1997 BTL 86 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FORNYELSE AF VISSE KOLLEKTIVE OVERENSKOMSTER M.V. NR L 86 1997-98. 2. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål og arbejdsministerens svar herpå

Spørgsmål nr. 6

Hvor stor en del af den arbejdsstyrke, som dækkes af lovforslaget, har sådanne ansættelsesforhold, at en betingelse om uafbrudt beskæftigelse i samme virksomhed på henholdsvis 6 og 9 måneder ikke kan opfyldes?

Svar

Et skøn over antallet af personer, der kan risikere ikke at kunne opfylde kravet om henholdsvis 6 og 9 måneders uafbrudt beskæftigelse er forbundet med stor usikkerhed.

Først og fremmest vides det ikke nøjagtigt, hvor stor en del af de personer, der er omfattet af lovforslaget (anslået til ca. 500.000 personer), som har hjemmeboende børn under 14 år. Det vides dog, at 29 pct. af alle familier har hjemmeboende børn under 14 år.

Det vides heller ikke med sikkerhed, hvor stor en del af de personer, der er omfattet af overenskomsterne, som skifter job hvert år. Men undersøgelser af jobmobiliteten i Danmark viser, at godt 30 pct. af de ansatte hvert år forlader arbejdsstedet, og at halvdelen af afgangen overgår direkte til beskæftigelse i en anden virksomhed. Af den resterende afgang fra arbejdsstedet vil omtrent en tredjedel efter en kort ledighedsperiode overgå til beskæftigelse i en anden virksomhed. En tredjedel vil være længerevarende ledige, og endelig vil den sidste tredjedel være uden for arbejdsstyrken.

Der er endvidere inden for de overenskomstområder, der er omfattet af lovforslaget, forskellige fortolkninger af, hvad der opfattes som uafbrudt beskæftigelse. I regneeksemplet nedenfor er det forsøgt at tage højde for praksis inden for de enkelte overenskomstområder.

Givet, at personerne, som er omfattet af lovforslaget, har samme arbejdsmarkedsmæssige adfærd og familiemønster som resten af befolkningen under et, kan det med betydelig usikkerhed skønnes, at under 1 pct. af de personer, der er omfattet af lovforslaget, vil risikere ikke at kunne opfylde betingelsen om uafbrudt beskæftigelse på 6 måneder.

Det vurderes endvidere, at maksimalt 5 pct. af den halve million, som er omfattet af lovforslaget, kan risikere ikke at opfylde kravet om 9 måneders uafbrudt beskæftigelse på samme virksomhed.

Spørgsmål nr. 13

Hvis man går fra een arbejdsplads til en ny, mister man så retten til feriefridagen, selv om man ikke har haft en arbejdsløshedsdag, og finder regeringen i bekræftende fald dette rimeligt?

Svar

Hvis der er tale, om at man får nyt arbejde, ligger det i sagens natur, at man skal have været ansat i nogen tid på den nye arbejdsplads, før man kan siges at have været uafbrudt beskæftiget der. Sådanne anciennitetskrav er helt almindelige inden for en lang række ordninger som f.eks. løn under sygdom, barns sygdom m.v.

Spørgsmål nr. 28

Såfremt overenskomstindgrebet vil få direkte afsmittende virkning på det øvrige private arbejdsmarked samt den offentlige sektor, ønskes en vurdering af, hvorledes det vil påvirke de samlede lønomkostninger i den private og offentlige sektor.

Spørgsmål nr. 29

Såfremt overenskomstindgrebet vil få direkte afsmittende virkning på det øvrige private arbejdsmarked samt den offentlige sektor, ønskes en vurdering af, hvorledes det vil påvirke den private og offentlige beskæftigelse, den offentlige sektors saldo og betalingsbalancen.

Spørgsmål nr. 30

Såfremt overenskomstindgrebet vil få direkte afsmittende virkning på overenskomsterne i den offentlige sektor ved, at antallet af feriefridage og børnefamiliefridage øges, hvor mange offentligt ansatte skal så ansættes for at opretholde uændret offentligt serviceniveau?

Spørgsmål nr. 31

Stigningen i pensionsindbetalingerne nedjusteres. Hvad er effekten på den samlede opsparing i Danmark? Hvis opsparingen falder, hvad vil regeringen så gøre for at fremme opsparingen i Danmark?

Spørgsmål nr. 32

Arbejdsudbudet målt ved det samlede antal udbudte arbejdstimer må forventes at falde, når lønmodtagerne får mere ferie. Er et fald i arbejdsudbudet i overensstemmelse med regeringens målsætninger i »Danmark 2005«?

Spørgsmål nr. 35

Hvad bliver de samlede omkostningsstigninger for arbejdsgiverne i 1998 og 1999?

Spørgsmål nr. 36

Giver overenskomstindgrebet anledning til at ændre regeringens seneste skøn (december 1997) for stigningerne i timelønsomkostningerne i 1998 og 1999? I bekræftende fald, hvad skønnes stigningerne at blive efter overenskomstindgrebet?

Spørgsmål nr. 37

Hvordan forventer regeringen, at lønkonkurrenceevnen vil udvikle sig i 1998 og 1999, når overenskomstindgrebet er gennemført? Hvordan er det i forhold til regeringens skøn i december 1997 (Økonomisk Oversigt)?

Spørgsmål nr. 38

Danmark har tabt markedsandele gennem de seneste år. I Økonomisk Oversigt, december 1997, skønner regeringen, at markedsandelstabet vil være 0,1 og 0,5 pct. i henholdsvis 1998 og 1999. Vil gennemførelsen af overenskomstindgrebet øge markedsandelstabet? I givet fald, hvor meget vil tabet blive i 1998 og 1999?

Spørgsmål nr. 39

Overskuddet på betalingsbalancen er faldet drastisk de seneste år og er tæt på at forsvinde. Hvordan forventer regeringen, at udviklingen på betalingsbalancen i 1998 og 1999 vil være, når overenskomstindgrebet er gennemført? Hvordan er det i forhold til regeringens skøn i december 1997 (Økonomisk Oversigt)?

Spørgsmål nr. 41

Afskaffelsen af sygedagpengeskatten koster 424,1 mio. kr. Hvordan skal dette finansieres? Skal det ske ved at øge andre skatter, eller skal det ske ved at sænke de offentlige udgifter?

Svar

Arbejdsmarkedets parter har mod forventning ikke kunnet opnå enighed om overenskomstfornyelsen. Regeringen har derfor set sig nødsaget til at gribe ind.

En fortsat og eskalerende konflikt ville bl.a. have betydet store samfundsøkonomiske tab, herunder risiko for tab af markedsandele på eksportmarkederne.

I forhold til virksomhedernes omkostninger er indgrebet sammensat, så det set under et er neutralt i forhold til forligsmandens mæglingsskitse.

For erhvervene under eet er der tale om en vis lettelse af de samlede omkostninger som følge af afskaffelsen af sygedagpengebidraget.

I forhold til statsfinanserne indebærer afskaffelsen af arbejdsgivernes sygedagpengebidrag en årlig mindreindtægt på 424 mio. kr. Der er endnu ikke taget stilling, hvorledes denne mindreindtægt skal finansieres.

Indførelsen af feriefridage og børnefamiliedage vil reducere det samlede arbejdsudbud. Dette kan bidrage til at forstærke flaskehalsproblemer. Isoleret set må det dog vurderes, at indgrebet på kortere sigt har begrænsede samfundsøkonomiske virkninger. Dette skal i øvrigt ses i lyset af alternativet - en fortsættelse og eskalering af konflikten uden umiddelbar udsigt til en forhandlingsløsning mellem parterne.

I den kommende Økonomisk Oversigt, som udgives i starten af juni, vil der indgå en samfundsøkonomisk vurdering af overenskomstfornyelsen set under et og dens betydning for den samfundsøkonomiske udvikling.

Spørgsmål nr. 40

Agter regeringen at pålægge arbejdsgiverne yderligere politisk bestemte omkostninger i 1998 og 1999?

Svar

Der henvises til de almindelige bemærkninger til forslaget, hvorefter regeringen under overenskomstforhandlingerne har tilkendegivet, at der ikke lægges op til politiske beslutninger, der øger arbejdsgivernes lønomkostninger i de kommende år.

Spørgsmål nr. 50

Statsministeren udtalte i dag i spørgetiden, at regeringen bl.a. greb ind på grund af snavs m.v. på hospitaler. På denne baggrund ønskes oplyst, hvilke konkrete indberetninger regeringen har fået fra hospitaler m.v., der påviser, at den manglende rengøring er farlig eller endda livstruende for patienter?

Svar

Fra en række sygehuse, bl.a. Rigshospitalet, Frederikssund Sygehus og Sygehus Fyn er det indrapporteret, at der er givet dispensationer, som imidlertid langtfra sikrer den normale rengøringsstandard. Sammen med en række andre problemer, såsom at få kørt færdigbehandlede patienter hjem, har det medført, at en række sygehuse har indstillet behandlingen af ikke-akutte patienter.

Spørgsmål nr. 54

Vil regeringen med henblik på kommende overenskomstsituationer bekræfte, at ingen af de kampskridt, som er taget i anvendelse af parterne, har været usædvanlige i henhold til det danske forhandlingssystem?

Svar

Det kan regeringen bekræfte. At regeringen alligevel vælger at gribe ind nu, skyldes, at parterne efter at have forhandlet i næsten 2 uger efter, at lønmodtagerne forkastede mæglingsforslaget, i går den 4. maj tilkendegav, at forhandlingerne var brudt sammen. Med udsigten til, at der vil gå mindst 2 uger, før endnu et afstemningsresultat kan foreligge, fandt regeringen det desværre nødvendigt at gribe ind nu, hvor konflikten allerede har ramt vitale dele af samfundet.

Spørgsmål nr. 74

Vil det være henholdsvis overenskomstmedholdeligt, lovmedholdeligt og EU-medholdeligt, hvis en arbejdsgiver med henvisning til brug af deltidsansatte ved spidsbelastning m.v. anlægger mere restriktive kriterier for, hvornår hensynet til virksomhedens drift muliggør imødekommelse af ønsker om feriefridage?

Spørgsmål nr. 75

Giver lovforslaget en arbejdsgiver principiel mulighed for gentagne gange, f.eks. 10 gange, at afvise ønsker om feriefridagens placering, hvis der hver gang henvises til hensyn til virksomhedens drift?

Spørgsmål nr. 76

Giver lovforslaget en lønmodtager sikkerhed for at få sin feriefridag, såfremt betingelsen i § 2, stk. 1, opfyldes? Vil en lønmodtager, der efter afslag på to konkrete ønsker tilbyder arbejdsgiveren at vælge mellem 2 andre tidspunkter mindst 4 uger ud i fremtiden, have overenskomstmæssigt krav på at få eet af sine ønsker opfyldt?

Spørgsmål nr. 79

Giver lovforslaget en lønmodtager sikkerhed for at få opfyldt sin ret til 2/3 dages frihed om året, såfremt betingelsen i § 3, stk. 1, eller § 4, stk. 1, opfyldes? Vil en lønmodtager, der efter afslag på 4 konkrete ønsker om frihed til pasning af sygt barn tilbyder arbejdsgiveren at vælge mellem 4 andre tidspunkter mindst 4 uger ud i fremtiden til placering af 2/3 dages frihed, have overenskomstmæssigt krav på at få sit krav om frihed opfyldt?

Spørgsmål nr. 80

Kan frihed i henhold til §§ 3 og 4 afvikles som halve dage - uden at der skaffes særskilt kollektiv aftalemæssig hjemmel herfor?

Svar

På den enkelte arbejdsplads er det i første omgang tillidsmanden, der skal hjælpe den ansatte med at sikre sin ret. Fører dette ikke til et resultat, vil sagen skulle løses i det fagretlige system.

Spørgsmål nr. 95

Regeringen bedes redegøre for udviklingen i aktiekurser, aktieudbytte, indtjeningen samt profitterne (restindkomst) i de sidste 15 år. Hvor meget er de steget i faste priser, og hvorledes har profitandelen udviklet sig? På hvilken måde ligger denne udvikling til grund for regeringens vurdering af det nødvendige i at holde et lovindgreb inden for den af DA og mæglingsskitsen udstukne ramme?

Svar

Udviklingen i et indeks for aktiekurserne siden 1982 fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Udviklingen i et indeks for aktiekurserne siden 1982

--------------------------------------------------------------------- --------------------------- Ultimo ------------------------------- 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 --------------------------------------------------------------------- 100 214 167 239 193 182 272 363 --------------------------- Ultimo ------------------------------- 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 --------------------------------------------------------------------- 315 353 262 366 349 366 472 680* ---------------------------------------------------------------------

Kilde: Statistisk Tiårsoversigt 1992, s. 86 og 1997, s. 93. *beregnet.

Som anført i svaret på spm. 9 findes der ikke umiddelbart en opgørelse af virksomhedernes samlede udbyttebetalinger.

Den samlede bruttoindkomsts størrelse i forhold til BNP siden 1988 fremgår af tabel 2. Når tallene ikke er ført længere tilbage, skyldes det, at det nye, hovedreviderede nationalregnskab ikke foreligger før dette år. I det nye nationalregnskab kaldes bruttorestindkomst »bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst«. Ved at angive andelen i forhold til BNP får man indirekte renset for prisudviklingen. Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst er ikke nettoindtjening for virksomhederne, idet der skal fratrækkes forbrug af fast realkapital (afskrivninger) og eventuelle nettorenteudgifter.

Tabel 2. Samlet bruttooverskud og blandet indkomst (bruttorestindkomst) i forhold til BNP, 1988-1997. (Pct).

--------------------------------------------------------------------- 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 --------------------------------------------------------------------- 27,9 29,6 30,8 31,3 32,3 32,9 33,4 33,3 33,2 31,8 ---------------------------------------------------------------------

Anm.: Inkl. erhvervsgruppen offentlige og personlige tjenesteydelser.

Af hensyn til udviklingen i konkurrenceevnen og dermed beskæftigelsen og arbejdsløsheden er det vigtigt med en moderat udvikling i lønomkostningerne i forhold til lønudviklingen i vore konkurrentlande.

Spørgsmål nr. 130

Kan ministeren, som oplyst under samrådet, bekræfte, at en hovedorganisation (FTF) som ikke er dækket af parternes forhandlingsudvalg også efter vedtagelsen af lovforslaget kan anvende forligsmandslovens regler?

Svar

Spørgsmålet, der svarer til det tidligere stillede spørgsmål 122, kan mere uddybende besvares i 3 led

For det første gælder det, at en overenskomstpart kan indbringe sager, om forligsmanden har overskredet sin kompetence, for Arbejdsretten, jf. forligsmandslovens § 15, stk. 2. Det gælder f.eks. spørgsmålet, om forligsmanden i strid med § 12, stk. 3, har foretaget sammenkædning af mæglingsforslag.

For det andet gælder det, at spørgsmålet, om der af nogen eller alle de involverede parter eller deres respektive forhandlingsudvalg eller lign. er givet et mere eller mindre udtrykkeligt samtykke til de skridt, forligsmanden tager, juridisk set er uden betydning - omend de naturligvis i praksis af de pågældende parter tillægges stor betydning. Der kan i den forbindelse henvises til den erklæring fra LO og DA, som er gengivet i forslaget til lov nr. 1194 af 27. december 1996 om ændring af lov om mægling i arbejdsstridigheder. Derfor er der ingen tvivl om, at en overenskomstpart er bundet af de skridt, forligsmanden med rette har foretaget sig i relation til det pågældende overenskomstområde.

For det tredje gælder det, at når en overenskomst er vedtaget, er det fortsat en aftale af privatretlig karakter. Det betyder bl.a., at overenskomstens parter når som helst kan ændre den enten i overensstemmelse med dens indhold eller i øvrigt, hvis de kan blive enige om det og i øvrigt har mandat hertil. Dette gælder også overenskomster, som ligesom i den nuværende situation er blevet fornyet eller forlænget ved lov evt. med nærmere i loven angivne ændringer. Der henvises her til de almindelige bemærkninger, hvorefter situationen »ved lovforslagets vedtagelse (vil) være nøjagtig den samme, som hvis mæglingsforslaget med de ovenfor angivne ændringer og tilføjelser var blevet vedtaget af begge parter.«

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Nogle af udvalgets spørgsmål til arbejdsministeren og dennes svar herpå, er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres, Fremskridtspartiets og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Flertallet tilkendegiver, at der bør føres en økonomisk politik, så dansk erhvervslivs konkurrenceevne samlet set forbedres. Flertallet lægger desuden afgørende vægt på regeringens tilkendegivelse om, at der ikke lægges op til politiske beslutninger, der øger arbejdsgivernes lønomkostninger i de kommende år.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

En del af mindretallet (Enhedslistens medlem) finder, at indgrebet i den igangværende arbejdskonflikt er et brud på demokratiet, på den frie forhandlingsret, strejkeretten og den grundlovssikrede ret til at være medbestemmende om de arbejdsvikår, man vil arbejde under. Dermed er indgrebet også et brud på den ILO-konvention, som Danmark har skrevet under på.

Mindretallet finder, at regeringen i sit indgreb åbenlyst har taget arbejdsgivernes og dermed Overdanmarks parti. De formuleringer, man har benyttet i forslaget, er ikke kommet fra arbejdsmarkedets parter, men udelukkende fra arbejdsgiversiden. Man har taget udgangspunkt i arbejdsgivernes krav om, at den økonomiske ramme i det forkastede mæglingsforslag ikke må brydes.

Det må konstateres, at store områder inden for byggeriet, hotel- og restaurationsbranchen og løsarbejdere i det hele taget ikke får den mindste glæde af forliget. På trods af at arbejdsministeren har lovet, at det skulle være en undtagelse, at lønmodtagergrupper ikke var omfattet, må det i dag konstateres, at SiD's beregninger viser, at halvdelen af deres medlemmer vil være helt eller delvist afskåret fra at få del i disse fridage.

Forslaget indebærer desuden et endnu mere bureaukratiseret arbejdsmarked med de mange differentierede fridagsordninger, som vil belaste små håndværksmestre og skabe uklarhed om rettigheder.

Mindretallet finder, at behandlingen af nærværende forslag har været præget af hastværk og lovsjusk, og mindretallet har derfor stemt imod at dispensere fra tidsfristerne. Ydermere er det groft og udemokratisk, at regeringen samtidig har hindret en samtidig 1. behandling af Enhedslistens beslutningsforslag nr. B 46. I strid med grundlovens principper om magtdeling har regeringen lagt pres på Præsidiet for at undgå, at B 46 kom på Folketingets dagsorden den 6. maj 1998. Enhedslisten har fra Folketingets administration fået oplyst, »at hendes (Jette Gottliebs) forslag B 46 »desværre« ikke kan komme på dagsordenen til 1. behandling i morgen. Regeringen siger nej, og Præsidiet kan ikke foretage videre'.

Det må konstateres, at der end ikke er kommet en begrundelse fra regeringen om, hvorfor Enhedslistens forslag om, at man laver en afstemning blandt de strejkende om forliget, ikke kan komme til 1. behandling.

Et andet mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Mindretallet finder, at det er et grundprincip, at arbejdsmarkedets parter selv skal tilrettelægge overenskomster og løse arbejdskonflikter. Kun i det omfang en arbejdskonflikt berører samfundsvitale områder, skal der gribes ind. I dette tilfælde har der været tale om en fuldt lovlig konflikt, hvor alle spilleregler har været fulgt. Dansk Folkeparti ønsker, at Folketinget skal gribe ind med nålestiksindgreb på områder, hvor dyrevelfærden er truet, hvor omsorgen for ældre og svage og hvor sygehusområdet er truet. Det er i øvrigt Dansk Folkepartis indtryk, at arbejdsmarkedets parter et langt stykke hen ad vejen har været enige om at friholde disse områder.

Et indgreb nu vil reelt betyde en afvikling af den frie forhandlingsret, og parterne gives ikke den fornødne tid til at nå frem til enighed.

Det er ligeledes Dansk Folkepartis opfattelse, at regeringens foreslåede indgreb på dette tidlige tidspunkt i konflikten udelukkende sker af hensyn til den forestående folkeafstemning om Amsterdamtraktaten.

Dansk Folkeparti har i øvrigt den holdning, at regeringen i forbindelse med det foreliggende lovforslag burde have spillet med åbne kort og burde have offentliggjort det økonomiske indgreb, man har bebudet, og som man givetvis allerede har liggende i skuffen. Var dette sket, ville arbejdsmarkedets parter i forhandlingerne have kunnet indarbejde dette indgreb i forhandlingerne og dermed have haft en mere reel arbejdsskitse at forhandle efter. På forhånd må det nemlig formodes, at det økonomiske indgreb drejer sig om bl.a. brændstofpriser og boligudgifter.

Det skal nævnes, at når Dansk Folkeparti ikke har overve jet at stemme imod lovforslaget, skyldes det det faktum, at Dansk Folkeparti forstår og bakker op om det synspunkt, at der på målrettede områder nu er behov for indgreb - såkaldte nålestiksindgreb. Men derfra og til et generelt indgreb er der efter partiets mening meget langt. Valget for Dansk Folkeparti står mellem at stemme for indgrebet eller at tilkendegive, at vi stemmer hverken for eller imod. Dansk Folkeparti har valgt den sidstnævnte mulighed - først og fremmest i respekt for den fri forhandlingsret.

Carsten Hansen (S) Poul Erik Dyrlund (S) fmd. Bjarne Laustsen (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Ole Vagn Christensen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd . Sonja Albrink (CD) Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL) Thorkild B. Fransgaard (FP) Erik Jacobsen (V) Ulla Tørnæs (V) Kim Andersen (V) Knud Erik Kirkegaard (KF) Bendt Bendtsen (KF) Mogens Andreasen (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål og arbejdsministerens svar herpå

Spørgsmål nr. 99

På hvilken måde vil ministeren afhjælpe det store administrationsbøvl, det vil udløse for små virksomheder at administrere

- en feriepengeordning

- en søgnehelligdagsordning

- en feriefridagsordning

- en børnefamiliefridagsordning

- alle med forskellige begrænsninger, betingelser og beregningsgrundlag?

Svar

Jeg vil godt gøre opmærksom på, at det er parterne selv, der i forbindelse med overenskomstforhandlingerne har introduceret feriefridagsordningen. I den forbindelse fandt arbejdsgiverne det åbenbart ikke for administrativt belastende. Forslagene om feriefridag og børnefamiliefridag tager også udgangspunkt i parternes egne forslag, og arbejdsgiverne har mig bekendt ikke peget på eventuelle vanskeligheder for mindre virksomheder med at gennemføre ordningen.

Spørgsmål nr. 129

Med henvisning til svar på spørgsmål 40, jf. bilag 48, bedes ministeren oplyse, om regeringen vil afstå fra lovgivning, der forringer dansk erhvervslivs konkurrenceevne, som lovet i statsministerens pressemeddelelse af 17. marts 1998.

Svar

Regeringen vil tilrettelægge en generel økonomisk politik, der skaber gode rammevilkår for virksomhederne og bidrager til god konkurrenceevne. Det er derfor vigtigt, at der føres en ansvarlig økonomisk politik, der sikrer, at den positive økonomiske udvikling med stigende beskæftigelse og lav inflation fortsætter i de kommende år.

Lovforslaget pålægger ikke erhvervslivet omkostninger ud over mæglingsforslaget, hvilket ligger i naturlig forlængelse af de ovenstående målsætninger og hensyn.

Spørgsmål nr. 136

Mener ministeren, at der er identitet mellem § 2's formulering om »uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed« og § 5's formulering om » ... en person kan anses for uafbrudt beskæftiget ... anvendes inden for det pågældende område ...« - hvis formuleringen i en konkret overenskomst lyder som følger: »ordningen omfatter lønmodtagere, der er fyldt 20 år og i mindst 6 måneder har arbejdet under en overenskomst mellem forbundene i x-kartellet og undertegnede arbejdsgiverorganisationer eller har været omfattet af en tilsvarende arbejdsmarkedspensionsordning fra et tidligere ansættelsesforhold. Vil en person, der har arbejdet under denne overenskomst hos tre arbejdsgivere i 5 måneder hos hver have ret til en feriedag?

Vil den pågældende have ret til pension?

Hvis den pågældende er 19 år, vil tyve-års-reglen i overenskomsten så smitte af på hans feriefridagsret, således at han med 10 måneders arbejde hos een arbejdsgiver alligevel ikke har ret til denne (ud fra parallelitetsbetragtningen i § 5)?

Svar

De 2 sætninger er ikke enslydende eller identiske. Forholdet mellem § 2 og § 5 er i øvrigt det, at § 2 indeholder de materielle betingelser for retten til den pågældende feriedag, mens § 5 indeholder nogle autoritative fortolkningsbidrag til, hvad »uafbrudt beskæftiget« betyder eller kan betyde.

Hvad eksemplet angår, vil udgangspunktet være, at en person, der har arbejdet som anført, ikke når at optjene ret til en fridag. Derimod indeholder loven ikke nogen aldersbetingelse, så den unge alder vil ikke være nogen hindring. Retten til pension afhænger af forhold, jeg ikke kender.

Spørgsmål nr. 137

Kan ministeren bekræfte de oplysninger, som SiD's formand fremlagde i Radioavisen kl. 13.00 vedrørende, i hvilket omfang SiD's medlemmer bliver omfattet af ferie/fridagsordningen og familiefridagsordningen?

Svar

Jeg har ikke grundlag for at vurdere, i hvilket omfang SiD's medlemmer vil blive omfattet af feriefridags- og børnefridagsordningen.

Spørgsmål nr. 138

Vil ministeren garantere, at der kun er meget få personer inden for de omhandlede overenskomstområder, som risikerer ikke at få adgang til feriefridage og omsorgsdage?

Svar

Spørgsmålet kan ikke besvares, allerede fordi begrebet »meget få personer« ikke er noget objektivt begreb. Jeg mener således, at de 20.000 personer, som har været nævnt i debatten, er meget få personer sammenlignet med den næsten halve million, som er omfattet af lovforslaget. Andre mener øjensynligt noget andet, og det er de naturligvis i deres gode ret til. Allerede af den grund kan jeg ikke påtage mig nogen garanti.

Tilføjelse til Tillægsbetænkning

Efter afgivelse af tillægsbetænkning over lovforslaget har udvalget på ny behandlet dette i et møde.

Endvidere har udvalget modtaget en mundtlig henvendelse fra Jord- og Betonarbejdernes Fagforening i København.

Arbejdsministeren har på baggrund af andenbehandlingen over for udvalget påpeget, at ud over de fortolkningsbidrag til begrebet »uafbrudt beskæftiget«, som er angivet i lovens § 5 og bemærkningerne hertil, skal man være opmærksom på det fortolkningsbidrag, som indeholdes i mæglingsforslaget fra 1993, hvor man indførte ret til løn under sygdom.

Heri er således anført, at ancienniteten i virksomheden ikke anses for afbrudt under

- sygdom (i op til 3 måneder)

- indkaldelse til militærtjeneste (i op til 3 måneder)

- orlov i forbindelse med graviditet og barsel og

- afbrydelse af arbejdet på grund af maskinstandsning, materialemangel eller lignende, såfremt lønmodtageren genoptager arbejdet, når dette tilbydes denne (hjemsendelse).

På ikke-permanente arbejdspladser er det en betingelse, at den ansatte sammenlagt har mindst 6 måneders anciennitet i virksomheden inden for de seneste 18 måneder.

Hertil må i dag lægges uddannelsesorlov.

Carsten Hansen (S) Poul Erik Dyrlund (S) fmd. Bjarne Laustsen (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Ole Vagn Christensen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd . Sonja Albrink (CD) Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL) Thorkild B. Fransgaard (FP) Erik Jacobsen (V) Ulla Tørnæs (V) Kim Andersen (V) Knud Erik Kirkegaard (KF) Bendt Bendtsen (KF) Mogens Andreasen (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Ændringsforslag

Af Ole Sohn (SF)

Til § 5

1) Ordene »uafbrudt beskæftiget« ændres til: »at have opfyldt anciennitetskravet«, og »om en person har været uafbrudt beskæftiget i en bestemt periode, har optjent anciennitet eller lignende« ændres til: »om en person har optjent anciennitet til at blive omfattet af arbejdsmarkedspensionsordninger eller lignende«.

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1

Inden for en række områder, specielt brancher med tradition for mange arbejdspladsskift, korte arbejdsperioder, vejrlig, sæsonarbejde m.v., forholder anciennitetsbestemmelserne sig ikke til begrebet »uabrudt arbejde«. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at give en bredere hjemmel, der også åbner for brug af andre former for anciennitetskrav, herunder de anciennitetskrav, der er udarbejdet i forbindelse med opbygningen af arbejdsmarkedspensionsordninger, hvor der har været arbejdet grundigt med at etablere et anciennitetskrav, der tager højde for områder og brancher med mange korte og løse ansættelsesforhold samt skift mellem forskellige overenskomster og pensionsordninger.

På mange områder må det anses for naturligt at bruge netop pensionsordningernes anciennitetsbestemmelser, idet der her er tale om bestemmelser, der præciserer anciennitetskrav til adgang til et generelt overenskomstgode, hvor hensigten ikke er at stille områder med mange korte ansættelsesforhold og hyppige jobskift varigt ringere end andre områder.

Ved at åbne for og tilskynde til brug af pensionsordningernes anciennitetsbestemmelser på de meget store områder, der har sådanne ordninger, opnås der samtidig en større overensstemmelse mellem på den ene side den gruppe, der betaler for feriedage og fridage for børneforældre, og på den anden side den gruppe, der opnår reel mulighed for at drage gavn af disse goder.

Samtidig fjernes den mobilitetshæmmende effekt af arbejdsministerens nuværende forslag.

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder stillet spørgsmål til arbejdsministeren, som denne har besvaret skriftligt og i samråd.

Nogle af udvalgets spørgsmål og arbejdsministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

Aktivitetsudvalget,

Dansk EL-Forbund,

Dansk Funktionærforbund,

FTF,

Grafisk Forbund,

Landsorganisationen i Danmark,

Luftfartsfunktionærer,

Maersk Air Kabinebesætningsforening og

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet,

Murersvendenes Fagforening og

Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet, København.

Der er af arbejdsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres, Kristeligt Folkepartis og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af arbejdsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) bemærker følgende

Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at arbejdsmarkedets parter skal have frihed til at forhandle overenskomster uden politisk indblanding. Denne gang havde hovedorganisationerne indgået en aftale hos forligsmanden, og derved var forhandlingerne afsluttet. Når storkonflikten brød ud og parterne ikke formåede at finde en løsning, må Folketinget bryde ind og bringe en løsning frem.

Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at strejken allerede havde haft for store omkostninger. Ud over det store økonomiske tab, virksomhederne har lidt, så har Danmark tabt international konkurrence. Det vil tage mange år, før dansk troværdighed er genoprettet. Mange virksomheder vil aldrig få deres kunder igen, når udenlandske fabrikker har mistet tålmodigheden og fundet nye leverandører.

Dertil kommer, at en række erhverv helt uforskyldt har mistet enorme summer. En meget stor taber er i den forbindelse landbruget, som har mistet over 1 mia. kr. alene den første uge, konflikten løb. Dertil kommer alle de afledte omkostninger som følge af, at husdyr er blevet alt for store, markedet er kommet i ubalance, osv.

Mest urimeligt var det dog, at alle regler om dyrevelfærd pludselig ikke længere betød noget for fagforeningerne, som tillod titusinder af fjerkræ at dø under utålelige forhold. Også svineproducenterne fik problemer med alt for store dyr.

Miljøet kommer også til at lide skade, ikke fordi »fæle kapitalinteresser« skader miljøet, men fordi fagforeningernes egoisme har hindret biologiske rensningsanlæg i at fungere, og lignende. Miljøet betød pludselig ikke så meget for venstrefløjen.

Også en lang række svage og syge borgere led under konflikten, fordi de ikke fik korrekt behandling eller slet ingen behandling. En masse ventelistepatienter har fået deres indlæggelse udskudt yderligere som følge af konflikten.

Under konflikten var spørgsmål om liv eller død, ulykke eller held, helt overladt til en flok fagforeningsfolk, som mod betaling skulle tage stilling til dispensationer. Det betød f.eks., at stilladsarbejdere gerne måtte opstille stilladser til 1. maj-møderne, men at kræftsyge ikke kunne komme til behandling (Ærø). Fremskridtspartiet vil ikke overlade den type vigtige afgørelser til tilfældige sammenrend af fagforeningsfolk. Hvad nu, hvis deres beslutninger kostede menneskeliv? Hvem skulle man så rejse tiltale imod?

Fagforeningerne har vist sig fra deres mest ubehagelige egoistiske side under konflikten. De har forlangt op til fire gange normal løn for at arbejde, de har forlangt urimelige gebyrer, de har forlangt »beskyttelsespenge«, og de har forlangt, at virksomhederne skulle betale til godgørende formål. Alt sammen noget, som normalt er komplet ulovligt, men som fagforeningerne slipper godt fra under en konflikt.

Alt dette gjorde, at Fremskridtspartiet ville have konflikten stoppet.

Fremskridtspartiet er overbevist om, at regeringen har et stort ansvar for konflikten, eftersom regeringen har truet med et økonomisk indgreb til juni og en skattereform til november. Begge dele vil udhule lønmodtagernes løn. Derfor har mange lønmodtagere tænkt: »Så hellere en fridag, da der ikke er skat på den«. Regeringen har desuden med udtalelser fra topministre stillet folk i udsigt, at de ville få mere fritid, mere tid til børn osv. Derfor fik vi en storkonflikt.

Regeringen skal stoppe truslerne om økonomiske indgreb til juni og i stedet love, at skattereformen til november vil betyde lavere skat for alle. Det er en dårlig løsning med mere fritid. Børnefamilierne har i forvejen problemer med at få tiden til at gå sammen. Uanset om det gælder under juleferie eller sommerferie, så har forældrene ikke børnene hjemme, men i daginstitution. Under konflikten kunne Børsen den 6. maj 1998 afsløre, at de mange strejkende forældre slet ikke havde børnene hjemme, til trods for at de kæmpede for mere tid med børnene - det holder ikke.

Fremskridtspartiet mener ikke, regeringens forslag er den bedste løsning, men vil støtte lovforslaget for at stoppe konflikten. Så vil Fremskridtspartiet til juni og november kæmpe imod regeringens nye forslag og stigende skatter og afgifter i håbet om, at også fagbevægelsen vil rejse sig i protest over, at regeringen udhuler overenskomsten.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

SF stiller dog en række ændringsforslag for i det mindste at rette op på nogle af de mest åbenlyse skævheder og urimeligheder, der følger af regeringens ønske om at gribe ind inden for den af DA udstukne økonomiske ramme.

SF er imod, at regeringen med sit indgreb forhindrer fagbevægelsen i at slås for medlemmernes krav ved en fortsat udmatning af arbejdsgiverne gennem en målrettet, veldisciplineret storstrejke.

Under den forudsætning, at et lovindgreb nu er politisk uundgåeligt, er SF imod, at indgrebet holdes inden for den af DA satte udgiftsramme. Et indgreb, der forhindrer fagbevægelsen i selv at plukke frugterne af storstrejken, bør som minimum give lønmodtagerne klare indrømmelser uden at lade lønmodtagerne selv betale via dårligere pension og øgede skatter.

SF er yderligere imod et politisk indgreb, der nu med arbejdsministerens ændringsforslag indebærer, at alle de af mæglingsskitsen omfattede lønmodtagere skal bidrage til 1 ekstra feriefridag og 3 ekstra omsorgsdage for børneforældre gennem dårligere pension, selv om langtfra alle har udsigt til at få del i hverken feriefridag eller omsorgsdage på grund af de foreslåede meget stramme karensbestemmelser på henholdsvis 9 og 6 måneders uafbrudt beskæftigelse hos samme arbejdsgiver.

SF finder det yderligere grotesk, at denne selektive forskelsbehandling, der vil ramme en række brancher og arbejdsområder særdeles hårdt, finansieres på en måde, således at både DA-området samlet set og de øvrige private arbejdsgiverområder opnår en udgiftsramme, der vil ligge væsentligt under såvel den forkastede mæglingsskitses og den af DA krævede økonomiske ramme under for handlingerne med LO.

Den økonomiske sammenhæng i regeringsindgrebet er, at arbejdsgiverne sparer 0,4 pct. af lønsummen på pension og ca. 0,13 pct. af lønsummen på sygeskat, i alt 0,53 pct.

Omkostningen til en feriefridag med de foreslåede karensbestemmelser lader sig ikke umiddelbart beregne. Men der vil være tale om en omkostning, der ligger væsentligt - og for nogle områder endog meget væsentligt - lavere end en beregning under den forudsætning, at alle opnår og bruger feriefridage i forhold til deres samlede ansættelsestid (dvs. 1 fuldtids feriefridag pr. præsteret årsværk). En sådan beregning siger, at arbejdsgiverens omkostning er 1 divideret med antallet af arbejdsdage pr. år svarende til 0,44 pct. Arbejdsministeren sætter det til 0,3 pct. af lønsummen.

Hertil kommer udgiften til de 3 omsorgsdage på ca. 0,25 pct. årligt med de nuværende karensbestemmelser.

Takket være den restriktive forskelsbehandling sikres det således, at den samlede omkostning på ca. 0,55 pct. svarer til den samlede foræring til arbejdsgiverne fra lønmodtagere og skatteborgere på i alt ca. 0,53 pct.

Imens virksomhedernes indtjening årligt stiger med ca. 20 pct., fører denne promillenøjagtige overholdelse af DA's ramme til uhyrlige skævheder. Hvis arbejdsministerens skøn over omkostningsstigningen for feriefridagen på 0,3 pct. af lønsummen viser sig rigtig, vil det med andre ord indebære, at kun 2 ud af 3 lønmodtagere vil kunne opfylde adgangskriteriet for at opnå ret til feriefridag. Selv om problemet må anses for knap så stort ved 6-måneders-kravet for omsorgsdagene, viser det et klokkeklart billede af, hvor mange der må betale af egen lomme for ingen eller meget små forbedringer. Alt sammen alene fordi DA-rammen skal overholdes 100 pct. Regeringen er i sandhed gået langt efter DA's ønsker.

Hvis arbejdsministeren hævder, at ulighederne er mindre end her skitseret, hævder han i samme åndedrag (uden at sige det højt), at DA får noget forærende.

Regeringen er tilmed gået så langt, at den forærer alle private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af lovindgrebet, dvs. ca. 2/3 af alle private arbejdsgivere, en samlet gave på ca. 280 mio. kr. uden så meget som eet eneste modkrav til gavn for lønmodtagerne.

Det samlede resultat er dermed at både DA-arbejdsgiverne under eet og alle andre arbejdsgivere har fået et resultat forærende af regeringen, der indebærer lavere omkostninger end dem, DA selv krævede.

Et andet mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et tredje mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men kan stemme for de af mindretallet tiltrådte ændringsforslag.

Enhedslisten er imod et indgreb i strejkeretten og i lønmodtagernes faglige demokrati. Vi er tilhængere af og vil forsvare den frie forhandlingsret.

Det fremsatte forslag rummer for nogle af de berørte lønmodtagere nogle fridage fastsat efter fire forskellige, administrativt indviklede regler. Fridagene betales i forhold til det forkastede mæglingsforslag af lønmodtagerne selv gennem en forringelse af pensionsbidraget og med afskaffelse af sygeskatten, altså penge ud af statskassen. Desuden udsteder regeringen en garanti til arbejdsgiverne om ikke at pålægge dem nye lønomkostninger i den kommende periode.

Det lyder som en forbedring, at lønmodtagerne er imødekommet på spørgsmålet om ekstra ferie. Men sandheden, er at feriefridagen er gjort betinget af ansættelse i samme firma i mindst 9 måneder. Det betyder, at store områder inden for byggeriet, inden for hotel- og restaurationsbranchen og mere løst ansatte i det hele taget ikke får den mindste glæde af denne ordning.

Det lyder som en forbedring og imødekommelse af børnefamiliernes behov, at man nu indfører 2+1 børnefridage. Men også disse fridage er gjort betinget af, at man har haft uafbrudt ansættelse i virksomheden i 6 måneder. Igen er der store lønmodtagergrupper som aldrig vil få glæde af det.

Regeringen har valgt at gribe ind i konflikten, selv om der ikke har været tale om livstruende situationer.

Regeringen har valgt at gribe ind, fordi Overdanmark var ved at tabe, og fordi arbejdsgiverne blev ramt på pengepungen. Og fordi befolkningen bakkede op om kravet om den 6. ferieuge.

Med dette lovindgreb har regeringen angrebet strejkeretten, den fri forhandlingsret og dermed hele overenskomstsystemet. Den fri forhandlingsret gælder kun så længe, strejkeretten ikke bruges. Strejkeretten gælder kun, så længe der ikke strejkes.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, CD, RV, KRF og FP)

Til § 1

1) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Ved den første forhøjelse af pensionsbidraget efter afsnit A, B eller C II i mæglingsforslaget nedsættes arbejdsgiverens andel af forhøjelsen med 0,4 procentpoint.«

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL)

Til § 2

2) Stk. 1 affattes således

»Ansatte har ud over det allerede centralt og lokalt aftalte ret til 1 feriefridag i 1998 og 1999. Fra 1. januar 1999 optjenes ret til 1/52 feriefridag for hver uges påbegyndt ansættelse. For andre fridage, der indgår i de af loven omfattede overenskomster, kan parterne træffe aftale om overgang til et sådant optjeningsprincip.«

3) Stk. 4 affattes således

»Stk. 4. Feriefridagen placeres efter lønmodtagerens ønske, såfremt dette varsles til arbejdsgiveren mindst 2 uger før feriefridagens afholdelse. Såfremt den ansatte har et eller flere hjemmeboende børn, der endnu ikke er fyldt 14 år, bortfalder dette varsel. Såfremt andre lønmodtagere ønsker feriefridagen afholdt med kortere varsel end 2 uger, kan dette ske efter aftale mellem arbejdsgiveren og den enkelte lønmodtager. Lønmodtagerens ønske bør imødekommes, medmindre fraværet er åbenlyst uforeneligt med virksomhedens drift.«

Til § 3

4) Stk. 1 affattes således

»Ansatte, der for et eller flere børn har en overenskomstmæssig ret til at holde barns første sygedag, har herudover og ud over det allerede centralt og lokalt aftalte med den betaling, der gælder for barns første sygedag, ret til 2 dages frihed i kalenderåret 1998 og fra 1999 3 dages frihed om året.«

5) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Dagene placeres efter lønmodtagerens ønske. Lønmodtagerens ønske bør imødekommes, medmindre fraværet er åbenlyst uforeneligt med virksomhedens drift.«

Til § 4

6) Stk. 1 affattes således

»Ansatte, der ikke for et eller flere børn har en overenskomstmæssig ret til at holde barns første sygedag, har ud over det allerede centralt og lokalt aftalte med den betaling, der gælder for barns første sygedag, ret til 2 dages frihed i kalenderåret 1998 og fra 1999 3 dages frihed om året, såfremt den ansatte har et eller flere hjemmeboende børn, der endnu ikke er fyldt 14 år.«

7) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. Dagene placeres efter lønmodtagerens ønske. Lønmodtagerens ønske bør imødekommes, medmindre fraværet er åbenlyst uforeneligt med virksomhedens drift.«

Af arbejdsministeren, tiltrådt af flertal (S, V, KF, CD, RV, KRF og FP)

Ny paragraf

8) Efter § 4 indsættes som ny paragraf

»§ 01. Ved afgørelsen efter § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, af, om en person kan anses for uafbrudt beskæftiget, skal der anvendes de samme kriterier, som i øvrigt anvendes inden for det pågældende område eller den pågældende branche, når der skal træffes afgørelse af, om en person har været uafbrudt beskæftiget i en bestemt periode, har optjent anciennitet eller lignende.«

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL)

Ny paragraf

9) Efter § 6 indsættes som ny paragraf

»§ 02. For samtlige de private arbejdsgivere, der er omfattet af ændringen af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. § 10, skal der mellem de relevante forhandlingsparter træffes aftale om omsorgsdage, der som minimum lever op til de i §§ 3 og 4 indeholdte bestemmelser.«

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, KF, CD, RV, KRF og FP)

Til § 9

10) I stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 1-6« til: »§§ 1-4,01, 5 og 6«.

11) Stk. 2 udgår.

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1

Det har vist sig, at forslaget til § 1, stk. 2, om nedsættelsen af pensionsbidraget er blevet for snævert formuleret. I forslaget henvises alene til den bidragsforhøjelse, der er givet i medfør af selve mæglingsforslaget, nemlig afsnit II, som står i den del af mæglingsforslaget, der vedrører de overenskomstforhold, hvor der ikke er opnået enighed.

En række andre områder har imidlertid aftalt bidragsforhøjelsen selv, hvorved den er omfattet af mæglingsforslagets afsnit A eller eventuelt afsnit B. Det er endvidere sådan, at i hvert fald på et enkelt område er der aftalt flere pensionsbidragsforhøjelser, og det er i sagens natur kun en gang, at arbejdsgiveren skal have nedsat sin forpligtelse. Ved ændringsforslaget sikres det, at alle arbejdsgivere, som er omfattet af en eller flere pensionsbidragsforhøjelser, får en lettelse heri på 0,4 procentpoint ved den første forhøjelse.

Til nr. 2

For at hjælpe eller tvinge regeringen til trods alt mindst at bruge DA's ramme til at rette op på de helt urimelige skævheder og uretfærdigheder, som regeringens nuværende forslag indebærer, stiller SF ændringsforslag, der sikrer en mere lige og retfærdig adgang til både feriefridage og omsorgsdage. Samtidig stiller SF forslag om forbedringer, der reelt gør feriefridage og omsorgsdage til fridage, som de ansatte selv kan fastlægge uden først at tigge om lov hos arbejdsgiveren.

Feriefridagsordningen gøres til en fritidsopsparingsordning med en indkøringsordning, der sikrer øjeblikkelig ikrafttræden af en feriefridag pr. kalenderår. Hermed sikres alle del i ordningen. Samtidig sikres børneforældre mulighed for at bruge ordningen til akutte omsorgsbehov. Overenskomstparterne gives hjemmel til at indgå aftale om brug af et sådant fritidsopsparingsprincip, for så vidt angår andre fridage indeholdt i mæglingsforslaget.

Til nr. 3

Bestemmelsen sikrer, at der reelt bliver tale om fridage, som lønmodtageren kan råde over.

Til nr. 4 og 5

Bestemmelserne sikrer, at de 3 dages frihed om året til børneforældre bliver en reel rettighed for alle børneforældre.

Til nr. 6 og 7

Bestemmelsen sikrer, at der reelt bliver tale om fridage, som lønmodtagere med børn kan råde over.

Til nr. 8 og 10

Beskæftigelses- eller anciennitetskrav kendes i dag inden for en lang række områder. Ikke mindst i forbindelse med ordninger som løn under sygdom, barns første sygedag, pension og opsigelsesvarsler. Der kan også være grund til at nævne Hovedaftalen § 4, stk. 3. Der er altså tale om bredt anvendte begreber, som er fast indarbejdede, og som ikke mindst det fagretlige system er vant til at håndtere. Det siger sig selv, at en rigid fortolkning af disse begreber ikke ville kunne få disse mange forskellige ordninger til at fungere. Det foreslås, at det er de samme kriterier, som i øvrigt anvendes i denne forbindelse på det enkelte område, som også finder anvendelse ved afgørelsen af, om man i den her omhandlede sammenhæng kan anses for uafbrudt beskæftiget.

Til nr. 9

Bestemmelsen sikrer, at alle arbejdsgivere, der får penge via afskaffelse af sygedagpengebidraget, også kommer til at bruge pengene til at give fridage til børneforældre.

Til nr. 11

Beløbet opkræves ved modregning i kompensationsbeløbet efter reglerne i loven om Arbejdemarkedets Tillægspension.

Det er oplyst fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, at bidraget fra de private arbejdsgivere for 1998: 325 kr. pr. fuldtidsansat bliver opkrævet i 3 lige store rater i henholdsvis juni, september og december måned.

Dermed er arbejdsgivernes fulde bidrag for 1998 modregnet i kompensationsbeløbet.

Der er derfor ikke behov for den særlige overgangsregel, der er foreslået indsat som § 9, stk. 2.

Carsten Hansen (S) Poul Erik Dyrlund (S) fmd. Bjarne Laustsen (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Ole Vagn Christensen (S) Aage Frandsen (SF) nfmd . Sonja Albrink (CD) Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL) Thorkild B. Fransgaard (FP) Erik Jacobsen (V) Ulla Tørnæs (V) Kim Andersen (V) Knud Erik Kirkegaard (KF) Bendt Bendtsen (KF) Mogens Andreasen (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Ingen

Nr BTL 86

Betænkning over Forslag til lov om fornyelse af visse kollektive overenskomster m.v.

Nr L 86 1997-98. 2. samling

Afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget

Afgivet: 19980507