1997 BTL 106 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM REGISTRERINGSAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. (HARMONISERING AF KREDITTID) NR L 106 1997-98. 2. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Danmarks Automobilforhandler Forening,

Danske Biludlejere,

Danske Sælgere,

De Danske Bilimportører,

FDM og

Motorbranchens Arbejdsgiverforening.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet har følgende kommentarer

Regeringen har ikke over for mindretallet vist reel vilje til forhandlinger om pinsepakken, og det er dybt beklageligt. Et så vidtrækkende indgreb, som har økonomiske konsekvenser for så mange mennesker og virksomheder, bør gennemføres med et bredt flertal og ikke det snævrest mulige flertal.

Mindretallet hæfter sig ved, at regeringen - både op til folketingsvalget og i forbindelse med EU-afstemningen - garanterede, at der ikke var behov for et stort indgreb over for det private forbrug. Regeringen fremhævede således ved flere lejligheder, at dansk økonomi var kernesund, og at alle andre meninger var udtryk for »grædekonementalitet«.

Mindretallet ønsker at fremme opsparingen i Danmark, men det skal ikke ske gennem en straffeaktion mod bil- og boligejerne, pensionsopsparerne og dansk erhvervsliv, da det ikke kan begrundes ud fra en analyse af de økonomiske nøgletal.

Der er ikke behov for et indgreb rettet entydigt mod det private forbrug i Danmark. Derimod er der behov for at standse den ukontrollerede vækst i det offentlige forbrug. Det er det offentlige og ikke det private forbrug, som er vokset langt mere, end regeringen har haft som målsætning. Pinsepakken er derfor rent og skært et ideologisk korstog mod det private forbrug.

Pinsepakken er et skridt i den forkerte retning. Trods regeringens løfter i regeringsgrundlaget om at sænke marginalskatten øges det skrå skatteloft fra 58 til 59 pct. Hermed bliver det mindre attraktivt at være fleksibel med hensyn til arbejdstid, overtid, mobilitet m.v., og tilskyndelsen til at uddanne og videreuddanne sig mindskes. Danmark vil fortsat have verdens højeste skattetryk, og det vil stadig ikke være særlig attraktivt at komme i arbejde. I dag har hver femte dansker ingen eller næsten ingen tilskyndelse til at gå på arbejde frem for at være på f.eks. dagpenge. Det ændrer pinsepakken ikke på - tværtimod. Det bliver mindre attraktivt at finde et arbejde frem for at være på dagpenge.

Regeringen vil forbedre betalingsbalancen. Mindretallet kan tilslutte sig den målsætning, men er uenig i, hvordan dette nås. Regeringen går ensidigt efter en begrænsning af det private forbrug, som isoleret set vil mindske importen. Det offentlige forbrug skader også betalingsbalancen, men det er holdt ude af regeringens indgreb.

Samtidig forringes forholdene for danske virksomheder, da pinsepakken lægger yderligere økonomiske og administrative byrder på erhvervslivet. Det svækker konkurrenceevnen, og dermed taber danske virksomheder markedsandele, og eksporten svækkes.

Nedsættelsen af selskabsskatten er taget af bordet, men en række af forringelserne over for erhvervslivet er fortsat indeholdt i regeringens forlig med venstrefløjen. Regeringen vil gennemføre finansieringen af selskabsskattelettelsen, men ikke selve lettelsen. Betalingsbalancen kan forbedres markant ved at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, men regeringen vælger desværre at gå den modsatte vej og pålægge erhvervslivet nye byrder og omkostninger.

Regeringen vil også forbedre den private opsparing, men gør det modsatte. Forringelser for indbetalinger til kapitalpension, forøgelse af beskatningen af positiv nettokapitalindkomst, stigning i realrenteafgiften og skat på pensionsopsparingernes aktieafkast forøger ikke tilskyndelsen til at spare op - tværtimod.

Regeringen vil forebygge overophedning på arbejdsmarkedet, men pinsepakken tager slet ikke fat på arbejdsmarkedspolitikken. Tværtimod er forhøjelsen af benzinafgiften, forringelsen af befordringsfradraget samt den nye ejendomsskat med til at hæmme mobiliteten på det danske arbejdsmarked. Det er med til at øge risikoen for flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Boligejernes situation bliver markant forringet af pinsepakken, og der må forventes et fald i boligpriserne, hvilket vil gøre mange boligejere insolvente, således at gælden overstiger boligens værdi. Samtidig vil reduktionen af skatteværdien af rentefradraget, de stigende ejendomsskatter og de stigende grønne afgifter betyde en urimelig ekstra belastning af boligejernes økonomi, som kan tvinge mange boligejere til at sælge, selv om de må indkassere et tab ved salget. Regeringens straffeaktion mod boligejerne er totalt ubegrundet. Huspriserne er steget kraftigt de senere år, men det skal ses i sammenhæng med et kraftigt fald i perioden 1986-1993. Når der tages højde for den generelle løbende prisudvikling i Danmark, så er boligpriserne i dag på niveau med priserne i 1986. At tale om en uforsvarlig stigning i boligpriserne er derfor forkert.

Venstre og Det Konservative Folkeparti afviser pinsepakken og betragter regeringens forlig med SF og Enhedslisten som en dybt betænkelig venstredrejning i regeringens økonomiske politik, der lægger gift for det brede samarbejde i de kommende år.

Et tredje mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet tilslutter sig Venstres og Det Konservative Folkepartis betænkningsbidrag.

Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Centrum-Demokraterne har følgende kommentarer

Regeringen har ikke vist vilje til reelle forhandlinger med Centrum-Demokraterne om pinsepakken. Den egentlige baggrund for det økonomiske indgreb var ønsket om at styrke betalingsbalancen og undgå overophedning af økonomien. Centrum-Demokraterne støtter en tilpasning af økonomien, men må tage skarp afstand fra de midler, regeringen tager i anvendelse, herunder den omfordelingspolitik, der gennemføres, og som Centrum-Demokraterne finder unødvendig for at nå indgrebets egentlige mål.

For det første er Centrum-Demokraterne grundlæggende imod pinsepakkens omfattende forringelser for boligejerne. Regeringens lovforslag vil blandt andet hæve lejeværdien betydeligt og afskaffe standardfradraget for huse samt erstatte lejeværdien med et nyt begreb, »ejendomsværdiskat«. Centrum-Demokraterne ser hverken nogen grund til at omdøbe lejeværdien eller lave den om til en kommunal skat. Dertil kommer lovforslaget om den kraftige udhuling af rentefradraget og forhøjelser af de grønne afgifter. Samlet vil forringelsen for boligejerne medføre faldende huspriser, skabe usikkerhed for boligejerne og betyde en risiko for, at folk må gå fra hus og hjem. Som boligejer bliver man ramt ikke een, men fire gange. Man skal betale mere for sit hjem. Man skal betale mere for at varme hjemmet op. Man skal betale mere for at spare op til pension. Og man skal betale mere for at køre på arbejde og tjene de penge, der skal få det hele til at løbe rundt.

For det andet er Centrum-Demokraterne imod lovforslagene, der fordyrer persontransporten ved at sætte bilpriserne i vejret, øge afgiften på benzin og udhule befordringsfradraget. Centrum-Demokraterne er imod lovforslagene, der forringer mobiliteten på arbejdsmarkedet, forringer vilkårene for at bo i landdistrikterne og er et slag mod børnefamilier, hvor bilen er en afgørende faktor i dagligdagen.

For det tredje ønsker Centrum-Demokraterne ikke at medvirke til den straffeaktion mod pensionsopsparerne, som regeringen lægger op til. Der er mange måder at få folk til at spare op på i stedet for at forbruge. Men der er ingen tvivl om, at regeringen har valgt straffemetoden frem for belønningsmetoden. Centrum-Demokraterne er imod, at udspillet fjerner incitamentet til at spare op på kapitalpension, blandt andet ved at man ikke længere kan trække sit pensionsindskud fra i topskatten. Centrum-Demokraterne er imod en øget beskatning af renteindtægter (positiv nettokapitalindkomst) og en stigning i realrenteafgiften.

For det fjerde er Centrum-Demokraterne imod den foreslåede model for skattelettelser til lavtlønnede. Denne del af skatteomlægningen har intet at gøre med ønsket om at dæmpe forbruget, men er ren omfordeling. Centrum-Demokraterne foretrækker et jobfradrag, der også giver skattelettelser til de lavtlønnede, men som først og fremmest er begrundet i, at der skal skabes nye job. Effekten af jobfradraget er samtidig, at det bedre kan betale sig at gå på arbejde for lavtlønnede frem for at være passiv på en overførselsindkomst. Regeringens skattelettelser skaber ikke nye job og ændrer ikke tilstrækkeligt incitamentet til at gå i arbejde for dem med de laveste indkomster. Der er tale om skattelettelser for skattelettelsernes skyld - i hvert fald sammenlignet med et målrettet jobfradrag, som vismændene blandt mange andre har bakket op. Centrum-Demokraterne afviser endvidere, at det skrå skatteloft forhøjes. Det er en tilbagevenden til højere marginalskatter med de kendte negative effekter for arbejdstilskyndelsen til følge.

For det femte er Centrum-Demokraterne imod en sammenlægning af arbejdsmarkedsfondene. Dermed fjernes sammenhængen mellem satserne på arbejdsmarkedsbidraget og ledighedsgraden. Centrum-Demokraterne ser lovforslaget herom som et brud på det løfte, der blev givet til befolkningen ved arbejdsmarkedsbidragets indførelse, om, at lavere arbejdsløshed skulle medføre lavere arbejdsmarkedsbidrag.

For det sjette er Centrum-Demokraterne imod at gøre den midlertidige pensionsopsparing til ATP på 1 procent permanent. Centrum-Demokraterne kan heller ikke støtte, at størrelsen på udbetalingen bliver ens for alle, uanset hvor meget man har indbetalt. Dermed omdannes den midlertidige pensionsopsparing til ATP til en decideret skat, og det bliver meningsløst og misvisende at kalde opkrævningen for opsparing.

For det syvende mener Centrum-Demokraterne, at det er urimeligt at gennemføre stramningerne for erhvervslivet, tilmed uden at nedsætte selskabsskatten som planlagt. Det er en forfejlet politik at pålægge det danske erhvervsliv nye byrder i en situation, hvor det er betalingsbalancen, der skranter, og der netop derfor burde føres erhvervsfremmende politik. En forbedring af konkurrenceevnen ville have medført en forbedring af betalingsbalancen, og regeringen kunne på den måde have undgået de kraftige forværringer for bolig- og bilejerne.

Omkring de ændrede regler for succession er det Centrum-Demokraternes opfattelse, at det ville have været formålstjenligt og klædeligt for regeringen at afvente færdiggørelsen af generationsskifteudvalgets arbejde. Lovændringen ville på den måde være sikret en grundig behandling.

Centrum-Demokraterne betragter pinsepakken som en venstredrejning af dansk politik, der fjerner regeringen fra midterkursen, som er afgørende for tryghed og stabilitet i det danske samfund.

Et femte mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Fremskridtspartiet har den opfattelse, at virksomhederne skal gives rigelig kredittid. Det er vigtigere, at virksomhederne har likviditet til at overleve, end at staten får penge i kassen hurtigt. Ofte vil det være således, at en række virksomheder kan have uheld i forhold til betalinger fra kunder, skred i likviditet som følge af ordreforskydelser m.v. I de situationer er det op til samfundet at sørge for, at virksomheden kan fortsætte, og ikke at man nidkært forlanger offentlige afgifter betalt prompte. Stramning af virksomhedernes kredittid betyder nemlig dels en væsentlig fordyrelse af virksomhedernes renteudgifter til likviditetsfinansiering, dels at en række virksomheder ganske enkelt lukker. Det er ikke i samfundets interesse.

Lovforslaget vil konkret betyde, at bilbranchens tab af likviditet - der efter regeringens mening bare skal væltes over på forbrugerne - samt de øvrige stigninger på udsalgspriserne får som følge, at kunderne skal låne flere penge ved bilkøb. På den måde får staten nogle flere penge eller hurtigere penge i statskassen, mens borgerne forøger deres gældsætning.

At købe bil sker ikke for sjov. Den håndfuld danskere, som for sjov køber en Ferrari eller en RR betyder intet, men det gør familier, der er tvunget til at have bil for at få dagligdagen til at hænge sammen. Så meget mere urimeligt er det, at familierne nu skal have deres gæld forøget.

Lovforslaget er komplet tåbeligt. Men ændringsforslagene ruller forslaget en smule tilbage, hvorfor de støttes.

Et sjette mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Lovforslaget er en del af den samlede pinsepakke, som Kristeligt Folkeparti stemmer imod.

Kristeligt Folkeparti kan tilslutte sig, at elementer af pinsepakkens erhvervsdel tages ud, men Kristeligt Folkeparti er imod, at forliget med venstrefløjen samlet indebærer en forringelse for erhvervslivet, idet erhvervslivet fortsat rammes af en del af de udgiftskrævende forslag, samtidig med at selskabsskatten ikke reduceres.

Kristeligt Folkeparti undlader at stemme til de stillede ændringsforslag, idet de ikke medfører en forbedring af gældende lovgivning på området.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Af skatteministeren, tiltrådt af flertal (S, SF, RV, EL og FP)

Til § 1

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 2, stk. 1, nr. 6, litra b, indsættes efter »§ 16«: »eller omfattet af § 7 i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler«.'

Til § 2

2) Stk. 2-4 udgår, og i stedet indsættes

»Stk. 2. For biler registreret i perioden fra den 1. juli 1998 til den 31. december 1998 er henstanden efter reglerne i § 17, stk. 2, i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. 1 måned.

Stk. 3. I perioden 1. juli 1998 til 31. december 1998 udgør mindsteavancen efter reglerne i § 8, stk. 1, og § 9, stk. 2, i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. 6,7 pct.

Stk. 4. I perioden fra den 1. juli 1998 til den 31. december 2000 kan virksomhederne mod betaling af rente opnå henstand efter de hidtil gældende regler i § 17, stk. 2, i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. Der stilles sikkerhed for rentebeløb på samme måde som for afgiftsbeløb, og der beregnes ikke rente for kortere tidsrum end 3 måneder, jf. dog stk. 2 og 5. Virksomhederne angiver rentebeløbet sammen med afgiftsbeløbet efter reglerne i § 16, stk. 1.

Stk. 5. For afgiftsbeløb vedrørende biler registreret i perioden fra den 1. juli 1998 til den 31. december 1998 udgør renten efter stk. 4 1 pct. for de sidste 2 måneder, jf. stk. 2. For afgiftsbeløb vedrørende biler registreret i perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 1999 udgør renten efter stk. 4 2 pct. for 3 måneder. For afgiftsbeløb vedrørende biler registreret i perioden fra den 1. januar år 2000 til den 31. december år 2000 udgør renten efter stk. 4 2,5 pct. for 3 måneder.

Stk. 6. Biler, der er købt af eller hvorom der er indgået bindende kontrakt om køb med slutbrugeren inden den 2. juni 1998, og som anmeldes til registrering i henhold til færdselsloven efter reglerne i § 15, stk. 1, i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., eller anmeldes til afgiftsberigtigelse over for de statslige told- og skattemyndigheder efter reglerne i samme lovs § 15, stk. 2, og § 19, stk. 1, inden udgangen af september måned 1998, kan afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler i registreringsafgiftslovens § 8, stk. 1, § 9, stk. 2, og § 17, stk. 2. Dokumentation for købet skal være indgivet til de statslige told- og skattemyndigheder inden den 15. juli 1998.«

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1

Busser er ikke omfattet af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler. Busser der anvendes af eller til brug for kørestolsbrugere bliver imidlertid omfattet af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, såfremt antallet af sæder reduceres af hensyn til indstigningsforhold m.v. Dette er der ikke taget højde for med den gældende formulering af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, litra b. Det foreslås derfor, at disse busser også bliver omfattet af fritagelsen for registreringsafgift.

Til nr. 2

Forhandlere, som tidligere har stillet sikkerhed for henstanden med betalingen af registreringsafgiften i form af let omsættelige aktiver såsom værdipapirer, vil ikke få særlige likviditetsproblemer med at indbetale registreringsafgiften ved henstandsordningens aftrapning og ophævelse.

Der er dog også en del forhandlere, der har stillet sikkerhed i form af bankgaranti eller ikke let omsættelige aktiver, f.eks. bygninger. Da der allerede stilles fuld sikkerhed som forudsætning for at benytte henstandsordningen, skulle der normalt ikke opstå problemer med at opnå lån på almindelige markedsvilkår. Imidlertid har regeringen noteret sig bilbranchens bekymringer for, at visse forhandlere kan få vanskeligt ved at opnå anden kredit med den korte overgang, der er for de nye vilkår.

På denne baggrund forslås en længere overgangsordning, hvorved det undgås, at der vil være forhandlere, der på grund af særlige likviditetsproblemer påføres problemer.

Den længere overgangsordning går ud på, at forhandleren midlertidigt og mod fuld sikkerhedsstillelse fortsat kan opnå henstand i 3 måneder, dog således at den yderligere henstand i forhold til lovforslaget - 2 måneder i resten af 1998 og 3 måneder i 1999 og 2000 - vil skulle forrentes.

Forrentningen foreslås fastsat til 1 pct., 2 pct. og 2,5 pct. svarende til henholdsvis ca. 6 pct., ca. 8 pct. og ca. 10 pct. p.a. for henholdsvis 1998, 1999 og 2000. Det er en forrentning, der ligger i overkanten af den rente, man kan forvente at skulle betale, når man kan stille fuld sikkerhed.

Det er ikke meningen, at henstandsordningen skal være en konkurrent til almindelige banklån, men netop kun et tilbud til dem, der har særlig vanskelige likviditetsforhold. Med den stigende forrentning forventes det, at forholdsvis få og færre over tiden vil benytte sig af overgangsordningen, der således stort set vil være udfaset, når den ophører.

Samtidig er det præciseret, at den lempelige overgangsregel for biler, der er købt eller hvorom der er indgået bindende kontrakt om køb inden lovforslagets fremsættelse alene vedrører slutbrugeres køb. Endvidere er fristen for dokumentation for kontrakter rykket fra udgangen af juni til den 15. juli 1998.

Ændringsforslaget giver ikke anledning til at ændre overslaget over de økonomiske virkninger og har ikke nævneværdige administrative konsekvenser.

Per Kaalund (S) Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Erik Mortensen (S) Anna-Marie Hansen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Peter Brixtofte (V) fmd . Mariann Fischer Boel (V) Kristian Jensen (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Kim Behnke (FP)

Ændringsforslag

Af skatteministeren

Til § 2

1) I stk. 1 ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-6«.

2) Efter stk. 6 indsættes som nyt stykke

»Stk. 7. Renter efter stk. 4 og 5 behandles skattemæssigt som renter af henstand efter § 6 i lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, § 36 i lov om afgift af dødsboer og gaver og § 12 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf. ligningslovens § 17 A, stk. 1.«

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1

Ændringen er en redaktionel berigtigelse af et af de ændringsforslag til § 2, der blev stillet til 2. behandling.

Til nr. 2

De renter af henstanden med afregning af registreringsafgiften, som bilforhandlerne efter ændringsforslaget til § 2 til 2. behandling mod sikkerhed kan vælge at betale til Told og Skat, er et midlertidigt alternativ til at skaffe finansiering på anden vis. Disse renter har derfor ikke karakter af morarenter m.v. og bør derfor være fradragsberettigede på linje med f.eks. bankrenter.

Det foreslås derfor, at det lovfæstes, at de renter, der betales for henstand i overgangsordningen, er fradragsberettigede. Lovfæstelsen kunne også være sket ved en ændring af ligningslovens § 17 A, stk. 1, men da der er tale om en midlertidig ordning, stilles ændringsforslaget i tilslutning til overgangsordningen.

Ingen

Nr BTL 106

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (Harmonisering af kredittid)

Nr L 106 1997-98. 2. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19980622