1997 LSF 112 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSIKRINGSVIRKSOMHED, LOV OM TILSYN MED FIRMAPENSIONSKASSER, LOV OM LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND, LOV OM ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPENSION OG LOV OM FORSIKRING MOD FØLGER AF ARBEJDSSKADE (HARMONISERING AF INVESTERINGSREGLER OG FORHØJELSE AF AKTIELOFTET)

§ 1

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 6. august 1996, som ændret ved § 1 i lov nr. 475 af 10. juni 1997 og § 2 i lov nr. 278 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 128, stk. 5, ændres »40 pct.« til: »50 pct.«.

2. I § 128 indsættes som stk. 9

»Stk. 9. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 1, nr. 1-13, nævnte aktivgrupper.«

§ 1

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 6. august 1996, som ændret ved § 1 i lov nr. 475 af 10. juni 1997 og § 2 i lov nr. 278 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 128, stk. 5, ændres »40 pct.« til: »50 pct.«.

2. I § 128 indsættes som stk. 9

»Stk. 9. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 1, nr. 1-13 nævnte aktivgrupper.«.

§ 1

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 6. august 1996, som ændret ved § 1 i lov nr. 475 af 10. juni 1997 og § 2 i lov nr. 278 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 128, stk. 5, ændres »40 pct.« til: »50 pct.«.

2. I § 128 indsættes som stk. 9

»Stk. 9. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 1, nr. 1-13, nævnte aktivgrupper.«

§ 2

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 18. september 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 46, stk. 1, ændres »60 pct.« til: »50 pct.«.

2. I § 46 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 1 og § 47 nævnte aktivgrupper.«

3. I § 49, stk. 5, ændres »60 pct.« til: »50 pct.«.

§ 2

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 18. september 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 46, stk. 1, ændres »60 pct.« til: »50 pct.«.

2. I § 46 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 1 og § 47 nævnte aktivgrupper.«.

3. I § 49, stk. 5 , ændres »60 pct.« til: »50 pct.«.

§ 2

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 18. september 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 46, stk. 1, ændres »60 pct.« til: »50 pct.«.

2. I § 46 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 1 og § 47 nævnte aktivgrupper.«

3. I § 49, stk. 5, ændres »60 pct.« til: »50 pct.«.

§ 3

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 1. maj 1995, som ændret ved § 40 i lov nr. 1071 af 20. december 1995 og § 7 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 5 g, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk. 8«.

2. § 6, stk. 2, nr. 7 og 8, ophæves.

Nr. 9-15 bliver herefter nr. 7-13.

3. I § 6, stk. 2, nr. 14, der bliver nr. 12, udgår »samt forskning og udvikling«.

4. I § 6, stk. 2, nr. 15, der bliver nr. 13, ændres »nr. 1-14« til: »nr. 1-12«.

5. I § 6, stk. 6, ændres »35 pct.« til: »50 pct.«, og »stk. 2, nr. 9-15« ændres til: »stk. 2, nr. 7-13«.

6. I § 6, stk. 7, ændres »stk. 2, nr. 13« til: »stk. 2, nr. 11«.

7. I § 6, stk. 8, ændres »stk. 2, nr. 14« til: »stk. 2, nr. 12«.

8. I § 6, stk. 9 og 10, ændres »stk. 2, nr. 15« til: »stk. 2, nr. 13«.

9. I § 6 indsættes som stk. 11

»Stk. 11. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 2, nr. 1-13 nævnte aktivgrupper.«

10. I § 6 a, stk. 7, 1. pkt., ændres »§ 6, stk. 2, nr. 9« til: »§ 6, stk. 2, nr. 7«.

11. § 8 a, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelse af årsregnskabet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver.«

12. § 8 a, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

§ 3

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 1. maj 1995, som ændret ved § 40 i lov nr. 1071 af 20. december 1995 og § 7 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer

1. § 6, stk. 2, nr. 7 og 8 , ophæves.

Nr. 9-15 bliver herefter nr. 7-13.

2. I § 6, stk. 2, nr. 14 , der bliver nr. 12, udgår: »samt forskning og udvikling«.

3. I § 6, stk. 2, nr. 15 , der bliver nr. 13, ændres »nr. 1-14« til: »nr. 1-12«.

4. I § 6, stk. 6 , ændres »35 pct.« til: »50 pct.«, og »stk. 2, nr. 9-15« ændres til: »stk. 2, nr. 7-13«.

5. I § 6, stk. 7, ændres »stk. 2, nr. 13« til: »stk. 2, nr. 11«.

6. I § 6, stk. 8 , ændres »stk. 2, nr. 14« til: »stk. 2, nr. 12«.

7. I § 6, stk. 9 og 10, ændres »stk. 2, nr. 15« til: »stk. 2, nr. 13«.

8. I § 6 indsættes som stk. 11

» Stk. 11. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 2, nr. 1-13 nævnte aktivgrupper.«.

9. I § 6 a, stk. 7, 1. pkt., ændres »§ 6, stk. 2, nr. 9« til: »§ 6, stk. 2, nr. 7«.

10. § 8 a, stk. 3, affattes således

» Stk. 3 . Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelse af årsregnskabet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver.«.

11. § 8 a, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

§ 3

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 1. maj 1995, som ændret ved § 40 i lov nr. 1071 af 20. december 1995 og § 7 i lov nr. 475 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 5 g, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk. 8«.

2. § 6, stk. 2, nr. 7 og 8, ophæves.

Nr. 9-15 bliver herefter nr. 7-13.

3. I § 6, stk. 2, nr. 14, der bliver nr. 12, udgår »samt forskning og udvikling«.

4. I § 6, stk. 2, nr. 15, der bliver nr. 13, ændres »nr. 1-14« til: »nr. 1-12«.

5. I § 6, stk. 6, ændres »35 pct.« til: »50 pct.«, og »stk. 2, nr. 9-15« ændres til: »stk. 2, nr. 7-13«.

6. I § 6, stk. 7, ændres »stk. 2, nr. 13« til: »stk. 2, nr. 11«.

7. I § 6, stk. 8, ændres »stk. 2, nr. 14« til: »stk. 2, nr. 12«.

8. I § 6, stk. 9 og 10, ændres »stk. 2, nr. 15« til: »stk. 2, nr. 13«.

9. I § 6 indsættes som stk. 11

»Stk. 11. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 2, nr. 1-13 nævnte aktivgrupper.«

10. I § 6 a, stk. 7, 1. pkt., ændres »§ 6, stk. 2, nr. 9« til: »§ 6, stk. 2, nr. 7«.

11. § 8 a, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelse af årsregnskabet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver.«

12. § 8 a, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

§ 4

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 30. januar 1998, foretages følgende ændringer

1. § 25 b, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelse af årsregnskabet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.«

2. § 25 b, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

3. I § 26, stk. 2, nr. 12, udgår »samt forskning og udvikling«.

4. I § 26, stk. 8, ændres »35 pct.« til: »50 pct.«.

5. I § 26 indsættes som stk. 13

»Stk. 13. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 2, nr. 1-13, nævnte aktivgrupper.«

§ 4

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 30. januar 1998, foretages følgende ændringer

1. § 25 b, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelse af årsregnskabet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.«.

2. § 25 b , stk. 8, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

3. I § 26, stk. 2, nr. 12 , udgår: »samt forskning og udvikling«.

4. I § 26, stk. 8 , ændres »35 pct.« til: »50 pct.«.

5. I § 26 indsættes som stk. 13

»Stk. 13. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 2, nr. 1-13 nævnte aktivgrupper.«.

§ 4

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 30. januar 1998, foretages følgende ændringer

1. § 25 b, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for udarbejdelse af årsregnskabet, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.«

2. § 25 b, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

3. I § 26, stk. 2, nr. 12, udgår »samt forskning og udvikling«.

4. I § 26, stk. 8, ændres »35 pct.« til: »50 pct.«.

5. I § 26 indsættes som stk. 13

»Stk. 13. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 2, nr. 1-13, nævnte aktivgrupper.«

§ 5

I lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996, som ændret ved § 35 i lov nr. 980 af 17. december 1997 og § 1 i lov nr. 278 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 57 I, stk. 4, ændres »35 pct.« til: »50 pct.«.

2. I § 57 I indsættes som stk. 8

»Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 1, nr. 1-12, nævnte aktivgrupper.«

§ 5

I lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996, som ændret ved § 35 i lov nr. 980 af 17. december 1997 og § 1 i lov nr. 278 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 57 I , stk. 4 , ændres »35 pct.« til: »50 pct.«.

2. I § 57 I indsættes som stk. 8

»Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 1, nr. 1-12 nævnte aktivgrupper.«.

§ 5

I lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. august 1996, som ændret ved § 35 i lov nr. 980 af 17. december 1997 og § 1 i lov nr. 278 af 13. maj 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 57 I, stk. 4, ændres »35 pct.« til: »50 pct.«.

2. I § 57 I indsættes som stk. 8

»Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af flere af de i stk. 1, nr. 1-12, nævnte aktivgrupper.«

§ 6

Loven træder i kraft den 1. august 1998 og har regnskabsmæssig virkning fra og med regnskabsåret 1998.

§ 6

Loven træder i kraft den 1. juli 1998 og har regnskabsmæssig virkning fra og med regnskabsåret 1998.

§ 6

Loven træder i kraft den 1. august 1998 og har regnskabsmæssig virkning fra og med regnskabsåret 1998.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. §§ 1, 2 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. §§ 1, 2 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Dette lovforslag har til formål at harmonisere investeringsreglerne for livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, firmapensionskasser, LD, ATP og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, idet grænsen for den andel af investeringsaktiverne, der kan placeres i aktier m.v., foreslås forhøjet til 50 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser henholdsvis aktiverne.

Endelig forudsættes, at reglerne for værdiansættelse af aktier og andre kapitalandele, der indgår i investeringsaktiverne harmoniseres, idet disse fremover værdiansættes til markedsværdier. Reglerne vil herefter afspejle den praksis, der anvendes i livsforsikringsselskaber.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med den ændring af realrenteafgiftsloven, der samtidig med dette forslag fremsættes for Folketinget.

Der synes ikke at være kapitalmarkedsmæssige hensyn, der kan begrunde forskelle i investeringsgrænserne og beregningen af disse for livsforsikringsselskaber, pensionskasser, LD, ATP og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Samtidig kan et højere investeringsloft øge den risikovillige kapital til dansk erhvervsliv samt forøge pensionsinstitutternes andel af udenlandske aktier. I de senere år er pensionsinstitutternes investeringer i udenlandske aktier blevet fordoblet og udgjorde ultimo 1996 9,5 pct. af balancen mod 5 pct. ultimo 1994.

Endvidere indeholder forslaget en hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af værdipapirer, der består af flere underliggende aktivtyper, idet det i praksis har vist sig, at der udstedes værdipapirer, der er »blandede« i den forstand, at de indeholder elementer, der kan henføres eksempelvis både til § 128, stk. 1, nr. 1-7 og til § 128, stk. 1, nr. 8-13 i lov om forsikringsvirksomhed, f.eks. derved at der indgår både obligations- og aktielignende elementer.

Endelig tilsigter forslaget, at harmonisere investeringsreglerne i henseende til de aktivtyper, i hvilke placering kan finde sted. Dette indebærer dels, at de særlige regler om LDs adgang til at udlåne midler til kommuner og andelsselskaber udgår, dels at begrænsningen i ATP og LDs adgang til at foretage investeringer i forsknings- og udviklingsbaserede virksomheder ophæves, fordi mulighederne for at investere i disse aktiver allerede er tilstede ifølge de gældende investeringsregler.

Forslaget tilsigter endvidere at harmonisere bestemmelserne om kompetencen til at fastsætte regler om værdiansættelsen af investeringsaktiverne ved regnskabsaflæggelsen hos forsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, firmapensionskasser, LD, ATP og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. I forsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, firmapensionskasser og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring tilkommer den kompetence Finanstilsynet, medens den for så vidt angår LD og ATP tilkommer arbejdsministeren. Det foreslås, at denne kompetence i alle tilfælde tilkommer Finanstilsynet.

2. De gældende placeringsregler

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er i Danmark underlagt den samme lovgivning. Højst 40 pct. af de aktiver, der anvendes til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser må anbringes i »ikke-guldrandede« værdipapirer, det vil bl.a. sige aktier. De forsikringsmæssige hensættelser udgør ca. 90 pct. af livsforsikringsselskabers og pensionskassers balance. De forsikringsmæssige hensættelser modsvarer de tilsagn, som pensionsopsparerne og forsikringstagerne har krav på.

For firmapensionskasser gælder placeringsregler, der i store træk er identiske med de regler, der følger af lov om forsikringsvirksomhed.

Ved udgangen af 1997 havde 18 ud af 85 forsikringsselskaber og pensionskasser, hvor Finanstilsynet havde modtaget årsregnskaber, en aktiebeholdning på over 34 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser. 11 institutter havde en andel på over 30 pct., mens resten lå under.

LD og ATP må højst investere 35 pct. af aktivmassen i aktier m.v. Når investeringsgrænsen her sættes i forhold til aktivmassen skyldes det, at pensionsopsparerne har krav på hele ATPs og LDs aktivmasse, der i alt udgør ca. 200 mia. kr. Såvel ATP og LD har oplyst, at de ikke kan købe nye aktier uden at sælge ud af deres eksisterende beholdning. Investeringsreglerne for ATP og LD har i de senere år gradvist nærmet sig reglerne for livsforsikringsselskaber og pensionskasser og er nu næsten identiske.

Baseret på LDs regnskabsprincipper udgjorde LDs aktiebeholdning 33,5 pct. af aktivmassen ved udgangen af 1997. LD lå således tæt på lovens grænse på 35 pct. Anvendes samme værdiansættelsesprincip som livsforsikringsselskaber anvender, d.v.s. markedsværdi, udgjorde LDs aktieandel medio august 1997 skønsmæssigt 40 pct.

For ATPs vedkommende udgjorde aktierne opgjort til bogført værdi ultimo 1997 33,3 pct. af aktivmassen. Blev beholdningen derimod opgjort til markedsværdi, var aktieandelen skønsmæssigt 39 pct. af aktivmassen.

Livsforsikringsselskaber og pensionskasser har mulighed for at bogføre de børsnoterede aktier til enten anskaffelsesværdi eller markedsværdi. Anvendelse af anskaffelsesværdi har traditionelt været begrundet med et forsigtighedshensyn, idet man kun kan bogføre børsnoterede aktier til anskaffelsesværdi, hvis denne ikke overstiger markedsværdien. Valgfrihed mellem anvendelse af de to værdiansættelsesprincipper har i øvrigt baggrund i den eksisterende realrenteafgiftslov.

Udviklingen har imidlertid gået i retning af, at flere og flere selskaber bogfører aktiebeholdningen til markedsværdi. Således anvender næsten alle livsforsikringsselskaber i dag markedsværdiprincippet, hvilket bl.a. kan henføres til den skærpede konkurrence på området, hvor anvendelse af markedsværdier giver et højere regnskabsmæssigt afkast af aktier og dermed bedre mulighed for bonustilskrivninger. Livsforsikringsselskaberne tegner sig i alt for en balance på ca. 400 mia. kr.

Ca. 1/3 af pensionskasserne anvender også markedsværdi ved værdiansættelse af aktier, der indgår i investeringsaktiverne, mens resten anvender et anskaffelsesværdiprincip. Pensionskasser har i alt en balance på knap 200 mia. kr. En af grundene til, at pensionskasserne ikke i samme omfang som livsforsikringsselskaber anvender markedsværdi er, at pensionskasser ikke er udsat for samme konkurrence som livsforsikringsselskaber. En anden grund er, at anvendelse af et anskaffelsesværdiprincip ved værdiansættelsen af investeringsaktiverne medfører en lavere realrenteafgift for pensionskasser etableret før 1982 (d.v.s. før realrenteafgiftens indførelse).

Obligationsbeholdningerne i livsforsikringsselskaber og pensionskasser værdiansættes til en matematisk kurs, der afspejler løbetidsforkortelserne.

Ligesom det gælder for livsforsikringsselskaber og pensionskasser kan ATP og LD vælge mellem at bogføre børsnoterede aktier til anskaffelsesværdi (dog mindst 75 pct. af markedsværdien) eller til markedsværdi. ATP og LD anvender et anskaffelsesværdiprincip ved værdiansættelsen af børsnoterede aktier.

Da markedsværdier må anses for at være det mest retvisende udtryk for aktiers reelle værdi foreslås det at investeringsgrænsen for aktier i fremtiden skal opgøres til markedsværdi.

I de love, der gælder for livsforsikringsselskaber og firmapensionskasser, er indeholdt en hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler for værdiansættelsen af investeringsaktiverne. På tilsvarende måde er arbejdsministeren i henhold til lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om værdiansættelsen af LDs og ATPs investeringsaktiver.

Som led i den harmonisering af reglerne, der følger af dette forslag, vil Finanstilsynet ændre de fastsatte værdiansættelsesregler for aktier og kapitalandele, der indgår i investeringsaktiverne, således at markedsværdiprincippet herefter finder anvendelse for livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, firmapensionskasser, LD, ATP og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

For så vidt angår obligationer, skal der ske en overgang fra matematisk kursværdi til markedsværdi ved opgørelsen af det regnskabsmæssige resultat. Overgangen skal imidlertid ske gradvis, således at sektoren får den nødvendige tid til at indstille sig på de ændrede principper. Indfasningen påbegyndes i år 2001.

Med overgangen fra matematisk kursværdi til markedsværdi opnås, at kapitalmarkedet kommer til at fungere mere effektivt samtidig med, at indlåsningseffekter undgås.

Økonomiministeren vil derfor nedsætte et udvalg, der får til opgave at udarbejde en model for ændring af de nuværende værdiansættelsesregler for obligationer, således at man også på dette område anvender markedsværdier i stedet for som nu, hvor der anvendes matematiske kursværdier.

Den matematiske kursværdi opgøres som anskaffelsesværdien reguleret med den kursværdiændring, der ved konstant effektiv rente fremkommer som følge af forkortelsen af restløbetiden. Ved at anvende den matematiske kursværdi opnås en jævn udvikling i obligationsbeholdningens værdi og dermed afkastet. Dette harmonerer med selskabernes opgørelse af livsforsikringshensættelserne, som sker til en fast (garanteret) rente, således at passivsiden i selskaberne heller ikke opgøres til markedsværdi.

Baggrunden for udvalgsarbejdet er, at der i dag ikke findes almindeligt anerkendte metoder til at opgøre passivsiden til markedsværdi. Udvalgets hovedopgave vil derfor være at søge at udarbejde sådanne metoder. Det forventes at den nødvendige regulering vil kunne foretages af finanstilsynet i bekendtgørelsesform.

3. Høring

Samtidig med fremsættelsen er forslaget sendt i høring hos Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Andelskasseforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedet Tillægspension, Arbejdsministeriet, Boligministeriet, Danmarks Nationalbank, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Aktionærforening, Danske Finansieringsselskabers Forening, Den Danske Aktuarforening, Den danske Børsmæglerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Det Danske handelskammer, Erhvervsministeriet, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fondsrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningens af Statsautoriserede Revisorer, Grønlands Hjemmestyre, Håndværksrådet, Indskydergarantifonden, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kongeriget Danmarks Hypotekbank, Københavns Fondsbørs A/S, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Realkreditrådet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Sammenslutningen af Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Socialministeriet, Udenrigsministeriet og Værdipapircentralen.

4. Administrative, statsfinansielle og miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for det offentlige.

Forslaget vil få statsfinansielle konsekvenser, i det omfang forhøjelsen af aktieloftet fører til en omfordeling af pensionsinstitutternes placeringer fra realrenteafgiftspligtige investeringer (f.eks. obligationer) til aktier, der er friholdt for realrenteafgift. Omfordelingen skønnes i første omgang at omfatte de institutter, der i forvejen udnytter det eksisterende aktieloft fuldt ud.

Lovforslaget skal imidlertid ses i sammenhæng med skatteministerens forslag om at afskaffe realrenteafgiften og i stedet pålægge afkastet af obligationer og aktier en nominel afgift på henholdsvis 26 og 10 pct. Gennemføres de to forslag samtidigt, vil provenutabet blive mindre.

Lovforslaget har endvidere ikke miljømæssige konsekvenser.

5. Erhvervsmæssige konsekvenser

En højere investeringsgrænse for aktier kan øge den risikovillige kapital, der stilles til rådighed for dansk erhvervsliv.

Det er imidlertid ikke givet, at en højere grænse vil indebære forøgede investeringer i danske aktier, idet pensionsinstitutterne inden for de seneste år har forøget investeringerne i udenlandske aktier betragteligt.

Der er ikke kapitalmarkedsmæssige hensyn, der tilsiger forskelle i investeringsgrænserne for livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, firmapensionskasser, LD, ATP og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Lovforslaget ikke vil have økonomiske konsekvenser i form af øget administration.

6. Forholdet til EU-retten og andre landes lovgivning på området

Investeringsgrænser for livsforsikringsselskaber og pensionskasser følger ikke direkte af EU's livsforsikringsdirektiver. EU's livsforsikringsdirektiver er minimumsdirektiver om spredningsregler m.v., hvor det er op til medlemslandene at fastsætte mere detaljerede regler.

Investeringsgrænserne i de enkelte EU-lande er derfor meget varierende. Ifølge en opgørelse foretaget af OECD i 1996 er aktiegrænsen for livsforsikringsselskaber i Tyskland på 30 pct. for indenlandske aktier og 6 pct. for udenlandske aktier, mens der i Sverige er en grænse på 25 pct. for aktier. Franske livsforsikringsselskaber må investere op til 65 pct. i aktier og unoterede værdipapirer. I Holland er der ingen grænser for aktieinvesteringer, bortset fra en grænse på 10 pct. i unoterede værdipapirer.

Ved udgangen af 1996 havde danske livsforsikringsselskaber placeret gennemsnitligt 19,5 pct. af deres aktiver i aktier, hvilket ligger over gennemsnittet i de andre EU-lande med UK som den væsentligste undtagelse, hvor aktieandelen udgør 75 pct.

Der er væsentlige grunde til at fastholde et aktieloft. Aktieloftet er med til at sikre, at pensionsinstitutterne kan overholde deres forpligtelser overfor forsikringstagerne og reducere risikoen for konkurser i pensionsbranchen, som hidtil har været et ukendt fænomen i Danmark. Endelig er aktieloftet enkelt at administrere, og man undgår et detaljeret tilsyn fra Finanstilsynets side.

Et aktieloft på 50 pct. vurderes at sikre en passende balance af forskellige hensyn.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen ændrer aktieloftet i lov om forsikringsvirksomhed fra 40 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser til 50 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser.

Til nr. 2

Lov om forsikringsvirksomhed § 128, stk. 1, nr. 1-13 opdeler værdipapirer i »guldrandede«, d.v.s. hovedsagelig obligationer (nr. 1-7) og i »ikke-guldrandede« (nr. 8-13) hovedsagelig aktier.

I praksis har det imidlertid vist sig, at der foreligger værdipapirer, der er »blandede« i den forstand, at de indeholder elementer, der kan henføres både til nr. 1-7 og til nr. 8-13, f.eks. derved at der indgår både obligationslignende elementer og aktielignende elementer.

Disse typer værdipapirer omfatter bl.a. aktieindeksrelaterede obligationer, konvertible obligationer og investeringsforeningsandele, hvor de underliggende aktiver er »blandede« (blandede investeringsforeningsandele).

Aktieindeksrelaterede obligationer består af en obligationsdel og en aktieindeksrelateret del. Obligationen indfries ved udløb, med mindst sit pålydende samt med et eventuelt tillæg, hvis størrelse afhænger af udviklingen i det eller de underliggende aktieindeks i obligationens løbetid.

Konvertible obligationer består både af en traditionel obligationsdel og en option på tegning af aktier i det udstedende selskab. Ved udløb indfries obligationen med sit pålydende, medmindre konvertering har fundet sted forinden. Obligationens værdi vil derved afhænge både af den til enhver tid gældende kurs på den underliggende aktie og af værdien af en traditionel obligation med tilsvarende løbetid og forrentning.

Der er ikke i § 128 udtrykkelig hjemmel til at henføre blandede værdipapirer til flere kategorier, idet de enkelte værdipapirer i en række tilfælde efter Finanstilsynets skøn kan henføres til flere kategorier.

Finanstilsynet har i flere tilfælde konkret vurderet, hvorvidt værdipapirer helt eller delvist har skullet henføres til de omhandlede kategorier.

Formålet med disse vurderinger er at sikre, at forsikringsselskaber og pensionskasser ved investeringer i de omhandlede værdipapirer ikke påtager sig aktierelaterede markedsrisici, udover de i § 128 forudsatte, d.v.s. omgår aktieloftet og at sikre, at værdipapirer, der med hensyn til risikoprofil er nogenlunde identiske, ligebehandles.

Forslaget vil muliggøre, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af værdipapirer, der er omfattet af flere underliggende aktivtyper, idet det i praksis har vist sig, at der udstedes værdipapirer, der er »blandede« i den forstand, at de indeholder elementer, der kan henføres eksempelvis både til lov om forsikringsvirksomhed § 128, stk. 1, nr. 1-7 og § 128, stk. 1, nr. 8-13, f.eks. derved at der indgår både obligations- og aktielignende elementer.

Til § 2

Til nr. 1

Bestemmelsen ændrer aktieloftet i lov om tilsyn med firmapensionskasser fra 40 pct. af pensionshensættelserne til 50 pct. af pensionshensættelserne, således at reglerne for firmapensionskasser i denne henseende harmoniseres med placeringsreglerne i lov om forsikringsvirksomhed.

Til nr. 2

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Til nr. 3

Forslaget er en konsekvens af § 2, nr. 1. Ifølge de gældende regler skal aktiver svarende til mindst pensionshensættelserne i firmapensionskasser registreres til sikkerhed for medlemmernes pensionsopsparing. Blandt de således registrerede aktiver skal mindst 60 pct. omfatte særligt sikre aktiver, medens 40 pct. kan omfatte øvrige aktiver, herunder aktier.

Gennemførelsen af § 2, nr. 1 indebærer, at grænsen for registrerede aktiver placeret i særligt sikre aktiver nedsættes til 50 pct.

Til § 3

Til nr. 1

Som følge af den ønskede harmonisering af investeringsreglerne med lov om forsikringsvirksomhed foreslås, at de særlige regler om LDs mulighed for at yde lån til kommuner til arealerhvervelser og til andelsselskaber inden for de særlige begrænsninger udgår. LD har stadig adgang til at udlåne til kommuner og andelsselskaber inden for rammerne af § 6 i øvrigt.

Da disse placeringsmuligheder stort set ikke udnyttes, må bestemmelsen tillige anses for overflødig.

Til nr. 2

Som følge af den ønskede harmonisering af investeringsreglerne med lov om forsikringsvirksomhed foreslås de særlige regler om begrænsninger på investeringer i forskning og udvikling ophævet. Det skal hertil føjes, at de næppe er tidssvarende at lægge disse særlige begrænsninger på investeringer i forskning og udvikling. For det første er forskning og udvikling et væsentligt element i mange virksomheders aktiviteter. For det andet har det vist sig, at investeringer i egentlige forsknings- og udviklingsvirksomheder ofte giver et endog særdeles godt resultat, sådan at det ville være uheldigt med en særlige procentgrænse på disse investeringer.

Til nr. 3, nr. 5-7 og nr. 9.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at § 6, stk. 2, nr. 7 og 8, ophæves.

Til nr. 4

Bestemmelsen ændrer aktieloftet i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond fra 35 pct. af aktivmassen til 50 pct. af aktivmassen, således at reglerne for Lønmodtagerens Dyrtidsfond i denne henseende harmoniseres med placeringsreglerne i lov om forsikringsvirksomhed.

Til nr. 8

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Til nr. 10 og 11.

Efter de nugældende regler i § 8 a, stk. 3, har Finanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte regler for årsregnskabet, mens arbejdsministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om værdiansættelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiver.

Ved bestemmelsen gives Finanstilsynet bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse på begge områder. Herved skabes der parallelitet til § 123 i lov om forsikringsvirksomhed, hvor kompetencen er henlagt til Finanstilsynet.

Til § 4

Til nr. 1 og 2.

Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 10 og 11.

Til nr. 3

Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 2.

Til nr. 4

Bestemmelsen ændrer aktieloftet i lov om ATP fra 35 pct. af aktivmassen til 50 pct. af aktivmassen, således at reglerne for ATP i denne henseende harmoniseres med placeringsreglerne i lov om forsikringsvirksomhed.

Til nr. 5

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Til § 5

Til nr. 1

Da Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings placeringsregler er identiske med de for ATP gældende investeringsregler, forhøjes loftet for den andel af aktiverne, der kan placeres i aktier fra 35 pct. til 50 pct., således at også placeringsreglerne for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring harmoniseres med reglerne for livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, firmapensionskasser, LD og ATP.

Til nr. 2

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Til § 6

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1998. Det forudsættes, at de ændrede regler for værdiansættelsen af kapitalandele m.v. vil have virkning for regnskabsåret 1998.

Til § 7

Hverken lov om forsikringsvirksomhed, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om forsikring mod følger af arbejdsskade og lov om Lønmodtagerens Dyrtidsfond finder anvendelse på Færøerne, hvilket indebærer, at dette lovforslag ej heller skal finde anvendelse på Færøerne. På tilsvarende måde finder hverken lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond anvendelse på Grønland.

Lov om forsikringsvirksomhed er ved kongelig anordning nr. 1102 af 13. december 1996 om ikrafftræden for Grønland af lov om forsikringsvirksomhed sat i kraft for Grønland, medens lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om forsikring mod følger af arbejdsskade kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning.

På denne baggrund kan forslagets §§ 1, 2 og 5 ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske tilsiger.

Skriftlig fremsættelse (2. juni 1998)

Økonomiministeren (Marianne Jelved)

Hermed har jeg den ære for det høje Ting at fremsætte

Forslag til Lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov tilsyn med firmapensionskasser, lov om LD, lov om ATP og lov om sikring mod følger af arbejdsskader. (Harmonisering af investeringsregler og forhøjelse af aktieloftet).

(Lovforslag nr. L 112).

Lovforslaget har til formål at harmonisere investeringsreglerne for livsforsikringsselskaber, pensionskasser, LD, ATP og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, idet grænsen for den andel af investeringsaktiverne, der kan placeres i aktier m.v., foreslås forhøjet til 50 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser henholdsvis aktiverne.

Det forudsættes, at reglerne for værdiansættelse af aktier og andre kapitalandele, der indgår i investeringsaktiverne harmoniseres, idet disse fremover værdiansættes til markedsværdi.

For obligationer vil en overgang til brug af markedsværdier finde sted fra år 2001. Overgangen til markedsværdier vil bevirke, at kapitalmarkedet fungerer mere effektivt ved at indlåsningseffekter undgås. Økonomiministeriet vil igangsætte et udvalgsarbejde om ændring af de nuværende værdiansættelsesregler for obligationer.

Forslaget indeholder desuden en hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af værdipapirer, der består af flere underliggende aktivtyper.

Endelig foreslås det, at harmonisere dels investeringsreglerne i henseende til de aktivtyper i hvilke placering kan finde sted dels bestemmelserne om kompetence til at fastsætte regler om værdiansættelsen af investeringsaktiverne ved regnskabsaflæggelse, så denne kompetence i alle tilfælde tilkommer Finanstilsynet.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med den ændring af realrenteafgiftsloven, der samtidig med dette forslag fremsættes for Folketinget.

Med disse bemærkninger og idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det høje Tings velvillige behandling.

Efter 2. behandling den 24. juni 1998

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. §§ 1, 2 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Ingen

Nr LSF 112

Forslag til Lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om forsikring mod følger af arbejdsskade (Harmonisering af investeringsregler og forhøjelse af aktieloftet)

Fremsat af økonomiministeren (Marianne Jelved)

den 2. juni 1998

Vedtaget ved tredjebehandling den 26. juni 1998

Lov nr. 490 af 02/07/1998