grad af forbrugerbeskyttelse, som lovforslaget indebærer, velkommen.

Venstre vil dog gerne understrege, at det er Venstres holdning, at den nuværende regulering kun skal være gældende, indtil markedskræfterne fungerer godt nok til selv at styre konkurrencen. Dermed vil det inden for en årrække være en opgave at deregulere markedet igen.

Endelig kunne Venstre have ønsket sig bedre argumentation for indførelsen af det nye prissystem for tjenesteudbyderaftaler. To væsentlige dele af ministerens argumentation (præcedens og fravær af klager) har vist sig ikke at holde til et nærmere eftersyn. Samtidig viser henvendelsen fra Forbrugerrådet bekymring, for så vidt angår prisfastsætningsprincippet.

Venstre havde gerne set, at man havde fastholdt de omkostningsbaserede priser som det generelle grundlag for offentlig regulering, men glæder sig nu over, at prisprincippet om LRAIC er lagt på skinner og vil blive gennemført senest 1. juli 2000.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) stemmer for lovforslaget, fordi det indeholder elementer, der vil forbedre forbrugerbeskyttelsen. Men Enhedslisten vender sig mod hele princippet om liberalisering, der skaber en uoverskuelig og uigennemsigtig markedssituation for forbrugerne.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Af forskningsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 4

1) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer

»01. I § 2, stk 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.'

2) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer

»02. I § 2, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.'

3) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 2, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.

4) Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer

»03. I § 3, stk. 1-3 og 6, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.'

5) Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer

»04. I § 5, stk. 1, ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.'

6) Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer

»05. I § 6, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.'

7) Efter nr. 17 indsættes som nyt nummer

»06. I § 17, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.'

Til § 7

8) I stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-8 og 10-11« til: »stk. 2-8«.

9) I stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »adgang til samtrafik« ordene: »som nævnt i § 2, stk. 3, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren som affattet ved denne lovs § 4, nr. 4,».

10) I stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 10« til: »stk. 10 og 11 og forskrifter udstedt i medfør af stk. 9«.

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1-7

Der er tale om konsekvensændringer, som følger af indsættelsen af et nyt stk. 3 i § 2.

Til nr. 8-10

Ændringsforslagene har til hensigt at sikre, at der sker en korrekt indbyrdes henvisning mellem de forskellige stykker i den pågældende paragraf.

Helen Beim (S) Ove Fich (S) Lise Hækkerup (S) nfmd. Inger Bierbaum (S) Ole Hækkerup (S) Christine Antorini (SF) Jørn Jespersen (SF) Elisabeth Arnold (RV) Søren Kolstrup (EL) Hanne Severinsen (V) fmd . Tove Fergo (V) Preben Rudiengaard (V) Hans Christian Schmidt (V) Brian Mikkelsen (KF) Henriette Kjær (KF) Klaus Kjær (DF) Tove Videbæk (KRF)

Centrum-Demokraterne og Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 117

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, lov om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v., lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren og lov om ændring af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren. (Beregning af samtrafikpriser m.v.) (Styrket forbrugerbeskyttelse, adgang til indgåelse af tjenesteudbyderaftaler, leje af fysiske infrastrukturstrækninger m.v.)

Nr L 117 1997-98. 2. samling

Afgivet af Forskningsudvalget

Afgivet: 19980619