1997 BTL 105 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE AFGIFTSLOVE (ÆNDRING AF KREDITTIDER M.V.) NR L 105 1997-98. 2. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Dansk Skovforening,

Danske Finansieringselskabers Forening,

Danske Godser og Herregårde,

Foreningen af Registrerede Revisorer og

Håndværksrådet.

Der er af skatteministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet har følgende kommentarer

Regeringen har ikke over for mindretallet vist reel vilje til forhandlinger om pinsepakken, og det er dybt beklageligt. Et så vidtrækkende indgreb, som har økonomiske konsekvenser for så mange mennesker og virksomheder, bør gennemføres med et bredt flertal og ikke det snævrest mulige flertal.

Mindretallet hæfter sig ved, at regeringen - både op til folketingsvalget og i forbindelse med EU-afstemningen - garanterede, at der ikke var behov for et stort indgreb over for det private forbrug. Regeringen fremhævede således ved flere lejligheder, at dansk økonomi var kernesund, og at alle andre meninger var udtryk for »grædekonementalitet«.

Mindretallet ønsker at fremme opsparingen i Danmark, men det skal ikke ske gennem en straffeaktion mod bil- og boligejerne, pensionsopsparerne og dansk erhvervsliv, da det ikke kan begrundes ud fra en analyse af de økonomiske nøgletal.

Der er ikke behov for et indgreb rettet entydigt mod det private forbrug i Danmark. Derimod er der behov for at standse den ukontrollerede vækst i det offentlige forbrug. Det er det offentlige og ikke det private forbrug, som er vokset langt mere, end regeringen har haft som målsætning. Pinsepakken er derfor rent og skært et ideologisk korstog mod det private forbrug.

Pinsepakken er et skridt i den forkerte retning. Trods regeringens løfter i regeringsgrundlaget om at sænke marginalskatten øges det skrå skatteloft fra 58 til 59 pct. Hermed bliver det mindre attraktivt at være fleksibel med hensyn til arbejdstid, overtid, mobilitet m.v., og tilskyndelsen til at uddanne og videreuddanne sig mindskes. Danmark vil fortsat have verdens højeste skattetryk, og det vil stadig ikke være særlig attraktivt at komme i arbejde. I dag har hver femte dansker ingen eller næsten ingen tilskyndelse til at gå på arbejde frem for at være på f.eks. dagpenge. Det ændrer pinsepakken ikke på - tværtimod. Det bliver mindre attraktivt at finde et arbejde frem for at være på dagpenge.

Regeringen vil forbedre betalingsbalancen. Mindretallet kan tilslutte sig den målsætning, men er uenig i, hvordan dette nås. Regeringen går ensidigt efter en begrænsning af det private forbrug, som isoleret set vil mindske importen. Det offentlige forbrug skader også betalingsbalancen, men det er holdt ude af regeringens indgreb.

Samtidig forringes forholdene for danske virksomheder, da pinsepakken lægger yderligere økonomiske og administrative byrder på erhvervslivet. Det svækker konkurrenceevnen, og dermed taber danske virksomheder markedsandele, og eksporten svækkes.

Nedsættelsen af selskabsskatten er taget af bordet, men en række af forringelserne over for erhvervslivet er fortsat indeholdt i regeringens forlig med venstrefløjen. Regeringen vil gennemføre finansieringen af selskabsskattelettelsen, men ikke selve lettelsen. Betalingsbalancen kan forbedres markant ved at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, men regeringen vælger desværre at gå den modsatte vej og pålægge erhvervslivet nye byrder og omkostninger.

Regeringen vil også forbedre den private opsparing, men gør det modsatte. Forringelser for indbetalinger til kapitalpension, forøgelse af beskatningen af positiv nettokapitalindkomst, stigning i realrenteafgiften og skat på pensionsopsparingernes aktieafkast forøger ikke tilskyndelsen til at spare op - tværtimod.

Regeringen vil forebygge overophedning på arbejdsmarkedet, men pinsepakken tager slet ikke fat på arbejdsmarkedspolitikken. Tværtimod er forhøjelsen af benzinafgiften, forringelsen af befordringsfradraget samt den nye ejendomsskat med til at hæmme mobiliteten på det danske arbejdsmarked. Det er med til at øge risikoen for flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Boligejernes situation bliver markant forringet af pinsepakken, og der må forventes et fald i boligpriserne, hvilket vil gøre mange boligejere insolvente, således at gælden overstiger boligens værdi. Samtidig vil reduktionen af skatteværdien af rentefradraget, de stigende ejendomsskatter og de stigende grønne afgifter betyde en urimelig ekstra belastning af boligejernes økonomi, som kan tvinge mange boligejere til at sælge, selv om de må indkassere et tab ved salget. Regeringens straffeaktion mod boligejerne er totalt ubegrundet. Huspriserne er steget kraftigt de senere år, men det skal ses i sammenhæng med et kraftigt fald i perioden 1986-1993. Når der tages højde for den generelle løbende prisudvikling i Danmark, så er boligpriserne i dag på niveau med priserne i 1986. At tale om en uforsvarlig stigning i boligpriserne er derfor forkert.

Venstre og Det Konservative Folkeparti afviser pinsepakken og betragter regeringens forlig med SF og Enhedslisten som en dybt betænkelig venstredrejning i regeringens økonomiske politik, der lægger gift for det brede samarbejde i de kommende år.

Et tredje mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet tilslutter sig Venstres og Det Konservative Folkepartis betænkningsbidrag.

Et fjerde mindretal (Centrum-Demokraternes medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Centrum-Demokraterne har følgende kommentarer

Regeringen har ikke vist vilje til reelle forhandlinger med Centrum-Demokraterne om pinsepakken. Den egentlige baggrund for det økonomiske indgreb var ønsket om at styrke betalingsbalancen og undgå overophedning af økonomien. Centrum-Demokraterne støtter en tilpasning af økonomien, men må tage skarp afstand fra de midler, regeringen tager i anvendelse, herunder den omfordelingspolitik, der gennemføres, og som Centrum-Demokraterne finder unødvendig for at nå indgrebets egentlige mål.

For det første er Centrum-Demokraterne grundlæggende imod pinsepakkens omfattende forringelser for boligejerne. Regeringens lovforslag vil blandt andet hæve lejeværdien betydeligt og afskaffe standardfradraget for huse samt erstatte lejeværdien med et nyt begreb, »ejendomsværdiskat«. Centrum-Demokraterne ser hverken nogen grund til at omdøbe lejeværdien eller lave den om til en kommunal skat. Dertil kommer lovforslaget om den kraftige udhuling af rentefradraget og forhøjelser af de grønne afgifter. Samlet vil forringelsen for boligejerne medføre faldende huspriser, skabe usikkerhed for boligejerne og betyde en risiko for, at folk må gå fra hus og hjem. Som boligejer bliver man ramt ikke een, men fire gange. Man skal betale mere for sit hjem. Man skal betale mere for at varme hjemmet op. Man skal betale mere for at spare op til pension. Og man skal betale mere for at køre på arbejde og tjene de penge, der skal få det hele til at løbe rundt.

For det andet er Centrum-Demokraterne imod lovforslagene, der fordyrer persontransporten ved at sætte bilpriserne i vejret, øge afgiften på benzin og udhule befordringsfradraget. Centrum-Demokraterne er imod lovforslagene, der forringer mobiliteten på arbejdsmarkedet, forringer vilkårene for at bo i landdistrikterne og er et slag mod børnefamilier, hvor bilen er en afgørende faktor i dagligdagen.

For det tredje ønsker Centrum-Demokraterne ikke at medvirke til den straffeaktion mod pensionsopsparerne, som regeringen lægger op til. Der er mange måder at få folk til at spare op på i stedet for at forbruge. Men der er ingen tvivl om, at regeringen har valgt straffemetoden frem for belønningsmetoden. Centrum-Demokraterne er imod, at udspillet fjerner incitamentet til at spare op på kapitalpension, blandt andet ved at man ikke længere kan trække sit pensionsindskud fra i topskatten. Centrum-Demokraterne er imod en øget beskatning af renteindtægter (positiv nettokapitalindkomst) og en stigning i realrenteafgiften.

For det fjerde er Centrum-Demokraterne imod den foreslåede model for skattelettelser til lavtlønnede. Denne del af skatteomlægningen har intet at gøre med ønsket om at dæmpe forbruget, men er ren omfordeling. Centrum-Demokraterne foretrækker et jobfradrag, der også giver skattelettelser til de lavtlønnede, men som først og fremmest er begrundet i, at der skal skabes nye job. Effekten af jobfradraget er samtidig, at det bedre kan betale sig at gå på arbejde for lavtlønnede frem for at være passiv på en overførselsindkomst. Regeringens skattelettelser skaber ikke nye job og ændrer ikke tilstrækkeligt incitamentet til at gå i arbejde for dem med de laveste indkomster. Der er tale om skattelettelser for skattelettelsernes skyld - i hvert fald sammenlignet med et målrettet jobfradrag, som vismændene blandt mange andre har bakket op. Centrum-Demokraterne afviser endvidere, at det skrå skatteloft forhøjes. Det er en tilbagevenden til højere marginalskatter med de kendte negative effekter for arbejdstilskyndelsen til følge.

For det femte er Centrum-Demokraterne imod en sammenlægning af arbejdsmarkedsfondene. Dermed fjernes sammenhængen mellem satserne på arbejdsmarkedsbidraget og ledighedsgraden. Centrum-Demokraterne ser lovforslaget herom som et brud på det løfte, der blev givet til befolkningen ved arbejdsmarkedsbidragets indførelse, om, at lavere arbejdsløshed skulle medføre lavere arbejdsmarkedsbidrag.

For det sjette er Centrum-Demokraterne imod at gøre den midlertidige pensionsopsparing til ATP på 1 procent permanent. Centrum-Demokraterne kan heller ikke støtte, at størrelsen på udbetalingen bliver ens for alle, uanset hvor meget man har indbetalt. Dermed omdannes den midlertidige pensionsopsparing til ATP til en decideret skat, og det bliver meningsløst og misvisende at kalde opkrævningen for opsparing.

For det syvende mener Centrum-Demokraterne, at det er urimeligt at gennemføre stramningerne for erhvervslivet, tilmed uden at nedsætte selskabsskatten som planlagt. Det er en forfejlet politik at pålægge det danske erhvervsliv nye byrder i en situation, hvor det er betalingsbalancen, der skranter, og der netop derfor burde føres erhvervsfremmende politik. En forbedring af konkurrenceevnen ville have medført en forbedring af betalingsbalancen, og regeringen kunne på den måde have undgået de kraftige forværringer for bolig- og bilejerne.

Omkring de ændrede regler for succession er det Centrum-Demokraternes opfattelse, at det ville have været formålstjenligt og klædeligt for regeringen at afvente færdiggørelsen af generationsskifteudvalgets arbejde. Lovændringen ville på den måde være sikret en grundig behandling.

Centrum-Demokraterne betragter pinsepakken som en venstredrejning af dansk politik, der fjerner regeringen fra midterkursen, som er afgørende for tryghed og stabilitet i det danske samfund.

Et femte mindretal (Fremskridtpartiets medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Fremskridtspartiet har den opfattelse, at virksomhederne skal gives rigelig kredittid. Det er vigtigere, at virksomhederne har likviditet til at overleve, end at staten får penge i kassen hurtigt. Ofte vil det være således, at en række virksomheder kan have uheld i forhold til betalinger fra kunder, skred i likviditet som følge af ordreforskydelser m.v. I de situationer er det op til samfundet at sørge for, at virksomheden kan fortsætte, og ikke at man nidkært forlanger offentlige afgifter betalt prompte. Stramning af virksomhedernes kredittid betyder nemlig dels en væsentlig fordyrelse af virksomhedernes renteudgifter til likviditetsfinansiering, dels at en række virksomheder ganske enkelt lukker. Det er ikke i samfundets interesse.

Lovforslaget er komplet tåbeligt, men ændringsforslagene ruller forslaget en smule tilbage, hvorfor de støttes.

Et sjette mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Lovforslaget er en del af den samlede pinsepakke, som Kristeligt Folkeparti stemmer imod.

Kristeligt Folkeparti kan tilslutte sig, at elementer af pinsepakkens erhvervsdel tages ud, men er imod, at forliget med venstrefløjen samlet indebærer en forringelse for erhvervslivet, idet erhvervslivet fortsat rammes af en del af de udgiftskrævende forslag, samtidig med at selskabsskatten ikke reduceres.

Kristeligt Folkeparti er imod lovforslaget, der medfører, at erhvervslivets kredittider for momsafregning forkortes, hvilket vil føre til en forringelse af virksomhedernes likviditet og øgede administrationsomkostninger.

Kristeligt Folkeparti undlader at stemme til de stillede ændringsforslag, idet de ikke medfører en forbedring af gældende lovgivning på området.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV, EL og FP)

Til § 1

1) Nr. 2 udgår.

2) I de under nr. 3 foreslåede § 47, stk. 5, 3. og 4 pkt., ændres »10 mio. kr.« til: »20 mio. kr.«.

3) Nr. 4 udgår.

4) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 57, stk. 2, ændres i 1. pkt. »5 mio. kr.« til: »10 mio. kr.«, og i 2. pkt. ændres »den 1. i den anden måned« til: »den 1. i den tredje måned«.

5) I det under nr. 7 foreslåede § 57, stk. 3, ændres »5 mio. kr.« til: »10 mio. kr.«, og i stk. 3 og 4 ændres »500.000 kr.« til: »1 mio. kr.«.

6) Nr. 11-12 udgår.

7) Nr. 14-21 udgår.

8) Nr. 24 affattes således

»24. I § 81, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 62, stk. 13« til: »§ 62, stk. 12«, og »§ 67, 2. pkt.,» udgår.«

9) Nr. 25 udgår.

Til § 6

10) Paragraffen udgår.

Til § 7

11) I stk. 1 ændres »stk. 2-9« til: »stk. 2-7«.

12) Stk. 2 udgår.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.

13) I stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »5 mio. kr.« til: »10 mio. kr.«, og »500.000 kr.« ændres til: »1 mio. kr.«

14) Stk. 5 der bliver stk. 4, affattes således

»Stk. 4. For virksomheder, der er registreret i det særlige register for landbrug og fiskeri m.v., jf. merværdiafgiftslovens § 66, finder afgiftsperioden og angivelsesfristen i merværdiafgiftslovens § 57, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, først anvendelse for afgiftsperioder, der påbegyndes fra og med den 1. januar 2001. I perioden fra den 1. januar 1999 og indtil den 31. december 2000 finder følgende afgiftsperioder og angivelsesfrister anvendelse

1) Virksomheden skal i kalenderåret 1999 anvende første og anden halvdel af kalenderåret som afgiftsperioder og foretage afgiftsangivelse senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.

2) Virksomheden skal i kalenderåret 2000 anvende kvartalet som afgiftsperiode og foretage afgiftsangivelse senest 1 måned og 10 dage efter afgiftsperiodens udløb.«

15) Stk. 8 udgår.

Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 7 og 8.

16) I stk. 10, der bliver stk. 8, ændres: »stk. 4-6 og stk. 8« til: »stk. 3-5«.

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1-16

Med ændringsforslagene foreslås det, at de store virksomheder kun får reduceret deres gennemsnitlige kredittid med 9 dage fra 85 dage til 76 dage. Som oprindeligt foreslået overgår disse virksomheder til månedsafregning fra og med den 1. januar 1999, men samtidig forlænges angivelses- og indbetalingsfristen med 21 dage til den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.

Samtidig foreslås omsætningsgrænserne mellem store, mellemstore og små virksomheder ændret, så grænsen mellem store og mellemstore virksomheder bliver 10 mio. kr. i stedet for 5 mio. kr. og grænsen mellem de mellemstore og de små virksomheder 1 mio. kr. i stedet for 500.000 kr.

Ændringsforslagene indebærer, at antallet af store virksomheder, der skal anvende kalendermåneden som afgiftsperiode, falder med henved 15.000 i forhold til det oprindelige forslag. Antallet af små virksomheder, der skal anvende halvåret som afgiftsperiode, stiger med godt 40.000.

Den oprindeligt foreslåede ophævelse af den særlige opkrævning af importmoms ved momsregistrerede virksomheders indførsel fra lande uden for EU gennemføres ikke.

Da kreditstramningen for de store virksomheder efter ændringsforslagene kun bliver på gennemsnitligt 9 dage i forhold til det oprindelige forslags 39 dage, og da omsætningsgrænserne foreslås forhøjet, indebærer ændringsforslagene, at tabene på de uerholdelige fordringer ikke vil blive reduceret så meget som efter det oprindelige lovforslag.

I følgende oversigt er vist provenuvirkningen af lovforslaget efter indarbejdelse af ændringsforslagene

--------------------------------------------------------------------- Mio. kr. 1998 1999 2000 2001 2002 I alt --------------------------------------------------------------------- Engangsindtægter Moms landbrug, herunder overgangsordning -975 0 125 710 0 -140 Store byvirksomheder ps. ang. 0 1250 0 0 0 1250 Store byvirksomheder neg. ang. 0 -1585 0 0 0 -1585 Store byvirksomheder ps. ang. 0 -1100 0 0 0 -1100 Store byvirksomheder neg. ang. 0 75 0 0 0 75 I alt moms engangsindtægter -975 -1360 125 710 0 -1500 I alt moms betalinger -975 -1360 125 710 0 -1500 Energiafgiftsgodtgørelser engangsindtægt 270 -30 -30 -240 0 -30 EU-betalinger 0 40 55 -5 -30 60 I alt indtægter (DAU) -705 -1350 150 465 -30 -1470 Gennemsnitlig likviditet Moms landbrug, herunder overgangsordning (helår) -650 -650 -570 -105 -105 Store byvirksomheder pos. ang. 0 3750 3750 3750 3750 Store byvirksomheder neg. ang. 0 -790 -790 -790 -790 Store byvirksomheder pos. ang. 0 -805 -805 -805 -805 Store byvirksomheder neg. ang. 0 40 40 40 40 I alt moms -650 1545 1625 2090 2090 Energiafgiftsgodtgørelser 200 110 90 -90 -90 I alt gennemsnit likviditet danske virk. -450 1655 1715 2000 2000 Optjent forrentning heraf -15 100 105 120 120 Der belaser følgende efter overvæltning Forbrugerne 0 170 170 170 170 Eksportørerne 0 120 120 120 120 Importørerne 0 -35 -35 -35 -35 Landbrugs overgangsordning -10 -20 -15 0 0 Mellemstore virksomheder 0 -35 -35 -35 -35 Små virksomheder -5 -60 -60 -60 -60 Andre virksomheder 0 -40 -40 -40 -40 I alt rentebelastning -15 100 105 120 120 Afledt moms (forbrugerne) 0 40 40 40 40 Afledt punktafgift 0 10 10 10 10 Færre tab på uerholdelige momsdebitorer 0 10 15 20 20 Forrentning EU-betalinger 0 0 0 5 5 Samlet virkning optjent -15 160 170 195 195 Heraf i finansår -10 130 165 190 195 ---------------------------------------------------------------------

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Erhvervenes gennemsnitlige likviditet forbedres med 450 mio. kr. i 1998, men reduceres med ca. 1650 mio. kr. i 1999, ca. 1700 mio. kr. i år 2000 og ca. 2 mia. kr. i år 2001 og frem.

For landerhvervene er der dog tale om en forbedring med ca. 450 mio. kr. i 1998 (andet halvår) og i 1999, henved 400 mio. kr. i år 2000 og ca. 100 mio. kr. i årene derefter.

Ikke mindst landbruget m.v. har fordel af, at grænserne mellem store, mellemstore og små virksomheder er sat op, og at kredittiden forlænges for de små virksomheder.

Af den samlede rentebelastning af den private sektor på 15 mio. kr. i 1998, 100 mio. kr. i 1999, 105 mio. kr. i år 2000 og 120 mio. kr. i årene fremefter forventes 170 mio. kr. overvæltet til ikke momsregistrede (forbrugerne) således, at erhvervene netto opnår en fordel på 15 mio. kr. i 1998, 70 mio. kr. i 1999, 65 mio. kr. i år 2000 og 50 mio. kr. i årene derefter.

I slutvirkning vil eksportørerne få et tab på ca. 120 mio. kr. svarende til 0,038 pct. af eksportværdien under eksportmomsordningen.

Virkningen for tredjelandsimporten er en gevinst på ca. 35 mio. kr. svarende til 0,038 pct. af importværdien.

For de mellemstore virksomheder med en omsætning mellem 1 mio. kr. og 10 mio. kr. vil forslaget medføre en gevinst på ca. 35 mio. kr., der opstår gennem, at de store virksomheder vil vælte den mindre kreditfordel over i højere priser.

For de små virksomheder med en omsætning på højst 1 mio. kr. vil forslaget medføre en gevinst på 60 mio. kr. om året. Endelig opnår andre virksomheder en gevinst på 40 mio. kr. om året, fortrinsvis fordi der for de store virksomheder vil være mulighed for hurtigere tilbagebetaling af negativ moms, f.eks. i forbindelse med investeringer, og hurtigere godtgørelse af energiafgifter.

Den særlige overgangsordning for landerhvervene giver særskilt en gevinst for disse erhverv på ca. 60 mio. kr. set over alle tilpasningsårene.

Ændringsforslagene skønnes at medføre følgende administrative konsekvenser

Der er i alt godt 190.000 virksomheder i drift hele året med en omsætning på højst 1 mio. kr., der vil kunne reducere antallet af angivelser og betalinger fra 4 til 2. Det vil give ca. 380.000 færre momsangivelser om året. De 190.000 virksomheder er foruden de 60.000 landbrug med højst 500.000 kr. i omsætning, der allerede angiver halvårligt.

Der er ca. 19.000 virksomheder i drift hele året med omsætning over 10 mio. kr., der vil skulle øge antallet af angivelser og betalinger med ca. 150.000 om året.

Netto reduceres antallet af momsangivelser med ca. 230.000 stk. svarende til omkring 15 pct.

Det færre antal angivelser vil indebære færre administrative omkostninger for virksomhederne og vil årligt indebære en administrativ lettelse for Told og Skat svarende til 20 årsværk. Dertil kommer en besparelse til portoudgifter m.v. på 800.000 kr. årligt.

Per Kaalund (S) Jens Peter Vernersen (S) nfmd. Erik Mortensen (S) Anna-Marie Hansen (S) Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Peter Brixtofte (V) fmd . Mariann Fischer Boel (V) Kristian Jensen (V) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Kim Behnke (FP)

Ingen

Nr BTL 105

Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige afgiftslove (Ændring af kredittider m.v.)

Nr L 105 1997-98. 2. samling

Afgivet af Skatteudvalget

Afgivet: 19980622