1997 BTL 48 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FRIGØRELSE FOR VISSE TILSKUDSBESTEMMELSER (ÆNDRET FORDELING) NR L 48 1997-98. 2. SAMLING
Statutory Text (3 Articles)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til bolig- og byministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Der er af bolig- og byministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemækninger.
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Et mindretal (Venstres medlemmer af udvalget) understreger, at baggrunden for at støtte lovforslaget og det stillede ændringsforslag er, at tiden er løbet fra opretholdelsen af tilskudsdeklarationsudvalg. Der er i dag meget få sager at behandle for dette udvalg, og disse sager kan lige så vel behandles i et af kommunernes stående udvalg. Det er ligeledes forældet, at fordelingen af midlerne skal afhænge af eksistensen af et tilskudsdeklarationsudvalg. Derfor støtter Venstre, at tilskudsdeklarationsudvalgene nedlægges, og at midlerne forbliver i kommunerne. Venstres baggrund er således ikke, at dette er en indirekte støtte til Københavns Kommune, men et spørgsmål om at have en tidssvarende lovgivning. Der er ligeledes i svar fra ministeren skønnet, at dette lovforslag ikke vil påføre staten noget nævneværdigt provenutab.
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af bolig- og byministeren, tiltrådt af udvalget
Til § 1
1) Nr. 1 affattes således
»1. § 4 affattes således
»§ 4. De indbetalte frigørelsesbeløb med fradrag af udbetalinger i henhold til § 3, stk. 2, tilfalder det i deklarationerne omhandlede udvalg, såfremt et sådant er nedsat, til anvendelse i overensstemmelse med de herom fastsatte regler.
Stk. 2. Er et udvalg som nævnt i stk. 1 ikke nedsat, tilfalder de indbetalte beløb kommunen. De indbetalte beløb skal anvendes til boligsociale formål i kommunen.«»
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Ændringsforslaget præciserer, at kommunerne skal anvende de frigørelsesbeløb, som indbetales, til boligsociale formål. Dette svarer til de formål, som tilskudsdeklarationsudvalget i dag kan anvende indbetalte midler til, det vil sige boligkulturelle formål, fremme af ny boligproduktion samt boligfilantropi eller lignende.
Lone Møller (S) Ole Hækkerup (S) Lissa Mathiasen (S) nfmd . Rene Skau Johansen (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Pernille Frahm (SF) Annie Hansen Lunde (CD) Dorit Myltoft (RV) Keld Albrechtsen (EL) Kirsten Jacobsen (FP) Gyda Kongsted (V) Rikke Hvilshøj (V) Karsten Nonbo (V) Jens Heimburger (KF) Gitte Seeberg (KF) Egil Møller (DF) Flemming Kofod-Svendsen (KRF) fmd.
Ingen
Nr BTL 48
Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om frigørelse for visse tilskudsbestemmelser (Ændret fordeling)
Nr L 48 1997-98. 2. samling
Afgivet af Boligudvalget
Afgivet: 19980609