1997 BTL 43 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM INDFØDSRETS MEDDELELSE NR L 43 1997-98. 2. SAMLING

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Der er af justitsministeren og af nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) bemærker, at det ser med tilfredshed på, at justitsministeren forbereder drøftelser med udvalget om principperne for meddelelse af indfødsret.

Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren og de under nr. 7 og 14 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Dansk Folkepartis og Fremskridtpartiets medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Til § 1

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (FP)

1) Nr. 2, 36, 46, 47, 63, 74, 86, 99, 110, 115, 120, 124, 126, 136, 143, 144, 160, 164, 214, 223, 265, 280, 298, 322, 327, 344, 366, 368, 383, 414, 417, 420, 432, 436, 454, 460, 466, 500, 504, 511, 525, 539, 540, 548, 582, 593, 619, 622, 654, 679, 691, 694, 699, 714, 759, 762 og 793 udgår.

2) Nr. 3, 4, 5, 6, 12, 14, 16, 19, 23, 25, 26, 28, 31, 32, 34, 43, 45, 48, 49, 50, 51, 54, 58, 64, 67, 68, 71, 72, 73, 78, 81, 83, 87, 88, 91, 100, 104, 116, 117, 123, 125, 131, 148, 149, 176, 177, 181, 182, 183, 184, 189, 197, 203, 204, 209, 210, 212, 217, 219, 226, 230, 232, 235, 236, 238, 239, 243, 245, 247, 250, 251, 252, 254, 256, 261, 267, 268, 275, 277, 284, 286, 287, 299, 302, 306, 307, 312, 318, 320, 321, 323, 326, 332, 333, 334, 337, 341, 343, 345, 346, 361, 370, 374, 378, 381, 382, 389, 398, 412, 413, 418, 419, 422, 423, 424, 426, 429, 430, 433, 435, 453, 474, 482, 486, 487, 488, 490, 491, 492, 494, 496, 499, 508, 509, 517, 520, 527, 528, 532, 538, 542, 544, 549, 550, 551, 556, 562, 564, 567, 587, 589, 590, 598, 606, 610, 618, 621, 623, 626, 631, 636, 642, 644, 647, 650, 651, 660, 662, 665, 666, 668, 670, 671, 680, 681, 683, 706, 709, 712, 713, 716, 717, 719, 729, 734, 735, 741, 750, 753, 755, 760, 763, 765, 770, 781, 785, 787, 795, 798, 808, 816, 817, 818, 819, 821, 824, 836, 840 og 841 udgår.

3) Nr. 55, 60, 95, 113, 185, 262, 295, 297, 303, 309, 316, 339, 380, 386, 387, 407, 416, 434, 439, 441, 446, 459, 489, 497, 506, 529, 569, 588, 617, 627, 628, 640, 658, 676, 721, 731, 736, 737, 756, 764, 766, 769, 772, 788, 822 og 829 udgår.

4) Nr. 98, 121, 139, 168, 272, 274, 351, 537, 596, 659, 693, 695, 702, 710 og 820 udgår.

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget

5) Nr. 107, 147, 167, 263, 285, 375, 521 og 823 udgår.

6) Nr. 206 affattes således

»206) Mohamad Mahmoud Daoud, Odense, født i Libanon, dog uden virkning for ansøgerens barn født 1982.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (DF og FP)

7) Nr. 244, 300, 328, 458, 531 og 742 udgår .

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget

8) Nr. 733 affattes således

»733) Daniel Soosaipillai, Svendborg, født i Sri Lanka, dog uden virkning for ansøgerens barn født i 1981.«

Til § 2

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (FP)

9) Nr. 844, 845, 859, 863, 869, 870, 886, 899, 914, 930, 941, 942, 944, 948, 949, 951, 952, 957, 959, 964, 1004, 1009, 1011, 1018, 1020, 1027, 1043, 1045, 1060, 1091, 1092, 1099, 1115, 1132, 1138, 1155, 1163, 1168, 1170, 1172, 1177, 1180, 1181, 1188, 1202, 1218, 1222, 1226, 1227 og 1231 udgår.

10) Nr. 850, 852, 865, 868, 887, 888, 924, 925, 936, 953, 956, 1007, 1026, 1037, 1059, 1062, 1069, 1081, 1084, 1085, 1094, 1095, 1096, 1113, 1117, 1153, 1161 og 1199 udgår.

11) Nr. 851, 874, 903, 929, 931, 939, 968, 973, 979, 992, 1024, 1032, 1034, 1046, 1052, 1064, 1068, 1114, 1122, 1125, 1128, 1130, 1131, 1156, 1182, 1184, 1204, 1205, 1207, 1216, 1229, og 1235 udgår.

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget

12) Nr. 911 udgår.

13) Nr. 1133 affattes således

»1133) Yasin Secilmis, København, født i Tyrkiet, dog uden virkning for ansøgerens barn født 1981.«

Af et mindretal (V og KF), tiltrådt af et mindretal (DF og FP)

14) Nr. 1234 udgår.

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1 og 11

Ændringsforslagene går ud på, at personer, som under deres ophold her i landet har overtrådt straffeloven eller særlovgivningen, efter Dansk Folkepartis opfattelse ikke skal præmieres med tildeling af dansk indfødsret. De 89 personer, som ikke har en ren straffeattest eller som har overtrådt særlovgivningen, er blevet optaget på dette lovforslag fordi de har ventet en årrække efter udståelse af straffen. Efter Dansk Folkepartis opfattelse skal lovovertrædelse medføre evig fortabelse af muligheden for at få dansk indfødsret. Forslagsstillerne mener, at efter udstået straf skal vedkommende udvises af landet. Dette synspunkt skal væsentligst ses som et led i en præventiv indsats mod den stigende kriminalitet i samfundet.

For personer, der kommer som gæster i det danske samfund, er der absolut ingen undskyldninger for at overtræde landets love, især straffeloven. Nok overtræder danskere straffeloven, men gæster i landet skal ikke belønnes med indfødsret, når de ikke vil respektere landets love. Hvis Folketinget sender et signal til alle udlændinge verden over om, at såfremt man ønsker indfødsret i Danmark, må man holde sig på måtten og overholde landets love, her ikke mindst straffeloven, vil det virke præventivt.

Til nr. 2 og 10

Ændringsforslagene har til formål at udelukke personer, der de seneste 6 år har modtaget bistandshjælp i en samlet periode på 4 måneder og derover. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at lovgivningens ord om, at en udlænding skal vise, at han/hun kan »sørge for sig og sine«, må betyde, at man ikke har modtaget bistandshjælp i perioder på mere end 4 måneder inden for de seneste 6 år. Der er tale om, at 237 personer ikke lever op til dette krav, men tallet kan være større, eftersom de 237 personer alene fremkommer ved, at politiet i de konkrete 237 sager har sikret sig denne oplysning til politirapporterne. Mange flere kan derfor have levet af bistandshjælp.

Til nr. 3 og 9

Ændringsforslagene har til formål at udelukke personer, som i de seneste 6 år har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i en samlet periode på 4 måneder og derover. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at lovgivningens ord om, at en udlænding skal vise, at han/hun kan »sørge for sig og sine«, må betyde, at man ikke har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i perioder på mere end 4 måneder inden for de seneste 6 år. Selv om disse udlændinge også har betalt kontingent til a-kasser, er det jo en kendsgerning, at 90 pct. af dagpengemidlerne kommer fra skattemidler. Der er tale om, at 96 personer ikke lever op til dette krav, hvorfor de skal udgå af lovforslaget.

Imidlertid kan der sagtens være langt flere personer, som ikke lever op til dette krav, eftersom de 96 personer alene fremkommer ved, at politiet i de konkrete 96 sager har sikret sig denne oplysning til politirapporterne.

Mange flere kan derfor have levet af arbejdsløshedsunderstøttelse.

Til nr. 4

Ændringsforslaget har til formål at udelukke personer, der inden for de seneste 6 år har haft restancer til det offentlige vedrørende skatter og afgifter eller offentlig hjælp. Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at lovgivningens ord om, at en udlænding skal vise, at han/hun kan »sørge for sig og sine«, må betyde, at man ikke har gæld til det offentlige.

I det hele taget bør reglerne på dette område præciseres i forhold til den hidtidige regel, der lægger vægt på det ganske uklare kriterium, om restancen skyldes forhold, »der ikke kan lægges ansøgeren til last«.

Ændringsforslaget skal ses som et forsigtigt, første skridt i retning af indførelse af ordninger på dette område, der kan nedbringe antallet af tildelte statsborgerskaber.

For den danske befolkning er det overordentlig uheldigt, hvis man fra regeringens og folketingsflertallets side bagatelliserer betydningen af at opnå dansk statsborgerskab ved at sætte kravene til ansøgerne meget lavt.

Dansk statsborgerskab må ikke blive et samlebåndsprodukt, der uddeles til tusinder af ansøgere. Dansk statsborgerskab er en værdifuld gave, der kun bør tildeles til en snæver kreds af mennesker, der, hævet over al tvivl, bestræber sig for at leve i harmoni med og til gavn for det danske samfund. Ethvert samfund må værne og beskytte sig selv. Eet af midlerne hertil er at udvise den største forsigtighed med tildeling af statsborgerskab til fremmede. Det er et almindeligt anerkendt princip overalt i verden. Men i Danmark er udviklingen ved at løbe helt af sporet.

De seneste år har været kendetegnet af en stærkt accellererende indvandring og væsentlig stigning i antallet af tildelte statsborgerskaber uden hensyn til, at dette er klart stridende mod den danske befolknings ønsker og uden nævneværdige, sammenhængende overvejelser om de økonomiske, sociale og kulturelle konsekvenser i samfundet.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at der er et stort og voksende befolkningskrav om, at udlændingelovgivningen underkastes nogle væsentlige stramninger. Det er ikke i det lange løb acceptabelt, at regeringen og det politiske etablissement er i opposition til et befolkningsflertal. Vedtagelsen af dette ændringsforslag vil sammen med andre vigtige ændringsforslag betyde en tiltrængt styrkelse af betingelserne for opnåelse af dansk statsborgerskab.

Der er tale om, at 15 personer ikke lever op til dette krav.

Til nr. 5 og 12

Ansøgerne foreslås udtaget af lovforslaget, da de pågældende ikke på nuværende tidspunkt opfylder de generelle krav, som Folketinget har fastsat for naturalisation.

Til nr. 6, 8 og 13

De omhandlende bipersoner foreslås udtaget af lovforslaget, da de pågældende ikke på nuværende tidspunkt opfylder de generelle krav, som Folketinget har fastsat for naturalisation.

Til nr. 7 og 14

Et flertal i Indfødsretsudvalget besluttede den 30. marts 1995, at Justitsministeriet i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om indfødsret, foreløbig til den 1. januar 1997, skulle lægge til grund, at sanktioner for kriminalitet er til hinder for opnåelse af dansk statsborgerskab efter nærmere fastsatte retningslinjer, hvorefter ansøgere, der er straffet, først efter udløbet af en vis karenstid vil kunne naturaliseres, jf. bilag til cirkulære nr. 132 af 3. oktober 1997.

Venstre og Det Konservative Folkeparti har ved flere lejligheder, herunder med fremsættelse af beslutningsforslag nr. B 64 af 13. november 1997, tilkendegivet, at disse partier finder, at betingelserne for at opnå dansk indfødsret bør skærpes, bl.a. således at visse former for kriminalitet skal være til hinder for opnåelse af indfødsret, at der iøvrigt skal ske en forlængelse af den foran nævnte karenstid, og at praksis vedrørende tilbagebetaling af ansøgeres eventuelle gæld til det offentlige ligeledes skærpes. Indtil videre har der imidlertid ikke kunnet samles flertal om en sådan skærpelse af de vejledende retningslinjer, hvilket Venstre og Det Konservative Folkeparti beklager.

De personer, der er omfattet af de stillede ændringsforslag, er alle straffet for en så vedholdende og/eller grov kriminalitet, at de efter Venstres og Det Konservative Folkepartis opfattelse ikke bør meddeles indfødsret.

Dorte Bennedsen (S) fmd . Lars Kramer Mikkelsen (S) Jens Peter Vernersen (S) Hugo Sørensen (S) Margot Torp (S) Lotte Bundsgaard (S) Pernille Frahm (SF) Henrik Svane (RV) Søren Søndergaard (EL) Svend Aage Jensby (V) Gyda Kongsted (V) Preben Rudiengaard (V) Jens Heimburger (KF) nfmd . Frank Dahlgaard (KF) Inge Refshauge (DF) Tom Behnke (FP) Ole M. Nielsen (KRF)

Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 43

Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

Nr L 43 1997-98. 2. samling

Afgivet af Indfødsretsudvalget

Afgivet: 19980604