1997 BSF 74 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGELFORENKLING GENNEM INDFØRELSE AF BYRDEBUDGETTER

Med henblik på at forenkle den offentlige administration, nedbringe og forenkle regelmængden samt lette de administrative byrder opfordrer Folketinget regeringen til at etablere et styringsredskab ved at der bliver udarbejdet årlige byrdebudgetter, dvs. måltal for, hvor store de samlede administrative omkostninger for den offentlige administration og den private sektor maksimalt må være. Er de samlede administrative byrder større end måltallet, skal der anvises metoder, som kan bringe antallet af byrder ned. Der skal udarbejdes et byrdebudget for hvert enkelt ministerium.

Bemærkninger til forslaget

Det Konservative Folkeparti og Venstre har sat regelforenkling og afbureaukratisering højt på dagsordenen. I folketingsåret 1996-97 fremsatte Det Konservative Folkeparti og Venstre et fælles beslutningsforslag (beslutningsforslag nr. B 127), hvor regeringen blev pålagt at nedbringe og forenkle regelmængden samt lette de administrative byrder. Dette forslag er et led i en række af konkrete beslutningsforslag om regelforenkling og en opfølgning på beslutningsforslaget fra sidste folketingsår.

Skal omfanget af de administrative byrder og mængden af regler nedbringes effektivt, kræver det, at der sker en ændring i de politiske spilleregler. Der skal være incitamenter i lovgivningsprocessen, som systematisk forebygger unødige administrative byrder. Det er ikke tilfældet i dag, hvor der ikke er særlig prestige i og fokus på at deregulere og fjerne administrative byrder.

Da det samtidig er umuligt at få præcise oplysninger om udviklingen i antallet af nye love, bekendtgørelser, cirkulærer m.v., bør der udvikles et redskab, så det bliver muligt løbende at vurdere udviklingen i den samlede mængde af administrative byrder. Det vil også styrke den parlamentariske kontrol med udstedelsen af administrative forskrifter.

Det Konservative Folkeparti og Venstre foreslår derfor, at regeringen pålægges at udarbejde byrdebudgetter med mål for de maksimale administrative omkostninger. Hvert ministerium skal herefter een gang om året opgøre de samlede administrative omkostninger for den offentlige administration og for den private sektor som følge af gennemførte love, bekendtgørelser m.v. samt ændringer heri. Indføres der nye regler, som bevirker, at de administrative omkostninger bliver større end det fastlagte budgetmål, skal den enkelte minister anvise metoder, hvorved de samlede administrative omkostninger kan nedbringes.

Der kan selvfølgelig opstå situationer, hvor ny lovgivning er påkrævet, f.eks. hvis et »hul« i skattelovgivningen skal lukkes for at modvirke spekulation. I sådanne tilfælde er det naturligvis acceptabelt, at byrdebudgettet overskrides. Det er heller ikke tanken, at indførelsen af byrdebudgetter skal føre til, at det enkelte ministerium »helt bevidstløst« forbereder ophævelse eller sammenlægning af love blot for at kunne overholde sit byrdebudget. Byrdebudgetterne skal alene tjene som et redskab til løbende at sætte fokus på udviklingen i omfanget af administrative byrder og mængden af regler.

Skriftlig fremsættelse

Pernille Sams (KF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem indførelse af byrdebudgetter.

(Beslutningsforslag nr. B 74).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Ingen

Nr BSF 74

Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem indførelse af byrdebudgetter

Fremsat af Pernille Sams (KF) Niels Jørgen Langkilde (KF) Svend Erik Hovmand (V) Hans Christian Schmidt (V)

den 25. november 1997