Legislator Case Law & Legislation
199722K00071 DK

1997 LSF 71 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MÆGLING I ARBEJDSSTRIDIGHEDER

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Lovforslag som fremsat 1997 71 Valid

§ 1

I lov om mægling i arbejdsstridigheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 6. marts 1997, foretages følgende ændring

1. I § 12, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»En sammenkædning forudsætter accept af den berørte overenskomstpart.«

Lovforslag som fremsat 1997 71 Valid

§ 2

Loven træder i kraft 1. januar 1999.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at fjerne muligheden for tvangsmæssig sammenkædning af mæglingsforslag ved overenskomstindgåelse.

Forslagsstillerne har igennem udvalgsbehandlingen ved den seneste ændring af loven i 199697 kunnet konstatere, at regeringens formål med sammenkædningsreglerne er at mindske risikoen for konflikter på arbejdsmarkedet. Ministeren bevarede med lovforslaget (L 15) forligsmandens ret til tvangssammenkædning. Dette er i strid med ILO-konvention nr. 98 om organisationernes ret til forhandling og konfliktret. Regeringen vil på ny kunne indklages for ILO, idet den handler i strid med de konventioner, regeringen selv har ratificeret.

Enhedslisten er ikke principielt modstander af sammenkædningsretten. Enhedslisten er enig med LO i, at der kan ske en sammenkædning af forhandling og afstemning af flere overenskomster for herved at medvirke til sammenhæng og solidaritet i forhandlingssituationen såvel som i forhandlingsresultatet.

Men Enhedslisten ønsker, at en sammenkædning forudsætter, at der er tale om frivillige aftaler mellem de berørte parter.

Det er indlysende, at de berørte parter ikke kan reduceres til hovedorganisationerne. Bl.a. bygger den kritik, ILO har rejst af regeringen omkring sammenkædning, og som var den egentlige årsag til den seneste ændring af loven, på en klage fra en organisation, der netop ikke var en hovedorganisation eller medlem af en sådan.

Med dette lovforslag ønsker Enhedslisten at begrænse retten til sammenkædning af mæglingsforslag, således at den enkelte overenskomstparts forhandlings og konfliktret respekteres i overensstemmelse med ILOkonvention nr. 98. Dette sikres ved at tilføje, at sammenkædning forudsætter accept af den berørte overenskomstpart i § 12, stk. 1.

Ikke mindst i lyset af det seneste overenskomstforløb forekommer det yderst urimeligt at sammenkæde områder, der ikke ønsker sammenkædning.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det understreges, at der med begrebet overenskomstpart forstås det enkelte forhandlingsområde og ikke blot hovedorganisationerne.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Skriftlig fremsættelse

Jette Gottlieb (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om mægling i arbejdsstridigheder.

(Lovforslag nr. L 71).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lovforslag som fremsat 1997 71 Valid

Nr LSF 71

Forslag til Lov om ændring af lov om mægling i arbejdsstridigheder

Fremsat af Jette Gottlieb (EL) Frank Aaen (EL)

den 21. april 1998

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →