1997 BTL 15 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM PATIENTERS RETSSTILLING NR L 15 1997-98. 2. SAMLING

§ 01. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse af oplysninger efter dette kapitel til tredjelande.«

Til § 32

15) I 1. pkt. indsættes efter »Sundhedsvæsenets Patientklagenævn«: »efter reglerne herom i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse«.

Til § 34

16) I stk. 2 udgår nr. 3.

B e m æ r k n i n g e r

Til nr. 1, 3 og 6

Det foreslås, at bestemmelserne vedrørende mindreåriges selvbestemmelsesret udgår.

I lovforslagets § 8 er det foreslået, at unge mellem 15 og 18 år selv kan give informeret samtykke til behandling, samt at forældremyndighedens indehaver skal have information om behandlingen samt inddrages i den unges stillingtagen.

Forslagsstillerne finder ikke, at der på dette område er grund til at fravige den generelle myndighedsalder på 18 år. Forældrenes ansvar og pligter over for de unge bør opretholdes, og det må overlades til den enkelte familie at finde en løsning i de heldigvis meget få tilfælde, hvor de unge under 18 år og deres forældre vil være uenige i en behandling.

Til nr. 2

Med henblik på eventuelt senere divergerende opfattelser mellem sundhedspersonen og patienten omkring et behandlingsforløb, der måske endda vil kunne medføre en retssag, vil det for alle parter være mest hensigtsmæssigt - men især meget betryggende for patienten, da bange mennesker ofte blokerer for ny information - at patienten på forlangende vil kunne få informationen ikke bare i mundtlig form, men også i skriftlig form.

Endvidere foreslås, at den information, som patienten som en del af det informerede samtykke skal modtage, også skal indholde oplysning om eventuel optagelse i et sundhedsfagligt forskningsregister.

Til nr. 4

Større børn vil normalt træffe beslutninger om f.eks. abort eller modtagning af blod i samråd og samklang med forældremyndighedsindehaveren. Loven bør tage højde for de situationer, hvor en sådan samklang ikke er til stede. Hvis den unge på trods af rådgivning ikke ønsker, at forældremyndighedsindehaveren bliver informeret, skal den unges udsagn accepteres.

Til nr. 5, 7 og 8

Som lovforslaget er udformet, er der to bestemmelser, nemlig om mindreåriges selvbestemmelsesret og om retten til at afvise at modtage blod, som hver for sig er gode og hensigtsmæssige bestemmelser, men som får uheldige konsekvenser, når de kombineres.

Som reglerne vedrørende retten til at afvise at modtage blod er udformet, er det sådan, at forældrene har ret til at afvise at lade barnet modtage blod. Er der efter lægens skøn tale om en livstruende sygdom, hvor det er lægefagligt påkrævet at foretage blodtransfusion, skal lægen inddrage kommunens børn og unge-udvalg, som kan træffe beslutning om at gennemføre behandlingen. Udvalgets opgave er således at beskytte barnet mod forældrenes beslutning.

Med forslaget om, at unge, der er fyldt 15 år, selv kan afgive informeret samtykke, ophæver man samtidig den beskyttelse, som børn og unge-udvalget hidtil har ydet disse unge mellem 15 og 18 år. Det kan ikke afvises, at der vil være en række tilfælde, hvor den unge ikke vil kunne modstå forældrenes pres for at afvise at modtage blod, og hvor det vil være påkrævet, at en udefra kommende instans varetager barnets langsigtede tarv.

Det foreslås derfor, at selvbestemmelsesretten først indtræder ved det fyldte 18. år, for så vidt angår retten til at afvise at modtage blod, således at den beskyttelse, som børn og unge-udvalget kan yde de unge, opretholdes.

Til nr. 9-16

Ændringsforslagene indeholder konsekvensændringer af lovforslaget om patienters retsstilling, som følger af det forslag til lov om behandling af personoplysninger (L 82), som justitsministeren har fremsat den 30. april 1998 til gennemførelse i dansk ret af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv nr. 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Direktivet skal være implementeret i dansk ret senest den 24. oktober 1998.

Ad nr. 9

Den foreslåede ændring indebærer, at der i bestemmelsen anvendes samme begreb som i øvrige bestemmelser i lovforslaget om de optegnelser, som læger i henhold til lægelovens § 13 har pligt til at føre, nemlig patientjournaler m.v. Ændringen indebærer ikke nogen ændring i forhold til de gældende bestemmelser i lov om aktindsigt i helbredsoplysninger med hensyn til, hvilke akter patienten har krav på aktindsigt i.

Begrebet patientjournaler m.v. omfatter således ordnede optegnelser, som oplyser om patientens tilstand, planlagte og udførte undersøgelser og behandlinger og observationer m.v. af patienten. Omfattet af journalen er også materiale som f.eks. lægeerklæringer og røntgenbilleder/beskrivelser samt resultatet af undersøgelses- og behandlingsforløb, i det omfang de har betydning for diagnose, behandling, observation m.v. Retten til aktindsigt vil som hidtil omfatte hele journalen, herunder ikke-optegnelsespligtige oplysninger, som måtte indgå i denne, samt eventuel brevveksling med f.eks. andre myndigheder eller pårørende, som er tilført journalen.

Ad nr. 10

Formålet med ændringen er at sikre, at bestemmelsen om patienters ret til aktindsigt er forenelig med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 95/46/EF om behandling af personoplysninger m.v. Den foreslåede ændring skal ses på baggrund af artikel 12, litra a, i direktivet.

Hvis der behandles oplysninger om en patients helbredsforhold i en patientjournal m.v., har patienten på begæring krav på meddelelse om en række forhold, jf. bestemmelsens 2. pkt., nr. 1-4.

Efter nr. 1 skal patienten have meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles i journalen. Denne bestemmelse svarer til, hvad der hidtil har været gældende ret efter lov om aktindsigt i helbredsoplysninger.

Endvidere skal der efter nr. 2 gives meddelelse om behandlingens formål. Heri ligger ikke en forpligtelse for den pågældende myndighed, institution eller sundhedsperson, jf. lovforslagets § 21, til at meddele, hvad oplysningerne nøjagtigt vil skulle bruges til. I kravet om formålsangivelse ligger, at patienten skal have tilstrækkelig information til, at den pågældende bliver klar over, hvad der er baggrunden for, at der behandles oplysninger om den pågældende. En generel angivelse af, hvad formålet med behandlingen er, vil være tilstrækkelig, f.eks. en henvisning til lægelovens § 13, hvorefter læger er forpligtede til at føre ordnede optegnelser (patientjournaler m.v.) af hensyn til patientens sygebehandling.

Herudover skal der gives meddelelse om kategorierne af modtagere af oplysningerne, jf. nr. 3. Dette vil f.eks. være tilfældet, såfremt der er eller vil blive videregivet oplysninger fra patientjournalen til andre sundhedspersoner, myndigheder, jf. lovforslagets § 24, stk. 2, og § 26, stk. 2.

Endelig skal der gives patienten tilgængelig information om, hvorfra de oplysninger, der behandles, stammer, jf. nr. 4. Denne pligt gælder kun, hvis der foreligger oplysning herom. Typisk vil oplysninger indeholdt i en patientjournal stamme fra patienten selv, eventuelle pårørende, samt fra foretagne undersøgelser, behandlinger m.v. foretaget på et sygehus, på et laboratorium, hos en speciallæge eller en alment praktiserende læge m.v. Det vil oftest af oplysningerne direkte fremgå, hvorfra de stammer.

Ændringsforslaget indebærer herudover ingen ændringer i forhold til gældende lovgivning.

Ad nr. 11

Ændringforslaget indebærer, at ansvaret for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelse med loven, påhviler den driftsansvarlige myndighed, uagtet at den enkelte sundhedsperson efter lovforslagets § 21, stk. 1-3, er tillagt en række beføjelser. Formålet med ændringsforslaget er at sikre, at lovforslagets bestemmelser om aktindsigt er forenelig med direktiv 95/46/EF. Bestemmelsen svarer til lovforslagets § 23, stk. 2, i kapitel 5.

Efter direktiv 95/46/EF påhviler der den registeransvarlige en række forpligtelser, f.eks. at sikre, at oplysninger behandles rimeligt og lovligt, jf. direktivets artikel 6, stk. 1, litra a, jf. stk. 2. Med henblik på at sikre, at lovforslaget på dette område er i overensstemmelse med direktivet, fastslås det derfor, at det er den driftsansvarlige myndighed, der har det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelse med loven.

Ad nr. 12

Der er tale om en ændring af redaktionel karakter, jf. bemærkningerne til ændringsforslagets nr. 9.

Ad nr. 13

Formålet med ændringen er at sikre, at bestemmelsen om videregivelse af oplysninger, der er indhentet til brug for forskning, statistik eller planlægning, er forenelig med direktiv 95/46/EF. Den foreslåede ændring skal ses på baggrund af direktivets artikel 8, stk. 4, hvorefter medlemsstaterne af grunde, der vedrører hensynet til vigtige samfundsmæssige interesser, kan fastsætte andre undtagelser fra behandlingsforbudet i artikel 8, stk. 1, end de, som følger af artikel 8, stk. 2 og 3.

Bestemmelsen i ændringsforslagets stk. 1 skal ses i lyset af § 10, stk. 2, i forslag til lov om behandling af personoplysninger (L 82). Ændringsforslaget indebærer, at der ikke senere må ske behandling af oplysninger, som er omfattet af lovforslagets §§ 29 og 30, til andre formål end forskning og statistik. Det medfører bl.a., at oplysningerne ikke må anvendes til at træffe foranstaltninger eller afgørelser vedrørende bestemte personer. Der vil således alene kunne ske efterfølgende behandling, herunder videregivelse til private forskere eller offentlige myndigheder, i det omfang behandlingen alene sker med henblik på udførelsen af andre statistiske eller videnskabelige undersøgelser.

Adgangen til yderligere videregivelse af oplysninger, der er indhentet efter §§ 29 og 30 til brug for forskning, statistik eller planlægning, vil blive reguleret af reglen i § 10, stk. 3, i forslag til lov om behandling af personoplysninger (L 82). Heraf følger, at en sådan videregivelse, der kun kan finde sted i statistisk eller videnskabeligt øjemed, jf. ovenfor, vil forudsætte en forudgående tilladelse fra Datatilsynet (Registertilsynet), der kan stille vilkår for tilladelsen. Dette svarer i det væsentlige til den gældende ordning i registerlovgivningen, jf. lov om offentlige myndigheders registre § 18, 2. pkt., og § 21, stk. 5, samt de vilkår, der almindeligvis fastsættes af Registertilsynet i henhold til lov om private registre § 2, stk. 3. Denne ordning vil gælde, indtil lov om behandling af personoplysninger træder i kraft.

Ændringen i lovforslagets § 31, stk. 2, er af redaktionel karakter.

Ad nr. 14

Efter bestemmelsen fastsætter sundhedsministeren nærmere regler om videregivelse af oplysninger efter kapitel 5 til tredjelande. Formålet med ændringen er at sikre, at reglerne i lovforslagets kapitel 5 om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. er forenelige med direktiv 95/46/EF. Efter direktivets artikel 25, stk. 1, nr. 1, skal medlemsstaterne fastsætte bestemmelser om, at videregivelse til et tredjeland af personoplysninger, der gøres til genstand for behandling efter videregivelsen, kun må finde sted, hvis det pågældende tredjeland sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, og forudsat at de nationale bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af direktivets øvrige bestemmelser, overholdes.

Direktivet indeholder dog i artikel 26 forskellige regler, som muliggør videregivelse til et tredjeland, der ikke sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, såfremt særlige omstændigheder foreligger, f.eks. hvor videregivelse er nødvendig for at beskytte den registreredes vitale interesser, jf. artiklens stk. 1, litra e.

Et tredjeland defineres i justitsministerens forslag til lov om behandling af personoplysninger (L 82) som en stat, der ikke indgår i Det Europæiske Fællesskab, og som ikke har gennemført aftaler, der er indgået med Det Europæiske Fællesskab, som indeholder regler svarende til direktiv 95/46/EF.

Spørgsmålet om videregivelse til tredjelande kan være relevant, for så vidt angår lovforslagets § 24, stk. 2, § 26, stk. 2, § 28 samt §§ 29-31.

I kravet om, at et tredjeland som udgangspunkt skal sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau ligger, at overførslen af oplysninger ikke må medføre en væsentlig forringelse af den beskyttelse af den registrerede, som loven tilsigter at sikre. I det pågældende tredjeland skal behandlingen i det væsentlige være undergivet en regulering som den, der følger af direktiv 95/46/EF. Dette gælder, dels for så vidt angår de materielle krav til behandling af oplysninger, dels de formelle krav om bl.a. tilsyn og behandlingssikkerhed og muligheden for via domstolene at få kontrolleret overholdelsen af reglerne.

Reglerne om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til tredjelande vil blive fastsat efter nærmere drøftelse med Justitsministeriet.

Ad nr. 15

Formålet med ændringsforslaget er at præcisere, at Sundhedsvæsenets Patientklagenævns behandling af klager over forhold omfattet af loven sker efter de almindelige regler herom i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse.

Uanset Patientklagenævnets kompetence til at træffe afgørelse i visse sager vedrørende aktindsigt efter lovforslagets kapitel 4 og i sager vedrørende videregivelse af helbredsoplysninger m.v. efter kapitel 5 hører det almindelige tilsyn i form af adgangen til at holde inspektioner og til at tage sager op af egen drift efter registerlovgivningen under Registertilsynets almindelige tilsynskompetence. Dette gælder også i forhold til reglerne om aktindsigt efter kapitel 4 og videregivelse af oplysninger efter kapitel 5. Det er således Registertilsynet, der har det overordnede ansvar for at påse, at reglerne i direktiv 95/46/EF overholdes. Der henvises herom til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt. 6.

Ad nr. 16

Forslaget indebærer, at § 16 a i lov om offentlige myndigheders registre opretholdes uændret.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål og sundhedsministerens svar herpå

Spørgsmål nr. 24

Hvad er baggrunden for, at forslagets § 17, stk. 2, nr. 2, er vejledende og ikke bindende for sundhedspersonen, og hvilke betingelser skal være opfyldt for, at sundhedspersonen ikke følger testators ønske?

Svar

Den patientgruppe, der er beskrevet i § 17, stk. 2, nr. 2, (svært invaliderede) omfatter patienter/personer, der ikke er uafvendeligt døende og således ofte vil kunne leve lang tid - undertiden i årevis - såfremt patienterne/personerne modtager den tilstrækkelige behandling og pleje.

At gøre disse personers ønsker til bindende for sundhedspersonen (lægen) vil betyde, at sundhedspersonen forpligtes til udøve aktiv dødshjælp. Aktiv dødshjælp kategoriseres i Danmark som manddrab og er som sådant forbudt og strafbart.

Et ønske fremsat i et testamente efter lovforslagets § 17, stk. 2, nr. 2, indgår efter § 17, stk. 5, i sundhedspersonens overvejelser om den videre behandling og pleje af den pågældende. Testators ønske bliver først bindende for sundhedspersonen, når den svært invaliderede - på et eller andet tidspunkt i sit livsforløb - glider over i en »§ 17, stk. 2, nr. 1- tilstand«, dvs. når vedkommende er uafvendeligt døende.

Spørgsmål nr. 25

Kan en patient kræve at få tilført bestemte oplysninger til sin patientjournal?

Svar

Ved en journal forstås ordnede optegnelser, som oplyser om patientens tilstand, de planlagte og udførte behandlinger og observationer m.v. af patienten.

Journalens funktion er at fungere som det nødvendige interne kommunikationsmiddel mellem det personale, der deltager i undersøgelse, behandling og pleje, med det formål at sikre det bedst mulige grundlag for den diagnostiske proces og iværksættelsen af den adækvate behandling.

Journaloplysninger har først og fremmest betydning for patientsikkerheden, både behandlingsmæssigt og diagnostisk. Journalen er et arbejdsredskab som grundlag for undersøgelse, behandling, pleje m.v. Journalen er også et vigtigt informationsgrundlag for patienten. Journalen kan endvidere have betydning i forbindelse med tilsyn og kontrol af lægers faglige virksomhed. Herudover giver journalen mulighed for at vurdere kvaliteten og effektiviteten af det udførte arbejde og kan være incitament til faglig udvikling. Journalen kan også have væsentlig betydning for lægevidenskabelig forskning.

Ansvaret for og pligt til at føre en journal påhviler den for undersøgelsen, behandlingen m.v. ansvarlige læge.

Det følger af det ovenfor beskrevne om journalens natur og funktion, at en patient som udgangspunkt ikke har krav på at få tilført bestemte oplysninger til sin journal.

Oplysninger, der har betydning for undersøgelsen og behandlingen af patienten, skal lægen af egen drift indføre i journalen, og patienten er selvsagt berettiget til at oplyse om alle de forhold, som vedkommende mener er af betydning for behandlingen m.v., og som vedkommende mener bør tilføres journalen.

I praksis benyttes ofte den fremgangsmåde, at skriftlige tilkendegivelser fra patienten bliver lagt som bilag ved journalen.

Spørgsmål 44

Vil der i forbindelse med de regler, der skal fastsættes vedrørende informationens form og indhold efter § 7, stk. 6, blive nævnt,

- at patienten efter anmodning kan få videresendt helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandlingen alene til den henvisende (special)læge, jf. svaret på spørgsmål 18, L 15 - bilag 29,

- at patienten til journalen er berettiget til skriftligt at oplyse om alle de forhold, som vedkommende mener er af betydning for behandlingen, jf. svaret på spørgsmål 25, L 15 - bilag 34, og

- at patienten er berettiget til at modtage skriftlig information som supplement til den mundtlige, såfremt det ønskes?

Svar

Der henvises indledningsvis til min tidligere besvarelse af spørgsmål nr. 39 (L 15 - bilag 45) af 2. juni 1998.

Jeg har forstået spørgsmålet således, at det nærmere ønskes oplyst, i hvilket omfang der i forbindelse med udstedelse af regelsæt i tilknytning til gennemførelse af loven vil blive medtaget regler om de i spørgsmålet nævnte tre forhold.

Hertil kan jeg oplyse, at der vil blive udarbejdet bekendtgørelser i tilknytning til de forskellige bemyndigelser, herunder også med hjemmel i forslagets § 7, stk. 6, om information.

Vedrørende det første forhold om videresendelse af helbredsoplysninger kan jeg oplyse, at information om de forskellige muligheder, som patienterne har i dette tilfælde, vil blive indarbejdet i retsregler eller andet informationsmateriale (bekendtgørelse, cirkulære, vejledning, patientfolder eller lignende). Amtskommunerne m.fl. vil blive inddraget i informationsformidlingen til patienterne, således at patienterne bl.a. får de respektive oplysninger på relevante tidspunkter i behandlingsforløbet.

Vedrørende den eksisterende praksis om, at oplysninger, som patienterne måtte ønske indføjet i journalen, i givet fald kan vedlægges som bilag til journalen, vil oplysning om denne praksis blive medtaget i patientinformationsmaterialet.

Det understreges dog, at journalføringen sker på den behandlingsansvarlige sundhedspersons (læges) ansvar, hvorfor der f. eks. ikke på patientens foranledning kan ske ændringer af journalen mod lægens anbefalinger, ligesom patienter ikke generelt har krav på at få tilføjet oplysninger til journaloptegnelser.

Det sidste spørgsmål vedrører informationens form. Dette vil ligeledes blive beskrevet nærmere i retsforskrifter, men forudsættes også uddybet i skriftligt informationsmateriale, der automatisk eller på patientens forespørgsel kan udleveres til patienter.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Sundhedsministeren har over for udvalget oplyst, at han, når justitsministerens lovforslag om behandling af personoplysninger (L 82) bliver genfremsat i den kommende samling, og når der i forbindelse hermed fastlægges generelle regler og principper for myndighedernes og andres oplysningspligt over for den registrerede om indsamlede data, vil vurdere, hvorvidt der herefter er behov for særlige regler vedr. oplysningspligt om indsamlede data fra patienter.

Sundhedsministeren har endvidere oplyst, at der efter de nye journalføringsregler fra centralt hold vil ske opfølgning på journalføring, således at patienters aktindsigt giver bedre mulighed for dokumentation af behandling m.v., jf. også de nye og forbedrede aktindsigtsregler der er etableret med den nye formulering af § 20.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Anne-Marie Meldgaard (S) Jytte Wittrock (S) Hanne Andersen (S) Lone Møller (S) nfmd. Dorte Bennedsen (S) Jørn Jespersen (SF) Yvonne Herløv Andersen (CD) fmd . Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Jørgen Winther (V) Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V) Gyda Kongsted (V) Henriette Kjær (KF) Gitte Seeberg (KF) Birthe Skaarup (DF) Tove Videbæk (KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

§ 16 a vedrører videregivelse af oplysninger fra offentlige edb-registre til private forskere. § 16 a vil først kunne ophæves, når lov om offentlige myndigheders registre i øvrigt bliver ophævet i forbindelse med implementeringen i dansk ret af direktiv 95/46/EF.

Anne-Marie Meldgaard (S) Jytte Wittrock (S) Hanne Andersen (S) Lone Møller (S) nfmd. Dorte Bennedsen (S) Jørn Jespersen (SF) Yvonne Herløv Andersen (CD) fmd. Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Jørgen Winther (V) Ester Larsen (V) Preben Rudiengaard (V) Gyda Kongsted (V) Henriette Kjær (KF) Gitte Seeberg (KF) Aase D. Madsen (DF) Tove Videbæk (KRF)

Fremskridtspartiet havde ikke medlemmer i udvalget.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til sundhedsministeren og justitsministeren, som disse har besvaret skriftligt og i samråd. Nogle af udvalgets spørgsmål og sundhedsministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra

De Samvirkende Invalideorganisationer,

Foreningen Fejlbehandlede Patienter,

HIV-Danmark,

Hjemmefødselsgruppen i København,

Krogh, Anne, Hornbæk,

Kræftens Bekæmpelse,

Nielsen, Bente Holm, Vanløse,

Rådet for Dansk Forsikring og Pension og

Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab.

Der er af sundhedsministeren og nogle mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Sundhedsministeren har i sin besvarelse af 21. april 1998 af spørgsmål 14 (L 15 - bilag 26) oplyst, at der ikke på nuværende tidspunkt er tilvejebragt de grundlæggende retsregler, f.eks. en ny registerlovgivning, som er nødvendige for en nærmere regulering af biobanker, dvs. biologisk menneskeligt materiale, som vævsvæske, væv, organer m.v.

Samtidig blev oplyst, at Sundhedsministeriet efter aftale med Justitsministeriet og Forskningsministeriet, når den nye registerlov, dvs. forslaget til lov om behandling af personoplysninger (L 82), er vedtaget, vil tage initiativ til en fælles fastlæggelse af, hvilke reguleringer af forholdene vedrørende biobanker der måtte være behov for som supplement til den nye registerlovgivning.

Under henvisning hertil og til de ønsker, der er fremsat om allerede nu at foretage en regulering af biologisk materiale i patientretsstillingslovforslaget, kan det oplyses, at Sundhedsministeriet under det ovenfor nævnte samarbejde med de øvrige ministerier særligt vil have opmærksomheden henvendt på, at patienter, der afgiver biologisk materiale, væv m.v. i forbindelse med diagnostik og behandling, får adgang til at tage stilling til, om materialet senere må benyttes til andre formål. Men der skal samtidig tages stilling til overgangsregler for allerede opbevaret biologisk materiale.

Herefter indstiller et mindretal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af sundhedsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for mindretallet (Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget) finder, at der med lovforslaget nu fastlægges en række væsentlige forhold vedørende patienternes retsstilling. Det er imidlertid af afgørende betydning, at disse bestemmelser også bliver efterlevet i praksis. Socialistisk Folkeparti lægger stor vægt på og vil derfor nøje følge, hvorledes intentionerne bag det informerede samtykke, patienternes selvbestemmelse på en række områder m.v. vil blive udmøntet i praksis.

Et andet mindretal (Venstres og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2, 5, 7 og 8 og de af sundhedsministeren stillede ændringsforslag.

Et flertal inden for mindretallet (Venstres medlemmer af udvalget) finder, at der med lovforslaget sker en god og hensigtsmæssig samling af bestemmelser, som sikrer patientens retsstilling, med patientens informerede samtykke som det helt centrale og afgørende omdrejningspunkt.

Det er Venstres principielle holdning, at patientens selvbestemmelse også skal gælde for de 15-17-årige med respekt for, at forældrene skal inddrages i den unges stillingtagen. Venstre finder dog, at retten for de unge ikke bør omfatte retten til at afvise at modtage blod, således at kommunernes børn og unge-udvalg fortsat har mulighed for at behandle sådanne sager og derved fortsat har mulighed for at varetage de unges langsigtede tarv.

I forbindelse med bestemmelserne vedrørende livstestamenter ønsker Venstre at understrege, at sundhedspersonen i de situationer, hvor livstestamentet ikke er bindende for sundhedspersonen, så langt som overhovedet muligt, dvs. uden at der er tale om aktiv dødshjælp, respekterer en persons livstestamente og dermed det enkelte individs livsholdninger, jf. også sundhedsministerens svar på spørgsmål 24 (L 15 - bilag 34), som er optrykt som bilag til betænkningen.

Venstre lægger endvidere vægt på, at der i forbindelse med det informerede samtykke skabes mulighed for en grundig information om de generelle regler vedrørende patientens retsstilling f.eks. gennem udarbejdelse af patientfoldere m.v. Sådant informationsmateriale bør efter Venstres opfattelse bl.a. indeholde omtale af de emner, som er nævnt i svaret på spørgsmål 44 (L 15 - bilag 64), som er optrykt som bilag til betænkningen.

Venstre skal sluttelig opfordre til, at der ved førstkommende revision af lægeloven indarbejdes en ret for patienten til i patientjournalen ud for de relevante optegnelser fra sundhedspersonen at kunne tilføje egne bemærkninger på samme måde, som det allerede er vedtaget i den svenske lovgivning på området.

Et tredje mindretal (Det Konservative Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 2, 3 og 6 og de af sundhedsministeren stillede ændringsforslag. Såfremt de under nr. 1, 3 og 6 stillede ændringsforslag forkastes, vil mindretallet stemme for de under nr. 5, 7 og 8 stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for mindretallet (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) anerkender, at lovens sigte er at sikre, at patienters værdighed, integritet og selvbestemmelse respekteres, og finder, at det er hensigtsmæssigt at samle og systematisere alle de bestemmelser, som vedrører patienters retsstilling.

Men selv om Kristeligt Folkeparti på langt de fleste punkter kan støtte lovforslaget, finder Kristeligt Folkeparti grund til at anføre, at forslagets § 8 om, at patienter, der er fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke, og at forældremyndighedens indehaver blot »skal have information og inddrages i den mindreåriges stillingtagen«, ikke har Kristeligt Folkepartis støtte. Kristeligt Folkeparti finder, at det informerede samtykke involverer beslutninger af vidtrækkende betydning, og derfor bør den nuværende myndighedsgrænse på 18 år fastholdes. Kristeligt Folkeparti stemmer derfor for ændringsforslaget om, at § 8 skal udgå.

For så vidt angår bestemmelserne om behandling af uafvendeligt døende, er det afgørende for Kristeligt Folkeparti at fremhæve, at den sundhedsperson, som kan undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling, alene er den behandlingsansvarlige læge.

Endelig skal Kristeligt Folkeparti bemærke, at Kristeligt Folkeparti fortsat vil arbejde for, at der skal ske en egentlig etisk vurdering af den videregivelse af oplysninger, som sker i forbindelse med registerforskning. Efter lovforslagets § 29 er det op til Sundhedsstyrelsen at give tilladelse til denne type forskning. Der bør derfor efter Kristeligt Folkepartis opfattelse ske en ændring af komiteloven, således at registerforskning igen skal gennem en etisk vurdering i det videnskabsetiske komitesystem.

Et fjerde mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet og de af sundhedsministeren stillede ændringsforslag.

Æ n d r i n g s f o r s l a g

Til § 6

Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (KRF)

1) I stk. 1 ændres »8-10« til: »9 eller 10«.

Af et mindretal (V og KRF), tiltrådt af et mindretal (KF og DF)

Til § 7

2) Stk. 1 affattes således

»Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger, samt om patienten opføres i et sundhedsfagligt forskningsregister. Informationen kan være mundtlig eller skriftlig.«

Til § 8

Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (KRF)

3) Paragraffen udgår.

Af et mindreta l (EL)

4) Stk. 1, 2. pkt., udgår.

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF)

5) I stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »behandling« : », jf. dog § 15«.

Til § 13

Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (KRF)

6) I 1. pkt. udgår »§ 8 om mindreårige,», og 2. pkt. udgår.

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (DF)

7) 2. pkt. affattes således

»Dog finder § 8 om mindreårige ikke anvendelse for § 15 om afvisning af at modtage blod og for § 17 om livstestamenter.«

Til § 15

8) Stk. 1 affattes således

»En patient, der er fyldt 18 år, kan afvise at modtage blod eller blodprodukter i forbindelse med indledning eller fortsættelse af en behandling.«

Af sundhedsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 19

9) I stk. 1 ændres »patientjournaler, patientoptegnelser og patientregistre m.v.« til: »patientjournaler m.v.«

Til § 20

10) Stk. 1 affattes således

»Fremsætter en patient begæring herom, skal patienten have meddelelse om, hvorvidt der behandles helbredsoplysninger om vedkommende indeholdt i patientjournaler m.v. Behandles sådanne oplysninger, skal der på patientens begæring og på en let forståelig måde gives patienten meddelelse om,

1) hvilke oplysninger der behandles,

2) behandlingens formål,

3) kategorierne af modtagere af oplysningerne og

4) tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.«

Til § 21

11) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke

»Stk. 4. I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1-3 er tillagt beføjelser, påhviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt meddeles i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.«

Til § 29

12) I stk. 1 ændres »patientjournaler« til: »patientjournaler m.v.«

Til § 31

13) Stk. 1 og 2 affattes således

»Oplysninger, der er indhentet efter §§ 29 og 30 til brug for forskning, statistik eller planlægning, må ikke senere behandles i andet end statistisk eller videnskabeligt øjemed.

Stk. 2. Offentliggørelse af oplysninger som nævnt i stk. 1 må kun ske i en form, hvori oplysningerne ikke kan henføres til enkeltpersoner.«

Ny paragraf

14) Efter § 31 indsættes i kapitel 5 som ny paragraf med tilhørende overskrift

»Videregivelse til tredjelande

Ingen

Nr BTL 15

Betænkning over Forslag til lov om patienters retsstilling

Nr L 15 1997-98. 2. samling

Afgivet af Sundhedsudvalget

Afgivet: 19980616