1997 BTL 25 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FRISKOLER OG PRIVATE GRUNDSKOLER M.V., LOV OM FOLKEHØJSKOLER, EFTERSKOLER, HUSHOLDNINGSSKOLER OG HÅNDARBEJDSSKOLER OG LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKEHØJSKOLER, EFTERSKOLER, HUSHOLDNINGSSKOLER OG HÅNDARBEJDSSKOLER, LOV OM FRISKOLER OG PRIVATE GRUNDSKOLER M.V., LOV OM GYMNASIET M.V. OG LOV OM KURSUS TIL HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN OG OM STUDIEFORBEREDENDE ENKELTFAGSUNDERVISNING FOR VOKSNE M.V. (TILSYNSBESTEMMELSER M.V.) NR L 25 1997-98. 2. SAMLING

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1

Hvor mange skoler underviser på andre sprog end dansk, og hvilke sprog handler det om?

Svar

Undervisningsministeriet er bekendt med, at følgende frie grundskoler underviser på andre sprog end dansk

Copenhagen International School: Undervisningssproget er engelsk.

Copenhagen Euro School: Undervisningssproget er engelsk.

Bjørns Internationale Skole: Skolen har en linje, hvor undervisningssproget er engelsk.

Rygaards Skole: Skolen har en linje, hvor undervisningssproget er engelsk.

Bernadotteskolen: Skolen har en linje, hvor undervisningssproget er engelsk.

De tyske mindretalsskoler (15 skoler): Undervisningssproget er tysk og dansk.

Sankt Petri Skole: Undervisningssproget er tysk og dansk.

Prins Henriks Skole: Undervisningssproget er fransk og dansk.

Desuden findes der en skole, Sønderjyllands Internationale Skole/Granmoseskolen, hvor undervisningssproget er tysk. Skolen er ikke anerkendt som en fri grundskole, hvor børnene kan opfylde deres undervisningspligt.

Undervisningsministeriet kan ikke udelukke, at der findes andre skoler, hvor undervisningssproget ikke er dansk, eller at der er skoler, hvor undervisningssproget angives at være dansk, men hvor der i et eller flere fag bliver undervist på et andet sprog.

Spørgsmål 2

Der ønskes en uddybning af bemærkningerne om, hvilke konsekvenser den foreslåede paragraf 2, stk. 3, får for de eksisterende skoler, der underviser på fremmede sprog. Det ønskes eksemplificeret, hvilke ændringer ministeren vil kræve af en given skole.

Svar

Hvis lovforslaget vedtages, vil ministeriet bede alle frie grundskoler (bortset fra de tyske mindretalsskoler) oplyse, om undervisningssproget er dansk - og forklare årsagen, hvis det ikke er tilfældet. Ministeriet vil også bede om oplysning om, hvor hurtigt det vil være muligt for skolen at indføre dansk som undervisningssprog, hvis der ikke gives dispensation.

Ministeriet kan først tage stilling til, om der skal gives dispensation, når ovennævnte materiale er gennemgået.

Hvis en skole ikke har dansk som undervisningssprog og ikke får dispensation, vil ministeriet på grundlag af skolens svar give en tidsbegrænset dispensation. Det betyder, at skolen får mulighed for at indrette sin virksomhed efter den nye regel, f.eks. ansætte dansksprogede lærere, så overgangen ikke i urimelig grad kommer til at gå ud over elever, der allerede går på skolen.

Jeg vil bemærke, at bestemmelsen ikke vil hindre, at en skole lægger særlig vægt på et eller flere hovedsprog, eller at der foregår modersmålsundervisning. Afgørende for mig er, at børnene får en kompetence i dansk, der står mål med folkeskolens.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til undervisningsministeren, som denne har besvaret skriftligt. Nogle af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Dansk Friskoleforening.

Der er af undervisningsministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Kristeligt Folkepartis medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Til § 1

Af et mindretal (KRF)

1) Nr. 6 udgår.

Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget

2) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 9 a ændres »§ 2, stk. 3« til: »§ 2, stk. 4«.

3) I den under nr. 13 foreslåede affattelse af § 19, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 2, stk. 3« til: »§ 2, stk. 4«.

4) Nr. 15 affattes således

»15. § 26, stk. 1, affattes således

»Til almindelig undervisning betaler bopælskommunen bidrag til staten for det skoleår, der slutter i finansåret, ud fra antallet af elever pr. 5. september i året før finansåret.«»

5) Nr. 18 affattes således

»18. § 37, stk 4, affattes således

»Stk. 4. Undervisningsministeren indkalder oplysninger fra skolerne til brug for fastlæggelsen af tilskud, der attesteres af skolens revisor, og kan fastsætte regler om tidsfrister for indsendelse af disse oplysninger. Undervisningsministeren kan pålægge skolerne, den vikarkasse, der er nævnt i § 11, stk. 1, de fordelingsudvalg, der er nævnt i § 17, stk. 3, og Deutscher Schul- und Sprachverein fur Nordschleswig at indsende statistiske oplysninger og oplysninger om økonomiske forhold, herunder regnskaber, husleje- og ejendomsaftaler.«»

6) Nr. 19 udgår.

7) Nr. 20 affattes således

»20. § 37, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Undervisningsministeren kan bestemme, at skolernes regnskab skal indsendes til fællessekretariatet bl.a. for den vikarkasse, der er nævnt i § 11, stk. 1, og de fordelingsudvalg, der er nævnt i § 17, stk. 3.«»

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1

Undervisningsministeriet bør ikke kunne pålægge kommunalbestyrelsen at udføre det almene tilsyn på en friskole. Den allerede eksisterende regel om muligheden for at pålægge skoler særligt tilsyn, når der er saglige grunde til at gøre det, er tilstrækkelig.

Til nr. 2 og 3

Der er tale om tekniske ændringer, der er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 1.

Til nr. 4

Formuleringen af § 26, stk. 1, i friskoleloven sammenholdt med § 26 a har givet anledning til fortolkningstvivl. Derfor foreslås en formuleringsmæssig ændring, hvormed det tydeliggøres, at de kommunale bidrag vedrører det skoleår, der slutter i finansåret.

Til nr. 5, 6 og 7

Der er tale om redaktionele ændringer.

Peder Sass (S) Hans Peter Baadsgaard (S) fmd. Jeppe Kofod (S) Frode Sørensen (S) Carsten Hansen (S) Aage Frandsen (SF) Susanne Clemensen (CD) Elisabeth Arnold (RV) Søren Kolstrup (EL) Anders Mølgaard (V) nfmd. Hanne Severinsen (V) Else Winther Andersen (V) Ellen Kristensen (V) Brian Mikkelsen (KF) Knud Erik Kirkegaard (KF) Dora Rossen (DF) Tove Videbæk (KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Ingen

Nr BTL 25

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. (Tilsynsbestemmelser m.v.)

Nr L 25 1997-98. 2. samling

Afgivet af Uddannelsesudvalget

Afgivet: 19980604