1997 BR 3 BERETNING OM FINANSUDVALGETS ARBEJDSFORM NR 3 1997-98. 1. SAMLING

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning

2. Udvalgets arbejdsfelt

2.1. Bevillingslovgivning

2.2. Generel økonomisk politik

2.3. Behandling af lov og beslutningsforslag

2.3.1. Behandling af lovgivning

2.3.2. Behandling af forslag vedrørende aktstykker, der er til behandling i

Finansudvalget

3. Interne procedureregler m.v. vedrørende Finansudvalgets virksomhed

3.1. Spørgsmål vedrørende behandling af aktstykker

3.1.1. Reglen om, at »stolene tæller«

3.1.1.1. Hovedreglen

3.1.1.2. Undtagelser fra reglen om, at »stolene tæller«

3.1.1.2.1. Tilstedeværende medlemmer tegner partiet

3.1.1.2.2. Forhåndsmeddelelse om stillingtagen til aktstykker

3.1.1.2.3. Afstemninger om procedurespørgsmål

3.1.1.2.3.1. Procedurespørgsmål, som er sat på dagsordenen

for udvalgsmødet

3.1.1.2.3.2. Procedurespørgsmål, der ikke er på dagsordenen

for det pågældende udvalgsmøde

3.1.2. Opsættende virkning af spørgsmål stillet vedrørende aktstykker

3.1.3. Udsættelse af Finansudvalgets færdigbehandling af et aktstykke, der er ført

frem i Folketingssalen

3.2. Finansudvalgets og Folketingets behandling af finanslovforslaget

3.3. Udvalgets faste mødetidspunkt

3.4. Embedsmænds deltagelse i samråd i udvalget

4. Procedureregler m.v. i forhold til ministerierne, pressen og offentligheden i almindelighed

4.1. Vedrørende en eventuel revision af Folketingets offentlighedsregler

4.2. Fortrolige bilag og aktstykker

4.3. Frister

4.3.1. Frist for aflevering af aktstykker

4.3.2. Frist for aflevering af ministerbesvarelser af spørgsmål

4.4. Særligt vedrørende tekstanmærkninger på finanslovforslaget

1. Indledning

Finansudvalget har en central placering i det statslige budget og bevillingssystem. Udvalget behandler bl.a. finanslovforslaget, tillægsbevillingslovforslaget, lovforslag om statslån og statsrevisorernes endelige betænkning over statsregnskabet. Endvidere behandler Finansudvalget et stort antal bevillingsansøgninger (aktstykker) fra ministre. Såfremt Finansudvalget har tiltrådt en bevillingsansøgning, er vedkommende minister efter gældende sædvane stillet, som om bevilling var givet ved lov med de eventuelle særlige begrænsninger, som af Finansudvalget måtte være knyttet til tiltrædelsen.

Finansudvalgets arbejdsform har hidtil hovedsagelig været reguleret ved gennem årene fastlagte uskrevne kutymer og praksis for afgørelse af tvivlsspørgsmål. Udgangspunkt har i denne forbindelse været og er fortsat, at beslutninger træffes af udvalgets flertal. Udvalget finder det imidlertid hensigtsmæssigt at fastlægge et sæt nedskrevne regler for udvalgets arbejde og for udvalgets relationer til ministerierne, pressen og offentligheden i øvrigt.

Finansudvalget har endvidere overvejet udvalgets fremtidige arbejdsområde. Udvalget finder det bl.a. på baggrund af den stedfundne udvikling i det statslige budget og bevillingssystem hensigtsmæssigt at udvide udvalgets arbejdsfelt, således at udvalget ud over den grundige behandling af bevillingslove og ansøgninger i væsentligt højere grad end tilfældet er i øjeblikket tillige drøfter de overordnede linier i den økonomiske politik og de rammer, der herigennem lægges for bevillingslovgivningen.

2. Udvalgets arbejdsfelt

2.1. Bevillingslovgivning

Der er enighed i Finansudvalget om, at hovedvægten i udvalgets arbejde fortsat skal ligge på

- behandlingen af bevillingslovgivning, herunder bevillingansøgninger (aktstykker) fra ministre og

- den kontrolfunktion, der ligger i behandlingen af de løbende revisionssager og af statsrevisorernes endelige betænkning over statsregnskabet samt i den almindelige adgang til at stille skriftlige spørgsmål til og anmode om samråd m.v. med ministre.

2.2. Generel økonomisk politik

Udvalget vil i forlængelse af sin centrale placering vedrørende bevillinger og kontrollen med anvendelsen heraf styrke behandlingen af den generelle økonomiske politik og drøftelsen af overordnede prioriteringer. Dette sker med henblik på, at Finansudvalget i endnu højere grad bliver det centrale forum i Folketinget for behandlingen af sådanne emner.

Der er på denne baggrund enighed om at nedsætte et underudvalg under Finansudvalget. Underudvalget mødes efter behov, men mindst 2 gange årligt med henblik på at drøfte konkrete forslag om f.eks.

1) høringer, temadebatter o.l. om aktuelle politiskøkonomiske problemstillinger

2) uformelle orienteringsmøder med ministre, Det Økonomiske Råds Formandskab, repræsentanter for Nationalbanken, forskere m.fl.

Herudover vil Finansudvalget på førstkommende udvalgsmøde efter udgivelsen af centrale publikationer som f.eks. Finansredegørelsen eller Økonomisk Oversigt samt efter publiceringen af beretninger fra Rigsrevisionen/statsrevisorerne drøfte, om der er anledning til at stille skriftlige spørgsmål eller ønsker om samråd eller møder af de under punkt 1 og 2 nævnte art.

Udvalget drøfter ligeledes en gang månedligt, om EUbilag omdelt i udvalget eller kommende ØKOFINministerrådsmøder giver anledning til initiativer fra udvalgets side.

Finansudvalget har drøftet muligheden for at indføre faste procedurer for udvalgets behandling af beretninger fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne og spørgsmålet om eventuelle justeringer i ordningen vedrørende virksomhedsregnskaber i staten. Udvalget har i denne forbindelse drøftet, om der som et supplement til den ved Akt 82 af 20. november 1996 etablerede ordning skal finde en mere koncentreret afrapportering sted til Folketinget. Der er enighed i udvalget om, at disse spørgsmål bør overvejes nøje, og udvalget vil i forbindelse hermed drøfte sagen med statsrevisorerne.

2.3. Behandling af lov og beslutningsforslag

Henvisning af forslag til udvalgsbehandling besluttes af det samlede Folketing.

2.3.1. Behandling af lovgivning

Udvalget finder, at når bortses fra finans og tillægsbevillingslovene og lovforslag om statslån, bør udvalget normalt ikke behandle lovforslag.

2.3.2. Behandling af forslag vedrørende aktstykker, der er til behandling i Finansudvalget

For så vidt angår (lovforslag eller forslag til) folketingsbeslutning, der fremsættes vedrørende aktstykker, der er til behandling i Finansudvalget, finder udvalget, at sådanne forslag som udgangspunkt bør behandles i vedkommende ressortudvalg.

Udvalget finder dog, at forslag vedrørende aktstykker fremsat af statsministeren, finansministeren eller økonomiministeren eventuelt kan henvises til udvalgsbehandling i Finansudvalget. Endvidere kan forslag vedrørende andre ministerområder, når særlige grunde taler herfor, udvalgsbehandles i Finansudvalget.

Henvises et forslag til behandling i Finansudvalget, kan udvalget beslutte i forbindelse med behandlingen af forslaget at fravige den almindeligt gældende regel om, at udvalget alene modtager skriftlige henvendelser fra ministre og om, at det ikke er muligt at søge foretræde for udvalget.

3. Interne procedureregler m.v. vedrørende Finansudvalgets virksomhed

3.1. Spørgsmål vedrørende behandling af aktstykker

3.1.1. Reglen om, at »stolene tæller«

3.1.1.1. Hovedreglen

Der er enighed i udvalget om, at udgangspunktet i forbindelse med opgørelse af resultatet af votering om et aktstykke som hidtil er, at medlemmer af Finansudvalget, der ikke er til stede ved voteringen, tiltræder pågældende aktstykke.

Dette gælder i tilfælde, hvor fraværende medlemmer ikke på forhånd har meddelt deres stilling til bevillingsansøgningen, jf. punkt 3.1.1.2.2., også selvom der kan herske tvivl om, hvorvidt de, såfremt de havde være til stede ved voteringen ville have kunnet tiltræde aktstykket. Fraværende medlemmer kontaktes således ikke med henblik på afklaring af deres stilling til aktstykker.

3.1.1.2. Undtagelser fra reglen om, at »stolene tæller«

Reglen om, at »stolene tæller« gælder ikke i følgende tilfælde

3.1.1.2.1. Tilstedeværende medlemmer tegner partiet

Såfremt et partis tilstedeværende medlem(mer) af Finansudvalget stemmer nej eller undlader at stemme ved voteringen om et aktstykke, regnes fraværende medlemmer af dette parti for at have stemt på samme måde som de(t) tilstedeværende, medmindre de(t) fraværende medlem(mer) på forhånd har meddelt en anden stilling end de(t) tilstedeværende medlem(mer), jf. punkt 3.1.1.2.2.

3.1.1.2.2. Forhåndsmeddelelse om stillingtagen til aktstykker

Såfremt et medlem kan forudse, at den pågældende ikke har mulighed for at give møde ved voteringen om et aktstykke, kan medlemmet på forhånd meddele sin stilling hertil. Forhåndsmeddelelse om stemmeafgivning vedrørende aktstykker skal ske skriftligt enten

- til formanden inden voteringen, eller

- senest en halv time inden udvalgsmødets start til Finansudvalgets Sekretariat. Meddelelse til Sekretariatet kan også ske ved telefax eller elektronisk post.

Meddelelsen om stemmeafgivning gælder for samtlige partiets medlemmer af Finansudvalget, medmindre andet tilkendegives

- af det medlem, der foretager meddelelsen, eller

- ved voteringen af et eller flere tilstedeværende medlemmer af partiet.

Såfremt et på mødet tilstedeværende medlem på partiets vegne tilkendegiver en anden holdning end den forhåndsmeddelte, er det den på mødet tilkendegivne stilling, der er gældende.

3.1.1.2.3. Afstemninger om procedurespørgsmål

Ved afstemninger om procedurespørgsmål er det ikke på forhånd entydigt fastlagt, hvad der skal stemmes »ja« eller »nej« til. Det giver derfor i sådanne tilfælde ikke mening at anvende reglen om, at »stolene tæller«. Ved afstemninger om procedurespørgsmål anvendes i stedet følgende regler

3.1.1.2.3.1. Procedurespørgsmål, som er sat på dagsordenen for udvalgsmødet

Såfremt procedurespørgsmålet er sat på den før mødet omdelte dagsorden, afgøres spørgsmålet af de tilstedeværende partier, således at hvert parti medmindre et eller flere medlemmer tilkendegiver en fra partiets flertal afvigende holdning stemmer med en vægt svarende til partiets antal medlemmer i udvalget, uanset om partiets udvalgsmedlemmer er til stede eller ej. Fraværende medlemmer kan på forhånd meddele deres stilling til procedurespørgsmålet, jf. punkt 3.1.1.2.2.

3.1.1.2.3.2. Procedurespørgsmål, der ikke er på dagsordenen for det pågældende udvalgsmøde

Såfremt der under behandlingen af en sag opstår behov for afklaring af et procedurespørgsmål, afgøres spørgsmålet således, at hvert parti medmindre et eller flere medlemmer tilkendegiver en fra partiets flertal afvigende holdning stemmer med en vægt svarende til partiets antal medlemmer i udvalget, uanset om alle partiets udvalgsmedlemmer er til stede.

Såfremt et eller flere partier ikke har medlemmer til stede ved mødet, og hvis de fraværende partiers stemmeafgivning kan have indflydelse på afstemningens udfald, udsættes udvalgsmødet i op til en time. Fraværende partiers medlemmer kontaktes af Finansudvalgets Sekretariat med henblik på at fastslå deres stilling til procedurespørgsmålet.

Ethvert medlem af udvalget kan i øvrigt begære udvalgsmødet udsat i op til en time med henblik på at afklare fraværende medlemmers stilling til et procedurespørgsmål.

3.1.2. Opsættende virkning af spørgsmål stillet vedrørende aktstykker

Ved beslutning vedrørende aktstykker er udgangspunktet, at ubesvarede spørgsmål har opsættende virkning. Følgen heraf er, at et aktstykke ikke kan afgøres, såfremt der ved behandlingen af aktstykket foreligger ubesvarede spørgsmål.

De(t) medlem(mer), der har taget initiativ til at stille spørgsmålet, kan dog i forbindelse med, at spørgsmålet stilles, tilkendegive, at spørgsmålet ikke har opsættende virkning, og at et aktstykke derfor kan afgøres, selv om spørgsmålet ikke er besvaret. Såfremt der i forbindelse med, at et spørgsmål stilles, er uenighed om, hvorvidt det skal have opsættende virkning, afgøres dette spørgsmål efter reglerne om afstemninger om procedurespørgsmål, jf. punkt 3.1.1.2.3.

Når et spørgsmål er stillet, betragtes det som værende stillet af formanden på vegne af hele udvalget. Afgørelser om ændring af et spørgsmåls status henholdsvis fra at have opsættende til ikke at have opsættende virkning eller omvendt træffes derfor af udvalget på et udvalgsmøde efter reglerne om afgørelse af procedurespørgsmål, jf. punkt 3.1.1.2.3.

3.1.3. Udsættelse af Finansudvalgets færdigbehandling af et aktstykke, der er ført frem i Folketingssalen

Ethvert medlem af Folketinget og enhver minister har adgang til at føre et aktstykke vedrørende en bevillingsansøgning frem i Folketingssalen i form af et lovforslag eller et forslag til folketingsbeslutning.

Udvalget har drøftet spørgsmålet om, i hvilket omfang Finansudvalget i sådanne tilfælde kan forventes at stille behandlingen af aktstykket i bero, indtil forslaget er færdigbehandlet i Folketingssalen.

Dette spørgsmål har i folketingsåret 196869 været behandlet af et udvalg bestående af Udvalget for Forretningsordenen, suppleret med et finansudvalgsmedlem fra hvert af de på dette tidspunkt i Finansudvalget repræsenterede partier. Udvalget afgav den 11. april 1969 en beretning (jf. Folketingstidende 196869, Till. B, sp. 12321234), hvorfra citeres

»Finansudvalgets aktstykker er tilgængelige for Folketingets medlemmer såvel som for pressen, og ethvert medlem af Folketinget har adgang til at føre et aktstykke vedrørende en bevillingsansøgning frem i folketingssalen i form af et lovforslag eller et forslag til folketingsbeslutning. Selv om et sådant skridt kun tages af et lille mindretal i Tinget, vil det i almindelighed kunne forventes, at Finansudvalgets behanding af bevillingsansøgningen vil blive stillet i bero, til forhandlingen i folketingssalen har fundet sted.

Uden for Tingets mødeperioder, d.v.s. navnlig i de 34 sidste måneder af folketingsåret, er der ikke en tilsvarende adgang for et hvert folketingsmedlem til at føre en bevillingssag frem for Folketinget. Ifølge grundlovens § 39 tilkommer det alene Folketingets formand at indkalde Folketinget til møde, idet det dog påhviler ham at indkalde til møde, når mindst 2/5 af Folketingets medlemmer eller statsministeren skriftligt fremsætter begæring herom med angivelse af dagsorden. I sommertiden vil det ikke være let at fremskaffe en sådan skriftlig begæring fra 2/5 af Tingets medlemmer, men Folketingets formand har tilkendegivet, at hvis mindst 7 af Finansudvalgets 17 medlemmer, repræsenterende 2/5 af Folketingets medlemmer, ønsker Folketinget indkaldt i anledning af en bevillingssag, som er forelagt i Finansudvalget til afgørelse i den mødefri del af folketingsåret, da vil han indkalde Folketinget, selv om den i grundlovens § 39 krævede betingelse: skriftlig begæring fra 2/5 af medlemmerne, ikke formelt er opfyldt. Formanden vil træffe sin afgørelse efter at have drøftet sagen med statsministeren og partiformændene, bl.a. for at undersøge, om sagen eventuelt vil kunne udsættes, til Folketinget genoptager sine møder.«

Den ovenfor skitserede ordning er i overensstemmelse med den af Finansudvalget siden afgivelsen af beretningen fulgte praksis og bør fastholdes.

I den forbindelse konstaterer udvalget, at ordningen også gælder vedrørende forslag fremsat af medlemmer af partier, der ikke er repræsenteret i Finansudvalget såfremt

- forslaget er fremsat senest dagen før det møde, hvor aktstykket behandles i Finansudvalget, og

- forslagsstillerne ligeledes senest dagen før udvalgsmødet skriftligt har meddelt Finansudvalgets formand og/eller dettes sekretariat, at forslagsstillerne anmoder om, at behandingen af bevillingsansøgningen stilles i bero, til forslaget er færdigbehandlet i Folketingssalen.

3.2. Finansudvalgets og Folketingets behandling af finanslovforslaget

Udvalget har drøftet, om procedurerne for behandling af finanslovforslaget bør justeres, f.eks. ved

- en uddelegering af gennemgangen af finanslovforslaget til fagudvalg eller

- høring af fagudvalg eller tildeling af en form for kompetence vedrørende udmøntning af rammer, der kunne fastsættes af Finansudvalget, som tilfældet f.eks. er i Sverige og Norge.

Der er enighed i udvalget om, at fagudvalgene naturligvis til enhver tid kan drøfte det af finansministeren fremsatte finanslovforslag og tilkendegive deres holdninger hertil. Udvalget finder imidlertid ikke, at der er grund til at ændre de eksisterende procedurer for Folketingets behandling af finanslovforslaget.

Folketinget har med vedtagelsen den 27. maj 1997 af forslag til folketingsbeslutning B 108, folketingsåret 199697, om ændring af Folketingets Forretningsorden åbnet mulighed for, at der kan indkaldes til et særligt møde i Folketinget kort tid efter fremsættelsen af finanslovforslaget med henblik på at gennemføre en 1. behandling heraf. Med hensyn til tidspunktet for denne 1. behandling finder Finans udvalget, at behandlingen kan finde sted den førstkommende tirsdag eller torsdag efter den 5. september. Udvalget vil normalt i ugen inden 1. behandling gennemgå finanslovforslaget på nogle møder med henblik på at stille spørgsmål til ministrene. Udvalget afholder eventuelt tillige møde umiddelbart efter 1. behandling med henblik på at afklare, hvilke yderligere spørgsmål der skal stilles på baggrund af 1. behandlingen. For så vidt angår 1. behandling af det genfremsatte finanslovforslag finder Finansudvalget, at denne passende kunne foretages umiddelbart efter folketingsårets begyndelse. I lighed med, hvad der tidligere i en årrække var praksis, kunne 1. behandling af finanslovforslaget finde sted sammen med forhandlingen om statsministerens åbningsredegørelse som et selvstændigt punkt på dagsordenen, men således at den efterfølgende sag, 1. behandling af forslag til finanslov, kunne omtales under åbningsdebatten.

3.3. Udvalgets faste mødetidspunkt

Udvalget har drøftet, om indførelsen af en spørgetime i Folketingssalen, jf. Folketingets Forretningsorden § 20, stk. 1011, om onsdagen kl. 13 giver anledning til at ændre udvalgets faste ugentlige mødetidspunkt.

Der er enighed om som udgangspunkt at fastholde udvalgets mødetidspunkt til onsdage kl. 13. Tidspunktet for mødet kan dog efter formandens skøn i ganske særlige tilfælde fraviges, såfremt ministre, hvis ressort har særlig tilnytning til Finansudvalgets arbejde, deltager i spørgetimen, eller hvis der i forbindelse med denne kan forventes drøftet sager, der har en betydelig interesse for Finansudvalgets medlemmer.

3.4. Embedsmænds deltagelse i samråd i udvalget

Udvalget har endvidere drøftet, om der skal åbnes mulighed for, at embedsmænd kan deltage i samråd i Finansudvalget sammen med vedkommende minister.

Udvalget finder, at den hidtil gældende regel, hvorefter embedsmænd fra ministerier ikke deltager i samråd, bør fastholdes. Denne regel kan dog efter formandens skøn fraviges i ganske særlige tilfælde, hvor meget tungtvejende hensyn f.eks. til en hurtig afklaring af teknisk betonede spørgsmål taler herfor.

4. Procedureregler m.v. i forhold til ministerierne, pressen og offentligheden i almindelighed

4.1. Vedrørende en eventuel revision af Folketingets offentlighedsregler

Finansudvalget har drøftet reglerne for offentlighedens adgang til udvalgets bilag og aktstykker.

Der er enighed i udvalget om, at de gældende regler vedrørende adgangen til aktstykker bør fastholdes, således at adgangen for andre end udvalgsmedlemmer m.fl. normalt indtræder mandag morgen før behandling af aktstykket om onsdagen.

Der er enighed i udvalget om, at udvalgsmedlemmerne bør undlade at give pressen oplysninger om indholdet af nye aktstykker før dette tidspunkt. For at opnå hensigten med denne ordning er det imidlertid en forudsætning, at der heller ikke fra ministeriernes side tilgår pressen oplysning om nye aktstykker før nævnte frigivelsestidspunkt.

For så vidt angår udvalgsbilag finder Finansudvalget, at det ville være hensigtsmæssigt, at udvalgets bilag bliver tilgængelige for andre end udvalgsmedlemmer dagen efter, at et bilag er omdelt i Finansudvalget. Bilag omdelt på en mødedag vedrørende samme dags møde bør dog være tilgængelige umiddelbart efter mødet.

4.2. Fortrolige bilag og aktstykker

Hvor ministeren skønner, at særlige hensyn (f.eks. af sikkerhedspolitisk eller forretningsmæssig karakter) gør dette påkrævet, kan et aktstykke gøres fortroligt.

Udvalget finder det vigtigt, at aktstykker og udvalgsbilag i videst muligt omfang er offentligt tilgængelige, og at så få oplysninger som muligt stemples fortroligt. En minister, der fremsender et fortroligt aktstykke til behandling i udvalget, bør derfor i bevillingsansøgningen gøre rede for

- den nøjagtige årsag til, at aktstykket er gjort fortroligt

- om og i givet fald hvornår ministeren vil tage skridt til at hæve fortroligheden af aktstykket.

Ministeren bør endvidere i forbindelse med oversendelse af fortrolige udvalgsbilag til Finansudvalget overveje, hvornår fortroligheden kan hæves og så vidt muligt i bilaget gøre rede for, hvornår bilaget kan gøres tilgængeligt for offentligheden.

For så vidt angår behandlingen af fortrolige aktstykker (og udvalgsbilag) finder udvalget, at det er af afgørende vigtighed at sikre, at fortroligheden overholdes både i forbindelse med ministeriernes forberedelse og Finansudvalgets behandling af aktstykkerne. Udvalget finder, at den hidtil gældende ordning, hvorefter fortrolige aktstykker kan drøftes af Finansudvalgets medlemmer med andre folketingsmedlemmer og på partiernes gruppemøder, bør fastholdes, men understreger, at fortrolige aktstykker kun undtagelsesvis bør drøftes med andre end Finansudvalgsmedlemmer, og at dette altid sker under den ufravigelige forudsætning, at fortroligheden overholdes af dem, der på denne måde måtte blive inddraget i behandlingen.

Finansudvalget understreger, at fortrolige aktstykker og udvalgsbilag kun fordeles til Finansudvalgets medlemmer og derfor ikke til partier, der ikke har medlemmer i udvalget.

4.3. Frister

4.3.1. Frist for aflevering af aktstykker

Fristen for aflevering af aktstykker til Finansudvalgets Sekretariat er normalt tirsdage kl. 12 ugen før det møde, hvor aktstykket forventes behandlet. I sjældne tilfælde kan der gives nogle timers fristforlængelse. I helt ekstraordinære tilfælde, hvor normalfristen ikke har kunnet overholdes, og aktstykket derfor ikke har kunnet optrykkes i førstkommende ugentlige aktstykkehæfte, vil der eventuelt kunne træffes aftale om en ekstraordinær procedure. Aftale herom kan kun træffes mellem vedkommende minister og Finansudvalgets formand.

4.3.2. Frist for aflevering af ministerbesvarelser af spørgsmål

Et aktstykke kan i almindelighed ikke forventes afgjort, såfremt der til mødet foreligger besvarelser, som er Finansudvalgets medlemmer i hænde efter kl. 16 dagen før det møde, hvor aktstykket behandles.

4.4. Særligt vedrørende tekstanmærkninger på finanslovforslaget

Udvalget finder, at antallet af tekstanmærkninger på finanslovforslaget (og på aktstykker) bør begrænses mest muligt og har med tilfredshed noteret sig, at Finansministeriet gerne medvirker hertil. Der henvises i den forbindelse til finansministerens besvarelse af 21. november 1997 af udvalgets spørgsmål 810, jf. § 7 bilag 34, folketingsåret 199798, 1. samling.

P.u.v.

Peter Duetoft

formand

Ingen

Nr BR 3

Beretning om Finansudvalgets arbejdsform

Nr 3 1997-98. 1. samling

Afgivet af Finansudvalget

Afgivet: 19980304