1997 BTL 35 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN (INSTANSORDNINGEN I CIVILE RETSSAGER M.V.) NR L 35 1997-98. 2. SAMLING

Bilag

Udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpå

Spørgsmål nr. 1

Ministeren bedes kommentere de kritikpunkter, som er rejst i de indkomne høringssvar, jf. bilag 1.

Svar

De væsentligste indvendinger, der er fremkommet i forbindelse med høringen over Retsplejerådets betænkning om instansordningen i civile retssager (nr. 1348/1997), vedrører forslagene om ankebehandling ved Sø- og Handelsretten og indførelse af en ankebegrænsning i skattesager.

Disse forslag er imidlertid ikke medtaget i lovforslaget, da de efter Justitsministeriets opfattelse bør inddrages i Retsplejerådets arbejde med en generel reform af den civile retspleje.

Advokatrådet har endvidere fremført indvendinger mod forslaget om, at landsretternes og Sø og Handelsrettens afgørelser om sagsomkostninger i hævede og forligte sager og om salær til beskikkede advokater i sager, hvor der er meddelt fri proces, kun skal kunne kæres til Højesteret, hvis Procesbevillingsnævnet giver tilladelse.

Efter de gældende regler kan den nævnte type omkostningsafgørelser frit kæres fra landsret til Højesteret. Afgørelser om sagsomkostninger, der er indeholdt i domme, kan derimod kun ankes særskilt til Højesteret, hvis Procesbevillingsnævnet giver tilladelse.

I Retsplejerådets ovennævnte betænkning anføres på side 52

»Landsrettens ankedomme afsiges i vidt omfang på grundlag af nye anbringender eller oplysninger, der er blevet inddraget under ankesagen, og som byretten ikke har taget stilling til. Disse domme kan ikke ankes uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, og det forekommer derfor mindre velbegrundet, at der er en videre adgang til at få en prøvelse ved Højesteret af enkelte spørgsmål, der afgøres under behandlingen af sagen.

Retsplejerådet finder derfor ikke, at der er behov for at opretholde en videre kæreadgang for den nævnte type omkostningsafgørelser, dvs. omkostningsafgørelser i hævede og forligte sager og afgørelser om salær til beskikkede advokater i sager, hvor der er meddelt fri proces, end for de afgørelser om omkostninger, der er indeholdt i domme. Sagsomkostninger fastsættes med udgangspunkt i sagens værdi, og landsretterne har på dette område - som på andre områder, hvor landsretterne er den ordinære sidste instans - mulighed for gennem deres praksis i et stort antal sager at opretholde den nødvendige ensartethed med hensyn til omkostningsfastsættelsen. Dette gælder både med hensyn til omkostningsafgørelsen inter partes og med hensyn til størrelsen af det salær, der tilkommer en beskikket advokat. Der vil endvidere fortsat være mulighed for med Procesbevillingsnævnets tilladelse at indbringe afgørelser om principielle spørgsmål for Højesteret. Retsplejerådet finder det således forsvarligt, at afgørelser om sagsomkostninger i almindelighed finder deres endelige afgørelse ved landsretterne. Højesteret er da også efter gældende praksis meget tilbageholdende med at ændre landsrettens omkostningsafgørelser m.v., idet landsretten jo må formodes at have et særligt kendskab til sagen, som Højesteret kun vanskeligt kan bibringes under et kæremål.«

Justitsministeriet er enig i Retsplejerådets betragtninger.

Spørgsmål nr. 2

Under henvisning til Københavns Byrets bemærkninger, jf. bilag 1, bedes ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser lovforslaget har for byretterne i form af øgede ressourcebehov.

Svar

Der kan henvises til pkt. 6. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 35), hvor der bl.a. anføres følgende

»Lovforslaget indebærer, at et antal relativt store civile retssager, der i dag behandles ved landsret i 1. instans under medvirken af 3 dommere, fremover vil blive ført ved byretten, der beklædes af een dommer. Når forslagets virkninger er slået fuldt ud igennem, vil dette samlet set medføre en vis ressourcebesparelse og aflastning af landsretterne. Også Højesteret vil blive aflastet for et antal appelsager.

...

Endvidere medfører forslaget en merbelastning af byretterne, der må antages at ville lægge beslag på en del af de frigjorte ressourcer, jf. nedenfor.

Endelig vil der medgå en vis tid, førend aflastningen slår igennem i forhold til landsretterne, idet allerede anlagte sager færdigbehandles, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.

På denne baggrund finder Justitsministeriet, at der først efter, at loven har været i kraft i en periode og de nødvendige erfaringer med nyordningens virkninger er kendt, kan ske en præcis angivelse af de ressourcemæssige konsekvenser, herunder hvornår og i hvilket omfang antallet af dommere ved landsretterne kan reduceres.

Dommerforeningen har i sit høringssvar over betænkningen anført, at en forhøjelse af værdigrænsen bør medføre, at der tilvejebringes ekstra kapacitet ved byretterne. Tilsvarende har Københavns Byret anført, at disse ekstra sager må antages at kunne beskæftige 1 1/2 til 2 dommere ved retten.

Efter Justitsministeriets opfattelse kan forslaget ikke på nuværende tidspunkt give grundlag for at tilføre byretterne yderligere ressourcer. Skønsmæssigt vil ca. 1/3 af de sager, der påtænkes henlagt til byretterne, blive overført til Københavns Byret. Behovet for eventuel ressourcetilførsel til Københavns Byret vil blive vurderet i lyset af den styrkelse af byretten, der er sket igennem de seneste år sammenholdt med udviklingen i sagsantallet, ligesom muligheden for at omdisponere inden for de gældende bevillinger til domstolene vil indgå, jf. herved også ovenfor om aflastningen af landsretterne.

...

For at skabe et sikkert grundlag for den ovennævnte vurdering af forslagets virkning for landsretterne, byretterne og Procesbevillingsnævnet vil Justitsministeriet tage initiativ til, at der i en periode efter lovens ikrafttræden sker en særlig registrering ved disse myndigheder af aflastningen eller merbelastningen som følge af nyordningen.«

Ændringsforslag

Af justitsministeren

Til § 2

1) Stk. 1 affattes således

»Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998.«

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1

Lovens ikrafttræden foreslås udskudt til den 1. juli 1998, da lovforslaget først forventes vedtaget efter den oprindeligt foreslåede ikrafttrædelsesdato (1. juni 1998).

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Dansk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres medlemmer af udvalget) har noteret sig Advokatrådets indvendinger mod den foreslåede begrænsning i kæreadgangen til Højesteret for visse omkostningsafgørelser, og mindretallet vil tage dette spørgsmål op ved en senere lejlighed.

Et mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Dansk Folkeparti finder det vigtigt, at sagsbehandlingstiden nedbringes og støtter gerne tiltag, som kan fremskynde en sådan proces. Dansk Folkeparti finder imidlertid ikke de foreslåede ændringer tilstrækkelige og mener, at retterne nødvendigvis må tilføres yderligere ressourcer, hvis sagsbehandlingstiden generelt skal nedbringes og sagerne pådømmes hurtigere til gavn for alle i det danske samfund.

At en række sager flytter fra at starte ved landsretterne til at skulle starte ved byretterne betyder efter Dansk Folkepartis opfattelse blot, at problemet flyttes uden reelt at blive løst. Det kan understøtte frygten for, at der fremover kan opstå en pukkel af sager ved byretterne, mens landsretterne og i et vist omfang Højesteret aflastes.

Dommerforeningen har i sit høringssvar anført nødvendigheden af, at der i forlængelse af en vedtagelse af lovforslaget tilvejebringes yderligere kapacitet til byretterne. Et synspunkt, som Dansk Folkeparti støtter, men som desværre ikke opfyldes med vedtagelsen af dette lovforslag.

Dansk Folkeparti er generelt af den opfattelse, at retssystemet må tilføres ekstra ressourcer for at få løst problemet med de lange sagsbehandlingstider og få nedbragt puklen af sager ved retterne. Dansk Folkeparti er parat til at bevilge de nødvendige ressourcer til området.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Lissa Mathiasen (S) fmd. Per Kaalund (S) Dorte Bennedsen (S) Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S) Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD) Elisabeth Arnold (RV) Søren Søndergaard (EL) Birthe Rønn Hornbech (V) Inge DahlSørensen (V) Karen Rønde (V) Tom Behnke (FP) Bendt Bendtsen (KF) Pernille Sams (KF) Peter Skaarup (DF) Jann Sjursen (KRF)

Ingen

Nr BTL 35

Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Instansordningen i civile retssager m.v.)

Nr L 35 1997-98. 2. samling

Afgivet af Retsudvalget

Afgivet: 19980505