1997 LSF 62 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FÆRDSELSLOVEN (* 1), LOV OM VÆGTAFGIFT AF MOTORKØRETØJER M.V. OG LOV OM AFGIFT EFTER BRÆNDSTOFFORBRUG FOR VISSE PERSONBILER(DEFINITIONER, PARKERINGSAFGIFT, LØNINDEHOLDELSE M.V.)

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992, som ændret bl.a. ved lov nr. 98 af 9. februar 1994, lov nr. 468 af 10. juni 1997 og senest ved lov nr. 292 af 18. maj 1998, foretages følgende ændringer

1. § 2, nr. 13, affattes således

»13. Motorkøretøj

motordrevet køretøj, der hovedsagelig er indrettet til selvstændigt at benyttes til personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af over 40 km i timen, og motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og som er konstrueret til en hastighed af over 30 km i timen, anses ligeledes for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.«

2. § 2, nr. 24, affattes således

»24. Traktor

motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km i timen.«

3. § 122 a, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Parkeringsafgift pålagt i medfør af stk. 1 fordeles efter trafikministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den kommune, der udfører kontrollen. Reglerne i § 121, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.«

4. Efter § 122 a indsættes før overskriften til § 123

»Lønindeholdelse, modregning m.v.

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992, som ændret bl.a. ved lov nr. 98 af 9. februar 1994, lov nr. 468 af 10. juni 1997 og senest ved lov nr. 73 af 4. februar 1998, foretages følgende ændringer

1. § 2, nr. 13, affattes således

»13. Motorkøretøj

motordrevet køretøj, der hovedsageligt er indrettet til selvstændigt at benyttes til personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af over 40 km i timen, og motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og som er konstrueret til en hastighed af over 30 km i timen, anses ligeledes for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.«.

2. § 2, nr. 24, affattes således

»24. Traktor

motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km i timen.«.

3. § 122 a, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Parkeringsafgift pålagt i medfør af stk. 1 fordeles efter trafikministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den kommune, der udfører kontrollen. Reglerne i § 121, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.«.

4. Efter § 122 a indsættes før overskriften til § 123

»Lønindeholdelse, modregning m.v.

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992, som ændret bl.a. ved lov nr. 98 af 9. februar 1994, lov nr. 468 af 10. juni 1997 og senest ved lov nr. 73 af 4. februar 1998, foretages følgende ændringer

1. § 2, nr. 13, affattes således

»13. Motorkøretøj

motordrevet køretøj, der hovedsageligt er indrettet til selvstændigt at benyttes til personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af over 40 km i timen, og motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og som er konstrueret til en hastighed af over 30 km i timen, anses ligeledes for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykler.«.

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992, som ændret bl.a. ved lov nr. 98 af 9. februar 1994, lov nr. 468 af 10. juni 1997 og senest ved lov nr. 292 af 18. maj 1998, foretages følgende ændringer

1. § 2, nr. 13, affattes således

»13. Motorkøretøj

motordrevet køretøj, der hovedsagelig er indrettet til selvstændigt at benyttes til personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af over 40 km i timen, og motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og som er konstrueret til en hastighed af over 30 km i timen, anses ligeledes for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.«

2. § 2, nr. 24, affattes således

»24. Traktor

motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km i timen.«

3. § 122 a, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Parkeringsafgift pålagt i medfør af stk. 1 fordeles efter trafikministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den kommune, der udfører kontrollen. Reglerne i § 121, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.«

4. Efter § 122 a indsættes før overskriften til § 123

»Lønindeholdelse, modregning m.v.

§ 2

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 3. april 1998, foretages følgende ændring

1. I § 6, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 121« til: »§ 122 b«.

§ 2

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 12. september 1996, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 81 af 9. februar 1998, foretages følgende ændring

1. I § 6, stk. 5, 3. pkt. , ændres »§ 121« til: »§ 122 b«.

§ 2. - - -

13. Motorkøretøj

motordrevet køretøj, der hovedsagelig er indrettet til selvstændigt at benyttes til person- eller godsbefordring. Motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, men som er konstrueret til eller uden væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til en hastighed af over 30 km i timen, anses ligeledes for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.

2. § 2, nr. 24, affattes således

»24. Traktor

motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km i timen.«.

§ 2. - - -

24. Traktor

motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 30 km i timen og kun med væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed.

3. § 122 a, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Parkeringsafgift pålagt i medfør af stk. 1 fordeles efter trafikministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den kommune, der udfører kontrollen. Reglerne i § 121, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.«.

§ 2

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 817 af 12. september 1996, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 81 af 9. februar 1998, foretages følgende ændring

1. I § 6, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 121« til: »§ 122 b«.

§ 2

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 3. april 1998, foretages følgende ændring

1. I § 6, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 121« til: »§ 122 b«.

§ 3

I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, som ændret ved § 3 i lov nr. 979 af 17. december 1997 og § 22 i lov nr. 980 af 7. december 1997, foretages følgende ændring

1. I § 4, stk. 5 , 3. pkt., ændres »§ 121« til: »§ 122 b«.

§ 3

I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, som ændret ved § 3 i lov nr. 979 af 17. december 1997 og § 22 i lov nr. 980 af 7. december 1997, foretages følgende ændring

1. I § 4, stk. 5 , 3. pkt., ændres »§ 121« til: »§ 122 b«.

§ 3

I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, som ændret ved § 3 i lov nr. 979 af 17. december 1997 og § 22 i lov nr. 980 af 7. december 1997, foretages følgende ændring

1. I § 4, stk. 5, 3. pkt., ændres »§ 121« til: »§ 122 b«.

§ 3

I lov nr. 360 af 2. juni 1997 om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, som ændret ved § 3 i lov nr. 979 af 17. december 1997 og § 22 i lov nr. 980 af 7. december 1997, foretages følgende ændring

1. I § 4, stk. 5 , 3. pkt., ændres »§ 121« til: »§ 122 b«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 4.

Stk. 3. Færdselslovens §§ 122 b og 122 c som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, finder også anvendelse på fordringer, der er forfaldne før lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 1, nr. 5, har virkning fra den 1. januar 1998.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Stk. 2. Færdselslovens §§ 122 b og 122 c, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, finder også anvendelse på fordringer, der er forfaldne før lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 1, nr. 5, har virkning fra den 1. januar 1998.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Med lovforslaget ændres definitionen af en traktor som følge af et EF-direktiv, således at traktorer kan være konstrueret til en hastighed af højst 40 km/t mod de nuværende 30 km/t. Endvidere ændres definitionen af et motorkøretøj. Herudover foreslås der ændringer i færdselsloven om bemyndigelse til trafikministeren om fordeling af indtægter hidrørende fra kommunal parkeringskontrol og indførelse af regler om lønindeholdelsesadgang vedrørende ubetalte parkeringsafgifter. Det foreslås at ophæve bestemmelserne om brugerbetaling ved typegodkendelse og godkendelse af køretøjers indretning og udstyr. Endelig foreslås en præcisering af ministerens bemyndigelse til at lægge opgaver ud til styrelser m.v.

2. Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører ikke kommunaløkonomiske konsekvenser, der er omfattet af Det Udvidede Totalbalanceprincip.

Forslaget har ingen administrative konsekvenser af økonomisk art. Derimod skønnes den del af forslaget, der vedrører restanceinddrivelse, at kunne indbringe et merprovenu det første år efter lovens ikrafttræden på ca. 20 mio. kr. af de udestående restancer i form af inddrevne beløb. Derefter forventes det, at det årlige merprovenu vil blive mindre i de følgende år.

3. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været forelagt Erhvervsministeriets testpanel vedrørende bestemmelsen om lønindeholdelse for ubetalte parkeringsafgifter samt bortfald af betaling for typegodkendelse m.v. Testen viser, at lovforslaget vil påvirke ca. 42% af virksomhederne. For de virksomheder, som lovforslaget berører, får det indledende administrative konsekvenser på engangsbasis, da lovforslaget vil medføre en ændring af virksomhedernes rutiner og systemer omkring lønadministration. Endvidere får virksomhederne løbende administrative byrder i form af en forøgelse af deres lønadministration.

4. Forslagets miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

5. Forholdet til EU-retten

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/54/EF er den konstruktivt bestemte maksimale hastighed for traktorer hævet fra 30 km/t til 40 km/t. Direktivet skal være gennemført i national ret senest den 23. september 1998. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.

Dette ændrer ikke på, at traktorer i Danmark kun må køre 30 km/t.

6. Høring

Lovforslaget var en del af forslag til lov om ændring af færdselsloven, godskørselsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler (skærpet kontrol af tunge køretøjer m.v.) - L 138 fremsat den 11. december 1997, jf. Folketingstidende 1997-98 (1. samling) tillæg A, spalte 2738 f.f. Lovforslag L 138 har været forelagt de myndigheder og organisationer, der ville blive eller kunne tænkes at blive berørt af forslaget. På den baggrund har forslaget ikke været i en fornyet høring, idet der ikke er foretaget indholdsmæssige ændringer, men alene tekniske tilpasninger af de i forslaget indeholdte bestemmelser i forhold til det ovenfor nævnte lovforslag.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/54/EF er den konstruktivt bestemte maksimalhastighed for traktorer hævet fra 30 km/t til 40 km/t. Ved at forøge den konstruktive maksimale hastighed åbnes der op for, at køretøjerne i meget større antal vil kunne EF-typegodkendes. Direktivet indeholder ikke en pligt for medlemsstaterne til at forøge den tilladte hastighed for traktorer under kørsel. Direktivet skal være gennemført i national ret senest den 23. september 1998.

Færdselsloven indeholder samtidig en bestemmelse om, at traktorer skal være konstrueret, så de »kun med væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed«. Direktivet indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse, hvorfor den bør udgå. Det vil indebære, at traktorerne kan benytte de fra lastbiler kendte elektroniske hastighedsbegrænsere og dermed køre med et lavere omdrejningstal ved deres maksimalhastighed, hvorved der opnås en miljømæssig fordel (støj og forurening).

Forslaget indebærer ikke en ændring af den tilladte hastighed for traktorer under kørsel, som fortsat vil være 30 km/t.

Ændringen af definitionen af motorkøretøjer er en konsekvens af den foreslåede ændring af definitionen af traktor samt en ændret definition af knallert, jf. § 1, nr. 1 i lov nr. 98 af 9. februar 1994. Endelig er ordet godsbefordring ændret til godstransport, idet der dog ikke herved er tilsigtet en realitetsændring.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse tilfalder en parkeringsafgift, der i den pågældende kommune alene kontrolleres af kommunalbestyrelsen, kommunen, mens anden parkeringsafgift tilfalder staten.

Det fremgår af aftalen mellem regeringen og kommunerne om kommunernes økonomi for 1998, at trafikministeren kan beslutte, at den enkelte kommune kan overtage dele af P-kontrollen fra politiet. Det vil således være frivilligt for en kommune at deltage i ordningen. Hvis alle kommuner beslutter sig for at overtage P-kontrollen, vil det medføre et indtægtstab for staten svarende til det mistede provenu ved politiets P-kontrol. Henset til at ordningen er frivillig for kommunerne, og at der således ikke kan forventes en samlet tilmelding til ordningen, vil indtægterne ikke på hensigtsmæssig måde kunne udlignes mellem staten og kommunerne via bloktilskuddene. Det foreslås derfor, at trafikministeren kan beslutte, hvorledes indtægterne ved ordningen skal fordeles mellem staten og den enkelte kommune, der beslutter at udføre kontrollen. Dette vil ske efter forhandlinger med de kommunale parter. Fordelingen af indtægterne vil herefter blive fastsat i aftaler, der indgås mellem Trafikministeriet og den enkelte kommune.

Kommunal parkeringskontrol har hidtil kun været udført i Københavns og Frederiksberg kommuner, hvor der blev fundet en særlig løsning på fordelingen af indtægterne mellem staten og kommunerne ved ordningens start.

Til nr. 4

Det foreslås, at der indføres lønindeholdelsesadgang for ubetalt parkeringsafgift m.v., som opkræves af enten politiet eller kommunen.

Forslaget bemyndiger politi eller kommune til at inddrive disse restancer ved modregning i overskydende skat, i krav på tilbagebetaling af vægtafgift og i afgift efter bilens brændstofforbrug samt ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Det bemærkes, at de gebyrer og morarenter som kommunerne efter lov nr. 939 af 27. december 1991 om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner og kommuner, som ændret ved lov nr. 131 af 28. februar 1994, kan pålægge i forbindelse med opkrævningen af parkeringsafgifter, også efter denne lov vil kunne inddrives ved lønindeholdelse. Det bemærkes samtidig, at politiet ikke efter gældende regler kan tillægge omkostninger, herunder rykkergebyrer eller eventuelle morarenter ved opkrævning af parkeringsafgifter.

Desuden gives der skyldneren adgang til at få indbragt sin sag for fogedretten. Det bemærkes i den forbindelse, at fogedrettens afgørelser kan kæres til landsretten. Har sagen en økonomisk værdi af højst 10.000 kr., kræves dog tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Endvidere bemærkes, at såfremt skyldneren fremfører indsigelser vedrørende sagens faktiske eller retlige omstændigheder, der nødvendiggør en omfattende bevisførelse, vil fogedretten, jf. retsplejelovens § 501, stk. 1, kunne nægte at fremme fordringshaverens anmodning. Retsvirkningen heraf vil være, at den foretagne lønindeholdelse eller modregning må tilbageføres, og at rekvirenten (dvs. politiet eller kommunen) vil være henvist til at få eksistensen og størrelsen af sit krav fastslået gennem et anerkendelsessøgsmål ved de almindelige domstole.

Forslaget bemyndiger endvidere trafikministeren til at fastsætte de nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.

Den bemyndigelse, som i forslaget gives til trafikministeren, vil blive udmøntet i en bekendtgørelse. Det bemærkes i den forbindelse, at der i henhold til lov nr. 1203 af 27. december 1996, som ændret ved lov nr. 1088 af 29. december 1997, oprettes Det Fælles Lønindeholdelsesregister, som vil blive administreret af Hypotekbanken. Registret har til formål at koordinere den indeholdelse i løn m.v., der finder sted på grundlag af de afgørelser, som offentlige myndigheder træffer i forbindelse med restanceinddrivelse. Registret er under oprettelse og vil ifølge Hypotekbanken blive taget i anvendelse fra den 1. september 1998. De regler, som trafikministeren fastsætter om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og modregning, vil tage højde herfor.

Kildeskattelovens regler om fortrinsret for skatterestancer vil ikke blive berørt af forslaget, og lønindeholdelseskrav vedrørende bidragsydelser vil også fortsat blive fyldestgjort efter skattekrav, men forud for krav i henhold til dette lovforslag.

Forslagets hjemmel til at fastsætte bødestraf vil blive udnyttet med henblik på at kunne sanktionere i tilfælde, hvor der sker en overtrædelse af den indeholdelsespligtiges (arbejdsgiverens) indeholdelsespålæg, pligt til indbetaling, skyldnerens overtrædelse af oplysningspligt vedrørende skift i arbejdssted og andre oplysninger af betydning for inddrivelsen.

Det foreslås endvidere, at politiet eller kommunen, i lighed med hvad der er gældende på alle øvrige områder, hvor der sker lønindeholdelse m.v., får hjemmel til at indhente økonomiske oplysninger om debitorerne hos skattevæsenet og andre relevante offentlige myndigheder. En sådan adgang er et væsentligt led i inddrivelsesarbejdet, dels ved fastsættelse af afviklingsordninger o. lign., dels som forudsætning for udstedelse af pålæg om lønindeholdelse.

Til nr. 5

Med henblik på at lette administrationen for små og mellemstore virksomheder er det besluttet at afskaffe de betalinger, som Færdselsstyrelsen opkræver for typegodkendelse og godkendelse af køretøjers indretning og udstyr. Betalinger for tilladelse på bus- og godskørselsområdet bortfaldt pr. 15. juli 1996.

I henhold til Færdselsstyrelsens oplysninger opkræves årligt 2,4 mio. kr., fordelt med 93 % for nationale godkendelser og 7 % for internationale godkendelser. For så vidt angår de nationale godkendelser er 1,4 mio. kr. betaling for godkendelseserklæringer, dvs. erklæringer for køretøjer, der ikke er typegodkendt. Til denne kategori hører også køretøjer, hvorpå der er foretaget ændringer i forhold til typegodkendelsen. Betalingen for sådanne godkendelser varierer fra 150 til 500 kr. Det vurderes, at ca. 2/3 af betalingerne hidrører fra mindre virksomheder og fra privatpersoner.

Betalingen vurderes ikke at have haft nogen adfærdsregulerende virkning og har dermed ikke medvirket til at reducere antallet af ansøgninger. Afskaffelsen af betalingen forventes således ikke at ændre antallet af godkendelser.

De indtægter, som Færdselsstyrelsen mister ved afskaffelsen af betaling for typegodkendelse og for godkendelse af køretøjers indretning og udstyr, kompenseres på finansloven for 1998 fra Erhvervsministeriets pulje til lettelse af administrative byrder (gebyrreduktion m.v.).

Til nr. 6

Ifølge den gældende bestemmelse i færdselslovens § 134 a kan trafikministeren bemyndige en under Trafikministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt trafikministeren.

En række opgaver er herefter henlagt til Færdselsstyrelsen ved bekendtgørelse nr. 215 af 22. marts 1994 om henlæggelse af beføjelser til Færdselsstyrelsen. Bemyndigelsen til styrelsen omfatter dels afgørelser af enkeltsager, dels udstedelse af regler i cirkulæreform samt bekendtgørelser, som ikke optages i Lovtidende.

Herudover er styrelsen i en række bekendtgørelser bemyndiget til at dispensere fra den pågældende bekendtgørelse i et nærmere angivet omfang.

Der er imidlertid senere blevet rejst tvivl om, hvorvidt bemyndigelsen i færdselslovens § 134 a som tilsigtet er generel, eller om der i udformningen af bemærkninger til bestemmelsen er indlagt en begrænsning, der medfører, at ministeren fortsat skal være endelig administrativ rekursinstans i et ikke nærmere afgrænset antal sager.

Formålet med bestemmelsen har været at give trafikministeren en generel bemyndigelse til at henlægge sine beføjelser, herunder beføjelsen til at træffe afgørelse i enkeltsager til en styrelse m.v., til endelig afgørelse.

Efter Færdselsstyrelsens oprettelse og henlæggelsen af en række opgaver hertil findes det hensigtsmæssigt at præcisere i loven, at trafikministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen eller en anden styrelse eller tilsvarende institution til at udøve alle de beføjelser, der efter loven er tillagt trafikministeren.

Denne bestemmelse påtænkes administreret således, at trafikministeren vil kunne henlægge sine beføjelser til at udstede administrative forskrifter samt alle enkeltsager til Færdselsstyrelsen til endelig afgørelse. Endvidere påtænkes bestemmelsen administreret således, at trafikministeren også vil kunne henlægge de samme beføjelser til en anden under Trafikministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution.

Det kan i den forbindelse oplyses, at trafikministeren har modtaget ca. 150 henvendelser om året med anmodning om, at Færdselsstyrelsens afgørelser kan indbringes for ministeren. Kun i ganske få tilfælde har trafikministeren besluttet at realitetsbehandle afgørelsen. Trafikministeren vil fortsat af egen drift kunne tage en sag op til behandling.

Til § 2

Ifølge den gældende bestemmelse i § 6, stk. 5, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. kan der ved tilbagebetaling af vægtafgift foretages modregning for forfalden ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf. færdselslovens § 121.

Bestemmelsen i færdselslovens § 121 vedrører politiets adgang til at opkræve parkeringsafgifter. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at såvel politi som kommune skal kunne foretage modregning for ikke betalt parkeringsafgift i krav på tilbagebetaling af vægtafgift, og at indsigelser herimod skal kunne indbringes for fogedretten.

Til § 3

Ifølge den pågældende bestemmelse i § 4, stk. 5, i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler m.v. kan der ved tilbagebetaling af afgift foretages modregning for forfalden ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf. færdselslovens § 121.

Bestemmelsen i færdselslovens § 121 vedrører politiets adgang til at opkræve parkeringsafgifter. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås, at såvel politi som kommune skal kunne foretage modregning for ikke betalt parkeringsafgift i krav på tilbagebetaling af afgift af bilens brændstofforbrug, og at indsigelser herimod skal kunne indbringes for fogedretten.

Til § 4

Loven træder i kraft den 1. juli 1998.

Det foreslås i stk. 2, at bestemmelserne om lønindeholdelse og modregning også finder anvendelse på fordringer, der er forfaldne før lovens ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 3, at bestemmelsen i § 1, nr. 5, om ophævelse af §§ 124 f og 124 i om betaling for standardtypegodkendelse og godkendelse af køretøjers indretning og udstyr har virkning fra 1. januar 1998, idet Færdselsstyrelsen med finansloven for 1998 kompenseres fra Erhvervsministeriets pulje, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 5. Det fremgår af finansloven, at Færdselsstyrelsen vil undlade at opkræve betaling for standardtypegodkendelse og godkendelse af køretøjers indretning og udstyr efter 1. januar 1998.

Skriftlig fremsættelse (16. april 1998)

Trafikministeren (Sonja Mikkelsen)

Hermed tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af færdselsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler. (Definitioner, parkeringsafgift, lønindeholdelse m.v.).

(Lovforslag nr. L 62).

Lovforslaget indebærer for det første en ændring af færdselslovens definition af en traktor, som følge af et EF-direktiv, hvorefter den konstruktivt bestemte maksimalhastighed for traktorer er hævet fra 30 km i timen til 40 km i timen. Direktivet skal være gennemført i national ret senest den 23. september 1998. Det følger endvidere af direktivet, at kravet i færdselsloven om at traktorer skal være konstrueret, så de »kun med væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed« skal udgå. Endvidere ændres definitionen af et motorkøretøj.

Det foreslås herudover, at bestemmelserne om parkeringsafgift ændres således, at ministeren får en bemyndigelse til at fordele indtægterne ved P-kontrol mellem staten og den kontrollerende kommune. Derudover indføres mulighed for at inddrive ubetalt parkeringsafgift ved lønindeholdelse samt ved modregning i overskydende skat og i krav på tilbagebetaling af vægtafgift og i afgift efter bilens brændstofforbrug. De pågældende love ændres samtidig.

Herudover foreslås det at afskaffe de betalinger, som Færdselsstyrelsen opkræver for typegodkendelse og godkendelse af køretøjers indretning og udstyr med henblik på at lette administrationen for små og mellemstore virksomheder.

Endelig foreslås en ændring af bestemmelsen i færdselsloven om, at trafikministeren kan bemyndige en under Trafikministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren. Således nævnes Færdselsstyrelsen nu direkte i bestemmelsen.

Lovforslaget var en del af forslag til lov om ændring af færdselsloven, godskørselsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler (Skærpet kontrol af tunge køretøjer m.v.) - L 138 - som blev fremsat af den forrige trafikminister den 11. december 1997. Der er ikke foretaget indholdsmæssige ændringer, men alene tekniske tilpasninger af de i forslaget indeholdte bestemmelser i forhold til de tilsvarende bestemmelser i lovforslag L 138.

Idet jeg i øvrigt med hensyn til forslagets enkeltheder henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg tillade mig at anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

§ 4. - - -

Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra Centralregisteret for Motorkøretøjer til den, i hvis navn bilen på afgiftens forfaldstid er registreret. Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan der foretages modregning for forfalden, men ikke betalt afgift, jf. § 4, samt for forfalden, men ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf. færdselslovens § 121.

Efter 2. behandling den 16. juni 1998

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 4.

Stk. 3. Færdselslovens §§ 122 b og 122 c som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, finder også anvendelse på fordringer, der er forfaldne før lovens ikrafttræden.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 1, nr. 5, har virkning fra den 1. januar 1998.

§ 6. - - -

Stk. 5. Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra centralregisteret for motorkøretøjer til den, i hvis navn køretøjet på afgiftens forfaldstid er registreret. Tilbagebetalingen sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen kan der foretages modregning for forfalden ikke betalt vægtafgift, jf. § 10, samt for forfalden ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf. færdselslovens § 121.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget.

§ 122 b. Ubetalt parkeringsafgift kan med tillæg af omkostninger inddrives af inddrivelsesmyndigheden, jf. stk. 2, ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven samt ved modregning i overskydende skat, i krav på tilbagebetaling af vægtafgift, jf. § 6, stk. 5, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., og i krav på tilbagebetaling af afgift af bilens brændstofforbrug, jf. § 4, stk. 5, i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler.

Stk. 2. Inddrivelsen efter stk. 1 foretages af politiet, for så vidt angår parkeringsafgifter, som politiet opkræver, jf. §§ 121 og 122, og af kommunalbestyrelsen, for så vidt angår parkeringsafgifter, som denne opkræver, jf. § 122 a.

Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og modregning.

Stk. 4. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk.

Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om indsigelser, som skyldneren fremsætter over for inddrivelsesmyndigheden om berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af en gennemført modregning. Begæringen fremsættes over for inddrivelsesmyndigheden, som indbringer indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.

Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.

Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse eller modregning.

Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.

§ 122 c. I forskrifter om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og modregning for ubetalt parkeringsafgift m.v. udstedt i medfør af § 122 b, stk. 3, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

5. §§ 124 f og 124 i ophæves.

6. § 134 a affattes således

» § 134 a. Trafikministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen eller en anden under Trafikministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt trafikministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 122 b. Ubetalt parkeringsafgift kan med tillæg af omkostninger inddrives af inddrivelsesmyndigheden, jf. stk. 2, ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven samt ved modregning i overskydende skat, i krav på tilbagebetaling af vægtafgift, jf. § 6, stk. 5, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., og i krav på tilbagebetaling af afgift af bilens brændstofforbrug, jf. § 4, stk. 5, i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler.

Stk. 2. Inddrivelsen efter stk. 1 foretages af politiet for så vidt angår parkeringsafgifter, som politiet opkræver, jf. §§ 121 og 122, og af kommunalbestyrelsen for så vidt angår parkeringsafgifter, som denne opkræver, jf. § 122 a.

Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og modregning.

Stk. 4. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk.

Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om indsigelser, som skyldneren fremsætter over for inddrivelsesmyndigheden om berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af en gennemført modregning. Begæringen fremsættes over for inddrivelsesmyndigheden, som indbringer indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.

Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.

Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse eller modregning.

Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.

§ 122 c. I forskrifter om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og modregning for ubetalt parkeringsafgift m.v. udstedt i medfør af § 122 b, stk. 3, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

5. § 124 f og § 124 i ophæves.

6. § 134 a affattes således

» § 134 a. Trafikministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen eller en anden under Trafikministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt trafikministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«.

§ 122 a. - - -

Stk. 2 . Parkeringsafgift pålagt i medfør af stk. 1 for en overtrædelse, der i den pågældende kommune alene kontrolleres af kommunalbestyrelsen, tilfalder kommunen. Anden parkeringsafgift tilfalder statskassen. Reglerne i § 121, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.

4. Efter § 122 a indsættes før overskriften til §123

»Lønindholdelse, modregning m.v.

§ 122 b. Ubetalt parkeringsafgift kan med tillæg af omkostninger inddrives af inddrivelsesmyndigheden, jf. stk. 2, ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven samt ved modregning i overskydende skat, i krav på tilbagebetaling af vægtafgift, jf. § 6, stk. 5, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og i krav på tilbagebetaling af afgift af bilens brændstofforbrug, jf. § 4, stk. 5, i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler.

Stk. 2. Inddrivelsen efter stk. 1 foretages af politiet for så vidt angår parkeringsafgifter, som politiet opkræver, jf. §§ 121 og 122, og af kommunalbestyrelsen for så vidt angår parkeringsafgifter, som denne opkræver, jf. § 122 a.

Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og modregning.

Stk. 4 . Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk.

Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om indsigelser, som skyldneren fremsætter over for inddrivelsesmyndigheden om berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af en gennemført modregning. Begæringen fremsættes over for inddrivelsesmyndigheden, som indbringer indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.

Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.

Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse eller modregning.

Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.

§ 122 c. I forskrifter om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og modregning for ubetalt parkeringsafgift m.v. udstedt i medfør af § 122 b, stk. 3, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

5. § 124 f og § 124 i ophæves.

§ 122 b. Ubetalt parkeringsafgift kan med tillæg af omkostninger inddrives af inddrivelsesmyndigheden, jf. stk. 2, ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven samt ved modregning i overskydende skat, i krav på tilbagebetaling af vægtafgift, jf. § 6, stk. 5, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., og i krav på tilbagebetaling af afgift af bilens brændstofforbrug, jf. § 4, stk. 5, i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler.

Stk. 2. Inddrivelsen efter stk. 1 foretages af politiet, for så vidt angår parkeringsafgifter, som politiet opkræver, jf. §§ 121 og 122, og af kommunalbestyrelsen, for så vidt angår parkeringsafgifter, som denne opkræver, jf. § 122 a.

Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og modregning.

Stk. 4. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk.

Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om indsigelser, som skyldneren fremsætter over for inddrivelsesmyndigheden om berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om berettigelsen af en gennemført modregning. Begæringen fremsættes over for inddrivelsesmyndigheden, som indbringer indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.

Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.

Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse eller modregning.

Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.

§ 122 c. I forskrifter om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og modregning for ubetalt parkeringsafgift m.v. udstedt i medfør af § 122 b, stk. 3, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

5. §§ 124 f og 124 i ophæves.

6. § 134 a affattes således

» § 134 a. Trafikministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen eller en anden under Trafikministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt trafikministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«

§ 124 f. For standardtypegodkendelse af biler betales 2.000 kr. For standardtypegodkendelse af andre køretøjer betales 1.500 kr., for knallerter og motorcykler dog henholdsvis 900 kr. og 1.000 kr.

Stk. 2 . For typegodkendelse af biler med flere end 2 aksler betales 2.500 kr. For typegodkendelse af biler med 2 aksler, påhængsvogne med tilladt totalvægt over 3.500 kg og sættevogne betales 2.000 kr. For typegodkendelse af påhængsvogne med tilladt totalvægt indtil 3.500 kg betales 1.500 kr.

Stk. 3 . For udstedelse af godkendelseserklæring for bil med flere end 2 aksler betales 500 kr. For udstedelse af godkendelseserklæring for bil med 2 aksler samt andet køretøj betales 400 kr., for påhængsvogn med tilladt totalvægt indtil 3.500 kg samt campingvogn dog 300 kr.

Stk. 4. For udstedelse af indtil 10 godkendelseserklæringer for ens køretøjer, hvorom ansøgning indgives samtidig, betales dog for biler med flere end 2 aksler samlet 2.500 kr. For biler med 2 aksler, påhængsvogne med tilladt totalvægt over 3.500 kg og sættevogne betales samlet 2.000 kr. For påhængsvogne med tilladt totalvægt indtil 3.500 kg og campingvogne betales samlet 1.500 kr.

Stk. 5. For tillæg til standardtypegodkendelse eller typegodkendelse betales der ikke.

§ 124 i. For udstedelse af godkendelse af køretøjers indretning og udstyr i henhold til ECE-regulativer, EF-direktiver eller EF-forordninger (E- eller e-godkendelse) betales 2.500 kr. For samtidig udstedelse af E- og e-godkendelse betales 3.500 kr. For udstedelse af tillæg til E- eller e-godkendelse betales 1.000 kr.

6. § 134 a affattes således

» § 134 a. Trafikministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen eller en anden under Trafikministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt trafikministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.«.

§ 134 a. Trafikministeren kan bemyndige en under Trafikministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 97/54/EF, EFT nr. L 277 af 10. oktober 1997, side 24.

Nr LSF 62

Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (* 1), lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler(Definitioner, parkeringsafgift, lønindeholdelse m.v.)

Fremsat af trafikministeren (Sonja Mikkelsen)

den 16. april 1998

Vedtaget ved tredjebehandling den 23. juni 1998

Lov nr. 484 af 02/07/1998