1997 LSF 78 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORSYNINGSPLIGT OG VISSE FORBRUGERFORHOLD INDEN FOR TELESEKTOREN, LOV OM TILDELING OG ANVENDELSE AF NUMMERRESSOURCER M.V., LOV OM VISSE FORHOLD PÅ TELEKOMMUNIKATIONSOMRÅDET OG LOV OM KONKURRENCEFORHOLD OG SAMTRAFIK I TELESEKTOREN M.V.(* 1)(STYRKET FORBRUGERBESKYTTELSE, ADGANG TIL INDGÅELSE AF TJENESTEUDBYDERAFTALER M.V.)

§ 1

I lov nr. 466 af 12. juni 1996 om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, som ændret ved lov nr. 397 af 10. juni 1997 og lov nr. 1090 af 29. december 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 10 indsættes som stk. 6 og 7

» Stk 6. I forbindelse med Telestyrelsens fastsættelse af maksimalpriser efter stk. 1 indhenter Telestyrelsen en udtalelse fra Konkurrencerådet om, hvorvidt forsyningspligtudbyderens oplæg til maksimalpriser udgør en overtrædelse af konkurrenceloven.

Stk. 7. Konkurrencerådet afgiver udtalelse som nævnt i stk. 6 senest 14 dage efter anmodning herom. Udtalelsen er bindende for Telestyrelsen og udgør en del af grundlaget for Telestyrelsens afgørelse efter stk. 1.«

2. § 13 affattes således

» Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for udbudet af telenet og teletjenester, som offentligheden har adgang til, med henblik på at tilgodese hensynet til sikring af grundlæggende brugerrettigheder i forbindelse med indgåelse af aftaler om levering af telenet og teletjenester.

Stk. 2. Regler efter stk. 1 kan blandt andet omfatte

1) At der som grundlag for ethvert kundeforhold skal foreligge en skriftlig kontrakt.

2) Minimumskrav til, hvilke forhold kontrakter som nævnt i nr. 1 skal omfatte, herunder blandt andet at alle kontrakter skal indeholde oplysninger om priser, leveringstider, kvalitets- og serviceniveauer , hvilke erstatnings- og/eller tilbagebetalingsordninger, der gælder for abonnenterne, hvis der er mangler ved den aftalte tjeneste, samt vilkår for opsigelse og afbrydelse i tilfælde af misligholdelse fra slutbrugerens side.

3) Minimumskrav til kontraktvilkår vedrørende konsekvenserne af manglende betaling fra slutbrugerens side, herunder navnlig rammer for adgangen til at opsige eller afbryde et kundeforhold.

4) Minimumskrav til udbydernes offentliggørelse af fyldestgørende og ajourførte oplysninger på alle områder nævnt i nr. 2, samt at udbyderens tekniske grænseflader og specifikationer er offentligt tilgængelige.

5) Minimumskrav vedrørende tilslutning og anvendelse af terminaludstyr og tilrådighedsstillelse af særlige tekniske grænseflader , tjenester og faciliteter, herunder eventuelt krav om at disse stilles gratis til rådighed .

6) Eventuelle minimumskrav til kvaliteten af de udbudte tjenester, herunder krav om regelmæssig måling heraf og om offentliggørelse af måleresultaterne.

7) Minimumskrav til udbydernes procedurer for behandling af klager fra slutbrugerne, herunder at sådanne klager skal undersøges af en særlig intern undersøgelsesenhed.

8) Krav om certificering af takserings-, debiterings-, fakturerings-, klagebehandlings- og undersøgelsessystemer samt kvalitetskrav til sådanne systemer.

9) Bestemmelser med henblik på opfyldelse af særlige brugergruppers, herunder handicappedes, behov.

Stk.3. Regler som nævnt i stk. 1-2 kan ligeledes fastsættes for telenet og teletjenester, hvortil offentligheden ikke har adgang.

Stk. 4 . Udbydere af telenet eller teletjenester som nævnt i stk. 1 skal efter nærmere regler fastsat af Telestyrelsen meddele Telestyrelsen oplysninger om økonomiske, statistiske og øvrige forhold med henblik på udarbejdelse af rapporter m.v. om forhold vedrørende udbud af sådanne telenet og teletjenester.«

3 . § 14, stk. 3, 3. pkt., affattes således

»I forbindelse med en sags afgørelse kan Telestyrelsen med henblik på at sikre overholdelse af bestemmelserne i denne lov og regler udstedt i medfør heraf, meddele påbud til forsyningspligtudbydere eller til andre udbydere af telenet eller teletjenester, herunder dels påbud om ændring af gældende kontrakts- og abonnementsvilkår i det omfang, disse ikke opfylder de stillede krav, dels påbud om at udbyderen overfor slutbrugeren opfylder kontrakts- og abonnementsvilkår, inklusive eventuelle påbudte ændringer heraf.«

4. § 14, stk. 4, affattes således

» Stk 4 . Telestyrelsen kan henvise en klage til afgørelse i Telebrugernævnet, hvis den på grund af særlige forhold af bevismæssig karakter ikke skønnes egnet til behandling i Telestyrelsen. Henvisning kan ske i sager vedrørende manglende overholdelse af

1) Abonnementsvilkår godkendt i medfør af § 5, stk. 1.

2) § 5, stk. 3.

3) Vilkår fastsat i medfør af § 6, stk. 3 og 4, § 7 stk. 3 og 4, og § 8, stk. 2 og 3.

4) Maksimalpriser fastsat i medfør af § 10.

5) Regler udstedt i medfør af § 12, stk. 4, og § 13.«

5. I § 14, stk. 8, indsættes som 2. pkt.

»Telestyrelsen kan desuden foretage tekniske undersøgelser til brug for sagens oplysning eller rekvirere sådan bistand fra andre.«

6. I § 17 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Uanset stk. 1 skal klager over de dele af Telestyrelsens afgørelser, der træffes på grundlag af de i § 10, stk. 6 og 7, omtalte udtalelser, indbringes for Konkurrenceankenævnet. Konkurrencelovens § 19, stk. 4, § 20, stk. 2-3, og § 21, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på klager til Konkurrenceankenævnet efter denne lov.«

7. § 19, 1. pkt., affattes således

»Telestyrelsen, Telebrugernævnet eller personer, der er bemyndiget hertil af styrelsen eller nævnet, har efter retskendelse og mod forevisning af legitimation adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at foretage tekniske undersøgelser som nævnt i § 14, stk. 8, og § 16, stk. 2.«

8. I §19, 2. pkt., udgår: »jf. §16, stk 2,»

§ 2

I lov nr. 392 af 10. juni 1997 om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v. foretages følgende ændringer

1. I § 11 indsættes som stk. 5

» Stk. 5. En slutbruger kan kræve at blive optaget i alle almene, offentligt tilgængelige nummeroplysningsdatabaser og registre. Slutbrugeren skal efter anmodning have adgang til at kontrollere oplysninger om egne nummeroplysningsdata hos udbyderen af nummeroplysningsdatabasen eller registret, og skal kunne kræve rettelser heri eller sletning af data. Adgangen til at kontrollere egne nummeroplysningsdata sker i henhold til den almindelige register- og databeskyttelseslovgivning.«

2. I § 12, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1, 3 og 4,» til: »§ 11, stk. 1, 3, 4 og 5«.

§ 3

I lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 22. juni 1995, som ændret ved § 1 i lov nr. 469 af 12. juni 1996, og lov nr. 398 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring

1. § 3, stk. 1, nr. 1, affattes således

»1) Sikring af adgang til samfundsvigtige teletjenester, herunder skrive- og teksttelefontjenester, nummeroplysningstjenester samt den offentlige alarmtjeneste.«

§ 4

I lov nr. 467 af 12. juni 1996 om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, som ændret ved lov nr. 391 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer

1 . § 1, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Denne lov finder anvendelse på aftaler om udveksling af trafik mellem telenet eller teletjenester (koblet samtrafik), aftaler om leje af infrastrukturkapacitet, samt aftaler om særlig netadgang (tjenesteudbyderaftaler). Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvem der kan kræve, at der indgås aftale om koblet samtrafik og tjenesteudbyderaftaler, jf. stk. 3, nr. 1 og 3.«

2 . § 1, stk. 3, affattes således

» Stk. 3. Ved samtrafik forstås i denne lov

1) Fysisk og logisk sammenkobling af telenet med henblik på at give slutbrugere hos en udbyder mulighed for at kommunikere med andre slutbrugere hos den samme udbyder eller med slutbrugere hos en anden udbyder eller med henblik på at give slutbrugere adgang til teletjenester, der udbydes af en anden udbyder (koblet samtrafik).

2) Leje af infrastrukturkapacitet, herunder leje af faste kredsløb.

3) Adgang til telenet på særlige vilkår, herunder adgang via andre nettermineringspunkter end de der tilbydes slutbrugere (tjenesteudbyderaftaler).«

3 . § 2, stk. 2, affattes således

» Stk. 2. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om koblet samtrafik samt om indgåelse eller ændring af tjenesteudbyderaftaler, jf. § 1, stk. 3, nr. 1 og 3, inden for følgende områder

1) Telefoninet og basale telefonitjenester.

2) Datakommunikationsnet og basale datakommunikationstjenester.

3) Mobilkommunikationsnet og basale mobilkommunikationstjenester.

4) Øvrig kabel- eller radiobaseret teleinfrastruktur, dog ikke satellitkommunikation.«

4. I § 2, stk. 7, indsættes efter »koblet samtrafik, jf. § 1, stk. 3, nr. 1,»: »eller indgåelse af tjenesteudbyderaftaler, jf. § 1, stk. 3, nr. 3,».

5. I § 2, stk. 8, ændres »nr. 1« til: »nr. 1 og 3«.

6. § 2, stk. 9, affattes således

» Stk. 9. Aftaler om samtrafik efter stk. 2 og 3 skal give adgang til samtrafik på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal således efter anmodning fra Telestyrelsen eller den, der anmoder om indgåelse af en aftale om samtrafik, dokumentere, at udbyderen under tilsvarende forhold anvender samme betingelser overfor andre udbydere, der stiller samme tjenester til rådighed, og at udbyderen stiller samtrafikydelser til rådighed for andre på samme vilkår og med samme kvalitet, som de stilles til rådighed for udbyderens egne tjenester eller for tjenester under udbyderens datterselskaber eller partnere, når dette er relevant. Ved indgåelse af aftaler om samtrafik som nævnt i § 1, stk. 3, nr. 3, skal den i 2. pkt. nævnte dokumentation alene forelægges for Telestyrelsen.«

7. I § 2 indsættes som stk. 10

»Stk. 10. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition, skal efter anmodning stille alle nødvendige oplysninger og specifikationer til rådighed for udbydere, der overvejer indgåelse af samtrafikaftaler. Oplysningerne skal omfatte information om nye samtrafikydelser og ændringer i eksisterende udbud heraf, der planlægges gennemført i løbet af de næste 6 måneder, medmindre Telestyrelsen godkender, at disse oplysninger kan tilbageholdes. Oplysninger om nye samtrafikydelser skal offentliggøres snarest muligt.«

8. I § 2 a, stk. 1, indsættes efter »samtrafik«: »som nævnt i § 1, stk. 3, nr. 1-2,».

9. I § 2 a indsættes som stk. 5

» Stk. 5. Telestyrelsen kan, når Telestyrelsen skønner, at det er berettiget for at sikre reel konkurrence, træffe afgørelse om, at udbydere, der har en stærk markedsposition på fastnet- eller mobilkommunikationsmarkedet, skal give adgang til samtrafik som nævnt i § 1, stk. 3, nr. 3, til omkostningsbaserede priser, herunder at en sådan udbyder skal give adgang hertil til priser fastsat og dokumenteret efter stk. 1-4, og § 7, stk. 4. Telestyrelsen kan i forbindelse med sin generelle tilsynsvirksomhed, jf. § 5, træffe afgørelse herom på eget initiativ og skal træffe afgørelse om, hvorvidt et indgreb fra Telestyrelsens side er berettiget for at sikre reel konkurrence, hvis en af parterne i overensstemmelse med mæglings- og afgørelsesproceduren i §§ 6-8 anmoder herom. Ved indgåelse af aftaler om samtrafik som nævnt i § 1, stk. 3, nr. 3, hvor stk. 1-4 og § 7, stk. 4, finder anvendelse, skal dokumentation som nævnt i stk. 2 alene forelægges for Telestyrelsen. Såvel Telestyrelsen som den part, der anmoder om indgåelse af en aftale, kan anmode om, at dokumentation fremlægges.«

10 . I § 4, stk. 1-3, ændres »§ 2, stk. 2 og 3,» til: »§ 1, stk. 3, nr. 1-2, ».

11. I § 7 b, stk. 1, indsættes efter »infrastrukturkapacitet«: »eller indgåelse af grænseoverskridende tjenesteudbyderaftaler«

§ 5

I lov nr. 391 af 10. juni 1997 om ændring af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 7, indsættes efter »leje af kredsløb«: »og for tjenesteudbyderaftaler«.

2. I § 2 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke

» Stk. 11. Telestyrelsen kan, når Telestyrelsen skønner, at det er berettiget for at sikre reel konkurrence, træffe afgørelse, om at udbydere, der har en stærk markedsposition på fastnet- eller mobilkommunikationsmarkedet, skal give adgang til indgåelse af tjenesteudbyderaftaler til omkostningsbaserede priser, herunder at en sådan udbyder skal give adgang hertil til priser beregnet som anført i stk. 9. Telestyrelsen kan i forbindelse med sin generelle tilsynsvirksomhed, jf. § 5 i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, træffe afgørelse herom på eget initiativ og skal træffe afgørelse om, hvorvidt et indgreb fra Telestyrelsens side er berettiget for at sikre reel konkurrence, hvis en af parterne i overensstemmelse med mæglings- og afgørelsesproceduren i §§ 6-8 i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11-13, anmoder herom.«

Stk. 11 bliver herefter stk. 12.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. juni 1998, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 4, nr. 8 og 9.

Stk. 3. Sager, som Telestyrelsen har henvist til Telebrugernævnet inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets sigte er en implementering af Europa-Parlamentets og Rådets reviderede direktiv 98/10/EF om OpenNetworkProvision-vilkår (ONP-vilkår) for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold. Dette reviderede og udbyggede direktiv, der skal være implementeret senest den 30. juni 1998, afløser det hidtidige direktiv om ONP-vilkår for taletelefonitjenester, direktiv 95/62/EF, som samtidig ophæves. Parallelt med implementeringen af dette direktiv gennemføres også nogle enkeltstående, endnu ikke implementerede bestemmelser, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/51/EF om ændring af Rådets direktiv 90/387/EØF og 92/44/EØF med henblik på tilpasning til konkurrenceforhold på telekommunikationsområdet, som skulle have været implementeret pr. 31. december 1997.

Implementeringen af de ovenfor nævnte direktivbestemmelser indebærer på to punkter ændringer og/eller opstramninger i forhold til gældende lovgivning

1. Der gennemføres en styrket forbrugerbeskyttelse gennem en række præciseringer og opstramninger af kravene til de selskaber, der udbyder teletjenester som f.eks. telefoni, internet-adgang, andre former for datakommunikation m.v. Som noget nyt stilles der således krav om at forbrugerne i alle kundeforhold skal gives en skriftlig kontrakt, og der opstilles en række minimumskrav til indeholdet af kontrakten. Desuden stilles der krav om, at der i kontrakten indgår erstatnings- og/eller tilbagebetalingsordninger, der gælder i tilfælde af mangler ved den aftalte tjeneste og leveringen heraf (sammenholdt med kontrakten). Desuden vil der blive fastsat nye minimumskrav til selskabernes offentliggørelse af fyldestgørende og ajourførte oplysninger om kontraktsvilkårene, og krav om at forbrugerne uden særskilt betaling får en specificeret regning, hvoraf f.eks. udlandssamtaler, opkald til mobilnumre m.v. er særskilt opgjort. Endelig giver lovforslaget hjemmel til at der fastsættes minimumskrav til kvaliteten af de udbudte tjenester overfor alle udbyderne og til at der stilles krav om måling heraf. Det er dog indtil videre ikke hensigten at udnytte denne hjemmel.

2. Der etableres hjemmel til, at tjenesteudbydere kan påberåbe sig en række af den gældende samtrafiklovgivnings bestemmelser i forbindelse med indgåelse af tjenesteudbyderaftaler. Som et eksempel på en tjenesteudbyderaftale kan nævnes en aftale om en gros indkøb af et vist antal trafikminutter, evt. med tilhørende telefonnumre, på en eksisterende udbyders net m.h.p. videresalg heraf til den pågældende tjenesteudbyders egne kunder. Grundlæggende omfatter samtrafikreguleringen i dag to aftale-typer

1) udveksling af teletrafik mellem to eller flere teleselskaber m.h.p. at sikre, at kunder hos forskellige selskaber kan tale med hinanden, også kaldet koblet samtrafik,

2) leje af forskellige former for infrastrukturkapacitet, herunder leje af faste kredsløb, rå fiberkapacitet m.v.

Hertil føjes med lovforslaget en 3. kategori, nemlig alle former for tjenesteudbyderaftaler (aftaler om særlig netadgang).

Endvidere sker der ved lovforslaget en afgrænsning af anvendelsesområdet for den telespecifikke regulering i forhold til konkurrenceloven vedrørende spørgsmålet om fastsættelse af maksimalpriser på forsyningspligtområdet.

Endelig ændrer lovforslaget i de nugældende regler om behandling af regningsklager, således at Telestyrelsens adgang til at henvise sager direkte til 1. instans behandling hos Telebrugernævnet begrænses til sager, hvor der er behov for anvendelse af mundtlig partsforklaring.

De gældende regler

Lovgrundlaget for den eksisterende regulering af udbudet af telenet og teletjenester samt forsyningspligtydelser udgøres hovedsageligt af lov nr. 466 af 12. juni 1996 om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, som ændret ved lov nr. 397 af 10. juni 1997 og lov nr. 1090 af 29. december 1997. Hertil kommer lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 22. juni 1995, som senest ændret ved lov nr. 398 af 10. juni 1997, og lov nr. 392 af 10. juni 1997 om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v. De pågældende love med tilhørende bekendtgørelser indeholder implementeringen af det hidtidige direktiv om ONP-vilkår for taletelefonitjenester og implementerer således også hovedparten af det nye direktiv. Enkelte bestemmelser i det nye direktiv er dog allerede opfyldt, idet de er i overensstemmelse med gældende lov.

For så vidt angår forpligtelserne for udbydere med en stærk markedsposition til at give adgang til, at andre udbydere på forskellig vis kan benytte deres infrastruktur til udbud af egne tjenester, følger de gældende regler af lov nr. 467 af 12. juni 1996 om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, som ændret ved lov nr. 391 af 10. juni 1997, med tilhørende bekendtgørelser.

B. Indholdet af lovforslaget

1. Styrket forbrugerbeskyttelse

Sigtet med lovforslaget, og med det reviderede og udbyggede EU-direktiv, er at styrke forbrugerbeskyttelsen gennem en række præciseringer og opstramninger af reglerne om kvalitet og vilkår for udbudte telenet og teletjenester og offentliggørelse af oplysninger herom. For så vidt angår en nærmere beskrivelse af de pågældende opstramninger henvises til afsnit C nedenfor, der indeholder en samlet oversigt over, på hvilke punkter den underliggende EU-regulering er udbygget. Lovforslaget er udformet med sigte på implementering heraf.

2. Afgrænsning af Telestyrelsens kompetence i forhold til Konkurrencerådet

Endvidere er det sigtet med lovforslaget at afgrænse Telestyrelsens kompetence i forhold til Konkurrencerådet, idet der med den nugældende lovgivning er risiko for en »kollision« mellem den telespecifikke regulering og den generelle konkurrencelov. For så vidt angår godkendelse af forsyningspligtpriser skal Telestyrelsen derfor fremover indhente bindende udtalelse fra Konkurrencerådet om overensstemmelsen med konkurrenceloven, for derved at undgå konkurrenceforvridning på markedet for taletelefoni.

3. Behandling af klagesager

Som en del af teleliberaliseringens trin 2a, som var en lovpakke, der skulle skabe lovgrundlag for den fremtidige regulering af telesektoren, blev det vedtaget at oprette et Telebrugernævn. Telebrugernævnet har kompetence til at behandle klager over Telestyrelsens 1. instansafgørelser i alle enkeltsager vedrørende forsyningpligtudbyderens overholdelse af gældende vilkår, jf. lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren § 17, herunder abonnementsvilkår, og alle udbydere af net og tjenesters overholdelse af de sektorspecifikke forbrugerbeskyttelsesregler. Telestyrelsen fik endvidere mulighed for at henvise klager på visse områder til afgørelse i Telebrugernævnet, hvis de ikke skønnes egnet til behandling i Telestyrelsen. Af bemærkningerne til den pågældende bestemmelse fremgår, at Telestyrelsen kan henvise sager, »når Telestyrelsen efter fornøden høring af udbyderen ikke kan konstatere fejl på baggrund af dennes tekniske dokumentation og klageren herefter - efter at have været forelagt den af udbyderen fremlagte tekniske dokumentation - fortsat fastholder klagen«.

Forsyningspligtloven og de sektorspecifikke forbrugerbeskyttelsesregler, som fastsat i bekendtgørelse nr. 712 af 25. juli 1996 om udbud af telenet og teletjenester, indeholder bl.a. en række regler m.h.p. at sikre kvaliteten af udbydernes takserings-, debiterings- og faktureringssystemer, samt i udbydernes behandling af klager i sager, hvor der er uoverensstemmelse mellem slutbrugere (kunder) og selskab om forbrugets størrelse og dermed også om korrektheden af den opgjorte regning herfor. Desuden er der på bekendtgørelsesniveau fastsat regler, der forpligter udbyderne til at tilbyde slutbrugere forskellige former for saldokontrolordninger, spærringsordninger m.v. Uenighed mellem slutbrugere og selskab om ovennævnte kan i sidste ende indbringes for Telestyrelsen og Telebrugernævnet, som træffer afgørelse i den pågældende tvist. Sager om regningsbeløbets korrekthed udgør langt størsteparten af Telestyrelsen og Telebrugernævnets sagsmængde på dette område.

De gældende regler om opgavefordelingen mellem Telestyrelsen og Telebrugernævnet har ført til, at der har udviklet sig en praksis, hvorefter sager i uhensigtsmæssigt stort omfang henvises fra Telestyrelsen til Telebrugernævnet, uden at der har været truffet en 1. instans afgørelse i styrelsen. Dette fører dels til en overbelastning af nævnet, og indebærer dels, at en række forbrugere i praksis fratages muligheden for at få prøvet deres sag i to administrative instanser, fordi sagen går direkte til nævnet. M.h.t. overbelastningen forværres denne af, at der generelt er et forholdsvis stort antal regningsklagesager.

Sigtet med nærværende lovforslag er på baggrund heraf at fastslå, at Telestyrelsen alene skal kunne henvise sager til 1. instans behandling i Telebrugernævnet, hvor særlige forhold af bevismæssig karakter nødvendiggør dette. Det præciseres samtidig, at Telestyrelsen som led heri kan iværksætte supplerende tekniske undersøgelser, enten i eget regi eller under inddragelse af ekstern ekspertise.

Parallelt med denne præcisering af arbejdsdelingen mellem Telestyrelsen og Telebrugernævnet er det hensigten via en række initiativer af forebyggende karakter at søge antallet af regningsklagesager mindsket. Blandt de pågældende initiativer vil være en oplysningskampagne fra Telestyrelsens side m.h.p. at oplyse forbrugerne om de forskellige former for saldokontrolordninger m.v., der udbydes, om den risiko man løber for at få sin teleregning kraftigt forøget ved brug f.eks. af telefonsex-tjenester, der udbydes via udenlandske telefonnumre m.v., samt endelig om de eksisterende klagemuligheder i tilfælde af uenighed med teleselskabet. Derudover er det hensigten at udvide de nuværende bekendtgørelseskrav til teleselskaberne m.h.t. udbud af saldokontrol-ordninger m.v., således at disse tillige forpligtes til også at tilbyde forbrugerne en løbende udsvingskontrol på deres teleregning, således at forbrugeren straks kontaktes, hvis forbruget pludselig er markant større end normalforbruget.

4. Forpligtelse til at indgå tjenesteudbyderaftaler m.v.

Ud over de ovenfor nævnte dele af det reviderede ONP-direktiv vedr. taletelefoni, som har et generelt forbrugerbeskyttende sigte, indeholder det reviderede direktiv også en bestemmelse, hvis sigte er at fremme nye former for samtrafik og herunder give tjenesteudbydere særlig adgang til at benytte eksisterende infrastruktur, dvs. adgang til at kræve indgåelse af tjenesteudbyder-aftaler. Som et eksempel herpå kan nævnes aftaler om en gros indkøb af et vist antal trafikminutter på en eksisterende udbyders net m.h.p. videresalg heraf. Direktivets bestemmelser retter sig på dette punkt, ligesom samtrafiklovgivningen, imod udbydere med en stærk markedsposition. For så vidt angår en nærmere beskrivelse af den pågældende bestemmelse i direktivet henvises til afsnit C nedenfor, der indeholder en samlet gennemgang heraf, samt en oversigt over hvilke ændringer dette nødvendiggør i den gældende samtrafiklovgivning. Lovforslaget er udformet med sigte på gennemførelse heraf.

C. Forholdet til EU-retten

Med lovforslaget implementeres Europa-Parlamentets og Rådets reviderede og udbyggede direktiv 98/10/EF om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold. Direktivet har i overvejende grad karakter af totalharmonisering, men enkelte bestemmelser indebærer minimumsharmonisering og optionel harmonisering.

Udbygningen af direktivet omfatter 1) krav om at udbydere af offentligt tilgængelige telenet og teletjenester offentliggør fyldestgørende og ajourførte oplysninger til forbrugerne om deres standardvilkår og -betingelser, herunder overskuelige og præcise oversigter over deres priser samt oplysninger vedr. tekniske grænseflader og specifikationer, 2) krav om at alle forbrugere skal have en kontrakt med deres teleselskab, og minimumskrav til hvad denne kontrakt skal indeholde, herunder bestemmelser om leveringstider, kvalitets- og serviceniveau, vedligeholdelsesservice, erstatnings- og/eller tilbagebetalingsordninger m.v., 3) krav om at telemyndighederne sikres kompetence til at kræve ændringer i kontraktsvilkår som nævnt m.h.p. at sikre overholdelse af direktivets bestemmelser, 4) krav om at det sikres, at forbrugerne gratis får stillet specificerede regninger til rådighed, og at de i forbindelse med nummerskift (herunder skift af selskab) tilbydes gratis faciliteter m.h.p. viderestilling af samtaler eller henvisning til nyt nummer, 5) regler om konsekvenserne af manglende betaling (ophør, afbrydelse m.v.), 6) hjemmel til at man fra telemyndighedernes side kan fastsætte kvalitetskrav til de offentligt tilgængelige tjenester, der udbydes på fastnet-området, og herunder hjemmel til at kræve regelmæssig opgørelse af om de fastsatte kvalitetsmålsætninger nås, 7) krav om at der som minimum fastsættes kvalitetskrav til forsyningspligtudbydere med mulighed for at udstrække denne regulering til alle udbydere med en stærk markedsposition, 8) detaljerede bestemmelser om forbrugernes rettigheder i relation til udbud af nummeroplysningstjenester, herunder disses ret til optagelse heri, til kontrol af oplysninger og til at forlange retning eller sletning af ukorrekte oplysninger, og 9) forsyningspligtbestemmelser, der skal sikre alle forbrugere adgang til mindst en nummeroplysningstjeneste.

Udover de ovenfor nævnte bestemmelser med generelt forbrugerbeskyttende sigte indeholder Europa-Parlamentets og Rådets reviderede og udbyggede direktiv om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold, som nævnt ovenfor, også en bestemmelse vedrørende forpligtelsen til at give adgang til indgåelse af såkaldte tjenesteudbyderaftaler.

Direktivet (art. 13 og 16) stiller således, set i sammenhæng med art. 4, stk. 2, i direktiv nr. 97/33/EF af 30. juni 1997 (samtrafikdirektivet) med sigte herpå krav om, at udbydere med en stærk markedsposition skal opfylde enhver rimelig anmodning om adgang til nettet, herunder adgang til andre punkter end de termineringspunkter, der tilbydes flertallet af slutbrugerne. I direktivet om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten er dette krav rettet imod udbydere med en stærk markedsposition inden for udbud af faste offentlige telefoninet. Samtidig præciseres det i direktivets betragtninger, at direktivet, uanset dettes delvise karakter af harmoniseringslovgivning, ikke er til hinder for, at de af direktivets bestemmelser, som umiddelbart alene finder anvendelse på fastnet-markedet, i medlemstaternes implementeringslovgivning udvides til også at omfatte mobilkommunikationsmarkedet. Den parallelle bestemmelse i samtrafikdirektivets art. 4, stk. 2, skelner ikke imellem fastnet- og mobilmarkedet, eller mellem markedet for telefoni, henholdsvis markedet for andre former for teletjenester (datakommunikation m.v.). Der anvendes i samtrafikdirektivet to alternative markedsbegreber i forbindelse med afgrænsningen af, om et selskab har en stærk markedsposition. Det markedsbegreb, der anvendes i forbindelse med direktivets art. 4, stk. 2, er ikke det samlede »nationale marked for samtrafik«, som anvendes i direktivets art. 7, stk. 2, men er de enkelte delmarkeder (fastnet-, henholdsvis mobilmarkedet). På baggrund af det her anførte om de to relevante direktivbestemmelsers udformning er der med dette lovforslag stillet forslag om en dansk implementering i samtrafiklovgivningen, der omfatter såvel fastnet- som mobilmarkedet, og stiller krav til udbydere med en stærk markedsposition på enten det ene eller det andet af disse markeder, eller evt. tillige på det samlede marked, om at disse skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse af aftaler om særlig netadgang (tjenesteudbyderaftaler). Dette foreslås gennemført ved generelt at inkorporere tjenesteudbyderaftaler i samtrafiklovgivningens samlebegreb »samtrafik«.

Med den herved foreslåede implementeringsmåde sikres gennemførelsen af såvel art. 13 som art. 16 i direktivet om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold, som bl.a. kræver, 1) at det sikres, at den ovenfor nævnte adgang kun kan begrænses i konkrete tilfælde, hvor der er teknisk og kommercielt gennemførlige alternativer, og hvor den løsning der anmodes om er uforholdsmæssigt ressourcekrævende (eller med henvisning til væsentlige krav), 2) at der fastsættes procedurer , der sikrer at nationale tilsynsmyndigheder kan gribe ind, træffe afgørelse og fastsætte vilkår i situationer, hvor en udbyder med en stærk markedsposition som udgangspunkt afslår en anmodning om at give særlig netadgang, eller pålægger denne restriktioner, 3) at der fastsættes procedurer, der sikrer at nationale tilsynsmyndigheder kan gribe ind, træffe afgørelse og fastsætte vilkår i sager, hvor en udbyder med en stærk markedsposition overfor en tjenesteudbyder, der har fået adgang på særlige vilkår, afbryder, ændrer eller indskrænker en aftalt leverance, 4) at det generelle EU-begreb om ikke-diskrimination gælder fuldt ud også på dette område, og 5) at der kan fastsættes procedurer for de nationale tilsynsmyndigheders mulighed for at gribe ind i sager som nævnt ovenfor, m.h.p. at sikre at aftaler indgås og gennemføres hurtigt og effektivt. Ovennævnte sikres med nærværende lovforslag ved at lade tjenesteudbyderaftaler være omfattet af samtrafiklovgivningens generelle mæglings-, klage- og afgørelsesbestemmelser, lovens ikke-diskriminationsbestemmelse (som samtidig præciseres), samt samtrafiklovens bestemmelser om i hvilke tilfælde der kan ske afvisning af indgåelse, afbrydelse, indskrænkning m.v. af samtrafikaftaler.

Direktivet om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold fastslår samtidig, at de nærmere tekniske og forretningsmæssige betingelser (vilkår og priser) for særlige nettilslutninger som udgangspunkt aftales mellem parterne selv, at aftalen herom kan omfatte kompensation til udbyderen med en stærk markedsposition for dennes omkostninger ved tilvejebringelsen af den særlige netadgang og skal respektere principperne om omkostningsægthed (omkostningsbaserede priser) i det generelle ONP-direktiv fuldt ud. Endelig fremgår det af direktivets art. 16, at der - uanset ovennævnte udgangspunkt om kommercielt aftalte vilkår - skal fastsættes procedurer, der sikrer, at nationale tilsynsmyndigheder når som helst kan gribe ind på eget initiativ for at sikre reel konkurrence, og at de skal gribe ind hvis en af parterne anmoder herom. Indgreb skal kunne omfatte fastsættelse af vilkår for aftaleforholdet mellem de to parter, der sikrer, at dennes vilkår er ikke-diskriminerende, retfærdige, rimelige og til størst mulig fordel for brugerne. Den pågældende beskrivelse af den nationale tilsynsmyndigheds kompetence refererer ikke eksplicit til kravet om omkostningsbaserede priser, men udgør en generel hjemmel til at fastsætte vilkår (ingen afgrænsning af på hvilke områder) m.h.p. at sikre reel konkurrence, ikke-diskrimination, rimelige vilkår m.v. Dele af dette formål, nemlig sikringen af reel konkurrence og ikke-diskriminerende vilkår, vil imidlertid i en række tilfælde ikke kunne opfyldes uden fastsættelse af vilkår vedr. priserne for den eller de omhandlede ydelser. Det forudsættes derfor med dette lovforslag, og den heri foreslåede implementering, at der tillige er hjemmel hertil, såfremt det er relevant for at sikre reel konkurrence eller ikke-diskrimination. Lovforslaget indeholder med henvisning hertil forslag om, at Telestyrelsen, hvor hensynet til at sikre reel konkurrence berettiger dette, kan træffe konkret afgørelse om, at samtrafiklovens bestemmelser om fastlæggelse af omkostningsbaserede samtrafikpriser, tillige finder anvendelse på tjenesteudbyderaftaler.

Med lovforslaget implementeres endelig to endnu ikke implementerede bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/51/EØF om ændring af Rådets direktiv 90/387/EØF og 92/44/EØF med henblik på tilpasning til konkurrenceforhold på telekommunikationsområdet. De pågældende bestemmelser præciserer dels ikke-diskriminationsbegrebets indhold, dels de forpligtelser udbydere med en stærk markedsposition har m.h.t. at oplyse om nye samtrafikprodukter på markedet for faste kredsløb.

D. Lovens administrative, økonomiske, erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser.

1. Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Telestyrelsens tilsyn med overholdelsen af krav fastsat i medfør af lovens § 13, jf. § 14, stk. 2, omfatter i dag dels generelle egen drift-sager over for udbyderne og dels behandling af konkrete klager over udbyderne.

Liberaliseringen af teleområdet har medført et stigende antal udbydere af telenet og teletjenester, hvilket har bevirket en øget sagsmængde, navnlig for så vidt angår egen drift-sager.

Lovforslaget indebærer en væsentlig udbygning af de krav, der med hjemmel i forslagets § 1, nr. 2 (lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, § 13), kan fastsættes til udbydere af telenet og teletjenester. Denne udbygning vil medføre et øget behov for ressourcer i Telestyrelsen til behandlingen af egen drift-sager tillige med behandling af det forventede øgede antal konkrete henvendelser vedrørende udbydernes overholdelse af de fastsatte krav.

De foreslåede ændringer vedrørende klagestrukturen medfører en væsentlig ændring i Telestyrelsens administrative praksis for behandling af klager. Forslaget bevirker, at den væsentlige del af den bevismæssige behandling af klagerne, der hidtil alene er forestået af Telebrugernævnet, fremover vil skulle forestås af Telestyrelsen under sagens 1. instansbehandling. Der vil på den baggrund være behov for øgede ressourcer i Telestyrelsen.

Det samlede behov for øgede administrative ressourcer i Telestyrelsen vurderes at udgøre 4-5 årsværk.

2. Erhvervsmæssige konsekvenser.

Lovforslaget vil i et vist omfang medføre forøgede administrative og økonomiske byrder for en række televirksomheder, men samtidig vil den med lovforslaget følgende øgede gennemsigtighed i markedet øge dets effektivitet, og dermed dels forbedre ressourceallokeringen i sektoren, dels generelt have en positiv effekt for så vidt angår den samlede konkurrence på telemarkedet, til fordel for erhvervslivet i bred forstand.

3. Miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

E. Høring

Udkast til dette lovforslag har været sendt til høring hos relevante ministerier, organisationer og enkeltvirksomheder m.v.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med den foreslåede ændring afgrænses den telespecifikke regulering overfor konkurrenceloven. Der tilvejebringes således en lovordning, som sikrer, at Konkurrencerådets udtalelse om forsyningspligtprisers overensstemmelse med konkurrenceloven gøres bindende for Telestyrelsen.

Efter de gældende regler indhenter Telestyrelsen en udtalelse hos Konkurrencerådet vedrørende forsyningspligtudbyderens forslag til maksimalpriser for at vurdere, om de foreslåede maksimalpriser er konkurrenceforvridende. Konkurrencerådets udtalelse er imidlertid ikke bindende for Telestyrelsen.

Med bestemmelserne i stk. 6 og 7, fastlås det, at Telestyrelsen er forpligtet til at indhente en bindende udtalelse fra Konkurrencerådet forud for godkendelse af forsyningspligtudbyderens oplæg til maksimalpriser. Herved sikres det, at de godkendte priser ikke er konkurrenceforvridende i forhold til det samlede telemarked eller dele deraf, og således udgør en overtrædelse af konkurrenceloven. Behovet herfor understreges af, at forsyningspligtudbyderen, jf. reglerne for udpegning heraf i lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren § 6 - 9, som altovervejende hovedregel vil have en dominerende stilling bl.a. på telefoni-markedet.

Konkurrencerådets efterprøvelse vil navnlig skulle fokusere på, hvorvidt det pågældende oplæg indeholder forslag om priser, der er konkurrenceforvridende, dvs. udgør en overtrædelse af konkurrenceloven, f.eks. fordi disse foreslås fastsat på en måde, så de mest konkurrenceudsatte delelementer i takststrukturen prissættes lavere end de underliggende omkostninger berettiger.

Konkurrencerådet vil desuden skulle være opmærksom på, om differentierede takster for opkald til andre mobil- eller fastnet fastsættes på en måde, som er konkurrenceforvridende, herunder om takststrukturen indebærer en samlet konkurrenceforvridning mellem fastnet- og mobilmarkedet.

I vurderingen heraf vil bl.a. indgå sammenhængen med de til enhver tid eksisterende samtrafikpriser, idet samtrafikydelser indgår som en »intern råvare« i Tele Danmarks produktion af forsyningspligtydelser. Forsyningspligtpriser under eller på niveau med samtrafikpriserne vil derfor i sagens natur være problematiske.

Konkurrencerådets udtalelse er bindende for Telestyrelsen. Telestyrelsen skal således, når den modtager en evt. kritisk udtalelse fra Konkurrrencerådet, der påpeger, at en godkendelse af det foreliggende forslag til forsyningspligtpriser vil udløse en konkurrenceforvridning på markedet eller dele heraf, anmode Tele Danmark om et revideret oplæg, der tager højde for Konkurrencerådets indvendinger.

Fremkommer Tele Danmark ikke med et tilfredsstillende revideret oplæg, fastlægger Telestyrelsen i sidste ende maksimalpriserne direkte på grundlag af Konkurrencerådets udtalelse.

Til nr. 2

Med den foreslåede ændrede affattelse af stk. 2 er der på en række punkter sket en præcisering og/eller en udvidelse af den eksisterende hjemmel til at fastsætte nærmere regler for udbud af telenet og teletjenester. Herudover er der i stk. 1 og stk. 3 foretaget en sproglig justering af de gældende bestemmelser.

Der er ikke hjemmel til på baggrund af udformningen i lovforslaget af § 13, stk. 2, at stille krav om, at Telestyrelsen foretager en forudgående godkendelse af udbydernes kontraktsvilkår.

Til stk. 2, nr. 1

Med denne bestemmelse fastslås det, i overensstemmelse med det underliggende EU-direktivs krav, at der for hvert kundeforhold skal foreligge en skriftlig kontrakt mellem udbyder og slutbruger. Af direktivteksten følger det, at udbyderne skal give brugerne en kontrakt. Kontrakten skal angive hvilken tjeneste, der stilles til rådighed, eller henvise til offentligt tilgængelige vilkår og betingelser for tjenesten. Hvorvidt dette indebærer en kontrakt underskrevet af begge parter, eller om en skriftlig bekræftelse fra den ene part (udbyderen) på en mundtlig aftale er tilstrækkelig, må afhænge af konkret praksis fastlagt af Telestyrelsen, evt. under inddragelse af Kommissionen. Der er på dette punkt tale om en nyskabelse i forhold til de gældende danske lov- og bekendtgørelseskrav. Udbydere af telenet og teletjenester er således i den gældende bekendtgørelsesregulering alene pålagt efter anmodning fra forbrugeren at oplyse nærmere om vilkår, priser m.v.

Begrebet kundeforhold vil blive præciseret ved bekendtgørelse, idet der vil være forhold, som falder udenfor, og hvor der derfor ikke er krav om en skriftlig kontrakt. Som eksempel herpå kan nævnes abonnementer i form af forudbetalte SIM-kort, dvs. at kunden via et sådant kort, der indsættes i en mobiltelefon, køber taletid for et bestemt beløb uden at der herved sker nogen form for kunderegistrering af køberen.

Til stk. 2, nr. 2 og nr. 4

Det fastslås heri, i overensstemmelse med det underliggende EU-direktivs krav, at den i stk. 2 nævnte kontrakt udover oplysning om pris, kvalitet og leveringstider også skal indeholde nærmere oplysninger om kvalitets- og serviceniveau, herunder evt. tilbud om vedligeholdelsesservice. Herudover er bestemmelsen i forhold til den tidligere oplysningsbestemmelse udbygget med krav om, at der tillige i kontrakten skal indgå bestemmelser om erstatnings- og/eller tilbagebetalingsordninger, hvis der er mangler ved den aftalte tjeneste, samt nærmere angivelse af vilkår for opsigelse og afbrydelse i tilfælde af misligholdelse fra slutbrugerens side.

Ved erstatningsordninger forstås de efter dansk ret almindeligt gældende regler om erstatning, hvorefter erstatning bl.a. er afhængig af, at skadelidte kan påvise et økonomisk tab som følge af manglen.

Udover de opstillede minimumskrav til kontrakten stilles der, ligeledes i overensstemmelse med det underliggende direktivgrundlag, krav til udbyderen om løbende at offentliggøre ajourførte, fyldestgørende og let tilgængelige oplysninger på de ovenfor nævnte områder. Hvad kravet om offentliggørelse indebærer, må afgøres af Telestyrelsen, evt. via konkret praksis under inddragelse af Kommissionen. Det skal hertil bemærkes, at der allerede i dag stilles krav til udbyderne om uopfordret og i forbindelse med indgåelsen af en kundeaftale at oplyse om og udlevere vilkårene for den indgåede aftale. Udover ved indgåelse af kundeaftale stilles der dog kun krav om oplysning af vilkår på forespørgsel. Også dette krav udgør derfor en udbygning i forhold til den gældende bekendtgørelses krav om udlevering af oplysninger om vilkår m.v. efter anmodning fra den enkelte slutbruger. Reglerne i udbudsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 712 af 25. juli 1996, gælder generelt og således også på forsyningspligtområdet, men parallelt hermed gælder skærpede krav på forsyningspligtområdet, jf. forsyningspligtbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 908 af 5. december 1997. Forsyningspligtbekendtgørelsen vil således blive ændret i overensstemmelse med de i lovforslaget foreslåede ændringer.

Endelig skal oplysninger om specifikationerne for de tekniske grænseflader for den pågældende tjeneste som noget nyt være offentligt tilgængelige. Oplysningerne skal enten indgå i kontrakten eller et andet let tilgængeligt sted. Der skal i oplysningerne angives tekniske grænsefladespecifikationer for almindelige nettermineringspunkter, samt, hvor det er relevant, en henvisning til nationale og/eller internationale standarder eller anbefalinger.

Til stk. 2, nr. 3

Den foreslåede bestemmelse indeholder, i overensstemmelse med det underliggende EU-direktiv, hjemmel til fastsættelse af minimumskrav til kontraktvilkår vedrørende opsigelse og afbrydelse i tilfælde af misligholdelse fra slutbrugerens side. Bekendtgørelsesbestemmelserne herom vil dels indeholde minimumskrav til opsigelsesvarsler, dels bestemmelser om, at det, når bortset fra tilfælde af svig, ved gentagne tilfælde af for sen betaling eller manglende betaling, som udgangspunkt kun er den berørte (ikke-betalte) tjeneste og/eller abonnement eller dele heraf, der kan afbrydes, og ikke eventuelle andre tjenester, som den pågældende slutbruger ligeledes har abonnement på. Ved tjeneste forstås således den enkelte telefonlinie eller det enkelte telefonnummer el.lign. Bestemmelsen indebærer således bl.a., at udbyderen i tilfælde af misligholdelse vedrørende een telefonlinie ikke samtidig kan lukke øvrige telefonlinier, den pågældende kunde måtte have. Det er ikke hensigten med hjemlen i stk. 2, nr. 3, reguleringsmæssigt at gå videre, end det underliggende EU-direktiv kræver, idet det derudover må være en konkurrenceparameter blandt udbyderne, hvilke kontraktvilkår slutbrugerne tilbydes hos de enkelte selskaber.

Til stk. 2, nr. 5

Der stilles allerede i dag, med hjemmel i den gældende § 13, stk. 2, krav om tilrådighedsstillelse af særlige faciliteter som f.eks. specificeret regning, saldokontrol-ordninger m.v. Denne regulering vil blive videreført. Det er hensigten, i overensstemmelse med det underliggende direktivgrundlag, at udbygge denne del af bekendtgørelsesreguleringen med krav om, at et mindsteniveau for specificerede regninger stilles gratis til rådighed, ligesom der vil blive fastsat bestemmelser om at slutbrugere i forbindelse med nummerskift (herunder skift af selskab), skal tilbydes gratis faciliteter m.h.p. henvisning til nyt nummer, eller viderestilling af samtaler mod et rimeligt gebyr. Denne tjeneste skal tilbydes som minimum, indtil nummerportabilitet er indført.

Mindsteniveauet for specificerede regninger skal som minimum indebære en opdeling af opkald i de takstzoner, den pågældende udbyder opererer med, samt en opdeling for mobilopkald, udlandsopkald og øvrige specificerede ydelser.

Endvidere vil der med hjemmel i denne bestemmelse, og i overensstemmelse med direktivets krav, blive fastsat bestemmelse om tilrådighedsstillelse af tonesignalering, samt bestemmelse om adgang til en løbende udsvingskontrol på teleregningen, jf. bemærkningerne herom i sidste afsnit i de almindelige bemærkninger under pkt. B.

Til stk. 2, nr. 6

Med den foreslåede bestemmelse udvides hjemmelen til at fastsætte nærmere regler om kvalitetsniveauet af de udbudte telenet og teletjenester, og om offentliggørelsen heraf, til at omfatte alle udbydere af telenet eller teletjenester. Der har indtil nu alene været hjemmel til at stille sådanne krav til forsyningspligtudbyderen. Det er ikke umiddelbart hensigten at udnytte den således etablerede hjemmel til at gennemføre yderligere regulering på dette område, idet det som udgangspunkt bør være en konkurrenceparameter blandt udbyderne, hvilket kvalitetsniveau slutbrugerne tilbydes hos de enkelte selskaber. Hvis markedsudviklingen giver anledning hertil, vil der dog kunne fastsættes nærmere bestemmelser også på dette område. Derudover vil der med henvisning til EU-direktivets bilag III gennem en ændring af forsyningspligtbekendtgørelsen ske en præcisering af kravene til forsyningspligtudbyderen, dels m.h.t. de kvalitetsindikatorer, der skal benyttes, dels m.h.t. offentliggørelse af de foretagne kvalitetsmålinger. Det vil blive sikret, at oplysningerne gøres tilgængelige på passende måde, og at offentliggørelsesmåden via bekendtgørelsen meddeles i Lovtidende.

Til stk. 2, nr. 9

Bestemmelsen svarer til den nugældende § 13, stk. 2, i lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren.

Til nr. 3

I overensstemmelse med det underliggende direktivgrundlag præciseres det hermed, at Telestyrelsen med henblik på at sikre overholdelse af de i medfør af § 13, stk. 2, fastsatte regler samt bestemmelserne i denne lov i øvrigt og regler udstedt i medfør heraf, kan kræve ændringer i de enkelte udbyderes kontrakter og abonnementsvilkår.

Til nr. 4

Sigtet med den foreslåede bestemmelse er, som nævnt i de almindelige bemærkninger, at fastslå, at Telestyrelsen fremover alene skal kunne henvise sager til 1. instans-afgørelse i Telebrugernævnet, hvor særlige forhold af bevismæssig karakter nødvendiggør en mundtlig partsforklaring, før der kan træffes afgørelse i sagen.

Telestyrelsen skal således i alle sager, hvor dette er muligt, foretage en tilbundsgående prøvelse af den samlede sag. Denne prøvelse skal bl.a. inddrage den fremlagte tekniske dokumentation fra udbyders side vedr. evt. fejl m.v. og evt. supplerende teknisk dokumentation indhentet via undersøgelser på stedet foretaget af Telestyrelsen eller anden telefaglig ekspertise, teknisk-faglige vurderinger af den således foreliggende dokummentation, samt alle øvrige oplysninger og dokumentation, der kan indhentes skriftligt via partshøring, herunder f.eks. skriftlige oplysninger om klagerens samtalemønster, sammenfald mellem regningens fremkomst og ophør af de påklagede opkald, andre relevante oplysninger vedr. forbrugsmønster, husstandens sammensætning m.v. Telestyrelsen skal ved sagens prøvelse foretage en vurdering af den foreliggende tekniske dokumentation. Endvidere skal Telestyrelsen foretage en samlet vurdering af foreliggende dokumentation og oplysninger i sagen, herunder en bevismæssig prøvelse heraf i det omfang det er muligt.

Telestyrelsen skal desuden ved sin afvejning af, hvorvidt en sag skal videresendes til Telebrugernævnet til 1. instans-afgørelse, inddrage den af nævnet fastlagte praksis for, hvilke sagstyper nævnet træffer afgørelse i uden forudgående mundtlig partsforklaring. Resultatet heraf bør være, at Telestyrelsen træffer afgørelse i størsteparten af de opståede sager vedr. overholdelse af den sektorspecifikke forbrugerbeskyttelsesregulering.

Til nr. 5, 7 og 8

Sigtet med de her foreslåede bestemmelser er at præcisere, at også Telestyrelsen kan iværksætte supplerende tekniske undersøgelser , jf. de almindelige bemærkninger, f.eks. i sager, hvor der er uenighed, om hvilke samtaler forbrugeren konkret har ført, hvorvidt andre er brudt ind på forbrugerens linie, om udbyderens takserings- og debiteringssystemer har opgjort forbruget korrekt m.v. Det har hidtil alene været Telebrugernævnet, der har kunnet iværksætte sådanne supplerende tekniske undersøgelser i situationer, hvor dette har krævet adgang med retskendelse.

Til nr. 6

Bestemmelsen fastslår, at klageadgang til Teleklagenævnet er afskåret fsva. de af Telestyrelsens afgørelser, som beror på Konkurrencerådets bindende udtalelser, idet klager i stedet skal behandles af Konkurrenceankenævnet. Dette skal ses i sammenhæng med den kompetencefordeling mellem Telestyrelsen og Konkurrencerådet m.h.p. godkendelse af forsyningspligtpriser, der tilvejebringes i Lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren § 10, stk. 6 og 7.

Til § 2

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse præciserer slutbrugerens ret til dels at blive optaget i alle almene nummeroplysningsdatabaser og -registre, dels at få indsigt i de oplysninger, udbyderen har registreret om den pågældende, og fastslår dennes krav på om nødvendigt at få disse oplysninger ændret, eller på at blive slettet i den pågældende database. Ved almene nummeroplysningsdatabaser - og registre forstås oversigter om samtlige abonnenter, der ønsker deres nummeroplysningsdata offentliggjort, i modsætning til specialiserede registre f.eks. over bestemte typer erhvervsdrivende eller lignende. I praksis vil brugeren skulle rette henvendelse til udbyderen og bede om en udskrift af de oplysninger, udbyderen har registreret om den pågældende.

Med hensyn til de nærmere rammer for adgangen til at kontrollere egne nummeroplysningsdata, herunder særligt hyppigheden heraf, henvises der til den almindelige register- og databeskyttelseslovgivnings regler.

Til nr. 2

Det er hensigten, at Telestyrelsen skal kunne føre tilsyn med, at udbyderne af teletjenesterne overholder slutbrugernes ret til at blive optaget i databaser og kontrollere oplysninger om egne data, som omhandlet i lovforslagets § 2, nr. 1. Ved udbydere af teletjenester forstås også udbydere af nummeroplysningstjenester.

Til § 3

Det vil i de pågældende regler om nummeroplysnings- og alarmtjenester blive præciseret, at disse gælder både for mobil- og fastnetområdet.

Til § 4

Det generelle sigte med de i § 4 foreslåede samlede ændringer i samtrafikloven er at sikre, at også tjenesteudbyderaftaler omfattes af denne lov, på lige fod med andre former for samtrafikaftaler.

Dette udgangspunkt fraviger lovforslaget på to punkter

1) Tjenesteudbyderaftaler vil i modsætning til andre samtrafikaftaler ikke blive omfattet af samtrafiklovens § 4 om indsendelse og offentliggørelse af aftaler. Dette har nogle afledte konsekvenser for så vidt angår kontrollen med at lovens bestemmelser overholdes, når der indgås tjenesteudbyderaftaler, idet dokumentation herfor med de foreslåede lovbestemmelser alene kræves forelagt Telestyrelsen. Både Telestyrelsen og den eller de involverede parter kan imidlertid anmode om, at dokumentation fremlægges.

2) Samtrafiklovens bestemmelser om beregning af samtrafikpriser finder alene anvendelse på tjenesteudbyderaftaler, såfremt Telestyrelsen, ud fra en vurdering af at dette er berettiget for at sikre reel konkurrence, træffer afgørelse om, at disse finder anvendelse på den konkrete tjenesteudbyderaftale. Også på dette punkt kan den eller de involverede parter anmode om, at der træffes afgørelse.

Når der på de to ovenfor nævnte punkter på nuværende tidspunkt er valgt en anden reguleringsmodel end den, der er gældende for de øvrige samtrafikaftaler, skyldes dette, at der for indeværende er usikkerhed om, hvorvidt det samlede sæt af EU-direktiver på teleområdet, som på nogle punkter har karakter af harmoniseringsregulering, giver mulighed for, at der i de enkelte medlemsstater gennemføres lovgivning om offentliggørelse og/eller generel prisregulering også af tjenesteudbyderaftaler. Det er hensigten via drøftelse med EU-Kommissionen at søge denne usikkerhed afklaret, m.h.p. eventuel yderligere regulering efterfølgende.

M.h.t. samtrafiklovens tilsyns-, mæglings-, og afgørelsesbestemmelser, og de parallelle bestemmelser om Konkurrencerådets og Teleklagenævnets kompetence, finder disse i fuldt omfang anvendelse også på tjenesteudbyderaftaler.

Til nr. 1-5

Det præciseres med de foreslåede bestemmelser, at samtrafikloven også finder anvendelse på tjenesteudbyderaftaler. Det præciseres, at begrebet tjenesteudbyderaftaler dækker alle former for aftaler om adgang til telenet på særlige vilkår.

Som eksempel på de således omfattede typer aftaler kan nævnes aftaler om en gros indkøb af et bestemt antal samtaleminutter hos en udbyder med en stærk markedsposition m.h.p. videresalg heraf. Der er ikke med de foreslåede lovændringer foretaget nogen nærmere afgrænsning af begrebet tjenesteudbyderaftaler, idet det overordnede sigte, i overensstemmelse med betragtningerne i samtrafikdirektivet, er at stimulere udviklingen af nye typer teletjenester, og herunder at fremme udviklingen af nye former for samtrafik og særlig netadgang. Sigtet er således en bred og dynamisk afgrænsning af begrebet tjenesteudbyderaftaler med udgangspunkt i den konkrete udvikling på konkurrencemarkedet.

Det er fortsat, jf. også lovbemærkningerne til lov nr. 391 af 10. juni 1997 om ændring af samtrafikloven, hensigten, at loven skal kunne påberåbes både af net- og/eller tjenesteudbydere der udbyder offentligt tilgængelige tjenester, og af udbydere der alene udbyder tjenester til lukkede brugergrupper. Dette gælder både m.h.t. indgåelse af aftaler om udveksling af trafik (koblet samtrafik) og m.h.t. tjenesteudbyderaftaler. Ligeledes er det ikke en forudsætning for at kunne påberåbe sig lovens bestemmelser, at man som udbyder i større eller mindre omfang har anlagt egen infrastruktur. Der er således alene tale om at afskære egentlige storkunder, der ikke udbyder nogen form for tjenester til andre, fra at kunne påberåbe sig adgangen til at indgå aftaler om koblet samtrafik og tjenesteudbyderaftaler. Det samme gælder lovens bestemmelser om afvisning af samtrafikanmodninger, afbrydelse af igangværende samtrafikaftaler m.v., og Telestyrelsens kompetence i forbindelse hermed.

Til nr. 6-7

Det hidtidige stk. 9 opdeles hermed i to stykker.

Samtidig foreslås der gennemført en udbygning af stk. 9, der præciserer indholdet af lovens krav om anvendelse af ikke-diskriminerende vilkår og priser. Præciseringen vedrører bl.a. en forpligtelse til, som udbyder med en stærk markedsposition, at kunne dokumentere at man stiller samtrafikydelser til rådighed for andre på samme vilkår og med samme kvalitet, som der stilles til rådighed for udbyderens egne tjenester, eller for tjenester under dennes datterselskaber eller partnere. Dette indebærer også en forpligtelse til at kunne redegøre for og dokumentere samtrafik- og tjenesteudbyder-grænseflader i forhold til eget tjenesteudbud på alle de af loven omfattede områder. Den foretagne præcisering af ikke-diskriminations begrebet er parallel til den tilsvarende præcisering i de to omhandlede ONP-direktiver (ONP-vilkår for telefoninet og for lejede kredsløb), og sker således blandt andet m.h.p. implementering af disse.

Med reformuleringen af bestemmelsen i stk. 9 præciseres det desuden, at forpligtelsen til at fremlægge dokumentation for at der foreligger ikke-diskriminerende vilkår, priser m.v. gælder både over for Telestyrelsen og over for den eller de parter, der anmoder om en samtrafikaftale. Denne hovedregel fraviges dog for så vidt angår tjenesteudbyderaftaler, hvor dokumentationen alene skal fremlægges overfor Telestyrelsen. M.h.t. baggrunden herfor henvises til de indledende bemærkninger til § 4.

M.h.t. det foreslåede stk. 10 præciseres det heri, hvilke forpligtelser udbydere med en stærk markedsposition har m.h.t. information om de udbudte samtrafikydelser, evt. ændringer heri, oplysningspligt vedr. nye samtrafikprodukter m.v. Den foretagne præcisering sker blandt andet m.h.p. implementering af bestemmelserne om oplysningspligt i det reviderede direktiv om ONP-vilkår for lejede kredsløb.

Til nr. 8-9

De foreslåede ændringer indebærer, at Telestyrelsen, når Telestyrelsen skønner, at det er berettiget for at sikre reel konkurrence, kan træffe afgørelse om, at samtrafiklovens modeller for beregning af samtrafikpriser også finder anvendelse ved beregning af priser for samtrafik, der har karakter af tjenesteudbyderaftaler.

Det præciseres desuden, at forpligtelsen til at fremlægge dokumentation for, at de foreliggende priser er beregnet i overensstemmelse med lovens beregningsmodel, gælder både over for Telestyrelsen og over for den eller de parter, der anmoder om en samtrafikaftale. Denne hovedregel fraviges dog for så vidt angår tjenesteudbyderaftaler, hvor dokumentationen alene skal fremlægges overfor Telestyrelsen. M.h.t. baggrunden herfor henvises til de indledende bemærkninger til § 4.

Til nr. 10

Med den foreslåede ændring af samtrafiklovens § 4 præciseres det, at bestemmelserne om indsendelse og offentliggørelse af samtrafikaftaler indtil videre ikke finder anvendelse på tjenesteudbyderaftaler.

Til nr. 11

Bestemmelsen omhandler håndteringen af grænseoverskridende sager om særlig netadgang.

Til § 5

For så vidt angår den overgangsmodel, der skal anvendes frem til 1.1.1999 præciseres det endvidere, at der som udgangspunkt skal anvendes samme beregningsmodel som ved beregningen af priser for leje af faste kredsløb. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at der vil være tale om identiske priser for de to typer ydelser, idet der for eksempel kan indgå supplerende ydelser i en tjenesteudbyderaftale, som ikke indgår i en aftale om leje af et fast kredsløb. Som et eksempel herpå kan nævnes, at en tjenesteudbyderaftale kan indebære, at den udbyder, der ejer nettet, og som har en stærk markedsposition, tillige stiller nummerressourcer til rådighed for tjenesteudbyderen. Det er på den anden side også muligt at indgå en tjenesteudbyderaftale, hvori nummerressourcer ikke indgår.

Med lovforslaget indsættes et nyt stk. 11 i § 2, som indebærer, at Telestyrelsen, når Telestyrelsen skønner, at det er berettiget for at sikre reel konkurrence, kan træffe afgørelse om, at samtrafiklovens modeller for beregning af samtrafikpriser også finder anvendelse ved beregning af priser for samtrafik, der har karakter af tjenesteudbyderaftaler.

Til § 6

I relation til behandlingen af klagesager betyder dette, at de ændrede regler kun gælder for nye sager. Dette medfører, at Telebrugernævnet færdigbehandler de sager, Telestyrelsen har henvist til nævnet før lovens ikrafttrædelsesdato. Telestyrelsen vil efter ikrafttrædelsen behandle nye og hos Telestyrelsen verserende sager i medfør af de nye regler.

Skriftlig fremsættelse (23. april 1998)

Forskningsministeren (Jan Trøjborg)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, lov om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v., lov om visse forhold på telekommunikationsområdet og lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren m.v. (Styrket forbrugerbeskyttelse, adgang til indgåelse af tjenesteudbyderaftaler m.v.).

(Lovforslag nr. L 78).

Lovforslagets sigte er en implementering af Europa-Parlamentets og Rådets reviderede direktiv om OpenNetworkProvision-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold, samt af nogle få bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets ændrede direktiv om tilpasning til konkurrenceforhold på telekommunikationsområdet. Implementeringen af de ovenfor nævnte direktivbestemmelser indebærer på to punkter ændringer og/eller opstramninger i forhold til gældende lovgivning

1. For det første gennemføres der en styrket forbrugerbeskyttelse gennem en række præciseringer og opstramninger af kravene til de selskaber, der udbyder teletjenester som f.eks. telefoni, internet-adgang, andre former for datakommunikation m.v. Som noget nyt stilles der således krav om, at forbrugerne i alle kundeforhold skal gives en skriftlig kontrakt, og der stilles en række minimumskrav til indholdet af kontrakten.

Desuden stilles der krav om, at der i kontrakten indgår erstatnings- og/eller tilbagebetalingsordninger, der gælder i tilfælde af mangler ved den aftalte tjeneste og leveringen heraf (sammenholdt med kontrakten).

Desuden vil der blive fastsat nye minimumskrav til selskabernes offentliggørelse af fyldestgørende og ajourførte oplysninger om kontraktsvilkårene, og krav om at forbrugerne uden særskilt betaling får en specificeret regning, hvoraf f.eks. udlandssamtaler, opkald til mobilnumre m.v. er særskilt opgjort.

Endelig giver lovforslaget hjemmel til at der fastsættes minimumskrav til kvaliteten af de udbudte tjenester overfor alle udbyderne og til at der stilles krav om måling heraf.

2. For det andet etableres der hjemmel til, at tjenesteudbydere kan påberåbe sig en række af den gældende samtrafiklovgivnings bestemmelser i forbindelse med indgåelse af tjenesteudbyderaftaler.

Som et eksempel på en tjenesteudbyderaftale kan nævnes en aftale om en gros indkøb (leje) af et vist antal trafikminutter, evt. med tilhørende telefonnumre, på en eksisterende udbyders net m.h.p. videresalg heraf til den pågældende tjenesteudbyders egne kunder.

Grundlæggende omfatter samtrafikreguleringen idag to aftale-typer: 1) udveksling af teletrafik mellem to eller flere teleselskaber m.h.p. at sikre, at kunder hos forskellige selskaber kan tale med hinanden, også kaldet koblet samtrafik, 2) leje af forskellige former for infrastrukturkapacitet, herunder leje af faste kredsløb, rå fiberkapacitet m.v. Hertil føjes med lovforslaget en 3. kategori, nemlig alle former for tjenesteudbyderaftaler (aftaler om særlig netadgang).

Endelig indeholder lovforslaget forslag til en ændret arbejdsdeling mellem Telestyrelsen og Telebrugernævnet m.h.t. behandling af bl.a. regningsklager fra forbrugerne.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til velvillig behandling i det høje Ting.

(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/10/EF af 26. februar 1998 om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold, jf. EFT nr. 101 af 1. april 1998, samt dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/51/EF af 6. oktober 1997 om ændring af Rådets direktiv 90/387/EØF og 92/44/EØF med henblik på tilpasning til konkurrenceforhold på telekommunikationsområdet, jf. EFT nr. 295 af 29. oktober 1997.

Nr LSF 78

Forslag til Lov om ændring af lov om forsyningspligt og visse forbrugerforhold inden for telesektoren, lov om tildeling og anvendelse af nummerressourcer m.v., lov om visse forhold på telekommunikationsområdet og lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren m.v.(* 1)(Styrket forbrugerbeskyttelse, adgang til indgåelse af tjenesteudbyderaftaler m.v.)

Fremsat af forskningsministeren (Jan Trøjborg)

den 23. april 1998