1997 LSF 117 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSYNINGSPLIGT OG VISSE FORBRUGERFORHOLD INDEN FOR TELESEKTOREN, LOV OM TILDELING OG ANVENDELSE AF NUMMERRESSOURCER M.V., LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET, LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN OG LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN. (BEREGNING AF SAMTRAFIKPRISER M.V.)1)(* 1) (STYRKET FORBRUGERBESKYTTELSE, ADGANG TIL INDGÅELSE AF TJENESTEUDBYDERAFTALER, LEJE AF FYSISKE INFRASTRUKTURSTRÆKNINGER M.V.)

§ 1

I lov nr. 466 af 12. juni 1996 om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, som ændret ved lov nr. 397 af 10. juni 1997 og lov nr. 1090 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 2 ændres »§ 13, stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 13, stk. 3«.

2. I § 10 indsættes som stk. 6 og 7

»Stk. 6. I forbindelse med Telestyrelsens fastsættelse af maksimalpriser efter stk. 1 indhenter Telestyrelsen en udtalelse fra Konkurrencerådet om, hvorvidt forsyningspligtudbyderens oplæg til maksimalpriser er i overensstemmelse med konkurrenceloven.

Stk. 7. Konkurrencerådet afgiver udtalelse som nævnt i stk. 6 senest 14 dage efter anmodning herom. Udtalelsen er bindende for Telestyrelsen og udgør en del af grundlaget for Telestyrelsens afgørelse efter stk. 1.«

3. § 13 affattes således

»§ 13. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for udbudet af telenet og teletjenester, som offentligheden har adgang til, med henblik på at tilgodese hensynet til sikring af grundlæggende brugerrettigheder i forbindelse med indgåelse af aftaler om levering af telenet og teletjenester.

Stk. 2. Regler efter stk. 1 kan blandt andet omfatte,

1) at der som grundlag for ethvert kundeforhold skal foreligge en skriftlig kontrakt,

2) minimumskrav til, hvilke forhold kontrakter som nævnt i nr. 1 skal omfatte, herunder blandt andet, at alle kontrakter skal indeholde oplysninger om priser, leveringstider, kvalitets- og serviceniveauer, hvilke kompensations- og/eller tilbagebetalingsordninger der gælder for abonnenterne, hvis der er mangler ved den aftalte tjeneste, samt vilkår for opsigelse og afbrydelse i tilfælde af misligholdelse fra slutbrugerens side,

3) minimumskrav til kontraktvilkår vedrørende konsekvenserne af manglende betaling fra slutbrugerens side, herunder navnlig rammer for adgangen til at opsige eller afbryde et kundeforhold,

4) minimumskrav til udbydernes offentliggørelse af fyldestgørende og ajourførte oplysninger på alle områder nævnt i nr. 2, samt at udbyderens tekniske grænseflader og specifikationer er offentligt tilgængelige,

5) minimumskrav vedrørende tilslutning og anvendelse af terminaludstyr og tilrådighedsstillelse af særlige tekniske grænseflader , tjenester og faciliteter, herunder eventuelt krav om, at disse stilles gratis til rådighed,

6) eventuelle minimumskrav til kvaliteten af de udbudte tjenester, herunder krav om regelmæssig måling heraf og om offentliggørelse af måleresultaterne,

7) minimumskrav til udbydernes procedurer for behandling af klager fra slutbrugerne, herunder at sådanne klager skal undersøges af en særlig intern undersøgelsesenhed,

8) krav om certificering af takserings-, debiterings-, fakturerings-, klagebehandlings- og undersøgelsessystemer samt kvalitetskrav til sådanne systemer og

9) bestemmelser med henblik på opfyldelse af særlige brugergruppers, herunder handicappedes, behov.

Stk. 3. Regler som nævnt i stk. 1 og 2 kan ligeledes fastsættes for telenet og teletjenester, hvortil offentligheden ikke har adgang.

Stk. 4 . Udbydere af telenet eller teletjenester som nævnt i stk. 1 skal efter nærmere regler fastsat af Telestyrelsen meddele Telestyrelsen oplysninger om økonomiske, statistiske og øvrige forhold med henblik på udarbejdelse af rapporter m.v. om forhold vedrørende udbud af sådanne telenet og teletjenester.

Stk. 5. Forskningsministeren kan bestemme, at regler fastsat i medfør af stk. 1 ikke finder anvendelse på analoge centraler.«

4. § 14, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»I forbindelse med en sags afgørelse kan Telestyrelsen med henblik på at sikre overholdelse af bestemmelserne i denne lov og regler udstedt i medfør heraf meddele påbud til forsyningspligtudbydere eller til andre udbydere af telenet eller teletjenester, herunder dels påbud om ændring af gældende kontrakts- og abonnementsvilkår, i det omfang disse ikke opfylder de stillede krav, dels påbud om, at udbyderen over for slutbrugeren opfylder kontrakts- og abonnementsvilkår, inklusive eventuelle påbudte ændringer heraf.«

5. § 14, stk. 4, affattes således

»Stk. 4 . Telestyrelsen kan henvise en klage til afgørelse i Telebrugernævnet, hvis den på grund af særlige forhold af bevismæssig karakter ikke skønnes egnet til behandling i Telestyrelsen. Henvisning kan ske i sager vedrørende manglende overholdelse af

1) abonnementsvilkår godkendt i medfør af § 5, stk. 1,

2) § 5, stk. 3,

3) vilkår fastsat i medfør af § 6, stk. 3 og 4, § 7 stk. 3 og 4, og § 8, stk. 2 og 3,

4) maksimalpriser fastsat i medfør af § 10 og

5) regler udstedt i medfør af § 12, stk. 4, og § 13.«

6. I § 14, stk. 8, indsættes som 2. pkt.

»Telestyrelsen kan desuden foretage tekniske undersøgelser til brug for sagens oplysning eller rekvirere sådan bistand fra andre.«

7. I § 17 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Uanset stk. 1 skal klager over de dele af Telestyrelsens afgørelser, der træffes på grundlag af de i § 10, stk. 6 og 7, omtalte udtalelser, indbringes for Konkurrenceankenævnet. Konkurrencelovens § 19, stk. 4, § 20, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på klager til Konkurrenceankenævnet efter denne lov.«

8. § 19, 1. pkt., affattes således

»Telestyrelsen, Telebrugernævnet eller personer, der er bemyndiget hertil af styrelsen eller nævnet, har efter retskendelse og mod forevisning af legitimation adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at foretage tekniske undersøgelser som nævnt i § 14, stk. 8, og § 16, stk. 2.«

9. I § 19, 2. pkt., udgår »jf. §16, stk. 2,».

§ 1

I lov nr. 466 af 12. juni 1996 om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, som ændret ved lov nr. 397 af 10. juni 1997 og lov nr. 1090 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 2 ændres »§ 13, stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 13, stk. 3«.

2. I § 10 indsættes som stk. 6 og 7

» Stk. 6. I forbindelse med Telestyrelsens fastsættelse af maksimalpriser efter stk. 1 indhenter Telestyrelsen en udtalelse fra Konkurrencerådet om, hvorvidt forsyningspligtudbyderens oplæg til maksimalpriser er i overensstemmelse med konkurrenceloven.

Stk. 7. Konkurrencerådet afgiver udtalelse som nævnt i stk. 6 senest 14 dage efter anmodning herom. Udtalelsen er bindende for Telestyrelsen og udgør en del af grundlaget for Telestyrelsens afgørelse efter stk. 1.«

3. § 13 affattes således

»§ 13. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for udbudet af telenet og teletjenester, som offentligheden har adgang til, med henblik på at tilgodese hensynet til sikring af grundlæggende brugerrettigheder i forbindelse med indgåelse af aftaler om levering af telenet og teletjenester.

Stk. 2. Regler efter stk. 1 kan blandt andet omfatte

1) At der som grundlag for ethvert kundeforhold skal foreligge en skriftlig kontrakt.

2) Minimumskrav til, hvilke forhold kontrakter som nævnt i nr. 1 skal omfatte, herunder blandt andet at alle kontrakter skal indeholde oplysninger om priser, leveringstider, kvalitets- og serviceniveauer, hvilke kompensations- og/eller tilbagebetalingsordninger der gælder for abonnenterne, hvis der er mangler ved den aftalte tjeneste, samt vilkår for opsigelse og afbrydelse i tilfælde af misligholdelse fra slutbrugerens side.

3) Minimumskrav til kontraktvilkår vedrørende konsekvenserne af manglende betaling fra slutbrugerens side, herunder navnlig rammer for adgangen til at opsige eller afbryde et kundeforhold.

4) Minimumskrav til udbydernes offentliggørelse af fyldestgørende og ajourførte oplysninger på alle områder nævnt i nr. 2, samt at udbyderens tekniske grænseflader og specifikationer er offentligt tilgængelige.

5) Minimumskrav vedrørende tilslutning og anvendelse af terminaludstyr og tilrådighedsstillelse af særlige tekniske grænseflader , tjenester og faciliteter, herunder eventuelt krav om at disse stilles gratis til rådighed.

6) Eventuelle minimumskrav til kvaliteten af de udbudte tjenester, herunder krav om regelmæssig måling heraf og om offentliggørelse af måleresultaterne.

7) Minimumskrav til udbydernes procedurer for behandling af klager fra slutbrugerne, herunder at sådanne klager skal undersøges af en særlig intern undersøgelsesenhed.

8) Krav om certificering af takserings-, debiterings-, fakturerings-, klagebehandlings- og undersøgelsessystemer samt kvalitetskrav til sådanne systemer.

9) Bestemmelser med henblik på opfyldelse af særlige brugergruppers, herunder handicappedes, behov.

Stk.3. Regler som nævnt i stk. 1-2 kan ligeledes fastsættes for telenet og teletjenester, hvortil offentligheden ikke har adgang.

Stk. 4 . Udbydere af telenet eller teletjenester som nævnt i stk. 1 skal efter nærmere regler fastsat af Telestyrelsen meddele Telestyrelsen oplysninger om økonomiske, statistiske og øvrige forhold med henblik på udarbejdelse af rapporter m.v. om forhold vedrørende udbud af sådanne telenet og teletjenester.

Stk. 5. Forskningsministeren kan bestemme, at regler fastsat i medfør af § 13, stk. 1, ikke finder anvendelse på analoge centraler.«

4. § 14, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»I forbindelse med en sags afgørelse kan Telestyrelsen med henblik på at sikre overholdelse af bestemmelserne i denne lov og regler udstedt i medfør heraf, meddele påbud til forsyningspligtudbydere eller til andre udbydere af telenet eller teletjenester, herunder dels påbud om ændring af gældende kontrakts- og abonnementsvilkår i det omfang, disse ikke opfylder de stillede krav, dels påbud om, at udbyderen overfor slutbrugeren opfylder kontrakts- og abonnementsvilkår, inklusive eventuelle påbudte ændringer heraf.«

5. § 14, stk. 4, affattes således

» Stk. 4 . Telestyrelsen kan henvise en klage til afgørelse i Telebrugernævnet, hvis den på grund af særlige forhold af bevismæssig karakter ikke skønnes egnet til behandling i Telestyrelsen. Henvisning kan ske i sager vedrørende manglende overholdelse af

1) Abonnementsvilkår godkendt i medfør af § 5, stk. 1.

2) § 5, stk. 3.

3) Vilkår fastsat i medfør af § 6, stk. 3 og 4, § 7 stk. 3 og 4, og § 8, stk. 2 og 3.

4) Maksimalpriser fastsat i medfør af § 10.

5) Regler udstedt i medfør af § 12, stk. 4, og § 13.«

6. I § 14, stk. 8, indsættes som 2. pkt.

»Telestyrelsen kan desuden foretage tekniske undersøgelser til brug for sagens oplysning eller rekvirere sådan bistand fra andre.«

7. I § 17 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Uanset stk. 1 skal klager over de dele af Telestyrelsens afgørelser, der træffes på grundlag af de i § 10, stk. 6 og 7, omtalte udtalelser, indbringes for Konkurrenceankenævnet. Konkurrencelovens § 19, stk. 4, § 20, stk. 2-3, og § 21, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på klager til Konkurrenceankenævnet efter denne lov.«

8. § 19, 1. pkt., affattes således

»Telestyrelsen, Telebrugernævnet eller personer, der er bemyndiget hertil af styrelsen eller nævnet, har efter retskendelse og mod forevisning af legitimation adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at foretage tekniske undersøgelser som nævnt i § 14, stk. 8, og § 16, stk. 2.«

9. I §19, 2. pkt., udgår: »jf. §16, stk. 2,».

§ 1

I lov nr. 466 af 12. juni 1996 om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, som ændret ved lov nr. 397 af 10. juni 1997 og lov nr. 1090 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 2 ændres »§ 13, stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 13, stk. 3«.

2. I § 10 indsættes som stk. 6 og 7

»Stk. 6. I forbindelse med Telestyrelsens fastsættelse af maksimalpriser efter stk. 1 indhenter Telestyrelsen en udtalelse fra Konkurrencerådet om, hvorvidt forsyningspligtudbyderens oplæg til maksimalpriser er i overensstemmelse med konkurrenceloven.

Stk. 7. Konkurrencerådet afgiver udtalelse som nævnt i stk. 6 senest 14 dage efter anmodning herom. Udtalelsen er bindende for Telestyrelsen og udgør en del af grundlaget for Telestyrelsens afgørelse efter stk. 1.«

3. § 13 affattes således

»§ 13. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for udbudet af telenet og teletjenester, som offentligheden har adgang til, med henblik på at tilgodese hensynet til sikring af grundlæggende brugerrettigheder i forbindelse med indgåelse af aftaler om levering af telenet og teletjenester.

Stk. 2. Regler efter stk. 1 kan blandt andet omfatte,

1) at der som grundlag for ethvert kundeforhold skal foreligge en skriftlig kontrakt,

2) minimumskrav til, hvilke forhold kontrakter som nævnt i nr. 1 skal omfatte, herunder blandt andet, at alle kontrakter skal indeholde oplysninger om priser, leveringstider, kvalitets- og serviceniveauer, hvilke kompensations- og/eller tilbagebetalingsordninger der gælder for abonnenterne, hvis der er mangler ved den aftalte tjeneste, samt vilkår for opsigelse og afbrydelse i tilfælde af misligholdelse fra slutbrugerens side,

3) minimumskrav til kontraktvilkår vedrørende konsekvenserne af manglende betaling fra slutbrugerens side, herunder navnlig rammer for adgangen til at opsige eller afbryde et kundeforhold,

4) minimumskrav til udbydernes offentliggørelse af fyldestgørende og ajourførte oplysninger på alle områder nævnt i nr. 2, samt at udbyderens tekniske grænseflader og specifikationer er offentligt tilgængelige,

5) minimumskrav vedrørende tilslutning og anvendelse af terminaludstyr og tilrådighedsstillelse af særlige tekniske grænseflader , tjenester og faciliteter, herunder eventuelt krav om, at disse stilles gratis til rådighed,

6) eventuelle minimumskrav til kvaliteten af de udbudte tjenester, herunder krav om regelmæssig måling heraf og om offentliggørelse af måleresultaterne,

7) minimumskrav til udbydernes procedurer for behandling af klager fra slutbrugerne, herunder at sådanne klager skal undersøges af en særlig intern undersøgelsesenhed,

8) krav om certificering af takserings-, debiterings-, fakturerings-, klagebehandlings- og undersøgelsessystemer samt kvalitetskrav til sådanne systemer og

9) bestemmelser med henblik på opfyldelse af særlige brugergruppers, herunder handicappedes, behov.

Stk. 3. Regler som nævnt i stk. 1 og 2 kan ligeledes fastsættes for telenet og teletjenester, hvortil offentligheden ikke har adgang.

Stk. 4 . Udbydere af telenet eller teletjenester som nævnt i stk. 1 skal efter nærmere regler fastsat af Telestyrelsen meddele Telestyrelsen oplysninger om økonomiske, statistiske og øvrige forhold med henblik på udarbejdelse af rapporter m.v. om forhold vedrørende udbud af sådanne telenet og teletjenester.

Stk. 5. Forskningsministeren kan bestemme, at regler fastsat i medfør af stk. 1 ikke finder anvendelse på analoge centraler.«

4. § 14, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»I forbindelse med en sags afgørelse kan Telestyrelsen med henblik på at sikre overholdelse af bestemmelserne i denne lov og regler udstedt i medfør heraf meddele påbud til forsyningspligtudbydere eller til andre udbydere af telenet eller teletjenester, herunder dels påbud om ændring af gældende kontrakts- og abonnementsvilkår, i det omfang disse ikke opfylder de stillede krav, dels påbud om, at udbyderen over for slutbrugeren opfylder kontrakts- og abonnementsvilkår, inklusive eventuelle påbudte ændringer heraf.«

5. § 14, stk. 4, affattes således

»Stk. 4 . Telestyrelsen kan henvise en klage til afgørelse i Telebrugernævnet, hvis den på grund af særlige forhold af bevismæssig karakter ikke skønnes egnet til behandling i Telestyrelsen. Henvisning kan ske i sager vedrørende manglende overholdelse af

1) abonnementsvilkår godkendt i medfør af § 5, stk. 1,

2) § 5, stk. 3,

3) vilkår fastsat i medfør af § 6, stk. 3 og 4, § 7 stk. 3 og 4, og § 8, stk. 2 og 3,

4) maksimalpriser fastsat i medfør af § 10 og

5) regler udstedt i medfør af § 12, stk. 4, og § 13.«

6. I § 14, stk. 8, indsættes som 2. pkt.

»Telestyrelsen kan desuden foretage tekniske undersøgelser til brug for sagens oplysning eller rekvirere sådan bistand fra andre.«

7. I § 17 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Uanset stk. 1 skal klager over de dele af Telestyrelsens afgørelser, der træffes på grundlag af de i § 10, stk. 6 og 7, omtalte udtalelser, indbringes for Konkurrenceankenævnet. Konkurrencelovens § 19, stk. 4, § 20, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på klager til Konkurrenceankenævnet efter denne lov.«

8. § 19, 1. pkt., affattes således

»Telestyrelsen, Telebrugernævnet eller personer, der er bemyndiget hertil af styrelsen eller nævnet, har efter retskendelse og mod forevisning af legitimation adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at foretage tekniske undersøgelser som nævnt i § 14, stk. 8, og § 16, stk. 2.«

9. I § 19, 2. pkt., udgår »jf. §16, stk. 2,».

§ 2

I lov nr. 392 af 10. juni 1997 om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v. foretages følgende ændringer

1. I § 11 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. En slutbruger kan kræve at blive optaget i alle almene, offentligt tilgængelige nummeroplysningsdatabaser og -registre. Slutbrugeren skal efter anmodning have adgang til at kontrollere oplysninger om egne nummeroplysningsdata hos udbyderen af nummeroplysningsdatabasen eller -registret og skal kunne kræve rettelser heri eller sletning af data. Adgangen til at kontrollere egne nummeroplysningsdata sker i henhold til den almindelige register- og databeskyttelseslovgivning.«

2. I § 12, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1, 3 og 4,» til: »§ 11, stk. 1, 3, 4 og 5«.

§ 2

I lov nr. 392 af 10. juni 1997 om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v. foretages følgende ændringer

1. I § 11 indsættes som stk. 5

» Stk. 5. En slutbruger kan kræve at blive optaget i alle almene, offentligt tilgængelige nummeroplysningsdatabaser og -registre. Slutbrugeren skal efter anmodning have adgang til at kontrollere oplysninger om egne nummeroplysningsdata hos udbyderen af nummeroplysningsdatabasen eller -registret, og skal kunne kræve rettelser heri eller sletning af data. Adgangen til at kontrollere egne nummeroplysningsdata sker i henhold til den almindelige register- og databeskyttelseslovgivning.«

2. I § 12, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1, 3 og 4,» til: »§ 11, stk. 1, 3, 4 og 5«.

§ 2

I lov nr. 392 af 10. juni 1997 om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v. foretages følgende ændringer

1. I § 11 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. En slutbruger kan kræve at blive optaget i alle almene, offentligt tilgængelige nummeroplysningsdatabaser og -registre. Slutbrugeren skal efter anmodning have adgang til at kontrollere oplysninger om egne nummeroplysningsdata hos udbyderen af nummeroplysningsdatabasen eller -registret og skal kunne kræve rettelser heri eller sletning af data. Adgangen til at kontrollere egne nummeroplysningsdata sker i henhold til den almindelige register- og databeskyttelseslovgivning.«

2. I § 12, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1, 3 og 4,» til: »§ 11, stk. 1, 3, 4 og 5«.

§ 3

I lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 22. juni 1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 469 af 12. juni 1996 og lov nr. 398 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring

1. § 3, stk. 1, nr. 1, affattes således

»1) Sikring af adgang til samfundsvigtige teletjenester, herunder skrive- og teksttelefontjenester, nummeroplysningstjenester samt den offentlige alarmtjeneste.«

§ 3

I lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 22. juni 1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 469 af 12. juni 1996, og lov nr. 398 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring

1. § 3, stk. 1, nr. 1, affattes således

»1) Sikring af adgang til samfundsvigtige teletjenester, herunder skrive- og teksttelefontjenester, nummeroplysningstjenester samt den offentlige alarmtjeneste.«

§ 3

I lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 22. juni 1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 469 af 12. juni 1996 og lov nr. 398 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring

1. § 3, stk. 1, nr. 1, affattes således

»1) Sikring af adgang til samfundsvigtige teletjenester, herunder skrive- og teksttelefontjenester, nummeroplysningstjenester samt den offentlige alarmtjeneste.«

§ 4

I lov nr. 467 af 12. juni 1996 om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, som ændret ved lov nr. 391 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer

1 . § 1, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Denne lov finder anvendelse på aftaler om udveksling af trafik mellem telenet eller teletjenester (koblet samtrafik), aftaler om leje af infrastrukturkapacitet inklusive leje af faste kredsløb, fysiske infrastrukturstrækninger m.v., samt aftaler om særlig netadgang (tjenesteudbyderaftaler). Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvem der kan kræve, at der indgås aftale om samtrafik, jf. stk. 3.«

2 . § 1, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Ved samtrafik forstås i denne lov

1) Fysisk eller logisk sammenkobling af telenet med henblik på at give slutbrugere hos en udbyder mulighed for at kommunikere med andre slutbrugere hos den samme udbyder eller med slutbrugere hos en anden udbyder eller med henblik på at give slutbrugere adgang til teletjenester, der udbydes af en anden udbyder (koblet samtrafik).

2) Leje af infrastrukturkapacitet, herunder leje af faste kredsløb, fysiske infrastrukturstrækninger m.v.

3) Tjenesteudbyderaftaler, herunder aftaler om særlig netadgang, for eksempel i form af adgang via andre nettermineringspunkter end dem, der tilbydes slutbrugere, og aftaler om adgang til en gros-køb af abonnementer og samtaleminutter med henblik på videresalg.«

3 . § 2, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3, nr. 1, inden for følgende områder

1) Telefoninet og basale telefonitjenester.

2) Datakommunikationsnet og basale datakommunikationstjenester.

3) Mobilkommunikationsnet og basale mobilkommunikationstjenester.

4) Øvrig kabel- eller radiobaseret teleinfrastruktur, dog ikke satellitkommunikation.«

4. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af tjenesteudbyderaftaler, jf. § 1, stk. 3, nr. 3, inden for følgende områder

1) Basale telefonitjenester.

2) Basale datakommunikationstjenester.

3) Basale mobilkommunikationstjenester.«

Stk. 3-9 bliver herefter til stk. 4-10.

5. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »leje af infrastrukturkapacitet«: », som omfattet af § 1, stk. 3, nr. 2,».

6. I § 2, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

7. I § 2, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 2 og 3 » til: »stk. 2 og 4«.

8. I § 2, stk. 7, der bliver stk. 8, indsættes efter »koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3, nr. 1,»: »eller indgåelse af tjenesteudbyderaftaler, jf. § 1, stk. 3, nr. 3,».

9. I § 2, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »nr. 1« til: »nr. 1 og 3«.

10. § 2, stk. 9, der bliver stk. 10, affattes således

»Stk. 10. Aftaler om samtrafik efter stk. 2-4 skal give adgang til samtrafik på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal således efter anmodning fra Telestyrelsen eller den, der anmoder om indgåelse af en aftale om samtrafik, dokumentere, at udbyderen under tilsvarende forhold anvender samme betingelser over for andre udbydere, der stiller samme tjenester til rådighed, og at udbyderen stiller samtrafikydelser til rådighed for andre på samme vilkår og med samme kvalitet, som de stilles til rådighed for udbyderens egne tjenester eller for tjenester under deres datterselskaber eller partnere, når dette er relevant. Ved indgåelse af aftaler om samtrafik som nævnt i § 1, stk. 3, nr. 3, skal den i 2. pkt. nævnte dokumentation alene forelægges for Telestyrelsen.«

11. I § 2 indsættes som stk. 11-13

»Stk. 11. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal efter anmodning stille alle nødvendige oplysninger og specifikationer til rådighed for udbydere, der overvejer indgåelse af samtrafikaftaler. Oplysningerne skal omfatte information om nye samtrafikydelser og ændringer i eksisterende udbud heraf, der planlægges gennemført i løbet af de næste 6 måneder, medmindre Telestyrelsen godkender, at disse oplysninger kan tilbageholdes. Oplysninger om nye samtrafikydelser skal offentliggøres snarest muligt.

Stk. 12. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal give den, der anmoder om indgåelse af aftaler om samtrafik, som omfattet af § 1, stk. 3, adgang til sammenkobling på geografiske positioner og i det omfang, der fremsættes anmodning herom. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal, i det omfang det er praktisk muligt, give den, der anmoder om indgåelse af aftale om samtrafik, adgang til selv i udbyderens lokaler at placere egne centraler og andet udstyr, som giver mulighed for fremføring og styring af signaler mellem bestemte termineringspunkter, samt adgang til selv at varetage drift og vedligeholdelse m.v. heraf. Hvis det ikke er muligt at gennemføre bestemmelserne i 2. pkt. og den, der anmoder om indgåelse af en aftale om samtrafik ikke har en stærk markedsposition, påhviler det udbyderen omkostningsfrit at stille den nødvendige transmissionskapacitet til rådighed frem til de lokaler, der ønskes adgang til. Forpligtelsen til at sikre den nødvendige transmissionskapacitet er begrænset til en afstand, der svarer til afstanden mellem de lokaler, der ønskes adgang til, og nærmeste anden tilsvarende adgangsmulighed.

Stk. 13. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indgåelse af samtrafikaftaler og kan herunder fastsætte minimumskrav til, hvilke bestemmelser og vilkår m.v. sådanne aftaler skal indeholde.«

12. I § 2 a, stk. 1, indsættes efter »samtrafik«: »som nævnt i § 1, stk. 3, nr. 1 og 2,».

13. I § 2 a, stk. 1 og 2, ændres »markedet for lejede kredsløb« til: »markedet for leje af infrastrukturkapacitet, jf. § 1, stk. 3, nr. 2,».

14. I § 2 a, stk. 2, ændres »leje af faste kredsløb« til: »leje af infrastrukturkapacitet, jf. § 1, stk. 3, nr. 2,».

15. I § 2 a indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Telestyrelsen kan, når Telestyrelsen skønner, at det er berettiget for at sikre reel konkurrence, træffe afgørelse om, at udbydere, der har en stærk markedsposition på fastnet- eller mobilkommunikationsmarkedet, skal give adgang til samtrafik som nævnt i § 1, stk. 3, nr. 3, til omkostningsbaserede priser, herunder at en sådan udbyder skal give adgang hertil til priser fastsat og dokumenteret efter stk. 1-4, og § 7, stk. 4. Telestyrelsen kan i forbindelse med sin generelle tilsynsvirksomhed, jf. § 5, træffe afgørelse herom på eget initiativ og skal træffe afgørelse om, hvorvidt et indgreb fra Telestyrelsens side er berettiget for at sikre reel konkurrence, hvis en af parterne i overensstemmelse med mæglings- og afgørelsesproceduren i §§ 6-8 anmoder herom. Ved indgåelse af aftaler om samtrafik som nævnt i § 1, stk. 3, nr. 3, hvor stk. 1-4 og § 7, stk. 4, finder anvendelse, skal dokumentation som nævnt i stk. 2 alene forelægges for Telestyrelsen. Såvel Telestyrelsen som den part, der anmoder om indgåelse af en aftale, kan anmode om, at dokumentation fremlægges.«

16. I § 2 b, stk. 1, ændres »markedet for lejede kredsløb« til: »markedet for leje af infrastrukturkapacitet, jf. § 1, stk. 3, nr. 2,».

17. I § 3, stk. 1-3 og 6, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.

18. I § 4, stk. 1-3, ændres »§ 2, stk. 2 og 3,» til: »§ 1, stk. 3, nr. 1 og 2,».

19. I § 5, stk. 1, ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.

20. I § 6, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2 og 4«.

21. I § 7 b indsættes efter »infrastrukturkapacitet«: »eller indgåelse af grænseoverskridende tjenesteudbyderaftaler«.

22 . § 14, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»Konkurrencelovens § 19, stk. 4, § 20, stk. 2 og 3 og § 21, stk. 3, samt administrative forskrifter udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse på klager til Konkurrenceankenævnet efter denne lov.«

23. I § 17, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2 og 4«.

24 . § 17, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Konkurrencelovens kapitel 2 og 3 gælder for udbydere af telenet og teletjenester, medmindre andet følger af telelovgivningen, herunder regler fastsat med hjemmel heri.«

25. I § 18, stk. 1, nr. 1, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.

§ 4

I lov nr. 467 af 12. juni 1996 om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren m.v., som ændret ved lov nr. 391 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer

1 . § 1, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Denne lov finder anvendelse på aftaler om udveksling af trafik mellem telenet eller teletjenester (koblet samtrafik), aftaler om leje af infrastrukturkapacitet inklusive leje af faste kredsløb, fysiske infrastrukturstrækninger m.v., samt aftaler om særlig netadgang (tjenesteudbyderaftaler). Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvem der kan kræve, at der indgås aftale om samtrafik, jf. stk. 3.«

2 . § 1, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Ved samtrafik forstås i denne lov

1) Fysisk eller logisk sammenkobling af telenet med henblik på at give slutbrugere hos en udbyder mulighed for at kommunikere med andre slutbrugere hos den samme udbyder eller med slutbrugere hos en anden udbyder eller med henblik på at give slutbrugere adgang til teletjenester, der udbydes af en anden udbyder (koblet samtrafik).

2) Leje af infrastrukturkapacitet, herunder leje af faste kredsløb, fysiske infrastrukturstrækninger m.v.

3) Tjenesteudbyderaftaler, herunder aftaler om særlig netadgang, for eksempel i form af adgang via andre nettermineringspunkter end de der tilbydes slutbrugere, og aftaler om adgang til en gros køb af abonnementer og samtaleminutter med henblik på videresalg.«

3 . § 2, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3, nr. 1, inden for følgende områder

1) Telefoninet og basale telefonitjenester.

2) Datakommunikationsnet og basale datakommunikationstjenester.

3) Mobilkommunikationsnet og basale mobilkommunikationstjenester.

4) Øvrig kabel- eller radiobaseret teleinfrastruktur, dog ikke satellitkommunikation.«

4. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

» Stk. 3. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af tjenesteudbyderaftaler, jf. § 1, stk. 3, nr. 3, inden for følgende områder

1) Basale telefonitjenester.

2) Basale datakommunikationstjenester.

3) Basale mobilkommunikationstjenester.«.

Stk. 3-9 bliver herefter til stk. 4-10.

5. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »leje af infrastrukturkapacitet«: », som omfattet af § 1, stk. 3, nr. 2,».

6. I § 2, stk. 7, der bliver stk. 8, indsættes efter »koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3, nr. 1,»: »eller indgåelse af tjenesteudbyderaftaler, jf. § 1, stk. 3, nr. 3,».

7. I § 2, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »nr. 1« til: »nr. 1 og 3«.

8. § 2, stk. 9, der bliver stk. 10, affattes således

» Stk. 10. Aftaler om samtrafik efter stk. 2 og 3 skal give adgang til samtrafik på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal således efter anmodning fra Telestyrelsen eller den, der anmoder om indgåelse af en aftale om samtrafik, dokumentere, at udbyderen under tilsvarende forhold anvender samme betingelser overfor andre udbydere, der stiller samme tjenester til rådighed, og at udbyderen stiller samtrafikydelser til rådighed for andre på samme vilkår og med samme kvalitet, som de stilles til rådighed for udbyderens egne tjenester eller for tjenester under deres datterselskaber eller partnere, når dette er relevant. Ved indgåelse af aftaler om samtrafik som nævnt i § 1, stk. 3, nr. 3, skal den i 2. pkt. nævnte dokumentation alene forelægges for Telestyrelsen.«

9. I § 2 indsættes som stk. 11-13

»Stk. 11. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal efter anmodning stille alle nødvendige oplysninger og specifikationer til rådighed for udbydere, der overvejer indgåelse af samtrafikaftaler. Oplysningerne skal omfatte information om nye samtrafikydelser og ændringer i eksisterende udbud heraf, der planlægges gennemført i løbet af de næste 6 måneder, medmindre Telestyrelsen godkender, at disse oplysninger kan tilbageholdes. Oplysninger om nye samtrafikydelser skal offentliggøres snarest muligt.

Stk. 12. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal give den, der anmoder om indgåelse af aftaler om samtrafik, som omfattet af § 1, stk. 3, adgang til sammenkobling på geografiske positioner og i det omfang, der fremsættes anmodning herom. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal, i det omfang det er praktisk muligt, give den der anmoder om indgåelse af aftale om samtrafik adgang til selv i udbyderens lokaler at placere egne centraler og andet udstyr, som giver mulighed for fremføring og styring af signaler mellem bestemte termineringspunkter, samt adgang til selv at varetage drift og vedligeholdelse m.v. heraf. Hvis det ikke er muligt at gennemføre bestemmelserne i 2. pkt. og den, der anmoder om indgåelse af en aftale om samtrafik ikke har en stærk markedsposition, påhviler det udbyderen omkostningsfrit at stille den nødvendige transmissionskapacitet til rådighed frem til de lokaler, der ønskes adgang til. Forpligtelsen til at sikre den nødvendige transmissionskapacitet er begrænset til en afstand, der svarer til afstanden mellem de lokaler, der ønskes adgang til, og nærmeste anden tilsvarende adgangsmulighed.

Stk. 13. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indgåelse af samtrafikaftaler og kan herunder fastsætte minimumskrav til, hvilke bestemmelser og vilkår m.v. sådanne aftaler skal indeholde.«

10. I § 2 a, stk. 1, indsættes efter »samtrafik«: »som nævnt i § 1, stk. 3, nr. 1-2,».

11. I § 2 a, stk. 1 og 2, ændres »markedet for lejede kredsløb« til: »markedet for leje af infrastrukturkapacitet, jf. § 1, stk. 3, nr. 2,».

12. I § 2 a, stk. 2, ændres »leje af faste kredsløb« til: »leje af infrastrukturkapacitet, jf. § 1, stk. 3, nr. 2,».

13. I § 2 a indsættes som stk. 5

» Stk. 5. Telestyrelsen kan, når Telestyrelsen skønner, at det er berettiget for at sikre reel konkurrence, træffe afgørelse om, at udbydere, der har en stærk markedsposition på fastnet- eller mobilkommunikationsmarkedet, skal give adgang til samtrafik som nævnt i § 1, stk. 3, nr. 3, til omkostningsbaserede priser, herunder at en sådan udbyder skal give adgang hertil til priser fastsat og dokumenteret efter stk. 1-4, og § 7, stk. 4. Telestyrelsen kan i forbindelse med sin generelle tilsynsvirksomhed, jf. § 5, træffe afgørelse herom på eget initiativ og skal træffe afgørelse om, hvorvidt et indgreb fra Telestyrelsens side er berettiget for at sikre reel konkurrence, hvis en af parterne i overensstemmelse med mæglings- og afgørelsesproceduren i §§ 6-8 anmoder herom. Ved indgåelse af aftaler om samtrafik som nævnt i § 1, stk. 3, nr. 3, hvor stk. 1-4 og § 7, stk. 4, finder anvendelse, skal dokumentation som nævnt i stk. 2 alene forelægges for Telestyrelsen. Såvel Telestyrelsen som den part, der anmoder om indgåelse af en aftale, kan anmode om, at dokumentation fremlægges.«

14. I § 2 b, stk. 1, ændres »markedet for lejede kredsløb« til: »markedet for leje af infrastrukturkapacitet, jf. § 1, stk. 3, nr. 2,».

15. I § 4, stk. 1-3, ændres »§ 2, stk. 2 og 3,» til: »§ 1, stk. 3, nr. 1-2, ».

16. I § 7 b indsættes efter »infrastrukturkapacitet«: »eller indgåelse af grænseoverskridende tjenesteudbyderaftaler«.

17 . § 14, stk. 3, 2. pkt. affattes således

»Konkurrencelovens § 19, stk. 4, § 20, stk. 2-3 og § 21, stk. 3, samt administrative forskrifter udstedt i medfør heraf, finder tilsvarende anvendelse på klager til Konkurrenceankenævnet efter denne lov.«

18 . § 17, stk. 4, affattes således

» Stk. 4. Konkurrencelovens kapitel 2 og 3 gælder for udbydere af telenet og teletjenester, medmindre andet følger af telelovgivningen, herunder regler fastsat med hjemmel heri.«

19. I § 18, stk. 1, nr. 1, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.

§ 4

I lov nr. 467 af 12. juni 1996 om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, som ændret ved lov nr. 391 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer

1 . § 1, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Denne lov finder anvendelse på aftaler om udveksling af trafik mellem telenet eller teletjenester (koblet samtrafik), aftaler om leje af infrastrukturkapacitet inklusive leje af faste kredsløb, fysiske infrastrukturstrækninger m.v., samt aftaler om særlig netadgang (tjenesteudbyderaftaler). Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvem der kan kræve, at der indgås aftale om samtrafik, jf. stk. 3.«

2 . § 1, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Ved samtrafik forstås i denne lov

1) Fysisk eller logisk sammenkobling af telenet med henblik på at give slutbrugere hos en udbyder mulighed for at kommunikere med andre slutbrugere hos den samme udbyder eller med slutbrugere hos en anden udbyder eller med henblik på at give slutbrugere adgang til teletjenester, der udbydes af en anden udbyder (koblet samtrafik).

2) Leje af infrastrukturkapacitet, herunder leje af faste kredsløb, fysiske infrastrukturstrækninger m.v.

3) Tjenesteudbyderaftaler, herunder aftaler om særlig netadgang, for eksempel i form af adgang via andre nettermineringspunkter end dem, der tilbydes slutbrugere, og aftaler om adgang til en gros-køb af abonnementer og samtaleminutter med henblik på videresalg.«

3 . § 2, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3, nr. 1, inden for følgende områder

1) Telefoninet og basale telefonitjenester.

2) Datakommunikationsnet og basale datakommunikationstjenester.

3) Mobilkommunikationsnet og basale mobilkommunikationstjenester.

4) Øvrig kabel- eller radiobaseret teleinfrastruktur, dog ikke satellitkommunikation.«

4. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af tjenesteudbyderaftaler, jf. § 1, stk. 3, nr. 3, inden for følgende områder

1) Basale telefonitjenester.

2) Basale datakommunikationstjenester.

3) Basale mobilkommunikationstjenester.«

Stk. 3-9 bliver herefter til stk. 4-10.

5. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »leje af infrastrukturkapacitet«: », som omfattet af § 1, stk. 3, nr. 2,».

6. I § 2, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

7. I § 2, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 2 og 3 » til: »stk. 2 og 4«.

8. I § 2, stk. 7, der bliver stk. 8, indsættes efter »koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3, nr. 1,»: »eller indgåelse af tjenesteudbyderaftaler, jf. § 1, stk. 3, nr. 3,».

9. I § 2, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »nr. 1« til: »nr. 1 og 3«.

10. § 2, stk. 9, der bliver stk. 10, affattes således

»Stk. 10. Aftaler om samtrafik efter stk. 2-4 skal give adgang til samtrafik på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal således efter anmodning fra Telestyrelsen eller den, der anmoder om indgåelse af en aftale om samtrafik, dokumentere, at udbyderen under tilsvarende forhold anvender samme betingelser over for andre udbydere, der stiller samme tjenester til rådighed, og at udbyderen stiller samtrafikydelser til rådighed for andre på samme vilkår og med samme kvalitet, som de stilles til rådighed for udbyderens egne tjenester eller for tjenester under deres datterselskaber eller partnere, når dette er relevant. Ved indgåelse af aftaler om samtrafik som nævnt i § 1, stk. 3, nr. 3, skal den i 2. pkt. nævnte dokumentation alene forelægges for Telestyrelsen.«

11. I § 2 indsættes som stk. 11-13

»Stk. 11. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal efter anmodning stille alle nødvendige oplysninger og specifikationer til rådighed for udbydere, der overvejer indgåelse af samtrafikaftaler. Oplysningerne skal omfatte information om nye samtrafikydelser og ændringer i eksisterende udbud heraf, der planlægges gennemført i løbet af de næste 6 måneder, medmindre Telestyrelsen godkender, at disse oplysninger kan tilbageholdes. Oplysninger om nye samtrafikydelser skal offentliggøres snarest muligt.

Stk. 12. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal give den, der anmoder om indgåelse af aftaler om samtrafik, som omfattet af § 1, stk. 3, adgang til sammenkobling på geografiske positioner og i det omfang, der fremsættes anmodning herom. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal, i det omfang det er praktisk muligt, give den, der anmoder om indgåelse af aftale om samtrafik, adgang til selv i udbyderens lokaler at placere egne centraler og andet udstyr, som giver mulighed for fremføring og styring af signaler mellem bestemte termineringspunkter, samt adgang til selv at varetage drift og vedligeholdelse m.v. heraf. Hvis det ikke er muligt at gennemføre bestemmelserne i 2. pkt. og den, der anmoder om indgåelse af en aftale om samtrafik ikke har en stærk markedsposition, påhviler det udbyderen omkostningsfrit at stille den nødvendige transmissionskapacitet til rådighed frem til de lokaler, der ønskes adgang til. Forpligtelsen til at sikre den nødvendige transmissionskapacitet er begrænset til en afstand, der svarer til afstanden mellem de lokaler, der ønskes adgang til, og nærmeste anden tilsvarende adgangsmulighed.

Stk. 13. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indgåelse af samtrafikaftaler og kan herunder fastsætte minimumskrav til, hvilke bestemmelser og vilkår m.v. sådanne aftaler skal indeholde.«

12. I § 2 a, stk. 1, indsættes efter »samtrafik«: »som nævnt i § 1, stk. 3, nr. 1 og 2,».

13. I § 2 a, stk. 1 og 2, ændres »markedet for lejede kredsløb« til: »markedet for leje af infrastrukturkapacitet, jf. § 1, stk. 3, nr. 2,».

14. I § 2 a, stk. 2, ændres »leje af faste kredsløb« til: »leje af infrastrukturkapacitet, jf. § 1, stk. 3, nr. 2,».

15. I § 2 a indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Telestyrelsen kan, når Telestyrelsen skønner, at det er berettiget for at sikre reel konkurrence, træffe afgørelse om, at udbydere, der har en stærk markedsposition på fastnet- eller mobilkommunikationsmarkedet, skal give adgang til samtrafik som nævnt i § 1, stk. 3, nr. 3, til omkostningsbaserede priser, herunder at en sådan udbyder skal give adgang hertil til priser fastsat og dokumenteret efter stk. 1-4, og § 7, stk. 4. Telestyrelsen kan i forbindelse med sin generelle tilsynsvirksomhed, jf. § 5, træffe afgørelse herom på eget initiativ og skal træffe afgørelse om, hvorvidt et indgreb fra Telestyrelsens side er berettiget for at sikre reel konkurrence, hvis en af parterne i overensstemmelse med mæglings- og afgørelsesproceduren i §§ 6-8 anmoder herom. Ved indgåelse af aftaler om samtrafik som nævnt i § 1, stk. 3, nr. 3, hvor stk. 1-4 og § 7, stk. 4, finder anvendelse, skal dokumentation som nævnt i stk. 2 alene forelægges for Telestyrelsen. Såvel Telestyrelsen som den part, der anmoder om indgåelse af en aftale, kan anmode om, at dokumentation fremlægges.«

16. I § 2 b, stk. 1, ændres »markedet for lejede kredsløb« til: »markedet for leje af infrastrukturkapacitet, jf. § 1, stk. 3, nr. 2,».

17. I § 3, stk. 1-3 og 6, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.

18. I § 4, stk. 1-3, ændres »§ 2, stk. 2 og 3,» til: »§ 1, stk. 3, nr. 1 og 2,».

19. I § 5, stk. 1, ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.

20. I § 6, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2 og 4«.

21. I § 7 b indsættes efter »infrastrukturkapacitet«: »eller indgåelse af grænseoverskridende tjenesteudbyderaftaler«.

22 . § 14, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»Konkurrencelovens § 19, stk. 4, § 20, stk. 2 og 3 og § 21, stk. 3, samt administrative forskrifter udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse på klager til Konkurrenceankenævnet efter denne lov.«

23. I § 17, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2 og 4«.

24 . § 17, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Konkurrencelovens kapitel 2 og 3 gælder for udbydere af telenet og teletjenester, medmindre andet følger af telelovgivningen, herunder regler fastsat med hjemmel heri.«

25. I § 18, stk. 1, nr. 1, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.

§ 5

I lov nr. 391 af 10. juni 1997 om ændring af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren. (Beregningen af samtrafikpriser m.v.), foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 2 a i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, og kan herunder beslutte at sætte bestemmelsen i kraft for et eller flere, eller for samtlige, samtrafikprodukter.«

2. § 2, stk. 3-11, ophæves.

§ 5

I lov nr. 391 af 10. juni 1997 om ændring af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren (Beregningen af samtrafikpriser m.v.), foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 2 a i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, og kan herunder beslutte at sætte bestemmelsen i kraft for et eller flere, eller for samtlige, samtrafikprodukter.

2. § 2, stk. 3-11 , ophæves.

§ 5

I lov nr. 391 af 10. juni 1997 om ændring af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren. (Beregningen af samtrafikpriser m.v.), foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 2 a i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, og kan herunder beslutte at sætte bestemmelsen i kraft for et eller flere, eller for samtlige, samtrafikprodukter.«

2. § 2, stk. 3-11, ophæves.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juli 1998.

Stk. 2. Sager, som Telestyrelsen har henvist til Telebrugernævnet inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. juni 1998.

Stk. 2. Sager som Telestyrelsen har henvist til Telebrugernævnet inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. juni 1998.

Stk. 2. Sager, som Telestyrelsen har henvist til Telebrugernævnet inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

§ 7

Stk. 1. Indtil ikrafttrædelsen af § 2 a i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren som affattet ved § 1, nr. 5, i lov nr. 391 af 10. juni 1997 og ændret ved denne lovs § 4, nr. 12-15, skal udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikation, på markedet for leje af infrastrukturkapacitet eller på fastnetmarkedet, ved indgåelse af aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2 og 4, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren som ændret ved denne lovs § 4, nr. 3 og 5, give adgang til samtrafik til priser, der beregnes efter stk. 2-8 og forskrifter udstedt i medfør af stk. 9. Indtil ikrafttrædelsen af § 2 a i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren som affattet ved § 1, nr. 5, i lov nr. 391 af 10. juni 1997 og ændret ved denne lovs § 4, nr. 12-15, skal udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition på markedet for fastnet- eller mobilkommunikation, i situationer, hvor Telestyrelsen træffer afgørelse herom, give adgang til samtrafik som nævnt i § 2, stk. 3, i lov om konkurrenceforhold og samttrafik i telesektoren som affattet ved denne lovs § 4, nr. 4, til priser, der beregnes efter stk. 10 og 11 og forskrifter udstedt i medfør af stk. 9.

Stk. 2. I forbindelse med aftaler om koblet samtrafik kan den samlede pris for en samtrafikydelse maksimalt udgøre summen af følgende beløb

1) De ekstra driftsomkostninger ved at gennemføre samtrafikken.

2) En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de nye investeringer, der er nødvendige for at gennemføre samtrafikken.

3) En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de øvrige investeringer på den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken.

4) En forholdsmæssig andel af de driftsomkostninger, der er snævert forbundet med frembringelsen af samtrafikydelsen. Andelen af de driftsomkostninger, hvoraf en forholdsmæssig andel kan indgå i samtrafikprisen, fastsættes med udgangspunkt i markedsandelen på det relevante marked.

5) En rimelig fortjeneste.

Stk. 3. Omkostninger ved abonnentledningsnettet kan ikke indregnes ved fastsættelsen af samtrafikpriser for koblet samtrafik.

Stk. 4. Nye investeringer, der er nødvendige for at gennemføre samtrafikken, og som udelukkende kommer den, der anmoder om samtrafik, til gode, betales fuldt ud af den pågældende ved etableringen af samtrafikken.

Stk. 5. Ved den i stk. 2, nr. 2-4, anførte forholdsmæssige andel forstås samtrafikkens procentvise andel af den samlede trafik i den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken.

Stk. 6. Udbydere, der har en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikation, på markedet for leje af infrastrukturkapacitet eller på fastnetmarkedet, skal efter anmodning fra Telestyrelsen eller den, der anmoder om indgåelse af en aftale om samtrafik, dokumentere, at de samtrafikpriser, der forlanges i forbindelse med koblet samtrafik, er beregnet efter reglerne i stk. 2, og at prisen for leje af infrastrukturkapacitet er beregnet efter reglerne i stk. 8.

Stk. 7. Telestyrelsen kan nedsætte de efter stk. 2 beregnede samtrafikpriser, hvis der kan fremlægges dokumentation for, at prisniveauet for tilsvarende samtrafikydelser i tilsvarende danske eller udenlandske samtrafikaftaler er lavere end de efter stk. 2 beregnede samtrafikpriser.

Stk. 8. Prisen for leje af infrastrukturkapacitet beregnes som anført i stk. 2, idet der dog ved den i stk. 2, nr. 2-4, anførte forholdsmæssige andel forstås samtrafikkens procentvise andel af den samlede kapacitet i den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken, samt at det element af omkostningerne, der fremgår af stk. 2, nr. 4, beregnes som en forholdsmæssig andel af de driftsomkostninger, der vedrører det net, der udlejes helt eller delvis.

Stk. 9. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om fastsættelse og beregning af samtrafikpriser efter stk. 2, 8 og 10. Forskningsministeren kan herunder fastsætte differentierede fortjenesteprocenter som nævnt i stk. 2, nr. 5, for de enkelte samtrafikprodukter.

Stk. 10. Telestyrelsen kan, når Telestyrelsen skønner, at det er berettiget for at sikre reel konkurrence, træffe afgørelse om, at udbydere, der har en stærk markedsposition på fastnet- eller mobilkommunikationsmarkedet, skal give adgang til samtrafik som nævnt i § 1, stk. 3, nr. 3, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2, til omkostningsbaserede priser, herunder at en sådan udbyder skal give adgang hertil til priser beregnet med udgangspunkt i slutbrugerprisen, som denne fremgår af listepriser for abonnementer og samtalepriser korrigeret for sparede omkostninger. Denne korrigering udgør 21 pct.

Stk. 11. Udbydere, der har en stærk markedsposition på markedet for fastnet- eller mobilkommunikation skal i tilfælde, hvor Telestyrelsen har truffet afgørelse efter stk. 10, efter anmodning fra Telestyrelsen eller den, der anmoder om indgåelse af en tjenesteudbyderaftale, dokumentere, at de priser, der forlanges, er beregnet efter reglerne i stk. 10. Dokumentation som nævnt i 1. pkt. skal alene forelægges for Telestyrelsen.

Stk. 12. § 5, stk. 1, § 7, stk. 4, § 9, og § 15 i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med fastsættelse af samtrafikpriser i medfør af stk. 2-11.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 7

Stk. 1. Indtil ikrafttrædelsen af § 2 a i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, som affattet ved § 1, nr. 5, i lov nr. 391 af 10. juni 1997, og ændret ved denne lovs § 4, nr. 10-13, skal udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikation, på markedet for leje af infrastrukturkapacitet eller på fastnetmarkedet, ved indgåelse af aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2 og 4, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, som ændret ved denne lovs § 4, nr. 3 og 5, give adgang til samtrafik til priser, der beregnes efter stk. 2-8 og 10-11 og forskrifter udstedt i medfør af stk. 9. Indtil ikrafttrædelsen af § 2 a i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, som affattet ved § 1, nr. 5, i lov nr. 391 af 10. juni 1997, og ændret ved denne lovs § 4, nr. 10-13, skal udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition på markedet for fastnet- eller mobilkommunikation, i situationer hvor Telestyrelsen træffer afgørelse herom, give adgang til samtrafik til priser, der beregnes efter stk. 10.

Stk. 2. I forbindelse med aftaler om koblet samtrafik kan den samlede pris for en samtrafikydelse maksimalt udgøre summen af følgende beløb

1) De ekstra driftsomkostninger ved at gennemføre samtrafikken.

2) En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forretning af de nye investeringer, der er nødvendige for at gennemføre samtrafikken.

3) En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forretning af de øvrige investeringer på den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken.

4) En forholdsmæssig andel af de driftsomkostninger, der er snævert forbundet med frembringelsen af samtrafikydelsen. Andelen af de driftsomkostninger, hvoraf en forholdsmæssig andel kan indgå i samtrafikprisen, fastsættes med udgangspunkt i markedsandelen på det relevante marked.

5) En rimelig fortjeneste.

Stk. 3. Omkostninger ved abonnentledningsnettet kan ikke indregnes ved fastsættelsen af samtrafikpriser for koblet samtrafik.

Stk. 4. Nye investeringer, der er nødvendige for at gennemføre samtrafikken, og som udelukkende kommer den, der anmoder om samtrafik, til gode, betales fuldt ud af den pågældende ved etableringen af samtrafikken.

Stk. 5. Ved den i stk. 2, nr. 2-4, anførte forholdsmæssige andel forstås samtrafikkens procentvise andel af den samlede trafik i den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken.

Stk. 6. Udbydere, der har en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikation, på markedet for leje af infrastrukturkapacitet eller på fastnetmarkedet, skal efter anmodning fra Telestyrelsen eller den, der anmoder om indgåelse af en aftale om samtrafik, dokumentere, at de samtrafikpriser, der forlanges i forbindelse med koblet samtrafik, er beregnet efter reglerne i stk. 2, og at prisen for leje af infrastrukturkapacitet er beregnet efter reglerne i stk. 8.

Stk. 7. Telestyrelsen kan nedsætte de efter stk. 2 beregnede samtrafikpriser, hvis der kan fremlægges dokumentation for, at prisniveauet for tilsvarende samtrafikydelser i tilsvarende danske eller udenlandske samtrafikaftaler er lavere end de efter stk. 2 beregnede samtrafikpriser.

Stk. 8. Prisen for leje af infrastrukturkapacitet beregnes som anført i stk. 2, idet der dog ved den i stk. 2, nr. 2-4, anførte forholdsmæssige andel forstås samtrafikkens procentvise andel af den samlede kapacitet i den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken, samt at det element af omkostningerne, der fremgår af stk. 2, nr. 4, beregnes som en forholdsmæssig andel af de driftsomkostninger, der vedrører det net, der udlejes helt eller delvis.

Stk. 9. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om fastsættelse og beregning af samtrafikpriser efter stk. 2, 8 og 10. Forskningsministeren kan herunder fastsætte differentierede fortjenesteprocenter, som nævnt i stk. 2, nr. 5, for de enkelte samtrafikprodukter.

Stk. 10. Telestyrelsen kan, når Telestyrelsen skønner, at det er berettiget for at sikre reel konkurrence, træffe afgørelse om, at udbydere, der har en stærk markedsposition på fastnet- eller mobilkommunikationsmarkedet, skal give adgang til samtrafik som nævnt i § 1, stk. 3, nr. 3, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2, til omkostningsbaserede priser, herunder at en sådan udbyder skal give adgang hertil til priser beregnet med udgangspunkt i slutbrugerprisen, som denne fremgår af listepriser for abonnementer og samtalepriser, korrigeret for sparede omkostninger. Denne korrigering udgør 21%.

Stk. 11. Udbydere, der har en stærk markedsposition på markedet for fastnet- eller mobilkommunikation skal i tilfælde, hvor Telestyrelsen har truffet afgørelse efter stk. 10 efter anmodning fra Telestyrelsen eller den, der anmoder om indgåelse af en tjenesteydbyderaftale, dokumentere, at de priser, der forlanges er beregnet efter reglerne i stk. 10. Dokumentation som nævnt i 1. pkt. skal alene forelægges for Telestyrelsen.

Stk. 12. § 5, stk. 1, § 7, stk. 4, § 9, og § 15 i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med fastsættelse af samtrafikpriser i medfør af stk. 2-11.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets sigte er en implementering af Europa-Parlamentets og Rådets reviderede direktiv om OpenNetworkProvision-vilkår (ONP-vilkår) for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold, som vedtaget den 14. februar 1998. Dette reviderede og udbyggede direktiv, der skal være implementeret senest 30. juni 1998, afløser det hidtidige direktiv om ONP-vilkår for taletelefonitjenester, direktiv 95/62/EF, som samtidig ophæves. Parallelt med implementeringen af dette direktiv gennemføres også nogle enkeltstående, endnu ikke implementerede bestemmelser, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af rådets direktiv 90/387/EØF og 92/44/EØF med henblik på tilpasning til konkurrenceforhold på telekommunikationsområdet, som skulle have været implementeret pr. 31. december 1997.

Implementeringen af de ovenfor nævnte direktivbestemmelser indebærer på to punkter ændringer og/eller opstramninger i forhold til gældende lovgivning

1. Der gennemføres en styrket forbrugerbeskyttelse gennem en række præciseringer og opstramninger af kravene til de selskaber, der udbyder teletjenester som f.eks. telefoni, Internet-adgang, andre former for datakommunikation mv. Som noget nyt stilles der således krav om at forburgerne i alle kundeforhold skal gives en skriftlig kontrakt, og der opstilles en række minimumskrav til indeholdet af kontrakten. Desuden stilles der krav om, at der i kontrakten indgår kompensations- og/eller tilbagebetalingsordninger, der gælder i tilfælde af mangler ved den aftalte tjeneste og leveringen heraf (sammenholdt med kontrakten). Desuden vil der blive fastsat nye minimumskrav til selskabernes offentliggørelse af fyldestgørende og ajourførte oplysninger om kontraktsvilkårene, og krav om at forbrugerne uden særskilt betaling får en specificeret regning, hvoraf f.eks. udlandssamtaler , opkald til mobilnumre m.v. er særskilt opgjort. Endelig giver lovforslaget hjemmel til, at der fastsættes minimumskrav til kvaliteten af de udbudte tjenester overfor alle udbydere og til, at der stilles krav om måling heraf. Det er dog indtil videre ikke hensigten at udnytte denne hjemmel.

2. Der etableres hjemmel til, at tjenesteudbydere kan påberåbe sig en række af den gældende samtrafiklovgivnings bestemmelser bl.a. i forbindelse med indgåelse af aftaler om særlig netadgang for tjenesteudbydere. Det er uklart, i hvilket omfang dette begreb i EU-direktivet også omfatter egentlige aftaler om en gros indkøb af et vist antal trafikminutter, evt. med tilhørende telefonnumre, på en eksisterende udbyders net med henblik på videresalg heraf til den pågældende tjenesteudbyders egne kunder. Uanset denne uklarhed er det imidlertid hensigten i forbindelse med den danske gennemførelse af direktivet med nærværende lovforslag at sikre hjemmel til, at man overfor udbydere med en stærk markedsposition på mobil- eller fastnetmarkedet kan stille krav om indgåelse også af denne type tjenesteudbyderaftaler. EU-Kommissionen har bekræftet, at dette kan ske uden derved at komme i strid med det underliggende EU-direktivgrundlag.

Grundlæggende omfatter samtrafikreguleringen i dag to aftale-typer

1) Aftaler om udveksling af teletrafik mellem to eller flere teleselskaber m.h.p. at sikre, at kunder hos forskellige selskaber kan tale med hinanden, også kaldet koblet samtrafik, og

2) aftaler om leje af forskellige former for infrastrukturkapacitet, herunder leje af faste kredsløb, rå fiberkapacitet m.v.

Hertil føjes med lovforslaget en 3. kategori, nemlig alle former for tjenesteudbyderaftaler, herunder dels aftaler om særlig netadgang, dels aftaler om en gros køb af abonnementer og minutter med henblik på videresalg.

Lovforslagets sigte er samtidig, udover den ovenfor nævnte EU-implementering, at sikre en klar lovhjemmel til at kræve af udbydere med en stærk markedsposition på markedet for infrastrukturkapacitet, at disse giver adgang til leje af alle former for fysiske infrastrukturstrækninger (kobberledninger, lysledere, koaksialkabler m.v.). Andre aktører vil dog alene for så vidt angår leje af strækninger af den eksisterende fysiske infrastruktur have et rimeligt krav på indgåelse af en samtrafikaftale (og kan dermed alene påberåbe sig samtrafiklovens regler) i situationer, hvor der er tale om infrastruktur, som ikke benyttes af det selskab, der ejer den pågældende strækning. Dvs. at strækningen ikke vil blive benyttet af det oprindelige selskab i den periode, hvor aftalen finder anvendelse på den pågældende strækning. Det forudsættes samtidig, at den pågældende forbindelse kan tages i anvendelse uden etablering af nyanlæg. Det typiske eksempel herpå er en abonnentledning, hvor abonnenten ønsker fuldt ud at skifte teleselskab, dvs. at flytte både abonnement og alle tjenester til en alternativ udbyder.

Endvidere præciseres i sammenhæng hermed lovhjemmelen til at stille krav til de samme udbydere som nævnt ovenfor om at få adgang til »samhusning«, det vil sige til i den stærke udbyders central-bygninger m.v. at opstille og vedligeholde det nødvendige transmissionsudstyr, koblingsudstyr, krydsfelter m.v., som i praksis kan muliggøre udnyttelsen af leje af relevante infrastrukturstrækninger.

M.h.t. nærmere rammer for, hvordan der i praksis indgås og ændres aftaler dels om leje af fysisk infrastruktur, dels om køb af andre samtrafikprodukter, forudsættes aftaler herom indgået i brancheregi og under inddragelse af de relevante brancheforeninger. Det foreslås samtidig, at forskningsministeren får hjemmel til, i det omfang det viser sig nødvendigt, at fastsætte overordnede rammer for de ovenfor nævnte brancheaftaler. Forskningsministeriet vil umiddelbart efter lovforslagets vedtagelse tage initiativ til en nærmere drøftelse af behov for og indhold af sådanne overordnede rammer med branchen. I det omfang branchen selv når til enighed herom, udnyttes den ovenfor nævnte hjemmel ikke.

M.h.t. aftaler om leje af fysiske infrastrukturstrækninger forudsættes det bl.a., at der i de ovenfor nævnte brancheaftaler i den forbindelse bl.a. tages højde for situationer, hvor kunder ønsker at foretage flere på hinanden følgende skift af teleudbydere, herunder for situationer, hvor kunden ønsker helt eller delvist at skifte tilbage til den oprindelige udbyder. Det forudsættes desuden, at der fastsættes opsigelsesvarsler for sådanne aftaler, og at disse fastsættes således, at de giver infrastrukturejeren mulighed for, på basis af eksisterende og forventet fremtidigt eget forbrug af infrastruktur, at sikre sig den fornødne samlede infrastrukturkapacitet frem til opsigelsesvarslet.

M.h.t. tjenesteudbyderaftaler forudsættes det endvidere, at der i disse brancheaftaler aftales nærmere rammer for, hvordan der i praksis kan stilles telefonnumre til rådighed for de omhandlede abonnmenter, herunder for i hvilket omfang slutbrugeren kan videreføre sit eksisterende nummer ved overgang til en tjenesteudbyderaftale.

Endelig er det hensigten med lovforslaget at udskyde fristen for anvendelse af den såkaldte LRAIC-prisberegningsmetode (en metode, der baserer sig på de fremadrettede, gennemsnitlige inkrementale omkostninger ved levering af en given samtrafikydelse), således at denne først tages i brug, når forskningsministeren via en bekendtgørelse sætter den i kraft. Det foreslås samtidig, at forskningsminsiteren bemyndiges til at fastsætte, at LRAIC-metoden alene finder anvendelse på koblet samtrafik, men ikke et eller flere af de øvrige samtrafikprodukter. Det vil således, forud for udnyttelse af den nævnte hjemmel til at sætte LRAIC-prisberegningsmetoden i kraft, blive nærmere analyseret, hvorvidt LRAIC-modellen overhovedet er anvendelig på andre samtrafikprodukter end koblet samtrafik, eller om der også på længere sigt skal anvendes andre prisberegningsmodeller for disse produkter (eller alternativt en modificeret udgave af LRAIC).

Lovforslaget indeholder desuden en afgrænsning af anvendelsesområdet for den telespecifikke regulering i forhold til konkurrenceloven vedrørende spørgsmålet om fastsættelse af maksimalpriser på forsyningspligtområdet.

Endelig ændrer lovforslaget i de nugældende regler om behandling af regningsklager, således at Telestyrelsens adgang til at henvise sager direkte til 1. instans behandling hos Telebrugernævnet begrænses til sager, hvor der er behov for anvendelse af mundtlig partsforklaring.

B. De gældende regler

Lovgrundlaget for den eksisterende regulering af udbudet af telenet og teletjenester samt forsyningspligtydelser udgøres hovedsageligt af lov nr. 466 af 12. juni 1996 om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, som ændret ved lov nr. 397 af 10. juni 1997 og lov nr. 1090 af 29. december 1997. Hertil kommer lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 22. juni 1995, som senest ændret ved lov nr. 398 af 10. juni 1997, og lov nr. 392 af 10. juni 1997 om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v. De pågældende love med tilhørende bekendtgørelser indeholder implementeringen af det hidtidige direktiv om ONP-vilkår for taletelefonitjenester og implementerer således også hovedparten af det nye direktiv, idet enkelte bestemmelser er implementeret i anden lovgivning.

For så vidt angår forpligtelserne for udbydere med en stærk markedsposition til at give adgang til, at andre udbydere på forskellig vis kan benytte deres infrastruktur til udbud af egne tjenester, følger de gældende regler af lov nr. 467 af 12. juni 1996 om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, som ændret ved lov nr. 391 af 10. juni 1997, med tilhørende bekendtgørelser.

B. Indholdet af lovforslaget

Styrket forbrugerbeskyttelse

Sigtet med lovforslaget, og med det reviderede og udbyggede EU-direktiv, er at styrke forbrugerbeskyttelsen gennem en række præciseringer og opstramninger af reglerne om kvalitet og vilkår for udbudte telenet og teletjenester og offentliggørelse af oplysninger herom. For så vidt angår en nærmere beskrivelse af de pågældende opstramninger henvises til afsnit C nedenfor, der indeholder en samlet oversigt over, på hvilke punkter den underliggende EU-regulering er udbygget. Lovforslaget er udformet med sigte på implementering heraf.

2. Afgrænsning af Telestyrelsens kompetence i forhold til Konkurrecerådet

Endvidere er det sigtet med lovforslaget at afgrænse Telestyrelsens kompetence i forhold til Konkurrencerådet, idet der med den nugældende lovgivning er risiko for en »kollision« mellem den telespecifikke regulering og den generelle konkurrencelov. For så vidt angår godkendelse af forsyningspligtpriser skal Telestyrelsen derfor fremover indhente bindende udtalelse fra Konkurrencerådet om overensstemmelsen med konkurrenceloven, for derved at undgå konkurrenceforvridning på markedet for taletelefoni.

3. Behandling af klagesager

Som en del af teleliberaliseringens trin 2a, som var en lovpakke der skulle skabe lovgrundlag for den fremtidige regulering af telesektoren, blev det vedtaget at oprette et Telebrugernævn. Telebrugernævnet har kompetence til at behandle klager over Telestyrelsens 1. instansafgørelser i alle enkeltsager vedrørende forsyningspligtsudbyderens overholdelse af gældende vilkår, jf. lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren § 17, herunder abonnementsvilkår, og alle udbydere af net og tjenesters overholdelse af de sektorspecifikke forbrugerbeskyttelses-regler. Telestyrelsen fik endvidere mulighed for at henvise klager på visse områder til afgørelse i Telebrugernævnet, hvis de ikke skønnes egnet til behandling i Telestyrelsen. Af bemærkningerne til den pågældende bestemmelse fremgår, at Telestyrelsen kan henvise sager, »når Telestyrelsen efter fornøden høring af udbyderen ikke kan konstatere fejl på baggrund af dennes tekniske dokumentation og klageren herefter - efter at have været forelagt den af udbyderen fremlagte tekniske dokumentation - fortsat fastholder klagen«.

Forsyningspligtsloven og de sektorspecifikke forbrugerbeskyttelsesregler, som fastsat i bekendtgørelse nr. 712 af 25. juli 1996 om udbud af telenet og teletjenester, indeholder bl.a. en række regler m.h.p. at sikre kvaliteten af udbydernes takserings-, debiterings- og faktureringssystemer, samt i udbydernes behandling af klager i sager, hvor der er uoverensstemmelse mellem slutbrugere (kunder) og selskab om forbrugets størrelse og dermed også om korrektheden af den opgjorte regning herfor. Desuden er der på bekendtgørelsesniveau fastsat regler, der forpligter udbyderne til at tilbyde slutbrugere forskellige former for saldokontrol-ordninger, spærringsordninger m.v. Uenighed mellem slutbrugere og selskab om ovennævnte kan i sidste ende indbringes for Telestyrelsen og Telebrugernævnet, som træffer afgørelse i den pågældende tvist. Sager om regningsbeløbets korrekthed udgør langt størsteparten af Telestyrelsen og Telebrugernævnets sagsmængde på dette område.

De gældende regler om opgavefordelingen mellem Telestyrelsen og Telebrugernævnet har ført til, at der har udviklet sig en praksis, hvorefter sager i uhensigtsmæssigt stort omfang henvises fra Telestyrelsen til Telebrugernævnet, uden at der har været truffet en 1. instans afgørelse i styrelsen. Dette fører dels til en overbelastning af nævnet, og indebærer dels, at en række forbrugere i praksis fratages muligheden for at få prøvet deres sag i to administrative instanser, fordi sagen går direkte til nævnet. M.h.t. overbelastningen forværres denne af, at der generelt er et forholdsvis stort antal regningsklage-sager.

Sigtet med nærværende lovforslag er på baggrund heraf at fastslå, at Telestyrelsen alene skal kunne henvise sager til 1. instans behandling i Telebrugernævnet, hvor særlige forhold af bevismæssig karakter nødvendiggør dette. Det præciseres samtidig, at Telestyrelsen som led heri kan iværksætte supplerende tekniske undersøgelser, enten i eget regi eller under inddragelse af ekstern ekspertise.

Parallelt med denne præcisering af arbejdsdelingen mellem Telestyrelsen og Telebrugernævnet er det hensigten via en række initiativer af forebyggende karakter at søge antallet af regningsklagesager mindsket. Blandt de pågældende initiativer vil være en oplysningskampagne fra Telestyrelsens side m.h.p. at oplyse forbrugerne om de forskellige former for saldokontrolordninger m.v., der udbydes, om den risiko man løber for at få sin teleregning kraftigt forøget ved brug f.eks. af telefonsex-tjenester, der udbydes via udenlandske telefonnumre m.v., samt endelig om de eksisterende klagemuligheder i tilfælde af uenighed med teleselskabet. Derudover er det hensigten at udvide de nuværende bekendtgørelseskrav til teleselskaberne m.h.t. udbud af saldokontrol-ordninger m.v., således at disse tillige forpligtes til også at tilbyde forbrugerne en løbende udsvingskontrol på deres teleregning, således at forbrugeren straks kontaktes, hvis forbruget pludselig er markant større end normalforbruget.

4. Forpligtelse til at indgå tjenesteudbyderaftaler m.v.

Ud over de ovenfor nævnte dele af det reviderede ONP-direktiv vedr. taletelefoni, som har et generelt forbrugerbeskyttende sigte, indeholder det reviderede direktiv også en bestemmelse, hvis sigte er at fremme nye former for samtrafik og herunder give tjenesteudbydere særlig adgang til at benytte eksisterende infrastruktur, dvs. adgang til at kræve indgåelse af tjenesteudbyderaftaler. Som et eksempel herpå kan nævnes aftaler om en gros indkøb af et vist antal trafikminutter på en eksisterende udbyders net m.h.p. videresalg heraf. Et andet eksempel er indgåelse af aftaler om særlig netadgang . Direktivets bestemmelser retter sig på dette punkt, lige som samtrafiklovgivningen, imod udbydere med en stærk markedsposition. For så vidt angår en nærmere beskrivelse af den pågældende bestemmelse i direktivet og af samenhængen mellem disse bestemmelser og bestemmelserne i nærværende lovforslag , henvises til afsnit C nedenfor, der indeholder en samlet gennemgang heraf, samt en oversigt over hvilke ændringer der på baggrund heraf foreslås i den gældende samtrafiklovgivning. Lovforslaget er udformet med sigte på gennemførelse heraf.

5. Adgang til leje af fysisk infrastrukturstrækninger

Med lovforslaget foreslås det sikret, at samtrafikreguleringen indeholder en klar hjemmel til , hos udbydere med en stærk markedsposition på markedet for infrastrukturkapacitet, at kræve at få adgang til leje af infrastrukturkapacitet, herunder blandt andet leje faste kredsløb samt ubundtet adgang til at leje fysiske infrastrukturstrækninger, herunder rå kobber, lysledere, koaksialkabler m.v.

M.h.t. spørgsmålet om, hvilke aktører der vil være berettigede til at kræve indgåelse af aftaler om leje af fysiske infrastrukturstrækninger er det hensigten i den efterfølgende bekendtgørelsesreguelring af fastsætte samme afgrænsning heraf, som den gældende afgrænsning vedr. adgang til indgåelse af aftaler om koblet samtrafik.

For så vidt angår priser for aftaler om leje af fysiske infrastrukturstrækninger anvendes den gældende lovs model for leje af infrastrukturkapacitet. Forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte differentierede fortjeneste-procenter for henholdsvis koblet samtrafik og leje af infrastrukturkapacitet. Hensigten er at fastholde den nuværende fortjeneste-procent (12%) for aftaler om koblet samtrafik. For leje af infrastrukturkapacitet, herunder faste kredsløb, infrastrukturstrækninger m.v., vil der derimod med hjemmel heri kunne fastsættes en højere fortjeneste-procent.

C. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget implementeres Europa-Parlamentets og Rådets reviderede og udbyggede direktiv om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold, som vedtaget den 14. februar 1998. Direktivet har i overvejende grad karakter af totalharmonisering, men enkelte bestemmelser indebærer minimumsharmonisering og optionel harmonisering.

Udbygningen af direktivet omfatter 1) krav om at udbydere af offentligt tilgængelige telenet og teletjenester offentliggør fyldestgørende og ajourførte oplysninger til forbrugerne om deres standardvilkår og -betingelser, herunder overskuelige og præcise oversigter over deres priser samt oplysninger vedr. tekniske grænseflader og specifikationer, 2) krav om at alle forbrugere skal have en kontrakt med deres teleselskab, og minimumskrav til hvad denne kontrakt skal indeholde, herunder bestemmelser om leveringstider, kvalitets- og serviceniveau, vedligeholdelsesservice, erstatnings- og/eller tilbagebetalingsordninger m.v., 3) krav om at telemyndighederne sikres kompetence til at kræve ændringer i kontraktsvilkår som nævnt m.h.p. at sikre overholdelse af direktivets bestemmelser, 4) krav om at det sikres, at forbrugerne gratis får stillet specificerede regninger til rådighed, og at de i forbindelse med nummerskift (herunder skift af selskab) tilbydes gratis faciliteter m.h.p. viderestilling af samtaler eller henvisning til nyt nummer 5) regler om konsekvenserne af manglende betaling (ophør, afbrydelse m.v.), 6) hjemmel til at man fra telemyndighedernes side kan fastsætte kvalitetskrav til de offentligt tilgængelige tjenester, der udbydes på fastnet-området, og herunder hjemmel til at kræve regelmæssig opgørelse af om de fastsatte kvalitetsmålsætninger nås, 7) krav om at der som minimum fastsættes kvalitetskrav til forsyningspligtudbydere med mulighed for at udstrække denne regulering til alle udbydere med en stærk markedsposition, 8) detaljerede bestemmelser om forbrugernes rettigheder i relation til udbud af nummeroplysningstjenester, herunder disses ret til optagelse heri, til kontrol af oplysninger og til at forlange retning eller sletning af ukorrekte oplysninger, 9) forsyningspligtbestemmelser, der skal sikre alle forbrugere adgang til mindst en nummeroplysningstjeneste.

Udover de ovenfor nævnte bestemmelser med generelt forbrugerbeskyttende sigte indeholder Europa-Parlamentets og Rådets reviderede og udbyggede direktiv om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold, som nævnt ovenfor, også en bestemmelse vedrørende forpligtelsen til at give adgang til indgåelse af aftaler om særlig netadgang for tjenesteudbydere.

Direktivet (art. 13 og 16) stiller således, set i sammenhæng med art. 4, stk. 2,i direktiv nr. 97/33/EF af 30. juni 1997 (samtrafikdirektivet) med sigte herpå krav om, at udbydere med en stærk markedsposition skal opfylde enhver rimelig anmodning om adgang til nettet, herunder adgang til andre punkter end de termineringspunkter, der tilbydes flertallet af slutbrugerne. I direktivet om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten er dette krav rettet imod udbydere med en stærk markedsposition inden for udbud af faste offentlige telefoninet. Samtidig præciseres det i direktivets betragtninger, at direktivet, uanset dettes delvise karakter af harmoniseringslovgivning, ikke er til hinder for, at de af direktivets bestemmelser, som umiddelbart alene finder anvendelse på fastnet-markedet, i medlemstaternes implementeringslovgivning udvides til også at omfatte mobilkommunikationsmarkedet. Den parallelle bestemmelse i samtrafikdirektivets art. 4, stk. 2, skelner ikke imellem fastnet- og mobilmarkedet, eller mellem markedet for telefoni, henholdsvis markedet for andre former for teletjenester (datakommunikation m.v.). Der anvendes i samtrafikdirektivet to alternative markedsbegreber i forbindelse med afgrænsningen af, om et selskab har en stærk markedsposition. Det markedsbegreb, der anvendes i forbindelse med direktivets art. 4, stk. 2, er ikke det samlede »nationale marked for samtrafik«, som anvendes i direktivets art. 7, stk. 2, men er de enkelte delmarkeder (fastnet-, henholdsvis mobilmarkedet). På baggrund af det her anførte om de to relevante direktivbestemmelsers udformning er der med dette lovforslag stillet forslag om en dansk implementering i samtrafiklovgivningen, der omfatter såvel fastnet- som mobilmarkedet, og stiller krav til udbydere med en stærk markedsposition på enten det ene eller det andet af disse markeder, eller evt. tillige på det samlede marked, om at disse skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse af aftaler om særlig netadgang (tjenesteudbyderaftaler). Dette foreslås gennemført ved generelt at inkorporere denne type aftaler i samtrafiklovgivningens samlebegreb »samtrafik«.

Med den herved foreslåede implementeringsmåde sikres gennemførelsen af såvel art. 13 som art. 16 i direktivet om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold, som bl.a. kræver 1) at det sikres at den ovenfor nævnte adgang kun kan begrænses i konkrete tilfælde, hvor der er teknisk og kommercielt gennemførlige alternativer, og hvor den løsning der anmodes om er uforholdsmæssigt ressourcekrævende (eller med henvisning til væsentlige krav), 2) at der fastsættes procedurer, der sikrer at nationale tilsynsmyndigheder kan gribe ind, træffe afgørelse og fastsætte vilkår i situationer, hvor en udbyder med en stærk markedsposition som udgangspunkt afslår en anmodning om at give særlig netadgang, eller pålægger denne restriktioner, 3) at der fastsættes procedurer, der sikrer at nationale tilsynsmyndigheder kan gribe ind, træffe afgørelse og fastsætte vilkår i sager, hvor en udbyder med en stærk markedsposition overfor en tjenesteudbyder der har fået adgang på særlige vilkår, afbryder, ændrer eller indskrænker en aftalt leverance, 4) at det generelle EU-begreb om ikke-diskrimination gælder fuldt ud også på dette område, og 5) at der kan fastsættes procedurer for de nationale tilsynsmyndigheders mulighed for at gribe ind i sager som nævnt ovenfor, m.h.p. at sikre at aftaler indgås og gennemføres hurtigt og effektivt. Ovennævnte sikres med nærværende lovforslag ved at lade tjenesteudbyderaftaler være omfattet af samtrafiklovgivningens generelle mæglings- klage- og afgørelsesbestemmelser, lovens ikke-diskriminationsbestemmelse (som samtidig præciseres), samt samtrafiklovens bestemmelser om i hvilke tilfælde der kan ske afvisning af indgåelse, afbrydelse, indskrænkning m.v. af samtrafikaftaler.

Direktivet om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold fastslår samtidig, at de nærmere tekniske og forretningsmæssige betingelser (vilkår og priser) for særlige nettilslutninger som udgangspunkt aftales mellem parterne selv, at aftalen herom kan omfatte kompensation til udbyderen med en stærk markedsposition for dennes omkostninger ved tilvejebringelsen af den særlige netadgang og skal respektere principperne om omkostningsægthed (omkostningsbaserede priser) i det generelle ONP-direktiv fuldt ud. Endelig fremgår det af direktivets art. 16, at der - uanset ovennævnte udgangspunkt om kommercielt aftalte vilkår - skal fastsættes procedurer, der sikrer at nationale tilsynsmyndigheder når som helst kan gribe ind på eget initiativ for at sikre reel konkurrence, og at de skal gribe ind hvis en af parterne anmoder herom. Indgreb skal kunne omfatte fastsættelse af vilkår for aftaleforholdet mellem de to parter, der sikrer at dennes vilkår er ikke-diskriminerende, retfærdige; rimelige og til størst mulig fordel for brugerne. Den pågældende beskrivelse af den nationale tilsynsmyndigheds kompetence refererer ikke eksplicit til kravet om omkostningsbaserede priser, men udgør en generel hjemmel til at fastsætte vilkår (ingen afgrænsning af på hvilke områder) m.h.p. at sikre reel konkurrence, ikke-diskrimination, rimelige vilkår m.v. Dele af dette formål, nemlig sikringen af reel konkurrence og ikke-diskriminerende vilkår, vil imidlertid i en række tilfælde ikke kunne opfyldes uden fastsættelse af vilkår vedr. priserne for den eller de omhandlede ydelser.

Med lovforslaget implementeres endelig to endnu ikke implementerede bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af rådets direktiv 90/387/EØF 0g 92/44/EØF med henblik på tilpasning til konkurrenceforhold på telekommunikationsområdet. De pågældende bestemmelser præciserer dels ikke-diskriminationsbegrebets indhold, samt de forpligtelser udbydere med en stærk markedsposition har m.h.t. at oplyse om nye samtrafikprodukter på markedet for faste kredsløb.

D. Lovens administrative, økonomiske, erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser.

1. Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige

Telestyrelsens tilsyn med overholdelsen af krav fastsat i medfør af lovens § 13, jf. § 14, stk. 2, omfatter i dag dels generelle egen drift sager over for udbyderne og dels behandling af konkrete klager over udbyderne.

Liberalisering af teleområdet har medført et stigende antal udbydere af telenet og teletjenester, hvilket har bevirket en øget sagsmængde, navnlig for så vidt angår egen drift sager.

Lovforslaget indebærer en væsentlig udbygning af de krav, der med hjemmel i forslagets § 1, nr. 2 (lovens § 13), kan fastsættes til udbydere af telenet og teletjenester. Denne udbygning vil medføre et øget behov for ressourcer i Telestyrelsen til behandlingen af egen drift sager tillige med behandling af det forventede øgede antal konkrete henvendelser vedrørende udbydernes overholdelse af de fastsatte krav.

De foreslåede ændringer vedrørende klagestrukturen medfører en væsentlig ændring i Telestyrelsens administrative praksis for behandling af klager. Forslaget bevirker, at den væsentlige del af den bevismæssige behandling af klagerne, der hidtil alene er forestået af Telebrugernævnet, fremover vil skulle forestås af Telestyrelsen under sagens 1. instansbehandling. Der vil på den baggrund være behov for øgede ressourcer i Telestyrelsen.

Det samlede behov for øgede administrative ressourcer i Telestyrelsen vurderes af udgøre 4-5 årsværk.

2. Erhvervsmæssige konsekvenser

Lovforslaget vil i et vist omfang medføre forøgede administrative og økonomiske byrder for en række televirksomheder, men samtidig vil den med lovforslaget følgende øgede gennemsigtighed i markedet øge dets effektivitet, og dermed dels forbedre ressourceallokeringen i sektoren, dels generelt have en positiv effekt for så vidt angår den samlede konkurrence på telemarkedet, til fordel for erhvervslivet i bred forstand.

3. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

E. Høring

Udkast til dette lovforslag har været sendt til høring hos relevante ministerier, organisationer og enkeltvirksomheder m.v.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse, som er nødvendiggjort af den under nr. 3 foreslåede ændrede affattelse af forsyningspligtlovens § 13.

Til nr. 2

Med den foreslåede ændring afgrænses den telespecifikke regulering overfor konkurrenceloven. Der tilvejebringes således en lovordning, som sikrer, at Konkurrencerådets udtalelse om forsyningspligtprisers overensstemmelse med konkurrenceloven gøres bindende for Telestyrelsen.

Efter de gældende regler indhenter Telestyrelsen en udtalelse hos Konkurrencerådet vedrørende forsyningspligtudbyderens forslag til maksimalpriser for at vurdere, om de foreslåede maksimalpriser er konkurrenceforvridende. Konkurrencerådets udtalelse er imidlertid ikke bindende for Telestyrelsen.

Med bestemmelserne i stk. 6 og 7, fastlås det, at Telestyrelsen er forpligtet til at indhente en bindende udtalelse fra Konkurrencerådet forud for godkendelse af forsyningspligtudbyderens oplæg til maksimalpriser. Herved sikres det, at de godkendte priser ikke er konkurrenceforvridende i forhold til det samlede telemarked eller dele deraf, og således udgør en overtrædelse af konkurrenceloven. Behovet herfor understreges af, at forsyningspligtudbyderen, jf. reglerne for udpegning heraf i lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren §§ 6 - 9, som altovervejende hovedregel vil have en dominerende stilling bl.a. på telefoni-markedet.

Konkurrencerådets efterprøvelse vil navnlig skulle fokusere på, hvorvidt det pågældende oplæg indeholder forslag om priser, der er konkurrenceforvridende, dvs. udgør en overtrædelse af konkurrenceloven, f.eks. fordi disse foreslås fastsat på en måde, så de mest konkurrenceudsatte delelementer i takststrukturen prissættes lavere end de underliggende omkostninger berettiger.

Konkurrencerådet vil desuden skulle være opmærksom på, om differentierede takster for opkald til andre mobil- eller fastnet fastsættes på en måde, som er konkurrenceforvridende, herunder om takststrukturen indebærer en samlet konkurrenceforvridning mellem fastnet- og mobilmarkedet.

I vurderingen heraf vil bl.a. indgå sammenhængen med de til enhver tid eksisterende samtrafikpriser, idet samtrafikydelser indgår som en »intern råvare« i Tele Danmarks produktion af forsyningspligtydelser. Forsyningspligtpriser under eller på niveau med samtrafikpriserne vil derfor i sagens natur være problematiske.

Konkurrencerådets udtalelse er bindende for Telestyrelsen. Telestyrelsen skal således, når den modtager en evt. kritisk udtalelse fra Konkurrrencerådet, der påpeger, at en godkendelse af det foreliggende forslag til forsyningspligtpriser vil udløse en konkurrenceforvridning på markedet eller dele heraf, anmode Tele Danmark om et revideret oplæg, der tager højde for Konkurrencerådets indvendinger.

Fremkommer Tele Danmark ikke med et tilfredsstillende revideret oplæg, fastlægger Telestyrelsen i sidste ende maksimalpriserne direkte på grundlag af Konkurrencerådets udtalelse.

Til nr. 3

Med den foreslåede ændrede affattelse af stk. 2 er der på en række punkter sket en præcisering og/eller en udvidelse af den eksisterende hjemmel til at fastsætte nærmere regler for udbud af telenet og teletjenester. Herudover er der i stk. 1 og stk. 3 foretaget en sproglig justering af de gældende bestemmelser.

Der er ikke hjemmel til på baggrund af udformningen i lovforslaget af § 13, stk. 2, at stille krav om, at Telestyrelsen foretager en forudgående godkendelse af udbydernes kontraktsvilkår.

Til stk. 2, nr. 1

Med denne bestemmelse fastslås det, i overensstemmelse med det underliggende EU-direktivs krav, at der for hvert kundeforhold skal foreligge en skriftlig kontrakt mellem udbyder og slutbruger. Af direktivteksten følger det, at udbyderne skal give brugerne en kontrakt. Kontrakten skal angive hvilken tjeneste, der stilles til rådighed eller henvise til offentligt tilgængeligt vilkår og betingelser for tjenesten. Hvorvidt dette indebærer en kontrakt underskrevet af begge parter, eller om en skriftlig bekræftelse fra den ene part (udbyderen) på en mundtlig aftale er tilstrækkelig, må afhænge af konkret praksis fastlagt af Telestyrelsen, evt. under inddragelse af Kommissionen. Der er på dette punkt tale om en nyskabelse i forhold til de gældende danske lov- og bekendtgørelseskrav. Udbydere af telenet og teletjenester er således i den gældende bekendtgørelsesregulering alene pålagt efter anmodning fra forbrugeren at oplyse nærmere om vilkår, priser m.v.

Begrebet kundeforhold vil blive præciseret ved bekendtgørelse, idet der vil være forhold, som falder udenfor, og hvor der derfor ikke er krav om en skriftlig kontrakt. Som eksempel herpå kan nævnes abonnementer i form af forudbetalte SIM-kort, dvs. at kunden via et sådant kort, der indsættes i en mobiltelefon, køber taletid for et bestemt beløb uden at der herved sker nogen form for kunderegistrering af køberen.

Til stk. 2, nr. 2 og nr. 4

Det fastslås heri, i overensstemmelse med det underliggende EU-direktivs krav, at den i stk. 2 nævnte kontrakt udover oplysning om pris, kvalitet og leveringstider også skal indeholde nærmere oplysninger om kvalitets- og serviceniveau, herunder evt. tilbud om vedligeholdelsesservice. Herudover er bestemmelsen i forhold til den tidligere oplysningsbestemmelse udbygget med krav om, at der tillige i kontrakten skal indgå bestemmelser om kompensations- og/eller tilbagebetalingsordninger, hvis der er mangler ved den aftalte tjeneste, samt nærmere angivelse af vilkår for opsigelse og afbrydelse i tilfælde af misligholdelse fra slutbrugerens side.

Ministeriet har til brug for udarbejdelsen af lovforslaget indhentet en uformel udtalelse fra EU-kommissionen vedrørende fortolkningen af begrebet »erstatning« i den danske udgave af ONP-direktivet, 98/10/EF, idet der har været tvivl om, hvorvidt der hermed henvistes til det efter dansk ret almindeligt gældende erstatningsbegreb, eller om der ville være tale om en fast kompensation, fastsat uafhængigt af såvel direkte som indirekte tab. Kompensation vil således typisk bestå i et på forhånd, i kontrakten fastsat beløb, der udbetales ved manglende opfyldelse af et eller flere vilkår i denne. Samtidig er det m.h.t. kompensation ikke en forudsætning for udbetaling heraf, at skadelidte kan påvise et økonomisk tab. Som eksempel på en situation, hvor kunden skal tilkendes kompensation, kan nævnes, at teleselskabet ikke opretter en (ny) telefonlinie på den aftalte dag, eller til det aftalte tidspunkt.

EU-kommissionen har meddelt, at der ved begrebet »erstatning« i direktivet skal forstås kompensation.

Udover de opstillede minimumskrav til kontrakten stilles der, ligeledes i overensstemmelse med det underliggende direktivgrundlag, krav til udbyderen om løbende at offentliggøre ajourførte, fyldestgørende og let tilgængelige oplysninger på de ovenfor nævnte områder. Hvad kravet om offentliggørelse indebærer, må afgøres af Telestyrelsen, evt. via konkret praksis under inddragelse af Kommissionen. Det skal hertil bemærkes, at der allerede i dag stilles krav til udbyderne om uopfordret og i forbindelse med indgåelsen af en kundeaftale at oplyse om og udlevere vilkårene for den indgåede aftale. Udover ved indgåelse af kundeaftale stilles der dog kun krav om oplysning af vilkår på forespørgsel. Også dette krav udgør derfor en udbygning i forhold til den gældende bekendtgørelses krav om udlevering af oplysninger om vilkår m.v. efter anmodning fra den enkelte slutbruger. Reglerne i udbudsbekendtgørelsen gælder generelt og således også på forsyningspligtområdet, men parallelt hermed gælder skærpede krav på forsyningspligtområdet, jf. forsyningspligtbekendtgørelsen. Forsyningspligtbekendtgørelsen vil således blive ændret i overensstemmelse med de i lovforslaget foreslåede ændringer.

Endelig skal oplysninger om specifikationerne for de tekniske grænseflader for den pågældende tjeneste som noget nyt være offentligt tilgængelige. Oplysningerne skal enten indgå i kontrakten eller et andet let tilgængeligt sted. Der skal i oplysningerne angives tekniske grænsefladespecifikationer for almindelige nettermineringspunkter, samt, hvor det er relevant, en henvisning til nationale og/eller internationale standarder eller anbefalinger.

Til stk. 2, nr. 3

Den foreslåede bestemmelse indeholder, i overensstemmelse med det underliggende EU-direktiv, hjemmel til fastsættelse af minimumskrav til kontraktvilkår vedrørende opsigelse og afbrydelse i tilfælde af misligholdelse fra slutbrugerens side. Bekendtgørelsesbestemmelserne herom vil dels indeholde minimumskrav til opsigelsesvarsler, dels bestemmelser om, at det, når bortset fra tilfælde af svig, gentagne tilfælde af for sen betaling eller manglende betaling, som udgangspunkt kun er den berørte (ikke-betalte) tjeneste og/eller abonnement eller dele heraf, der kan afbrydes, og ikke eventuelle andre tjenester, som den pågældende slutbruger ligeledes har abonnement på. Ved tjeneste forstås således den enkelte telefonlinie eller det enkelte telefonnummer el.lign. Bestemmelsen indebærer således bl.a., at udbyderen i tilfælde af misligholdelse vedrørende een telefonlinie, ikke samtidig kan lukke øvrige telefonlinier, den pågældende kunde måtte have. Det er ikke hensigten med hjemlen i stk. 2, nr. 3, reguleringsmæssigt at gå videre, end det underliggende EU-direktiv kræver, idet det derudover må være en konkurrenceparameter blandt udbyderne, hvilke kontraktvilkår slutbrugerne tilbydes hos de enkelte selskaber.

Til stk. 2, nr. 5

Der stilles allerede i dag, med hjemmel i den gældende § 13, stk. 2, krav om tilrådighedsstillelse af særlige faciliteter som f.eks. specificeret regning, saldokontrol-ordninger m.v. Denne regulering vil blive videreført. Det er hensigten, i overensstemmelse med det underliggende direktivgrundlag, at udbygge denne del af bekendtgørelsesreguleringen med krav om, at et mindsteniveau for specificerede regninger stilles gratis til rådighed, ligesom der vil blive fastsat bestemmelser om at slutbrugere i forbindelse med nummerskift (herunder skift af selskab), skal tilbydes gratis faciliteter m.h.p. henvisning til nyt nummer, eller viderestilling af samtaler mod et rimeligt gebyr. Denne tjeneste skal tilbydes som minimum indtil nummerportabilitet er indført.

Mindsteniveauet for specificerede regninger skal som minimum indebære en opdeling af opkald i de takstzoner, den pågældende udbyder opererer med, samt en opdeling for mobilopkald, udlandsopkald og øvrige specificerede ydelser.

Endvidere vil der med hjemmel i denne bestemmelse, og i overensstemmelse med direktivets krav, blive fastsat bestemmelse om tilrådighedsstillelse af tonesignalering, samt bestemmelse om adgang til en løbende udsvingskontrol på teleregningen, jf. bemærkningerne herom i afsnit 3 i de almindelige bemærkninger under pkt. B.

Til stk. 2, nr. 6

Med den foreslåede bestemmelse udvides hjemmelen til at fastsætte nærmere regler om kvalitetsniveauet af de udbudte telenet og teletjenester, og om offentliggørelsen heraf, til at omfatte alle udbydere af telenet eller teletjenester. Der har indtil nu alene været hjemmel til at stille sådanne krav til forsyningspligtudbyderen. Det er ikke umiddelbart hensigten at udnytte den således etablerede hjemmel til at gennemføre yderligere regulering på dette område, idet det som udgangspunkt bør være en konkurrenceparameter blandt udbyderne, hvilket kvalitetsniveau slutbrugerne tilbydes hos de enkelte selskaber. Hvis markedsudviklingen giver anledning hertil, vil der dog kunne fastsættes nærmere bestemmelser også på dette område. Derudover vil der med henvisning til EU-direktivets bilag III gennem en ændring af forsyningspligtbekendtgørelsen ske en præcisering af kravene til forsyningspligtudbyderen, dels m.h.t. de kvalitetsindikatorer, der skal benyttes, dels m.h.t. offentliggørelse af de foretagne kvalitetsmålinger. Forskningsministeren sikrer, at oplysningerne gøres tilgængelige på passende måde, og at offentliggørelsesmåden via bekendtgørelsen meddeles i Lovtidende.

Til stk. 2, nr. 9

Bestemmelsen svarer til den nugældende lovs § 13, stk. 2, i lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren.

Til stk. 5

Baggrunden for den foreslåede hjemmel for forskningsministeren til at undtage analoge centraler fra at være omfattet af bestemmelser fastsat i medfør af § 13, stk. 1, er, at det ikke vil være teknisk muligt for analoge centraler at tilbyde nogle af de ydelser, der er omfattet af § 13.

Til nr. 4

I overensstemmelse med det underliggende direktivgrundlag præciseres det hermed, at Telestyrelsen med henblik på at sikre overholdelse af de i medfør af § 13, stk. 2, fastsatte regler samt bestemmelserne i denne lov i øvrigt og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, kan kræve ændringer i de enkelte udbyderes kontrakter og abonnementsvilkår.

Til nr. 5

Sigtet med den foreslåede bestemmelse er, som nævnt i de almindelige bemærkninger, at fastslå, at Telestyrelsen fremover alene skal kunne henvise sager til 1. instans-afgørelse i Telebrugernævnet, hvor særlige forhold af bevismæssig karakter nødvendiggør en mundtlig partsforklaring før der kan træffes afgørelse i sagen.

Telestyrelsen skal således i alle sager, hvor dette er muligt, foretage en tilbundsgående prøvelse af den samlede sag. Denne prøvelse skal bl.a. inddrage den fremlagte tekniske dokumentation fra udbyders side vedr. evt. fejl m.v. og evt. supplerende teknisk dokumentation indhentet via undersøgelser på stedet foretaget af Telestyrelsen eller anden telefaglig ekspertise , teknisk-faglige vurderinger af den således foreliggende dokumentation, samt alle øvrige oplysninger og dokumentation, der kan indhentes skriftligt via partshøring, herunder f.eks. skriftlige oplysninger om klagerens samtalemønster, sammenfald mellem regningens fremkomst og ophør af de påklagede opkald, andre relevante oplysninger vedr. forbrugsmønster, husstandens sammensætning m.v. Telestyrelsen skal ved sagens prøvelse foretage en vurdering af den foreliggende tekniske dokumentation. Endvidere skal Telestyrelsen foretage en samlet vurdering af foreliggende dokumentation og oplysninger i sagen, herunder en bevismæssig prøvelse heraf i det omfang det er muligt.

Telestyrelsen skal desuden ved sin afvejning af, hvorvidt en sag skal videresendes til Telebrugernævnet til 1. instans-afgørelse, inddrage den af nævnet fastlagte praksis for, hvilke sagstyper nævnet træffer afgørelse i uden forudgående mundtlig partsforklaring. Resultatet heraf bør være, at Telestyrelsen træffer afgørelse i størsteparten af de opståede sager vedr. overholdelse af den sektorspecifikke forbrugerbeskyttelsesregulering.

Til nr. 6, 8 og 9

Sigtet med de her foreslåede bestemmelser er at præcisere, at også Telestyrelsen kan iværksætte supplerende tekniske undersøgelser, jf. de almindelige bemærkninger, f.eks. i sager, hvor der er uenighed, om hvilke samtaler forbrugeren konkret har ført, hvorvidt andre er brudt ind på forbrugerens linie, om udbyderens takserings- og debiteringssystemer har opgjort forbruget korrekt m.v. Det har hidtil alene været Telebrugernævnet, der har kunnet iværksætte sådanne supplerende tekniske undersøgelser i situationer, hvor dette har krævet adgang med retskendelse.

Til nr. 7

Bestemmelsen fastslår, at klageadgang til Teleklagenævnet er afskåret fsva. de af Telestyrelsens afgørelser, som beror på Konkurrencerådets bindende udtalelser, idet klager i stedet skal behandles af Konkurrenceankenævnet. Dette skal ses i sammenhæng med den kompetencefordeling mellem Telestyrelsen og Konkurrencerådet m.h.p. godkendelse af forsyningspligtpriser, der tilvejebringes i Lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren § 10, stk. 6 og 7.

Til § 2

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse præciserer slutbrugerens ret til dels at blive optaget i alle almene nummeroplysningsdatabaser og -registre, dels at få indsigt i de oplysninger, udbyderen har registreret om den pågældende, og fastslår dennes krav på om nødvendigt at få disse oplysninger ændret, eller på at blive slettet i den pågældende database. Ved almene nummeroplysningsdatabaser og -registre forstås oversigter om samtlige abonnenter, der ønsker deres nummeroplysningsdata offentliggjort, i modsætning til specialiserede registre f.eks. over bestemte typer erhvervsdrivende eller lignende. I praksis vil brugeren skulle rette henvendelse til udbyderen og bede om en udskrift af de oplysninger, udbyderen har registreret om den pågældende.

Med hensyn til de nærmere rammer for adgangen til at kontrollere egne nummeroplysningsdata, herunder særligt hyppigheden heraf, henvises der til den almindelige register- og databeskyttelseslovgivnings regler.

Til nr. 2

Det er hensigten, at Telestyrelsen skal kunne føre tilsyn med, at udbyderne af teletjenesterne overholder slutbrugernes ret til at blive optaget i databaser og kontrollere oplysninger om egne data, som omhandlet i lovforslagets § 2, nr. 1. Ved udbydere af teletjenester forstås også udbydere af nummeroplysningstjenester.

Til § 3

Det vil i de pågældende regler om nummeroplysnings- og alarmtjenester blive præciseret, at disse gælder både for mobil- og fastnetområdet.

Til § 4-5

Det generelle sigte med de i § 4-5 foreslåede samlede ændringer i samtrafikloven er at sikre, at også tjenesteudbyderaftaler samt aftaler om leje af alle former for infrastrukturkapacitet, herunder faste kredsløb, fysiske infrastrukturstrækninger (rå kobber, lysledere, koaksialkabler m.v.) m.v. omfattes af denne lov, på lige fod med andre former for samtrafikaftaler. Endelig præciseres hjemmelen til at kræve adgang til samhusning, dvs. til at placere centraludstyr m.v. i eksisterende udbyderes bygninger.

For så vidt angår tjenesteudbyderaftaler indebærer lovforslaget følgende afvigelser i forhold til gældende lovgivning

1) Tjenesteudbyderaftaler omfattes af samtrafiklovgivningen. Tjenesteudbyderaftaler vil imidlertid i modsætning til andre samtrafikaftaler ikke blive omfattet af samtrafiklovens § 4 om indsendelse og offentliggørelse af aftaler. Dette har nogle afledte konsekvenser for så vidt angår kontrollen med at lovens bestemmelser overholdes når der indgås tjenesteudbyderaftaler, idet dokumentation herfor med den foreslåede lovbestemmelser alene kræves forelagt Telestyrelsen. Både Telestyrelsen og den eller de involverede parter kan imidlertid anmode om, at dokumention fremlægges.

2) Samtrafiklovens bestemelser om beregning af samtrafikpriser finder alene anvendelse på tjenesteudbyderaftaler, såfremt Telestyrelsen, udfra en vurdering af at dette er berettiget for at sikre reel konkurrencen, træffer afgørelse om at disse finder anvendelse på den konkrete tjenesteudbyderaftale. Også på dette punkt kan den eller de involverede parter anmode om, at der træffes afgørelse.

3) Samtrafiklovens gældende bestemmelser om beregning af samtrafikpriser finder ikke anvendelse på tjenesteudbyderaftaler. Grundlaget for prissætningen af tjenesteudbyderaftaler vil, i de situationer hvor Telestyrelsen træffer af gørelse om at denne finder anvendelse, i stedet udgøres af en beregning, der tager udgangspunkt i slutbrugerprisen (listepriser for abonnementer og minutpriser) korrigeret for sparede omkostninger/meromkostninger. I praksis sker implementeringen ved at der i lovforslaget fastsættes en procentsats på 21 % for den ovenfor nævnte korrigering. På længere sigt vil LRAIC-beregnngsmetoden kunne sættes i kraft også for tjenesteudbyderaftaler.

Når der for så vidt angår det første af de ovenfor nævnte punkter på nuværende tidspunkt er valgt en anden reguleringsmodel end den der er gældende for de øvrige samtrafikaftaler, skyldes dette, at der for indeværende er usikkerhed om, hvorvidt det samlede sæt af EU-direktiver på teleområdet, som på nogle punkter har karakter af harmoniserings-regulering, giver mulighed for at der i de enkelte medlemsstater gennemføres lovgivning om offentliggørelse og/eller generel prisregulering også af tjenesteudbyderaftaler. Det er hensigten via drøftelse med EU-Kommissionen at søge denne usikkerhed afklaret, m.h.p. eventuel yderligere regulering efterfølgende.

For så vidt angår indførelsen af en anden beregningsmodel for tjenesteudbyderaftaler er baggrunden herfor at sikre, at der også i fremtiden er incitament til at foretage investeringer i teleinfrastrukturen.

M.h.t. samtrafiklovens generelle tilsyns-, mæglings- og afgørelsesbestemmelser, bestemmelserne om indhentelse af bindende udtalelser fra Konkurrencerådet, og de parallelle bestemmelser om Konkurrenceankenævnet og Teleklagenævnets kompetence, finder disse i fuldt omfang anveldse også på tjenesteudbyderaftaler.

Hvad angår aftaler om leje af infrastrukturkapacitet, herunder dels leje af faste kredsløb, dels leje af fysiske infrastrukturstrækninger, indebærer lovforslaget, at der etableres hjemmel til anvendelse af differentiede fortjeneste-procenter for de enkelte samtrafikprodukter, bl.a. med henblik på at muliggøre, at der på disse områder anvendes en højere fortjeneste-procent end den for indeværende fastsatte på 12 %. Det er ikke hensigten at udnytte hjemlen hertil til at forhøje den nuværende fortjenesteprocent for koblet samtrafik, men derimod at sikre bedre muligheder for en differentieret prisstruktur for de enkelte samtrafikprodukter.

Forskningsministeren får endelig hjemmel til, i det omfang det viser sig nødvendigt, at fastsætte overordnede rammer for hvordan samtrafikaftaler i praksis indgås og ændres, herunder til at fastsætte minimumskrav om, hvad sådanne aftaler skal omfatte. Aftaler herom forudsættes samtidig som udgangspunkt indgået i brancheregi, og således at disse er åbne for alle relevante aktører på ikke-diskriminerende vilkår. I det omfang branchen selv når til enighed om aftaler der opfylder de nævnte krav, udnyttes den ovenfor nævnte hjemmel ikke.

Til § 4, nr. 1-7

Det præciseres med de foreslåede bestemmelser, at samtrafikloven også finder anvendelse på tjenesteudbyderaftaler samt leje af alle former for infrastruktur.

Som eksempel på tjenesteudbyderaftaler kan nævnes aftaler om en gros indkøb af et bestemt antal samtaleminutter hos en udbyder med en stærk markedsposition, m.h.p. videresalg heraf. Der er ikke med de foreslåede lovændringer foretaget nogen nærmere afgrænsning af begrebet tjenesteudbyderaftaler, idet det overordnede sigte, i overensstemmelse med betragtningerne i samtrafikdirektivet, er at stimulere udviklingen af nye typer teletjenester, og herunder at fremme udviklingen af nye former for samtrafik og særlig netadgang. Sigtet er således en bred og dynamisk afgrænsning af begrebet tjenesteudbyderaftaler, med udgangspunkt i den konkrete udvikling på konkurrencemarkedet.

Leje af infrastrukturkapacitet defineres med lovforslaget som omfattende såvel faste kredsløb som leje af fysiske infrastrukturstrækninger (rå kobber, lysledere og koaksialkabler m.v.).

Det er hensigten, at adgangen til at påberåbe sig samtrafikloven også for så vidt angår tjenesteudbyderaftaler og aftaler om leje af fysisk infrastrukturstrækninger skal afgrænses, svarende til den gældende afgrænsning vedr. adgang til aftaler om koblet samtrafik, jf. også lovbemærkningerne til lov nr. 391 af 10. juni 1997 om ændring af samtrafikloven. Dette vil sige, at lovens bestemmelser for så vidt angår disse aftaler kan påberåbes både af net- og/eller tjenesteudbydere, der udbyder offentligt tilgængelige tjenester, og af udbydere der alene udbyder tjenester til lukkede brugergrupper. Dette gælder både m.h.t. indgåelse af aftaler om udveksling af trafik (koblet samtrafik) og m.h.t. tjenesteudbyderaftaler. Ligeledes er det ikke en forudsætning for at kunne påberåbe sig lovens bestemmelser, at man som udbyder i større eller mindre omfang har anlagt egen infrastruktur. Der er således alene tale om at afskære egentlige storkunder, der ikke udbyder nogen form for tjenester til andre, fra at kunne påberåbe sig adgangen til at indgå aftaler om koblet samtrafik og tjenesteudbyderaftaler, samt udbydere af indhold, som f.eks. service 900 udbydere. Det samme gælder lovens bestemmelser om afvisning af samtrafik anmodninger, afbrydelse af igangværende samtrafikaftaler m.v. og Telestyrelsens kompetence i forbindelse hermed.

Til § 4 nr. 8-9

Det hidtidige stk. 9 i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren opdeles hermed i to stykker.

Samtidig foreslås der gennemført en udbygning af stk. 9, der præciserer indholdet af lovens krav om anvendelse af ikke-diskriminerende vilkår og priser. Præciseringen vedrører bl.a. en forpligtelse til, som udbyder med en stærk markedsposition, at kunne dokumentere, at man stiller samtrafikydelser til rådighed for andre på samme vilkår og med samme kvalitet, som der stilles til rådighed for udbyderens egne tjenester, eller for tjenester under dennes datterselskaber eller partnere. Dette indebærer også en forpligtelse til at kunne redegøre for og dokumentere samtrafik- og tjenesteudbyder-grænseflader i forhold til eget tjenesteudbud på alle de af loven omfattede områder. Den foretagne præcisering af ikke-diskriminations begrebet er parallel til den tilsvarende præcisering i de to omhandlede ONP-direktiver (ONP-vilkår for telefoninet og for lejede kredsløb), og sker således blandt andet m.h.p. implementering af disse.

Med reformuleringen af bestemmelsen i stk. 9, præciseres det desuden, at forpligtelsen til at fremlægge dokumentation for at der foreligger ikke-diskriminernede vilkår, priser m.v. gælder både over for Telestyrelsen og overfor den eller de parter, der anmoder om en samtrafikaftale. Denne hovedregel fraviges dog for så vidt angår tjenesteudbyderaftaler, hvor dokumentationen alene skal fremlægges overfor Telestyrelsen. M.h.t. baggrunden herfor henvises til de indledende bemærkninger til § 4.

M.h.t. det foreslåede stk. 10 præciseres det heri, hvilke forpligtelser udbydere med en stærk markedsposition har m.h.t. information om de udbudte samtrafikydelser, evt. ændringer heri, oplysningspligt vedr. nye samtrafikprodukter m.v. Den foretagne præcisering sker blandt andet m.h.p. implementering af bestemmelserne om oplysningspligt i det reviderede direktiv om ONP-vilkår for lejede kredsløb.

Den foreslåede nye stk. 12 har bl.a. til formål at præcisere, at den nævnte adgang til samtrafik også omfatter adgang til »samhusning«, som beskrevet i de almindelige bemærkninger.

Forskningsministeren får derudover med det foreslåede stk. 13 hjemmel til, i det omfang det viser sig nødvendigt, at fastsætte overordnede rammer for de ovenfor nævnte brancheaftaler, herunder til at fastsætte minimumskrav til indholdet af disse, jf. også de almindelige bemærkninger. Forskningsministeriet vil umiddelbart efter lovforslagets vedtagelse tage initiativ til en nærmere drøftelse af behov og indhold af sådanne overordnede rammer med branchen. I det omfang branchen selv når til enighed herom, og de pågældende rammer giver alle relevante aktører adgang til at tilslutte sig disse på ikke-diskriminerende vilkår, udnyttes den ovenfor nævnte hjemmel ikke.

Til § 4, nr. 10 og 13

De foreslåede ændringer indebærer, at Telestyrelsen, når Telestyrelsen skønner at det er berettiget for at sikre reel konkurrence, kan træffe afgørelse om, at samtrafiklovens modeller for beregning af samtrafikpriser også finder anvendelse ved beregning af priser for samtrafik, der har karakter af tjenesteudbyderaftaler. Det forudsættes, at vurderingen heraf sker i samarbejde med Konkurrencerådet.

Det præciseres desuden, at forpligtelsen til at fremlægge dokumentation for, at de foreliggende priser er beregnet i overensstemmelse med lovens beregningsmodel, gælder både over for Telestyrelsen og overfor den eller de parter, der anmoder om en samtrafikaftale. Denne hovedregel fraviges dog for så vidt angår tjenesteudbyderaftaler, hvor dokumentionen alene skal fremlægges overfor Telestyrelsen. M.h.t. baggrunden herfor henvises til de indledende bemærkninger til § 4.

Til § 4, nr. 11-12 og 14

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den med lovforslaget præciserede definition af bestemmelsen om leje af infrastrukturkapacitet.

Til § 4, nr. 15

Med den foreslåede ændring af samtrafiklovens § 4 præciseres det, at bestemmelserne om indsendelse og offentliggørelse af samtrafikaftaler indtil videre ikke finder anvendelse på tjenesteudbyderaftaler.

Til § 4, nr. 16

Bestemmelsen omhandler håndteringen af grænseoverskridende sager om særlig netadgang.

Til § 4, nr. 17-18

Ændringerne er konsekvensrettelser med henblik på i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren m.v. at sikre en korrekt henvisning til de relevante bestemmelser i den nye konkurrencelov.

Til § 4, nr. 19

Ændringen er en konsekvensrettelse, som følger af lovforslagets samlede justering af den gældende lovs § 2. Ændringen indebærer således alene, at henvisningen i den nugældende lovs § 18, stk. 1, nr. 1 til § 2, stk. 8 ændres til § 2, stk. 9.

Til § 5, nr. 1

Bestemmelsen har til formål at udskyde tidspunktet for, hvornår bestemmelserne om anvendelse af LRAIC- modellen (Long Run Average Incremental Cost) til beregning af samtrafikpriser senest skal træde i kraft. Den hidtidige bestemmelse om, at LRAIC-beregningsmetoden skal træde i kraft senest pr. 1.1.1999 foreslås således erstattet af en bemyndigelse for forskningsministeren til at sætte modellen i kraft, herunder til at fastsætte, at denne alene finder anvendelse på nogle, men ikke på alle samtrafikprodukter.

Ikraftsættelsen af lovens bestemmelser om anvendelse af LRAIC-modellen forudsætter, at der forinden er gennemført en nærmere regulering af LRAIC-modellens indhold og af, hvordan denne kan implementeres i forhold til de enkelte samtrafikprodukter (koblet samtrafik, leje af infrastrukturkapacitet og tjenesteudbyderaftaler, inklusive særlig netadgang). Denne nærmere regulering foreligger endnu ikke. Samtidig foreligger der ikke for indeværende fra EU vejledninger eller beskrivelser af modellen af en sådan karakter og detaljeringsgrad, at det er muligt at implementere disse anbefalinger direkte. Endelig må det på grundlag af en foreløbig analyse af bl.a. de britiske og de amerikanske erfaringer med indførelse af LRAIC-modellen som grundlag for beregning af samtrafikpriser (primært koblet samtrafik) konkluderes, at denne model ikke kan implementeres uden forudgående drøftelse af en række detailspørgsmål vedrørende valg af endelig implementeringsmodel. Disse detailspørgsmål omfatter bl.a. en konkret afvejning af, i hvilket omfang en dansk LRAIC-model bør baseres på en blanding af den omfattede udbyders eksisterende (allerede implementerede) netteknologi, og på nye, og optimale teknologivalg, henholdsvis om modellen bør baseres fuldt ud på opstilling af en teoretisk opstilling af et fiktivt, optimalt drevet net baseret på ny teknologi. Desuden omfatter de spørgsmål vedr. valg mellem rene inkremental-betragtninger og bredere betragtninger, der fordeler de således beregnede samlede omkostninger forholdsmæssigt på de enkelte aktører, der benytter de pågældende dele af nettet.

Udover en nærmere udredning af de ovenfor nævnte punkter m.h.p. endeligt valg af en konkret dansk implementeringsmodel, udestår der også en nærmere analyse af, i hvilket omfang LRAIC-metoden ligeledes er anvendelig ved beregning af priser på samtrafikydelser som f.eks. leje af infrastrukturkapacitet, tjenesteudbyderaftaler m.v., eller om der vil være behov for særlige tilpasninger af denne, henholdsvis for anvendelse af alternative prisberegningsmetoder, for så vidt angår disse, som udgangspunkt atypiske samtrafikprodukter.

I den ovenfor nævnte analyse vil der bl.a. skulle indgå relevante udenlandske erfaringer med implementering af forskellige varianter af LRAIC-modellen, samt evt. erfaringer med anvendelse af alternative reguleringsmodeller. Samtidig skal det i analysen indgå, hvorledes valg og konkret udformning af en eller flere prisreguleringsmodeller påvirker konkurrencen i telesektoren samlet set, herunder dels hvilke konkurrencemuligheder de enkelte modeller giver nye aktører på telemarkedet, dels hvilken effekt disse har på investeringerne i ny teleinfrastruktur. Det vil ikke i praksis være muligt at gennemføre den ovenfor beskrevne udredningsvirksomhed, der kan danne grundlag for implementeringen af LRAIC-modellen, og navnlig vil det ikke være muligt samtidig at gennemføre en forsvarlig minimumsinddragelse af de direkte implicerede brancheaktører, såfremt den gældende implementeringsdato pr. 1. januar 1999 fastholdes.

Baggrunden for den foreslåede udskydelse er således et ønske om at kunne afsætte tilstrækkelig tid til den nævnte udredningsvirksomhed, og til en grundig inddragelse af både brancheaktører og relevante forbrugerrepræsentanter i nærmere drøftelser af, hvordan LRAIC-modellen kan implementeres, konsekvenserne af denne, herunder om hvorvidt denne model er den rette til beregning af samtrafikpriser på alle typer af samtrafikprodukter. Det er hensigten at inddrage disse parter via Telerådet, hvor der i løbet af efteråret 1998 påtænkes afholdt en række heldagsseminarer m.h.p. nærmere drøftelse af modellen, inden et endeligt forslag til regulering heraf udarbejdes.

Det er samtidig sigtet, at den endelige regulering, uanset om denne viser sig at nødvendiggøre, at der foretages yderligere ændringer i samtrafikloven, eller om den kan gennemføres på basis af de eksisterende hjemler til nærmere regulering af LRAIC-modellen, foreligger minimum et halvt år før selve modellen skal finde anvendelse. Dette vil sikre den fornødne tid til også i praksis at implementere denne, og vil give både Telestyrelsen og brancheaktørerne mulighed for at forberede sig herpå.

Til § 6

I relation til behandlingen af klagesager betyder stk. 2, at de ændrede regler kun gælder for nye sager. Dette medfører, at Telebrugernævnet færdigbehandler de sager, Telestyrelsen har henvist til nævnet før lovens ikrafttrædelsesdato. Telestyrelsen vil efter ikrafttrædelsen behandle nye og hos Telestyrelsen verserende sager i medfør af de nye regler.

Til § 7

Til stk. 1

Det er med den foreslåede stk. 1 præciseret, at den midlertidige prisreguleringsmodel finder anvendelse dels på koblet samtrafik, dels på leje af infrastrukturkapacitet, og at den fortsat retter sig imod markedsaktører med en stærk markedsposition på henholdsvis det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikation, på markedet for leje af infrastrukturkapacitet eller på fastnetmarkedet. Med 2. punktum præciseres det samtidig, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition på markedet for fastnet- eller mobilkommunikation, i situationer hvor Telestyrelsen træffer afgørelse herom, skal give adgang til samtrafik til priser, der beregnes efter stk. 10.

Til stk. 9

Bestemmelsen indfører som noget nyt en mulighed for fastsættelse af en differentieret prisstruktur for så vidt angår samtrafikaftaler, for at sikre, at der også fremover investeres i infrastruktur. Sigtet med denne bestemmelse er således at sikre hjemmel til at forskningsministeren kan fastsætte differentierede fortjeneste-procenter for de enkelte samtrafikprodukter. For aftaler om koblet samtrafik foreslås den nuværende fortjenesteprocent på 12% fastholdt. For leje af infrastrukturkapacitet, herunder faste kredsløb, fysiske infrastrukturstrækninger m.v., giver lovforslagtet mulighed for fastsættelse af en højere fortjenesteprocent.

Til stk. 10

Den anførte beregningsmodel for tjenesteudbyderaftaler tager udgangspunkt i den amerikanske model for beregning heraf, også kaldet »Avoided Cost«-regulering. M.h.t. vurderingen af, om et indgreb er berettiget for at sikre reel konkurrence forudsættes vurderingen heraf gennemført i samarbejde med Konkurrencerådet.

Metoden indebærer, at samtrafikprisen findes ved at slutbrugerpriserne fratrækkes en procentandel - en rabat - beregnet på grundlag af de omkostninger operatøren undgår/kunne undgå ved at sælge ydelserne en gros (»uundgåelige omkostninger«). Det drejer sig især om markedsføring, regningsudskrivning og debitorstyring/tab. Denne model giver tjenesteudbydere mulighed for at opnå en vis fortjenestmargen og er forholdsvis enkel at implementere. Grundlaget for prissætningen af tjenesteudbyderaftaler ændres således med denne bestemmelse til en regulering, der tager udgangspunkt i slutbrugerprisen (listepriser for abonnementer og minutpriser) korrigeret for sparede omkostninger/meromkostninger. I praksis sker implementeringen ved at der fastsættes en procentsats for den nævnte korrigering. Procentsatsen foreslås fastsat til 21%.

Skriftlig fremsættelse (10. juni 1998)

Forskningsministeren (Jan Trøjborg)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, lov om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v., lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren og lov om ændring af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren. (Beregning af samtrafikpriser m.v.). (Styrket forbrugerbeskyttelse, adgang til indgåelse af tjenesteudbyderaftaler, leje af fysiske infrastrukturstrækninger m.v.).

(Lovforslag nr. L 117).

Lovforslagets sigte er bl.a. en implementering af Europa-Parlamentets og Rådets reviderede direktiv om OpenNetworkProvision-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold, samt af nogle få bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets ændrede direktiv om tilpasning til konkurrenceforhold på telekommunikationsområdet. Lovforslaget omfatter følgende ændringer og/eller opstramninger i forhold til gældende telelovgivning

1. For det første gennemføres der en styrket forbrugerbeskyttelse gennem en række præciseringer og opstramninger af kravene til de selskaber, der udbyder teletjenester som f.eks. telefoni, internet-adgang, andre former for datakommunikation m.v. Som noget nyt stilles der således krav om, at forbrugerne i alle kundeforhold skal gives en skriftlig kontrakt, og der stilles en række minimumskrav til indholdet af kontrakten. Desuden stilles der krav om, at der i kontrakten indgår kompensations- og/eller tilbagebetalingsordninger, der gælder i tilfælde af mangler ved den aftalte tjeneste og leveringen heraf (sammenholdt med kontrakten). Endvidere vil der blive fastsat nye minimumskrav til selskabernes offentliggørelse af fyldestgørende og ajourførte oplysninger om kontraktsvilkårene, og krav om at forbrugerne uden særskilt betaling får en specificeret regning, hvoraf f.eks. udlandssamtaler, opkald til mobilnumre m.v. er særskilt opgjort. Endelig giver lovforslaget hjemmel til at der fastsættes minimumskrav til kvaliteten af de udbudte tjenester overfor alle udbyderne og til at der stilles krav om måling heraf.

2. For det andet etableres der hjemmel til, at tjenesteudbydere og parter der ønsker at leje strækninger af selve den eksisterende fysiske infrastruktur, kan påberåbe sig en række af den gældende samtrafiklovgivnings bestemmelser i forbindelse med indgåelse af samtrafikaftaler. M.h.t. tjenesteudbyderaftaler omfatter disse dels aftaler om særlig netadgang, dels aftaler om en gros indkøb (leje) af et vist antal trafikminutter, evt. med tilhørende telefonnumre, på en eksisterende udbyders net m.h.p. videresalg heraf til den pågældende tjenesteudbyders egne kunder.

Grundlæggende omfatter samtrafikreguleringen idag to aftale-typer: 1) udveksling af teletrafik mellem to eller flere teleselskaber m.h.p. at sikre, at kunder hos forskellige selskaber kan tale med hinanden, også kaldet koblet samtrafik, 2) leje af forskellige former for infrastrukturkapacitet, herunder leje af faste kredsløb. Hertil føjes med lovforslaget en 3. kategori, nemlig alle former for tjenesteudbyderaftaler (aftaler om særlig netadgang). Desuden præciseres det, at leje af infrastrukturkapacitet også omfatter adgang til leje af fysiske infrastrukturstrækninger, herunder f.eks. den rå kobberledning, men også lysleder- og koaksialkabler m.v.

Samtidig indeholder lovforslaget forslag om indførelse af en differentieret prisstruktur for de enkelte samtrafikprodukter, herunder forslag om at der anvendes forskellige prisberegningsmetoder for de enkelte samtrafikprodukter. Endvidere udskydes implementeringsdatoen for anvendelse af den særlige LRAIC-prisberegningsmetode for samtrafikprodukter, således at denne sættes i kraft af forskningsministeren.

Endelig indeholder lovforslaget forslag til en ændret arbejdsdeling mellem Telestyrelsen og Telebrugernævnet m.h.t. behandling af bl.a. regningsklager fra forbrugerne.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til velvillig behandling i det høje Ting.

Efter 2. behandling den 24. juni 1998

§ 7

Stk. 1. Indtil ikrafttrædelsen af § 2 a i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren som affattet ved § 1, nr. 5, i lov nr. 391 af 10. juni 1997 og ændret ved denne lovs § 4, nr. 12-15, skal udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikation, på markedet for leje af infrastrukturkapacitet eller på fastnetmarkedet, ved indgåelse af aftaler om samtrafik efter § 2, stk. 2 og 4, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, som ændret ved denne lovs § 4, nr. 3 og 5, give adgang til samtrafik til priser, der beregnes efter stk. 2-8 og forskrifter udstedt i medfør af stk. 9. Indtil ikrafttrædelsen af § 2 a i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren som affattet ved § 1, nr. 5, i lov nr. 391 af 10. juni 1997 og ændret ved denne lovs § 4, nr. 12-15, skal udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition på markedet for fastnet- eller mobilkommunikation, i situationer, hvor Telestyrelsen træffer afgørelse herom, give adgang til samtrafik som nævnt i § 2, stk. 3, i lov om konkurrenceforhold og samttrafik i telesektoren som affattet ved denne lovs § 4, nr. 4, til priser, der beregnes efter stk. 10 og 11 og forskrifter udstedt i medfør af stk. 9.

Stk. 2. I forbindelse med aftaler om koblet samtrafik kan den samlede pris for en samtrafikydelse maksimalt udgøre summen af følgende beløb

1) De ekstra driftsomkostninger ved at gennemføre samtrafikken.

2) En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de nye investeringer, der er nødvendige for at gennemføre samtrafikken.

3) En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de øvrige investeringer på den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken.

4) En forholdsmæssig andel af de driftsomkostninger, der er snævert forbundet med frembringelsen af samtrafikydelsen. Andelen af de driftsomkostninger, hvoraf en forholdsmæssig andel kan indgå i samtrafikprisen, fastsættes med udgangspunkt i markedsandelen på det relevante marked.

5) En rimelig fortjeneste.

Stk. 3. Omkostninger ved abonnentledningsnettet kan ikke indregnes ved fastsættelsen af samtrafikpriser for koblet samtrafik.

Stk. 4. Nye investeringer, der er nødvendige for at gennemføre samtrafikken, og som udelukkende kommer den, der anmoder om samtrafik, til gode, betales fuldt ud af den pågældende ved etableringen af samtrafikken.

Stk. 5. Ved den i stk. 2, nr. 2-4, anførte forholdsmæssige andel forstås samtrafikkens procentvise andel af den samlede trafik i den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken.

Stk. 6. Udbydere, der har en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og mobilkommunikation, på markedet for leje af infrastrukturkapacitet eller på fastnetmarkedet, skal efter anmodning fra Telestyrelsen eller den, der anmoder om indgåelse af en aftale om samtrafik, dokumentere, at de samtrafikpriser, der forlanges i forbindelse med koblet samtrafik, er beregnet efter reglerne i stk. 2, og at prisen for leje af infrastrukturkapacitet er beregnet efter reglerne i stk. 8.

Stk. 7. Telestyrelsen kan nedsætte de efter stk. 2 beregnede samtrafikpriser, hvis der kan fremlægges dokumentation for, at prisniveauet for tilsvarende samtrafikydelser i tilsvarende danske eller udenlandske samtrafikaftaler er lavere end de efter stk. 2 beregnede samtrafikpriser.

Stk. 8. Prisen for leje af infrastrukturkapacitet beregnes som anført i stk. 2, idet der dog ved den i stk. 2, nr. 2-4, anførte forholdsmæssige andel forstås samtrafikkens procentvise andel af den samlede kapacitet i den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken, samt at det element af omkostningerne, der fremgår af stk. 2, nr. 4, beregnes som en forholdsmæssig andel af de driftsomkostninger, der vedrører det net, der udlejes helt eller delvis.

Stk. 9. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om fastsættelse og beregning af samtrafikpriser efter stk. 2, 8 og 10. Forskningsministeren kan herunder fastsætte differentierede fortjenesteprocenter som nævnt i stk. 2, nr. 5, for de enkelte samtrafikprodukter.

Stk. 10. Telestyrelsen kan, når Telestyrelsen skønner, at det er berettiget for at sikre reel konkurrence, træffe afgørelse om, at udbydere, der har en stærk markedsposition på fastnet- eller mobilkommunikationsmarkedet, skal give adgang til samtrafik som nævnt i § 1, stk. 3, nr. 3, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2, til omkostningsbaserede priser, herunder at en sådan udbyder skal give adgang hertil til priser beregnet med udgangspunkt i slutbrugerprisen, som denne fremgår af listepriser for abonnementer og samtalepriser korrigeret for sparede omkostninger. Denne korrigering udgør 21 pct.

Stk. 11. Udbydere, der har en stærk markedsposition på markedet for fastnet- eller mobilkommunikation skal i tilfælde, hvor Telestyrelsen har truffet afgørelse efter stk. 10, efter anmodning fra Telestyrelsen eller den, der anmoder om indgåelse af en tjenesteudbyderaftale, dokumentere, at de priser, der forlanges, er beregnet efter reglerne i stk. 10. Dokumentation som nævnt i 1. pkt. skal alene forelægges for Telestyrelsen.

Stk. 12. § 5, stk. 1, § 7, stk. 4, § 9, og § 15 i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med fastsættelse af samtrafikpriser i medfør af stk. 2-11.

(* 1) Loven implementerer bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/10/EF af 26. februar 1998 om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold, jf. EFT nr. 101 af 1. april 1998, samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/51/EF af 6. oktober 1997 om ændring af Rådets direktiv 90/387/EØF og 92/44/EØF med henblik på tilpasning til konkurrenceforhold på telekommunikationsområdet, jf. EFT nr. 295 af 29. oktober 1997.

Nr LSF 117

Forslag til Lov om ændring af lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, lov om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v., lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren og lov om ændring af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren. (Beregning af samtrafikpriser m.v.)1)(* 1) (Styrket forbrugerbeskyttelse, adgang til indgåelse af tjenesteudbyderaftaler, leje af fysiske infrastrukturstrækninger m.v.)

Fremsat af forskningsministeren (Jan Trøjborg)

den 10. juni 1998

Vedtaget ved tredjebehandling den 26. juni 1998

Lov nr. 470 af 02/07/1998