1997 BTL 41 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM EN GARANTIFOND FOR INDSKYDERE OG INVESTORER NR L 41 1997-98. 2. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til økonomiministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 22

I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 14, jf. L 41 - bilag 19, anmodes ministeren om at oplyse baggrunden for, at den anførte konsekvens: 70 mio. kr. i mindre skatteprovenu i 1998, ikke er oplyst i lovforslaget.

Spørgsmål 23

I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 14, jf. L 41 - bilag 19, anmodes ministeren om at oplyse, hvorledes der i finansloven er budgetmæssig dækning for lovforslaget, der angives at koste 80 mio. kr. i mindre selskabsskatteprovenu for 1998.

Svar

Der henvises til Skatteministeriets besvarelse vedr. spørgsmål 24, hvoraf det fremgår, at garantistillelser, der ikke er akutte, og som ikke kræves regnskabsmæssigt udgiftsført, som udgangspunkt ikke er fradragsberettigede.

På den baggrund vil der ikke kunne blive tale om et mindre skatteprovenu på 70 mio. kr. Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt beløbet på 80 mio. kr. er fremkommet ved at lægge beløbene i besvarelsen af 14 og 15 (L 41 - bilag 11) sammen, er dette forkert, idet den kommunale andel af provenuetabet er indeholdt i de 70 mio. kr. omtalt i besvarelsen af spørgsmål 14 (L 41 - bilag 11).

Af lovforslaget fremgår, at der skal indbetales kontante midler til opbygningen af afdelingerne. Når der indbetales kontantemidler til Garantifonden, vil disse være fradragsberettigede, og dette burde være fremgået af bemærkningerne. Da pengeinstitutterne imidlertid har opsparet midler i den nuværende fond, forventes der ikke at være behov for, at pengeinstitutterne indbetaler de ca. 45 mio. kr., som forventes at være deres andel af det beløb, der skal indbetales til den nye Garantifond. Fondsmæglerselskaberne og realkreditinstitutterne forventes hver især som kontante midler at skulle indbetale 2,5 mio. kr. Det vil sige en samlet indbetaling fra de pågældende institutter på 5 mio. kr.

Det er derfor vurderingen, at lovforslaget vil medføre et mindre skatteprovenu svarende til fradragsværdien af de 5 mio. kr.

Jeg vil tilstræbe, at fremtidige forslag til ændringer af lovgrundlaget vedr. Garantifonden vil indeholde en vurdering af, hvor store fradrag de pågældende forslag forventes at medføre.

Spørgsmål 24

Spørgsmål 11, jf. L 41 - bilag 11, bedes besvaret, således som spørgsmålet er stillet

Hvordan de hidtidige deltagere i Garantifonden (pengeinstitutterne) skattemæssigt har behandlet kontantindskud og garantistillelse over for Indskydergarantifonden.

Det bedes herunder bekræftet, at de hidtidige indskydere i Garantifonden ikke hidtil skattemæssigt har fratrukket garantistillelserne, da de ikke er aktuelle, ligesom der ikke kræves, at de pågældende garantistillelser regnskabsmæssigt udgiftsføres.

Svar

Jeg har fra Skatteministeriet modtaget følgende oplysninger, hvortil jeg kan henholde mig

Skatteministeriet er ikke umiddelbart i besiddelse af oplysninger om, hvordan hidtidige indskydere i Garantifonden skattemæssigt har behandlet kontantindskud og garantistillelse. Som det fremgår af svaret på spørgsmål 11 (L 41 - bilag 19), anses bidrag til fonden at være skattemæssigt fradragsberettigede.

Med hensyn til de generelle betingelser for pengeinstitutter m.v. for at inddrage hensættelser til imødegåelse af tab på udlån og garantier fremgår det af Ligningsvejledningen, Aktionærer og selskaber - 1997

S.C.1.3.1.2 Hensættelser til imødegåelse af tab på udlån og garantier

For pengeinstitutters, særlige kreditinstitutters og børsmæglerselskabers hensættelse til imødegåelse af tab på udestående fordringer og garantier m.v. har Ligningsrådet vedtaget følgende anvisning

1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal der som udgangspunkt være overensstemmelse mellem hensættelser til imødegåelse af tab på udlån og garantidebitorer samt korrespondentmellemværender opgjort efter reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om pengeinstitutters regnskabsaflæggelse m.v. af 28. nov. 1989 og Finanstilsynets bekendtgørelse af 21. dec. 1987 om visse kreditinstitutters regnskabsaflæggelse og de tilsvarende skattemæssige hensættelser.

For børsmæglerselskaber skal der som udgangspunkt være overensstemmelse mellem hensættelse til imødegåelse af tab på tilgodehavender i penge- og kreditinstitutter og andre børsmæglerselskaber m.v. opgjort efter Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse af 12. aug. 1988 og de tilsvarende skattemæssige hensættelser.

2. Udgangspunktet om ensartede regnskabs- og skattemæssige hensættelser på udlån og garantidebitorer m.v. fraviges, såfremt de regnskabsmæssige hensættelser overstiger de krav, som følger af nævnte bekendtgørelser.

3. Udgangspunktet kan ligeledes fraviges i de tilfælde, hvor Finanstilsynet har krævet ekstraordinært store hensættelser ud fra en likvidationsbetragtning.

4. Kontrol med hensættelserne foretages af Told- og Skattestyrelsen eller af told- og skatteregionerne.

Størrelsen af de foretagne hensættelser og konstaterede tab skal fremgå af et bilag vedlagt selvangivelsen, f.eks. i form af formular F.B.27.

5. Anvisningen omfatter banker, sparekasseaktieselskaber og sparekasser, visse kreditinstitutter og børsmæglerselskaber samt disse virksomheders datterselskaber og udenlandske filialer, ligesom udenlandske pengeinstitutters filialer i Danmark er omfattet.

Til anvisningens punkt 1 kan det oplyses, at bestemmelserne om værdiansættelse af debitorer i Finanstilsynets bekendtgørelse om pengeinstitutters regnskabsaflæggelse blev ændret i 1994, således at der skal foretages en opdeling i A-hensættelser og B-hensættelser. Rådet har tiltrådt, at anvisningen foreløbig videreføres uændret. Der skal således ikke ved afgørelsen af de skattemæssige hensættelser skelnes mellem A- eller B-hensættelser.

Der henvises i øvrigt til cirkulære nr. 35 af 16/3 1995 om den skattemæssige behandling af udvalgte forhold i forbindelse med overdragelse af pengeinstitutvirksomhed.

Som anført i svaret til spørgsmål 11 - for så vidt angår garantistillelse - er Skatteministeriet mest tilbøjelig til at mene, at disse er fradragsberettigede, jf. henvisningen til bl.a. afgørelsen fra Ligningsrådet om fradrag for hensættelser til imødegåelse af tab på garantier. Er der som oplyst i nærværende spørgsmål tale om garantistillelser, der ikke er akutte, og som ikke kræves regnskabsmæssigt udgiftsført, er der som udgangspunkt ikke fradragsret, jf. punkt 1 i ovennævnte citat fra Ligningsvejledningen. Det vil derfor bero på en konkret ligningsmæssig prøvelse om hensættelse/tab i henhold til garantistillelsen kan fratrækkes skattemæssigt.

Man skal beklage, hvis svaret på spørgsmål 11 har givet anledning til misforståelse på dette punkt.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til økonomiministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål til økonomiministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra Den Danske Fondsmæglerforening og Finansrådet

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Økonomiministeren har over for udvalget tilkendegivet følgende: Jeg har bemærket den interesse, der fra udvalgets side er blevet vist Fondsmæglerforeningens forslag om segregerede konti. Som jeg tidligere har oplyst, finder jeg ikke, at spørgsmålet om, hvorvidt der skal oprettes sådanne særlige klientkonti, vedrører dette lovforslag. Jeg er dog indstillet på i nærmeste fremtid at sikre en afklaring af, om det vil være hensigtsmæssigt at skabe sådanne konti.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lægger stor vægt på, at spørgsmålet om Garantifondens dækning af indskud fra udbetalte erstatninger fra livs-, invaliditets- og ulykkesforsikring og lignende belyses grundigt i udvalget vedrørende den finansielle sektor år 2000, og at der herefter findes en løsning.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede ændringsforslag.

Mindretallet kan tiltræde lovforslaget, idet der kun sker en marginal udvidelse af Indskydergarantifondens virksomhed til at omfatte indskud hos fondsmæglerselskaber og lign.

Mindretallet noterer med tilfredshed, at det nu er regeringens opfattelse, jf. økonomiministerens besvarelse af spørgsmål 24, at der ikke er skattemæssige fradrag for ikke aktuelle garantistillelser.

Økonomiministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål om Indskydergarantifondens og dets indskyderes skattemæssige stilling har imidlertid vist, at lovgivningen tilsyneladende er lavet uden hensyntagen til de statsfinansielle konsekvenser, der følger af fradragsretten for kontante indskud i fonden og af fondens skattefrihed. Ultimo 1997 er der i den nuværende Indskydergarantifond indbetalte bidrag på 707 mio. kr., der er fratrukket hos indskyderne, samt opsamlet et resultat på 209 mio. kr., der har været skattefrit. Reelt har statskassen altså bidraget med selskabsskatten af de 916 mio. kr., uden dette har været oplyst i finansloven.

Efter mindretallets opfattelse bør Garantifondens manglende skattepligt nærmere overvejes, ligesom der bør omlægges fra direkte indskud til garantistillelse.

Under hensyn til, at nærværende lovændring reelt kun omfatter en beskeden udvidelse af garantistillelsen, samt til at der reelt ikke har været tid til behandlingen af skattespørgsmålene på grund af sene og delvis misvisende svar til udvalget, har mindretallet fundet det mere hensigtsmæssigt, at konsekvenserne af oplysningerne om beskatningsforholdene løses i anden forbindelse.

Udvalgsbehandlingen har desuden vist, at der er behov for en garantiordning for forsikringstagere, specielt forsikringstagere, der tegner forsikringer, hvor den samlede præmie forudbetales ved tegning af forsikringen.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse, men vil stemme for de af mindretallet stillede ændringsforslag.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL)

Til § 9

1) I § 9, stk. 2, indsættes som nyt nummer

»13) indskud af erstatninger fra livs-, invaliditets- og ulykkesforsikringer og lignende.«

Til § 18

2) I § 18, stk. 2, 3. punktum, indsættes efter ordet »investorerne«: », heraf et medlem efter indstilling fra Forbrugerrådet«.

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1

Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at erstatninger, som skadesramte eller efterladte skal leve af, også dækkes fuldt ud.

Til nr. 2

Ændringsforslaget sikrer, at Forbrugerrådet får mulighed for at indstille et medlem til Garantifondens bestyrelse. På den måde tages der højde for de situationer, hvor forbrugerinteresser og erhvervslivets interesser er forskellige.

Rene Skau Johansen (S) Jan Petersen (S) Ole Vagn Christensen (S) Claus Larsen-Jensen (S) Ove Fich (S) nfmd. Christine Antorini (SF) Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Svend Erik Hovmand (V) Pia Larsen (V) Svend Heiselberg (V) Mariann Fischer Boel (V) fmd. Pernille Sams (KF) Kirsten Jacobsen (FP) Egil Møller (DF) Ole M. Nielsen (KRF)

Ingen

Nr BTL 41

Betænkning over Forslag til lov om en garantifond for indskydere og investorer

Nr L 41 1997-98. 2. samling

Afgivet af Erhvervsudvalget

Afgivet: 19980611